This feels like home

[Deleted]

Det kunne godt være Yelena aldrig tog valg for sin egen skyld, men det gjorde han jo heller ikke, så det var de jo trods alt også to om, kunne man jo sige. Han vendte blikket stile mod hende. Han ønskede virkelig at se hende smile naturligt igen, og vide, at hun havde det godt hvor hun var, og et havde hun jo trods alt også her. Han sendte hende et stille smil. Det betød meget for ham at høre hvordan hun havde det med tingene, også selvom det var ord, som han selv ikke rigtigt havde nogen anelse om hvordan han skulle tage. Det kunne ses i hans øjne, som det kunne ses på hans smil. Desuden stod han fast på, at hun var en smuk og ikke mindst en unik kvinde, og det var selvfølgelig også noget som betød en hel del. Hun var som ingen anden, han nogensinde havde set før, og det stod han gerne fast på i den anden ende. Tungen strøg han let over sine læber endnu en gang, idet han roligt vendte blikket mod hendes skikkelse. Han strøg hendes kind ganske roligt, inden han stille lod hånden falde til hendes hofte igen, hvor hun stadig sad tæt ind mod hans skikkelse. Han kunne virkelig godt lide, at hun sad der hvor hun gjorde, for det var noget som meget hurtigt gjorde ham rolig og ikke mindst afslappet. ”Det er vel ikke ene på grund af mig? Du er kommet hjem hvor du hører hjemme,” sagde han med et stille smil på læben. At se hende rødme sådan, fik ham kun til at smile mere bredt. For en gangs skyld, så føles det virkelig fantastisk, og det var ikke noget, som han oplevede synderlig ofte. Hans ord varmede hende uden tvivl, for han kunne se et så tydeligt i hendes øjne, og det var alt sammen noget, som betød vanvittig meget for hende. Han vendte blikket stille ned mod hendes hænder, inden han igen vendte blikket mod hendes smukke øjne igen. ”At det var sådan det skulle være..? Hvordan mener du?” spurgte han. Det sensuelle forstod han sig på.. Det andet, var han derimod temmelig blank på.

[Deleted]

Yelena var sikker på, at de sammen faktisk kunne blive stærkere. Hun kunne hjælpe ham med at komme ind her på stedet, få sig en beskæftigelse og faktisk få lidt tillid for sig selv og sin skæbne. Og når han var her, så følte hun sig automatisk lidt stærkere, hvilket uden tvivl også hjalp hende på vej med det hele. Hun mødte hans blik, for hun var både genert og måtte se lidt væk nogle gange, men han formåede alligevel at holde hendes blik mod sig det meste af tiden, hvilket faktisk også var utroligt. Som regel turde hun jo slet ikke se folk i øjnene, da hun var bange for at få et slag for det. Men med ham, var alting bare anderledes og det nød hun uden tvivl godt af. Han var unik og som ingen anden før. Hun smilede forsigtigt til ham og lod sine hænder finde vej fra hans hår og nakke til hans bryst igen. Hun strøg fingrene over hans mave og lod hænderne finde tilbage til hans bryst, hvor de kunne hvile, for hun kunne godt lide at sidde op af ham på denne måde. Hun smilede sødt til ham og vædede sine læber flygtigt igen. Hun havde stadigvæk lyst til at kysse ham, men for nu i denne samtale de havde, så holdt hun hellere lidt igen. "Det er mest dig," indrømmede hun. Selvfølgelig var hun glad for at se Jacqueline, men Jacqueline havde jo altid fået hende til at smile. Men det smil som han frembragte, var noget andet. Det gav hende en varm følelse i maven og fik det til at sitre ud i fingerspidserne efter at være hos ham. Lavendel duften fra badet havde også sat sig lidt i ham og det kunne hun godt lide. Tomlerne strøg hun frem og tilbage over hans bryst, som hun havde flade hænder hvilende mod ham. "At vi hører sammen Caleb. Du sætter en ro i mig, som jeg aldrig har følt før. Du holdt mig tryg dengang... på gaden. Og du holdt mig tryg denne gang på bordellet. Og nu er du her. Det må jo være... meningen," svarede hun forklarende. Håbede, at det faktisk forklarede noget?

[Deleted]

Sammen kunne de være stærke, og det var uden tvivl også noget som gjorde sit for deres vedkommende. Lige nu var det ikke alt det andet, som vi tænkte på, men i det store og hele, så var det virkelig vigtigt for ham at vide, at hun faktisk havde det godt. Han strøg hende roligt over siderne, nu hvor det var der at han havde placeret sine hænder, for hvad andet skulle han da gøre? Hendes velbefindende var stadig det vigtigste for ham, og det at se hende smile på den måde, som hun gjorde det i øjeblikket, var et naturligt smil, som han ikke synes at have set igennem rigtig lang tid, hvis han nu endelig skulle sige det. At det så skulle vise sig, at være mest ham som havde fået hende til at smile sådan, havde han faktisk svært ved at forestille sig, for han var jo vant til at se hende smile.. lige foruden da hun var røget på gaden, og da hun var ankommet bordellet, men det var jo kommet automatisk og af sig selv efterfølgende. ”Det kan næppe være mig, som får dig til at smile på den måde, min kære.. Uanset.. så klæder det dig virkelig,” sagde han med et stille smil på læben, for han kunne jo heller ikke lade være, nu hvor han endelig havde muligheden for det. Duften af lavendel, forsøgte han nu at undlade at bide sig mærke i, for det var ikke lige favoritten, men han forsøgte da så godt, som det nu var ham menneskelig muligt om ikke andet. Han var forelsket.. Selv det var en følelse, som han ikke rigtigt var i tvivl om i den anden ende. Han vendte blikket roligt i retningen af hende igen, og med et svagt smil. Hendes ord var noget som uden tvivl varmede ham meget, og det var rart at vide, at hun gjorde sig de tanker, selvom hun endnu ikke havde forklaret noget som helst om… hvad hun egentlig følte om tingene.. Og hvad var det? ”Jeg ved ikke om jeg forstår hvad du prøver at sige, Yelena.. Altid vil jeg holde dig tryg hvis jeg kan.. altid.. Jeg tænkte altid på dig, da Jacqueline fjernede dig fra gaden, og kunne smile ved tanken om, at du i det mindste havde fået et godt sted at være.. Jeg søgte hertil, fordi at jeg håbede på, at de ville få dig væk derfra.. Altid vil jeg passe på dig,” lovede han.

[Deleted]

Yelena kunne vokse sammen med Caleb, hvilket uden tvivl føltes rart. Hun følte, at han gav hende lidt mere selvsikkerhed end hun normalt havde, da han bekræftede hende fremfor slog hende ned. Hendes ex-mand havde altid slået ned på alt hun havde gjort eller sagt, andet end da hun havde født en søn til ham som den førstefødte. Hun var vant til at være underdanig og bare tage tingene til sig, fordi hun ikke havde haft overskud til at kæmpe imod. Og den ene gang hun så havde kæmpet imod, der havde det hele ramlet sammen og fået hende smidt på gaden, så det var jo ikke underligt, at hun derefter ikke turde gøre noget for sig selv. Men med ham, der blev hun ikke slået ned eller frastødt, så derfor turde hun mere og mere med ham, hvilket var en befrielse uden lige. Hun var sikker på, at alt ville blive godt fra nu af, for de kunne være sammen og endda på et frit sted som De Lochér Mansion. Ligeså, så var de væk fra bordellet og hun havde endelig sejret i at få ham væk derfra. Hun rullede let øjnene og strøg fingrene undersøgende over hans bryst, mærkede efter med både tomlen men også de andre fingre. Hun smilede skævt til ham og kyssede ham blødt på mundvigen, næsten så hendes læber kun strejfede hans mundvig. "Men det er det," svarede hun ham. Han bragte noget i hende, en tryghed, der gjorde, at hun faktisk turde smile. Han bragte det ægte frem i hende, hvor at hun på bordellet overfor alle andre havde haft en nærmest professionel attitude. Forelskelse. Det var et ord, der smagte godt i munden og rungede godt i hendes sind. Hun følte jo det samme, det var hun sikker på. Og hun var virkelig glad for, at han faktisk også følte det for hende. Det hele føltes til at gå lidt mere for hende fremfor imod hende. Hun rødmede en smile igen og mødte hans flotte øjne med sine egne mørkebrune. "Jeg siger. Det er skæbnen Caleb. Jeg er også forelsket i dig... jeg er sikker på, det er sådan det skal føles... herinde," startede hun og lagde en hånd over det sted på brystet, hvor hans hjerte var, samt lagde en hånd over det samme sted på hende selv. Hun sank en klump og holdt blikket på ham, helt varm indeni af hans ord. "Jeg vil gerne passes på... af dig. Men jeg vil også gerne råde bod på, at jeg ikke kunne få dig med... dengang," afsluttede hun stille og sænkede blikket igen. Hånden fra hendes eget bryst placerede hun tilbage mod hans, som hun tog en dyb vejrtrækning.

[Deleted]

Der var ikke rigtigt nogen af dem, som havde stået i en situation, hvor de havde haft muligheden for at styre hvem der skulle sige hvad, eller i en situation, hvor de havde nogen kontrol over deres liv. Caleb havde været dømt allerede fra han var blevet født, og det var en tanke, som han igennem sit liv, nu havde lært at leve med – uanset hvor hårdt det så end måtte lyde, så var det jo ikke engang en løgn. Han vendte blikket mod hende. Han kunne godt lide tanken om, at det var ham som bragte det sande og det rigtige frem i hende, også fordi at det nok var mere end det som man kunne sige at han gjorde sig af forhåbninger for sig selv endda. Han smilede til hende og hævede igen hånden, for at stryge den mod hendes kind. Alene det, at hun åbnede sig sådan op for ham, var noget som passede ham fint, også selvom han ikke havde de største forhåbninger om at skulle blive på stedet her. ”Det er virkelig store ord,” kommenterede han med en rolig stemme, idet han let lod hovedet søge på sned. Det vigtigste for ham, var bare at hun havde det godt.. Hendes efterfølgende ord derimod, var noget som helt klart satte en tydelig varme i ham.. En varme, som han slet ikke kunne huske, at han havde følt nogensinde før. Hånden som hun lagde mod hans hamrende hjerte, måtte han følge.. Han kunne godt lide, når hun berørte ham på den måde, og det var heller ikke noget, som han ville skjule for hende, for det var slet ikke noget, som han så nogen grund til, hvis det endelig skulle være. ”Det… nej.. jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige..” Om der var snak om skæbne, vidste han ikke.. men der var noget i billedet, siden deres veje endnu en gang havde valgt at mødes, og det var en tanke, som han jo faktisk godt kunne lide. Han trak vejret dybt, alt imens hans hjerte virkelig hamrede som en besat mod hans bryst. Han kunne slet ikke lade være. ”Du skal ikke have dårlig samvittighed.. Jeg kunne smile ved troen og håbet på, at du var kommet et bedre sted hen.. Og jeg klarede mig jo.. Det gør jeg altid,” sagde han roligt. Han tog roligt omkring hendes hånd, som han trykkede let i sin egen. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige. Han var overvældet.

[Deleted]

Yelena vidste godt, at det hele bare var at prøve sig frem. Ingen af dem havde direkte erfaring med at tale åbent og lystigt omkring deres følelser, så at beskrive dem var jo også lidt svært. Man havde jo viden om, hvad tingene hed og det hele, men om det var dem rigtigt, det kunne man jo kun vide på fornemmelsen. Og hun havde faktisk en god fornemmelse omkring det hele, da intet fik hendes mave til at knuge sig sammen eller lignende. Hun var befriet, havde intet bur og hun kunne ikke være mere glad for det trods alt. Hun smilede og lod sit blik flakke let over hans ansigt, da han igen strøg hendes kind. Det føltes virkelig rart og satte en sitren i hende... efter mere. Hun nikkede tavst. Det var ganske vist store ord at give ham æren for det, men når det var sådan hun følte det, så måtte han jo bare tage imod. Jacqueline kunne jo altid bringe smilet frem. Det kunne resten af staben også. Men han kunne det bare på en helt anden måde end hun havde oplevet det før. Hun smilede genert og måtte næsten holde igen, for ikke at smile stort og dumt, for hun kunne godt lide alt dette. Hun hvilede hånden over hans bryst lige der hvor hjertet var placeret og hun kunne næsten mærke og fornemme, at hans hjerte hamrede. Hun var stadig rødlig i kinderne og blev det om muligt mere, da han sagde, at han ikke vidste, hvad han skulle sige. "Tænk at kunne lukke munden på dig," svarede hun drilsk til ham. Det måtte jo være af en grund, at de skulle mødes igen efter at have været separerede i så mange år. Hun smilede skævt og så ind i hans flotte øjne, som han sagde, at hun ikke skulle have dårlig samvittighed. Nu vidste hun ikke hvad hun skulle sige. Hun ville gerne modargumentere og sige jo, selvfølgelig skulle hun have dårlig samvittighed. Men måske hun bare burde tage imod og så lade det gå? "Okay," svarede hun i en nærmere hvisken. Hun sad tavst et øjeblik... det var som om, alt var sagt. Og det usagte, det vidste hun i sit hjerte jo alligevel godt. Hun tog hans hånd og trykkede den i sin og smilede til ham, som hun lænede sig frem det sidste stykke og skænkede ham et kys. Denne gang mindre forsigtigt end før. Hun brød efter et øjeblik. "Kan du ikke varme vandet igen, kære?" hviskede hun dæmpet. Hun ville slet ikke op endnu!

[Deleted]

Det var bestemt ikke en situation som Caleb lige havde regnet med, at han skulle være placeret i, om det var noget, som man nu ville det eller ikke. Det føles underligt, men ikke direkte ukomfortabelt, og det var noget, som han faktisk synes, var meget underligt. Han var ikke vant til at folk ønskede at vide noget om de tanker og følelser som han gjorde sig, så man kunne vel godt sige, at han var indelukket, som havde han været en musling? Han smilede let og rystede på hovedet. Hun havde nærmest taget evnen til tale fra ham, og det var skam ikke fordi, at det var noget som egentlig gjorde ham noget, for han kunne jo godt lide det, hvis han skulle være helt ærlig, og det var noget, som han meget gerne ville stå inde ved i den anden ende. ”Ja, tænk, at det overhovedet kan ske,” sagde han morende og rystede på hovedet af hende. Hånden lod han kort stryge over hendes kind, inden han lod den føres videre over hendes hår, så han kunne få det væk fra hendes smukke ansigt.. for smuk, det var hun virkelig, og så var han fuldstændig ligeglad med hvordan hun så på sig selv, for det var slet ikke noget, som vægtede nogen betydning for ham i det hele taget. Uanset hvad, så var det her ikke noget, som hun skulle have dårlig samvittighed overfor, for det var slet ikke noget, som havde med hende at gøre. Han blev nu tvært imod kun mere ked af, at hun sad og tænkte over det. Han havde klaret sig, som hun havde, og det var vel også det vigtigste? ”Lov mig, at det ikke er noget, som du tænker yderligere over, min kære.. Det er ikke noget, som du skal bruge det smukke hoved til,” sagde han roligt. Han ville ikke have, at hun skulle sidde der og have ondt af ham, for han havde jo gjort hvad han kunne med sit liv, og han regnede jo heller ikke med, at det som sådan.. skulle blive bedre endnu. Glædeligt tog han imod hendes kys, som han gengældte uden at tøve. ”Selvfølgelig,” sagde han roligt. Han slap roligt hende med sine hænder, som han førte ud fra kroppen. Det tog ham ikke lang tid, at varme vandet op. Selv han ønskede jo heller ikke at stå op. Han ville ligge der sammen med hende!

[Deleted]

Yelena havde aldrig håbet på, at hun faktisk ville finde en mand, der ville elske hende. Det var jo for godt til at være sandt, at hun efter et frygteligt ægteskab med en meget dominerende mand, faktisk kunne finde en, der bare gerne ville beskytte hende fremfor noget andet. En blid mand, som uden tvivl formåede at gøre hende tryg. Flygtigt vædede hun sine læber og blev siddende. Hun følte sig godt tilpas lige nu og hun ville slet ikke op. Hun kunne sidde her forevigt, hvis det da bare var muligt. Hun smilede sødt til ham og nikkede. Hun kunne godt lide, at hun faktisk havde formået at gøre ham mundlam, for det sagde jo også en hel del. Mænd vidste som regel altid hvad de skulle sige, det havde hendes ex-mand da i hvert fald vist, ellers så havde han slået hende. Men det gjorde Caleb ikke og det var rart gang på gang at få bekræftet, at han slet ikke var sådan. "Ja," medgav hun med en let tone. Hun modtog hans kindstrøg og så blot stille ind i hans øjne. Hun så ikke sig selv som smuk, men hun ville ikke sige ham imod hvis han syntes det, for måske med tiden kunne hun begynde at tro på det? Hun bed tænderne sammen, da han bad hende love ikke at tænke over det. Det var forbandet svært, eftersom hun jo mange gange havde tænkt over det. Men hvis han virkelig ikke bare nag overfor hende, hvorfor skulle hun så selv gå rundt med dårlig samvittighed? "Okay... Det lover jeg," svarede hun dæmpet. Varmen i hendes kinder holdt ved, eftersom han gang på gang blev ved med at komplimentere hende eller sige noget, der varmede hende, så hun fik jo ikke chancen for ikke at rødme! Hun smilede let over lod sine hænder finde vej til hans nakke igen, hvor hun med fingerspidserne nussede hans nakkehår. "Mhm. Dejligt," medgav hun, da hun mærkede at vandet blev dejlig lunt igen. Hun rykkede sig en smule, for lige at sætte sig ordentligt og strejfede hans mandlige dele med sit underliv. Det stivnede kort i hende, for nu kom hun til at tænke på, hvordan det egentligt sad. Hun rykkede sig dog ikke. "Tænk... at jeg efter tiden på bordellet, kan finde det så utroligt... intimt at sidde her med dig."

[Deleted]

Tanken om at skulle finde en som kunne holde af ham og elske ham for at være den mand han var, for hvem ville da kunne leve med det? Han forstod sig på, at de ikke kunne, men en som Yelena, som kun havde gjort det, fordi at hun ikke havde haft andet valg, så var det selvfølgelig noget som gjorde sit for deres vedkommende. Når som det nu var sagt, så var det ikke det, som han tænkte over, men derimod hellere Yelena.. og den kvinde som sad ved ham, for det var det eneste, som havde en betydning for ham. Hun havde formået at lukke munden på ham, men i det store og hele, så skulle der jo heller ikke alverdens til, for at lukke munden på ham, men det var nu bare sådan at det var. Han nikkede roligt til hende. Han ønskede bare at hun havde det godt, og det var det, som var det vigtigste af et hele. Han ønskede slet ikke, at hun skulle tænke alt for meget over det som var sket i fortiden, for sket var sket, og det var der jo så ikke noget, som man kunne gøre noget ved. Han nikkede. ”Sket er sket, og jeg hænger dig ikke op på noget som helst af det, som er sket mig, min kære,” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Endnu en gang, gjorde han vandet varmt, så det var dejlig behageligt at sidde i. ”Det føles virkelig godt.. og at sidde sammen med dig her,” sagde han med en rolig stemme. Hans pupiller trak sig tydeligt sammen, da hun rokkede på sig, og kom det tættere på ham, og kroppen reagerede jo voldsomt og tydeligt på det, og han mærkede det jo! Han prustede dæmpet og rystede på hovedet. ”En ting er jo professionelt.. som på bordellet.. Jeg må erkende at jeg.. ikke har oplevet at skule gøre det.. hvor jeg faktisk har lyst..” endte han dæmpet. Det var jo stadig rigtig for hans del. Han havde aldrig været tæt på nogen, hvor han oprigtigt og naturligt, havde følt, at det var det, som han havde haft lyst til.

[Deleted]

Vandet, der nu igen var varmt, føltes rart for Yelena. Som vand-dæmon var hun jo tæt knyttet til det element, nok det af hendes evner hun var tættest knyttet til i det hele taget. Hun følte sig som en del af vandet, det var lidt der hun hørte til. Hendes elementer var jo meget naturlige, da sammen med vand var luft og jord. I princippet var hun en stærk blanding, hvis hun bare udnyttede det nok. Hun kunne jo både flyve og hvad ellers hun kunne komme i tanke om, det var bare sjældent hun havde brug for det. Derfor var vandet hende nærmest, da hun så sikrede sig, at hun aldrig havde ar eller mærker på sin krop. Det var fantastisk at kunne hele sig selv med den fortid hun havde og det gav hende en form for ro. Og hun kunne ikke blive druknet, da hun jo kunne trække vejret under vand. Hun smilede roligt til ham og nussede ham blidt i nakken, hvor hendes hænder nu havde fundet vej. Hun skiftede hele tiden hændernes position over hans krop, da hun godt kunne lide at føle og mærke ham. Hun sukkede dæmpet og sænkede blikket fra hans øjne igen og så mod vandoverfladen, der bølgede let mellem dem, da hun jo ikke sad fuldstændig stille. Hun bed sig svagt i læben og sukkede en smule, som han igen understregede, at hun ikke skulle tænke mere over det. Hun nikkede lidt og lagde hovedet på skrå, som hun hævede blikket til hans igen. "Mmm... Okay så," svarede hun igen. Hun smilede lidt til hende. Hun strøg hænderne ned over hans skulder igen, hvor hun lod den venstre hånd hvile på hans skulder og den højre hånd stryge ned over hans venstre arm, ned under vandet. "Meget," medgav hun. Det havde dog ikke været meningen for hende at rykke sig, men hun sad jo faktisk lige ovenpå hans skød. Begge var nøgne og det var jo meget intimt. Hun slappede dog af igen, da hun ikke ville sidde så stift. Men hun havde godt mærket hans reaktion også. Hun mødte hans blik og lod den højre hånd finde vej ned til hans nedre del af maven, et meget pirrende sted tæt på hans mandlighed. "Det har jeg heller ikke... Før nu," sagde hun i en nærmest hvisken. Hun rokkede igen over ham, denne gang med vilje.

[Deleted]

Caleb følte, at han kunne stole på Yelena, og det var skam også derfor, at han slappede af, ved at hun sad så tæt på ham, og over ham, og uden at der egentlig skete noget. Det gjorde ham ikke ukomfortabel eller noget som helst, for hvorfor skulle det dog? I det store og hele, så var det hende, som gjorde det hele til en oplevelse i sig selv, som han kun nød forbandet godt af, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende, for han kunne jo heller ikke ligefrem lade være. Vandet var igen varmt, hvilket gav dem en mulighed for at sidde og bare.. nyde at være sammen for en gangs skyld, så det passede ham jo egentlig ganske udmærket. Desuden var det her noget, som gav ham en form for energi.. Alle de endorfiner som strøg igennem kroppen.. ikke bare hans, men også hendes, var jo noget, som gik ind og påvirkede ham på samme måde, som smerte påvirkede en dødsengel. Han smilede let for sig selv. At hun rørte ham over det hele, havde han slet ikke noget imod. Tvært imod! Lige nu var det den intime og nære kontakt, som de havde med hinanden. At hun strøg ham nedover maven og ned til de nedre mavemuskler, gjorde automatisk at maven blev trukket voldsomt sammen, og han selv pludselig havde svært ved at skulle finde sig til ro i karret.. At hun så selv gjorde bevægelserne med hoften, var ikke noget, som gjorde det meget bedre! Det tirrede og det pirrede ham! Gjorde hun det med vilje? Det var en fornemmelse som han havde! Han vendte blikket mod hende. ”Du gør det der med vilje, gør du ikke..?” Selv endte han med at stramme grebet mere om hende, idet han roligt fik dem vendt. Ikke så hun fik hovedet under vand, men at de egentlig bare byttede plads. Hans ene hånd strøg roligt om bag hendes ryg, så han kunne holde hende oppe, og så han stadig havde placeringen mellem hendes ben. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, og det dunkede generelt igennem kroppen.. Han ønskede at mærke hende. ”Du tirrer og pirrer mig,” hviskede han næsten sensuelt mod hendes øre.

[Deleted]

Yelena stolede fuldt og fast på Caleb. Han havde aldrig gjort noget, der talte imod at stole på ham, så derfor lagde hun også sin tillid hos ham. Han var den rigtige til at holde hendes følelser uden at tabe dem på gulvet og den tanke kunne hun rigtig godt lide. Hun havde en rar fornemmelse i hele kroppen og ønskede slet ikke, at dette øjeblik skulle stoppe. Det varme vand gjorde hende rolig og hun nærede nærmest på det varme vand med hendes dæmon som Caleb vel nærede på alle følelserne og nærværet til hans? Hun smilede skævt, som hun lod højre hånd udforske hans krop, som hun holdt sig ved ham med den venstre. Hånden fandt roligt ned til hans nedre del af maven hvor hun lod fingrene let stryge frem og tilbage. Hun kunne godt lide hans reaktion, for det morede hende, at de på trods af deres erfaring og profession, jo faktisk nærmest var uerfarne alligevel. Hun strøg hånden over over hans bryst igen og så uskyldig på ham, som hun gav det lille rok fra sig. Hun kunne godt mærke, at det påvirkede ham og hun kunne faktisk godt lide det. Hun så uskyldigt på ham, som en lille engel, men måtte så smile til ham alligevel. "Mm... Jo," svarede hun med en blød stemme. Hun spændte kort i kroppen da han strammede grebet om hende og var nærmest forbløffet over, at han fik dem vendt så nemt. Hun låste blikket fast i hans, mens hendes hjerte startede med at hamre kraftigt igen. Hele hendes krop sitrede efter at få ham tæt, mærke ham... føle hvordan det var at være sammen med en, hun faktisk gerne ville være sammen med. En hun lystede som intet andet. Hans placering var utroligt pirrende ligeså, eftersom han jo lå lige mellem hendes ben. Hun smilede varmt til ham og trak noget af vandet til sig, så hun kunne lægge sig lidt mere ned i karret. Det øverste af ryggen hvilede stadigvæk mod karrets kant. Tirrende lod hun benene folde sig omkring hans ryg, som hun lod hænderne stryge over hans skulder og nakke. "Du er da ligeså slem," hviskede hun ømt tilbage til ham og trak hans hoved ned til sig, så hun kunne kysse ham igen.

[Deleted]

Yelena var den eneste som Caleb følte, at han kunne stole fuldt ud på, og det var slet ikke noget som han kunne lægge det mindste skjul på, når det nu endelig skulle være. I det store og hele, så ar hun en kvinde, som virkelig havde en ekstrem stor betydning for ham, og han elskede det virkelig.. Det var noget af det bedste, som nogensinde var sket for ham. Lige nu så tirrede og pirrede hun ham som aldrig nogensinde før, og det var noget som han så sandelig godt kunne mære på hende.. Og så det faktum, at det var noget, som hun gjorde bevidst. Karret var ganske stort, så det var jo ikke ligefrem fordi at man kunne sige, at det var et problem at få dem vendt. Han holdt hende oppe og med et stille smil på læben, for dette var uden tvivl noget som virkelig betød ekstremt meget, selv for ham.. Han følte sig mere selvsikker, end det som han plejede at gøre, og det var så sandelig heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen. Han smilede let og skænkede hendes kind et kys. ”Du kan lide at drille mig,” sagde han morende. Selv han måtte jo erkende, at han virkelig ønskede at mærke hende tæt på.. Også selvom han ikke rigtigt kunne finde ud af, om det var noget som hun faktisk ville lade ham, for han ville jo heller ikke gøre noget, som hun ville være ham imod. ”Slem..? Jeg har da ikke gjort noget,” kommenterede han tydeligt med en uskyldig mine, også fordi at han da slet ikke kunne lade være! Han skænkede hende et dybt og intenst kys, også hun nu valgte at tildele ham, for han nød det virkelig,, og han nød det virkelig, at hun kunne få ham så tæt på. ”Jeg er da den rene engel..” tilføjede han, efter han havde trukket sig en smule. Han skubbede sig tættere på hende, selv bare for at tirre hende lidt. Han ønskede jo desuden også at finde ud af, hvad det her egentlig førte til, og om det var noget, som han faktisk fik lov til.. om hun ville give ham lov til det.

[Deleted]

Yelena smilede til ham. De var vendt om nu, men karret var jo også stort nok til det. Hun lå egentligt fint alt taget i betragtning og man skulle jo ikke tro, at det kunne være direkte behageligt i et badekar. Han havde en kæmpe betydning for hende og derfor ønskede hun også nærmest at... tage det sidste skridt og ligesom gøre det endeligt? Det var som om, det føltes som en slags forsegling. At det var den eneste måde, de virkelig kunne være sammen. Hun ønskede ham så brændende tæt på og derfor ønskede hun slet ikke at vente på det, fordi jo længere tid der gik, jo flere tanker kunne de gøre sig om det og det nyttede jo intet. Hun modtog hans kys på kinden med et smil og nikkede uskyldigt. Hun måtte jo indrømme, at hun faktisk godt kunne lide at tirre ham. "Det vil jeg ikke lyve mig fra. Jeg kan rigtig godt lide at drille dig," medgav hun med et uskyldigt smil på de rosa læber. Hun blinkede med øjnene og holdt hans blik fast, for det var som om det føltes så godt og intimt når de holdt øjenkontakten. Hun løftede et bryn, da han påstod, at han intet havde gjort og fnøs af ham med en morende tone. Kysset delte hun med ham, hvor hun kort måtte lukke øjnene. Men så snart kysset var brudt, så åbnede hun øjnene igen og mødte hans blik. Hun strøg hænderne blidt over hans nakkehår og slap et suk, da han skubbede sig tættere på hende. Hun kunne mærke ham mellem benene og det var pokkers pirrende som intet andet! Hun strøg den ene hånd over hans bryst og under hans arm, hvor hun lod hånden stryge ham over ryggen. Hun holdt stadig benene foldet over hans lænd, så hun faktisk var 'hægtet' fast på ham, for han fik ikke lov til at gå nogle steder! Hun så ømt på ham og mødte hans øjne med en speciel lyst, kun for ham i øjnene, der fremstod som en flot glød til det mørke blik. "Jeg er din, Caleb, og kun din," hviskede hun til ham og kyssede ham flygtigt på læberne som en pirrende bevægelse. Hun ønskede ham tæt og det var den accept, som hun netop havde givet ham. Hånden mod hans ryg strøg hun ind over hans mave og tirrende lod hun fingrene stryge hans nedre maveregion igen.

[Deleted]

Caleb vidste ikke hvor langt han kunne lade sig trække den, for stod det til ham, så blev den trukket hele vejen, og han ville helt klart nyde at gøre det også med hende. Hans hjerte hamrede som en vanvittig mod hans bryst, som aldrig nogensinde før. Det var bestemt ikke særlig ofte, at han følte det på denne måde, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han smilede let til hende. Han havde fået dem vendt, og han støttede hende, så hun ikke ville ende med at falde under vand, selvom hun med sin race, nok ikke gjorde nogen forskel af den grund, men han ville se hende i øjnene, som han ønskede at se hende nyde det, mindst lige så meget, som det han gjorde, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han smilede let for sig selv. Han var måske ikke så uskyldig, som han gerne ville give udtryk for, men det var nu heller ikke noget som gjorde den største forskel lige nu. De kunne more sig, og det var pointen. ”Med andre ord, så gør du det der med vilje… Bandit,” sagde han morende. Han trykkede sig kun tættere på hende, som hun sad fæstet omkring hans lænd, og han derved ikke kunne trække sig, selvom det slet ikke var noget, som man kunne sige, at han var ude på i det hele taget. Han nød selv at pirre hende, så det var uden tvivl gengældt, og det var noget som han helt klart også måtte finde morende! Kysset gengældte og besvarede han selv uden at tøve det mindste, for han nød det jo selv forbandet meget! Han vendte blikket roligt mod hendes skikkelse. Hun var hans.. den tanke kunne han virkelig godt lide, og det ville han heller ikke skjule for hende. ”Altid vil du være min.. som jeg vil være din..” hviskede han roligt. Denne gang valgte han kun at gøre det som han ønskede mest… og trak sig tættere til hende. I en rolig bevægelse under vand, fik han dem forenet, idet han varsomt trykkede sig på plads. I takt med vandet og den naturlige modstand der, satte han i gang et tempo… Han kunne ikke kontrollere det længere!