It's a cruel Demon's fate

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith havde brugt rigtig meget energi i forsøget på at hade ham, desværre var det ikke lykkes hende så meget som hun havde håbet. Nu lå de i samme seng og hun nød hvad han gjorde ved hende, til hendes egen store fortrydelse. Stadig havde hun ikke lyst til at stoppe, hvilket vel også sagde det hele? ”Du tror at du kender mig,” irettesatte hun med et lille smil. Det ville blive over hendes lig at erkende hvor meget hun faktisk nød det, og at hun på yderst mærkværdigt vis følte sig.. komplet. Han burde gøre hende ondt, hun ville bringe ham problemer videre og det vidste han jo godt. Det vat svagt at han ikke kunne få sig selv til og så igen.. hun havde jo heller ikke lagt en finger på ham, selvom han ligeså ville give hende problemer for fremtiden, særligt hvis han kunne rive hende med sig til sengs. ”Det gør du nok. Spørgsmålet er om du nogensinde kan få dig selv til det, eller om jeg er krøbet under din varme hud og har formået at røre dit hjerte,” hviskede hun morende og lod fingrene stryge blidt hen over hans bryst, over brandmærket som han bar. Hans hjerte slog mod hendes fingerspidser. Det ville næppe være sidste gang deres veje krydsedes.
Faith så på ham, betragtede de tilfredse grå øjne. Han havde fundet sin vilje og hun havde opgivet sin kamp om at modstå ham. Hvilken kvinde kunne det? Han havde ret. Hendes hænder levede mere eller mindre sit eget liv, hun følte sig underlig modig når det kom til at berøre ham, et sted fordi hun vidste at hun gjorde det rigtigt. Halsen tvang hun blottet med det faste greb om hans hår. Hun kyssede det blottede og sårbare strubehoved varsomt. ”Det kan du lide,” konkluderende hun med en underlig tilfredshed. Tungespidsen legede let med den varme hud. Hun slap ham roligt og lod i stedet hånden stryge hen over hans skulder og bryst, dog med neglene denne gang. For hvert strøg, blev der dannet nogle hvide mærker som spor. Faith rykkede lidt ned, fortsatte sin række af kys hen over hans overkrop. Hånden på hendes bryst fratog dog en smule af koncentrationen, da en varm sitren bredte sig i hele kroppen. Han havde tydeligvis fundet hendes svage punkt. Der var ganske vidst ikke så meget at lege med, men hans hånd føltes stadig perfekt om hende. Hun sukkede dæmpet og stoppede sin gøren for et øjeblik inden hun igen fik sig samlet til at kunne fortsætte.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya kendte Faith, og et sted, så var han sikker på, at det var det, som faktisk skræmte hende med henblik på dette. Han vendte blikket i retningen af hende igen, og med det intense blik. ”Jeg kender dig,” irettesatte han og med en ganske kortfattet stemme. Det var ikke fordi at han ville have problemer, men det at gøre skade på hende, var slet ikke noget som han ønskede. Han trak let på smilebåndet. Det var vel ikke nogen hemmelighed, at hun allerede havde krøbet ind under huden på ham, uden at han kunne gøre det største ved det? Han vendte blikket op i retningen af hende endnu en gang. ”Tror du ikke at den skade skete for mange år siden, kæreste? Du nyder det lige så meget som mig.. Så det spørges, om jeg ikke også har formået at krybe under huden på dig, som omvendt..” hviskede han nærmest intenst mod hendes øre. Det var skam ikke bare ham som gjorde den ’fejl’, men derimod også hende.
Kimeya nød uden tvivl hvad Faith gjorde. Et sted, så vidste hun jo godt hvad hun skulle gøre, for at bringe ham til det punkt, hvor han blev stemt rigtigt, og så kunne hun jo skylde på alkohol, hvis hun ville, for han vidste, at hun nød det mindst ligeså meget som det han selv gjorde! Smilet bredte sig ganske let på hans læber. Han skjulte det da i det mindste ikke. ”Du kan jo endnu,” hviskede han, da hun endelig slap ham, og i stedet for, begyndte at arbejde ned af hans krop. Hånden lod han kort tage en tur over hendes bryst, inden han lod hånden falde i sengen. Han ville lade hende mærke og genkende. Genoptage de tegn på at han var hendes, foruden det som han havde på brystet i forvejen, og noget, som han faktisk bar rundt på med stolthed, så det var ikke noget som sagde så lidt igen i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Og jeg er vidst ikke den eneste,” afsluttede han sigende, og med det ganske tilfredse smil på læben. Han blev liggende i sengen under hende. For nu, mens han stadig kunne holde sig selv lidt i nakken, så ville han lade hende bevare kontrollen og magten, for det nød han da mindst lige så meget, som det han kunne nyde af det andet.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Anken om hvor godt Kimeya kendte hende, skræmte hende og det var svært at skjule. Han var en warlock, de burde hade hinanden som pesten, i stedet kunne hun ikke holde fingene fra ham. ”Du er så meget mere charmerende, når du ikke taler,” hviskede hun dæmpet også selvom det var med det drilske glimt i øjet. Hans ord gjorde hende kun mere stemt, et sted fordi frygten var pirrende og altid havde været det for hende.. der var en grund til at hun altid opsøgte den ikke? Alle minderne var væk, men det ændrede tilsyneladende ikke på de dybe følelser. Han var krøbet under huden på hende ofr mange år siden, til dels virkede det som om han aldrig rigtigt var kommet ud igen. ”Blot fordi jeg nyder hvad du gør ved mig, betyder det ikke at der er mere i det end det,” påpegede hun. De vidste begge der var mere i det end som så, Faith havde aldrig været en kvinde som gav sin krop til hvem som helst, derfor kunne det ikke være så simpelt som hun fremstillede det.
Alkoholen var rart at have i baghånden, det var en fantastisk undskyldning, netop fordi hun vidste at de ikke burde. Når det var sgat, så elskede hun at høre ham bekræfte at hun ikke skuffede. På sit vis følte hun sig jo ny når det kom til alt dette, men han blev pirret af det, hun kunne mærke hvor meget han nød det. Neglene skrabede sig vejen ned over hans bryst. Hun kunne lide at markere ham, selvom han allerede bar brandmærket på sit bryst. Hun lod læberne blidt glide hen over det. ”Selv uden minderne, har jeg ikke mistet grebet om dig,” hviskede hun og stoppede rækken af kys for en stund. Hun rettede sig op, gav ham frit udsyn til sin krop, ikke at der var noget at skamme sig over selvom hun ikke var særlig fyldig. Hånden forsvandt et sted omme bag ham, og greb omkring hans ædle dele, der føltes.. lidt skræmmende stor mellem de små fingre. Hun nød det hele lidt for meget og hun kunne se at han ligeså gjorde. De fleste kvinder ville være misundelige. Han var en både flot og magtfuld mand, med stærke arme der kunne beskytte de fleste. Det måtte være derfor hun følte sig så tryg.. måske også lidt fordi han udviste hende tillid nok til at lade hende holde magten, det var frygtelig modigt gjort af en mand som ham.

[Kimeya Marvalo]

Det var mange år siden Faith var krøbet ind under huden på ham. Kimeya kunne huske hans opgave, at skulle slå hende ihjel, og han var endt med at tage hende med sig hjem, leve med hende og faktisk.. forelske sig. Det havde slet ikke været meningen, men det var en ting, som man ikke kunne gøre op for her, så naturligvis, var det også noget som gjorde sit for hans del. Han smilede let for sig selv. Han kendte hende godt nok til at vide, at hun virkelig nød at høre det! ”Det er vel ikke bare noget du siger?” påpegede han langt mere selvsikkert. Han kunne aldrig finde på at gøre hende noget ondt, og det vidste han jo allerede med sig selv. Han.. ønskede jo at få hende hjem, velvidende om, at hun var for stædig til det. ”Tror du virkelig, at du kan nøjes med at gøre det her, bare den ene gang?” spurgte han en kende selvsikkert, for han vidste, at det bestemt ikke ville blive den eneste gang, hvis deres veje ville krydses senere.. Og det gjorde de jo altid.
Kimeya frygtede ikke for hvad Faith ville gøre ved ham, andet end ting, som de tilsyneladende måtte nyde frygtelig godt af begge to, for det gjorde han uden tvivl! Som det nu var sagt, så havde han faktisk ikke nogen kvaler ved at skulle lade hende sidde der og tage den kontrol fra ham på den måde, som hun nu gjorde det. At hun satte sig op, og valgte at gribe ud efter de ædle dele, så måtte sukket alligevel tvinge sig forbi struben, så hun var i stand til at høre det. Hovedet lod han glide ned i sengen. Det var fantastisk rart, når hun gjorde det! Det var jo heller ikke fordi at det var mange som fik lov til at komme ham så tæt, at de kunne se det hele, for det var jo faktisk kun hende, som fik lov til det. ”Et sted dybt inde, kan du huske det… Og jeg ved det,” endte han ganske sigende. Hendes hænder og krop, vidste tydeligt, hvad den skulle stille op med ham, og det var uden tvivl også noget af det bedste ved det hele, også for hans vedkommende. Han lukkede øjnene let, inden han lukkede næverne om sengetøjet. Hele kroppen reagerede på det, og det kunne han mærke, selv nede ved hendes lille hånd. Det begyndte faktisk at gå lidt hektisk for sig! Og det var ved at være frygtelig lang tid siden, at han var blevet stemt på den måde! Han rystede let på hovedet, inden begge armene gled omkring hendes slanke talje, og tvang hende om på ryggen og med ham over sig, idet han med en temmelig voldsom bevægelse, fik dem vendt. Hånden lod han søge fra hendes bryst og nedover mave, til han nåede hendes varme skød. ”Og du ønsker det.. mindst lige så meget som jeg,” hviskede han mod hendes øre.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Til tider var det frustrerende ikke at kunne huske noget af det.. hvordan hun havde mødt ham, hvordan hun havde forelsket sig i ham, for det måtte hun havde været på et tidspunkt. Selv nu kunne Faith føle hvordan han fik hende til at føle sig levende og ilter.. han fik hende til at føle sig begæret og stærk på en måde som hun ikke havde følt sig siden hun var vågnet. ”Hvorfor lyve?” svarede hun en kende kækt. Selvfølgelig løj hun. Lyden af hans stemme var ligeså godt som hans kærtegn, det var pirrende at han kunne tirrer hende med sølle ord, desværre kom han også for tæt på en del sandheder som hun helst så skjulte. ”Selvfølgelig gør jeg det, kære. Jeg lader mig ikke styre af lyster,” påpegede hun også selvom det kun var den halve sandhed. Nej normalt lod hun sig ikke styre at den slags, men i Kimeyas hænder blev hun blød som smør, og det var umuligt at forhindre. Deres veje ville nok krydses igen, og alkohol eller ej, så var det ikke helt utænkeligt at hun igen ville ende i hans seng som nu en anden dag, det lød som om det hændte ofte.
Hans suk fyldte hende med en vis form for selvtillid, og gav hende lidt blod på tanden, for det betød vel at hun gjorde det rigtigt? Hendes hjerte bankede så fast at det nærmest gjorde hende svimmel, det var nyt.. men føltes som kendte hun hans krop ud og ind. Hun lænede sig en smule bagover så hun kunne nå ham, og lod fingrene danse uskyldigt hen over hans manddom. ”Mine fingre husker det jeg ikke gør,” svarede hun og kunne ikke lade være med at sitre af at se ham nyde det på den måde. Idet han greb om hendes talje og vendte sig, slap hun et gisp af overraskelse. Bevægelse havde været temmelig voldsom, også selvom det ikke var noget som gjorde ondt. Brystet skød hun let mod hans hånd idet han lod den søge ned over hendes krop og ende i hendes varme skød. Efterhånden rendt selv hendes tålmodighed ud. Hun lagde hånden i hans nakke og kyssede ham hårdt for et øjeblik inden hun fortsatte ned over hans varme hals med fingrene begravet i hans hår så hun kunne holde ham tæt på sig. ”I så fald så tag mig tæt mens jeg stadig har ligeså meget lyst,” opfordrede hun med en intens hvisken i hans ører.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya vidste allerede nu, at Faith var bange for sandheden, og at det muligvis ville være det, som skræmte hende fra at lære ham bedre at kende, og måske åbne sig for ham, så hun igen, ville være i stand til at huske ham og det hele, og alt det som de havde været igennem. Han vendte blikket mod hende og med det tydelige kække smil på læben. ”Netop.. hvorfor lyve, kæreste?” spurgte han ganske sigende. Hun nød af det, og så var han ligeglad med at han var warlock, som hun var dæmon. De var ment til at være sammen, og det stod han fast på! Han vidste at hun aldrig havde været en kvinde af lyst, men derimod mere hen mod bekræftelsen som var i det, og det var bestemt heller ikke noget, som han havde nogen anden intention end at skænke hende. Hun var mere end god nok for ham. Det var bare på tide, at det også var noget, som hun selv var i stand til at se. ”Nej du har ret.. Bekræftelsen er vel mere dig, har jeg ikke ret? Blive bekræftet i at du er så gudeskøn som du er.. en perfekt krop, et smukt udseende og en dejlig personlighed?” spurgte han. Det i sig selv, var faktisk ord, som han mente.
Selv nu hvor Faith var den som sad med magten, så kunne han ikke lade være med at slippe det dæmpede suk, for hendes leg med hænderne, var genkendelig, og han kunne heller ikke gøre andet, end virkelig at nyde det! Han lagde hovedet tungt ned i puderne og lukkede øjnene kun for en kort stund. Han var jo nødt til at holde sig i nakken, men det var virkelig ikke nemt for ham af en grund. ”Jeg ville nu alligevel ønske, at du kunne huske hvad du har gjort med mig igennem årene,” erkendte han, inden han tvang dem om og lagde sig ned i sengen med hende under sig. Han smilede ganske let, som han lod hånden stryge over hendes varme skød. Hun var stemt.. Det kunne han mærke, og hun ønskede det, mindst lige så meget, som det han selv ville! Kysset gengældte han mere end glædeligt, og uden at skulle tøve det mindste. Han sukkede igen, da hun fortsatte over hans hals – et af hans meget ømme punkter. Ved hendes ord mod hans øre, så måtte smilet alligevel brede sig. Hun skulle bestemt ikke lade ham høre det to gange! Grebet strammede han let omkring hendes krop, inden han roligt lagde sig til rette. ”Med glæde,” endte han ganske sigende, inden han roligt tog om hende, inden han trykkede sig selv på plads. Ikke fordi at han gav hende lang tid til at vænne sig til det, inden tempoet blev sat i gang. Han havde virkelig, virkelig manglet det!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Sandheden var skræmmende netop fordi Faith vidste hvilket had der naturligt lå mellem warlocker og dæmoner. Det var dumt at fjerne muren mellem dem på stående fod, de risikerede at gøre rigtig mange vrede og det kunne gå ud over deres troværdighed som ledere, men selv nu hvor hun intet huskede, havde hun slet ikke lyst til at stoppe. Hans kække tone fik hende blot til at trække på smilebåndet. ”For vores begges bedste,” hviskede hun hæst og afslørede dermed også at hun ikke var fuld nok til at have mistet sin fornuft. Hun var ganske fortrolig med hvad der foregik her. Måske mange anså hende ofr at være en kvinde af lyster, men det var bestemt ikke sandt. Den eneste mand som kunne smelte hende med sine blotte hænder, var Kimeya og hun nød mere måden han bekræftede hende på, det faktum at han kunne nyde hende og hun kunne se at han elskede at røre ved hende, hvilket fik hende til at elske det. ”Enhver kvinde nyder bekræftelsen, men jeg har aldrig ladet det styre mig af den grund.. ikke så vidt jeg husker,” tilføjede hun lidt morende. Det var virkelig rart at blive begæret på den måde, og vide at han havde lyst til hende.
Legen med de ædle dele var måske forsigtig, men hun var ikke bange for det. Hans suk var som sød musik, og de guidede hende, hun vidste at han var stemt. For et øjeblik slap hun ham da han tvang hende ned under sig og igen indtog magten. Ja magtspillet tirrede hende faktisk, hvilket igen kun indikerede at han kendte hende virkelig godt. ”Du kunne også bare fortælle,” opfordrede hun og kyssede hans hals med en række søde kys. Hun vovede at nappe i hans hud, en smule prøvende og hvor idéen overhovedet kom fra, det kunne hun ikke svare på. Hendes skød afslørede tydeligt at han havde formået at stemme hende, og efterhånden begyndte at blive desperat efter at mærke ham. Faith skubbede sig helt tæt til ham, da han langt om længe valgte at forene dem med et hårdt stød. Det gjorde ikke ondt hvilket jo indikerede at det bestemt ikke var nyt for kroppen. Hun slap et dæmpet støn og lagde armene omkring ham, desperat efter at være ham så tæt som muligt. Det hurtige tempo formåede hun overraskende nok at følge, hun havde slet ikke brug for tid til at vænne sig til det først.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya vidste godt at det gjaldt om at nyde tingene nu hvor han havde muligheden for det, for ellers ville det jo først for alvor gå galt, og det var slet ikke noget, som han kunne sige, at han var det mindste interesseret i, på nogen som helst måde i det hele taget! Når alt endelig skulle komme til alt, så vidste han, at hun var ved nok fornuft til at vide, at dette lige så, var noget som hun ønskede sig, som det han ville det. ”Så siger vi det,” afsluttede han med en rolig stemme, for løgn var det bestemt heller ikke, nu hvor han havde muligheden for det. Han lagde hovedet let på sned. ”Præcis… Ikke så vidt, som du kan huske,” påpegede han med en ganske sigende mine. Der var nemlig temmelig mange ting, som hun åbenbart slet ikke kunne huske, selvom det nu heller ikke var noget, som han ville blande sig i, sådan direkte i hvert fald.
”Hvad med at huske i stedet?” spurgte Kimeya med en ganske sigende mine. Magtspillet fortsatte i sengen, selvom det slet ikke var noget, som gjorde den største forskel. Han nød det, og han vidste, at hun måtte nyde det, mindst lige så meget, som det han selv gjorde, og det var uden tvivl noget, som faktisk passede ham ganske godt! Han fik dem vendt, inden han lagde sig til rette. Han smilede let, idet han kyssede hende krævende, idet han forenede deres kroppe. Med et dæmpet suk, satte han tempoet i gang. Hurtigt og fast.. Hvor han dog nød det..!

… Akten gik mod sin ende, idet Kimeya gjorde det sidste endelige stød, inden han nærmest kollapset over hende. Hans krop glinsede af sved. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, inden han roligt vendte blikket mod hende. Trætheden havde allerede meldt sig for temmelig lang tid siden, selvom det bestemt heller ikke var noget, som gjorde nogen forskel for ham. Han trak vejret dybt. Han trak sig roligt fra hende, inden han lagde sig om på siden i stedet for. ”Du er fantastisk,” hviskede han mod hendes øre, inden han roligt lagde sig godt til rette ved siden af hende i stedet for. Han følte sig pludselig træt, og alligevel.. lettet og levende som han ikke havde gjort det igennem frygtelig lang tid. Med et let tilfredst smil på læberne, så tog han fat om dynen, som han lagde om dem begge. Selvom han kogte i det indre, så ønskede han at mærke hende tæt på sig. Bare det at vide, at hun faktisk lå der, var det bedste af det hele for ham.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith klyngede sig til ham, da han med de sidste stød vippede hende ud over kanten. Den varme følelse vældede ind over hende for et øjeblik, inden hun faldt sammen under ham. Hendes krop var som hans dækket af et tyndt lag sved der glinsede i månens skær. Hun stønnede hæst og kyssede hans hals, før hun løsnede grebet en smule om ham. Selvom hun aldrig mindedes at have været så tæt på ham, så følte hun et underligt savn og samtidig en enorm lettelse. Hun havde ikke lyst til at slippe ham, ikke lyst til at det nogensinde skulle stoppe og den tanke var farlig eftersom de netop ikke kunne gentage succesen. Armene faldt slapt ned langs siden, hun var undrligt træt pludselig fuldkommen ædru.. desværre. Hendes hjerte bankede stadig da han trak sig. Selvom hun burde fortryde det, så gjorde hun det ikke, tværtimod. Blikket gled i ved den søde hvisken i hendes øre. Det var en bekræftelse som hun virkelig nød og som hun havde brug for. Uden så meget som et ord, vendte hun sig på siden mod ham, og lagde hånden hen over hans kind med en helt anden blidhed, inden hun strakte sig og kyssede ham dybt. ”Det var fantastisk.. og det kan aldrig ske igen,” hviskede hun dæmpet og trak sig. Hun blev liggende.. der var ingen grund til at flygte nu hvor skaden var sket, og hun var for træt og ør, desuden ville hun gerne tilbringe resten af natten med ham. Idet han lagde dynen om hende, rykkede hun ind til ham så de kunne dele den samme og hun kunne have hans arm omkring sig. ”Godnat Kimeya,” hviskede hun blidt og lod fingrene stryge blidt hen over hans bryst. Så lille som hun var, lå hun næsten puttet helt ind mod ham, skjult mod hans bryst hvor hans berusende duft hurtigt formåede at minde hende om hvor træt hun egentlig var. Det havde været en lang og hård dag, og han havde virkelig formået at køre hende træt med sin gøren. Der gik ikke lang tid fra hun lukkede øjnene og til hun langsomt blev lullet ind i den rolige søvn også fordi hun langt om længe var kommet tæt på ham og kunne mærke ham. Det var langt mere trygt end det som hun havde været tvunget til siden, desuden var det jo ingen hemmelighed at hun aldrig havde været meget for at sove alene. Hun åndede tungt ud og faldt i søvn helt ind til ham.

//Out

[Kimeya Marvalo]

Kimeya vidste udmærket godt at Faith ønskede dette mindst lige så meget, som det han selv gjorde, og det var en tanke som faktisk måtte glæde ham som intet andet i den anden ende. Han kysede hendes kind ganske let, inden han gled sig ned ved siden af hende. Han var træt og det kunne han mærke, men okay. Det var virkelig også ved at være lang tid siden, at han havde mærket hende så tæt på sig og det var bestemt heller ikke fordi at han havde holdt sig tilbage, nu hvor han endelig havde haft muligheden for det. Han rystede smilende på hovedet. ”Du ved lige så vel som jeg, at det næppe bliver denne ene gang, og så er det dét,” påpegede han med en ganske sigende mine, idet han tog fat om dynen, for at lægge den om hende. At hun faktisk blev liggende, var noget som faktisk passede ham godt, for så var det jo ikke en fuldendt afvisning. Han smilede let for sig selv. Det var virkelig en perfekt aften for hans vedkommende, også fordi at det virkelig føles rigtigt, at have hende liggende ved siden af sig.
Øjnene lod han ganske let glide i og med et tungt suk. Hendes strøg mod hans bryst, var noget som uden tvivl satte en form for ro i ham, selvom han vidste, at han skulle være ganske forsigtig med hvordan han tog det. Hun ville benægte det hele fra i morgen, og det vidste han udmærket godt. Trætheden havde dog allerede for længst meldt sig, og det havde den uden tvivl også for hendes vedkommende. ”Godnat, min kære,” sagde han dæmpet, som var det noget af det mest naturlige for ham at kalde hende, for det var det altså også. Med et tungt åndedrag, så tog det ham ikke særlig lang tid, før søvnen for alvor overmandede ham og tvang ham ind i den dybe søvn. Med hende ved sin side, så gjaldt det desuden også bare at nyde det, så lang tid det nu varede.

//Out