It's a cruel Demon's fate

[Kimeya Marvalo]

For Kimeya var det både en styrke og en svaghed, for det var ikke noget som kunne bruges mod ham, uvidende om det var sandt eller forkert. Alt var sandt.. Folk kunne ikke bruge det mod ham mere, andet end til at gøre ham langt mere vred og frustreret, end det som han faktisk var i forvejen. Han smilede svagt for sig selv. Faith havde ingen anelse om hvad hun egentlig snakket om, for han havde været en leder, og siden hun ikke ville blive hjemme med børnene, så måtte han jo trods alt gøre det, ikke sandt? Børn var noget som han havde værdsat meget selv, også selvom de aldrig havde fået lov til at vokse ordentlig op på grund af de mange problemer som havde fulgt med deres kære familie. Kære og kære.. det kunne man vel heller ikke lade den mere? ”Kære Faith.. Du faldt for den store warlockleder.. Jeg var en leder da.. Og jeg er en leder nu.. Hvad siger du så til det?” Han havde uden tvivl taget den plads til sig endnu en gang, for han lod ikke et eller andet skravl gøre det i stedet for ham. Nej! Han ville lade racen endnu en gang blive en af de største og mest ædle som kunne gå på to ben, som det havde været før i tiden.
Utilfredsheden var tydelig at spore i Faith, også selvom han var ganske sikker på, at hun var fuldt ud med på hvad der foregik. Det morede ham nu alligevel.. Han havde endnu en gang fået hende med sig til sengs. Fingrene legede sin leg i hendes skød, også selvom det var tvunget til at stoppe, da hun vendte sig i stedet for. ”Du har ret.. En dæmon kan aldrig stole på en ærlig warlock?” spurgte han ganske sigende. Selv vidste han at hun ikke havde ombestemt sig, og det var tydeligt i hendes blik, at han ikke kunne sige sig færdig endnu, hvilket var noget som passede ham særdeles fint! Som hun klemte om hans ben og lagde hånden mod hans bryst.. Det føles rigtigt, og det var næsten den tanke som selv han måtte finde en anelse skræmmende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. De mørke øjne gled direkte til hendes skikkelse endnu en gang. De smukke øjne, som selv han kunne svømme sig vild i og aldrig blive træt af. ”Jeg er en fantastisk mand, kæreste.. Fuld eller ej, så ved jeg, at du ikke kan holde fingrene fra mig,” hviskede han, inden han lod sine læber møde hendes i det intime og intense kys. Roligt kravlede han denne gang over hende. Han ønskede så brændende at mærke hende.. mærke det når det hele var rigtigt for en gangs skyld, for det andet ville han ikke, hvis han kunne blive fri! Hånden gled endnu en gang op af hendes lår, for at føre kjolen med sig. Når det var Faith, ønskede han at gøre det, når det hele føles rigtigt, som det gjorde lige nu. Han brummede let. Alkohol var uden tvivl en undskyldning, og han vidste det! ”Ønsker du at mærke mig, min kære? Så klæd mig af..” hviskede han i hendes øre. Han elskede at mærke hendes fingre og hænder på sig. Der fandtes næsten ikke noget bedre!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det var bestemt ikke fordi Faith stod i en god posititon ved at være uvidende og særligt ikke med hendes titel. Til tider ville hun gerne genkende de ord der stod i hendes dagbog, men de var fremmede for hende, og den tanke var virkelig frustrerende. Det vækkede intet. Kimeya derimod.. hans duft og hans berøringer, gav hende en underlig fornemmelse i kroppen, en som hun om end, ikke kunne slippe. Hans ord gjorde hende tavs. Hun stirrede ud i luften med et væld af tanker. Hentydede han til at hun skulle forelske sig i ham på ny? ”Bare fordi du atter er leder, betyder det vel ikke nødvendigvis at de varme følelser skal blomstre i mig igen?” spurgte hun roligt. Tanken om en stor, beskyttende mand, med stærke arme og evner der overgik enhver fantasi.. ja det tændte hende en smule selvom hun burde afsky det. Der fandtes trods alt også magtfulde dæmoner.
Faith blev liggende med ryggen til ham og slap et suk i ny og næ ved den intense kælen for hendes skød. Det føltes bedre end hun kunne have forestillet sig. Dog vendte hun sig alligevel i hans favn og stoppede legen til sin store ærgrelse men uanset hvordan man vendte og drejede det, så det var ikke hans fingre hun ønskede at føle selvom han tilsyneladende vidste hvad han lavede. ”Du ved såvel som jeg, at der ikke findes ærlige warlocks,” hviskede hun i hans ører og lod hånden stryge ned over hans overkrops muskulatur med nærmest forsigtige fingre, for hun havde ingen idé om hvad hun lavede. Hendes blik mødte hans grå øjne. Normalt ville det være en kedelig farve, men hans intense glimt fyldte dem med liv. For et øjeblik dvælede hun ved synet og følte en mindre irritation over at han desværre havde ret – hun kunne ikke holde fingrene fra ham. ”Shh, ikke så meget snak,” tyssede hun udelukkende for at undgå at give ham ret. Hans ord vækkede noget i hende. Hans stemme havde samme effekt som hans kærtegn. Hun sank en klump inden læberne mødte hans i det dybe kys. Hun rullede om på ryggen med ham over sig. Hendes krop ønskede ham hun ønskede ham, at mærke ham helt tæt på sig selv. Hendes hjerte bankede, idet hun langsomt førte sine fingre til hans bryst. Kysset brød hun kun for at lade hovedet falde slapt ned i hovedpuden uden at slippe hans øjne det mindste. En knap efter en anden åbnede hun, langsomt og behændigt. Hun spredte benene en anelse så han kunne ligge mellem dem. ”Hvorfor ønsker jeg så brændende at røre ved dig?” spurgte hun hæst som havde hun opgivet selv at finde svaret efterhånden. ”Ønsker du at mærke mig?” spurgte hun videre med et underligt sensuelt glimt i de grønne øjne.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya var uden tvivl en mand, som vidste hvad han ville have, og hvorfor skulle han gøre nogen forskel i dette? Nu som det var sagt, så føles det virkelig.. rigtigt at ligge der sammen med Faith. Det var beroligende, og noget som gav ham en form for ro i sindet, som man ikke ligefrem kunne sige, at han var vant til. Tungen strøg han let over sine læber, kun for at lade blikket hvile på hende. Det var lederen som hun var faldet for dengang? Ja, det var noget som han et sted ønske, skulle ske igen, da det også var noget som uden tvivl ville give ham en form for ro. Han hævede hånden let, som han lod den stryge mod hendes kind. ”Og hvorfor skulle de da ikke det, hvis de har gjort det en gang før? Jeg kan se det i dine øjne, Faith.. Du kan lide hvad jeg gør ved dig,” påpegede han med en tydelig selvsikkerhed i stemmen, for hvorfor lyve og løbe fra det? Det var slet ikke noget som nogen af dem, ville kunne få det mindste ud af uanset hvad.
Nu hvor Faith tydeligt forsøgte at bruge alkohol som en undskyldning, så var Kimeya da ikke den som ville sige nej. Hans hjerte slog fast mod hans bryst. Igen sammen med Faith, følte han virkelig, at han var i live.. Og den tanke og den følelse, var virkelig fantastisk, for den havde han ikke oplevet, stort set siden han var kommet tilbage. ”Tror du da ikke på mig..?” spurgte han roligt mod hendes øre. Nu hvor han havde valgt at trække sig op over hende, og derved tvinge hende ned under sig, så var det da uden at gøre hende fortræd. Han var ærlig, når han sagde de ting som han sagde, og gjorde hvad han gjorde, for den eneste som han kunne forestille sig, at skulle leve livet sammen med, var jo Faith. Han havde ret i hans udtalelser, og det var det som han var klar over. Hånden strøg han let over hendes røde lokker, kun for at støtte af i sengen, så han ikke endte med at lægge alt for meget vægt over hende, for han ønskede naturligvis heller ikke, at hun skulle komme galt af sted, og da slet ikke i det, som han stadig anså for at være deres fælles soveværelse. Smilet bredte sig igen. ”Du husker det måske ikke.. men kroppen husker hvad jeg igennem tiden har gjort ved den.. Alle kærtegn, alle de kys.. Og jeg ønsker dig, mindst lige så meget, som jeg ved at du ønsker mig..” Han lod hende åbne knapperne i hans skjorte, også selvom det i hans øjne, gik alt for langsomt, og det var uden tvivl en tanke som faktisk frustrerede ham et sted. Hånden lod han endnu en gang tage turen op under hendes kjole, hvor han igen gav sig til at kæle let for hendes skød. Han ønskede at stemme hende.. få hende til at ønske dette, mindst lige så meget, som det han selv gjorde.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Den dominate karakter om Kimeya besad, var det som i første omgang havde draget hende.. og det var det som dragede hende nu. Følelsen af at blive beskyttet og.. begæret på en måde som hun ikke huskede at hun nogensinde var blevet det før. Fingrene dansede let hen over hans overarm. Hun kunne mørke sit hjerte slå stærke slag der hurtigt fik hende til at tænke selvstændigt frem for i beruselse. Strøget over hendes kind, fik hende til at se op i hans blik. På trods af at det skræmte hende, så vækkede det også et eller andet i hende, at han så nemt kunne gennemskue hende.. han kendte hende. ”Jeg begår måske fejl, jeg er trods alt menneskelig.. men jeg begår aldrig den samme to gange,” hviskede hun og lagde sin hånd over hans. Hun vendte ansigtet mod den, indåndede hans duft og kyssede den ru varme håndflade. Det frustrerede hende. I stedet for at hade ham, fik han hende til at længes efter ham også selvom han var til stede. Han fik hende til at miste sig selv i en eller anden tåge og i stedet give sig hen til ham det kunne ikke være rigtigt! ”Selvfølgelig tror jeg ikke på dig,” svarede hun ærligt og fik åbnet hans skjorte. Han var en warlock, med andre ord ikke værd at sætte sin lid til. For at blotlægge hans overkrop, førte hun skjorten væk og smed den på gulvet. Med næsten nysgerrige hænder, strøg hun dem ned over hans stærke skuldre og hans ryg. Det føltes underligt rigtigt. Måske hun ikke huskede det, men det vækkede en fornemmelse af noget velkendt. Tanken om alle hans kys og berøringer, fik hende til at skælve. ”Mind mig om det,” hviskede hun nærmest bedende og følte et sug i maven da han igen førte hånden op mod hendes underliv. Hendes krop blev mere og mere varm, det var ikke noget hun kunne skjule. ”Åh Kimeya,” hviskede hun i et dybt suk. Hun gav kun sig selv lov til at nyde det for et øjeblik, inden hun med lidt mere beslutsomme hænder, søgte mod hans bukser så hun kunne frigøre ham fuldkommen. Der skulle ikke meget til at stemme hende, for hun ønskede ham allerede så meget at det drev hende til vanvid. Fortrydelse måtte vente til morgentimen, og heldigvis kunne hun jo bruge alkoholen som undskyldning. Der var ingen som behøvede at vide noget som helst, det kunne være deres lille hemmelighed vel?

[Kimeya Marvalo]

Kimeya var en mand, som vidste hvad han ville have, og dette var på ingen måder noget undtag. Han holdt af hende og han.. elskede hende, og det var ikke noget som han nogensinde ville stoppe med. Og hvis hun havde det bedre ved at bruge alkohol som en dårlig undskyldning, jamen fred være med det, så lang tid at hun lod ham gøre det, for han vidste, at hun jo gerne ville. Han var en mand.. Og han ville beskytte hende, ligesom han stort set altid havde forsøgt at gøre det. Han smilede lettere kækt. ”Og alligevel, er du endt i min seng… Igen,” påpegede han tydeligt morende, som han let blinkede til hende. Selv han nød af situationen, og det at vide, at der ikke ville komme nogen børn og spolere det hele. Han var ganske vidst ikke en mand, som man havde været i stand til at stole på før i tiden, men det havde dog derimod været tilbage fra dengang, og var ikke nu. Han rystede let på hovedet. ”Det er jo lige før, jeg bliver skuffet,” påpegede han ganske sigende. Han lod hånden stryge mod hendes kind. Han var nu endt blottet med overkroppen om ikke andet. Ganske vidst med mange gamle ar, som hver især havde deres historie at fortælle, men det var virkelig intet som gjorde ham. Håndmærket over hans bryst var nok et af dem, som han var mest stolt af at bære, også selvom det næppe var noget som hun forstod sig på i det store og hele, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han smilede tilfredst for sig selv. ”Det vil jeg,” endte han roligt, som han igen lod hånden kæle for hendes nedre. Han vidste præcist hvad hun kunne lide, også fordi at han virkelig ønskede at vise hende, at selvom han måske var en warlock.. en mand som hun af hjerte følte at hun burde hade, så vidste han et sted godt, at det ikke var noget som hun kunne få sig selv til. At høre hende sukke.. endda hans navn, var noget som fik hans smil til at brede sig tydeligt og tilfredst på hans læber. ”Jeg er lige her..” hviskede han mod hendes øre. At hun frigav ham og tvang hans bukser ned, var slet ikke noget som han sagde noget il. Han var en flot mand, og den eneste, som skulle have lov til at se ham blottet på denne måde, var og blev hende. Han smilede ganske tilfredst. Selv hans krop reagerede på alt det som hun gjorde.. Ja, bare det faktum, at hun var der, så var det noget som uden tvivl påvirkede ham mest. For det havde været deres fælles hjem. De havde så mange minder her sammen, og specielt her i soveværelset. Han lænede sig frem, hvor han indåndede hendes duft. Han kyssede hende roligt nedover halsen, inden han roligt stoppede sin gøren i hendes skød, inden han trak hånden til sig, for at trække kjolen af hende. Han ville have hende lige så blotlagt som ham selv.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kimeya lagde ikke skjul på noget, og det var den tanke der forvirrede hende. Det var slet ikke meningen at de skulle være så tætte, hun havde overbevist sig selv om at de ikke var ment til at være sammen på grund af deres racer, men om hun reelt troede på det? Ellers var hun ikke fulgt efter ham. Nathaniel havde muligvis haft ret, hun kunne ikke flygte. ”Jeg begriber ikke hvordan det hændte,” hviskede hun med et morende glimt i øjet. Det var sandt. Det var allerede glemt hvordan hun var endt der, men hovedsagen var at hun lå der.. under ham, med en vis form for nervøsitet for hun mindedes ikke at have været så tæt på en mand før. Kroppen huskede det dog. Børn skænkede hun ikke en tanke.. om hun kunne få dem eller ej. ”Din race taler for dig. Jeg stoler ikke på warlocks, så naiv er jeg ikke,” svarede hun dæmpet og lod hånden stryge ned over hans skulder og ned mod mærket på hans bryst der kunne spottes nu hvor stoffet ikke længere dækkede det til. Hånden passede mærket perfekt, hvilket var en tanke som frydede og pirrede hende. Han var markeret som hendes og hun kunne mørke hans hjerte slå kraftigt mod hendes håndflade. Historien bag huskede hun ikke, men det var et sted også lige meget. Måske hun med sine handlinger valgte at overgive sig og lade ham holde om hende. Det var overraskende hvor behageligt det føltes, det var anstrengende at skulle være stærk og stædig konstant. Neglene søgte en smule ned i hans kød ved hans intense kælen.. det var svært at holde igen og ikke lade behaget overvælde hende, men hun ønskede at mærke ham først. Med lidt hjælp fra sine slanke ben, fik hun ham firgjort og skubbede hans klæder ned på gulvet. Selvom hun kunne mærke hans varme, så følte hun ham ikke tæt nok eftersom hun stadig var klædt i sin kjole. Halsen blottede hun for hans søde kys. ”S-stop,” hviskede hun hæst og følte sig en kende lettet da han trak hånden til sig. Hun ønskede bestemt ikke at det skulle ende så hurtigt igen. Idet han forsøgte at få kjolen af hende, satte hun sig en smule op så han kunne få den af hende og blotlægge hende. Hun skammede sig ikke over hendes krop på trods af at den selv var prøget af ar og mærker som hun ikke kendte historien bag.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya var meget udagerende, og han viste hvordan han ville have tingene, og specielt når det måtte komme til Faith, så gjorde han det uden tvivl. Han havde endnu en gang fået hende med til sengs, og hvis hun ikke var typen som lavede den samme fejl to gange… hvad så med flere? Han var ikke i stand til at slippe hende, og det var slet ikke noget som ville komme på tale for hans vedkommende. ”Indrøm det.. Du nyder det virkelig. Du nyder hvad det er jeg gør ved dig,” hviskede han i hendes øre. Nu hvor han selv var fuldkommen frigivet og til hendes årsyn, så hun kunne se det hele, så var det også noget som faktisk passede ham selv ganske fint, det var der heller ikke nogen tvivl om i den anden ende. Hun stolede ikke på warlocks, men ved at lægge sig her med ham, så var det vel alligevel en form for tillid, som hun måske ikke ligefrem ville være ved, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han smilede let for sig selv. Så lang tid at hun var som hun var nu, så passede det ham egentlig ganske fint når det nu endelig skulle være. ”Og alligevel vælger du at lægge dig blotlagt midt i Marvalo City. I det hjem, som har været dit i så mange år, og sammen med en warlockleder.. Er det ikke en smule naivt?” spurgte han endeligt.
Kimeya stoppede sin kælen for hendes nedre, idet han roligt forsøgte at fjerne hendes kjole i stedet for, så hun kunne ligge lige så blottet, som det han selv var. Da hun satte sig op, kunne han fjerne den, hvor han smed den på gulvet. Hånden lod han let vandre over hende bryst og nedover hendes mave. Hun var virkelig noget af det smukkeste, som han længe havde set. Han kyssede hende fortsat stille og roligt nedad halsen og videre over hendes kraveben, hvor han ganske let lagde mere pres på, for at få hende med sig ned at ligge igen. Han ønskede at nyde denne mulighed, og så lang tid at alkohol var hende en undskyldning, så var han ikke den som skulle brokke sig, det var da helt sikkert. ”Så smuk..” hviskede han med en dæmpet stemme. Han nåede endeligt hendes bryst, som han lod tungen kærtegne ganske blidt, inden han igen vendte blikket mod hende. Han ønskede uden tvivl at nyde denne stund, så langt tid, som det nu var ham menneskelig muligt.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kimeya var virkelig pågående men selvom Faith forgav at hde det, så nød hun det i al hemmelighed. Det var rart at få den opmærksomhed og særligt fra en mand som ham. På trods af at hun intet huskede, så var dette trods alt en fejl hun havde begået mere end en gang og det vidste hun godt.. og to kunne bestemt heller ikke gøre det. Hun sukkede dæmpet og følte sine kinder brænde en smule, hun vidste at hun rødmede selvom hun forbandede sig selv for at være den slags kvinde. Det var svagt og det var ynkeligt! ”Hvilken kvinde ville ikke nyde en fast og dog blid hånd?” spurgte hun hæst selvom det blot var for at retæfrdiggøre det faktum at hun virkelig nød hans kærtegn og hans erfarende hænder. Det var gået op for hende, at hun et sted vidste hvordan han skulle kærtegnes selvom hun ikke mindedes nogensinde at have været så tæt på ham. Efterhånden havde Faith glemt at spille på alkoholen selvom hun holdt det som en undskyldning. Hun var klar i hovedet og i fuld kontrol over hvad hun gjorde.. mere eller mindre, han frarev hende kontrollen på en helt anden måde.. en som hun ikke kontrollere. Hun blinkede lidt forundret ved hans ord. Han havde fået hende trængt op i en krog. Hvis hun påstod at hun var i kontrol, så ville han vide at alkohol ikke havde noget at sige, men hvis hun sagde sig enig, så dømte hun sig selv som naiv hvilket hun ikke ville høre tale om. Hun sank en klump. ”Det er muligvis naivt men ikke mere end at stole på en warlock,” svarede hun blot og tog mellemvejen der hed at snakke ham efter munden, noget som hun gjorde frygtelig sjældent.
Kjolen fik hun af hvorefter hun igen gled ned i sengen så han kunne se hende.. og hun kunne mærke ham, hans varme hud. Med to lette fingre strøg hun ham ned over brystet, hen over hans hals, hvorefter hun strakte sig for igen at slette sporene med nogle lette kys. Selvom det var forsigtigt, så overraskede det hende at hun tydeligvis havde en fornemmelse af hvor han kunne lide at blive berørt. Faith gled tilbage i sengen da han lagde en smule pres på hende og tvang hende tilbage under sig. Igen blottede hun sin hals og lod ham markere hende med sine kys. Halsen var uden tvivl behagelig men det var først da han nåede hendes bryst at hendes hjerte for alvor gav sig til at banke ikke langt fra hans læber. Hun slap et suk og tog et lidt mere fast greb omkring ham. Det skræmte hende at han kendte hende så godt!

[Kimeya Marvalo]

Kimeya nød oplagt at ligge der sammen med Faith. Det var virkelig noget af det bedste som han vidste, også fordi at det for ham, var en bekræftelse, som han ikke mindes, at have fået andre steder fra. Specielt ikke på denne måde. Han vendte blikket mod hende. Han var ganske vidst klar over, at der ikke var andet i det, end at hun ønskede dette, mindste lige så meget, som det han selv ville, og det var noget som han uden tvivl nød frygtelig godt af. ”Du vil hurtigt blive overrasket over, hvor mange som foragter det. Du derimod.. Jeg ved at du kan lide det,” påpegede han med en tydeligt morende stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han kendte hende, og han vidste hvad hun kunne lide. Umiddelbart ville han da sige, at det var dybt naivt, at ligge der, når hun ikke stolede på en warlock, når hun lå midt i byen, og endda med racens leder, hvilket uden tvivl var noget af det so morede og frydede ham mere end det som noget andet kunne gøre det. ”Du ved vel, at jeg vil passe på dig..? Ikke?” spurgte han videre. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at han havde givet udtryk for noget andet, for Faith var noget af det mest værdifulde som han havde i sit liv, og specielt nu hvor han vidste, at alle andre så brutalt var revet fra hinanden. Det hele var et kaos omkring dem, men lige nu.. Føles det hele som at være i harmoni.
Kimeya kendte Faith, og sikkert langt bedre, end det som hun ville ønske at han gjorde det, men det var nu heller ikke ligefrem fordi at det var noget som han ønskede anderledes. Hun var, og ville altid være det kæreste i hans liv, nu hvor de ikke længere havde deres børn. Han fik hende blotlagt, hvor han selv mere end glædeligt, lod hende berøre ham i stedet. Han lukkede øjnene. Det var virkelig en engels berøring i hans øjne. Han nød det virkelig, også fordi at det fjernede sporene efter øvrige, som han havde været sammen med i sin tid. Det var jo ved at være en del. Tungen lod han let lege med hendes bryst. Han vidste præcist hvad hun kunne lide, og det var tydeligt, at kroppen reagerede som den altid havde, hvilket var noget som fik det tilfredse smil til at glide over hans læber. Han hævede endnu en gang hovedet, inden han roligt søgte til hendes smukke ansigt, hvor han lod læberne møde hendes endnu en gang. Denne gang langt mere krævende, end det som han havde gjort det frem til nu, men han vidste at hun ville det, og han vidste hvad hun ville have, så kunne han jo gerne bare give hende det! ”Vis mig hvad du vil have, Faith.. Vis mig den gamle side af dig..” hviskede han i hendes øre. Hånden strøg roligt over hendes lår og med det samme lette smil på læben. Selv han kunne lide, når magtkampene gik i gang. Det var jo noget af det, som de altid havde været gode til.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Der var et eller andet i hende som fik hende til at spørge sig selv om hvordan hun kunne blive ved med at nægte noget som føltes så fantastisk. Det var ikke blot hans kærtegn, men hele hans person og det at være.. en kvinde, det skete ikke så ofte som leder. Faith sank en klump. Selvom hun havde forsøgt at beskytte sig selv, så fik han hende langsomt til at indse at skaden allerede var sket.. han kendte hende bedre end nogen anden. ”Jeg tvivler på at der findes nogle som ikke nyder at blive berørt på den måde,” fastholdt hun i sit efterhånden sølle forsvar. Det var pinligt, men hun nød det jo. Måske det var naivt.. hun huskede ham ikke, kendte ham ikke og så alligevel.. hun følte sig tryg i warlocklederens arme og hjem. Hun så i hans blik en smule eftertænksomt. ”Jeg tror på at du havde forsøgt at tage mit liv, hvis det havde været dit ønske,” svarede hun lidt uden om spørgsmålet. Jo han ville passe på hende, men hun var ikke en kvinde som brød sig om at blive passet på.. og så igen.
”Du nyder hvad jeg gør,” hviskede hun konkludende i hans ører. Der var noget selvsikkert i hendes tone og samtidig en hvis forbavselse over at hun stadig huskede det. Hendes hår rejste sig på armene ved den intense kælen for hendes bryst. Hun svajede en smule i ryggen for at skyde det tættere på ham, en tiggen efter at han skulle blive ved, også selvom det ikke var tilfældet. I stedet faldt hun igen ned i det bløde sengetøj og mødte ham i det krævende kys. Fingrene begravede sig i hans mørke lokker, holdt ham tæt ind til hende. I første omgang vidste hun ikke rigtigt hvad han bad hende om.. den gamle Faiht? Hun anede ikke hvordan hun i sin tid havde behandlet ham, men den voksende lyst og længsel efter at føle ham fandt det frem i hende. Hun skubbede ham fra sig og stirrede for et øjeblik forpustet op i loftet med håb om at genvinde kontrollen og stoppe sig selv men længere end blot ønsket om det, nåede hun ikke. I stedet så hun op på ham med en blanding af usikre øjne og det længselsfulde glimt inden hun kravlede over ham, og satte sig lige over hans underliv. De første strøg hun gjorde hen over hans bryst med hænderne var usikre og prøvende.. faktisk vidste hun ikke rigtigt hvad pokker hun skulle gøre men.. hun lod hånden stryge op over hans overkrop til den endte ved hans hals uden at tage sit blik fra hans. De slanke fingrer lukkede sig om hans hals, og holdt ham nede selvom hun ikke strammede så det ville lukke for hans luft. Hun bukkede sig og kyssede krævende stadig uden at slippe grebet om ham.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya gjorde de samme ting, som han normalt ville gøre ved en kvinde, og specielt hende. Han havde altid haft sin egen ganske særlige tilgang til Faith, og det var ikke noget som han ville dele med alt og alle, for det ville han da slet ikke. Hans hjerte slog let mod hans bryst. Han elskede fornemmelsen af at have hende så tæt på, som han havde nu, selvom det slet ikke var tæt nok. Hun var der.. og han vidste, at hun nød af det, for ellers ville hun slet ikke have ligget der på den måde, som hun gjorde det i denne stund. ”Du vil hurtigt blive overrasket, min kære,” påpegede han med en ganske sigende mine, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han ønskede at passe på hende.. Det havde altid været hans ønske. Specielt efter at de var kommet så tæt på hinanden, at de faktisk havde kunne kalde sig.. et par. De havde jo været et stærkt og kraftigt par dengang. Han kuklo let. ”Hvis det havde været mit ønske, så ja.. Det er det dog ikke. Du er for værdifuld for mig til det andet,” afsluttede han ganske ærligt.
Kimeya kunne bestemt ikke komme udenom, at han virkelig nød hvad Faith formåede at gøre ved ham, for følelsen af det, var særdeles fantastisk. Som det nu var sagt, så ville han meget gerne se lidt mere af den Faith, som han kunne huske. Den som kunne give ham kamp i lagnerne, og den som kunne tvinge ham til ting, som ingen andre kunne. Kysset var krævende, for han vidste hvad han ville have, og han var ikke bange for at vise hende det. At beskeden så var forvirrende for hende, var ikke noget som han tog særlig tungt, for det var da kun på tide, at det var noget som hun ville finde ud af, i stedet for alt det andet! Han trak sig en anelse, kun for at følge hende med blikket. Han lagde sig i sengen i stedet for, hvor han lod hende tage pladsen i hans skød. Hans krop reagerede så kraftigt på at have hende så tæt på, for det var ikke tæt nok, men dog så tæt på! Han sukkede ganske let, som han lod hende berøre ham. Halsen var normalt ikke et sted, som han ville lade folk komme i nærheden af, også fordi at det var skrøbeligt.. Det kunne slå ihjel. Hendes hånd som lukkede sig om det, var ikke noget som han sagde noget til. Han lod igen læberne møde hendes. Hænderne lod han roligt vandre over hendes lår og videre over hendes lænd. Han kunne slet ikke få nok af hende, og bare det at vide, at hun var der, og at det faktisk var hende som gjorde det her sammen med ham, for det andet, kunne da drive ham direkte til vanvid. Han ville jo have hende!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kimeya lagde bestemt ikke skjul på sin tilfredsstillelse ved at have hende i sin seng igen. Som sdvanlig forsøgte Faith at lade det være en fornærmelse og en irritation, men i virkeligheden rørte det hende, at en mand som ham, på trods af deres forskelligheder, ikke opgav kampen om at genvende hende. Hendes hjerte bankede mod hans nøgne bryst, blandede sig med hans slag, og følelsen burde skræmme hende, men i stedet faldt hun fuldkommen til ro. ”Jeg bryder mig ikke om overraskelser,” hviskede hun i hans ører og strøg en finger hen over hans hals. Hvis han kendte hende så godt, så ville han også vide at hun talte sandt.. alt hun ikke havde kontrol over var noget skidt og noget som skulle undgås. Hun rynkede på panden og så ham i øjnene på ny.. de helt grå øjne som hun kunne bruge timer på at spejle sig i og som lod hende vide at han talte sandt.. hun var tryg med ham. ”Du burde slå mig ihjel,” forsøgte hun dog og kærtegnede blidt hans nakke.
Måske hun ikke huskede den varme fornemmelse af hud mod hud, men det at have ham så tæt på sig fik hende til at føle sig grådig, for hun ønskede ham tættere på end det. De første sekunder lå hun og stirrede i loftet og overvejede hvor vidt hun burde stoppe mens hun stadig var i stand til det, men sandheden var at han havde opslugt hende. Hun kravlede op i hans skød, og følte underlivet dunke.. det var så fristende at forene sig med ham men nej ikke endnu. De flammerøde lokker faldt om hendes skuldre og dalede ned over hendes bryst. Hun lod ham have udsyn til det hele, selvom det langt fra var kroppen de fleste mænd ønskede. Fingrene lukkede sig omkring hans hals i forsøger på at holde ham nede, mens hun skænkede hans læber det dybe kys. Hans berøring efterlod hende med en sitren, desuden var hans arme så stærke at hun næsten fik lyst til bare at putte sig ind til ham og lade ham holde om hende. Den ene hånds vandring over hendes lår, stoppede hun blot for at flette sine fingre med hans. ”Påmind mig om hvad jeg plejede at gøre ved dig.. før min hånd.. vis mig det,” hviskede hun lokkende i hans ører og dog med en undertone af frustration over at hun ikke selv huskede det. Hun begyndte roligt at kysse ham ned over halsen, smagte på hans salte hud. Alle sanser skulle tilfredsstilles, hun kunne virkelig ikke få nok af ham overhovedet!

[Kimeya Marvalo]

Kimeya reagerede meget tydeligt når han vidste hvad han ville have, og lige nu, så var det Faith som stod højst på den kære ønskeliste. Han vidste desuden godt at hun kunne lide det, også fordi at han slet ikke havde noget imod at dele den magt lidt med hende, så hun også kunne få lidt glæde af det. Selv måtte han erkende, at en højtstående mand og magtsyg mand som ham, faktisk godt kunne lide, når kvinden tog det hele lidt fra ham. Han smilede let for sig selv. ”Det kommer vidst an på overraskelsen, ikke sandt?” spurgte han roligt. Han vidste skam godt, at der var visse ting som hun ikke kunne have, men at der derimod også var ting som hun elskede, når han endelig tog hende på sengen. Han trak lettere kækt på smilebåndet. ”Jeg burde, men jeg har slet ikke lyst..” Hun var ærlig, og han var ærlig.
At Faith tog pladsen over hans skød, men ikke valgte at forene dem, var uden tvivl noget som frustrerede ham som bare pokker! Det var virkelig ikke retfærdigt, og det var noget som meget hurtigt kunne gøre ham hidsig, for han kunne slet ikke have med den tanke at gøre! Hænderne om hans hals, tog han slet ikke særlig tungt, hvor han derimod slet ikke havde noget imod, at hun selv tog den magt og kontrol lidt fra ham, hvor han mere end glædeligt, blev liggende under hende. Han åbnede øjnene som hun tog omkring hans hånd og derved også havde valgt at bryde kysset. Hun ønskede at kende det? Hvorfor så ikke bare lære at kende det hele? Han lod hovedet søge let på sned. ”Jeg ville næsten ønske du bare kendte til den fulde sandhed om dig og mig, Faith.. Du markerede mig som din.. Du varmede selv mit iskolde hjerte, og du formår endnu at gøre det. Du berørte mig over det hele..” Med de ord, så førte han roligt hendes hånd nedover hans krop. Han havde i stedet for, lagt sin hånd over hendes, så det var hendes hånd, som var i kontakt med hans egen. Det var noget som han naturligvis havde det meget bedre med. ”Du kendte til mine punkter, og jeg kendte til dine..” fortsatte han med en rolig og ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han førte hendes hånd stille nedover hans faste og let muskuløse krop. Han var ikke den mindste, men på ingen måder den største af bygning, og det var noget som han egentlig havde det ganske fint med. ”Gør med mig hvad du lyster, Faith.. Jeg ved et sted i det indre, at du ved hvad du har lyst til at gøre,” hviskede han mod hendes øre, inden han igen roligt slap hendes hånd. Han ville ikke tage den kontrol fra hende, for det var ikke meningen, at dette skulle gøre hende usikker på noget tidspunkt.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Lige når det kom til dette, så følte Faith sig ung og ny igen. Hun vidste at det næppe var første gang, også fordi situationen ikke forekom hende intimiderende på nogen måde, hun stolede på Kimeya, hvilket nok var forbandet naivt. For første gang siden hun igen havde fået tildelt livet, følte hun sig levende hvilket var grunden til at hun ikke kunne få sig selv til at afbryde det hele. Så hellere bruge alkoholen som undskyldning for at føle sit hjerte banke så intenst, og føle sin krop skælve under hans berøringer. ”Jeg bryder mig om overraskelser, ligeså meget som jeg bryder mig om dig,” hviskede hun drillende. Visse af dem var okay, for i sidste ende nød hun som ham at få frataget kontrollen, men ellers kunne hun ikke fordrage dem. ”Hvem ved om du nogensinde får chancen igen?” spurgte hun dæmpet. Ja et sted var det vel lidt for at udfordre ham? Også selvom han allerede havde erkendt hvor meget hun betød for ham. Det var underligt at blive elsket af en mand, som hun vel også elskede et sted, men bare ikke huskede det.
Faith blev siddende netop over hans underliv. Han var langt højre end hende, så hvis hun sad meget længere nede, ville hun næppe kunne nå særlig meget af ham. De grønne øjne så i hans, da han tog hendes hånd og med sine ord begyndte at fører den ned over hendes krop. Det var pirrende oplevelse selv for hende. Hun kunne føle den stærke muskulatur under sine fingre. Langsomt slap hun hans hals og lod den frie hånd stryge parallelt med den han holdt sin egen, mest for at indprinte sig den bane han lod den glide over. ”Jeg ønsker ikke den fulde sandhed,” svarede hun med det lidt kække glimt i øjet. Lige i dette henseende, var det kun relevant at kende hans punkter. De han igen slap, lod hun hånden søge tilbage hen over hans kind som hun strøg kort, inden hun strøg den mod hans nakke. Fingrene snoede sig ind mellem hans lange lokker, til hun havde et så fast greb, at hun kunne trække til og dermed tvinge hele hans hals blottet. Hun lod næsetippen løbe hen over hans strubehoved og indåndede hans velkendte, euforiserende duft, inden hun blidt kyssede hans varme hud, markerede hans hals med sine læber. Der var så meget hun havde lyst til at gøre ved ham nu hvor hun var den som sad med magten. Lidt voldig kom hun vel ikke uden om at være?

[Kimeya Marvalo]

Kimeya følte igen at det hele var rigtigt, og han kunne jo se og føle på Faith, at hun følte det lige så, ellers ville hun vel heller ikke fortsætte? Når hun nu havde brugt så langt tid på at arbejde imod ham og hade ham – forsøge på det i hvert fald, og igen var de endt i den samme seng, og det var uden tvivl morende for selv ham. ”Du nyder det mindst lige så meget som jeg gør, kæreste.. Jeg kender dig,” hviskede han roligt. Han lod hånden glide let over hendes lår og med et drilsk glimt i øjet. Han ønskede ikke at gør hende ondt, også selvom hun var dæmon og leder. Det var så kraftigt imod hans hjerte, at gøre det ved hende. ”Det må jeg leve med. Jeg kender dig godt nok til at vide, at jeg nok skal få chancen til at gøre det senere,” påpegede han tydeligt kækt. Deres veje ville krydses igen. Om han så selv skulle sørge for at de gjorde det, så var det en ting, som han faktisk slet ikke var i tvivl om. Deres veje havde en tendens til at krydses.. hele tiden.
Kimeya var ikke videre fristet til at skulle vise hende hvad hun skulle, når han et sted håbede og vidste, at hun kunne finde ud af det hele selv. Bare at hun selv tog det til sig, og viste, at hun faktisk ønskede at røre ved ham, var næsten det bedste af det hele. Han smilede let for sig selv, og tog hendes hånd, kun for at føre den nedover sin krop. Den faste muskulatur havde han nu altid haft, for det var jo også noget som han var gået meget op i. ”Jeg behøver ikke fortælle dig det. Dine hænder og din krop, ved udmærket godt, hvad det er jeg vil have.. Og hvad du plejer at give mig,” påpegede han sigende. At hun selv tog initiativet og tog fat om hans hår og rev til, så halsen blev blottet, sagde han faktisk intet til. Hans blottede strubehoved blev tildelt kys, hvilket satte en kraftig gysen igennem hele hans krop, og det var virkelig behageligt! De mørke øjne gled endelig i skjul, da et dæmpet suk brød hans læber. Hun havde magte og hun tog kontrollen, og det var slet ikke noget som han havde noget imod, for han kunne faktisk godt lide effekten af det, hvilket man heller ikke rigtigt skulle tage fejl af i den anden ende. Han brummede let for sig selv. Hånden lod han selv tage den lille vandring over hendes mave, og havnede ved hendes lille bryst, som han selv gav sig til at lege med. Lige så, kendte han jo alle hendes punkter, og jo mere han kunne stemme hende – jo bedre var det. Han ønskede at vise hende, at selv på trods af deres race, så kunne de nyde hinanden, for det havde de jo gjort før!