It's a cruel Demon's fate

[Faith Jaceluck Marvalo]

Alkoholen var en fantastisk undksyldning for at udfri lidt af den fremmede længsel hun bar på, finde svar på nogle af sine spørgsmål, hvilket var hendes håb. Faith vidste ikke hvor forkert det var at de sov hver for sig, men hun vidste derimod hvor forkert det var at komme så tæt på ham, men hvordan pokker skulle hun afstå? Han var en flot mand og han havde påvirket hende fra det øjeblik hun havde set ham.. særligt da han indåndet hendes duft gennem kjolen ved søen og hun havde set hvor meget han havde nydt det. ”Jeg er uenig,” erklærede hun lidt sigende og sank en klump. Nu hvor hun var tæt på ham, var hans duft blevet stærk. Hun kunne føle hans hjerte banke mod hendes bryst og blande sig med hendes egne hjerteslag. Hænderne strøg hun blidt hen over hans arme og skuldre, kun for at lægge dem omkring hans nakke for at trække sig helt tæt på ham. Det var en skræmmende følelse, at hun ikke kunne få nok af ham.. længslen efter mere, efter at smage hans læber, efter at udforske hans krop og det spejlede sig alt sammen i hendes intense blik. Hun strøg blidt hans læber med sin pegefinger som for at tysse på ham. ”Det ødelægger morskaben,” påpegede hun som hun trak ham ned til sig. Selv når hun stod på tå var han en del højere end hende. Med ham på slæb så ville det næppe være et eventyr, og hun ville gerne have sin morskab ved at gå på opdagelse i Marvalo Mansion også selvom hun i højere grad havde fået øjnene op for ham. Grebet om ham løsnede hun lidt idet han valgte at trække sig efter det første kys. Hun så ind i hans grå øjne med en tavs tiggen efter ikke at stoppe det, hun havde bestemt ikke fået nok af ham! Som han igen nærmede sig, lod hun blikket glide i og mødte hans læber i et langt mere selvsikkert og ikke mindst krævende kys. Med armen om hans nakke, forsøgte hun at strække sig så langt hun kunne, mens den anden langsomt dalede ned over hans kind, videre over hans hals kun for at forsvinde ind under kåben mod hans varme bryst. Måske vinen havde været med til at gøre hende lidt ekstra modig og hun var lidt kluntet, men derudover var hun ganske bevidst om hvad hun havde gang i, og eftersom hun vidste at det var forkert, så kunne hun skylde det på for meget at drikke, hvilket var perfekt. Tanken fik hende til at slappe lidt af.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde ganske vidst set hvordan Faith reagerede, når hun var fuldstændig hen i regnet, og det vidste han, ikke var tilfældet i denne situation, og det var skam også derfor at han virkelig følte, at han kunne slappe af, også selvom det endnu var så forkert som noget overhovedet kunne være, og det var skam også grunden til de ekstremt mange frustrationer. Well, han var da komet så langt, som at få hende med indenfor, og det var jo et skridt i den rigtige retning. Han himlede let med øjnene. ”Du er jo aldrig enig i mine udsagn, Faith, så det er ikke noget nyt.” Han så slet ikke nogen grund til at lyve for hende, også fordi at han ønskede, at dette var ting, som hun faktisk skulle vide, og derfor ønskede han selvfølgelig også at de skulle finde ud af det, om ikke andet, så bare under hendes ophold her. Armene strammede sit greb omkring hende. For ham, så var det rigtigt at hun stod der så tæt på, men forkert, at hun ikke var i stand til at huske noget som helst, og det var det som var det værste af det hele lige nu. Børnene var væk, familien var i kæmpe opløsning, og det eneste som han egentlig ønskede at have ved sig, var Faith, så han selv kunne finde den styrke til at samle det hele, for det havde han uden tvivl brug for. Han hævede den ene hånd, som han let strøg mod hendes kind. ”Så gå på opdagelse alene, jeg er i princippet ligeglad. Jeg har intet at skjule i det hus, som du selv har boet i, igennem rigtig mange år,” påpegede han med en rolig mine. At mærke hendes læber mod sine egne, var en fantastisk følelse! Som hun selv strammede grebet omkring ham og gengældte det krævende og mere intense og selvsikre kys, for det var virkelig bare en fantastisk fornemmelse. At hun roligt lod hånden stryge over hans varme bryst, fik for alvor hans hjerte til at hamre mod hans bryst, som det ikke havde gjort det igennem frygtelig mange år, for det var.. fantastisk! Et svagt suk måtte han tvinge tilbage i svælget, som han lod den ene hånd stryge over hendes kind og lagde sig bag hendes nakke, så han kunne støtte hende og holde hende tæt ind mod sig på samme tid. Tanken alene om at slippe hende, var slet ikke en tanke som han magtede i det hele taget. Han elskede hende, og det havde han altid gjort, og det ville aldrig nogensinde stoppe! Aldrig nogensinde! Han brød kysset, også selvom det var så meget imod ham. ”Kom med mig op, Faith,” bad han endeligt, som han hævede hånden og igen lod den stryge mod hendes kind. De havde jo allerede fået en smuk og rød kulør.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith var ikke langt nok ude til at have mistet alt selvkontrol. Hun vidste udmærket hvad hun gjorde bare ikke hvorfor hun følte sig så draget til at gøre det, hvilket var det mest frustrerende. Hun havde aldrig været meget for at være alene i mørket, i sin egen seng og tanken om at kunne ligge i hans var langt mere fristende. ”Det ved du mere om end jeg,” hviskede hun stille og lod et par fingrer stryge ham i nakken. Det passede hende glimrende at han strammede grebet om hende udelukkende fordi det var med til at støtte hende lidt med den ringe balance og derudover så brændte det hende tættere på ham. De blege fingre begravede sig i hans mørke hår, holdt ham tæt på sig mens hun lidt grådigt smagte på hans læber. ”Jeg har svært ved at tro på, at en warlock intet har at skjule.. desuden er jeg også mere interesseret i at gå på opdagelse på dig lige nu,” hviskede hun intenst i hans ører og kyssede hans kind kun for at bevæge sig til hans læber igen. Hun huskede ikke at hun havde været en mand nær hvilket egentlig gjorde hende lidt nervøs, men på den anden side så vidste hun trods alt at der måtte være sket mindst fire gange, eftersom hun var blevet gravid. Hendes fingre dansede uskyldigt hen over hans varme bryst, hun kunne føle hans hjerte under sine fingerspidser hvilket i sig selv påvirkede hende. Inderst inde måtte hun have nogle stærke følelser for denne mand, men hun kendte ikke baggrunden for dem hvilket var frustrerende. Yderst modvilligt trak hun sig idet han brød kysset og lod de grønne øjne komme til syne igen, kun for at falde i hans blik. Gå med ham op.. Ville han lægge hende i sin egen seng? En smule tøvende endte hun med at nikke, også selvom alt i hende skreg efter at mærke ham endnu tættere på sig. Hun fugtede læberne med tungespidsen. ”Meget vel,” svarede hun blidt og løsnede grebet om ham også selvom hun vitterligt ikke havde lyst. Efter at have sluppet ham, trådte hun et skridt tilbage og lod fingrene glide hen over sine egne læber, hvor hun næsten endnu kunne føle hans. Lettere overvejende så hun op af trappen.. hun kunne ikke stoppe nu. Uden et ord, begyndte hun at kæmpe sig op, på skælvende ben men om det skyldtes alkohol eller det faktum at han havde gjort hende blød i knæene, det var svært at sige.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya ønskede virkelig bare at de fandt ud af det hele, for det kunne de begge uden tvivl godt bruge. Selvom han nu stod i den situation at han kunne huske noget, hvor hun på den anden hånd, slet ikke kunne, så var det et valg, som hun havde taget på sine egne vegne, selvom det nu heller ikke var noget som han ikke havde noget andet valg end bare at respektere og acceptere, selvom det virkelig var svært for ham, når han vidste hvordan tingene havde været. Han smilede ganske let. At hun sagde ham imod, var på ingen måder nogen nyhed, for det havde hun stort set altid gjort. ”Det er ikke ligefrem nogen nyhed, at du har arbejdet mod mig, kæreste,” sagde han endeligt, som han strammede grebet en anelse omkring hende, så han kunne hjælpe med at støtte hende ind til sin egen krop, for han ønskede jo lige så at mærke hende tæt på. I sig selv, så var det heller ikke noget som han kunne få nok af! Hovedet lod han søge let på sned. Han var jo, og havde altid været en utrolig flot mand, så det var ikke just fordi at der lå nogen nye ting der, men at hun hellere ville gå på opdagelse på ham, var jo egentlig noget som passede ham særdeles fint, og det var slet ikke noget som han havde nogen intentioner om at skulle skjule for hende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Du skal nok få lov til at gå så meget på opdagelse, som det du lyster,” hviskede han idet han lod læberne møde hendes.
Den følelse som Faith satte i ham, ved at lade læberne møde hans på den måde, var virkelig fantastisk! Selv det at bryde kysset, var mod ham, men de kunne jo heller ikke ligefrem blive stående her og.. lave ingenting. Desuden vidste han at han stod til en massiv skideballe, uanset hvordan man vendte eller drejede den, så hvorfor ikke få så meget ud af det som muligt? At hun denne gang faktisk gerne ville med op på soveværelset, var noget som passede ham helt fint! Som han så til at hun var på vej op af trappen, måtte han alligevel gå hende i møde, hvor han lod den ene hånd søge under hendes ben og den anden bag hendes ryg. ”Det her går vidst lidt hurtigere, kære,” sagde han endeligt. Han faldt måske meget hurtigt tilbage i de gamle vaner, men det var ikke noget so han kunne gøre for. Han fik hende op på soveværelset, som uden tvivl var meget mere luksuriøst end det som de andre rum var. Sengen var enorm og sengetøjet i silke. Puderne var tykke og det samme var dynerne. Der var egen balkon ud mod haven, og et kæmpe klædeskab, et stort skind på gulvet og en let brændende fakkel på væggen. Han trådte roligt ind, kun for at lægge hende på sengen.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith betvivlede at dette var noget de kunne finde ud af uden videre. Hun huskede intet og som det stod var hun ikke interesseret i at komme følelsesmæssigt tæt på den mand som i øjeblikket stod som hendes fjende. Desværre lod det ikke til at være noget som hun selv var i stand til at styre. Hun lagde hovedet på sned og betragtede ham lidt indgående. ”Det er trods alt hvad jeg får løn for,” påpegede hun sandfærdigt. Som leder af dæmonerne, var det hendes opgave at arbejde imod ham. De mange kælenavne var nogle som hun i øjeblikket valgte at se bort fra, for på sit vis var det velkendt og betryggende.. det fik hende til at ønske hans favn endnu mere end hun allerede gjorde. Faith trykkede sig mod ham med armene omkring hans nakke i et forsøg på at nå ham. Det havde uden tvivl sine ulemper at være så lille. Det var modige ord.. at fortælle ham at det var ham hun ønskede at undersøge, men det var sandhed og med alkohol i blodet følte hun at hun kunne tillade sig det. Ganske stille slap hun ham så de i stedet kunne søge oven på, for hernede kom de ikke særlig langt. Det sitrede i fingrene efter at røre ham. ”Med glæde,” hviskede hun og kyssede lidt flygtigt hans læber nu hvor hun havde sluppet ham. I stedet forsøgte hun at kæmpe sig op af trappen – trin efter trin på de vaklende ben. Det overraskede hende lidt at han direkte brød ind for i stedet at hæve hende i sine arme også selvom det virkede ret enkelt så muskuløs som han var. Faith lagde hovedet mod hans skulder og trak kåben en smule til siden for at kysse hans nøgne hud. Normalt lod hun sig ikke bære på den måde, men lige nu var hun praktisk talt ligeglad. At han så førte hende op på det prægtige soveværelse, fik hende for et øjeblik til at stoppe sin gøren. Blikket søgte omkring. Ligesom alt andet i huset, så var det stilrigt og dog rørt af en kvindes hånd som næsten måtte være… hendes? Hun slap ham først da han lagde hende ned i den glatte silke og de bløde puder. Frem for at lade ham trække sig helt, tog hun fat om hans kåbe og holdt ham nede ved sig, kun for igen at bekrige hans læber med krævende og længselsfulde kys. Hvis der var noget hun brændende ønskede sig i dette øjeblik, så var det ham og nu hvor han gav hende muligheden så valgte hun bare at glemme konsekvenserne og give sig hen til øjeblikket.

[Kimeya Marvalo]

Faith huskede intet, også selvom Kimeya naturligvis håbede og bad til at det bare var for nu, at hun ikke kunne det, og at det var noget som tidsnok ville ændre sig igen, for det var uden tvivl hvad han havde brug for i den anden ende. Han vendte blikket roligt mod hende. Det kunne godt være, at det var hendes job at være imod ham, men af den grund, så kunne det da stadig gøres på den rigtige måde, i stedet for alt det her, for det kom ingen af dem nogen vegne med, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Også når jeg har ret? Du har altid været ekstremt dygtig til at modarbejde mig,” sagde han med en ganske sigende mine. Lønnen var måske meget god, der hvor han bestemt heller ikke ville brokke sig over den som han selv fik, men han havde bare ikke rigtigt nogen at bruge pengene på, og det var jo næsten det som han måtte betragte som det værste af det hele, for det havde han jo altid haft. Nu hvor hun havde sluppet ham, så de kunne komme ovenpå i stedet for.
Kimeya løftede hende mere end glædeligt op i sine arme. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at man kunne sige, at hun var tung eller noget lignende, for det var hun på ingen måde. At hun så alligevel fjernede den mørke kåbe lidt, så hun kunne komme i kontakt med hans varme hud, fik ham til at smile ganske let. De mange kælenavne, var egentlig bare noget som faldt ham så.. naturligt. Selvom han kun lige nåede at få hende lagt i sengen, inden hun havde fået fat i ham igen, kun for at kræve endnu et kys, så kunne han slet ikke få sig selv til at trække sig, for fornemmelsen af det, var virkelig.. fantastisk! Han kyssede hende krævende igen, idet han roligt lod den ene arm søge omkring hendes skikkelse, så han kunne trække og rive hende med sig ordentlig op i sengen, hvor han lagde sig halvt om halvt over hende og ned i sengen. Det var Faith som havde været med til at give huset her et kvindeligt præg, og især kunne han lide at Cecilaya havde holdt det så originalt fra deres tid, som det havde været hende menneskelig muligt. Øjnene var gledet i, hvor han nærmest følte at han var gået i sin egen verden, hvori det kun var ham og Faith som i det hele taget kunne være til stede, og det var utrolig rart! Den ene hånd gled roligt mod hendes lår. Han kunne jo slet ikke lade være, nu hvor han var kommet så tæt på hende igen efter alle disse år.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Hukommelsen var endnu ikke kommet tilbage og den ville næppe gøre det af sig selv. Faith havde kæmpet for at undgå alt osm kunne vække minderne, men nu hvor hun var i Marvalo Mansion hvor hun havde boet i endeligt mange år og på en mærkværdig måde følte sig hjemme, så var det gået op for hende at den ikke kom af sig selv. Lige nu var det lige meget. Hun havde altid været god til at modarbejde ham, og man kunne vel blot bruge minderne som endnu et eksempel? ”Det gør ingen forskel om du har ret eller ej,” erkendte hun uden omsvøb ig havde et let glimt i blikket. Hun fik en klækkelig løn for at være en plage for ham, så det var noget som hun glædeligt gjorde, også selvom pengene egentlig bare stod og trak for hvad skulle hun bruge dem på?
Sådan som det snurrede lidt i hendes ben, så lod hun Kimeya hjælpe hende op. Hun var en smule betaget af værelset udelukkende fordi det bar tydeligt præg af hende. Der var sågar visse ligheder man kunne trække til hendes grotte i drypstenshulerne. De forundrede tanker blev dog hurtigt brudt da han lagde hende i den bløde seng. Silken kærtegnede den bare hud hvor den kunne komme til det, hvilket var en helt igennem fantastisk følelse! Hun slap t dæmpet suk, men greb hurtigt fat omkring ham da han skulle til at trække sig kun for igen at gøre krav på hans læber. Hendes hjerte slog lidt nervøse slag, for Faith var klar over hvad hun lagde op til og som hun huskede det, så var det ikke noget hun havde gjort med nogen frivilligt. Ville hun give den oplevelse til en mand som hun af natur burde hade? Da han valgte at besvare hendes kys lod hun igen blikket glide i og lod ham mere end villigt trække sig over hende. Varmen havde bredt sig i hendes krop hvilket kunne ses på de røde kinder som var en smule overophedet allerede. Hånden på hendes lår efterlod hende kun med små sommerfugle i maven, og en spænding uden lige. Hun førte en arm tilbage omkring hans nakke, og begravede igen fingrene i hans manke, kun for at trække ham helt tæt på sig, mens den anden hånd faldt frem til knuden omkring hans liv og løsnede kåben som ellers holdt ham skjult for hende. Hun ønskede at se ham og hun ønskede at udforske ham hvilket var skræmmende når hun end ikke havde ladet Fabian komme så tæt – den mand som hun havde troet var manden i hendes liv. Noget tydede på at det havde været en forkert antagelse.

[Kimeya Marvalo]

Selvom Faith ikke var i stand til at huske noget som helst, så var det slet ikke noget som Kimeya tænkte over lige nu, hvor han faktisk havde fået hende så tæt på. Det var ikke ligefrem nogen stor nyhed at hun altid havde modarbejdet ham, for det havde hun jo. ”Se, det er den Faith jeg kender,” påpegede han ganske sigende, som han havde taget om hende, for at føre hende op på soveværelset. Det bar tydelige præg af Faith og hendes kvindelige hånd, og det var egentlig ikke fordi at han havde noget imod det, for selv for hans vedkommende, var det utrolig rart med noget velkendt – ingen tvivl om det. At hun så krævede ham og hans læber på den måde, var noget som for alvor satte en kraftig hjertebanken i hans bryst, for det var utrolig rart! Øjnene havde han for længst ladet glide i. Det forekom ham slet ikke som en tanke, at Faith slet ikke kunne huske, at hun havde gjort dette med en mand af sin frie vilje, for hvorfor skulle han dog tænke på det og over det på den måde? Det var jo i sig selv, slet ikke noget som han kunne gøre det mindste ved lige nu. Fabian var død, og det samme var Destiny, og frygtelig mange andre, af dem som de havde haft rundt sig, at selv Kimeya måtte anse det som en temmelig skræmmende tanke i længden, for han kunne jo ikke bringe dem tilbage. Han trak hende roligt med længere op i sengen, hvor han lagde hende ned og lagde sig halvt om halvt over hende, også fordi at han jo heller ikke ønskede at mase hende ned i sengen. Han kørte stort set rundt i en vane nu hvor han endnu en gang måtte ligge der med hende, også selvom det virkelig var ved at være rigtig mange år siden, så var det jo heller ikke rigtigt noget som han kunne gøre det største med lige nu. Kysset fik han sig slet ikke til at bryde, som han bestemt heller ikke stoppet hende fra at få hans kåbe op. Det havde kun været en enkelt knude, så det ville nok heller ikke forvolde hende de største problemer. Han følte sig ophedet og han følte sig varm, og selv til dels svedig, selvom det nu ikke var noget som gjorde ham noget, for det at ligge der og være tæt på hende, uden tvivl var noget af det bedste af det hele for hans vedkommende lige nu. Hånden lod han stryge hende over låret. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at hun stoppede ham eller afviste ham, så hvorfor skulle han så stoppe? Det var slet ikke noget som han kunne få sig selv til! Kysset brød han roligt, idet han vendte blikket mod hendes ellers så smukke skikkelse. Han sendte hende et let smil. Noget som han ellers yderst sjældent gjorde.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Hukommelsen var der ganske vidst ikke, men hun selv havde ikke ændret sig særlig meget. Selv uden dem bar hun samme stædighed og stolthed, og det at give sig hen til Kimeya som hun gjorde i øjeblikket.. det var dybt forkert og burde ramme hendes stolthed, men det gjorde det ikke. ”Jeg er stadig den samme,” hviskede hun en anelse kækt. Det lettede hende lidt af at høre, at hun i det mindste ikke havde mistet sig selv helt på vejen i den tid hvor hun havde været sammen med ham, ej heller selvom det gik mod alle hendes principper. Hvad angik soveværelset, så lod det ikke til at nogle havde ændret det, siden hun sidst havde levet under det tag, hun kunne se sig selv i det hvilket fik hende til at slappe langt mere af. Nervøsiteten meldte sig sjældent hos hende, men denne gang fik den hendes hjerte til at banke og krop til at sitre. Den sidste hun mindedes at have været helt tæt på var sin egen far og det ville hun ikke skænke en tanke hvis hun kunne blive fri. Det eneste Faith egentlig havde øje for i øjeblikket var Kimeya. Hun lod sig trækkes ind på midten af sengen hvor hun for alvor kunne bade sig i det bløde silke under hende. De længselsfulde kys fik hun ikke sig selv til at bryde, følelsen af hans lidt ru læber mod hendes egne.. nu hvor hun havde en undskyldning for at skænke ham dem, så tog hun den uden at tøve. Knuden som fastholdt hans købe fik hun løsnet let, hvorefter hun lod hænderne søge ind under den og langsomt stryge den væk fra hans krop, så den næsten måtte blottes for hende. Med sine strøg ned over hans ryg kunne hun mærke den stærke muskulatur som igen fik hende til at føle sig beskyttet med alt magt. Idet han brød kysset, lod hun stille blikket komme til syne igen og det faldt omgående i hans. Hun var en smule stakåndet. Hovedet lod hun falde tilbage i madrassen igen, og tillod sig at se ned af ham som den flotte mand han var. ”Er der noget galt?” hviskede hun lidt spørgende og lod hænderne stryge tilbage til hans stærke overarme. Det lignede hende ganske vidst ikke at være så usikker når det kom til dem, men hun huskede jo intet af hvordan man gjorde dette.. eller hvor hans mange punkter var, for dem havde hun jo kendt efter alle de år de havde tilbragt sammen og de mange gange hvor de havde været hinanden så tæt. Hun strakte sig en smule og lod panden møde hans. Selv nu hvor han faktisk var stoppet, kunne hun ikke lade være med at røre ham.

[Kimeya Marvalo]

Faith havde nu og da, altid været Faith. Selvom visse igennem deres liv, havde tvunget hende til at ændre sig lidt, som da de fik børn, så havde hun aldrig ændret sig så meget, at han ikke havde været i stand til at genkende hende. Han vendte de mørke øjne direkte mod hende, som han let rystede på hovedet. ”Altid og nu og da, har du været Faith,” påpegede han med en ganske sigende mine, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at man kunne sige, at det var en løgn i længden. Han elskede hende, og det i sig selv, var nok heller ikke noget som ville ændre sig bare sådan uden videre, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne øre det største ved det af den grund. Nu hvor han havde fået hende med til sengs, så ønskede han jo heller ikke at overfalde hende, velvidende om at hun havde styr på hvad der skete, ofr.. han kendte hende jo. Han brød kysset ganske roligt, også mest for muligheden for at trække vejret ordentligt. Hånden havde han ladet glide roligt mod hendes kind, som han roligt betragtede sig af hendes ellers så smukke skikkelse. Han rystede igen på hovedet. Det var jo heller ikke fordi at der var noget galt, for hvad skulle der da være galt? ”Hvad skulle da være galt? Jeg ligger her i den seng, i det værelse, som vi sammen har sammensat.. I huset som vi har tilbragt tiden med hinanden igennem rigtig mange år.. I mine øjne, kunne det ikke være mere rigtigt.. Jeg synes du burde få noget søvn, min kære,” sagde han med en rolig stemme, idet han selv lagde sig godt til rette. Han var måske langt større end det som hun var, men den favn som han havde, var udelukkende for hendes tryghed som intet andet, og det var noget som han gerne stod ved. Han kyssede roligt hendes pande. At lægge op til mere, vidste han ikke om var smart, men.. ja, han ville jo naturligvis selv elske det, men også mere i respekten for hende og hendes krop, for de havde j været tæt på hinanden, men også til tider med magt, og ufrivilligt. Det var skam heller ikke meningen at det var noget som skulle tolkes som en afvisning, for det var bestemt heller ikke meningen eller hensigten ved noget som helst af dette. Han trak vejret dybt. Det var svært, når hun intet kunne huske, men noget var de jo trods alt nødt til at gøre på den ene eller den anden måde – også mest for sin egen skyld.

[Faith Jaceluck Marvalo]

På trods af børn og ægteskab, så var Faith glad for at hun tilsyneladende havde holdt ved sig selv, for hun havde kæmpet hårdt for at opnå den karakter hun var af i dag også med henblik på lederstillingen. De grønne øjne hvilede på hans skikkelse – lettere flakkende som konsekvens af alkoholen. ”Ingen warlock.. ingen børn og intet ægteskab kan ændre hvem jeg er,” hviskede hun triumferende, hun blev stolt af sig selv når hun hørte at det dog ikke havde frataget hende sin vilje eller noget i den retning. Et sted inderst inde, brændte hun inde med forvirring og følelser som hun ikke kunne sætte finger på, og den tanke gjorde hende virkelig frustreret. Hun vidste ikke om hun skulle hade eller elske ham. Fornuften skreg had mens hendes indre skreg noget ganske andet som hun ikke ville være ved. Hun kyssede ham intenst et sted lettet over at kunne bruge alkoholen som undskyldning, for hun havde virkelig lyst til at komme helt tæt på ham, føle ham ind til sig selv og hun var for et øjeblik overbevist om at han ville samme vej. Af samme grund kom det hende lidt som en overraskelse, da han endte med at bryde kysset. Faith trak sig og så på ham med et lettere forvirret blik. Havde hun gjort noget galt? At han så ønskede søvnen frem for det andet satte faktisk en knude i maven på hende, hun brød sig ikke synderlig meget om at blive afvist. Det gjorde faktisk ondt, og dog var det nok til det bedste. Så meget fornuft havde hun da om ikke andet endnu. Efter det lange kys var hun temmelig stakåndet. Hun hævede et slankt øjenbryn og faldt hen i den bløde madras. ”Søvn? Vi har lige kysset på et lidt mere intenst plan end et godnatkys og du vil have søvn?” gentog hun og blev lidt forbavset over hvor fornærmet hun egentlig lød. Det var vel kun et tegn på at han faktisk var i stand til at afvise hende? Hun sukkede tungt og overvejede situationen for en kort stund. Om ikke andet slap hun da for at gøre noget som hun muligvis ville fortryde, hun havde jo altid været ret ømtålelig overfor sin krop. ”Meget vel.. godnat Kimeya,” hilste hun og lagde sig med ryggen til ham uden at tage dynen eller noget over sig. Faktisk følte hun sig ikke engang særlig træt, og det gjorde hende underligt ked af det når han afviste hende på den måde, måske fordi det stillede hende som et svagt led og den slags kunne hun ikke døje! Men hvis han ville have søvn.. så skulle han få det.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya elskede virkelig Faith, og det var skam ikke noget som han kunne lægge skjul på, uanset hvor meget hun så end ville ønske det. Hvis der var nogen af dem, som havde forandret sig meget i den tid de havde været sammen, jamen så måtte det jo næsten være ham? Han havde opgivet sin plads som leder tilbage i sin tid, for at være hjemme som en husfar for børnene, også selvom det ikke nødvendigvis var noget som han havde klaret synderlig godt, så havde han da om ikke andet, så forsøgt at gøre det så godt, som det nu havde været ham menneskelig muligt. ”Det har det så sandelig heller ikke gjort, Faith.. Det kan jeg trygt love dig for,” sagde han roligt. Det havde måske givet hende flere ømme punkter, hvoraf hun havde været villig til at gå igennem mere for et andet individ, men det var faktisk det eneste som egentlig var sket. Selvom han ikke nødvendigvis var træt, og da slet ikke når hun lå der ved siden af ham, så var det skam ikke fordi at han havde lyst til at afvise hende. I det store og lange, så var det slet ikke noget som han kunne finde ud af, om han skulle være helt ærlig. Men at hun så skulle reagere så kraftigt, var lidt mere end det som man kunne sige, at han havde regnet med. Let blinkede han med øjnene. ”Det er nok mere for min egen skyld, end det som det tilsyneladende er for din, kan jeg fornemme..” Han nåede ikke rigtigt at tilføje mere, før hun var endt direkte tøsefornærmet, og så havde valgt at lægge sig med ryggen til ham i stedet for. Han sukkede indvendigt og tydeligt opgivende, for det havde jo slet ikke været sådan ment! Slet ikke! Med et let smil på læben, valgte han alligevel at trække sig helt ind til hendes skikkelse, hvor han lod armen let glide om hende, kun for at lægge sig ved hendes inderlår, som han strøg ganske let. Selv han mindes at huske alle de punkter som han vidste ville påvirke Faith. Det havde vel også sine fordele, at de havde været sammen igennem alle disse år, selvom hun slet ikke kunne huske noget af det? ”Det er ikke fordi at jeg har lyst til at sove endnu, kæreste.. Den slags, kan jeg gøre, når jeg bliver gammel.. Og jeg er temmelig sikker på, at du er enig,” hviskede han roligt mod hendes øre. Selvom hendes krop var varm at ligge ind til, så var det.. dejlig velkendt for ham, og det var noget som i sig selv, bragte ham en vis form for ro, for han følte jo at det hele var som det skulle være. Han smilede let for sig selv, idet han let rev op i hendes kjole og lod hånden strejfe let over hendes underliv.. Han vidste præcist hvilke knapper han skulle trykke på.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith var slet ikke sikker på hvilke tanker og følelser hun gjorde sig omkring Kimeya, men kærlighed var slet ikke noget af det hun anså for at være en mulighed. Deres fortid var mystisk, men der var ikke så frygtelig meget at gøre ved det. ”Det er alt jeg har behov for at vide,” erkendte hun med en dæmpet hvisken. Måske der var meget der indikerede at hun ikke var helt så beruset som hun gerne ville give udtryk for, et sted for at retfærdiggøre sin lyst til at være ham tæt, det havde intet med alkohol at gøre som sådan. Derfor gjorde det hende også tvært at han afviste hende efter at have kysset hende på den måde.. hvilken mand gjorde det?! Hun vendte ryggen til ham og lukkede stædigt øjnene også selvom hun på ingen måde var træt. Det havde været den ene chance hun ville få, for at komme ham tæt og muligvis få besvaret nogle af sine spørgsmål, hun havde ikke med i sine planer at han skulle afvise hende. ”Som du vil,” mumlede hun fornærmet uden at åbne øjnene. Det var vel en start at hun om ikke andet valgte at blive liggende med ham? Faith mærkede ham hurtigt da han lagde sig op ved siden af hende, tæt ind til hende og lod armen snige sig omkring hende. Selv bag det sure ansigt, kunne hun ikke lade være med at smile lidt tilfredst for sig selv… han kunne ikke holde fingrene væk fra hende og den tanke morede hende. Hun skubbede ham ej heller væk men nød i stedet følelsen af at kunne mærke hans muskuløse bryst så tæt på at hun kunne føle hans puls. De stille strøg over hendes inderlår fik hende øjeblikket til at spærre øjnene op. Varmen begyndte at løbe gennem hendes åre, fik hendes hjerte til at pulsere hurtigere. Det var som en ild der skød igennem hende – ren og skær behag som kun formåede at sætte den sitrende lyst i hende endnu engang. ”Hvad fik dig til at skifte mening?” spurgte hun lidt morende. Lyden af hans stemme var i sig selv pirrende.. beroligende men pirrende og selvom hun følte dette som var det første gang, så var der alligevel mange ting som lå mere naturligt til hende. Hånden lod hun stryge hen over hans arm til hun nåede hånden mellem hendes ben. Hun sammenflettede deres fingre og pressede han lidt tættere mod sit underliv et sted for at indikere at det var i orden, hun havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe ham uanset hvor forkert det var eller ej. Fortrydelsen kunne vendte til i morgen, lige nu var hun nødt til at give efter for hvad hendes krop og hjerte ønskede af hende.

[Kimeya Marvalo]

Det frustrerede Kimeya at Faith intet kunne huske, men det var nu bare til hans egen fordel, og det var noget som han naturligvis var ganske godt tilfreds med i længden, for hvorfor skulle han da være andet? Han vendte blikket ganske sigende i retningen af hende endnu en gang. Kærligheden havde været frygtelig stærk dem imellem, som den uden tvivl også havde været det modsatte, og det var bestemt ikke fordi at det var noget som han havde nogen intentioner om at benægte, for det var en del af ham, som det var en del af hans historie, og den som de havde og besad fælles. Han trak vejret dybt og med et stille smil. ”Familielivet kostet vel mig dyrest.. Jeg frasagde mig rollen som leder, for dem,” sagde han med en rolig og ærlig stemme. Det var slet ikke fordi at det havde været hans mening og hensigt at afvise hende, men sådan som hun havde det også selvom han vidste, at hun havde drukket nok til at vide hvad der skete, og det var noget som faktisk passede ham ganske fint, så var det jo bare at nyde af det, mens han nu havde muligheden for det.. Han havde jo egentlig været direkte dum at afvise hende på det! Han lagde sig tæt ind mod hende, så hun ville kunne mærke hans bryst i ryggen, hvilket uden tvivl passede ham fint. Hånden søgte roligt omkring hende og søgte nedover hendes lår. Han vidste hvor hun havde været glad for at han berørte hende, og det passede han jo perfekt, også fordi at hun ikke kunne bruge det mod ham. Han smilede let for sig selv, som han let skænkede hendes skulder et kys. ”Jeg har da mine grunde, min kære,” hviskede han tæt ved hendes øre, inden hun tog omkring hans hånd, og førte den mere ned mellem hendes ben, hvilket var noget som kun fik smilet til at brede sig ganske tilfredst på smilebåndet, for han vidste, at hun nød af det, og hun gjorde det jo også så frygtelig tydeligt, som intet andet i den anden ende. Han lod roligt hånden lege med hendes nedre, også selvom han gjorde det intenst og pirrende med vilje, for han ønskede jo at have hende med på vognen, for ellers var det jo heller ikke særlig sjovt for ham. ”Desuden… så ved jeg jo, at du ønsker det her, mindst lige så meget som jeg selv vil,” sagde han med en fortsat hviskende stemme mod hendes øre, for selv han kunne jo heller ikke lade være. Han lagde hovedet tæt ved hendes skulder og betragtede sig af hende. At ligge der med hende, gjorde ham fuldkommen rolig. Det var jo.. rigtigt, at ligge der med hende.

[Faith Jaceluck Marvalo]

På sit vis var det en svaghed at Faith intet huskede, og uanset hvor mange gange hun overvejede at lade Evan pille lidt ved hendes sind, så fik hun ikke sig selv til det i frygt for hvilke følelser det ville efterlade hende med. Hun vidste allerede at hun elskede ham. Det følte hun selv uden at kende ham eller det de havde haft. Hans berøringer og lyden af hans stemme var nok til at påvirke hende. ”Hvilket nok var det mest dumdristige og ynkelige at gøre. Hvis jeg endelig forelskede mig i noget, så forelskede jeg mig lederen,” svarede hun.. dog uden at vide hvad pokker hun snakkede om, for hun huskede det ikke. Den store, stærke mand var hvad enhver kvinde drømte om, og hvis han havde opgivet sin maskuline styrke for et par unger, så var det ikke et vidunder at det var kørt af sporet. Faith blev liggende med ryggen til ham udelukkende for at understrege sin fornærmelse. Efterhånden havde hun lidt glemt at spille fuld. For en kort stund lod hun blikket glide i, da hun følte hans nøgne bryst mod sin ryg som hun kun blev trykket ind til da han lagde armen om hende. En skælven løb igennem hende ved hans kys mod hendes skulder og den sitrende fornemmelse af den insisterende hånd hen over hendes lår. Hun sukkede dæmpet og følte ham stryge hendes vrede og frustrationer bort. ”Jeg stoler ikke på dine grunde,” hviskede hun. For et øjeblik siden havde han ikke villet røre ved hende men derimod sove og nu ville han pludselig lege? Hun førte hans hånd ned til sit skød, op under kjolen og lod ham pille ved hende. En varme bredte sig i hele kroppen. Hun stønnede hæst ved følelsen af hans tydeligvis erfarende fingre. ”Hvem siger at jeg ikke har ombestemt mig,” endte hun dæmpet inden hun vendte sig om i hans favn med en hånd hvilende på hans bryst. Hun klemte sit slanke ben inden mellem hans og lagde sig helt ind til hans krop. ”Måske det er vinen.. men jeg vil mærke dig,” hviskede hun i hans ører inden hun strakte sig frem kun for igen at kysse hans læber. Hun skulle understrege at der var alkohol indblandet, for hun kunne næppe ønske sig det bare sådan, manden var en warlock, det ville være direkte uacceptabelt og dog så fristende. Hendes hjerte bankede. Der var desværre ikke meget hun kunne gøre mod den lyst hun følte.