Out for a hunt?

[Deleted]

Nysgerrigt lyttede Tatiana til Jaredos syn på livet, da det skam kunne interesse hende at høre, hvordan andre end mørkelverne valgte at leve deres liv. Hun anså selvfølgelig ikke de andre for at udføre den rette livsstil, men det måtte være, hvad det nu var. Hun vidste desuden, at hun ikke kunne få alle til at dele hendes liv, da verdenen trods alt ikke var ens, men alligevel ønskede hun at blive hørt, hvor det selvfølgelig også ville være rart, hvis hun kunne formå at omvende folk. ”Jeg kan godt se ideen i at se frit på livet og bare tænke, at når dagen er omme, at man i så fald har gjort alt, hvad man overhovedet kunne tænke sig. Med det sagt mener jeg dog, at man skal se realistisk på livet og derfor at erkende, at man ikke kan gøre hvad som helst,” sagde hun roligt, uden hun tog blikket fra ham. ”Men siden vampyrer i realiteten kan leve for evigt, og at jeg næppe tror, at du er en nyudklækket en af slagsen.. har du så ikke prøvet alt, hvad der er at tænke sig til?” spurgte hun interesseret. Hun vidste ikke, hvad han hidtil havde brugt sit liv på, men hvis han levede et liv uden hæmninger, måtte det vel være relativt, hvor meget der var tilbage for ham. At han anså sig selv for at være perfekt, undrede hende nu ikke, men det var der intet at sige til. Hun tvivlede dog på, at de havde det samme billede af den perfekte mand. ”Men du er vel næppe perfekt for andres vedkommende.. Det er vel mere efter dit eget velbefindende.”
Hårdt, nydelsesrigt og afkræftende havde det væres for Tatianas vedkommende, som han havde givet hende præcist, hvad hun havde bedt om, og hvis ikke mere til. Hun måtte nemlig indrømme, at det til tider havde gjort ondt, men man sagde trods alt også, at det skulle gøre ondt, før det kunne blive godt, og godt havde det i sandhed været. ”Jeg nød i hvert fald det sted, som du bragte mig til,” svarede hun kækt og dog ærligt, som hun trods alt havde mødt den højeste ekstase, der var under en akt. Derfor kunne man vel godt sige, at han havde bragt hende til paradis. Sine hænder valgte hun blidt at stryge over hendes stærke overarme, hvor det blot virkede ganske afslappende, efter at de havde delt den hårde, men nydelsesfulde omgang. ”Det er heller ikke dig, der lige blev udnyttet op ad væggen,” sagde hun drillende. Hun ønskede skam ikke, at han havde gjort det anderledes, da hun havde nydt det. Hun havde bare brug fir at sunde sig, hvor han vel sagtens kunne klare en ny omgang lige nu og her. ”Men hvis du ønsker mere, må du være tålmodig lidt endnu,” sagde hun roligt, inden hun blidt besvarede kysset, som hun blev sat ned på gulvet igen. Underligt var det at stå på egne ben igen, hvor det måtte snurre i hende. Hun beklagede sig dog ikke, hvor hun i stedet valgte at kamuflere det mindre problem ved at lægge armene om halsen på ham, som han havde fået sæbet hendes hænder og arme ind. ”Det var hurtigt du ønskede at vaske dig af mig,” svarede hun drillende og blinkede til ham. Hun havde dog intet imod det at blive sæbet ind, da det vandt hende nogle minutters rundt, samt det var behageligt at føle, hvordan hans hænder masserede hendes krop ind i sæbe.

[Deleted]

At Jaredos lille fortælling gjorde hende interesseret og nysgerrig havde han intet imod, da det skam kun var rart at nysgerrigheden var gengældt, for nu havde han jo også spurgt ind til hende, da hun gjorde ham nysgerrig, netop fordi hun var så anderledes, men det var måske også derfor han gjorde hende nysgerrig? Han var jo også anderledes fra hendes livsstil, selvom han nok var anderledes fra alle andre, fordi han var så forskruet som han var. ”Jeg ser skam realistisk på tingene, tag endelig ikke fejl af det. Jeg ved godt at man ikke kan få alt i verden, selv hvis jeg ville ønske mig herredømmet over alle lande, så ville jeg godt kunne regne ud at det er urealistisk, men jeg nyder livet i selv de små ting, i de realistiske ting, og jeg har intet imod at bryde nogle eller adskillige regler for at opleve og nyde noget nyt,” fortalte han sandfærdigt, som hans blik hvilede i hendes smukke intense isblå. Han trak morende på smilebåndet til hendes efterfølgende ord, hvor han trak let på skuldrene. ”Jeg har levet længe efterhånden, men jeg har skam ikke oplevet alt endnu, jeg tror også at det er umuligt at opleve alt hvad man kan tænke sig til, hvis man skal se realistisk på det, desuden så har min familie også.. haft vores forhindring, der har gjort at vi ikke har kunnet nyde livet som vi ville og komme ud og opleve tingene. Det er først i de senere år,” fortalte han roligt, hvor han forsøgte at skjule det ubehag som egentlig hvilede i sit indre, bare ved at mindes om deres onkels tyranni. ”Jeg ved skam godt at ingen er perfekte, og jeg har skam flere fejl end hvad man kan tælle på sine fingre, men.. mit billede af mig selv kan være ligegyldigt, fortæl mig hellere hvad din mening er om mig,” opfordrede han med et nysgerrigt blik og et kækt smil.
“Det gjorde jeg også,” svarede Jaredo med et smil, som tegn på at hun ikke var den eneste der havde nydt det, for det havde han i den grad også! Og hun var skam ikke den eneste der havde været i det højeste stadie af ekstase, da han havde været der ligeså og det havde næsten føltes helt … perfekt. Han kunne skam sagtens være blid, selvom han havde nydt den hårde omgang, dog klagede han ikke over at det nu blev mere roligt, som han nød hendes strøg over hans arme, for han havde selv brug for et lille sekund til at sunde sig over det, hvor han skam sagtens kunne vente tålmodigt til at hun blev klar igen. ”Udnyttet? Så vidt jeg husker, tiggede du mig næsten om det, men.. du kan jo bare gøre gengæld,” opfordrede han hende drilsk som han blinkede let til hende. Han nikkede roligt. ”Jeg kan skam sagtens være tålmodig, når jeg ved at noget godt kommer,” svarede han roligt, da han skam ikke havde noget imod at give hende lidt tid til at sunde sig, da han havde forståelse for det. Han valgte derfor at tage om sæben, så han kunne sæbe hendes krop ind i stedet for. Hænderne strøg nedover hendes ryg og over hendes bagdel som han masserede ganske let, inden han strøg dem op igen ad hendes sider, hvor han nød fornemmelsen af hendes former og krop. ”Jeg vasker mig ikke af dig, jeg udnytter blot ventetiden ved at give dig lidt godt,” svarede han morende og gengældte hendes blink, som han valgte at kysse hende ned over overkroppen, som han samtidig satte sig ned på sine knæ, for at han kunne sæbe hendes ben ind, imens hans læber strøg hende over hendes maveskind og ned mod hendes underliv, hvor han lod tungen stryge kælent over hendes mest følsomme sted, imens hans hænder strøg hendes pirrende over skinneben og lår.

[Deleted]

Interesseret var Tatiana i at høre hans historie, eftersom han allerede havde fanget hende med sin person. Det var de færrestes liv hun gad høre om, eftersom hun fandt de færreste personer værdige og interessante, men lige netop Jaredo havde fanget hendes nysgerrighed, og derfor havde hun også indvilget i at søge til en kro med ham. Hvis hun ikke havde villet ham, havde hun formentligt allerede gået, eller også havde de mundhuggedes og angrebet hinanden. ”Det er altid noget, at du erkender, at ikke alt er muligt. Det ville nemlig kun betyde dit endelige, og det ville være en skam, hvis de få gode begyndte at ryge.. Men fortæl mig så, hvilke små ting du nyder?” bad hun ham roligt. Nysgerrig var hun skam, når der var noget der endelig interesserede hende. Hun havde heller ikke et problem med at erkende, at han var en af de få personer, som hun faktisk kom godt ud af det med, som der desværre måtte være overtal af dem hun røg i strid med. ”Jeg er nu af den holdning, at det burde være realistisk at nå i en levealder, hvis bare ens mål er realistiske. I så fald er der jo intet til at stoppe en. Men hvad er der hændt din familie, siden du er blevet holdt tilbage?” spurgte hun sigende. Han havde tidligere kommet ind på sin familie, men intet betydningsfuldt havde han fortalt hende til nu. Hun havde dog fået fornemmelsen af, at den betød meget for ham, ligesom hendes samfund betød alt for hende. Tænksomt blev hendes blik, som han spurgte ind til, hvad hendes billede var af ham. ”Jeg har det billede af dig, at du er en selvsikker mand, der ved, hvad du vil og ikke sætter sig til tåls med det der er mindre. Jeg mener også at du er rapkæftet … lidt for rapkæftet måske,” fortalte hun ærligt.
Let trak Tatiana på smilet, som han også måtte erkende, at hun ikke havde været ene om nydelsen. Det havde hun bestemt heller ikke troet, da han bestemt ikke havde beklaget sig, selvom hun havde beordret ham til, hvor det skulle være, og hvordan hun skulle tages. For hende havde det været fantastisk at lade sig behages af ham, som han havde været hård, men alligevel opmærksom på, hvad hun kunne mønstre. Muntert slap hun en latter, som han pointerede, at han blot havde gjort, hvad hun havde bedt ham om, og at hun altid kunne gøre gengæld. ”Du har vel ret i, at jeg sagde et par ord om, hvordan det skulle foregå,” sagde hun i en morende tone. Hånden strøg hun blidt over hans kind, mens hun roligt fulgte bevægelsen med øjnene. ”Men det kunne vel godt tænkes, at jeg ville gøre gengæld senere i aften..” Roligt stod hun, som han begyndte at massere sæben ind i hendes hud. Det var behageligt at mærke hans hænder, som de var blide mod hendes krop. Hun så det heller ikke kun som en indsæbning, som hun også anså hans berøringer for at være kærtegn, som han tog sig tid til at røre hende godt. ”Jeg kan lide din tankegang,” sagde hun kækt, inden hun dæmpet måtte sukke nydelsesfuldt over hans kys. Benene måtte hun bøje på skift og føre en anelse fremad, så hun var ham behjælpelig, som han begyndte at sæbe hendes ben ind. Den ene hånd lagde hun blidt på hans hoved, så hun med en rolig bevægelse kunne stryge ham over de små hårstubbe. Opmærksom blev hun, som hans læber og tungespids begyndte at pejle sig vej nedad. Stønnet kunne hun ikke holde tilbage, som han for første gang lod sin tunge stryge over hendes mest hellige sted. Følsomt måtte punktet være efter akten, som hun endnu kunne fornemme den dunkende følelse i sit indre. I øjeblikket kunne hun desuden ønske, at han bare havde en smule længere hår på hovedet, som han gav hende en lyst til at tage fat i det, og rive i det af velvære.

[Deleted]

Smilet på Jaredos læber bredte sig langsomt i takt med hendes ord, som hun rent faktisk kaldte ham for en af de gode, hvor det helt kunne lyde som om at hun rent faktisk godt kunne lide ham, ikke at han havde noget imod det, for det var altid rart at blive anerkendt, som han også måtte anerkende hende, da den følelse skam var gengældt. ”Utroligt.. formåede jeg virkelig at få den plads i dit sind?” spurgte han morende, som han blinkede let til hende, hvor han bevidst ikke nævnte hendes hjerte, da han vidste at der nok skulle noget langt mere ekstraordinært til, hvis man skulle ende der, men at hun kunne lide ham, havde han det skam helt fint med, da han så alligevel havde gjort noget godt, ligesom hun også tidligere havde kaldt ham for noget særligt. ”Men det bør vidst ikke være så svært at regne ud hvad jeg nyder, det har du nemlig allerede gættet; fest, druk, hor, at pine andre af og til, bryde regler, gøre ting der får mig til at føle at jeg er i live, om det så er noget helt ekstremt,” svarede han ærligt med et kort skuldertræk. Det var nok ikke det store ekstraordinært, men sådan bestod hans liv, desuden skulle der bare de rette personer til at for at få ham til at bryde de rutiner. At hun så spurgte ind til hans familie, måtte han alligevel blive lidt mere opmærksom, som han rynkede en smule på næsen, ligesom han tog blikket væk fra hende. ”Min onkel styrede familien, hvor han var noget af en tyran, der ødelagde familien,” fortalte han, som var han uanfægtet af det hele, skønt det ikke var sandheden, da han var en af dem som var blevet påvirket mest. Som hun kom med sit billede af ham, kunne han ikke lade vær med at smile. ”Han lyder som en fantastisk mand,” svarede han drillende uden at smilet falmede.
Som hun slap en latter, kunne Jaredo ikke lade vær med at smile, som han rent faktisk havde holdt sit ord og fået hende til at både more sig og nyde det som han havde gjort. ”Det gjorde du nemlig,” medgav han med et skævt smil, hvor hans øjne gled halvt i, da hun strøg hans kind, hvilket var et kærtegn han nød. ”Det vil jeg uden tvivl se frem til,” hviskede han morende, som han kortvarigt kyssede hendes læber dybt. Han ville skam ikke have noget imod en omgang til, da han havde nydt den første. Han trak kun på smilebåndet til hendes ord, som hun sagde at hun kunne lide hans tankegang, hvor han kyssede hende ned over overkroppen, for at kunne sæbe hendes ben ind, hvor det hjalp at hun bøjede dem og førte dem frem på skift, så han bedre kunne føre hænderne over dem. Hånden mod hans hoved, der strøg over de små stubbe og hendes suk, var ham skam også velkommen, hvor han nød fornemmelsen af hendes varme og nøgne hud mod hans læber, samt mod hans ru hænder, hvor han slet ikke følte at han kunne få nok af hende. Han lod også tungen og læberne kæle mod hendes underliv i imens hans hænder strøg over hendes ben og lod neglene kæle for hendes inderlår, skønt det hele blev kort, da han trak hovedet og hænderne til sig, som han rejste sig op, hvor han vendte hende op og trykkede hendes ryg ind mod hans front, så hans hænder i stedet for kunne stryge ned over hendes blottede barm og mave, imens han kyssede hende bag øret og mod håret.

[Deleted]

Tatiana havde skam fået et godt indtryk af Jaredo, hvor hun heller ikke var bleg for at erkende det. Det var dog ikke mere end det, da hun blot anerkendte hans person for at tilhøre en af de bedre, og intet andet. Det kunne godt være, at de rent faktisk kom godt ud af det med hinanden, og de udvekslede en intimitet, men det vægtede ikke synderligt hos hende, da hun aldrig lagde følelser eller dybere tanker i det. Det virkede desuden som om, at han var enig med hende på det punkt, og derfor måtte de være perfekte for hinanden i denne stund. ”Tro mig.. Mit billede af folk afhænger skam også af, om de vil mig til livs eller om de forstår mig, og du er en af de få, der ikke har haft direkte lyst til at flå mit hoved af, eller sætte mig på plads. Derfor ville det være en skam, hvis alle dem jeg kunne med, røg, fremfor mine fjender,” sagde hun fattet. Det var ikke fordi, at hun stolede på, at de var perlevenner nu, da hun stadig var opmærksom på, om han lige pludselig ville skifte mentalitet. Alligevel var han en af de få, hun mente, hun brød sig om, og det burde kun tages positivt. At det var de mest basale ting han nød at lave, kunne hun vel have sagt sig selv, men af den grund så hun ikke anderledes på ham. Hun følte sig heller ikke stødt, da han sagde, at han kunne lide at ligge med mange kvinder, da hun simpelthen var ligeglad med ham på den front. Han måtte være med dem, han ville, så længe hun fik lov til at ligge med ham denne ene nat. ”Nej, du har ret.. Den var på ingen måde svær at regne ud. Det er allerede den person, som du har vist mig,” sagde hun sigende og trak kort på skuldrene. Hendes hoved faldt let på sned, som hun betragtede ham med en tænksom mine. Det virkede som om, at familien var et ømt punkt for ham, da han forekom hende mere afvigende, end hvad han ellers var, når han kom ind på emnet. Det gjorde hende nysgerrig, da han ellers forekom som en ufatteligt selvsikker mand, men måske var det bare en facade? Det var ikke videre historien hun var ude efter, men mere ude efter at komme til bunds i, hvad der kunne trykke ham. ”Jeg troede ikke, at du var en mand der fandt sig i noget som helst,” sagde hun næsten helt skuffet. Skuffet over, at han havde ladt sig kue, som der tydeligvis var et eller andet om denne onkel, som han kaldte for en tyran. ”Jeg tror, at vi har vidt forskellige definitioner af hvad fantastisk er,” sagde hun roligt.
Tatiana vidste skam godt, at akten havde foregået på hendes præmisser, eftersom hun havde givet ham en ordre, som han havde adlydt. Han havde dog taget hende hårdere, end hvad hun umiddelbart havde regnet med, men det afskrækkede hende bestemt ikke! Det var forfriskende at være sammen med en anderledes mand, da hun sjældent brugte tid på vampyrerne, da hun et sted fandt dem en anelse vamle. Jaredo havde hun dog nydt, og det var der formentligt heller ingen tvivl om. Kysset mod sine læber nød hun, hvor hun besvarede det, skønt det var kort. En ny omgang med denne mand var skam tiltrækkende, men om hendes krop kunne håndtere det, anede hun endnu ikke. Der var desuden også det faktum, at hun ikke kunne blive her for evigt, som hun rent faktisk skulle nå hjem igen til morgendagen, da hun havde et arbejde at passe. Sukkende forlod nydende hendes let adskilte læber, som han kælede for hende og fyldte hendes krop med behag, skønt hun allerede havde nået ekstasen. Utilfreds måtte hun dog blive, som han trak hovedet væk. Tungen måtte hun holde lige i munden, da hun ikke var langt fra at udtale sig om sin utilfredshed. Den forsvandt dog, som han kom op og kyssede og rørte hende. Ryggen lod hun falde nydende ind mod hans krop, hvor hun stod i sikkerhed og i nydelse, som han rørte hendes krop. ”Rør mig,” hviskede hun krævende, samtidig med at hun tog om hans ene hånd og førte den sikkert ned til sit underliv.

[Deleted]

Jaredo var meget som hende på alle disse punkter, for han fandt det rart at blive anerkendt som person, når mange var imod én, og han havde mange som var imod ham fordi han var en psykopat – som de fleste ville kalde ham efter et møde med ham. Han fandt det derfor rart at hun kunne anerkende ham, og det var en følelse som han vidste at de måtte dele. Han regnede skam ikke med at de nu skulle til at dele et liv sammen og det helt store, for sådan var ingen af dem som personer, men han måtte erkende at det kun gjorde hans syn bedre af hende, fordi hun også kunne lide ham, da det var sjældent at han kunne sige at han kunne lide en kvinde mere end bare overfladisk, selvom der naturligvis stadig var noget ved hende som han godt kunne undvære, men det var ligegyldigt, når de alligevel kun skulle have denne ene nat sammen. ”Enig. Så jeg håber ikke at nogen formår at komme dig til livs,” svarede han ærligt, hvor det betagende smil ikke falmede det mindste. Han var sikker på at hun nok skulle klare sig, men når alt kom til alt var ingen uovervindelige og det kunne være at hun en dag ville falde, ligesom han også selv kunne risikere. ”Netop. Men det hele kommer an på smag og behag, hvor du kan lide de mere seriøse ting, kan jeg lide de mere useriøse,” svarede han med et svagt skuldertræk, på det punkt var de ikke ens, men det var ligegyldigt, da ingen af dem forsøgte at ændre på hinandens liv og det passede ham helt fint, for han ville nok først smutte, hvis hun forsøgte at bestemme over ham og hans liv. Hans blik gled intenst til hendes ansigt, da de kom ind på hans onkels tyranni, hvor hans smil blev lettere kynisk. ”Enhver mand bliver skabt et sted. Hvor du er skabt i mørkelvernes samfund, afspejler det sig i din person den dag i dag. Min person kom først efter min onkels tyranni, hvor jeg har levet uhæmmet lige siden,” svarede han sandfærdigt, hvor smilet bredte sig en anelse. Han var skam ikke ked af den mand han var blevet, da det uden tvivl var en forbedring! Dog brød han sig stadig ikke om at tale om det. ”Og hvad er så din definition af fantastisk?” spurgte han nysgerrigt og med et morende smil.
En omgang til, ville Jaredo ikke have det mindste imod, da han var en udholdende mand, men han var også vampyr, hvilket gjorde en del, derfor kunne han jo helt frygte at hun ikke kunne mere. Han ville dog nyde det hele så længe det varede, hvor han naturligvis ville holde på hende så længe han kunne, da han for en gangs skyld gerne ville nyde en kvinde fuldt ud og ikke bare for at blive tilfredsstillet. Sukkende der forlod hendes læber, var som sød musik i hans ører, skønt han trak sig tilbage efter kort tid og trak hende ind til sig, så han kunne vaske hendes front, hvor han lod hænderne søge masserende og langsomt ned over hendes barm, maveskind og ned mod hendes lår. At hun så gerne ville have mere end det, fik ham til at smile, hvor han mærkede hvordan hun rykkede hans ene hånd hen til hendes underliv, hvor han lod fingrene kæle for hendes nedre og det mest nydelsesfulde og følsomme sted, uden at han stoppede sine kys mod hendes baghoved. Hans anden arm hvilede omkring hendes liv, så han kunne holde hende tæt ind til sig, hvor han måtte nyde at stå med hende.

[Deleted]

At han ligeledes ikke håbede på, at Tatiana faldt, fik hende til at smile en anelse. Det var altid godt at vide, at man havde en fjende mindre ude i verdenen, da det til tider kunne føles opslidende, at de fleste var ude efter en. Det var ikke fordi, at hun frygtede, at hun ikke kunne klare sig, da hun ingen svag kvinde var, men alligevel var det rart at vide, at man ikke behøvede at have paraderne oppe for alle og enhver. Jaredo havde dog sagt, at han gerne ville se hende i kamp, men af den grund blev hun ikke frygtsom. Hun tvivlede nemlig ærlig talt på, at han ville springe på hende ud af det blå lige pludselig, da hun havde på fornemmelsen, at hun havde fået charmeret ham godt. ”Så jeg får lov til at beholde mit hjerte? Det glæder mig at høre,” sagde hun i en drillende tone, som hun igen måtte bringe det på banen, at han tidligere havde fortalt hende, at han havde en tendens til at rive kvinders hjerter ud af deres bryst, efter at han havde ligget med dem. Vammelt var det, men så længe det ikke skete for hende, var hun glad. Hun havde nemlig ingen intentioner om, at hun skulle dø, fordi hun havde valgt at ligge med en bestemt mand. ”Jeg ved skam allerede, at du viger tilbage for al seriøsitet.. Men har jeg ikke allerede vist til, at jeg også kan være med på det useriøse? Du har trods alt fået mig med ind på værelset,” sagde hun stille, inden hun valgte at skænke ham et par kys, fra hans kind til hans mundvige, som hun havde lænet sig frem mod ham med ordene. De intense blå øjne havde helt taget sig et kækt skær, som hun valgte at læne sig tilbage igen og tage ham i blik igen. At han blev kold ved tanken om sin onkel var der intet at sige til. Hun nåede dog at anse onklen for at være et ømt punkt for hans vedkommende, da det var tydeligt for hende, at han ikke gad tale om det. ”Det er sandt.. Så længe du ikke brokker dig over, hvilken mand du er blevet til, er jeg glad,” sagde hun ærligt. Hun gad nemlig ikke høre på ham, hvis han begyndte at brokke sig, da hun blot mente, at det i så fald var selvforskyldt. Man stod nemlig for sin egen fremtid. ”Det er i hvert fald ikke dig.. Men om der er nogen der kan være fantastisk for mit vedkommende, tvivler jeg på,” sagde hun roligt og trak let på skuldrene.
Hvor længe Tatiana ville blive ved sådan her, var ikke til at sige, men der var ingen tvivl om, at hun nød det han gjorde ved hende. Det var til at mærke, at han ingen nybegynder var, men det gjorde hende absolut ingenting. Hun ville desuden langt hellere have en, der kunne finde ud af at tilfredsstille hende, end en hun var nødt til at oplære, som de var i gang. Sukkende gjorde hun intet for at holde tilbage, ligesom hun heller ikke skjulte, at hun ønskede mere, da hun tog om hans hånd og styrede den krævende ned til sit underliv. Hun ønskede at mærke ham, nu når hun endelig havde taget ham med i seng, og det veg han heldigvis heller ikke tilbage for. Den ene arm førte hun tilbage, så den kunne søge om bag hans nakke, og hun derfor kunne stryge ham over baghovedet, mens han holdt om hende. Nydelsen fyldte hende, hvor hun kort måtte krumme tæer af pirrende behag, da han kælede for hendes mest følsomme punkt. Hun rykkede sig dog ikke, som hun blot lod ham kæle for hende.

[Deleted]

Jaredo kluklo ganske let til hendes drillende tone, hvor han ikke kunne lade vær med at trække en tand yderligere på smilebåndet. Han vidste godt at han havde fortalt hende om sit meget ustabile sind, da han kunne ombestemme sig fra det ene sekund til det andet, men nu hvor han havde set lidt mere til hende, så havde han skam ingen intentioner om at gøre hende ondt, da han kunne lide hende, plus det naturligvis også altid hjalp, når vedkommende kunne lide ham i retur, så hun havde skam intet at frygte fra hans side af, hvilket han nok skulle vise hende. Desuden var det jo ikke alle som han stødte på sin vej, som han flåede hjertet ud af, det hændte af og til, men det var sjældent, hvor det mest skete ved mænd, der blev for kæphøje og lagde sig ud med ham, andre slog han ihjel på en mere pinefuld måde, da han fik mere sjov ud af det. Sygt og forkert var det, men det var den person han var blevet. ”Åh bare rolig. Dit smukke hjerte kan du beholde for sig selv, nu har jeg trods alt set hvilken kvinde det gemmer på,” svarede han med et morende smil, hvor han ikke veg blikket fra hendes smukke ansigt. Fantastisk var hun, og han kunne ikke komme uden om at han var blevet charmeret og betaget af hendes væsen, skønt det skete frygtelig sjældent at en kvinde formåede det, men der var jo så heller ikke mange som hende ude i verdenen. Smilet på hans læber blev tydeligt tilfredst, da hun lænede sig frem og kyssede ham fra kinden til mundvigen, hvor hans arme sneg sig omkring hende, for at holde hende tæt. ”Sandt. Jeg er jo helt stolt af dig, eller også er jeg bare en fantastisk god læremester,” svarede han kækt, som han blinkede drilsk til hende. Hun havde skam vist sig at være lidt mere festlig end hvad hun havde virket til, til at starte med, hvilket også kun måtte glæde ham, og han var på ingen måder ked af nattens udfald, da han nød tanken om at han skulle tilbringe den med hende. ”Og jeg er skam mere end tilfreds med mig selv,” forsikrede han hende med et selvsikkert smil. Måske hans onkel og familie generelt var et af de ømme punkter, men der var også kommet noget godt ud af det, da han kunne lide den nye mand som han var blevet. Han rynkede let på næsen til hendes ord. ”Hold da op. Jeg er da uden tvivl den person der kommer tættest på fantastisk for dig, bare se hvor god jeg er ved dig, og du sagde at du kunne lide mig og kaldte mig for noget særligt, så nu lad vær med at spil så kold og erkend det,” svarede han morende, som han blinkede let til hende igen.
At hun blev helt nydelsesfuld og ønskede mere af det som Jaredo kunne give hende, var noget som fik ham til at smile tilfredst. Han elskede og nød at hun kunne lide det som han gav hende, da det var mere end tydeligt at det behagede hende, hvor det også glædede ham at han kunne få lov til at udfolde sig mere hårdt ved hende, da det skete sjældent. Hånden der søgte bagud og strøg ham over baghovedet og nakken, nød han, hvor han fortsatte sin pirrende kælen for hendes nedre og kyssede hende i nakken og mod håret, imens han sørgede for at holde hende tæt. Han slap hende kun kort, for at tænde vandet igen, så det kunne skylle sæben af hende, hvor hans arm igen søgte omkring hendes liv, for at trykke hende ind mod sig, hvor hans læber bevægede sig ned over hendes nøgne skulder, imens han lod en enkelt finger søge op i hendes varme og fugtige skød.

[Deleted]

At han grinte over Tatianas ord, smilede hun blot af, da hun trods alt kun havde nævnt hjerteflåningen i sjov. Hun fandt det morsomt at pointere, at han rent faktisk havde valgt at give hende den oplysning omkring sig selv, da hun personligt fandt det utroligt makabert. Det var bestemt ikke sådan hun behandlede folk, når hun enten slog dem ihjel eller torturerede dem, og derfor fandt hun hans metode en smule i overkanten. Hun havde intet imod vold, men alligevel … selv hun havde en grænse. Hans ord omkring, at hun direkte havde et smukt hjerte grundet hendes personlighed, behagede hende dog, da det alligevel var store ord. Hun blev dog ikke berørt på den måde, at hun ikke længere kunne tænke klart, da hun endnu udmærket vidste, hvad denne nat handlede om. Hun nød dog at blive værdsat for den person hun var, og derfor havde hun heller ikke i sinde at stoppe ham. ”Jeg havde ellers næsten frygtet, at du ville tage det som et trofæ, og hænge det op på din væg derhjemme, fordi det er mig,” kommenterede hun drillende, uden at smilet falmede på hendes læber. Hun frygtede ikke just, at han ville gå efter hendes liv, eftersom hun havde på fornemmelsen, at de var kommet godt ind på hinanden. Hun havde i hvert fald ikke lyst til at dræbe ham, og det måtte ikke sige så lidt for hendes vedkommende, da hun ofte havde noget imod folk. Som han trak hende ind i sin favn, som svar på hendes kys, gjorde hun ingen modstand, som hun blot lod sig glide ind i den. ”Jeg tror mere, at du er en ufattelig selvisk mand der tror, at du er skyld i alt godt i verdenen, og at jeg er en fantastisk kvinde i mig selv,” sagde hun ærligt, skønt hun måtte sige det i en kæk tone. Hun mente dog sine ord, da hun selv mente, at hun havde en god pakke, og at han var en egocentreret mand. ”Det ved jeg skam godt, at du er,” sagde hun sandfærdigt, da hun skam allerede vidste, at han elskede sig selv. Hun var dog ligeglad med, at han satte sig selv højere end andre, da det selv var det princip hun levede efter. Man skulle ikke ærgre sig over, hvad der havde hændt en, som man i stedet skulle se på det som muligheder og se fremad. ”Jeg kan skam godt erkende, at jeg finder dig speciel, men det er ikke ens betydning med, at du har hele pakken for mit vedkommende, for det har du ikke. Der må jeg desværre fortælle dig, at det er dig der skal erkende sandheden,” sagde hun roligt. Det var hårde og lige på ord, men det var den kvinde hun var, og det vidste han allerede, og derfor burde hendes svar ikke ryste hans verden.
Bleg for at erkende sin nydelse var Tatiana ikke. Han gjorde et godt arbejde med at bringe hende nydelse, og det ville hun bestemt ikke benægte, da hun ikke var en løgner, samt det også kun ville forringe hendes nydelse, hvis hun prøvede at forgive noget andet end virkeligheden. Tænderne lod hun blidt glide over underlæben, inden de måtte slippe i et suk, som han kælede for hende. Skønt hun lige var blevet tilfredsstillet og var ufatteligt følsom, kunne hun ikke lade være med at ønske mere. Det var desuden ikke synderligt ofte, at hun var en mand intim, som hun var nu, og derfor burde hun udnytte tiden bedst muligt.. Det var i hvert fald hendes tanker for det. At han tændte for vandet, sagde hun intet til, som det var rart at blive skyllet ren for den skummende sæbe, samt det var rart med vandets varme, til forskel for Jaredos kulde. Fingeren der gled op i hendes indre, fik hende til at stønne, og krumme tæer af nydelse, mens hun tog et bedre greb om hans nakke, som hun måtte have et solidt greb i ham for ikke at blive overvældet af nydelsen.

[Deleted]

Jaredo havde endnu ingen grund til at gøre hende fortræd og når hun var den person som hun havde, så havde han da på ingen måder lyst til det! Hvis hun absolut ikke gav ham noget andet valg, så ville han nok se sig nødsaget til at fjerne hende, hvis hun blev ham en trussel, men skulle han være ærlig, håbede han ikke på at det kom så vidt, da han nød tiden i hendes selskab, for hun var uden tvivl en interessant person og hvem kunne ikke lide at være blandt nogen som betagede og charmerede en? Det var dog ikke så slemt at han kunne gå så vidt og sige at han havde følelser for hende, for når alt kom til alt, så var der ikke mere i det end fascination, og hun beviste skam også kun at han alligevel var lidt mere som alle andre, da han skam sagtens kunne blive charmeret som enhver anden. Og han var skam sikker på at han også havde charmeret hende en smule, siden de var endt her på værelset, for hun var ikke en kvinde der ville bruge tid på en mand hun ikke kunne lide. ”Hm.. nu giver du mig jo helt gode ideer,” svarede han drillende, som smilet blev lusket. Det kunne jo næsten være fristende at tage hendes hjerte som trofæ, men han ville hellere lade hende gå og så håbe på at han måske så hende igen. Han trak morende på smilebåndet til hendes følgende ord, hvor hans mine blev kæk. ”Skyldig. Men hvis man ikke kan lide sig selv, har man så overhovedet nogen grund til at leve? Jeg gider i hvert fald ikke være en af dem som sidder og ynker over livet,” svarede han sandfærdigt, uden at han tog blikket fra hende. Hun havde ret i at han var selvvisk, egoistisk, selvcentreret, arrogant og ikke mindst narcissistisk, men kunne man ikke klare ham som person, var man velkommen til at gå, da han så alligevel ikke gad bruge tid på personer. Og det gjorde han generelt sjældent, da det for ham kun var familien han brugte yderligere og mere tid på, for han havde ingen venner som sådan, det var kun folk han mødte en gang i byen og som han morede sig med, ellers ville han helst holde det hele professionelt så følelser ikke kom i vejen for ham. ”Jeg erkender gerne at det sidste jeg er, er perfekt, jeg er den onde skurk, en slem mand, men.. det er det fantastiske ved mig, nogen skal jo være den slemme, desuden er det også bedst at være på skurkesiden, eftersom det er os der altid må lave det sjove,” svarede han kækt igen.
Måske det i øjeblikket var Jaredo der gav og hende der tog imod, man han fandt nydelse ved at se, høre og mærke hende nyde det han gjorde så meget, da det var rart at blive anerkendt på den måde og ikke mindst få bekræftet at man var god. Det var dog ikke fordi det kom bag på ham, for han var ingen nybegynder, han havde styr på det hele og det var kun et faktum. Stønnet der brød hendes læber, fik smilet på hans egne til at brede sig, hvor han nød det mere faste greb omkring hans nakke. Fingeren trak han roligt ud igen, efter at vandet havde skyllet hendes krop fri fra sæben, hvor han vendte blikket mod hende. ”Lad os fortsætte inde på værelset,” hviskede han lokkende mod hendes øre, som han strøg hænderne over hendes krop, inden han slukkede for vandet, hvor han i stedet for greb omkring nogle håndklæder, hvor han gav hende det ene.

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi, at Tatiana var ude på at give Jaredo nye og spændende ideer, da hendes ord blot var ment som dril. Hun følte desuden ikke, at hun var i hans skudlinje, som hun personligt følte, at de var kommet ganske godt ind på livet af hinanden. Hun ønskede desuden heller ikke ham noget ondt, som hun faktisk godt kunne lide ham, og det var noget hun sagde ufatteligt sjældent til en mand. Det var dog ikke fordi, at hun følte noget større for ham, for det gjorde hun bestemt ikke. Hun anerkendte ham blot, og anså ham for at være et godt selskab. ”Jeg er mere end sikker på, at der er masser af mine tanker, som du ville bifalde, hvis blot jeg sagde dem højt,” sagde hun ærligt i en rolig tone. Hun var torturmester og på den vis en anelse makaber kvinde, og det vidste hun, at han elskede ved hende. Han kunne godt lide, at hun var den hårde atypiske kvinde, fremfor den fine, der sad og lavede pæne ting, samt blev forsørget af en mand. Det var dog ikke fordi, at hun havde i sinde at dele alle sine tanker med ham, for det havde hun bestemt ikke! De kunne muligvis blive enige om en del, men hun var stadig sin egen, hvor hun også arbejde solo. ”Og i al den tid jeg har kendt dig, har der ikke været et sekund, hvor jeg har tænkt, at du ikke kunne lide dig selv.. Men du har ret i, at det er svagt at ynke over sit liv. Hvis man gør det overfor mig, føler jeg i hvert fald ingen skam over at gøre en ende på den miserable persons liv,” sagde hun roligt. Hun foragtede svaghed og ønskede det elimineret. Der skulle selvfølgelig være en lille håndfuld der kunne udgøre en tjenestabel, men det skulle aldrig være mere end det. Ellers ønskede hun et stærkt land, med stærke personer, hvilket man ikke just kunne sige, at Dvasias var i øjeblikket. Folk frygtede endnu at stå ansigt til ansigt med en mørkelver, men ingen frygtede Dvasias i en helhed, som landet generelt set havde trukket sig tilbage. ”Selvfølgelig er det langt sjovere at være på vores side! Kunne du forestille digat leve livet som en procianer?” spurgte hun i en helt nedladende tone, men det var også fordi, at hun havde absolut intet til overs for det lyse land! Hun anså hele Procias for at være en flok idioter, hvor hun også mente, at alle de omkringståendes lande skulle sættes på plads, men det kunne hun ikke som race gøre noget ved.
Det var til at mærke, at det ikke var hans første gang, som han mærkede sig vej med selvsikkerhed. Det gjorde dog ikke Tatiana noget, som hun også havde efterspurgt en erfaren mand, fremfor en nybegynder. Hun nød at mærke, at han vidste, hvordan hun skulle tilfredsstilles, og i det store og hele efterlod det hende også med tryghed. Hendes krop spændte af nydelse, som han mærkede hendes indre, hvor det tog sin kvinde at ligge bånd om sig selv. Det besvær forsvandt dog, som hun blev ren for sæbe, og han trak fingeren ud igen. Mest af alt havde hun lyst til at gribe om hans hånd igen og vise ham, hvor den burde være, men i stedet valgte hun at kontrollere sin vejrtrækning, mens hun kælede for hans nakke. Hans ord nåede hun kun at nikke til i enighed, inden hun måtte vende sig om og tage imod sit håndklæde. Drevet af lysten gav hun først håret en hurtig gennemgang, så det endnu var fugtigt, men ikke drivende vådt, hvorefter kroppen fik en grundigere tur. Som hun så, at også han var blevet tør, valgte hun at smide håndklædet uanfægtet til siden. Armene slog hun om hans hals, inden hun måtte gøre et hop op i hans favn, hvor hun svang benene om hans liv, og kyssede hans læber dybt.

[Deleted]

Nysgerrigt blev Jaredos blik, da hun fortalte at han nok ville bifalde mange af hendes tanker, hvis hun sagde dem højt, hvor han lagde hovedet på sned, som kun forstærkede den nysgerrige mine. ”Virkelig? Jamen hvorfor indlever du mig så ikke i dit kvindelige, mystiske sind?” spurgte han opfordrende, som han uden tvivl gerne ville høre flere af hendes tanker, særligt hvis han godt ville kunne lide dem. Han havde skam ikke i sinde at gøre hende ondt, så det at tage hendes hjerte ville han nu ikke, da han ville finde det som en skam, hvis hun rent faktisk gik hen og døde, for det var sjældent at han fandt så godt selskab som hendes og han måtte erkende at han rent faktisk nød tiden med hende, ikke nok med det, så respekterede han hende som person og det var frygtelig sjældent at han kunne sige det om personer generelt, men der var bare noget over denne kvinde, som han godt kunne lide og som måtte betage ham. Om det gik over igen, hvis han så hende igen, anede han ikke, for det kunne godt være et ’chok’ over at hun var så anderledes fra hvad han var vant til og at hun derfor bare var fascinerende denne gang, men det var end ikke sikkert at han ville se hende igen, det måtte tiden dog vise. Han sukkede let til hendes ord, som hun igen blev grotesk i sin udtale, hvor han bed sig let i den bløde underlæbe. ”Jeg kan godt lide, når du bliver grotesk. Det kunne næsten være sjovt at opleve det,” svarede han sandfærdigt, som han trak hende tæt ind til sig, for at kysse hende lidenskabeligt og krævende mod læberne, hvor han først trak hovedet til sig, da han havde smagt længe på hendes gudeskønne læber. Han fnøs let til hendes ord. ”På ingen måde! Jeg aner ikke hvordan der kan findes så godtroende og naive folk som i Procias!” medgav han i samme hånlige tone, da han ligesom hende ikke havde det mindste til overs for det lyse land, for det var et bundt naive fjolser.
Jaredo kunne tydeligt mærke, hvor meget hun måtte nyde hans kælen, hvor han skam vidste hvor man skulle berøre en kvinde, for at bringe hende nydelse og gøre hende lysten og det virkede tydeligvis, selvom hun havde været træt efter den første omgang, men det så ud til at hun var fristet til en ny. Hendes kælende hånd for hans nakke, nød han selv, selvom han mest af alt nød det faktum at hun elskede hvad han bragte hende, hvor han næsten kunne mærke ærgrelsen da han stoppede og bad dem om at søge ind på værelset igen. Han havde intet imod at blive i badet, men da de allerede havde haft en omgang, ville han foretrække en mere behagelig stilling inde på værelset, hvor det desuden også var hendes tur til at dominere ham. Han selv tog ikke lang tid om at tørre sit hår, da han var halvt skaldet, hvor hans krop også gik hurtigt. Han selv bandt håndklædet omkring sit liv, da hun havde efterspurgt en mindre pause og derfor så tog han den alligevel med ro. Det gik dog hurtigt op for ham, at hun ikke var enig, for da han vendte sig om, mærkede han hendes arme omkring hans nakke og pludselig hendes vægt i hans arme, hvor han blev mødt af hendes grådige og lidenskabelige læber, hvor han brummede let, som han grinte over hendes pludselige ivrighed. Han trykkede hende kort op ad skabene, så han kunne fået bedre tag i hende, inden han lettere vaklende og usikkert fik dem bevæget ind på værelset, skønt det resulterede i at han gik ind i flere ting, fordi han ikke rigtig kunne se. Han nåede dog hen til sengen uden at vælte, hvor han lagde dem begge; hende først og med ham over sig.

[Deleted]

Det kom ikke videre bag på Tatiana, at hun igen vandt hans nysgerrighed, da det efterhånden var gået hen og blevet en vane. Desværre for ham var det også en vane, at hun ikke gav ham svar, og hvorfor skulle hun dog have lyst til at bryde den vane? Det morede nemlig hende, at hun pinte ham med hans interesse for hende, da hun stod med magten, om hun skulle give ham svar eller ej. Hun havde dog givet ham et par svar igennem aftnen, som han da havde fået af vide, hvad hun foretog sig. ”Eftersom vi ikke kan have, at det mystiske omkring mig forsvinder, kan jeg desværre ikke indvilge dig i, hvad der sker i mit sind,” afviste hun ham roligt. Hun nød at lege med ham, og derfor kom det vel ikke som nogen overraskelse, at hun ikke gav efter for ham nu. Hun mente dog sine ord med, at han med garanti ville kunne lide, hvad der gemte sig i hendes sind. På visse punkter var de nemlig af samme støbning, som de begge nød magt og vold, og det var det mørkelviske folk baseret en del på. Der var selvfølgelig dem der skilte sig ud, hvor den mest kendte kvinde vel var Denjarna, men sådan en kvinde som hende var hun bestemt ikke! At han direkte sagde, at han nød hendes groteske side, fik hendes hoved til at falde let på sned. ”Det er ellers en side der ofte skræmmer de fleste, samt de fleste vil sige, at det er en side der ikke passer til en kvinde.. men jeg kan lide, at du er anderledes. Men hvis du ønskede at se mig i aktion, skulle du næsten tage et smut forbi vores by, så kunne du se mig i arbejde,” sagde hun, inden hun blev trukket med ind i det lidenskabelige og krævende kys. Hun besvarede det uden tøven, som hun nød følelsen af hans læber, og det at han ønskede hende. Dæmpet sukkede hun, som kysset blev brudt, hvor hun slog øjnene op, og så ind i hans isblå igen. ”Enig! De er heldigvis begyndt at se længere end til deres egne næsetippe, efter de forskellige attentater,” sagde hun stilfærdigt. Hun forstod sig bestemt ikke på landet, som det måtte være længere væk fra hendes folk end noget andet! At hendes artsfæller hørte til der, kunne hun kun ryste på hovedet ad, eftersom hun ej heller forstod sig på skov- og højelverne.
At han ønskede for dem at hoppe tilbage til sengen, havde Tatiana absolut intet imod! Hvis det havde været rigtigt, havde det end ikke været meningen, at de skulle have en omgang ude i badet, da hendes lille smuttur kun havde været en del af legen. Den havde han dog ikke hoppet med på, og derfor havde det endt med, at de havde hygget sig derude.. Noget hun bestemt ikke ville beklage sig over! Det havde nemlig vist sig, at han var det perfekte valg for en sengepartner, og det måtte hun også udvise nu, som hun sprang op i hans favn, som de begge havde tørt sig. Et støn forlod hendes læber, som hun kort blev presset op mod skabene, inden han begyndte den mere hektiske tur tilbage til sengen. Hun mærkede, hvordan han mere eller mindre stødte ind i alt på sin vej, men det gjorde blot, at hun fik et tættere greb omkring hans krop, uden hun brød kysset. Som han endelig kom over til sengen og lagde dem begge deri, lod hun sine hænder stryge ned over hans ryg, inden de søgte tilbage mod hans skulder, som hun gav et fast pres for at få ham til at søge sydpå igen.

[Deleted]

Nysgerrig og interesseret formåede hun skam at gøre Jaredo, hvilket han desværre ikke kunne benægte og han måtte sige sig at være irriteret over at det denne her gang var ham der var den ’naive’ og nysgerrige, frem for at være den fattede og smarte, da det var hende styrede spillet og der var det normalt ham, det irriterede ham grænseløst, men på en eller anden måde måtte det også tiltale ham, da det rent faktisk var rart med noget nyt til en forveksling, det var forfriskende og han nød det uden tvivl. Hendes svar, fik dog nysgerrigheden og interessen til at falde med det samme, da han kunne have sagt sig selv at hun ikke ville fortælle ham det, for det ville hun jo sjældent og hans åbenlyshed måtte irritere ham yderligere, fordi han kunne se at hun måtte fryde sig over hans iver. Øjnene himlede han let med, som han kort fnøs for sig selv. ”Det kunne jeg have sagt mig selv,” mumlede han blot, som han allerede nu opgav at spørge videre ind til det, da det alligevel ville være tåbeligt og han ville kun give hende mere at fryde sig over og så blev hun kun for høj i hatten. Han trak kækt på smilebåndet til hendes ord. ”Og hvor mange gange skal jeg sige at jeg ikke er som alle de andre? Folk vil nok kalde mig for den unormale og skøre, men jeg siger, at de andre bare ikke kan se en stærk og fantastisk kvinde når de ser én,” svarede han sandfærdigt. Meget var han blevet kaldt igennem tiden, men hvor alle andre kaldte ham for den utilregnelige psykopat, ville han kalde sig selv for en realist, måske frygtelig selvsikker, men det var jo bare en del af hans fantastiske charme, hvor han heller ikke kunne gøre for at folk var jaloux på ham fordi han var en fantastisk mand med et fantastisk ydre. Han løftede let det ene øjenbryn, da hun foreslog ham at komme til hendes by. ”Så vidt jeg husker, plejer I mørkelvere ikke at være særlig velkomne, hvor det vidst kun er jeres små slaver som bliver bragt dertil. Men jeg må indrømme at det lyder fristende, selvom du nok vil få svært ved at koncentrere dig i mit nærvær, og så er jeg usikker på hvad dine små andre tøser vil sige til at jeg kommer på besøg og så er der det faktum at jeg ikke aner hvor byen ligger, men, det er kun små detajler,” svarede han morende, som han blinkede kækt til hende. ”Det er også kun på tide at de gør det, for ellers ender det med at der ikke er noget Procias længere – ikke at det udfald gør mig noget.”
At de kom ind på værelset, var mere eller mindre i blinde, da Jaredo ikke helt kunne se, fordi han havde lukket øjnene og nød det krævende og lidenskabelige kys. Fantastisk var det, hvor han helt måtte more sig over at hun allerede var frisk på en ny omgang, fordi han havde pirret hende. Hendes blide hænder der strøg ned over hans muskuløse overkrop, var noget som han nød, skønt presset mod hans skuldre på sin vis måtte komme bag på ham. Det måtte more ham at hun slet ikke lagde skjul på hvad hun ville have, selvom det i øjeblikke var hende der var den underdanige og ivrige, som det var hende der tiggede og bad med sin krop, og han elskede ganske enkelt tanken. Han gav dog efter, som han valgte at bryde kysset, for at begynde at lade læberne stryge pirrende ned over hendes hud, hvor de kort strejfede hendes barm, inden han søgte videre ned over hendes tynde maveskin, hvor han lod tungen stryge henover den varme hud af og til, og der var ingen tvivl om hvilken retning hans hoved var på vej i.

[Deleted]

Mere end tydeligt var det for Tatiana, at hendes svar gik ham på nerverne, og det morede hende blot. Muntert trak hun på smilebåndet, mens de intense blå øjne måtte glimte en anelse. Hun nød at sidde med magten, skønt det kun var noget, hun var vant til. Tanken om, at hun havde magten over ham, forekom hende dog bedre end tanken om magten over så mange andre mænd, da hun vidste, hvilken type mand han var. Han var nemlig manden der var vant til, at det hele skete efter hans behov, men når hun var til stede, fik piben en anden lyd, som hun måtte være stærkere end ham på den led. Det frydede hende at vide, men det kom på ingen måde som en overraskelse for hende, da hun var en hersker. ”Jeg ved skam allerede, at du er anderledes til forskel for så mange andre mænd. Jeg er også ligeglad med, om andre finder dig unormal og skør, for jeg kan lide dig,” sagde hun ærligt. Det var ikke fordi, at han skulle få høje tanker over, at hun sagde, at hun kunne lide ham, for det var blot hans person hun fandt interessant. Det var dog ikke fordi, at hun fandt ham direkte ekstraordinær, for det var han ikke når alt kom til alt. Der var nemlig flere tusind mænd ude i verdenen, der anså sig selv for at være guds gave til befolkningen, samt anså sig selv for at være en slem person.. Præcis ligesom denne Jaredo. Hun var dog ligeglad med, at der fandtes flere af hans slags ude i verdenen, da det var ham hun syntes om. ”Du har ret.. Det er kun slaver, gidsler og os selv, der får vores by at se.. Det kunne også være, at det var som det jeg ville bringe dig dertil. Der er intet galt i at være min slave og behage mig dagligt. Og de andre kvinder ville ikke røre dig, hvis det er, hvad jeg fortalte dem,” sagde hun roligt. Hun ville formentligt aldrig tage en med til sit samfund, for at vise vedkommende, hvordan de levede. Det var nemlig ikke sådan de gjorde. Det var nemlig kun slaver og gidsler af udefrakommende, der fik lov til at se byen, og de fik heller aldrig resten af verdenen at se igen. Barskt var det, men det var sådan de førte deres livsstil. Derfor ville Jaredo heller aldrig komme dertil som en ligemand, men det kunne næppe overraske nogen. ”Det udfald ville næppe røre nogen her,” sagde hun sandfærdigt. Selv så hun helst, at Procias blev overtaget af Dvasias, men sådan så udsigterne desværre ikke ud, da Dvasias forholdte sig ufatteligt passivt.
Pirret Tatiana havde han gjort, og nu mente hun ikke længere, at der var nogen grund til at holde sine lyster tilbage. Derfor valgte hun igen at tage showet i egen hånd, som hun vidste, hvad hun ønskede sig. Selv mente hun bestemt ikke, at hun var underdanig, fordi hun havde lyst til ham, som hun derimod mente, at hun endnu havde magten. Han gjorde trods alt præcist, hvad hun bad ham om, som det på ingen måde var besværligt at få lokket hans hoved nedad, efter deres intense kys var blevet brudt. Dæmpede sukkede hun af velbehag, som hans læber søgte pirrende ned ad hendes krop. Hun nød det uden tvivl, men det var også præcist det hun havde bedt om, så videre underligt var det ikke just. Underlæben bed hun sig let i, som hun måtte lægge sig til rette i sengen, mens øjnene gled i, og hun lod sine ben spredes for ham.