Out for a hunt?

[Deleted]

Det var tydeligt at se, at Tatianas ord ramte ham som et chok, men det tog hun sig ikke synderligt af. Hun havde ment sin kompliment, og hvis han var interesseret i den, kunne han tage den til sig. Allerhelst så hun selvfølgelig, at det var den vej han gik, da komplimenter fra hendes side var en sjældenhed, og at man derfor burde behandle dem derefter. Hun blandede sig dog ikke i det, og derfor førte hun blot samtalen videre fra, hvor han havde sluppet. ”I den sidste ende kan det også være ligegyldigt, hvad folk mener om en. Det vigtigste er, om man selv kan lide, hvad man ser, når man ser sig selv i spejlet,” sagde hun roligt, som det i hvert fald var hendes logik. Hun vidste, at mange herfra hadede hende, men det tog hun sig ikke af, da hun personligt følte, at hun havde noget der var vigtigere. Det kom dog ikke videre bag på hende, at mange ej heller kunne lide Jaredos person, når alt kom til alt, men det var måske også derfor, at hun forstod sig en smule på ham? Det kunne dog også være, at hendes billede af ham var forkert, men menneskeligt var det trods alt at fejle. ”Jeg har skam også i sinde at fortsætte, men hvem ved? Måske finder jeg en dag en mand, som jeg kan lade forkæle mig.. Jeg tvivler dog på, at den dag er lige foreløbig,” svarede hun stilfærdigt med et kort skuldertræk. Hun vidste godt, at han havde snakket om sig selv, og derfor havde han vel givet hende lyst til at drille ham. Det måtte trods alt være det hun gjorde, når hun sagde, at hun endnu ikke havde fundet en sådan mand, og at hun tvivlede på, at han ville dukke op i det næste hjørne. På den anden side måtte hendes ord også være sandfærdige, da hun endnu ikke følte for at smide hæmningerne, og blot lade en mand tage over. Der ville formentligt heller aldrig komme den dag, hvor hun gav sig hundred procent hen til en mand, men det havde hun det skam også fint med. I hendes verden var mænd nemlig svagelig, så hvorfor skulle hun lade en af mandligt køn styre forløbet? Hovedet lod hun falde på sned. ”Tror du ikke, at jeg har mine egne penge, så jeg selv kan sørge for et kro- eller barophold til mig selv?” spurgte hun sigende, som hun fandt hans tilbud en anelse nedværdigende. Hun behøvede ikke, at han smed gratis goder efter hende, og hvis han troede, at hun var en sådan kvinde, kunne hun sagtens bevise anderledes! ”Men vi må se, om det nogensinde falder i min interesse at tage smuttet forbi,” tilføjede hun lettere ligegyldigt. Hun havde skam hørt om hans sted, men aldrig havde Convento sagt hende noget, så hun tvivlede egentligt på, at hun ville besøge ham der. Hun var måske sammen med ham i øjeblikket, hvor hun skam også nød det, men generelt havde vampyrer aldrig sagt hende noget, hvor hun ikke brød sig videre om racen. Blikket lod hun opmærksomt følge ham, som han modvilligt tog plads på sengekanten. ”Så gerne..,” sagde hun med et smil på læben, som hun lod sig vende imod ham. Som hun langsomt gav sig til at afklæde sig for øjnene af ham, måtte hun trække en tand mere på smilet. Det var nemlig tydeligt for hende at se, hvordan hans afvisende attitude måtte krakelere for øjnene af hende. Andet havde hun bestemt ikke ventet, da hun vidste, at hun var en smuk kvinde, samt han allerede havde vist interesse ved hende. Det forførende blik holdt hun på ham, men som hun havde fået knappet sin skjorte helt op, og den viste en bar linje af hendes overkrop, valgte hun at skifte retning.. I stedet for at tage skjorten af, løsnede hun sit bælte med våben, som hun smed op i sengen ved siden af ham. Derefter lod hun sine bukser falde af, så hun ikke stod i mere end sine trusser og den åbne skjorte. Selvsikkert tog hun skridtene over til ham, hvor hun uden tøven satte sig overskævs på ham, hvor hun lod deres læber møde i begærende og krævende kys.

[Deleted]

At hun komplimenterede Jaredo, kom meget bag på ham, da han aldrig havde troet at hun ville give en mand som ham en kompliment. De havde nemlig vist sig at være uenige før, hvor hun også havde spillet uopnåelig, men han kunne godt lide en svær udfordring og det var nok også det som havde fået ham til at blive i sidste ende, og nu kunne han trods alt se hvor meget hun havde lyst til ham. Men selvom hun havde lyst til ham, havde hun ikke behøvet at give ham en kompliment og fordi hun var den hårde feminist som hun var, var det alligevel utroligt at høre hende sige de ord, selvom han uden tvivl tog hendes kompliment til sig, for hun måtte vel mene det? Han trak på smilebåndet til hendes ord og nikkede medgivende. ”Enig. Men derfor er det stadig rart at blive anerkendt i ny og næ,” svarede han roligt. Han vidste godt at han var fuldstændig forskruet og ødelagt, men han kunne godt lide den mand han var, for måske han var utilregnelig og kunne lave ekstreme udskejelser, så var han stadig en realistisk mand, der stod op for sin familie, hvis den var i knibe, som han rent faktisk ønskede det bedste for dem, så han var ingen enspænder på trods at han var utrolig anderledes og noget af en psykopat. ”Hvis jeg må være ærlig, så synes jeg at du skal blive ved med at være den uopnåelige, hårde, kyniske, nådesløse og stærke kvinde. Du har ikke brug for en mand til at forsørge dig, og det kan jeg lide,” svarede han ærligt, som smilet kun bredte sig. Han kunne godt lide tanken om at hun var hård mod alle mænd og lod dem yde modstand, hvor hun endte med at stå som sejrsherren, da det var forfriskende at se en kvinde som hende. Af den grund ville det dog være dejligt, hvis hun faktisk lod ham forgude hende, da han rent faktisk satte hende først, hvilket vel også var i hendes interesse? På den anden side kunne han ikke klage over at hun ønskede at påføre ham nydelse, da det trods alt altid var rart at være den der blev forkælet. At hun så blev bidende igen, fik ham til at lægge hovedet på sned. ”Du misforstår mig. Jeg ved du kan forsørge dig selv og uden tvivl har dine egne penge. Jeg prøver blot at lokke dig til min kro, og fordi du er dig, vil du få alt foræret gratis, som en gave, fordi jeg kan lide dig. Du bør anse det for at være en ære, frem for en fornærmelse,” svarede han roligt, som han ikke havde ment at støde hende med sine ord. Blikket hvilede på hende, som hun valgte at gå i gang med at afklæde sig, hvor hans mimik og attitude naturligvis ændrede sig, som det hele pludselig faldt i hans interesse. Han bed sig let i den bløde underlæbe, som han så hvordan hun skiftede fra skjorten til bukserne og smed bæltet over til ham, for at stå halvt høgen og halvt dækket til. Hendes lille stripshow nød han uden tvivl, hvor han ikke tog sig af hendes våben, da hun havde fanget hans fulde opmærksomhed. Armene søgte omkring hende, da hun kom over til ham og kyssede ham krævende og begærende, hvor et suk forlod hans læber, som han kort knugede hende ind til sig, som han besvarede kysset med største fornøjelse.

[Deleted]

”Det er det da.. I anerkender mig muligvis ikke i Jeres del af verdenen, men det gør de i min del, fortalte Tatiana roligt. Det vigtigste var selvfølgelig, at man var tilfreds med sig selv, men derefter var det også en rar følelse at vide, at bare en håndfuld syntes om en. Sådan var det skam også med hende, da hun skam ikke var Palle alene i verdenen, og det havde hun skam heller ikke lyst til at være. At det var det samme med denne her mand, forstod hun sig udmærket på. Derfor valgte hun heller ikke at diskutere det, da det rent faktisk var en af de få gange, hvor de måtte se sig enige. Svagt smilede hun ved lyden af hans ord, da hun rent faktisk kunne lide hans beskrivelse af hende. ”Jeg har skam heller ikke i sinde at ændre på min væremåde. Jeg kan lide mig selv, som jeg er, selvom mange af dem herfra ikke kan forstå det. Der kommer desuden heller ikke en dag, hvor jeg har brug for at lade en mand forsørge mig. Fra barns ben af er jeg blevet lært i, hvordan jeg skal klare mig, hvad end jeg har alt eller intet,” sagde hun stilfærdigt. Hun var vel blevet trænet i alt, hvad man kunne komme ud for, som hun var blevet trænet i overlevelse med alt hvad det indebar. Hun ville desuden aldrig bøje sig for en mand, hvor hun kun ville gå på kompromis ved det, hvis hun kunne se, at hun kunne vinde ufatteligt meget på det. Jaredo virkede ærlig talt ikke til at være en sådan mand, og derfor bøjede hun sig ej heller for ham. Han var måske velhavende, samt hans person var spøjs, men det var bestemt ikke nok for hende. Hun fnøs ad ham. ”En ære? Hvor mange kvinder har du måske ikke givet gratis drikkelse, før og efter mig? Jeg tvivler på, at jeg er og vil være den eneste, og derfor vil det aldrig kunne blive en ære,” sagde hun sigende. Det var måske rart at slippe for betaling, men hun følte, at han forsøgte at tage fusen på hende, når han talte til hende, som var hun noget særligt. Hun var muligvis anderledes end de sædvanlige kvinder, han tog med i seng, men vel næppe ekstraordinær. Han var en skørtejæger, som han havde forsøgt sig med hende ved første øjekast, og derfor skulle det ikke undre hende, hvis han forsøgte at lokke alle kvinder med gratis goder. Som hun fik lavet sit halve stripshow med hans fulde opmærksomhed, gik hun over og tog plads på hans skød. Hun havde styr på, alt hvad hun gjorde, skønt hun reagerede efter sin lyst efter ham. Hun havde muligvis været tilbageholden under hele deres møde, men lyst til ham havde hun skam. Begærende kyssede hun hans læber, som deres læber havde mødt hinanden i et kys. Sukket der forlod ham, frydede hende, hvor hun blidt strøg ham kinden, inden hun pludselig brød kysset. ”Læg dig ned,” beordrede hun, skønt hun end ikke ventede på det. Med en fast mine skubbede hun ham tilbage i sengen, hvor hun for en kort stund lænede sig ind over ham, og kyssede hans hals. Med læberne pirrende over hans hud, fiskede hun efter sin kniv, som hun måtte drage. Det var først med den i hånden, at hun med et legende glimt i øjnene satte sig op igen. For meget var det måske for nogen, men han syntes at være en frisk mand, samt der var det faktum, at han var vampyr og derfor ville heale, at hun valgte at tage chancen. Med knivspidsen mod toppen af hans skjorte, begyndte hun at skære den af ham. Det var dog ikke kun stoffet hun skar i, som det skarpe blad også måtte komme i kontakt med hans krop, og faktisk lave et snit i ham. Knivens klinge førte hun fra skjortens top til den bund, så den hang løst på ham og derfor kunne trækkes af. Som det skete, valgte hun blot at kaste den til siden, da den nu måtte have gjort sit formål.

[Deleted]

“I så fald, så lad mig være en af de få, som rent faktisk anerkender dig for den du er. Jeg synes det er forfriskende med en kvinde som dig. Du er anderledes, noget særligt,” svarede Jaredo i en ærlig tone uden at han veg blikket fra hende. Han kunne godt lide hende som hun var, da hun var en kriger og en kvinde der vidste hvad hun ville var, og så kunne han godt lide at hun var nådesløs og hård, som hun var uopnåelig, og så alligevel ikke helt, da han havde formået at gøre hende tiltrukket af sig, utroligt nok. ”Men så lad fjolserne være uforstående, de kan ikke se den sande skønhed ved dig; som ligger i din styrke og udholdenhed. De ved ikke bedre og frygter dig, men det gør dem til skvat og dig til den med magten,” svarede han roligt, hvor smilet blev kækt på hans læber. Han forstod godt at andre, særligt mænd ikke ville kunne lide hende, da hun var en frembrusende og stærk kvinde, der ikke lod sig tøjles af en mand og hans holdninger, som hun var en stor mundfuld for en mand, men det var det han godt kunne lide ved hende. Hun var frygtelig stærk og det havde han altid godt kunne lide ved en kvinde, så han ville bestemt ikke have at hun endte med at blive en af de kvinder der pludselig forelskede sig og slog sig ned, da hun så bare var som alle andre, og han kunne lide at hun var anderledes. At hun så fnøs ad ham og kom med sin lille udtalelse, sukkede han blot og trak på skuldrene. ”Touché,” endte han med at medgive, da han godt kunne se at det måske ikke var så særligt igen, når hun ikke var den eneste kvinde, og det var hun trods alt ikke og hun ville nok heller ikke blive den sidste, men det gad han heller ikke tage højde for, for når alt endelig kom til alt, var hun kun et engangsknald, nok han kunne lide hendes person, men der lå ikke mere i det, for sådan var han og der havde hun det jo nok på samme måde.
Hendes lille stripshow, var noget som Jaredo uden tvivl nød, da det satte lysten i ham, ligesom det fik ham væk fra den afvisende attitude, da han allerede havde glemt at hun havde kommanderet ham rundt. Armene steg sig omkring hende i et fast greb, hvor han kort lod hænderne søge over hendes ryg, inden han greb fat omkring hendes bagparti, imens han trykkede hende ind mod sig, uden at han brød kysset, men nød fornemmelsen af hendes varme mod hans kulde. Han sukkede let, som hun strøg hans kind og brød kysset. Han nåede knap nok at gøre som hun bad om, før hun allerede lagde pres mod hans skulder, for at lægge ham ned, hvor han blot lydigt fulgte hende. Kyssene over hans hals, fik endnu et nydelsesfuldt suk til at bryde hans læber, hvor han vendte blikket mod hende, da hun satte sig op og betragtede hende spændt. Som hun greb sin kniv, så han først mod hende med et løftet bryn, inden hans mine blev kæk. Han havde intet imod at det blev lidt vildt og smertefuldt, da det kun for hans del, måtte forstærke nydelsen. Knivsspidsen der skar hans skjorte op og lavede en revne i hans hud, fik ham til at bide sig let i den bløde underlæbe, hvor et par nydelsesfulde støn gled over hans læber, som det ganske vidst gjorde ondt, men alligevel bragte det ham nydelse og lyst til mere. Som hun kastede kniven væk, satte han sig op, så han kunne få skjorten af, inden han lod sine egne hænder stryge hende blidt over skuldrene, imens han også trak hendes skjorte med sig, hvor han betragtede hende med et begærende og lystent blik. Han havde lyst til hende, hvilket han på ingen måder kunne eller ville skjule. Som han fik skjorten af hende, begyndte han at kysse hende over kravebenet og skuldrene og ned over brystpartiet, imens hans hænder greb fast omkring hendes lår.

[Deleted]

Tatiana vidste godt, at han så anderledes på hende, end landets resterende mænd. Det betød også, at hun lige netop kunne lide ham, da hun efterhånden var godt og grundigt træt af, at folket altid ville lave om på hende, når hun nåede udenfor sit eget samfund. Det var provokerende, at hun konstant fik fortalt, at hun burde ændre sin holdning til en underdanig en, når det bestemt ikke var hende! Hun var en stærk egenrådig kvinde der var vant til at stå med en vis form for magt. Hun var yderst bevidst om, hvem hun var, og hvad hun ville med sit liv, men det truede åbenbart det mandlige køn. Det var på sin vis en tanke der måtte fryde hende, da hun godt kunne lide ideen om, at de rystede i bukserne over hende, skønt de aldrig ville fremstille det på den måde. ”Du skal være velkommen til at blive en af dem. Du har nemlig ret i, at det er rart, når det hele ikke bare er en kamp,” sagde hun ærligt. Som han gav sig til at komplimentere hende, faldt hendes hoved nysgerrigt på sned, som hun betragtede ham. Hun nød hans ord, som hun nød at blive komplimenteret for sin styrke. Det glædede hende, at han anerkendte hende for den kvinde hun var, da det var ufatteligt få der turde gøre det. ”Du har ret i, at de fleste herfra er et bundt skrammel, eftersom de frygter det ukendte. Det mørkelviske samfund har altid distanceret os, og når vi endelig kommer frem, løber de andre racer forvirret rundt over, at vi også er der, og at vi har andre holdninger og retningslinjer,” sagde hun roligt. Utroligt var det egentligt, hvor hun både nød det og fandt det irriterende. Det gav en behagelig følelse at sætte de andre racer på plads, men hun ville ønske, at hendes race kom mere frem i denne verden. Det var også noget hun ville forsøge sig på, hvis hun blev leder, som hun ønskede, at mørkelverne blev en anerkendt og respekteret race. Hun var ikke interesseret i, at der blev lavet om på deres samfund, men at de fik indflydelse i resten af Dvasias. At han erkendte, at der ikke var noget særligt i, at han gav en kvinde gratis goder, fik hende til at ryste let på hovedet. Det kom bestemt ikke bag på hende, at han var sådan en mand, og det betød heldigvis ikke noget for hende. For hende ville dette nemlig kun blive til noget i nat, som hun havde sine pligter at tilse senere, samt hun aldrig bandt sig til en enkelt person.
Det frydede Tatiana at se, hvordan hun havde fanget hans opmærksomhed. Hun nød hans interesse, som hun nød deres kys, som hun havde lyst til ham. Hun ønskede bestemt ikke at forsøge at forhindre, det der skulle til at ske, da hun var yderst interesseret i begivenhederne. Det var ikke tit, at hun tog en mand tæt, da det var med mellemrum, at hun var intim med en person, og så var der det faktum, at hun faktisk også var til det kvindelige køn, der måtte mindske mændenes chance. Som hun fik brudt det intense kys, gik hun i gang med afklædningen af ham, der meget vel kunne betegnes for anderledes og sadistisk. Hun så udmærket hans blik, som hun trak kniven, og som han ikke gjorde noget for at stoppe hende, kunne hun glædeligt fortsætte. At det direkte var nydelsesstøn der forlod hans læber, som hun førte kniven overhans overkrop, fik hende til at trække på smilet, som hendes lyst måtte stige. Hun så, hvordan hans smukke og blege overkrop fik tilhørt den samme blodrøde farve som hans skjorte, som bloddråber piblede ud af den revne hun lavede i hans kød. Fascinerende kunne det næsten se ud ved siden af den utroligt lyse hud, samt det at hun kunne se, hvordan hans krop healede sig selv efter ganske kort tid. Som han satte sig op, hjalp hun til med at skubbe skjorten ned af hans skuldre, så han kunne blive helt blotlagt fra livet og op, hvor hun derefter lod ham sørge for hende. Armene slyngede hun om hans krop, så hun kunne trykke ham ind til ham, som han begyndte sine læbers gang over hendes nøgne hud. Nydelsessuk måtte forlade hendes svagt adskilte læber, mens hendes hænder delvist strøg ham over ryggen og skuldrene.

[Deleted]

At hun kunne lide Jaredos ord og at han anerkendte hende som den hun var og som en af de få, var noget som han selv var yderst tilfreds med. Han kunne godt lide hende som hun var, da hun netop var anderledes end det som han normalt omgik og det som han normalt så, da der ikke var mange kvinder som hende. Mange kvinder spillede stærke og stolte, men inderst inde var de usikre på sig selv, da det blot var en facade, men sådan var denne kvinde ikke. Hun var stærk og stolt fra yderst til inderst, det var ikke bare et skuespil, det var ægte og det var noget som måtte betage ham frygtelig meget, hvilket han til dels kunne blive irriteret over, netop fordi han vidste hvordan han blev når han endelig blev betaget af noget. ”Perfekt,” endte han med et veltilfredst smil, som det passede ham helt fint. Han kunne også godt lide at hun fandt ham som noget særligt, selvom han egentlig var en skørtejæger som så mange andre her fra Dvasias, da han ikke var den eneste mand der havde et godt syn til en smuk kvinde, men han var anderledes, fordi han var så forskruet og psykopatisk som han var, men det var ikke ens betydet med at det var godt, selvom hun så ud til at have ment det på den måde, og det gjorde ham også nysgerrig. ”De ved bare ikke bedre. Det er godt med nogen som er anderledes, I har et realistisk syn på livet, hvor mange blot har tåbelige drømme og planer som alligevel ikke vil blive til noget. Men når alt kommer til alt, ønsker alle magt, og det er snart en kliché her til lands,” svarede han med et svagt skuldertræk. Han ville ikke sige at han var anderledes, da han selv kunne lide magt og han så da klart at det helst var en fuldblodsvampyr der sad på tronen, og da helst en fra hans egen familie, men der var lang vej til sådan et mål, hvor han først og fremmest fokuserede på at få sin plads som familiens overhoved.
At hun så blev helt sadistisk, var noget som måtte more Jaredo, skønt det ikke gjorde ham det mindste. Han nød lidt smerte under en akt, som han var lettere sadomasochistisk og nu hvor hun gjorde skade på ham, skulle hun nok forvente at hun fik igen senere. For ham var det helt euforisk, når hun førte kniven over hans hud, skar hul på hans krop, som lod blodet flyde ned over hans krop, skønt det hurtigt størknede, ligesom såret hurtigt healede. Nydelsesfuldt var det, hvor det kun gav ham lyst til mere. At hun hjalp ham af med skjorten, sagde han intet til, som han også førte hendes af, så de sad næsten lige så lidt påklædt, foruden at han havde sine bukser på endnu, men det hele skulle tidsnok komme af. Hans læber strøg blidt og lidenskabeligt over hendes varme hud, hvor han nød hendes varme, da den stod i god kontrast til hans kolde. Det hele opstemte ham, som det gav ham lyst til mere, hvor han følte sig selv helt brændende indeni. Han endte med at trække hende med ned i sengen, hvor han vendte dem rundt, så han lå øverst, hvor det blev lettere for ham at føre kyssende ned over hendes smukke krop. En fantastisk kvinde var hun, smuk udenpå og indeni, hvor han var sikker på at denne nat kun kunne blive god. Han greb hende fast om det ene lår, hvor han nød at mærke hendes muskler spænde. Hendes nydelsessuk, var ham også velkommen, da det var som sød musik i dette drømmescenarie.

[Deleted]

Tatiana ønskede bestemt ikke at klage over, at han anerkendte hendes personlighed, da man med megen modgang fandt det rart at blive komplimenteret. Det var ikke fordi, at det direkte gik hende på, at folk ønskede at lave om på hende, da hun ærligt talt var ligeglad med deres mening. Det efterlod hende dog alligevel med en god fornemmelse i kroppen, når hun endelig blev omgivet af positivitet, og derfor var hun ikke helt ligeglad. Det måtte også resultere i, at hun anerkendte Jaredo, da hun kun kunne nå så vidt, hvis vedkommende respekterede hende. Roligt betragtede hun ham, som han begyndte at tale om det realistiske syn, og manges higen efter magt. ”Jeg kan ikke benægte, at jeg er meget anderledes på det punkt, for selv jeg ønsker at være i besiddelse af magt. Jeg mener dog stadig, at jeg er realist, som jeg har vurderet det til, at jeg har en god chance for at opnå det, jeg vil. Det kan jeg fornemme ud fra min status, og derfor mener jeg ikke, at det er en tåbelig drøm for mit vedkommende,” fortalte hun roligt. Hun besad allerede en form for magt, da det var to store erhverv hun besad i sit samfund. Det var også erhverv der udgød frygt, og det måtte også sige en del. Hun ønskede dog mere end at være kriger og torturmester, og det måtte også være det, hun i øjeblikket vendte snuden efter. Tålmodig var hun dog nødt til at være, da magten ikke var helt ligetil at opnå, men hun havde en ide om, at hvis bare hun fulgte sin plan, så skulle det hele nok udarte sig.
Helt naturligt fandt Tatiana det at påføre smerte, som hun næsten gjorde det dagligt. Derfor hændte det ofte, at hun havde svært ved at slippe det, og derfor havde hun endt med at tage sin mere brutale side med i seng. Det lignede dog, at Jaredo var fuldkommen med på ideen, som han nydende stønnede og ingen modstand gjorde, og det faldt hende positivt ind. Hendes handling havde desuden været lidt af et sats, da hun ikke kendte ham synderligt godt og derfor ikke vidste, hvordan han havde det med intimitet og smerte på sammen tid. Derfor havde hun været på vagt over mulig aggressivitet og vrede, men heldigvis var han kun kommet med nydelse. Som de begge fik blotlagt deres overkrop, måtte hun kort sende ham en yderst tilfreds min, da han i sandhed var flot. Hun nåede dog ikke at betragte den lange, da den røg ud af hendes synsfelt, som han lod læberne bevæge sig over hendes krop. Nydende måtte hun sukke, hvor hun ingen modstand gjorde, da han valgte at lægge hende ned, for derefter at placere sig selv over hende. Hendes magtlyst var desuden dalet en anelse, som hun havde fået lov til at kommandere rundt med ham, hvor hun også ønskede at nyde lidt nu. Det handlede trods alt om, at hun skulle have en fantastisk nat, og han havde lovet hende, at han ville give hende det. Nydelsen summede i hendes krop, som hans læber dansede over hendes krop. Koldt var det med hans døde krop, men alligevel formåede hun at finde nydelse ved det, som kulden på sin vis var euforisk, da den holdt hende opmærksom, som den helt fik hende til at gyse. Svagt hævede hun sit ene ben, som han greb om hendes lår, hvor hun nød at mærke styrken fra hans hånd. Kælent gled hendes hænder over hans faste ryg, inden hun valgte at trække dem til sig for blot at nyde.

[Deleted]

Jaredo var skam ikke bange for at anerkende folk, hvis de oprigtigt fangede hans interesse og vandt hans respekt, og det var sjældent at folk generelt fik det af ham, da han altid var en person der satte mål og standarden høj, da han trods alt var en adelig mand og han omgik sig bestemt ikke med folk fra slummen! Han hadede fattige folk, da de i hans øjne var usle parasitter og små kryb, som kun nassede på de riges penge, de som lå i bundne var svage, for der var selv set de som var født uden noget, men som havde kæmpet sig hele vejen til tops, og så var der andre der bare var født til storhed og som voksede op i den klasse, som lærte at begå sig i den klasse og som rent faktisk kunne finde ud af det. Denne kvinde var dog noget for sig selv, han vidste naturligvis ikke om hun var født ind i en vigtig familie i hendes samfund, men hun satsede højt, som hun ikke var en af de usle fattige der slet ikke lavede noget og som blot ynkede over deres liv, hun var en kvinde med ambitioner, som hun var en sand kriger, en stærk og hård kvinde, hvilket han rent faktisk kunne have respekt for, da han måtte erkende at han godt kunne lide det mørkelviske samfund, selvom det kun kom til kvindedelen, da det var dem som styrede racen, da mændene var skvat i hans øjne, derfor fandt han det en skam at mændene ikke var sat højere, eftersom det kunne styrke racen frygtelig meget, men det var nu ikke noget han gad spekulere videre på, da han alligevel ikke havde indflydelse, som hans mening alligevel var ligegyldig. ”Og jeg håber at du opnår hvad du vil have, du har fortjent det,” svarede han roligt anerkendende, som smilet hvilede på hans blege læber uden at han veg det intense blik fra hendes smukke ansigt.
Så forskruet og ødelagt som Jaredo var, og med alt han havde gået igennem, så havde han skam intet imod lidt sadisme og smerte under et intimt øjeblik. Han var vant til smerte fra de mange torturer hans onkel havde påført ham, derfor var hans krop også fyldt med mange forskellige ar, plamager og underlige mærker, som kun beviste at han ikke var en artig rigmandssøn, som blot ejede en kro og havde det fint, da han skam havde haft et besværet liv. Han kunne dog godt lide den mand han var blevet, da han var fuldstændig hæmningsfri og det at blive skåret i under en intim stund, var skam det mildeste han havde prøvet, når det kom til sadomasochisme, da han havde prøvet det som var værre. Det forundrede ham heller ikke at hun var sådan en kvinde, når hun var torturmester, da det lidt lå til hende at være sadistisk og det kunne han skam godt lide ved hende, hvor det så ud til at de ville få en hed og vild aften – noget som han kun kunne bifalde. At hun rent faktisk lod ham være øverst, havde han det også helt fint med, da han trods alt gerne ville kunne udføre sine handlinger ordentligt, for at kunne påføre hende nydelse af bedste vis, da han havde lovet hende en fantastisk og god nat, hvilket han også ville give hende. Han tog sig derfor god tid med sine kys over hendes krop, da han ikke ønskede at haste igennem, for dette var en nat der skulle nydes og ikke bare et hurtigt knald. Læberne søgte ned ad hendes fyldige bryst, hvor han lod tungen lege med hendes ene brystvorte, som han også måtte nappe pirrende, imens hans hænder søgte op ad hendes ben og videre op ad hendes krop, som han mærkede på hver af hendes kvindelige former.

[Deleted]

Tatiana var en stærk kvinde, hvor hun havde fået sin en succesrig status med tiden. Det var bestemt ikke fordi, at hun var blevet født med en guldske i munden, for det var hun bestemt ikke! Hendes afdøde moder havde ligesom hende været en succesrig kvinde, der havde haft en høj status i deres samfund, men det havde ikke været ens betydning med, at hun havde haft en lettere barndom. Hun var nemlig blevet kørt på, ligesom alle andre mørkelviske pigebørn, som hun havde skullet kæmpe sig op, for at bevise sit værd overfor samfundet. Det havde hun gjort og til intet mindre end perfektion, som hun havde været et af naturtalenterne. Der var altid nogle piger der faldt fra i løbet af oplæringen, da træningen bestemt ikke var barnemad, men hun havde klaret det og derefter arbejdet sig vej op uden hjælpemidler. At han mente, at hun havde fortjent at nå sine mål, kunne hun kun se sig enig i, da hun var en ufatteligt hårdtarbejdende kvinde, der levede og åndede for sit samfund. Om hendes medkvinder var enige blev dog interessant at se, men vellidt var hun skam. ”Jeg håber så sandelig, at du har ret, eftersom det er et mål jeg har kæmpet efter og føler, at jeg har gjort mig fortjent til. Desværre kan jeg ikke enekvinde beslutte mig for, at det skal være sådan, da der er andre fisk på spil i den situation.. Der er bare intet andet for end at kæmpe videre,” sagde hun ærligt. Med oprejst pande tog hun dog det hele, hvor hun blot måtte vente og se, hvad fremtiden ville bringe hende. Hun håbede dog, at hun ville tage et skridt op i hierarkiet.
Sadistisk var Tatiana vel, men den side skulle man også indeholde, hvis man skulle kunne holde ud at torturere og nedbryde folk dagligt. Derfor følte hun ingen sorg over at se folk skrige smertende og blodige, som hun vel næsten kunne sige, at hun kunne lide at høre deres knogler knække. Det var desuden et tegn på, at hun ikke var en helt normal kvinde, men det var ingen mørkelvere, da de alle havde gennemgået en frygtelig tortur, inden de blev sluppet ud i verdenen som frygtløse og stærke krigere. Et nydelsesstøn fyldte rummet, som han koncentrerede sig om hendes bryst, der fik hende til at spænde let i sin krop af behag. Det sitrede i hendes krop af de kærtegn han skænkede hende, som hun i sandhed måtte nyde dem. Hun nød følelsen af at være intim med en mand igen og blot … give sig hen til ham. Det var ikke ofte at hun slappede af, men stunder som denne var med til at få hende til at føle sig fri og i live, da man pludselig mærkede en vidunderlig kropslig nydelse. Der var også nydelse ved en slagmark, men den var mere psykisk og kunne ikke ligefrem sammenlignes med dette intime øjeblik. Nydende svajede hun i sin krop, så hendes brystparti blev skudt frem, som hun ikke blot kunne ligge musestille. Hendes ene hånd måtte også finde tilbage til hans krop, som den strøg ham over hans halvskaldede isse, inden den gled videre ned over hans nakke og ryg. Hendes fingre fornemmede de forskellige ar i hans krop, hvilket fyldte hende med et spørgsmål, da vampyrer normalt healede sig selv. Selv havde hendes egen krop ar, men det var kun forståeligt. Hun gad dog ikke ødelægge øjeblikket, hvor hun derfor blot te stille og nød, hvad han ville gøre ved hende.

[Deleted]

At hun ønskede at blive leder, forundrede skam ikke Jaredo. Han vidste at mørkelverne var en magthungrende race, selvom det var meget normalt her i Dvasias, han selv var en magthungrende mand, selvom han også var tålmodig og selv kæmpede sig ganske langsomt op. Han kunne sagtens forsøge at myrde sine to fætre og så tage pladsen, men det ville kun splitte familien og så var der trods alt ingen familie at være overhoved for, så det skulle gøres med snilde, det gjorde dog også at det var en lang vej endnu, selvom han skam havde en masse han kunne fordrive tiden med og give op ville han bestemt ikke! Han trak let på smilebåndet til hendes ord og nikkede ganske let. ”Selvfølgelig skal du blive ved med at kæmpe, men det er også det som vil få dig langt i sidste ende. Desuden så må du jo bare slå de andre af banen, så du kan overtage stillingen,” svarede han, som smilet formede sig kækt på hans læber. Han var sikker på at hun sagtens kunne fælde de andre og selv tage pladsen, men han vidste at det ikke ville blive let, da han stod i samme problem som hende, når det kom til hans familie og pladsen som overhoved.
Den sadistiske side som hun viste Jaredo, var en som han uden tvivl kunne leve med, da han faktisk nød den side af hende. Han kunne godt lide at hun var lidt macho, viste at hun var den med bukserne på, selvom mange mænd nok fandt det frastødende med sådan en kvinde, men han kunne lide hende som hun var, da hun var realistisk, hun var stærk, hun var ikke bare en kvinde der lå i med hvem som helst, selvom hun naturligvis havde et behov som enhver anden der skulle stilles i ny og næ, ligesom hun var nådesløs, særligt over for mænd og gjorde det hele til en svær udfordring og det kunne han godt lide ved hende. Det var dog rart at hun var stoppet med at kommandere ham rundt og selvom de havde aftalt at hun skulle dominere ham, glædede det ham at hun også gav ham lov til at styre showet en smule, da han trods alt kun gjorde det for at påføre hende nydelse, hvilket hun så ud til at bifalde meget i øjeblikket. Desuden kunne hun altid dominere ham senere, da der var ingen der sagde at de skulle have det overstået på få minutter, da han rent faktisk ønskede at nyde det så længe som det varede. At hun svajede i ryggen og skød brystet frem, var noget som fik ham til at trække let på smilebåndet, skønt han ikke stoppede tungens pirrende strejf og de tirrende nap med læberne og tænderne ved hendes bryst. Hendes egne hænder der strøg ham over kroppen, var også noget som han nød, da det opstemte ham at hun blev pirret og fik lyst til mere. Som hænderne strøg over hendes krop, kunne han godt mærke arrene på hendes krop, som han også havde fået et glimt af inden han havde vendt dem om, selvom det ikke kom bag på ham, da hun trods alt var kriger og torturmester, så det forundrede ham ikke at hun bar mange mærker og ar. Han bevægede sig roligt væk fra hendes bryst og videre ned over hendes krop, hvor han kort lod tungen stryge hende fra solar plexus og ned til navlen, inden hans læber genoptog sine pirrende kys. Han nød fornemmelsen af hendes varme hud og vridende krop, da det tændte dyret i hans indre, som han fik lyst til mere af hende. Han lod roligt sine negle rive hendes pirrende over huden, hvor der var en anelse pres på, så det efterlod et par røde striber. Nu hvor hun havde skåret i ham, så kunne han vel også godt være lidt mere vild og hård? Hun var ikke den eneste der kunne blive sadistisk.

[Deleted]

Tatiana havde skam ikke i sinde at droppe sine drømme og håb, da hun anså sig selv for at have en fornuftig chance i kampen. Hun var desuden ikke bare en person der opgav, når kampen blev lidt for hård, da det kun gjorde, at hun fik mere blod på tanden og ønskede at kæmpe videre. Hun mente desuden, at hun havde et fornuftigt mål, da hun mente, at hun var kvinden til opgaven, og det styrkede hende blot. ”Det er skam også, hvad jeg har i sinde at gøre,” kommenterede hun med et smil på læben. Det var ikke altid et kønt syn, når der skulle en ny magtfordeling til i det mørkelviske samfund, men det var intet hun ikke allerede var vant til. Hun var vant til folkets væremåder, hvor det derfor ikke skræmte hende, som hun blot selv gik til beskidte tricks, hvis det blev brugt imod hende.
Kommandoerne lod Tatiana ligge for nu, da hun ønskede at kunne lægge sig tilbage og nyde hele seancen, da det trods alt ikke var hver dag, at hun tog en mand tæt. Hun var bestemt ikke typen der lå med en ny mand hver fridag, da hun kun gjorde det, når behovet var tilstrækkeligt og hun fandt en person tiltrækkende. Derfor ønskede hun at nyde natten i nat med Jaredo, som dette ville blive deres eneste omgang sammen. Følelsen af hans kælen for hendes bryst, pirrende hende, hvor hun ønskede, at han gik videre i processen. Det kriblede i hende, som han fyldte hende med behag, hvilket var en savnet følelse. Da han begyndte at lade sin tunge løbe ned ad hendes overkrop, måtte hun blive ufatteligt bevidst på hans handling, da han drev sydpå, og derfor fyldte hende med en naturlig lyst. Det ærgrede hende derfor, at han måtte stoppe ved maven, skønt det på sin vis var fint, da det ikke skulle nå noget. Hun ville desuden være i stand til at nyde hvert et sekund af oplevelsen. Neglene som han rev over hendes hud, og som afgav lyserøde mærker, fik hende til at stønne dæmpet, som hendes krop måtte spænde let ved handlingen. Det gjorde hende intet, at han turde tage fat i hende, da hun nød at mærke og vide, at det ikke var en svag mand hun lå med. Hun gad ikke, at han tog overhånd, men alligevel måtte han godt udvise en smule magt, så hun vidste, at hun ikke var alene om dette. Hun ønskede dog, at der skete mere end dette, og derfor endte hun med at gribe om hans arme, så hun kunne trække ham op til sig. Der trykkede hun sine læber mod hans i et intenst kys, mens hun vendte dem op, så hun kunne være på toppen igen. Fast – grundet lysten efter ham – lod hun fingrene stryge over hans overkrop og kærtegne hans brystkasse. Som hans negle havde gjort, måtte hendes ligeledes rive i hans hud, skønt det ikke var ligeså let for hende, som det var med ham, da hendes krop var levende, hvor hans måtte være død.

[Deleted]

Hvis hun blev leder, ville det skam ikke komme bag på Jaredo, hvor han var helt sikker på at hun passede perfekt til den stilling, da hun uden tvivl var en sand mørkelver. Hun havde mange kvalifikationer som kunne gå for at være en sand leder, selvom han et sted kunne være ligeglad, da han nok ikke kom til at se hende igen alligevel. Af den grund kunne han godt lide hende og han var mere end sikker på at de nok skulle få en god aften, men det havde han trods alt også lovet hende så han måtte hellere holde sit løfte, hvor han var sikker på at han nok skulle leve op til hendes forventninger, da dette ikke var noget som han var ny ved. Han trak let på smilebåndet ved hendes ord. ”Og hvis du nu skulle blive leder, så kan det være at jeg rent faktisk får dit navn,” kommenterede han morende. Han måtte naturligvis fiske efter hendes navn, da han endnu var nysgerrig efter at vide det, skønt han ganske vidst ikke skulle bruge det til noget andet end at vide hvem hun var, for han kunne godt lide hende, som hun måtte betage ham, men hun nægtede at fortælle ham det, så han kunne kun kalde hende for den mystiske kvinde ved søen, da han snart ikke havde nogen anden betegnelse end den eller mørkelverkvinden. Han havde dog ikke brug for navnet til at ligge og tilfredsstille hende eller nyde en nat til hende, som han også måtte koncentrere sig om sine handlinger, hvor han tydeligt kunne fornemme at hun måtte nyde hvad han gjorde, sådan som hendes krop måtte vride sig under ham. Han bevægede sig roligt fra hendes bryst til hendes mave, hvor han trak på smilebåndet, da hun måtte udstøde et støn fordi han rev neglene ned over hendes krop. Hun havde skåret i ham, så han gik ud fra at hun godt ville kunne klare at få lidt igen. Han nåede dog ikke at komme længere end til maven, før hun valgte at gribe fat omkring hans stærke skuldre, for at trække ham op til hende igen, hvor han blev mødt af hendes grådige læber, som krævede et kys, et kys som han med største glæde måtte besvare, hvor et suk forlod hans læber. At hun så vendte dem om, forhindrede ham helt i at udføre hvad han havde i tankerne, hvor han let brød kysset, som hun strøg fingrene og neglene over hans faste bryst, hvilket fik ham til at stønne nydende og lettere dyrisk. Han vendte blikket op mod hende, hvor smilet langsomt bredte sig. ”Som du dog skal forhindre mig i al min sjov,” svarede han lettere anklagende, skønt smilet forblev morende. Tid havde de dog nok af, han havde i hvert fald, da han intet skulle nå endnu, som det sagtens kunne vente, hvor han også ønskede at denne nat skulle blive fantastisk, hvilket den ikke blev ved at haste igennem alt, så han var mere end sikker på at han nok skulle nå at få sin sjov. Han valgte roligt at sætte sig op, hvor han lod fingrene stryge over hendes lår, imens han kyssede hende op ad halsen. Lysten var han efter hende, hvor han kunne mærke det krible i hans krop, da han ønskede at mærke hende tæt. ”Flår du snart tøjet af mig?” spurgte han morende, som han endnu måtte sidde med både bukser og underbukser på, da det kun var hende der manglede et enkelt stykke stof, som hun havde forhindret ham i at afklæde hende fra, da hun havde valgt at stoppe ham i hans gøren for at vende dem om, så hun igen blev den dominerende.

[Deleted]

Dæmpet sukkede Tatiana, som han valgte at begynde på hendes navn igen for hundred og tyvende gang. Hun forstod ærlig talt ikke, hvorfor han var så fikseret efter at vide, hvad hun hed, når det trods alt ikke var et navn, som han skulle bruge til noget. De skulle ikke ses igen, som det blot var denne ene gang for hende, og derfor havde han ikke behov for at opsøge hende. For hendes vedkommende behøvede han heller ikke at sige hendes navn, når de var sammen, som de ikke behøvede at kalde hinanden noget. At han havde haft lyst til at give hende sit navn, var hans egen sag, men ærlig talt kunne hun ikke bruge det til noget særligt. ”Du fokuserer alt for meget på folks navne, vampyr. Du glemmer helt at nyde at være til stede, når du tydeligvis ikke kan tænke på andet end, hvad jeg hedder,” kommenterede hun sigende, hvor hun bevidst valgte at kalde ham for vampyr igen. Han brød sig måske ikke om det, men hun gad heller ikke blive spurgt konstant om, hvad hun hed. ”En ledertitel ville desuden ikke være ens betydning med, at du ville kende mit navn. Du ville trods alt ikke have set mig, så det ville kræve et nyt gensyn, fordi du ikke vil vide, hvem folket talte om.”
Nydelse skabte han i Tatiana, som hun nød at blive kælet for på denne intime måde igen. Det var muligt, at hun selv valgte, at dette hændte hende så sjældent, men det klarede hun. Hun ville desuden hellere gøre det når nøden var størst, da det forbedrede akten, frem for at man havde en at ligge med hver nat. Hun håbede bare ikke, at han ville vise sig at være en skuffelse, da hun hadede at finde ud af, at hun havde truffet en forkert beslutning. Det føltes dog som om han vidste, hvilke punkter han skulle røre ved hende, og det lettede hende, som det satte kriller i hende. Det endte dog med, at hun efter et par minutter så sig nødsaget til at tage showet i egen hånd, hvor hun derfor trak ham op, så hun kunne vende dem om. Begærende kyssede hun hans læber, indtil han pludselig … stoppede. Det irriterede hende, da hun havde lyst til ham, og derfor endte hun med at bore sine negle igennem huden på ham på hans brystkasse af ren og skær frustration. ”Jeg kunne sige det samme om dig,” sagde hun sigende. Hvad han havde haft i sinde, anede hun ikke, men han havde ikke været hurtig nok til at vise hende det, som hun i stedet havde taget styringen. Som han satte sig op, blev hun selv tvunget op i en siddende stilling. Dæmpet sukkede hun, som han strøg hendes lår, samtidig med, at han kyssede hendes hals. ”Måske.. eller ønsker du, at jeg skær tøjet af dig?” spurgte hun legende, som han spurgte, om hun havde i sinde at flå hans tøj af. Det varede dog ikke længe før, at hun skubbede ham tilbage i sengen med hård hånd igen. Uden at fjerne sig fra ham, måtte hun læne sig en anelse tilbage, hvor hun greb fat i hans skjorte. ”Men jeg kan fortælle dig, at jeg ikke bryder mig om at blive stoppet i mine handlinger,” sagde hun bestemt, inden hun greb fat i begge hans arme, som hun tvang over hovedet på ham. Der begyndte hun først på en stram knude om hans håndled, så de blev bundet tæt sammen og derfor kostede ham sin bevægelighed, inden hun bandt stoffet fast til en af sengestolperne. Det var måske ikke det mest sikre at bruge stof som bindemiddel til en vampyr, men kedeligt ville det være, hvis han sprang fra legen og bare løsrev sig med det samme.

[Deleted]

At hun blev irriteret over at Jaredo spurgte ind til hendes navn, var han lidt ligeglad med, da hun bare kunne fortælle ham det, og det gjorde ham kun langt mere stædig, når hun ikke gad, da det kun gav ham endnu mere lyst til at vide det. Irriterende var det også at hun ikke gad fortælle ham det, da han måske ikke som sådan skulle bruge det til noget, men det gjorde ham nysgerrig også fordi hun ikke var som andre kvinder han stødte på som han var fløjtende ligeglad med, men hun betagede ham og det skete virkelig frygtelig sjældent! Han himlede let med øjnene, som hun kaldte ham for vampyr igen, hvilket han dog ikke tog sig af denne gang, da han vidste at det var fordi hun var irriteret over at han spurgte ind til hende. ”Du kunne også bare fortælle mig det og så var der intet problem. Desuden kan jeg sagtens fokusere på mere end en ting smukke, så jeg skal nok nå at nyde det hele,” svarede han stædigt igen, som hans blik hvilede intenst på hende. ”Det får vi jo at se, hvis du rent faktisk formår at blive leder,” svarede han blot med et svagt skuldertræk. Han vidste at hun gik efter titlen, så hvis han hørte om en der blev leder for mørkelverne, så var der jo en chance for at det blev hende, men for at være helt sikker, skulle han jo næsten se hende igen og det var ikke sikkert at det skete. Ellers var der nogen der skulle vise ham et billede af lederen, men det var nok de færreste der rendte rundt med sådan et.
At hun stoppede Jaredo i sin gøren, var noget som til dels kunne irritere ham, da han så ikke nåede hvad han havde i tankerne, selvom han valgte at skyde tanken fra sig, da han trods alt ikke havde noget han skulle nå. Alligevel kunne han ikke holde kommentaren tilbage, da hun pludselig synes at være helt utålmodig, som hun vendte dem om, men igen, hun var en dominerende kvinde, så det kom heller ikke bag på ham. At hun så borede neglene ned i hans kød af frustration, kunne han godt mærke, hvor han bed tænderne let sammen, som han rynkede på næsen, da det tydeligt kunne mærkes! ”Du kan bare være lidt mere tålmodig,” svarede han sammenbidt, da det alligevel gjorde ondt, at have borende negle ned i hans hud, selvom det også tændte ham på en og samme tid. Han spildte dog ikke tiden, som han allerede var i færd med at kysse hende igen, som hans hænder havde fundet pladsen tilbage mod hendes lår, som han klemte omkring, for at mærke den smukke muskulatur hun havde. Han trak på smilebåndet til hendes ord. ”Du er jo tydeligvis god til at skære. Men ellers kunne du vise mig et af dine andre tricks,” opfordrede han hende i samme legende tone som hende, da han skam var en frisk mand, når det kom til det intime, hvor han ikke havde noget imod at det hverken blev lidt sadistisk eller anderledes, da det var rart med noget nyt til en forveksling. Han nåede dog ikke meget, før hun pressede ham ned at ligge igen, hvor han blot lagde sig lydigt ned og så afventende og spændt op mod hende. At hun så blev helt bestemt og greb omkring hans bluse, fik ham til at se morende på hende, som han blot lod armene søge op over hans hoved, så hun kunne binde hans håndled sammen, inden hun bandt det fast til den ene stolpe af himmelsengen. Han sukkede let, som han lagde sig til rette under hende. ”Jamen så vis mig hvad du kan,”” opfordrede han hende med et udfordrende og spændt blik, hvor han ellers blot blev liggende. Let ville det være at rive hænderne til sig, men for en stund valgte han alligevel at spille med på legen, for at se hvad hun kunne.

[Deleted]

Det irriterede Tatiana, at han ikke bare ville acceptere, at han ikke fik hendes navn at vide. På sin vis burde hun være betaget af hans hungren efter oplysninger, da det vel kun viste, at han var mere interesseret i hende, end hvad han måske normalt var i kvinder. På den anden side kunne det også være, at han altid blev sådan, hvis han ikke fik det, som han ville have det, og det skulle bestemt ikke undre hende, hvis det var sådan. Han var nemlig en selvoptaget mand, men det var hun ligeglad med, så længe hun kunne kontrollere det. ”Du kunne også bare lade være med at spørge ind til det.. Og jeg tvivler på, at du kan fokusere, når det er tydeligt, at det andet hele tiden sniger ind på dig,” sagde hun sigende. At han så nærmest fik det til at lyde som om, at hun ikke kunne blive leder, rystede hun let på hovedet af ham. ”Du bliver lidt af en gnavpot, når du ikke får din vilje,” sagde hun ærligt. Hun forstod ikke, hvorfor han havde brug for at tale sådan til hende, men det kunne hun vel bare være ligeglad med, så længe det ikke forhindrede dem i deres nuværende gøren.
Hvis det irriterede Jaredo, at Tatiana stoppede ham i sin gøren, ænsede hun det ikke, som hun først rigtigt fik fokus på ham igen, da han brød kysset mellem dem. Det irriterede hende til gengæld, da hun ønskede at smage hans læber, da de forekom vidunderlige mod hendes. Hun skød dog tanken væk med, at hun formentligt ville mærke dem igen, som det umuligt kunne være ovre endnu! Hun havde i hvert fald ikke lyst til at stoppe, som hun derimod følte en utrolig lyst efter ham, som hun videre ønskede, at han ville tilfredsstille. Hun ønskede at mærke ham helt tæt, men hver ting til sin tid, som man sagde.. ”Er du utilfreds med mig?” spurgte hun sigende og løftede det ene bryn. Advarende måtte hun også holde sine negle i hans kød, skønt der ikke gik længe før den handling stoppede, da hendes greb løsnedes, som han satte sig op, og gav sig til at kysse og mærke hende. Hun ønskede at mærke ham, og derfor kunne hun ikke videre stoppe ham. Søde suk forlod derfor hendes læber, da hans berøringer forekom hende himmelsk. ”Det kunne jeg.. Et særligt ønske du ønsker at få opfyldt?” spurgte hun legende, inden hun endte med at skubbe ham tilbage i sengen. Dominant måtte hun blive igen, som hun krævede ham ned og ligge, så hun kunne tage styringen fuldt og binde ham. Det var ikke den mest overskridende handling, men hun fandt den interessant, da det i hvert fald var en form for dominans og overgivelse, når den ene blev bundet, og den anden måtte klare forløbet. At han bad hende om at gå i gang, fik hende helt til at trække på smilebåndet, inden hun blev helt … mild og pirrende. Hun havde skam flere sider af sig, når det kom til sengen, og nu måtte hun være den anelse mere blide kvinde. Hun lænede sig ned over ham igen, hvor hun blidt gav sig til at kysse hans brystkasse med små pirrende kys, imens hendes hånd søgte ned og lagde sig blidt mod hans talje. Langsomt bevægede hendes læber sig rundt, hvor hun bevidst valgte at undgå de mere følsomme områder, som et nap i brystvorten, eller tungespidsturen lodret ned til hans navle, da hun ønskede at gøre godt, men ikke give efter for ham og berøre de mere intense steder.