0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2013 12:52:03 GMT 1
Om Jaredo kunne blive såret, vidste Tatiana ikke helt, som hun tvivlede på, at han var manden der nogensinde græd. Derfor tvivlede hun på, at det skulle være tilfældet denne her gang, og derfor tog hun på ingen måde hans ord højtideligt. Hun ville nærmere tænke, at man kunne gøre ham vred og irriteret, hvis man forsøgte at lave om på hans omdømme og stak til ham, men det var også, hvad det var så. Hun var ikke en kvinde der videre spekulerede over følelser, da hun ikke havde følelser for folk. De eneste personer i verdenen der betød noget for hende, var de mørkelviske kvinder, og dem ville hun til gengæld også kæmpe for til hver en tid. Alle andre fandt hun dog ligegyldige, som de alle kunne blive udskiftet, hvilket hendes eget folk selvfølgelig ikke kunne. Derfor ville hun kun have trukket på skulderen af ham, hvis han virkelig var blevet såret af hendes ord. ”I så fald må du finde en anden at græde ud hos,” sagde hun roligt. Det ville selvfølgelig ikke blive tilfældet denne her gang, da han ikke var på nippet til at græde, men hvis han havde gjort det, havde hun formenligt taget sine ting og skredet. Gråd var nemlig kun for svage folk, og hun omgik ikke svage folk. ”Jeg håber skam heller ikke selv, at jeg er den eneste kvinde i verdenen.. Men du har nok ret i, at dette vil blive vores første og eneste møde. Det er der dog intet skidt i, da man sagtens kan få en fantastisk stund sammen, selvom man ikke får vedkommende at se igen,” sagde hun ærligt. Hun havde det fint med, at han måske ikke ville se hende igen, da det ikke var det hun arbejdede efter. Hun arbejdede efter, at de fik en god nat sammen, og det følte hun nu, at de formåede at få. Hun hyggede sig i hvert fald i hans selskab, og hun havde på fornemmelsen, at den følelse skam var gengældt. Let trak hun på smilebåndet, som han slap en latter. ”Det er en del af din charme, at være irriterende? Det er de færreste der har lyst til at bruge den sætning om sig selv.. Men ja, jeg har sagt, at jeg bryder mig om dig,” sagde hun roligt. Ingen skam fandt hun i at have indrømmet, at hun brød sig om ham, men det kunne selvfølgelig være, at det var en oplysning han ikke kunne håndtere. Det var ikke til at skjule, at Tatiana nåede klimaks, som hun bestemt ikke kunne holde noget af det indenbords. Hun ville heller ikke forsøge at holde det inde, da hun havde ønsket at nyde, som hun havde sendt ham ned mellem sine ben, for at tilfredsstille hende. Godt havde han også gjort det, som han havde fået hende til at nå sit endelige mål, hvor hun nu måtte ligge ganske udmattet i sengen. Afkræftende var det at nå højderne to gange, men samtidig med det var det også, hvad hun havde ønsket med det hele. Derfor kunne hun være yderst veltilfreds med nattens resultat, og som han begyndte at kysse sig vej op til hendes hoved igen, sukkede hun blidt. Behageligt var det, at han kom væk fra hendes nedre, som det måtte være ganske følsomt lige nu. De blå øjne der i øjeblikket måtte udstråle nydelse og tilfredsstillelse, vendte hun roligt mod ham, som han lagde sig oven på hende. ”Meget kan man måske sige om dig, men du forstår dig på at tilfredsstille en kvinde,” sagde hun lavmælt, mens hun løftede hånden og lod den stryge ham over kinden.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2013 13:38:28 GMT 1
Jaredo kunne ikke lade vær med at smile til hendes ord, da han simpelthen måtte nyde hendes person! Hun var en fantastisk kvinde! Og dog var det en skam at han så sådan på hende, da hun alligevel ville være ligeglad med ham, da hun ikke ønskede at se ham igen, og det måtte jo næsten være en skam, da han egentlig ikke ville have noget imod at se hende igen, for han kunne måske godt lide hendes krop, men han kunne også godt lide at tale med hende, for selvom de var uenige på flere punkter, så var de alligevel frygtelig ens på mange andre, og han måtte erkende at hun var en fornøjelse at tilbringe tiden med, og det var frygtelig sjældent at han kunne sige sådan om en kvinde. Han endte med at trykke hende tæt ind til sig og kysse hendes læber dybt og dog kortvarigt. ”Åh hvor jeg dog elsker dig, du er jo præcis som en kvinde skal være,” svarede han morende, skønt det var tydeligt at han også mente det. At elske hende i den forstand, var måske lige i overkanten, men selvom han elskede hendes person, var det ikke sådan at han havde følelser for hende, da han tvivlede på at han var i stand til at have det sådan, når han var den mand som han var. ”Korrekt. Men jeg frygter jo helt at jeg vil komme til at savne dit perfekte selskab, der er trods alt ikke mange kvinder, som dig ude i verden,” svarede han med et morende smil, som han blinkede let til hende. Frygtelig selvsikker var han, hvilket hun for længst havde fundet ud af, for det var ikke just noget som var let at skjule, han elskede den person han var, så hvorfor skulle han dog ændre på det? Det så han ingen grund til. ”Alt ved mig, er en del af min charme, og hvis du alligevel kan lide mig og se bort fra vores få stunder af uenighed, så er alt jo fint,” svarede han med et skævt skuldertræk og et selvsikkert smil. Det var altid en tilfredsstillelse i sig selv, når man fik en kvinde til at nå klimaks, selvom det også var hvad hun havde efterspurgt, så Jaredo havde intet imod at give hende igen, når hun nu havde ladet ham være hård ved hende ude i badet. Denne gang var det dog blevet blidt og pirrende, hvor det var hende som var blevet tænkt på. Som han kyssede hende op ad kroppen, nød han at høre hendes suk, hvor han roligt trak hovedet til sig, for at vende blikket mod hende, og det var mere end tydeligt at se at hun havde nydt hvad han havde gjort og var blevet tilfredsstillet. ”Mhm,” mumlede han blot som svar, da han skam allerede var klar over lige netop det faktum. Han lænede hovedet mod hende, for at fange hendes læber i et blidt og lidenskabeligt kys, inden han trak sig tilbage igen og nød hendes strøg mod sin kind. Han løftede roligt sin ene hånd og strøg nogle af hendes fugtige lokker væk fra hendes ansigt, imens han betragtede sig af hende. Smuk var hun på alle måder, hvor hendes person heller ikke fejlede det mindste, og han måtte erkende at hun var det perfekte selskab han længe havde befundet sig i.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2013 14:11:48 GMT 1
Uden tøven besvarede Tatiana det lidenskabelige kys han skænkede hende, da hun ligeså måtte ønske at komme i berøring af hans læber. Kolde var de, men alligevel nydelsesrige, som fornemmelsen alligevel måtte være blød og varmende. Kortvarigt var kysset dog, hvor hun måtte slippe dem med et dæmpet suk. Smilet forsvandt dog fra hendes læber, da han direkte sagde, at han elskede hende, samtidig med, at han mere eller mindre kaldte hende for den perfekte kvinde. Hvorfor han følte for at fortælle hende sådan noget, forstod hun vitterligt ikke, og rystet var hun derfor også! I nogle sekunder stirrede hun blot på ham, samtidig med at farven næsten syntes at være forsvundet i hendes kinder. Det var på ingen måde af glæde, som det nærmere var af et; hvorfor? Og om det mon var på tide, at hun gik nu. ”..Jeg tror, at du har fået lidt for meget af det gode,” sagde hun kortfattet og helt affejende, som hun bestemt ikke var motiveret til, at det hele blev helt fintfølende. Hun ønskede blot en at ligge med for natten, og intet mere end det. At han så begyndte på helt … kærlige ord, forvirrede hende blot, hvor hun på ingen måde valgte at tage dem til sig, selvom det vel var en kompliment? ”Hvis du ender med at savne mit gode selskab, vil der altid være en plads for dig i mit samfund. Der ville jeg være, samt andre interessante kvinder … dog ikke ligeså interessante som mig selvfølgelig,” sagde hun roligt. Det ville ikke gøre hende noget, hvis han valgte at komme til den mørkelviske by, da en ny slave altid kunne bruges. Hvis blot han blev sat ordentligt på plads, var hun ikke i tvivl om, at han nok skulle være i stand til at udføre et godt stykke arbejde. Der var selvfølgelig en god vej til det, men mørkelverne var også kendt for at nedbryde folk. ”Jeg kan skam lide dig.. på nær de små irritationsmomenter der hviler over dig,” sagde hun med et smil på læben, hvor hendes ord også måtte være ærlige. Hun kunne nemlig godt lide hans person, men selvfølgelig havde hun lyst til at lave en anelse om på ham, da han bestemt ikke var den perfekte mand i hendes øjne. Rart havde det været for Tatiana, at hun både havde fået det blidt og hårdt i nat. Det hårde havde hændt under akten i natten, da hun havde givet ham tilladelse til at udfolde sig fuldt. Ondt havde det til tider gjort, da der var forskel på en vampyrs og en levendes stød, men alligevel havde det bragt hende til højderne. Nu havde hun fået en blid omgang, som han blot havde kælet for hendes underliv, hvilket også havde været utroligt pirrende for hende vedkommende. Hun havde i hvert fald intet at klage over, som hun vitterligt havde det perfekt lige nu. At det ikke blev til den store samtale derefter, gjorde hende såmænd intet, da hun ikke videre havde brug for at snakke lige nu. Kysset besvarede hun dog, skønt hun delvist kunne smage sig selv på hans læber. Det varede dog ikke længe, og som deres læber blev adskilt igen, lagde hun hovedet tilbage, som hun blot valgte at slappe af efter den overvældende nydelse. Svagt smilede hun til ham, som han strøg nogle lokker væk fra hendes ansigt, hvor hun blot nød de blide berøringer, som de også måtte være de eneste hun kunne håndtere lige pt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2013 14:43:40 GMT 1
Sukket der forlod hendes læber, da Jaredo brød kysset, fik ham til at smile, selvom han godt kunne se hvor stiv i minen hun blev til hans ord. Det var ikke fordi de skulle tages som at han … elskede hende, for følelser på den måde havde han skam ikke for hende! Hun betaget ham, hun fascinerede ham, og i hans øjne burde alle kvinder være af hendes støbning, men mere var der så heller ikke i det. Han slap en munter latter til hendes ord. ”Slap af, hvis du tror jeg, elsker elsker dig, så tager du fejl, der ligger intet andet i det end nydelse og fornøjelse. Jeg er ikke en mand der får følelser for en kvinde, hvilket jeg allerede troede at du havde konkluderet, men derfor kan jeg godt lide din person, og det troede jeg ærligtalt at du var glad for, men du kan måske ikke håndtere at en mand rent faktisk kan lide dig?” spurgte han morende, som han blinkede let til hende. Der var vel intet galt i at han kunne lide hende? De var desuden begge enige i at de ikke kom til at se hinanden igen og det havde han det egentlig fint nok med, selvom han skam ikke havde noget imod at se hende igen, da hun både havde været en fornøjelse på det fysiske, men også det personlige plan, da det altid var rart at blive anerkendt, og det gjorde hun trods alt ham. ”Og nu frister du mig igen, min egen, men det kan da godt være at når jeg engang bliver træt af det søde liv at jeg opsøger dig og lever resten af mine dage som din slave,” svarede han drillende, selvom han ikke lagde skjul på den falske undertone, da han på ingen måder ville blive træt af det søde liv og ville bytte det for at blive hendes slave, så de så jo nok ikke hinanden igen. Smilet falmede end ikke til hendes ord, selvom de på sin vis var fornærmende, men han tog dem ikke så tungt. ”Men sjovt nok vil du helst se at jeg holder mig i live,” svarede han morende, som hun selv havde sagt at det ville være en skam hvis alle de gode faldt og at han var en del af dem. Træt kunne Jaredo godt mærke at hun var, men der var også forskel på levende og så de levende døde, og så var der det faktum at han gjorde dette tit, så han var vant til mange omgange. Til tider fandt han også to kvinder på samme aften som han hyggede sig med, så han kunne blive ordentlig tilfredsstillet og selv kørt træt, ellers så fandt han en kvinde af samme race, nemlig en vampyr, der kunne holde til det samme som ham selv, men dem fandtes der desværre ikke mange af, da de nok havde en større respekt for sig selv end at ligge i med mange mænd. Der var hans kusine og generelt kvinderne i hans familie, som udfoldet sig på den vilde måde, hvor mange nok ville finde det på niveau som en prostitueret, da det ikke var adeligt for en kvinde at ligge i med hvem som helst, da kvinderne skulle fremstå elegante og yndefulde, men hans familie var generelt forskruet på alle måder. Han strøg hende blidt over kinden, inden han trak den til sig. ”Vend dig om,” opfordrede han hende roligt, hvor han også løftede sig en smule, så hun fik plads til at ligge sig om på maven.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2013 15:14:23 GMT 1
Man kunne roligt sige, at Jaredo havde forskrækket Tatiana, da han havde sagt til hende, at han elskede hende. Det havde nemlig bestemt ikke været den vending, hun havde håbet på, og heldigvis for hende havde det hele kun været en misforståelse. Lettet åndede hun op, som han grinte og sagde, at han skam ikke havde følelser for hende. Det var måske ondt at reagere på den vis, da hun faktisk var lykkelig over, at han ikke havde følelser for hende, men det var bare den kvinde hun var om man ville det eller ej. Hun var nemlig ingen kvinde der spekulerede over kærlighed, som hun blot anså det for at være en tåbelig ting, og heldigvis var Jaredo heller ikke blevet fuldkommen blødsøden af at være i hendes selskab. Hvis det havde været tilfældet, havde han været ødelagt, og det ville have været en skam. ”Puha.. Det var lige før, at du havde taget livet af mig der. Jeg tror bare, at vi skal holde os til ord som; at kunne lide, frem for at elske. Dine ord passede nu heller ikke i mit hoved, da jeg skal heller ikke havde forventet, at du var en følelsesladet mand, og det er du heldigvis stadig ikke,” sagde hun lettet, som det virkelig måtte glæde hende, at hun alt i alt havde misforstået ham. Hun ønskede nemlig intet kærlighedsbånd med en mand, og heldigvis var det end ikke tilfældet i nat. ”Jeg leve et liv, hvor jeg ikke har brug for en mands kærlighed. Det er der derimod andre kvinder der har brug for, og der kan I mænd smutte hen, hvis I er interesseret i kærlighed,” sagde hun med et skuldertræk. Det var ikke fordi at hun frygtede, at hun ikke ville kunne håndtere en mand, der kunne lide hende en tand for meget. Hun tænkte blot, at han alligevel ikke ville få noget ud af det, da hun var en lukket bog for det mandlige køn. Morende slap hun en latter. ”Det ville uden tvivl glæde mig at have en slave som dig under mig.. Jeg er sikker på, at det nok skulle blive godt, men samtidig ved jeg, at du aldrig vil blive træt af dit søde liv. Det er dig nemlig,” sagde hun roligt. Hun anså det ikke for at være et nederlag, at hun ikke ville få ham som sin slave, selvom hun var sikker på, at det kunne blive ganske interessant. Hun vidste dog, at det aldrig ville blive tilfældet – af hans egen frie vilje i hvert fald – som han tydeligvis elskede det liv, som han førte lige nu og her. ”Du er trods alt også god nok,” svarede hun i en morende tone, som hun rigtigt nok helst så ham i live. Det var ingen hemmelighed, at Tatiana var blevet kørt træt, men det var vel heller ikke særligt underligt igen, når man tænkte på, at hun var levende? Selv mente hun desuden, at hun havde gjort det godt i nat, som hun mente, at de begge kunne være tilfredse med natten, og hvis ikke han var, var det bare hans problem. Hun var i hvert fald tilfreds og glad for nattens udfald, som hun havde fået, hvad hun havde ønsket sig. Vejret trak hun dæmpet og i et stille tempo, som hun blot lå og genvandt roen, efter at hun havde modtaget den allerstørste nydelse. Blidt smilede hun til ham, som han kærtegnede hendes kind. Hendes mine blev dog spørgende kort tid efter. ”Hvad nu?” spurgte hun roligt og dog undrende, som han bad hende om at vende sig. Hun gjorde dog, som hun fik besked på, som hun langsomt valgte at vende sig om, og derfor ligge sig på maven, som han løftede sig en anelse for hendes krop. Armene lod hun samles over hovedet, mens hun blot lå og ventede på, hvad han nu engang havde i sinde.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2013 17:03:09 GMT 1
Jaredos læber blev helt smørret, som han forsøgte at holde et grin tilbage, som han tydeligvis kunne se hvordan hun blev helt lettet ved hans ord om at han ikke elskede hende. Det kunne jo helt lyde som om hendes største frygt var at en mand forelskede sig i hende, hvilket han måtte finde aldeles komisk! Han kunne heller ikke holde latteren tilbage, som han direkte brød ud i til hendes ord. Ikke nok med at hendes måde at reagere på var afsindig morsom, så var det også morsomt at hun helt havde troet at han havde fået kærlige følelser for hende, for det lå slet ikke til ham og det var ikke fordi der var noget i vejen med hende, for hun var skam en fantastisk kvinde, men han var bare ikke typen der gav sig hen til nogen følelsesmæssigt. Længe grinte han, som om hun havde sagt jordens sjoveste joke, hvor han næsten måtte krympe sig helt sammen. Efter et stykke tid, fik han dog taget sig sammen hvor han vendte de muntre blå øjne imod hende. ”Åh smukke, jeg tvivler på at nogen kan få kærlige følelser for dig, når du er så ond som du er. Desuden så får du det jo næsten til at lyde som om du frygter en forelskelse,” svarede han morende, som smilet ikke falmede det mindste, hvor han også mest var fristet til at slippe en latter igen, for dette var da på alle måder underholdende! At hun så kom med sin tale om at hun ikke havde brug for en mands kærlighed, det troede han skam på, men han kunne ikke lade vær med at holde af hendes holdninger, som hun jo var den perfekte kvinde, ikke en som gad at blive følelsesmæssigt indblandet, så et sted var hun jo den perfekte sengepartner, selvom hun nok ikke ville gå med til sådan en aftale, hvor det nok også kun var for det bedste, hvis de ikke så hinanden igen. ”Det tror jeg på,” svarede han med et kækt smil, som han ikke tog blikket fra hende. ”Skyldig. Så jeg må nok skuffe dig, for jeg bliver nok aldrig den perfekte slave,” svarede han med et svagt skuldertræk. Han ville ikke blive træt af sit søde liv, som han på ingen måde ville gide at leve et liv som slave, heller ikke selvom han ville se hende hver dag. Han trak på smilebåndet til hendes ord. ”Det var godt,” svarede han roligt. At hun helt måtte smile blidt til Jaredo, var noget som han næsten ville anse for at være en sjældenhed, da hun ikke just var den blide type, men det var rent faktisk rart at man kunne udfolde sig som man ville hos hende, da hun både lod ham være hård, men også kærlig og blid, hvor han skam nød når hun var alle dele. At hun så blev spørgende, da han bad hende om at vende sig om, tog han ikke så tungt, da han skam ikke havde nogen bagtanker. Han smilede blot, som hun vendte sig om, hvor han lagde sig tæt ind til hende og indsnusede hendes søde duft, inden han kyssede hendes nøgne skulder. ”Nu skal du forkæles,” hviskede han indbydende, som han valgte at sætte sig op, kun for at lade hænderne søge ned over hendes nøgne ryg, inden han startede en blid og kælen massage af hendes skuldre og nakke, hvor han startede ud.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 26, 2013 10:37:00 GMT 1
Hurtigt gik det op for Tatiana, at Jaredo fandt hendes reaktion umådeligt morsom, men det kunne hun ikke gøre noget ved, da det virkelig var hendes tanke omkring kærlighed og parforhold. Det var begreber hun ikke havde brug for at have på sit liv, da hun klarede sig fint uden! Derfor måtte det virkelig lette hende at høre, at det ikke havde været tilfældet, at han skulle have faldet for hende. Som han brød ud i en ustyrlig latter, stirrede hun blot på ham med et løftet bryn, som hun nu ikke fandt det ligeså morsomt som ham. Når man så på ham, skulle man næsten tro, at hun lige havde fortalt ham verdens sjoveste joke, men det havde hun altså ikke! Hun havde bare ytret sin mening, og … den var åbenbart gevaldigt sjov, selvom hun havde sværere ved at se det morsomme i den i forhold til ham. Tavst blev hun blot siddende og betragtede ham, indtil han meget langsomt måtte genvinde fatningen, og slippe den krampende latter. ”Hvis det er umuligt at forelske sig i mig, passer det mig ganske udmærket. Jeg har ikke brug for at modtage en mands gunst. Jeg har kun brug for hans arbejdskraft, og til tider, hvad han kan yde i en seng,” sagde hun stilfærdigt, som hun ikke delte hans morende tone, men derimod holdt det seriøst. At han skulle til at grine igen, kunne hun skam godt aflæse ud fra hans ansigtsudtryk, men dog blev det ikke til noget, som den tidligere krampende latter. Selv forstod hun ikke, hvad det sygeligt morsomme var ved hendes ord, da han i hendes verden blot skulle være glad for, at hun virkelig var en anderledes kvinde. Hun vidste nemlig godt at normen var, at man fandt en mand og giftede sig med ham, men det ville hun aldrig ty til! ”En skam.. Jeg er ellers sikker på, at jeg nok skulle få det sjovt med dig,” sagde hun roligt. Hun mente skam sine ord, som hun tænkte, at han var en interessant mand, og at han kunne blive en god slave, hvis blot han lærte at lystre en herre. Hun vidste dog, at han aldrig ville gå frivilligt med hende, da det ville betyde, at han skulle lægge sit søde liv fra sig, og det ville ingen trods alt. Selv hun vidste, at det var en sjældenhed, at folk underkastede sig nemlig. Tatiana lod sig langsomt vendes i sengen, som Jaredo havde bedt hende om. Hvad han umiddelbart ville, kunne hun ikke regne ud, da hun simpelthen var for udmattet lige nu. Hun håbede dog ikke, at han havde i sinde at tage hende bagfra, da hun på ingen måde var oppe for det det lige nu. Dæmpet sukkede hun, som han lagde sig ind til hende og kyssede hendes skulder. At han så sagde, at han ville forkæle hende, gjorde hende nysgerrig, da det igen betød, at hun fik noget ud af det. Det passede hende også kun fint, så hun beklagede sig slet ikke, som han satte sig op og begyndte at massere hendes skuldre. Rart var det så sandelig, hvor det også var med et smil på læben, at hun lod øjnene glide i. ”Pas på, at jeg ikke falder i søvn af det,” hviskede hun drillende. Det måtte dog være delvist sandt, da hun trods alt var træt, og de blide og masserende bevægelser gjorde bare, at hun lå ufatteligt komfortabelt i sengen.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 26, 2013 11:03:12 GMT 1
Det kunne godt være at hun ikke fandt det morsomt, men det gjorde Jaredo i den grad, da det næsten kunne lyde som om hendes værste mareridt var kærlighed. Desuden så var hendes ansigtsudtryk også guld værd, da hun havde lignet en der var blevet skræmt fra vid og sans, sådan som hun havde stirret på ham. Morsomt fandt han uden tvivl det hele, hvilket latteren også måtte indikere, selvom han ikke tog det tungt at hun ikke delte det med ham, for det havde han ærligtalt heller ikke forventet, han kunne næsten helt mistænke hende for slet ikke at have nogen humor, når alt kom til alt. Det morende glimt forlod ikke hans blik på noget tidspunkt, som han blot lå og betragtede sig af hende, imens smilet på hans læber var bredt og stort. ”Jeg vil også sige at det ville være frygtelig uheldigt for den mand, der endte hos dig, da du bare vil gøre ham til din slave, så jeg vil jo næsten få helt ondt af manden,” svarede han drillende. Han tvivlede på at det var de fleste mørkelviske kvinder der blev gift, hvor hun selv havde sagt at hun ville finde en mand til at give hende et barn og så var der ikke mere i det, barnet ville ikke engang vokse op med kærlighed, men det havde han nu intet imod, da det til tider var det som skulle til for at skabe en ordentlig kriger. Hvis han engang blev overhovedet for sin familie, så skulle han også selv bruge en kvinde til at give ham en arving, men i hans verden, der lå langt væk fra denne kvindes, så skulle han nok giftes med den kvinde, da det ville være upassende at føde horeunger, særligt i hans samfundsklasse, da det ikke var respektabelt. Han ville nok bare finde en kvinde han fandt værdig, hvor der nok aldrig kom følelser imellem og han ville nok heller ikke stoppe sine natlige morskaber med andre kvinder, for han var ikke typen der bandt sig, det ville han kun gøre for familiens skyld i et mindre omfang. ”Det er jeg skam også sikker på at du ville, desværre tror jeg bare ikke at jeg ville få særlig megen morskab ud af det,” svarede han med et skævt smil. Enhver mand der blev slave for en mørkelver var en dødsdømt mand i hans øjne, hvilket måske var hårdt sagt, men sådan var det bare, og sådan var hendes race blot og han tvivlede på at det ville ændre sig. At hun blev nysgerrig efter hvad hun skulle og hvad Jaredo havde i tankerne, fik ham til at smile for sig selv. Han vidste at hun var træt og udmattet og derfor ikke kunne holde til mere lige nu, og det respekterede han skam også fint, men han var endnu ikke træt, hvilket også var fordi han var vampyr, så han blev aldrig træt og udmattet som levende gjorde, i så fald så skulle han da først og fremmest være i gang i lang tid! Han gav sig dog til at massere hendes skuldre, hvor han langsomt bevægede sig ned ad hendes ryg. Smilet bredte sig på hans læber til hendes ord. ”Det går nok. Jeg vækker dig bare igen, når jeg keder mig,” svarede han drillende, som han fortsatte massagen. Han kunne godt mærke at hun var frygtelig anspændt, selvom det heller ikke kom bag på ham. ”Du er alt for hård ved dig selv. Du har spændinger over det hele. Du burde slappe noget mere af,” kommenterede han roligt, som hans hænder nåede ned til hendes lænd, hvor han massere hende, inden han masserede hende op igen. Slappe af, kom hun nok aldrig rigtig til, medmindre hun blev tvunget til det, men han vidste at det ikke var sundt for levende at belaste sig selv på den måde, da de hurtigt blev slidt op.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 28, 2013 15:32:26 GMT 1
Tatiana ønskede ingen mandlig kærlighed i sit liv, og hvorfor skulle hun også ønske det? Hun anså ikke mænd for at være højere end dyr, som de blot var slaver, og et avlsprojekt. De kunne kun bruges til kedeligt arbejde, samt til at fylde kvinders maver med børn. Det var, hvad de var i hendes øjne, og derfor ville det være svagt af hende at forelske sig i en mand. Det var måske normen i det almene samfund, men ikke i hendes. Hvis hun skulle vælge, ville hun desuden allerhelst have en kvinde, da de var yndefulde skabninger udenpå, men fulde at potentiale indeni, hvilket var at se i det mørkelviske og i det valkyriske samfund. Det var nemlig de eneste to samfund, hvor kvinderne fik frit lejde, som kvinderne styrede samfundene der.”Uheldigt? Det ville være en ære for ham at ende hos en kvinde som mig. Vores mænd ved, at de er slaver, og at vi kvinder styrer tingene. Derfor skal de blot anse det for at være en ære, at en af de stærkeste kvinder vælger dem, til at skabe deres afkom,” sagde hun sandfærdigt. Det var bestemt ikke et romantisk syn, men mørkelverne var heller ikke bygget op på romantik, men på krigere. Det ville desuden være en ære for manden hun valgte, hvis hun en dag valgte en til at føre sin linje videre. Hun ville nemlig kun vælge en mørkelvisk mand, og de kendte til livets gang blandt dem. Legende gled smilet over hendes læber. ”Jamen det er heller ikke din morskab, jeg ville være ude efter, men min egen. På den anden side, burde du være beæret over, at jeg ville tage dig med. Der er nemlig intet større for en mand at tjene en mørkelvisk kvinde,” sagde hun roligt, og strøg ham en enkelt gang over kinden. Han var muligvis ikke enig med hende, men det var irrelevant. De ville nemlig aldrig blive enige, da de kom fra hvert deres samfund, da hun var vant til, at mændene tjente kvinderne, og det var bare sådan det var. Udmattet var Tatiana efter at have nået klimaks to gange, som det havde taget pusten fra hende. Underligt var det ikke, når nu hun ikke benyttede sig af samlejer dagligt, som det hørte til sjældenhederne, at hun havde tid til det. Hun nød det dog, når det stod på, og det tvivlede hun heller ikke på, at hun havde udtrykt overfor Jaredo. Hun regnede heller ikke med, at hun havde skuffet ham, som han selv lignede en veltilfreds mand i hendes øjne.. Hvis ikke han var det, var det ikke hendes problem, da han blot kunne have sagt noget, mens akterne havde stået på i så fald. ”Pas på du ikke gør mig hidsig,” sagde hun dæmpet med et smil på læben, som han troede med at vække hende fra søvnen, hvis det skulle blive tilfældet. Hun ønskede dog ikke at sove her, da hun normalt ikke sov med de mænd, hun lå med. Hun havde desuden et arbejde, som hun ønskede at komme hjem til, men desværre kunne hun ikke benægte, at hun var træt. Det hjalp heller ikke på det, at han masserede hende, da det var ufatteligt dejligt, og ufatteligt trættende, som det fik hende til at slappe af. Hun gabte. ”Slappe af kan jeg gøre i døden..,” sagde hun dæmpet, til hendes ord måtte dø helt ud. Spændt var hendes krop måske, men det var bare hende. Hun kunne dog mærke, hvordan søvnigheden greb ind over hende, som hun knapt nok kunne mere. Hendes øjnelåg vibrerede let, som hun forsøgt, at holde sig vågen, som hun ikke gad sove her. Det endte dog med, at hendes øjne gled i, uden at hun observerede det, og kort tid efter blev hendes åndedrag tunge og rolige, som hun var gledet ind i søvnens verden.
// Out
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 29, 2013 16:22:45 GMT 1
Det var en frygtelig kynisk holdning som hun havde, men når det var sagt, så var det kun normalt for hendes slags og i hendes samfund, hvilket Jaredo sagtens kunne leve med, da de nok alligevel ikke så hinanden efter dette møde, og det havde han det egentlig også fint med, da han hadede når han blev betaget af en kvinde og det måtte man sige at han var blevet af hende her. Det var der dog intet at sige til, eftersom hun var en kvinde lige efter hans hoved, en kriger, en strateg, med kløgt og snilde, hun var bestemt og erfaren, i hans øjne var hun jo næsten perfekt, selvom der desværre var lidt ved hende, som han simpelthen ikke kunne fordrage og det var nogle af hendes holdninger, samt hendes kommandoer, da han hadede folk der forsøgte at bestemme over ham. Det var dog intet han gad til at diskutere med hende, da han ønskede at nyde det hele så længe det varede, men efter det ville han nok også nyde at han endelig kunne være sig selv igen. Han smilede let for sig selv. ”I dit samfund ja, ikke i mit, i vores samfund er mænd som er slaver, små skvat, og.. det er de jo sådan set også i jeres samfund, da I ser ned på dem, men visse er født til at være slaver og sådan er det,” svarede han med et kort skuldertræk, da han vidste at det ikke ville nytte at diskutere de to samfund med hende, da hun var bestemt på det område og det var han også selv. Han var desuden vant til at mænd var bedre end det. Han himlede let med øjnene, da hun tydeligvis kun tænkte på sig selv, men der kunne man heller ikke rigtig bebrejde hende, desværre for hende så gjorde han bare det samme og derfor havde han skam ikke tænkt sig at tage med hende. Han fnøs let til hendes ord. ”Der er intet større at tjene en mørkelvisk kvinde? Hm.. jeg ved ikke, hvad med at man tjener sig selv? Eller at man regere over et folk? Eller sågar et helt land? Åh jo, det vil jeg finde større endnu, end et lille kvindedomineret samfund,” svarede han med et kækt smil og lettere provokerende, da han igen ikke var enig med hende på det punkt. At hun nød Jaredos massage, var mere end tydeligt, hvilket han skam havde det helt fint med. Det var sjældent at han gav sig tid til kvinden på denne måde, men han kunne godt gøre særlige tilfælde af og til, og det måtte det så blive denne gang. Hun var desuden frygtelig anspændt alle steder, så hun havde brug for en ordentlig massør til at løsne alle muskler op, hvilket han var den helt rette mand til! Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han roligt lænede sig ned over hende. ”Jeg er sikker på at du er sexet som hidsig,” hviskede han hende kækt og drillende i det ene øre, som han blidt kyssede hendes skulder og videre ned over ryggen, inden han rettede sig op igen og fortsatte massagen. At hun ikke ville til at slappe af, forundrede ham ikke, og skulle hun en dag overbelaste sig selv, så var det hendes eget problem og ikke hans, hvor hendes død heller ikke ville påvirke ham det mindste, for han kendte hende trods alt ikke, og de så nok heller ikke hinanden igen. Han svarede hende dog ikke, men så hvordan hun langsomt gled ind i søvnen, hvilket fik ham til at smile. Han selv blev siddende og masserede hende færdigt, inden han selv krøb under dynen og ind til hende. Hun ville nok foretrække at han vækkede hende, men så ville hun sikkert bare tage af sted og.. det ville han ikke have endnu, derfor så lod han hende sove, hvor han selv lå og lyttede til hendes åndedrat, imens han nød fornemmelsen af hendes nøgne krop imod hans egen.
// Out
|
|