Out for a hunt?

[Deleted]

Fascineret var Jaredo af hendes person og væsen, hvilket han ikke kunne benægte og havde alt for svært ved at skjule. Han havde ganske vidst mødt andre der var som hende, da hun heller ikke var den første kvindelige mørkelver han stødte på – selvom det var sjældent nu om stunder – men alligevel havde hun formået at betage ham, hvor han rent faktisk var glad for at han hang på hende. Morende trak han på smilebåndet til hendes ord, hvor blikket forblev selvsikkert – noget der lå så naturligt til ham, da han trods alt var Guds gave til kvinderne. ”Så fantastisk som jeg er, og med det jeg er i stand til at give dig, så vil du uden tvivl have mere af mig, når jeg først er færdig med dig,” svarede han kækt og selvsikkert igen, som han tilmed blinkede lokkende til hende. På det punkt var han på ingen måder en nybegynder, hvor han vidste at han kunne sit kram og kunne skænke hende noget som hun uden tvivl ville nyde og ønske mere af. Alligevel ville hun være en udfordring, da hun ikke var som andre kvinder, for hun var den som ville have sin vilje, som ville styre showet, men så måtte han jo bare se om han ikke kunne holde på hende, for det kunne også ende med at han var den der gik, hvis hun ikke underholdt ham. Let hævede han det ene øjenbryn til hendes ord. ”Jeg nyder uden tvivl at have magten og være den dominerende, men jeg har intet imod at lade en kvinde dominere mig, hvis hun kan finde ud af at gøre det ordentligt og holde mig i skak,” svarede han sandfærdigt og med et legende skær i de isblå, klare øjne, som han ikke veg fra hendes smukke ansigt. Han havde skam intet imod at lade styre showet, men det skete kun, hvis hun kunne finde ud af det, ellers blev han kun irriteret og tog over selv, og hvilken kategori hun lå i, måtte de jo finde ud af, hun fremstod nok dominerende, men hvem sagde at hun i virkeligheden var det? ”Ak, der skal meget til, men du er da velkommen til at prøve,” svarede han drillende. Om han i det hele taget kunne skabes og formes på ny, var han i tvivl om, da hans psyke var så nedbrudt og ødelagt, at han snart ikke vidste ud eller ind. At hun lagde hånden mod hans brede og muskuløse skulder, da han kyssede hendes kind, vidste han ikke om skulle tolkes som en afvisning, dog tog han det ikke særlig tungt, da han alligevel trak sig igen. ”Nej, men jeg gik næsten ud fra at du havde nogen i dit arsenal af våben,” svarede han morende. Hun havde haft sværd og kniv på sig, og så var hun torturmester, plus hendes samfund bestod af at kvinder var krigere, så det skulle næsten ikke forundre ham at hun havde flere våben gemt under klæderne. ”Og hvorfor vil du absolut ikke fortælle mig dit navn? Hvis det alligevel er ligegyldigt for dig, kan du vel lige så godt fortælle mig det? Desuden vil jeg vide det, fordi det er sjældent at en kvinde gør mig betaget som du gør, og derfor vil jeg have dit navn. Og jeg kan ikke gøre noget for at gøre mig fortjent til det? Ikke det mindste?” spurgte han roligt og dog lettere stædigt.

[Deleted]

Underholdende var hans selvsikkerhed, men Tatiana betvivlede nu engang, at han kunne holde på hende. Det var der nemlig ingen mand der kunne, som de alle var til udsmidning efter brug. Hun havde desuden ikke brug for at hægte sig på en enkelt mand, da hun var en selvsikker og karrierebevidst kvinde. Derfor kunne hun sagtens leve uden den helt store kærlighed, som hun allerede havde gjort det ufatteligt længe uden de mindste problemer. Denne mand lignede desuden ikke en der ønskede en fast kvinde ved sin side, og derfor undrede det hende, at han talte til hende, som om han ønskede, at hun blev den kvinde. Det kunne dog godt være, at det bare var en principsag for denne mand, og at han derfor ønskede, at alle kvinder ønskede ham på den måde. Det ville alligevel ikke komme som den helt store overraskelse for hende. ”Hvorfor er det helt præcist i din interesse, at jeg gør mig de tanker om dig? Du slår mig nemlig ikke som den mand der finder en kvinde, og lever med hende i troskab. Jeg tror derimod, at du finder en sådan livsstil ufattelig kedelig,” kommenterede hun roligt og sendte ham et nysgerrigt blik. Selv gjorde hun sig skam ingen forhåbninger om, at hun ville være sammen med ham, og de derefter ville forelske sig dybt og inderligt i hinanden, hvor de ville stikke af sammen og bo på en lyserød sky. Sådanne tanker gjorde hun sig på ingen måde, men det var måske fordi, at hun aldrig havde mødt kærlighed, som hun selv var et fremstillet produkt, og ikke et kærlighedsbarn. Hun var nemlig blevet født, fordi hendes mor havde ønsket sig en efterfølger til storhed. Ikke fordi hun havde ønsket et barn, som hun kunne give kærlighed, som forholdet altid havde været mere arbejdsrelateret. ”Tror du ikke, at jeg ville være den rette kvinde til opgaven? Det rygtes trods alt, at der ikke skulle finde en bedre kvinde til dominering, end en af mørkelvisk afstamning,” spurgte hun, hvor hendes mine måtte blive helt lokkende. Som hun havde talt, havde hun valgt at rykke sig helt tæt på ham, så han kunne få en fornemmelse af hendes krop, mens hun sikkert havde placeret sin hånd på hans lår. Den lod hun kælent glide i en langsom bevægelse, mod hans lyske. ”En forhindring har aldrig stoppet mig,” sagde hun roligt og dog ærligt, som hun samtidig valgte at trække sin hånd til sig. Sit glas valgte hun at gribe om i stedet, hvor hun roligt tog en tår af den stærke rene væske. At han gik ud fra, at hun var i besiddelse af et par lænker, fordi han mente, at hun havde et helt arsenal af våben, slap hun en munter latter. ”Hvis du havde fundet mig på en anden nat, havde jeg garanteret et par lænker på mig, men det kan jeg desværre ikke sige, at jeg har i nat. En skam.. Jeg havde taget dem med, hvis jeg havde vidst, at jeg ville støde på dig,” sagde hun roligt, mens et lille smil måtte være at finde på hendes læber. Ærlig talt havde hun ingen lænker på sig i dag, men det kunne hun nu se, at hun skulle have haft. ”Det er skam ikke ligegyldigt for mig. Jeg nyder ikke at fortælle dig det, og hvem er ikke interesseret i en smule nydelse? Men fortæl mig, hvad har du i sinde at tilbyde mig til fordel for mit navn? Hvad tror du, at jeg kan have brug af?” spurgte hun sigende, som det kunne gøre det hele langt mere interessant, hvis han rent faktisk havde noget at tilbyde hende.

[Deleted]

Jaredo nød hendes person og væsen, hvor han var tæt på at sige at det var heldigt at han havde fundet hende, dog kunne alt endnu ændre sig og derfor var han ikke sikker på om det ville ende godt eller skidt, men det måtte tiden vise, hvor han skam var spændt på at se resultatet. Hans klare isblå øjne, hvilede på hende, som hun talte, skønt hendes ord fik ham til at rynke på næsen i en smule foragt, da han ganske vidst ikke brød sig om at binde sig til en enkelt person og kvinde, for det blev han nok aldrig i stand til. Han var en fri fugl, og han var endnu ikke klar til at falde til ro, hvilket han nok aldrig blev, men det var en meget almindelig ting i hans familie, da alle levede livet vildt og nød den frihed som var blevet dem givet efter deres onkels tyranni. ”Og hvorfor gør du dig overhovedet de tanker? Fordi man finder en person tiltrækkende er det ikke ensbetydende med at man falder for vedkommende og vil stable et liv op med dem,” svarede han med tydelig forargelse i tonen over hendes ord og at hun i det hele taget kunne finde på at sige og tro sådan om ham, for det var jo direkte absurd! Han ville ikke have et forhold til hende, bare fordi han ville nyde en aften med hende, og han kunne skam sagtens finde på at holde på en kvinde i nogle nætter, hvis hun var rigtig interessant, men i sidste ende gik det altid i sig selv og så blev hen for vant til den kvinde og søgte videre til den næste, så selv hvis han skulle holde på hende her i to nætter, så var det ikke ensbetydende med at han ville have resten af nætterne i hans liv med hende. ”Nemlig, det rygtes, hvem siger at det er sandt? Jeg er nød til at have beviser på det,” svarede han udfordrende og kækt igen, som smilet bredte sig på hans blege læber. Han var skam sikker på at hun sagtens kunne finde ud af at dominere en mand, da hun så ud til at nyde når hun havde kontrollen og styringen. At hun så var rykket tættere på ham og havde lagt hånden på han slår, fik ham til at spænde i det, hvor han nød hendes hånds bevægelse, skønt det kun blev kortvarigt, da hun hurtigt trak den til sig igen, hvilket han ikke var videre tilfreds med, men sagde dog intet til det. Han smilede blot til hendes svar, hvor han slet ikke ville sige hende imod, for han troede skam allerede på hende. Hun var nemlig ikke typen der lod noget komme hende i vejen for hvad hun ville have, ligesom ved ham selv og det kunne han godt lide. Latteren hun slap, var også noget han nød at høre, da det betød at hun ikke var helt så stivnakket som antaget til at starte med. ”Nu skuffer du mig jo helt. Men ak.. så er det lettere at gøre oprør,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. At hun så bare nægtede at fortælle ham sit navn, måtte faktisk irritere ham, for det var jo så simpelt som overhovedet muligt! Og hvad var problemet ved at fortælle ham det? Det så dog ud til at han måtte finde sig i det indtil videre. Som hun spurgte hvad han kunne tilbyde hende, fik ham til at trække kækt på smilebåndet, hvor han uden et ord, lænede sig mod hende, for at kysse hendes kind. ”Noget a la det -” Han flyttede læberne til hendes hals, for også at placere et pirrende kys der, ”- eller det,” hviskede han forførende, som han kyssede hende op ad halsen igen og afsluttede ved hendes kæbe, inden han trak hovedet til sig igen.

[Deleted]

Det overraskede Tatiana, hvor nærtagende Jaredo egentligt var, da hun kom med sine ord omkring troskab. Det havde ikke været ment som et angreb, men dybt personligt havde han tydeligvis taget det, hvor det lød som om, at han væmmedes ved tanken om, at hun overhovedet havde fået de ord ud af munden. Hendes hoved faldt let på sned. Hun vidste skam godt, at der var forskel på tiltrækning og foreviget monogami, men alligevel.. Det havde ikke været meningen, at han skulle have taget hendes ord så bogstaveligt, men det havde han tydeligvis. ”Jeg havde i hvert fald ret i én ting. Du går ikke ind for monogami,” kommenterede hun roligt, som hun ikke lod sig påvirkes af hans forargelse. ”Jeg er skam enig i, at man sagtens kan finde en person tiltrækkende, uden man videre er forelsket i personen. For tro mig … Jeg er ikke forelsket i dig. Du behøver derfor ikke at frygte, at jeg vil forsøge at lægge bånd på dig, og forhindre dig i at udleve din vilde livsstil. Den kan du skam trygt fortsætte med.” Hun fandt skam Jaredo tiltrækkende, som han var en flot mand. Det var dog ikke ens betydning med, at hun så dem sammen i et hus med have og to børn. Det var bestemt ikke sådan hendes tankegang var! Hendes liv passede desuden næppe til en kærlighedshistorie, da hun levede et barskt liv, som en mand næppe kunne indfinde sig med. I hvert fald hvis det var ægte kærlighed. Hvis der skulle være nogen, der ville indfinde sig med hendes liv, ville det formentligt være en mørkelver, men selv det ville næppe gå. Hun trak let på smilet, som han ønskede beviser, for … selvfølgelig ønskede han det. ”Det vidste jeg, at du ville sige,” sagde hun roligt. Hun ville skam gerne bevise det for ham, men alting til sin tid. De ville skam nå dertil, hvis bare han fulgte hendes tempo. Hun var skam vant til at dominere, og derfor tvivlede hun end ikke på, at hun var den rette til opgaven. Det ville dog blive svært for hende, hvis han brugte sin vampyriske styrke imod hende, da han trods alt var stærkere end hende, hvis han virkelig ikke gad følge hende. At han nød hendes berøring af hans lår, betvivlede hun end ikke. Det var dog kun en appetitvækker, og derfor trak hun sin hånd forholdsvist hurtigt væk igen. ”Bare rolig.. Jeg skal nok gøre det godt igen på anden vis,” svarede hun lokkede. Hun havde ganske rigtigt ikke lænker til at holde ham fast med, men det ville næppe hindre hende, da hun sagtens kunne føre sig frem uden. Hun kunne dog ikke benægte, at hun ville have nydt det, hvis de havde været der, da det altid gav hende en vis dominansfølelse. De kølige læber der først faldt mod hendes kind, og derefter over hendes hals, fik hende til at sukke nydende. Som han begyndte, selvom det ikke var meget, kunne hun mærke, at hun havde savnet at mærke en mand på denne måde. Hun havde ganske enkelt lyst til mere, og derfor måtte det ærgre hende, at han trak sig væk. Derfor valgte hun at tage sagen i egen hånd, hvor hun lagde hånden om nakken på ham, så hun begærende kunne trække ham med ind i et dybt kys. Hendes hjerterytme var steget en takt efter hans kys, hvor hun også måtte føle sig varmere, som hun mærkede de mere intime følelser i sig.

[Deleted]

Uforstående var Jaredo at hun i det hele taget kunne tro at han havde ment at de skulle finde sammen og binde sig til hinanden, fordi han var en selvsikker mand, der vidste hvad han kunne give indenfor det intime, hvor han var mere end sikker på at hun ikke ville blive træt af ham efter første omgang, da han havde rigtig meget at byde på. Desuden så lå det blot til ham at han var frygtelig selvsikker, da det var den type han var, derfor så blev han næsten helt ræd over at hun nævnte det for ham, hvor han blot sad og stirrede på hende, med den rynkede næse, hvor han helt kunne ligne en der end ikke forstod betydningen af monogami, selvom det var let at regne ud i forhold til samtalen. Han svarede dog ikke, da hans ansigtsudtryk måtte sige det hele, hvor han bestemt ikke gik ind for monogami, da han nok havde elendig kærestepotentiale, eftersom han slet ikke var klar til at tage det ansvar og kun holde sig til en enkelt og det var heller ikke en tanke som nogensinde havde bifaldt ham, eftersom han kunne lide tanken om at der var hundredvis, hvis ikke tusindvis af kvinder, der blot ventede på ham derude. Hendes følgende ord, fik dog hans mimik til at gå tilbage til den samme kække. ”Nå.. jeg er ellers sikker på at vi kunne have skabt en fin familie,” svarede han drillende, som han samtidig havde lagt en hånd mod hendes lår som han strøg ganske blidt, imens hans blik hvilede roligt på hende, selvom det morende skær viste at det hele var i sjov. Han ville nok aldrig slå sig til ro med nogen, selvom folk sagde at det først ville komme når man fandt den rette kvinde, der var det værd, men ærligtalt tvivlede han på at den kvinde fandtes. At hun vidste at han ville se beviser på at en mørkelver var den bedste til at dominere, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han lagde hovedet let på sned med en nysgerrig mine. ”Jamen hvis det er sandt, må du jo næsten have et ønske om at dominere mig,” kommenterede han morende, som han så afventende på hende. Han betvivlede end ikke at hun var perfekt til at dominere nogen, da han kunne se hvilken kvinde det var, og det var ikke den søde uskyldige type, som blot lagde sig under en mand, tværtimod nægtede hun det, da hun nok hellere ville dø end at lade en mand bestemme over hende, og den tanke fandt han morende. Hendes lokkende tone og hånden over hans lår, var noget som han nød, skønt det var ganske kortvarigt, hvor han håbede at der kom mere af det. ”Det vil jeg så se frem til,” svarede han sandfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende. Sukkene der forlod hendes læber, da han kyssede hende, var noget som måtte fryde ham, skønt det som hendes også kun var en appetitvækker og vise hvad det var han havde i tankerne, med det han kunne tilbyde hende. Han blev dog overrasket at det fik hende til at ønske mere, skønt han mere end glædeligt besvarede hendes begærende og dybe kys, hvor han selv lod en hånd lægge sig mod hendes baghoved, for at holde hende tæt, imens den anden hånd lagde sig mod hendes ene lår, for at give det et fast og lystent klem.

[Deleted]

Tatiana kunne skam godt fornemme, at hun havde sagt noget forkert, da hun havde valgt at bringe troskab og monogami på banen. Det var ikke fordi, at hun levede efter de principper, da hun aldrig havde været i et forhold, så hun forstod nu ikke, hvorfor han valgte at tage det så personligt. Det var trods alt ikke fordi, at hun ønskede at danne en familie med ham, da hun slet ikke så på ham på den måde! Når hun så på ham, så hun kun en nats nydelse. Ikke mere eller mindre. At han ønskede sig mere end det, tog hun sig ikke af, da det vel næsten var usandsynligt, at de overhovedet ville se hinanden igen. De havde trods alt undgået hinanden til i nat, så hvorfor skulle det hænde, at de mirakuløst sås igen? Hun havde i hvert fald sine tvivl om man ville det eller ej. ”Jeg er desværre ikke til familieidyl,” sagde hun kortfattet, hvor det også måtte være sandt. Hun var ikke en fødsel af en familie, men en mørkelver kvindes produkt, og personligt kunne hun kun se sig selv gå den samme vej. Hun tvivlede i hvert fald på, at hun ville finde kærligheden, hvor det blot skulle være hende og denne såkaldte mand. Det var et alment syn blandt mørkelvere, men ikke i den almene verden, da den nærmest afhang af forelskede og deres børn. Der var hendes holdninger og samfund bare langt derfra. At han i mellemtiden havde lagt sin hånd på hendes lår, kommenterede hun dog ikke, da hun rent faktisk kunne lide at blive berørt, når hun først havde budt vedkommende velkomment. Derfor lod hun de blide strøg blive, som hun forholdte sig ganske roligt. ”Jeg vil dominere dig, og du vil ende med at nyde det,” sagde hun roligt, som hun blot lagde kortene på bordet. Det måtte desuden være den type kvinde hun var, som hun ikke havde et problem med at sige tingene, som de var. Hvis hun mente eller ønskede noget, sagde hun det, som det var, som hun ikke pakkede tingene ind i et fint glanspapir. Hun ville gerne dominere ham, men på den anden side, så ønskede hun at dominere alle. Hun gjorde dog også arbejdet godt, så på sin vis måtte det være hende tilladt. Hun mente i hvert fald ikke, at han havde noget at brokke sig over. Slet ikke når han fik muligheden for at være sammen med hende for en nat. At det hele begyndte at udvikle sig, havde hun bestemt intet imod, da hun selv havde næret et ønske om at have ham tæt. Derfor sagde hun intet til, at hun blev pirret af hans kys, som det fik hende til at tage fat i ham og trække ham med ind i et ordentligt kys. Hun nød at mærke hans læber mod sine, som det kaldte på den stigende lyst i hende. Kysset holdt hun i et par lange sekunder, mens hun blot mærkede, hvordan hun blev varmere af deres læbers dans og hans hånds berøring af sit lår. Hun endte dog med at bryde det efter et godt stykke tid, hvor hendes blik faldt på ham igen. ”Køb os et værelse,” bad hun fattet, skønt de blå øjne måtte vise den lyst hun følte. En ny kommando var det, men hun tvivlede på, at han ville nægte den, når den tydeligvis gavnede dem begge. Det var trods alt til at gætte sig til, hvad hun havde i tankerne. Hånden lod hun let stryge over hans ansigt, mens huns hun betragtede ham, indtil han ville rejse sig og gøre, som hun sagde.

[Deleted]

Det var ikke fordi Jaredo som sådan tog det personligt at hun havde nævnt ham og troskab i en og samme sætning, han var bare mere forundret over at hun gjorde det, da det vel var mere end tydeligt at han slet ikke var den type mand? Han gik kun ind for en enkelt nats nydelse og så var han videre til den næste. Det kunne godt være at han så kvinden igen og at de ville få en tur under dynen igen, men i mellemtiden ville han alligevel have været en masse andre kvinder tætte, da han ikke lod en enkelt kvinde få nydelse og fornøjelse af ham. Han ønskede dem alle, eller dem som nu måtte falde ham i smag, og det ville nok aldrig ændre sig. Desuden ville det også blive svært at ændre ham, så totalskadet hans sind var, da han var psykisk nedbrudt og med hans onkels indlæring var han kun blevet en psykopat, som man egentlig gjorde godt i at holde sig væk fra, hvor han heller ikke havde lagt skjul på sin sindssyge lyst til at gøre andre fortræd, fordi han fandt det underholdende. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, da det skam ikke kom bag på ham. Han kunne desuden godt lide at hun var lidt mere som ham frem for den typiske kvinde, der ønskede at finde den helt store kærlighed og slå sig til ro og skabe en familie. ”Jeg kan ikke sige det kommer bag på mig, men fortæl mig.. jeg ved I går meget op i jeres samfund, så.. du skal vel have en mand for at videreføre din egen arv på et tidspunkt?” spurgte han nysgerrigt. Om hun så bare ville tage en tilfældig mørkelvermand tæt eller hvordan det fungerede anede han ikke, for måske hun ville holde på vedkommende? Han tvivlede lidt på det, men han måtte indrømme at han ikke vidste så meget om deres samfund, skønt han skam var betaget af det, da hun generelt måtte gøre ham nysgerrig og interesseret. At hun så lagde kortene på bordet og sagde at hun ville dominere ham, var noget som fik smilet til at brede sig på hans blege læber, da han skam ikke havde noget imod det, tværtimod lød det helt perfekt i hans ører. ”Jamen det vil jeg så se frem til,” svarede han roligt og ærligt, som hans blik hvilede morende på hende. Det måtte generelt more ham, hvor meget hun havde skiftet mening, da hun til at starte med havde været uinteresseret og tilmed havde været tæt på at gå og nu ønskede hun ham pludselig, som hun lystede efter ham, selvom det ikke kom bag på ham, for det var bare den effekt han havde på kvinder, så han havde vidst at han ville få hende i sin hule hånd før eller siden. At hun brød kysset og nærmest beordrede ham til at købe dem et værelse, trak han på smilebåndet. ”Jamen elskede.. vi har ikke engang nået at drikke op endnu,” svarede han drillende, som han tog om flasken og tog et par store slurke, inden han rejste sig op. ”Så kom med,” svarede han roligt, som han gik op til baren, hvor han igen rev to store mænd ned fra deres stole, så der var plads til ham, hvor han stadig drak af tequilaflasken. Han klappede let i bordet, hvor han fandt nogle penge frem til at betale med, hvor bartenderen gav ham et af de bedste værelser – han skulle bestemt ikke have et af de dårlige! Når alt kom til alt, var han en mand der gik op i kvalitet, det bedste og stil.

[Deleted]

Hvilket forhold Jaredo havde til kvinder, var Tatiana komplet ligeglad med. Hun klagede ikke, hvis bare der ikke hændte hende noget uønsket. Hun havde hørt historier om, hvordan han kunne blive en tand for voldelig, men så længe hun kunne holde den side af ham i skak, passede det hende udmærket. Hun var måske lidt af en slagsbror, men det var ikke ens betydning med, at hun ville ende som endnu et af hans ofre. Blikket lod hun roligt hvile på ham, som han spurgte ind til, hvordan hun eller hendes samfund videreførte deres slægt. Det irriterede hende ikke, at han spurgte, da hun vidste, at mørkelverne var anderledes på det punkt end som så mange andre racer. Hun vidste dog, at de andre racer ofte fandt deres metoder usmageligt, men det var hun ragende ligeglad med. Det var ikke dem der skulle leve i samfundet, men mørkelverne, og det var sådan de hver og en var blevet opdraget. ”Jeg vil formentligt gøre, som min moder gjorde, da hun ønskede mig.. Da hun ønskede sig et barn, udpegede hun en mørkelvisk mand, der syntes den stærkeste i hendes øjne. Derefter var de sammen for en nat, og bagefter levede de videre som om intet vat hændt,” fortalte hun roligt. ”Der er dog nogen mørkelvere der danner par, hvis de udvikler følelser for hinanden. De lever selvfølgelig sammen og er forbudt område.” Hvad han ville synes om hendes historie, anede hun ikke, men han burde vel bifalde den, eftersom han tidligere havde ment, at han kunne lide hendes stærke og uafhængige person. I øjeblikket var børn dog ikke en del af hendes tankegang, da hun endnu følte, at hun havde en masse at opnå på egen hånd. Det ville dog komme med tiden, som alle slægter skulle føres videre med tiden. Især når man værdigede sit samfund så højt, som hun gjorde. Selvsikkert smilede hun, som han så frem til at blive domineret af hende. Det var en handling hun altid nød at gøre, så på den led kunne det vel kun være en win-win situation. De fik i hvert fald begge som de ønskede. Hun løftede let øjenbrynene, som han pludselig begyndte på, at de manglede at drikke op, da hun bad ham om at købe dem et værelse. Dybt latterlige fandt hun hans ord, da hun tænkte, at en nat med hende ville vægte højere end et par slurke af en flaske tequila. ”Du kan drikke videre i morgen.. Mig har du kun for et par timer,” sagde hun kortfattet. At han så valgte at rejse sig, gjorde hendes mine langt mere tilfreds, da hun ikke så nogen grund til at spilde tiden. I øjeblikket befandt de sig nemlig i samme stadie, som de begge ønskede fysisk nærkontakt. Det kunne dog nå at ændre sig for hende vedkommende, hvis han spildte tiden for meget på ting, som hun ikke var interesseret i. Roligt rejste hun sig, hvor hun tog sin kappe med sig i farten, som hun fulgte ham op til baren. Yderst tilfreds blev hun, da han bad om et af de bedste værelser, da hun trods alt havde en forfængelig side som mørkelver, der gik op i rigdomme. ”Hvor meget tjener du helt præcist på din kro? Det er ikke ligefrem et beløb, der passer til den normale kroejer,” spurgte hun nysgerrigt, da det trods alt måtte være sandt. Der var selvfølgelig kroer der tjente bedre end aldrig, men direkte velstående var ejerne aldrig, som de vel mere levede et middelklasses liv. ”Eller er det din families penge?”

[Deleted]

Selvom de kom fra hvert deres samfund og det uden tvivl havde givet hende problemer mange gange, så gjorde det alligevel Jaredo en smule nysgerrig. Han var alligevel interesseret at vide hvilket samfund hun kom fra, hvad hun havde gået igennem, for at blive denne kvinde, selvom han havde sine egne tanker og ideer omkring det, for han vidste at det var et kvindedomineret samfund, hvor han havde sine ideer om at der var store forventninger hvis man fødte en pige, derfor ville det ikke forundre ham, hvis hun havde fået en hård opvækst, så hun var blevet denne hård og selvstændige kvinde som hun var i dag. En styrke som han nød, da det gjorde hende anderledes end så mange andre, skønt der uden tvivl var mange af hendes slags i hendes eget samfund, for hun var ikke den første mørkelver han stødte på, på sin vej, og de havde alle sammen samme attitude, selvom der var noget over lige præcis hende som betagede ham. Han nikkede roligt til hendes ord, da han ikke kunne sige det kom bag på ham. ”En hård og kynisk holdning, men.. praktisk, det skaber kriger frem for små savlende børn,” svarede han lettere anerkendende, som han ikke havde så meget imod deres måde at gøre tingene på, da de opfostrede kriger og ikke drømmende fjolser, selvom det eneste problem var at mændene var så lavt rangerede at de var små skvat, og der burde de nok hive mændene lidt mere op, så de ikke bare var på niveau med slaver, for det ville uden tvivl styrke deres race, men det gad han nu ikke blande sig i, da han kunne være ligeglad. At hun blev helt forundret over at han kommenterede deres drikkeri, måtte more ham, selvom han skam til hver en tid ville vælge hende frem for tequilaflasken, så der behøvede hun skam ikke at være bekymret. ”Et par timer? Og hvem siger ikke at du ønsker mere af mig, når først vi er færdige?” spurgte han gådefuldt, som han skævede til hende, skønt han ikke blev og spildte tid på at høre hendes svar, da han blot gik op i baren. At hun så spurgte ind til hans arbejde, fik ham til at vende blikket mod hende. ”Min kro skråstreg bar, er en af de mest eftertragtede i hele Dvasias, plus det er en af de største. Jeg tjener godt på den, selvom det ikke er det eneste arbejde jeg har. Og hvad der er min families penge er også mine penge, eftersom jeg er en af dem som bidrager til rigdommen,” svarede han i en kortfattet tone, som han tog imod nøglen fra bartenderen, kun for at vende sig imod hende igen. ”Og så går jeg op i kvalitet og at få det bedste af det bedste.” Han sendte hende et kækt smil, som roligt gjorde et hovedkast mod baglokalerne, som han begyndt at gå imod. Deres værelse lå som et af de bagerste, da det var i den ’rige’ ende. Han låste roligt døren op, inden han åbnede dem, så de kunne gå ind i et stort rum, hvor der var skab og kommode, en stor himmelseng i midten af rummene, et tilsvarene badeværelse, der også var af fin størrelse, hvor det var tydeligt at se at det ikke var af den bedste kvalitet, men den bedste som var her på stedet. Han lukkede roligt døren efter dem, hvor han igen låste døren, så de ikke blev forstyrret, hvor han ellers gik over og trak gardinet for, så sollyset ikke ville kunne trænge ind, når den engang stod op.

[Deleted]

Det var ikke just til at sige, at mørkelviske børn var en del af en kærlighedshistorie, fordi det var de bestemt ikke. Der var en lille håndfuld der var afkom af kærligheden, men de var tydeligvis i mindretal og derfor ikke videre betydningsfulde. Tatiana var bestemt ikke en del af den håndfuld, da hendes afdøde moder havde været en ufattelig hård krigerkvinde, hvor hun selv havde valgt at gå i hendes fodspor. Det var heller ikke til at sige, at hendes opvækst havde været en dans på roser, og af den grund var det ikke videre underligt, at hun var endt som kriger og torturmester. Hendes barndom havde nemlig bestået af mørkelvisk historie. Strategi og våbenføring, samt tortur, da mørkelviske børn blev trænet til at lære alle former for smerter at kende, inden de blev sat ud i krig. Det var et hårdt liv der avlede hårde personer, men det var der intet at sige til. Selv nød hun nemlig sit liv. ”Lige præcis. Mit samfund er muligvis ikke enormt, men det er også fordi, at vi kun producerer krigere, når vi føler behov for det. Vi får ikke fem unger, fordi det er vores drømmescenarie, fordi vi ønsker os en kærlighedsfamilie,” sagde hun roligt. Selv havde hun ikke oplevet, hvad man normalt kaldte for en moders kærlighed, da hendes opvækst havde handlet om disciplin og styrke. At han mente, at hun ville ønske mere af ham, når først hun havde prøvet ham, tvivlede hun nu på. Hun betvivlede ikke på, at de sammen kunne få en himmelsk nat, men mere for hende var det heller ikke, da hun blot ønskede at få sine lyster stillet og en omgang fysisk nærkontakt, inden hun vendte tilbage til sin dagligdag. Det var sådan hun kørte stilen, og hun forstod ikke, at han var så interesseret i, at hun blev ved med at ønske mere af ham, når han egentligt kun ønskede sig en nats morskab. ”Det siger du jo..,” sagde hun stille for sig selv, som hun blot valgte at følge efter ham. Op til baren fulgte hun ham, hvor hun blot ventede, mens han skubbede folk til siden og bestilte dem et værelse. Forarget blev hun ikke over hans opførsel, da den et sted var som hendes egen. Tilfreds blev hun også, som hun hørte, at de fik det bedste af kroens værelser, da det bestemt måtte falde hende godt ind. ”Og hvilken eftertragtet kro skråstreg bar tilhører i så fald dig? Måske jeg har været dig, eller måske er den i virkeligheden ikke så eftertragtet, som du går rundt og tror,” lød det stilfærdigt fra hende. Personligt kunne hun ikke videre komme på, hvilken en han skulle eje, men i så fald måtte han bare fortælle hende dets navn. ”Og jeg kan lide en mand der er interesseret i at spendere penge på kvalitet, sammen med mig.” Da han valgte at sætte i bevægelse mod værelser, fulgte hun på ny med, som det trods alt havde været hendes forslag, at de søgte til det mere private. At værelset lå i den anden ende af kroen, passede hende udmærket, da det betød, at de var væk fra armen og mere for dem selv. Direkte ekstraordinært så værelset dog ikke ud, men kønt var det da, som det havde det ekstra, som han havde betalt for. Hun så fattet til, mens han gik i gang med de mindre, men behøvede, foranstaltninger, som at låse døren og trække gardinerne for, så han ikke blev stegt lige pludselig. ”Tag plads i sengen,” bad hun kortfattet, mens hun selv gik over til kommoden, hvor hun til en start hang sin kappe ind.

[Deleted]

Spændende var hendes historie, da Jaredo allievel måtte finde hendes historie og samfund interessant. Det var meget anderledes end hvad folk var vant til, men det var næsten rart at der rent faktisk var nogle stærke kvinder derude i verden, som rent faktisk kunne tage vare på sig selv. Og selvom de ikke var ens, så havde de stadig været enige på mange måder, som der var fuldblodsracer og regeringen i Dvasias som de begge havde fundet elendig, ligesom den som i Procias, da de begge var imod blandingsracer, og til dels de andre racer, for hans egen familie var lettere raceracistisk og det var han også, da han så vampyrerne som race nummer ét, ligesom hun anså sin egen for at være det. De mindede også meget om hinanden, både i opførsel og med deres holdninger, hvor det altid var rart at blive bekræftet i sine holdninger, særligt når andre ikke rigtig forstod sig på én. Ganske vidst var de også uenige på mange andre måder, men det havde endnu ikke stoppet dem fra at komme godt ud af det med hinanden, da de endnu ikke var røget i flæsket på hinanden, som hun tilsyneladende var vant til. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Så du er en lille kriger, der aldrig har oplevet kærlighed. Så forundre det mig ikke at du er en hård negl,” svarede han morende, som han betragtede sig af hende. Det gjorde ham dog intet, da hun var en kvinde lige efter hans smag, hun tog hvad hun havde brug for og lagde ingen følelser i det, hvilket var noget som han kunne forholde sig til. Og denne nat ønskede han skam at nyde med hende, ligesom hun vidst også var interesseret i, sådan som hun nærmest havde beordret dem et værelse, hvor han også havde lagt mærke til hendes lyst og kraftige hjertebanken, da de havde kysset. At de så kom ind på hans bar, tog han ikke så tungt, selvom hun tidligere havde været uinteresseret i det. ”Bare fordi du ikke har været der, er det ikke ens betydet med at den ikke er eftertragtet, for det kan jeg naturligvis se på, så mange folk der er der hver aften. Desuden beviser det mere at du ikke kommer nok ud fra din lille hule du gemmer dig i og slår dig nok løs, men det kan vi jo ændre på,” svarede han, hvor et selvsikkert smil gled over hans blege læber. ”Men, den hedder Desmodus og ligger i Convento, et godt beskyttet sted for alle racer og de som har råd til at være der,” tilføjede han, som han gik mod baglokalerne og deres værelse. ”Åh, der er skam mere hvor det kommer fra,” svarede han kækt, som hun sagde at hun godt kunne lide en mand, der var interesseret i at bruge penge på kvalitet sammen med hende, selvom han alligevel havde sine tvivl omkring det, da hun ikke forekom ham som en kvinde der ville lade en mand forsørge hende uanset hvor rig manden så end var. Som de kom ind på værelset, var han kun tilfreds med det, da det ikke var den største kvalitet her, det var ikke som kvaliteten på hans egne luksusværelser på hans egen kro, men det var til at overkomme for en enkelt nat. At hun så igen beordrede ham, fik ham til at trække morende på smilebåndet. ”Og hvad vil du gøre? Voldtæge mig? Smukke, du glemmer at dette ikke er en krig og et slag, det er en hyggelig, hæmningsfri og afslappet aften,”” svarede han, som han i en hurtig bevægelse, endte bag hende, som hun lagde kappen fra sig, hvor han sneg sine arme omkring hendes liv, for at trykke hende blidt ind til sig. ”Og jeg er her for at forgude dig,” hviskede han kælent mod hendes ene øre, som han begyndte at kysse hende nedover halsen.

[Deleted]

Delvist sandt var det, at Tatiana aldrig havde oplevet kærlighed, da hun aldrig havde oplevet almindelig omsorg. Hun havde følt kærligheden der kom fra den samhørighed, der kom fra de mørkelviske kvinder, men det måtte også være det. Hun følte dog ikke, at hun nogensinde havde manglet noget, men det var måske også fordi, at hun altid havde fået fortalt, at landet ikke kunne ligge anderledes, end hvad hun var opdraget til, og hun var blevet opdraget af nogle af de allerhårdeste kvinder. Udefrakommende ville ofte finde det synd og mene, at hun var blevet skadet groft, men det var ikke hendes egen mening, og hendes mening måtte tælle langt mere end nogen andens. Det var desuden en anden ting hun havde lært; Lyt kun til dig selv. Hans ord trak hun ikke en mine til, da de ærlig talt ikke betød noget for hende. ”Er det nu du vil komme med en opsang om, hvilket tragisk liv jeg har, fordi jeg ingen kærlig moder eller fader havde, samt jeg ingen ægtemand har?” spurgte hun sarkastisk. Selv var hun ikke en kvinde der lod følelser komme i klemme, og heldigvis havde hun ikke videre på fornemmelsen, at han skulle være anderledes på det punkt. Opmærksomt lyttede hun, som han fortalte hende om sin såkaldte kro og bare. Hvilken en den videre skulle være, vidste hun ikke, og hvis hun skulle være ærlig, betød det ikke det største for hende. Hvis den virkelig var noget særligt, burde hun have besøgt den, da hun trods alt kom ud. Måske ikke nær så hyppigt som ham, men stadig.. ”Jeg kommer skam ud, vær tryg omkring det. Og jeg troede ellers ikke, at du havde i sinde at ændre på mig,” kommenterede hun sigende, som han direkte hentydede til, at han gerne ville gøre hende mere festlig. Ikke noget hun var videre interesseret i, da hun kunne lide tingene, som de var. ”Men hvis det er til nogen trøst, så har jeg hørt om det såkaldte sted.. Desmodus.. Jeg kan dog ikke sige, at det nogensinde har tiltalt mig, for jeg har tydeligvis aldrig været forbi stedet. Stedet er muligvis beskyttet, men jeg har ikke i sinde at rende ind i en by styret af vampyrer,” sagde hun ærligt, som de tog turen ned til deres givne værelse. At værelset var stedets bedste, faldt nu i hendes gode smag, om han ville det eller ej. Hun ville ganske rigtigt ikke lade en mand forsørge hende, da hun sagtens kunne klare det selv, men af den grund kunne hun godt lide handlinger som denne. Hun sagde dog intet til hans ord, som hun bare gik i gang med sit. At han så skulle være egenrådig og ulydig, fik hende til at sukke dæmpet, som han lagde armene om hende. Den mand lærte tydeligvis aldrig. ”Hvad jeg vil gøre, vil du se, når du gør, som jeg siger. Jeg troede desuden, at du havde været så klog og indset, at det kom dig til gode, hvis du fulgte mine små råd,” kommenterede hun sigende. Kyssene han begyndte at skænke hende, fik det igen til at krible og banke i hende, som hun på ny måtte blive påmindet, at hun rent faktisk havde lyst til ham. Det lød også tiltalende, at han ville forgude hende, hvor hun allerede nød hans kys, men for nu så hun helst, at han gjorde, som hun sagde. ”Du er her for at sætte dig på sengen,” gentog hun fattet.

[Deleted]

Hendes lille fortælling, rørte ikke nogen dybtliggende følelser i Jaredo, da han ikke rigtig havde nogen empati for nogen, da han ikke gad bruge sin tid på at høre på andre ynke over deres liv, for hvis folk ikke var tilfredse kunne de bare tage sig sammen og gøre noget ved det. Han var ingen medfølende mand og han havde intet imod hendes races traditioner, da han kun fandt det godt at nogen faktisk var så fornuftig og realistiske at de opdrog deres børn til at være krigere og ikke nogle tåbelige drømmere, som fik en helt forkert opfattelse af livet som ikke engang eksisterede. For livet var uretfærdigt og hårdt, hvor man skulle kæmpe for det man ville opnå og intet andet nyttede. Han trak let på smilebåndet til hendes ord og rystede på hovedet. ”Nej, det var nu ikke det jeg tænkte på. Jeg vil hellere sige at man skal leve sit liv som man vil, kæmpe for hvad man vil have og ikke lade nogen komme i vejen for én og det har din race forberedt dig på, hvilket jeg kun finder godt,” svarede han ærligt. Han fandt ikke hendes liv tragisk, men realistisk. Måske hun ikke havde oplevet kærligheden og bandt sig til én person, men det gik han heller ikke ind for, desuden så havde hun kærligheden fra sin race som hun kæmpede for, hvor hun ikke stod alene, men havde folk i ryggen, ligesom han havde sin familie og det var bedre end en kærlighed baseret på drømme og fantasi. ”Jeg behøver ikke ændre på dig som person, for at du kommer lidt mere ud og morer dig. Desuden er der ingen skam i at more sig og smide hæmningerne lidt, det vil du tværtimod kunne lære lidt af,” svarede han roligt. Han kunne skam godt lide hende som hun var, selvom der var visse ting han naturligvis var uenig i, men sådan ville det jo nok altid være. At hun så havde hørt om hans sted, men aldrig været der, fordi hun ikke brød sig om vampyrbyen, fik ham til at smile morende. ”Sig ikke at du er bange for at gå ind i Convento? Og jeg som troede at du var en stærk kvinde, der kunne nedlægge mindst ti vampyrer på en gang,” svarede han drillende, som smilet kun bredte sig yderligere. Det måtte dog irritere ham, at hun skulle beordre ham hele tiden, da det konstant gav ham lyst til at gøre det modsatte og gøre oprør. Han trak igen på smilebåndet til hendes ord, skønt han ikke stoppede sine kys af hendes hals, som han kunne mærke at hun nød. ”Men du glemmer at jeg er en mand, der nyder at gøre oprør, som gør hvad der passer mig, og som selv kan lide at dominere, desuden bør du rent faktisk være glad for at jeg ønsker at bringe dig nydelse, da jeg i det øjeblik ikke er egoistisk,” svarede han sandfærdigt og mellem sine kys, skønt han stoppede, og himlede med øjnene, da hun igen sagde at han skulle sætte sig over i sengen. Han sukkede let, som han trak sig væk fra hende. ”Se, hvis du skal kommandere mig rundt hele tiden, har du bare at være god og interessant, da jeg bliver muggen, hvis det bliver kedeligt og kede mig, gør jeg når folk tror de kan bestemme over mig,” svarede han i en kortfattet tone, som han satte sig på sengekanten, lagde armene over kors i en mindre afvisende attitude og stirrede køligt og dog afventende på hende. Hvis hun skulle blive ved med at stoppe ham, når han rent faktisk ønskede at bringe hende nydelse, så ville hun fortryde det.

[Deleted]

Tatiana var bestemt ikke en ad de drømmere, som kvinderne fra denne del af verdenen fødte. Hun havde skam sine mål, men de var også kun realistisk sat, efter hvor langt hun var nået, og hvor langt hun kunne strække sig. Hun brød sig ikke om denne del af verdens tankegang, da den gik i en helt anden retning end hendes folks, men det så denne vampyr utroligt nok ud til at forstå. Det var selvfølgelig muligt, at han blot gav hende ret, fordi han havde et agenda, men det var også muligt, at han rent faktisk var realistisk og så en fornuft i hendes tankegang. Det var selvfølgelig at de ikke var enige i alt, som han formentligt mente, at de mørkelviske mænd fortjente en højere standard, men den mening var hun vant til. Denne del af verdenen var nemlig mandsdomineret, hvor hendes var kvindedomineret. ”Det er sjældent at udefrakommende kan se sig enig i vores logik. Du er noget særligt, Jaredo, men det kan din del af verdenen vel heller ikke altid se,” sagde hun roligt, hvor det måtte være det sødeste hun havde sagt til ham under hele deres møde. Generelt var det store ord fra hendes side af, som hun gav ham et klap på skulderen, over hans holdninger. Det skulle ikke undre hende, hvis hans artsfæller ikke altid forstod ham, da han forekom hende anderledes, men det fandt hun kun positivt, selvom hans egne vel næppe delte hendes synspunkt. ”Problemet er bare, at jeg har det stik modsatte erhverv, end hvad du har, og mit kræver min tid frem for evindelig morskab. Du forstår det måske ikke, men det er mit valg, og jeg er glad for det. Jeg har det fint med, at jeg har muligheden for at skeje mig ud en sjælden gang imellem, når jeg morer mig, når jeg endelig gør det,” sagde hun sandfærdigt. De havde måske hvert sit billede om, hvordan et godt liv så ud, og hvordan man morede sig, men var det ikke vigtigst, hvis man selv var tilfreds med sit liv? Det mente hun i hvert fald, og derfor så hun det ikke anderledes end sådan her. ”Jeg er ikke bange, men jeg er realist, og jeg er ikke bleg for at erkende, at jeg ville stå overfor en svær kamp, hvis jeg skulle stå alene overfor ti vampyrer,” sagde hun ærligt, som hun bestemt ikke så nogen skam i det, og så var hun ligeglad med, hvad han ville mene. Som han kom over og kyssede hendes hals, måtte hun lade sit hoved falde en anelse på sned, så han kunne kysse hende. Hun ønskede ikke, at det skulle foregå på denne måde, men kyssende kunne hun skam godt give sig hen til i et par sekunder. Mere end det kunne det dog heller ikke blive til, da hun allerede havde udtænkt en måde, hvorpå det skulle foregå på. ”Det ved jeg, men du har selv udtrykt, at du finder tanken om at blive domineret af mig interessant. Det vil jeg ikke være i stand til, hvis du bliver ved med at kæmpe imod. Du vil desuden få muligheden for at bringe mig nydelse, selvom jeg gerne vil dominere dig,” sagde hun roligt, som hun skam var interesseret i, at han fik hende til at nyde. Der var hun skam egoistisk nok til at mere, at også hun skulle have noget nydelse. Tilfredst smilede hun, som han gav sig og satte sig over på sengekanten. ”Jeg lover dig, at du ikke vil kede dig,” sagde hun i en lokkende tone, som hun roligt vendte sig med fronten mod ham. Med et lokkende blik hvilende på hans ansigt, og med et svagt smil hvilende på de fyldige læber, gav hun sig ligeså stille til at knappe sin corsage op. Hendes fingre bevægede sig sikkert, men alligevel pirrende og indenfor hans synsvinkel, som hun krævede hans fulde opmærksomhed ved dette. Det sorte corsage faldt langsomt til jorden, hvor hun derefter gik i gang med skjorten hun bar indenunder, så hun langsomt blotlagde sin glatte og varme hud for ham.

[Deleted]

Om Jaredo var en realistisk mand, var svært at sige. Han var ikke det drømmende fjols, for hvis han ville have noget, jamen så tog han det ganske enkelt bare om han så skulle bryde alle landets regler for at få det. Han fulgte ikke engang vampyrernes codex, da han nok havde overskredet frygtelig mange af de regler, men det var han ligeglad med, da han levede sin egen vej, var sin egen herre, men dog havde han skam sine mål, såsom han gerne ville blive overhoved for selve slægten og generelt ville han gerne føre sin familie frem, men det var svært, når der i princippet var tre som bestemte; ham og hans to fætre, Nigel og Romain. Og enighed nåede de tre nok aldrig. At hun så pludselig blev helt sød, fik ham til at stirre på hende for en kort stund. Normalt ville han nok have kommet med en kæk kommentar og blive frygtelig arrogant og selvsikker, men alligevel var det næsten helt utroligt at hun sagde sådan, hvor han kort måtte se lettere skeptisk på hende, for at se om hun tog fusen på ham, men det så næsten ud til at hun mente det, hvilket rent faktisk kom bag på ham. Han trak langsomt på skuldrene. ”Folk anser mig for at være en psykopat, en alt for selvsikker og frembrusende mand og jeg tror ikke at der er særlig mange der kan lide mig,” svarede han ærligt, selvom et morende smil gled over hans læber ved tanken. Han var egentlig ligeglad, han havde ikke brug for andres meninger, da han nød at være det som ingen andre turde være. Han gad ikke være det som folk forventede af ham, da han så blev oprørsk. At hun så kaldte ham for noget særligt, det vidste han ikke helt hvordan han skulle forholde sig til, selvom han kunne gætte sig til at det var sjældent hun sagde det til nogen og derfor kunne han næsten beskylde hende for at tage fusen på ham. ”Jamen hvis du kan lide det, som det er, så synes jeg du skal fortsætte sådan, men derfor synes jeg stadig du bør lære at smide hæmningerne lidt og lade en forkæle dig i ny og næ, når han kan finde ud af det, i stedet for at kommandere ham rundt,” svarede han roligt, hvor han med en og han, naturligvis mente sig selv. At hun var ærlig og ikke anså sig for at være uovervindelig, var noget som han kunne lide, da hun i sandhed var en realist og det havde han faktisk respekten for. Derfor begyndte han heller ikke at håne hende. ”Måske. Men du vil være i sikkerhed på min bar og kro, da alle er velkomne og som sagt er sikkerheden i topklasse, desuden så vil du få alt serveret gratis, hvis du vælger at tage et kig forbi, det skal jeg nok sørge for,” svarede han med et skævt og kækt smil, som forsøgte han at lokke hende til sin bar. Han ville ikke have noget imod at se hende der, da han for en gangs skyld kunne sige at han nød en kvindes selskab, og det skete ikke tit. At hun lod ham kysse hende, tog han alligevel positivt, skønt det måtte irritere ham at hun skulle kommandere ham rundt hele tiden, da han ikke var en af hendes undersåtter, men det skulle hun nok finde ud af. ”Udmærket, så hvis mig hvad du kan,” opfordrede han hende, som han havde gjort som hun havde sagt og sat sig hen på sengen, hvor han blot så afventende på hende. At hun så begyndte at afklæde sig, med et lokkende glimt og et smil på de fyldige læber, fik ham alligevel til at løsne lidt op, som hun hurtigt fangede hans fulde opmærksomhed som ønsket, da de korslagte arme blev mere afslappet, så han ikke var nær så afvisende, som han før havde set ud. Hans hoved gled en smule på sned, som han så hvordan hendes fingre behændigt fik corsagen op, for derefter at begynde med skjorten. Han mærkede det krible i ham, som det fik lysten i ham til at stige, hvor det gav ham lyst til at flå tøjet af hende, men han gjorde intet, som han blot blev siddende og betragtede hende med et lystent blik.