On a new path?

[Deleted]

Det forundrede egentlig ikke Draq at Tiyanna var vant til at folk vendte hende ryggen, særligt hvis hun havde den angribende personlighed til at starte med, for det var jo lige før at hun også havde ’skræmt’ ham væk, eller nok snarere irriteret ham væk, da han ikke havde fundet sig i hendes tone, når han kun havde været der for at hjælpe, men nu hvor hun var faldet til ro og vidste at han intet ondt ville hende, så var hun rent faktisk ikke så slem igen. Hvad han kunne forstå, så var hun en ledende og stærk kvinde, da hun holdt styr på mange folk, og tilmed oprørere, så det forundrede ham egentlig ikke at hun var hård og det var ikke mange der kunne klare en hård kvinde, da de fleste blot ville vende ryggen til det, som hun netop havde oplevet, men han stod nu fast på at han ville hjælpe hende, da hun i øjeblikket var sårbar og ikke ville overleve, hvis hun skulle klare sig selv, da hun havde mistet sin hest og vinteren ville uden tvivl tage hendes liv. ”Tja.. det er mit eget valg at være utraditionel udseendemæssigt, hvor det er mit arbejde og det jeg har været igennem personligt i livet, der gør at jeg er endt som den mand jeg er, der nok er rimelig langt væk fra en elvers opførsel,” svarede han sandfærdigt, som han vendte blikket mod hende. ”Men hvis folk ikke kan acceptere dig for hvad du er, så er de ikke værd at spilde tid på,” svarede han roligt, som det trods alt ikke var alle, der var imod blandingsracer, han var faktisk ikke, da han havde arbejdet sammen med mange, som var fantastiske personer, selvom han havde set nogle dø i kamp. Han slog kort blikket ned til hendes ord, da hun skam havde ret. Han havde sit arbejde at tage sig af. ”Det har jeg ganske vidst, men jeg bliver indtil jeg er sikker på at du er okay og i sikkerhed, om det så tager nogle dage, desuden er vi ikke i krig i øjeblikket, så der er intet der haster, med at komme hjem,” svarede han sandfærdigt, som han så frem for sig igen og fortsatte med at føre hesten i den korrekte retning, hvor han gik ud fra at hun ville sige til hvilken vej de skulle, hvis vejen begyndte at skille sig. ”Tak,” svarede han roligt, som hun kondolerede, hvor det naturligvis gjorde ham trist, men det var mange år siden, så han var langsomt ved at være ovre det. Han fnes kort. ”Gjort for meget? Jeg har knap nok gjort noget, andet end at få dig op på min hest, hvilket virkelig krævede sit, samt givet dig et tæppe, det er jo intet!” svarede han morende, som hun trods alt havde været rimelig besværlig til at starte med. Når først han havde fået hende i seng og hun var blevet tilset, så kunne hun begynde at snakke, men selv der ville han ikke stoppe. ”Selv en adelig kan have et ulykkeligt liv. Statussen er ingenting, men du har ret, mange vil nok ikke forstå det, selvom jeg forstår hvorfor du rejste,” svarede han ærligt, da det måtte have været hårdt at blive efterladt af ens elskede. ”Nej jeg gør ikke. Desuden er mad en vigtig del af livet, så hvis du vil have æblet, så sig til,” svarede han roligt, som han blot så frem igen med et skævt og morende smil.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna følte blot, at hun var nødsaget til at være hård, for hun havde jo ikke rigtigt noget andet valg med et helt folk at styre og kontrollere, samtidig med at hun måtte holde frygten og uroen, samt panikken så langt nede som muligt. Hun var uden tvivl en kvinde, som var vant til at have mange bolde i luften, og derfor var hun temmelig sikker på at der ikke rigtigt var nogen fyre derude, som ville være i stand til at tackle hende, så hun regnede jo faktisk heller ikke med det, for hun var så langt fra den typiske kvinde, som man overhovedet kunne komme. At han var utraditionel, var på ingen måder noget som var typisk blandt elverne, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hende, for det vækkede en ellers ganske sjælden fascination i hende, og det var selvfølgelig også noget som gjorde sit, selv for hendes vedkommende. ”Jeg må også erkende, at du ikke minder mig om en typisk højelver.. eller en elver generelt..” erkendte hun med en rolig mine. Det var naturligvis noget som gjorde hende nysgerrig, også fordi at det ikke var noget som man så hver eneste dag. Han havde skam ret i sin udtalelse, men det ændrede dog ikke på at hun til dels kunne føle sig… ensom af den grund, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hende. ”Du har ret.. Sjovt, som alle dem jeg formår at åbne mig bare lidt for, skal vende mig ryggen..” Det havde jo ikke bare været Jason tilbage i sin tid, men Ayak og Raphael havde gjort det samme, og det havde jo faktisk gjort hende ked af det! At han var så obs på at hun skulle i sikkerhed, var naturligvis en tanke som gjorde hende glad, også fordi at det var en form for bekymring, som hun på ingen måder kunne sige sig, at være vant til. ”Det her er Imandra.. Og eftersom jeg har været så tæt på at det skulle gå galt, så går der nok lidt mere end bare et par dage, før jeg er fin igen.. Du behøver ikke blive,” endte hun med en ganske sigende mine, også selvom det var noget som hun faktisk mente, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Selv fik hun spist brødet op, inden hun igen tog omkring tæppet og lukkede det let om sig selv. Hun var virkelig ved at være godt kold, selvom hun virkelig forsøgte ikke at vise ham det, for han skulle ikke ende med at blive unødigt bekymret for hende! At kondolere var næsten bare på sin plads, for selvfølgelig var det trist, at det var det som skete, men de var nu bare en del af livet, og noget som man måtte acceptere og leve med. ”Ikke i din verden, måske.. Men i min, er det virkelig for meget,” endte hun ganske sigende. Selvfølgelig var hun glad for hans hjælp, for det var noget som hun uden tvivl havde brug for, for ellers ville hun ikke kunne klare det selv! Hun nikkede blot. Æblet ville hun ikke have lige nu. Elvisk brød mættet, og det var noget som hun faktisk havde det fint med. ”Det skal jeg nok.. Tak,” afsluttede hun roligt.

[Deleted]

Utraditionel var Draq når det gjaldt udseende, men når det kom til alt andet, gik han skam op i de elviske traditioner, ligesom han gik op i deres normer og hvad der nu ellers var, for der var han rimelig gammeldags og gik op i at det hele blev overholdt, det var også derfor han aldrig havde været en kvinde tæt før, da han aldrig havde været gift. Ganske vidst havde han været trolovet, men da han aldrig havde været gift med hende, så havde han aldrig været hende tæt. Desuden så var han ikke meget for at åbne sig, for det virkede til at alle døde omkring ham og han ønskede ikke at opleve flere tab, da det gjorde ondt, og det var også derfor han var frygtelig indelukket, når det kom til sine følelser. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Og er det så en god eller dårlig ting i dine øjne?” spurgte han nysgerrigt, som han lagde hovedet let på sned, for at betragte sig af hende. Om hun kunne lide at han var utraditionel, vidste han ikke, men der var ikke så mange fra racen der var så begejstret for det, da de gik op i at bevare udseendet intakt som det var, men for ham symboliserede det noget særligt. Han rynkede let brynene til hendes ord. Hun havde oplevet at alle vendte hende ryggen, hvilket egentlig gjorde ham ondt, for han selv kendte til det at miste, selvom det var fordi de var døde, hvor disse havde vendt hende ryggen og forladt hende og han vidste snart ikke hvad der var værst, for dem han havde mistet havde endnu holdt af ham og elsket ham, hvor de andre nærmest havde stoppet med at elske og holde af hende, medmindre der naturligvis havde været en anden årsag til at de var gået. ”Det gør mig ondt. Men måske du en dag vil møde en, som ikke vil vende dig ryggen. Du skal trods alt bare møde den rigtige,” svarede han roligt, som han forsøgte at opmuntre hende. Det ville trods alt ikke være sjovt at være alene resten af sine dage, og det fik ham også til at tænke på at han måske burde finde en kvinde og måske blive trolovet igen, da hans arbejde var risikabelt, og han havde måske ikke tiden til at vente på den ægte kærlighed. At der ville gå mere end et par dage, før hun var rask igen, forundrede ham skam ikke, selvom han ikke tog det så tungt. ”Måske, men jeg bliver hos dig, indtil jeg ved at du er i sikkerhed og vil klare dig,” svarede han sandfærdigt, som han skam ikke havde tænkt sig at sætte hende af på en kro, for så at gå igen, for tænkt hvis hun døde der? Eller det som var værre? Så ville han leve med dårlig samvittighed resten af sine dage. ”Desuden vil jeg gerne blive,” tilføjede han, så hun vidste at han ikke gjorde det, fordi han følte sig forpligtet, men fordi han havde lyst. Han rystede blot på hovedet af hende, da hun blev ved med at sige at det var for meget, for det var det jo ikke! Han tog roligt en skindpose op, fyldt med vand, som han roligt tog nogle slurke af, inden han rakte hende den. ”Lidt vand at skylle brødet ned med?” spurgte han venligt, hvor han ikke havde noget imod at dele sin mad og drikke med hende, for hun så ud til at have mere brug for den end ham.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det fascinerede jo faktisk Tiyanna, at Draq skilte sig så meget ud fra mængden, også fordi at det slet ikke var hvad man ville definere med noget af dette. Det gjorde hende nysgerrig, også fordi at hun slet ikke kunne mindes at have set en højelver skille sig så meget ud, udelukkende på grund af sin titel og sin status i samfundet. Hvordan det hele foregik der, vidste hun ikke, for hun havde ikke været der igennem frygtelig mange år, og det var jo heller ikke ligefrem fordi at hun kunne gøre noget som helst ved det, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun smilede svagt for sig selv, hvilket hun jo faktisk yderst sjældent gjorde nu om dage, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det er naturligvis en god ting. Hvis der er noget som jeg ikke kan tåle, så er det de gamle traditionelle hænger mig mildest talt langt ud af halsen..” Let trak hun på skuldrene, også selvom hun mente det. Det var faktisk noget som hun tog til sig, også fordi at hun faktisk nærede en form for.. respekt for ham, og det var noget som hun yderst sjældent gjorde overfor nogen i det hele taget, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun holdt tæppet godt om sig, i et forsøg på at holde varmen, også fordi at det på ingen måder var nemt for hende, og det var noget som faktisk irriterede hende, for hun følte sig svag, og det var slet ikke en fornemmelse som hun kunne have med at gøre! Hun rystede på hovedet. Tanken om kærlighed havde hun opgivet for længst, også fordi at hun havde det liv som hun havde, havde rejst de murer som hun havde, og hendes opførsel, var på ingen måder feminin, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hendes vedkommende. At han så stadig havde tænkt sig at blive, var ikke noget som hun havde noget imod som sådan, for selskabet kunne være godt. Desuden var han en spændende person, og det var også noget som gjorde sit for hende, for han var virkelig en spændende person. ”Det er jo det jeg siger.. du gør virkelig alt for meget for mig..” endte hun ganske sigende. Det var ikke fordi at det gjorde hende noget som sådan, for hun var faktisk.. taknemmelig for det. Der var tilsyneladende stadig nogen venlige procianere i denne verden, og den tanke glædede hende selvfølgelig. Som han rakte hende dunken med vand, tog hun let om den, også selvom det var med en let skælvende hånd, for hun var kold og hun var i den grad også træt, men det var noget som hun virkelig forsøgte at skjule, for det var slet ikke noget som skulle komme for meget frem! ”Mange tak..” endte hun ganske sigende, som hun selv hævede det til læberne, kun for at tage en god tår af det, inden hun skænkede det igen. Næsten automatisk krummede hun en smule i ryggen, hvilket næsten automatisk fik hende en smule tættere på ham, selvom hun ikke just tænkte på det. ”Du skal til venstre her,” påpegede hun sigende, som de nåede endnu en skillevej.

[Deleted]

Elverne fra samfundet i Procias, var ikke meget for at Draq skilte sig ud som han gjorde. Der var naturligvis nogen som respekterede ham for det og nogen som fandt det interessant, men han havde også fået frygtelig mange kommentarer om at det var for dårligt og at det var grimt for en elver, at han ikke værdsatte traditionerne højt nok, men gjorde grin med dem. Det var dog ikke for at gøre grin med traditionerne, for dem satte han skam frygtelig højt, da han havde gjort det for ham selv. Desuden var det noget lettere at kæmpe med kort hår, frem for det lange, særligt når man var i de krige som han var i. At hun så fandt det som en god ting, fik ham til at smile, da det altid var rart at der var nogen som kunne lide det og ikke fandt ham som en der gjorde grin med sit samfund, for det ville han da nok blive en af de sidste der gjorde! Hovedet lagde han let på sned til hendes sidste ord. ”Sig mig, taler du grimt om mit folk?” spurgte han med et hævet bryn, som hun sagde at de gamle traditionelle hang hende langt ud af halsen. Men der var frygtelig mange traditionelle i elversamfundet, mere eller mindre alle var traditionelle og bar det lange hår. ”Desuden så er jeg en af de gammeldags fra flokken, der tager vores traditioner meget højt,” tilføjede han roligt, som var det næsten ord der skulle få hende til at vare sin tunge om at nedgøre hans folk, da elverne var noget for sig selv, da de var et af de stolteste samfund i hele Procias, de var nok den race som var mest uafhængig af de andre, da de havde en hel verden for dem selv i Procias, der nærmest kunne have været et land for sig selv. ”Men hvorfor er du så ikke bare glad for at jeg gør de ting for dig? Være glad for at nogen endnu kan finde ud af at vise venlighed, for hvis du synes at dette er meget, så vent hellere til om et par dage og lad os se hvor meget jeg har gjort derved,” svarede han roligt og med et skævt smil. Han havde skam ikke tænkt sig at stoppe med at være god ved hende, eller stoppe med at udvise hende venlighed, Han lod hende blot tage om skindposen med vand og få noget at drikke, hvor han ikke sagde noget til at hun lænede sig mere tilbage mod ham, for hun kunne snart ikke andet, nu hvor de sad på en hest. Han nikkede roligt, hvor han førte hesten til venstre ved skillevejen, hvor han fortsatte ned ad stien. De havde alligevel redet i et godt stykke tid, hvor han lod hende om at guide dem, for så godt kendte han slet ikke Imandra. ”Er du født i Imandra?” spurgte han nysgerrigt. Hun havde jo fortalt at hun havde boet i Procias, og da hun både bar lyse og mørke racer i sig, var det næsten ikke til at sige, selvom hun havde sagt at Imandra var hendes hjem, men det var jo ikke ensbetydende med at hun var født her. Nysgerrig gjorde hun ham, hvor han gerne ville vide mere omkring hende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna respekterede skam elverne, men mange af dem havde bare en utrolig irriterende tendens til at tro, at de var meget bedre end alle andre, og det var slet ikke fordi at det gjorde det meget nemmere for hendes del. Hun var en som yderst hurtigt blev vred og frustreret, og det var altså slet ikke noget som hun kunne gøre det mindste ved, for det var nu bare sådan at det måtte være. At han skilte sig ud, havde hun det faktisk helt fint med, for det beviste da om ikke andet, at der var visse som kunne slippe de facader lidt, samt det gamle og ikke være så.. højrøvede som enkelte var, og det var jo faktisk noget som hun havde det ganske fint med i den anden ende. At han så tog hendes ord som fornærmende, havde slet ikke været hendes intention med dette. Slet ikke. ”Opfatter du da ordene som negativt i forhold til din race og dit folk?” spurgte hun ganske sigende, som hun vendte blikket mod ham, ved at stirre sig selv over skulderen og i retningen af ham i stedet for. At han var af den gammeldags slags, var slet ikke noget som hun sagde noget til som sådan. ”Der skal være plads til alle, og folk må jo gøre hvad de vil med deres holdninger og meninger, så lang tid jeg ikke behøver at være i nærheden af dem,” erkendte hun sigende. Hun var meget bestemt af holdninger og meninger, og derfor havde hun vel også svært ved at finde en mand i det hele taget? For hun var bestemt ikke ligefrem hvad man ville kunne kalde for en typisk kvinde, da hun faktisk ikke var særlig feminin, så det var ikke ligefrem noget som gjorde det meget nemmere for hendes vedkommende. Selvfølgelig var hun glad for de ting som han gjorde for hende, men det var bare.. mere end hvad hun var vant til og det var slet ikke noget som hun vidste hvad hun skulle gøre ved. Hun ville jo heller ikke ligefrem stå i gæld til nogen som helst! ”Det ændre ikke på det faktum, at du allerede har gjort mere for mig, end hvad jeg er vant til eller.. du burde. Jeg vil ikke stå i gæld til nogen..” påpegede hun sigende, som han drejede af mod venstre. Ikke fordi at det gjorde hende noget, for hun glædede sig faktisk til at komme ned at ligge efterhånden, for hun vidste, at det måtte være ved at nærme sig at blive en nødvendighed. Hun sukkede tungt, som hun kort lukkede øjnene efter en tår vand, for det gjorde uden tvivl frygtelig godt! At han viste hende interesse, var faktisk noget som hun godt kunne lide, da det heller ikke ligefrem var noget som skete særlig ofte. Folk turde vel ikke rigtigt at gøre det..? ”Det er jeg.. Min mor stak af fra slottet tilbage i sin tid, hvor hun fødte mig ude i skoven.. Der hvor lejren nu i dag ligger,” svarede hun ærligt. Selv havde hun ganske vidst været vidt omkring, hvor hun kun havde slået sig ned i Procias, fordi at det var Jasons hjem.. Hun havde bare været alt for dum, og gjort hvad han ville have, kun for at se ham skrotte hende bagefter, og det var noget som endnu gjorde hende vred!

[Deleted]

At Tiyanna valgte at kommentere Draqs race, var han ikke videre begejstret for, da hun fik det til at lyde så.. dømmende og som om hun var den raceracistiske, hvilket han ikke brød sig om. Han vidste godt hvilken holdning højelverne havde, hvor mange faktisk havde svært ved at vise Thranduil respekt, eftersom manden var skovelver. Han selv var dog vokset op uden den holdning, fordi hans far havde arbejdet tæt med både skovelver og andre racer, hvilket han også selv havde, så han tog det ikke så tungt, da han vidste at der skulle være plads til alle, for når alt kom til alt, så var de alle sammen brødre og søstre, fordi de kom fra Moder Natur. Han var dog ikke helt uskyldig på det punkt, da han nærede et had til mørkets racer generelt og særligt til mørkelverne, men det var også fordi at de havde taget alt fra ham af familie og det han holdt kær, hvor mørkelverne også havde tortureret ham i flere år og det var heller ikke noget som han tilgav bare uden videre. Han bar grimme ar på kroppen som beviste det, hvilket var noget som ville påminde ham resten af hans liv. Han kneb øjnene en smule sammen til hendes ord, da hun fortsat lød til at være dømmende over for hans slags, selv når han som højelver valgte at hjælpe hende. ”Mit folk består af et selvstændigt og stærkt samfund, der holder os til os selv og vi passer på hinanden, og dog kan vi være hjælpsomme overfor fremmede, som jeg er mod dig, så naturligvis tager jeg det personligt, hvis nogen taler ned om mit folk,” svarede han sagte igen, som han lod blikket falde til hendes, da hun så sig over skulderen. Han var måske anderledes når det kom til udseende, men han var en vaske ægte elver, der var stolt af den race han kom fra. Måske han ikke var helt ens, men hans folk var stadig respektable, og de kunne sagtens respektere andre, hvis de fik respekt igen, også højelverne, derfor brød han sig ikke om at hun talte sådan, når han netop lige havde hjulpet hende og endnu var i færd med det. Han endte med at fnyse til hendes følgende ord, som endnu et tegn til at hendes ord ikke behagede ham, skønt han undlod at svare på det, da han ikke ville være respektløs og sige noget der var fornærmende mod hende, selvom hendes ord ødelagde det positive blik han lige havde fået på hende, da hun mere eller mindre var som da han havde fundet hende; afvisende, nedladende og angribende. Det kunne dog ikke forundre ham at hun skræmte folk væk, hvis hun havde det sådan og blot dømte alle hun stødte på, for det kom hun ingen vegne med, men det var hendes sag og ikke hans. Han gad desuden heller ikke skændes med hende, da det ellers ville blive nogle lange dage. ”Du vil ikke stå i gæld til mig, jeg gør dette af egen fri vilje, og dermed kræver jeg intet igen,” svarede han sandfærdigt, som han blot så frem for sig og sørgede for at de ikke kom på afveje, men fulgte stien. Han nikkede roligt til hendes ord. ”Men.. Imandra er så langt fra Procias, så hvordan endte du der? Hvis du er født her i landet?” spurgte han nysgerrigt, så skulle hende eks vel have fundet hende her i landet? Eller måske hun havde rejst meget før i tiden? Han vidste det ikke, men nysgerrig gjorde hun ham alligevel.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det forundrede ikke Tiyanna at Draq tydeligt måtte blive utilfreds med hende, for det var han bestemt heller ikke den første som var. Hun udtalte sig om sin mening, og hendes indtryk af højelvere var ganske vidst ikke ligefrem det mest positive, men det var jo ikke ensbetydende med, at det ikke kunne ændre sig. Hun blev siddende og med blikket i retningen af ham, som hun havde valgt at kigge sig selv over den ene skulder, også selvom det holdt hårdt. Hun gav udtryk for sin mening, og så lang tid at der ikke havde været nogen til at ændre det for hende, så skete der jo heler ikke ligefrem noget. Som han fortalte hvordan han havde det med det, så lyttede hun faktisk. Hun smed det ikke bare til side og lod som ingenting, men hun lyttede faktisk til hvordan han havde det med det hele, for det kunne jo være, at hun faktisk kunne.. lære noget fra denne mand, og så var det jo heller ikke så skidt, at det ikke var godt for noget andet trods alt. ”Det er bare ikke umiddelbart mit indtryk af dem, men igen, så er det lang tid siden jeg har været i nærheden af Jer. Jeg har aldrig haft noget imod skovens væsner, hverken dyr eller menneskelige, skal du vide, Draq. Jeg er ikke ude på at tale ned om dit folk, for det er mig tydeligt at du er stolt af dem,” påpegede hun ganske sigende. Det var bestemt heller ikke fordi at hun var ude på at gøre ham utilfreds eller noget lignende. Hun vendte igen blikket frem for sig. At fortælle ham om sit eget liv, havde hun egentlig ikke noget imod, for hun havde klaret sig mod alle odds, og det var bestemt heller ikke fordi at hun kunne sige sig, at have haft det særlig nemt! Han havde allerede gjort mere for hende, end hvad hun egentlig brød sig om, også selvom hun selvfølgelig var frygtelig taknemmelig for den hjalp som han valgte at skænke hende. ”Det kan godt være, men jeg føler ikke, at jeg kan lade det her gå uset.. Praktisk talt, har du reddet mit liv,” påpegede hun med en ærlig stemme. Hun kunne skam godt se tingene som de var. Hun trak vejret dybt, som hun lod den ene hånd søge mod hendes ribben, for hun havde det bestemt ikke særlig godt. Imandra var måske langt væk fra Procias, hvilket hun vidste. Hun trak svagt på smilebåndet. ”Jeg mødte den mand som jeg troede jeg skulle leve livet med.. Vi etablerede os i Procias i hans land.. Vi fik en søn, og inden jeg så mig om, så gjorde han det slut med mig, så.. jeg forlod det igen. Når jeg ikke har nogen grund til at være der, så ser jeg heller ikke nogen grund til det.. Desuden.. Min race og min blanding.. skræmmer nok de fleste procianere..” påpegede hun med en rolig stemme, som hun svagt trak på skuldrene. Hendes liv havde som sådan aldrig været nemt, men af den grund, så var det selvfølgelig en glæde og ikke mindst en lettelse at.. hun faktisk kunne få lov til at komme lidt af med det.

[Deleted]

Det var vel kun klart at Draq blev fornærmet, når nogen talte ned om hans race? Hvilken fuldblods ville ikke det? Hvis han først begyndte at tale ned omkring halvblods og blandingsracer som hende, så ville hun uden tvivl også blive sur på ham, så det anså han kun for at være ret, da han ikke brød sig om at folk talte ned om hans væsen, når elver var respektable overfor andre, der også udviste dem respekt. Nogle kunne ganske vidst være højrøvet, særlig højelverne, men derfor kunne de også godt være hjælpsomme, præcis som han var overfor hende nu. Han så blot frem for sig, selvom hun så på ham, da han pludselig følte sig irriteret over hendes ord, da han slet ikke kunne se at hun havde nogen ret til at dømme hans folk, når han var her, en højelver, der rent faktisk hjalp hende, en fremmede kvinde, hvor han egentlig bare kunne være ligeglad. At hun så forsøgte at forklare sig, kunne det halvt lyde som en undskyldning, hvilket fik ham til at vende de smaragdgrønne øjne imod hende, skønt hans mine forblev alvorlig, hvor det kunne være svært at sige om han endnu var fornærmet eller om han ikke tog det så tungt. Han endte med at sende hende et smil. ”Udmærket. Din undskyldning er accepteret, svarede han roligt, uden egentlig at vide om hun undskyldte, men det kunne godt lyde sådan, når hun sagde at hun ikke havde ment at tale ned om hans folk. At hun så gik så vidt og sagde at han havde reddet hendes liv, fik ham til at blinke let med øjnene, inden han så lettere tænksomt ud i luften. Havde han reddet hendes liv? Det kunne der vel være noget om? Hvis ikke han havde taget hende med sig eller fundet hende i det hele taget, så havde kulden jo nok gjort det af med hende. Han havde dog ikke set sådan på det, desuden så krævede han heller ikke at hun stod i gæld til ham, bare fordi han hjalp hende og havde reddet hendes liv. ”Tja.. hvis du vil gøre noget for at vise din taknemlighed kan du lade mig hjælpe dig uden at kommentere det,” svarede han med et skævt smil, som han ikke ønskede noget af hende, for det manglede skam bare. Det beviste jo også bare at han var en hjælpsom mand, som mange fra hans race var, hvis man stødte på de rigtige, for ganske vidst var der de som ikke brød sig om at hjælpe fremmede, der kom fra udlandet, men sådan var han ikke, da han levede en smule udenfor elvernes holdninger på grund af det job som han havde. Han lyttede til hendes ord uden at afbryde hende, hvor det først var, da hun var færdig at han åbnede munden. ”Hvor er din søn så henne? Forlod du ham i Procias?” spurgte han nysgerrigt. Helt præcist hvor længe siden det var, vidste han heller ikke, men han var ked af at hun ikke havde kunnet stole på manden, det havde han til gengæld ikke prøvet ved de som han havde holdt kær, men til gengæld havde hans erhverv gjort at hans fjender havde gået efter hans kære og det havde kostet hans trolovede livet. ”Sandt.. procianerne er blevet meget varsomme, når det kommer til folk der har mørkets race i sig, om det så er fuldblods, halvblods eller blandingsracer. Særligt efter de mange angreb og de mange kriser vi har haft,” medgav han stille. Men man kunne vel heller ikke bebrejde Procias’ befolkning? Der var mange af mørkets racer som havde angrebet landet og forsøgt at nedlægge det, så det var kun klart at de var blevet påpasselige.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna forstod skam godt at Draq blev irriteret på hende, for det var egentlig ikke fordi at det var noget som kom synderlig meget bag på hende. Hun gav udtryk for sin mening, og det havde hun altid gjort, også selvom det var tydeligt for hende, at det ikke var en tanke eller holdning som han var meget begejstret for, så det var ikke noget som kom bag på hende. Det var jo heller ikke fordi at det var mange som kunne klare det, så hun var vant til det. Mange talte ned om varyler og andre blandingsracer, så det var egentlig ikke noget som hun tog særlig tungt, for hun var trods alt ved at være temmelig vant til det. Hun sukkede let og vendte blikket frem for sig endnu en gang. Hun var vant til at være utrolig hård, give udtryk for sin mening og det som var mere hårdt end det, så det at han tog sådan på det, var i sig selv, ikke noget som kom bag på hende som sådan. At han så tolkede hendes ord som en undskyldning havde ganske vidst heller ikke været meningen, men denne gang lod hun det gå, for hun ville ikke ligefrem gøre sig uvenner med ham. ”Udmærket,” afsluttede hun ganske sandfærdigt, som hun ellers blev siddende på hesten og mere ind mod ham. Hun havde brug for at komme ned og hvile efterhånden, og det vidste hun jo udmærket godt, og det var efterhånden en tanke som var ved at frustrere hende temmelig voldsomt. Han havde reddet hendes liv, for langt de fleste ville nok have ladet hende ligge, og derved lade kulden tage hende, for det var hvad der ville være sket, dersom han ikke var kommet forbi og taget hende med sig. ”Det er ellers krævende på et sted som det her.. Ingen hjælper hinanden mere, så selvfølgelig bliver det kommenteret..” påpegede hun med en ganske sigende mine. Ikke fordi at hun ville diskutere det, men for at lade ham vide det. Stedet her, var fuldkommen anderledes end Procias, og det var noget som selv hun måtte lære at leve med, også selvom det ikke altid var helt nemt. Hun rystede let på hovedet. ”Jeg tog ham med mig hertil. Min eks skulle under ingen omstændigheder have den tilfredshed ved at forlade mig og tage min søn fra mig,” endte hun med en ærlig stemme. Det kunne godt være, at hun ikke havde været særlig fair overfor ham altid, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre det største ved af den grund. Hun nikkede ganske sigende. Med alt det som var sket, så forstod hun skam procianernes reaktion og måde at betegne mørke racer eller bare dem med blandingen, for deri, indgik hun jo trods alt også, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for den sags skyld. ”Og det er alt sammen fuldt forståeligt. I det tilfælde, så kan du vel også godt forstå, at jeg ikke kan tage tilbage dertil igen? Jeg vil aldrig få fred, og de vil aldrig stole på en som mig uanset. Jeg hørte om angrebet ved det kongelige bryllup.. Det er jo forfærdeligt..” endte hun med en næsten bekymret stemme.

[Deleted]

Draq havde såmænd intet imod Tiyannas holdning, da han respekterede at de var forskellige, som han gjorde ved folk generelt, men det var måden hun sagde det på og talte om hans folk på, som han ikke brød sig om, da man trods alt kunne have en mening, men kunne lade den komme til udtryk på en ordentlig måde, og der havde han kun følt at hun havde talt nedladende om ham og hans race, hvilket var noget som havde gjort ham irriteret og fornærmet, for han forstod godt at mange ikke brød sig om højelvernes attitude, for han vidste godt at mange kunne være forfærdelige og det var skam ikke alle som han selv ville hænge ud med. Han vidste heller ikke om hendes ord havde været som en undskyldning, skønt det kunne lyde sådan og derfor accepterede han den, og da hun så sagde udmærket til det, gik han ud fra at det var fordi hun havde undskyldt. Og det var skam ikke hendes holdning hun skulle undskylde for, men måde hun havde talt om hans folk på, for når alt kom til alt, så var han en stolt elver, der ikke lod sig kues af andre. Han var måske ikke en sand højelver, ligesom han var utraditionel når det kom til udseende, men han gik op i elvernes traditioner og deres samfund. At hun så fortalte at folk ikke hjalp hinanden her, som folk gjorde i Procias, var skam ikke nødvendigt, da han godt vidste at Imandra havde været et lovløst land, hvor det var de stærkeste som havde overlevet, men så var der kommet en konge til, der vidst havde været noget af en tyran og som Tiyanna havde kæmpet imod og nu var der endnu engang en ny konge, som dog havde taget tronen med magt og intet andet. Derfor var landet nok stadig lige så barbarisk som det altid havde været, hvor folk stadig levede under deres egne regler. ”Det er så i orden, men det er altså ikke nødvendigt. Jeg hjælper fordi jeg vil og ikke af nogen anden grund, desuden så havde du været død hvis jeg ikke var kommet forbi, så selvfølgelig hjalp jeg dig. Og det er uden at du står i gæld til mig,” svarede han ærligt. Han ville ikke have at nogen stod i gæld til ham, medmindre han blev tvunget til at hjælpe en af mørkets racer, for det var godt nok de eneste at han var fordomsfuld overfor. At hun havde taget sin søn med sig, forstod han såmænd godt, da hun trods alt havde været moderen. Han kunne dog alligevel ikke lade vær med at smile, da det på sin vis måtte more ham. ”Du er en hård kvinde, Tiyanna, men jeg forstår dig godt. Du er desuden moderen og det har et barn mest brug for,” svarede han roligt. Det var typisk moderen der udviste varme og omsorg, hvor faderen typisk var hårdere, så det havde vel også kun været for det bedste for drengen? ”Og hvor er din søn så nu?” spurgte han nysgerrigt, for hvis drengen var lille havde han måske brug for hende? Men det var nok usandsynligt, da hun havde sagt at det var år siden, så knægten var jo nok stor nu, men så kunne det være at knægten kunne tage sig af hende? ”Folk vil nok have svært ved at acceptere dig, fordi du har to af mørkets racer i dig, men du har også to fra lyset og derfor har du måske en chance, også hvis du allerede har boet der før og tilmed har været grevinde, så må folk kende dig og det kan give dig en chance, men ja.. det er forfærdeligt alt det som er sket, det har gjort Procias frygtelig offensiv og det er gået ud over flere uskyldige som havde en mørk race, men som var god som dagen er lang.”

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var en utrolig hård kvinde, og det havde hun altid været, så det at hendes holdning og mening var kommet hårdt til udtryk, var ikke just noget som hun kunne gøre det mindste ved, for det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Når det nu endelig skulle være, så var det ikke fordi at hun havde lyst til at undskylde for noget som helst, men hun ønskede desuden heller ikke at blive uvenner med den mand, som lige nu havde valgt at redde hendes liv, for kulden ville have taget hende længe før alt andet, hvis ikke hun havde været så heldig og set dem passer hende på deres vej. Tilværelsen i Imandra var dog på ingen måder i orden endnu, og det vidste hun godt, og derfor følte hun slet ikke at hendes arbejde her til lands var færdig. Hvad hun så skulle give sig til derefter, vidste hun ikke, og det var næsten det som gjorde hende mest usikker på det hele, for hun brød sig slet ikke om at have det på den måde! Hun vendte blikket frem for sig, mens hun virkelig forsøgte at finde sig varmen, for det var skam ikke fordi at det altid var lige nemt! ”Det er måske nemt for dig at sige på den måde, Draq, men sådan foregår det altså ikke her.. Jeg står i gæld til dig.. Du har trods alt valgt at redde mit liv. Du kunne have ladet mig sidde.. Det ville langt de fleste have valgt herude,” endte hun med en sigende mine, for løgn var det bestemt ikke. Det kunne godt være, at landet havde fået en konge, men landet havde altid været lovløst og det var det jo trods alt stadig, for det var hvad folk levede efter, og kongen gjorde jo ikke ligefrem alverdens for at gøre noget ved det. En hård kvinde var hun måske, men det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende som sådan. En mor havde hun aldrig været god til at være, men hun havde forsøgt at gøre det så godt som det nu var hende menneskelig muligt. ”Jeg har gjort hvad jeg kunne.. Min søn har heller ikke set ham siden.. foruden en enkelt gang, hvor de tilfældigt stødte på hinanden.. Han er vred på mig på grund af det..” endte hun sigende. Hvorvidt om det hun havde gjort var rigtig eller forkert, vidste hun ikke helt præcist, men så vred som manden var på hende, så kunne det vel kun være… forkert? Hun vendte blikket stille frem for sig igen. Hvor hendes søn var nu.. det vidste hun faktisk ikke. ”Jeg ved det ikke..” svarede hun ærligt. Hun havde været på slottet i frygtelig lang tid, og så vred som den mand var på hende, så vidste hun da slet ikke hvor knægten var henne nu! ”Procianere dømmer uden at kende eller at vide, Draq. Jeg har måske en lys fortid der, men selv der var forholdene helt anderledes end hvad de er i dag.. Jeg vil ikke kunne tage til landet og påkræve mig folkets respekt.. De vil slet ikke respektere mig for noget som helst.. Jeg har jo ikke andre steder at søge til, end at blive her.”

[Deleted]

At Tiyanna blev ved med at sige at hun stod i gæld til Draq, forstod han ikke, for det gjorde hun jo ikke! Han havde måske reddet hendes liv, men noget måtte jo have fået hende til at ryge af hesten og få den til at løbe væk og hvis det var fordi han og hans mænd var kommet, så var det jo faktisk hans skyld at hun havde siddet der, og derfor så havde han kun gjort hvad der var nødvendigt. Det kunne også være at hvis de ikke havde været kommet forbi at hesten så ikke var blevet skræmt og så ville hun jo have reddet sig selv. Kulden ville dog have slået hende ihjel, hvis det ikke var tilfældet, hvilket han udmærket godt var klar over, og derfor havde han også tvunget hende med sig, da hun bestemt ikke havde været meget for det til at starte med, men det var nu bare sådan det måtte være i den anden ende, for det virkede til at det gik langt bedre nu, skønt hun havde valgt at nedgøre hans race og det fandt han sig dog heller ikke i. ”Det er måske meget normalt at I står hinanden i gæld her til lands, men jeg kommer ikke herfra og går ikke under jeres ’regler’, så du står ikke i gæld til mig, for jeg vil ikke have noget i retur,” svarede han ærligt og dog stædigt igen, da hun ikke virkede til at lade det ligge, hvilket halvt måtte irritere ham, når han virkelig ikke ville have at hun stod i gæld til ham, for det gjorde hun ikke! Det gjorde ham intet at de kom ind på hende og hendes liv, da han fandt hende spændende som person, og derfor måtte hun vel også have haft et spændende liv? I Procias havde hun levet og det gjorde ham naturligvis også nysgerrig, hvor han ikke kunne lade vær med at spørge ind, skønt han ikke ville tage en afvisning særlig hård, da han ikke ønskede at snage og hvis hun følte det, så ville han ikke genere hende med sine mange spørgsmål. ”Tja.. jeg tror i det tilfælde at det altid vil være et svært valg. Jeg kunne forestille mig at din eks føler sig vred over at han ikke måtte se sin søn, og at hans søn har mange spørgsmål og ønsker svar på hvem sin far er, men du har gjort hvad du fandt nødvendigt, og det er man til tider nød til i livet,” svarede han roligt, som han skam ikke ville dømme hende på den handling, for hun havde jo gjort hvad der var bedst dengang og taget drengen med sig, for knægten havde jo haft brug for sin mor mere end sin far i de helt små år. Han rynkede let brynene til hendes ord, da hun ikke vidste hvor sin søn var. ”Åh I skal nok se hinanden igen,” forsøgte han at opmuntre hende, da han ikke ønskede at gøre hende mere bange og frustreret end i forvejen, desuden hvis hendes knægt var stor kunne han vel også godt passe på sig selv? ”Jeg tror du undervurdere Procias. Nok mørkets væsner ikke har tilladelse der, men hvis folk kender din fortid vil jeg sagtens kunne tro at du vil kunne få ophold der igen. Til gengæld kan jeg ikke sige hvordan folket vil tage imod dig, for nogle vil nok tvivle, men dem er der trods alt altid, desuden skal man gøre sig fortjent til respekt, den kommer ikke bare, og du er en god kvinde, så jeg er nu mere end sikker på at du vil kunne vinde folkets respekt med tiden.”

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var utrolig nationalistisk og Imandra var og blev hendes hjem, også selvom hun ikke helt kunne se hvad hun kunne eller skulle bruge det til i den anden ende. Nu som det var sagt, så var hun sikker på og stod fuldkommen fast på, at hun skyldte ham for hvad hun havde gjort, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det ikke fordi at hun ville gå ham på nerverne eller noget lignende. At han så stadig benægtet det, var noget som et sted gjorde hende en anelse mere anspændt, for hun kunne slet ikke tåle at blive sagt imod, selvom det nu heller ikke var noget som hun just kunne gøre det største ved. ”Fint.. Hvis det er sådan du vil have det,” endte hun ganske kortfattet. Hun havde ikke mindst bare forsøgt at være.. imødekommende og ikke nær så stålfast som hun ellers plejede at være, da det var noget som primært faktisk formåede at skubbe folk væk fra hende. Ikke fordi at hun kunne gøre det største ved hende nu, så var det alligevel en tanke som gjorde hende en anelse ked af det et sted. Selv vidste hun godt at Jason var rasende på hende, over at have gjort det ved ham og ved deres søn, men hun havde gjort det hele i en god mening, selvom det nok var noget som de sværeste havde svært ved at se. Hun havde været utrolig ked af det og ikke mindst knust, og derfor havde hun gjort hvad hun kunne, netop for at knuse ham! ”Han valgte at forlade mig og vores lille dreng dengang, Draq.. Jeg finder det kun retfærdigt i at udsætte ham for nøjagtigt det samme, netop ved at gøre hvad der skal til, for at knuse ham mest. Jeg holdt min dreng for nar.. og jeg er kvinde nok til at erkende det.. Jeg ville ikke have de skulle have noget med hinanden at gøre,” fortalte hun med en ærlig stemme. Hun var ikke nogen god mor, og hun var ikke bange for at erkende det, for det var jo bare sådan at det var. Hun stirrede lidt ned af sig. Hun regnede faktisk slet ikke med at se sin søn igen, selvom det var hårdt at skulle indrømme, så var det jo egentlig bare.. en sandhed, selvom det var hårdt var indse, så var det selvfølgelig noget som gjorde ondt på hende, for hun var jo trods alt en mor, som havde forsøgt at gøre det godt nok. ”Jeg regner ikke med det..” erkendte hun med en ærlig stemme, som hun ellers blev siddende. Et sted så måtte hun jo næsten erkende, at hun savnede sit liv i Procias, selvom hun vidste, at det ikke just var et sted som hun bare kunne opsøge og slå sig ned i. Procianerne ville næppe tage vel imod hende, og nu hvor stedet her havde fået en ny konge som faktisk forsøgte at gøre det bedst muligt, så.. havde hun jo egentlig ikke rigtigt noget at lave mere. ”Jeg tror bare ikke det er stedet for mig mere.. Hvis jeg skal være helt ærlig.. Jeg ved og jeg forstår skam godt deres mistro til de mørke racer, men.. prøv at se mig.. Warlock og Necromancer.. Det vil de da næppe acceptere lige nu efter alt det som er sket,” påpegede un ganske sigende. Hun var jo trods alt nødt til at se realistisk på tingene, ellers endte hun da kun med at blive skuffet eller ked af det, og det ville hun nu selv mene at hun havde oplevet mere end rigeligt af!

[Deleted]

At Tiyanna blev halvt irriteret over at Draq ikke ville have at hun stod i gæld til ham, kunne han ikke rigtig tage sig af, for det var jo ingen dårlig ting. Han gad ikke have noget i gengæld for det han hjalp hende med, og hvis han endelig selv skulle få brug for hjælp, så kunne det være at hun ville hjælpe ham på det tidspunkt? Det ville han hellere have, da han gik ind for gensidighed, men på den rette måde og ikke fordi man stod i gæld til noget, for det kunne også være at han aldrig ville få brug for hendes hjælp og så ville hun slippe for at skulle bruge tid på ham, hvilket han var ligeglad med, for han havde skam god samvittighed over at hjælpe hende og det var det vigtigste for ham, han ville dog ikke have noget imod at se hende igen, også for at være sikker på at hun havde det godt, da han næsten kunne fornemme at hun gerne ville blive her i landet og han forstod hende såmænd godt, for det var jo ikke lidt at flytte til et andet land, skønt hun havde gjort det før. ”Og det er det,” svarede han ærligt, da han ikke ville have at hun stod i gæld til ham, for sådan så han ikke på tingene, om det så var sådan det var her til lands, men han kom ikke herfra, så han gik vel udenom lige den regel? Han endte med at rynke let på næsen til hendes ord. ”Jeg forstår udmærket godt at du har været knust og jeg kender alt for godt til følelsen om at ville have hævn, men.. det kommer der aldrig noget godt ud af det med, og det kan du jo bare se; din dreng er nok ikke særlig begejstret for ikke at kende til sin far. Jeg vil dog sige at det var retfærdigt at du fik sønnen, når din eks valgte at forlade jer, samt at du er drengens mor, men at holde knægten væk fra sin far på grund af hævn, går jeg nu ikke ind for,” svarede han ærligt. Han kendte godt til det at ville have hævn, da han havde det på samme måde med mørkets væsner, men.. det var udmattende at være vred og hævntørstig hele tiden, man måtte komme over det som var sket med én af grusomme ting, skønt det kunne være svært. Han forstod sig på hendes valg, men han kunne ikke sige at han støttede det optimalt, da man ikke kom nogen vegne med hævn. Han rynkede let brynene til hendes ord. ”Og hvorfor skulle I ikke se hinanden igen?” spurgte han forvirret, da han ikke kunne se grunden til det, medmindre det var det med at hun havde afholdt knægten fra at se sin far? Men knægten måtte jo stadig elske sin mor, da han var opvokset hos hende, så knægten ville jo nok tilgive hende med tiden, det var han sikker på. Han nikkede svagt, selvom hun nok ikke så det, da hun sad foran ham. ”Det kan du have ret i. Folk er blevet frygtelig mistroiske, det er næsten en skam, da procianerne altid har kunnet se det gode i folk og givet dem en chance, men det kan man godt sige er blevet ødelagt med det onde som er sket,” medgav han stille, hvilket han ikke just var særlig begejstret for selv. Han red hesten i et roligt tempo, hvor han næsten gik ud fra at de snart var ved byen, for de havde reddet i et godt stykke tid efterhånden.