Post by Tiyanna Direshade Acheron on Jan 20, 2011 20:15:50 GMT 1
Tiyanna Lúthien Direshade
Alder
1486 år gammel – Hun ligner dog en på omkring de 23
Race
Holy Grail – Nymfe og Elver efter sin mor og Warlock og Necromancer efter sin far
Job
Uofficielt er hun prinsesse i Imandra, men er kendt som rebellernes leder
Våben
Tiyanna er mere eller mindre som et våben i sig selv. Hendes stædighed, hendes vilje og det at hun ved hvordan hunvil have tingene, gør at hun ikke hæmmer i noget som helst! Hun har sin magi, hun har sin kvindelige charme og specielt også som nymfe og elver, så er det en generelt farlig kombination i sig selv. Hun er en utrolig dygtig bueskytte, hun er talentfuld med hendes brug af mindre våben og hun er ekstremt god ti at tale sig ud af de pressede situationer hvis det i sinde, også skulle ende med at opstå. Hendes stædighed er en dog enorm styrke, eftersom hun formår at koste rundt med de mænd som har formået at lægge sig under hende, for ikke at glemme den mørke magi og necromanci som hun i den grad også øver med og forstår sig på at kontrollere til en vis grænse.
Status
Ugift og ikke i nogen former for forhold
Udseende og tøj
Tiyanna er en flot, køn og slank kvinde, som formår at benytte sig af sin krop til det ypperligste! Nymfen i hende har skænket hende de flotte former og den slanke figur, hvor elveren i hende, har skænket hende de let spidse høre, den utrolige hørsel og det skarpe blik. Hun har en meget tydelig feminin figur, slank, ikke for mange muskler og ellers de klare feminine træk i ansigtet. Hendes øjne er helt isblå og hendes læber er let fyldige og har en flot yndig rosenrød farve. Hendes hår er mørkt, hendes buer er flotte og plejet og hendes hud er næsten uden skavanker. Over den ene skulder og halvvejst nedover ryggen efter en mindre kamp hvor hun endte i baghold.
Foruden dette, så går hun kvindelig klædt i form af kjoler, selvom hun ikke er den som gør mest ud af sig selv som sådan. Selvfølgelig passer og plejer hun sig, men hun gør sig bestemt ikke til for fyrene på den måde. Hun går som regel i en grå kappe, små stofsko og med et løst bælte omkring livet, hvori hun har skeden til hendes kniv og på ryggen har hun kobben til hendes bue og til hendes pile, i og med, at det er for farligt for hende, at skulle gå uden dette.
Personlighed
Tiyanna er virkelig en svær en at skulle regne ud til tider, ganske enkelt fordi at hun formår at veksle mellem det gode og det mørke i hende. Hun har sine dage hvor hun virkelig er en tydelig elver, en nymfe og er rigtigt i det drillende humør og så er der de dage, hvor man i den grad også gør mest klogt i bare at holde sig langt væk fra hende, hvis man ikke vil ende med at blive et hoved kortere. Hun er vel det som man snildt kan forbinde med en ledertype, da hun er ekstremt veltalende, hun ved hvordan hun skal føre ordet i forsamlinger, alene med folk, børn eller lignende, hvilket samtidig også viser hvor tilpasningsdygtig hun er til det som faktisk må findes omkring hende. Hun er frygtelig god til at holde hovedet koldt, vise og bevise sit vær, hvor det er forbandet sjældent at hun i det hele taget vurderer at bakke ud for en udfordring, for hun vil bestemt ikke vise sig som en kylling eller en kujon! Hun er frygtelig glad for skoven, naturen og dyrene, hvor elveren slår ind i form af, at hun ikke vil skade de levende og blomstrende træer. Hun tager gement det som er dødt eller godt på vej, bare for at tvinge det ud af dens lidelse. Hun er som regel i humøret, hvor hun ikk er bange for at dele øretæver ud og hun gør det så sandelig også hvis det skal vise sig at blive direkte nødvendigt! Til tider elsker hun at være i nærheden af folk, men det forekommer dog også, at hun helst vil være alene, hvilket er i de stunder hvor hun ender med at komme til at tænke på hendes kære mor. Ikke fordi at hun nogensinde har kendt hende, da hun døde i barselssengen for mange år siden, men det i sig selv, har skænket hende et unaturligt had til det mandlige køn, for ikke at glemme, at hun heller ikke har været mest heldig i nærheden af dem, så det spiller i den grad også meget ind. Hun er hård i det ydre, selvom hun er en lille pige i det indre, som skriger på den rette opmærksomhed. Hun er en hård leder, hun styrer med jernhånd, ganske enkelt fordi at hun ikke kender til andet den dag i dag. Hun har prøvet det at være blidt og sød som et lam og det slog fejl. Nu hælder hun til den anden side og det er der hun lever den dag i dag.
Fortid
Tiyanna er kommet til verden ude i skoven. En voldsom og stormende aften uden nogen direkte former for professionel hjælp. Den hemmelige lejr dybt ude i skoven blev hendes hjem, da hun kunne være der i ren og skær tryghed, som hun ikke havde formået at kunne få andre steder. Hendes mor døde i barselssengen, selvom det nu først var noget som hun magtet at forstå sig på efter flere år. Hun voksede op blandt de mennesker som hun formåede at kunne kalde for tante og onkel. Hendes mor havde skænket dem den forældremyndighed over hendes lille datter inden hun døde. Hun nåede dog at navngive sin kæreste lille pige. Hun fik navnet Tiyanna.
Tiyanna var en livlig lille pige som viste frygtelig god energi, gode tendenser og det hele. Man ville jo næsten tro at hun havde arvet mest fra sin mor fremfor sin grusomme far, hvilket hendes onkel og tante var noget så frygtelige glade for i den anden ende. De passet på hende som var hun deres egen, fortalte dem om alt det som de fandt nødvendigt for hende at skulle lære og specielt i et land som Imandra som stod så kraftigt i forfald på grund af hendes egen far. De ville ikke skjule noget som helst for hende, så Tiyanna er vokset op med sandheden omkring hendes familie, hendes forældre og hvad hun egentlig var. Som lille tog hun det ikke så tungt, hun vidste at hendes mor passet på hende og så på hende fra himlen, men som hun blev større, lagde hun selv mere og mere alvor i det; Hun var jo en prinsesse!
Tiyanna fortsatte sin opvækst og den var god og lykkelig på sit vis. De havde heller ikke meget at gøre godt med, i og med at Inkarnos hærgen i landet næsten mått eudsulte og drive hele landet i ren og skær fattigdom. Det var noget som virkelig måtte gå hende på! Hun var ikke mere end de 10 år, da hun begyndte træningen for at mestre enkel våbenbrug og kontrol, da det kunne vise sig at blive meget nødvendigt og næsten livsnødvendigt for hende at lære.
Som udseendemæssig af 15 år, så valgte un at rejse lidt hjemmefra, kom ud for at møde lidt andre mennesker og se den store verden som den måtte være omkring hende. Hun endte i landet Procias. Hvad det hed, var slet ikke noget som rørte hende det mindste på nogen måde. Hun faldt til i skoven, lærte at leve som en elver og hun nød virkelig også den tanke at være i skoven og lidt blandt sine egne. Her mødte hun også en mand – En mand som faldt hende direkte i smag allerede med det samme. Det var føste gang at hun for alvor måtte sidde igen med en følelse som hun gjorde det; De blev forelsket og der gik ikke lang tid efter det, så blev de gift. Mørket i hende blev fortrænget og nærmere glemt for hende, selvom det hårde og faste stadig måtte være en del af hende, så formåede han også at få hende til at slappe af, viste hende at verden ikke var sådan som hun havde kendt den i Imandra. At manden var hertug på daværende tidspunkt, var kun noget som talte storslået positivt for hendes del! Deres glæde og lykke var nu temmelig kortvarig. Hendes mand faldt bort under ukendte grunde og årsager allerede ganske få år efter deres ægteskab og efterlod hende med den store titel alene. Sorgen overmandende hende som aldrig før, den fortrængte det gode, som hun faktisk havde brug for andre ved sig. Her kom Jason ind i billedet. En særdeles fantastisk mand i hendes øjne! Igen måtte hjertet løbe af med hende, de kom tæt og mere tæt end det som sikkert godt var for deres vedkommende. De blev begge forelsket og han endte med at falde på knæ, hvor hun uden tvivl endte med at takke ’ja’ til ham. De blev forlovet og hun endte gravid med deres fællessøn. Imellemtiden, så gik det galt mellem hende og Jason. Ganske ko rt efter fødslen af deres kære lille søn Adelio, så gik de fra hinanden, hvilket tog frygtelig hårdt på hende, selvom hun måtte erkende, at det var til det bedste.
Tiyanna fik ganske enkelt nok. Procias var slet ikke et land for hende, så hun valgte at opsige sin plads som hertuginde og tog tilbage til Imandra, hvor hun bosatte sig i skoven. Hendes erfaring udefra, var noget som gav hende en skræmmende stor fordel. Hun samlede sig en mindre gruppe af mænd som selv var lige så utilfredse med hvordan det stod til i Imandra og samlede dem i skoven, hvor de udgjorde gruppen som blev kaldt som rebellerne. Hun beskyttet sin søn med alt det som hun kunne og selv den kære lille Adelio endte med at vokse op med et mindre had til sin far. Hun blev leder og rebellerne blev kun flere og flere, hvor de endte med at begynde en mindre leg i form af ’Robin Hood’, hvor af det kraftigt var noget som måtte gå ud over hendes egen ’kære’ gamle far, da det er ham som sidder med den store pengepung i Imandra.
Minder
- Hendes opvækst i Imandra
- Da hun valgte at rejse til Procias
- Ægteskabet med den daværende hertug af Procias, selvom det var kortvarig
- Forlovelsen med Jason
- Hendes liv ellers i Imandra sammen med hendes søn Adelio, selvom han nu er blevet så stor at han lever sit eget liv
Styrker
+ Talentfuld indefor mørk magi, da hun har warlockblodet i årerne så er det nok en af de racer som vejer tungest i hende.
+ Ekstremt veltalende da hun er vant til alt fra babarer, rebeller til folk i byen og af de størrere stande i form af adelsmænd, så ved hun hvordan hun skal opføre sig.
+ Lærernem, da det har været afgørende for hende! At lære våbenbrug, overlevelse, tilpasning og strategier, har været nødvendigt siden barnsben.
+ Meget tilpasningsdygtig i og med, at hun har levet i skoven hele livet. Er vant til at klare sig godt for lidt.
+ Necromaci da det også er en mørk og stor del af hende. Ikke i så stor en grad, men sammen med warlocken, så udgør det klart en trussel.
Svagheded
- Et iltert temperament hvis man trigger det selvfølgelig. Blandingen af lyse og mørke racer, gør hendes indre til en kæmpe slagmark.
- Tydelig stædighed, da hun ved hvad hun vil have og hun hæmmer bestemt heller ikke før hun har fået det som hun vil.
- Følelser generelt, da hun er frygtelig bange for at blive såret, dolket i ryggen eller lignende, så går hun alligevel med den lille prinsessedrøm i det indre.
- Fortid i og med, at hun kender til hendes mor, hvem hendes far er, selvom det ikke just gør hende stolt af det. Det har gjort hende til en meget lukket person, da hun ikke er meget for at snakke om det.
- Mænd generelt, i og med, at hun har for vane med at placere dem i den samme bås. Hun er bestemt ikke meget for at give dem for mange chancer, da hun også har følt sig svigtet før.
Kendetegn
Arret som hun har over sit ene skulderblad efter en mindre kamp. Dette er tydeligt når hun ikke bærer kappe.
Andet
Hun har været gift en enkelt gang og forlovet en gang også. Oveni dette, så har hun en søn – Adelio og Jason som er rådgiver i Procias, er knægtens far.
Tilholdssted
Imandra
Signatur
Liv Tyler
1486 år gammel – Hun ligner dog en på omkring de 23
Race
Holy Grail – Nymfe og Elver efter sin mor og Warlock og Necromancer efter sin far
Job
Uofficielt er hun prinsesse i Imandra, men er kendt som rebellernes leder
Våben
Tiyanna er mere eller mindre som et våben i sig selv. Hendes stædighed, hendes vilje og det at hun ved hvordan hunvil have tingene, gør at hun ikke hæmmer i noget som helst! Hun har sin magi, hun har sin kvindelige charme og specielt også som nymfe og elver, så er det en generelt farlig kombination i sig selv. Hun er en utrolig dygtig bueskytte, hun er talentfuld med hendes brug af mindre våben og hun er ekstremt god ti at tale sig ud af de pressede situationer hvis det i sinde, også skulle ende med at opstå. Hendes stædighed er en dog enorm styrke, eftersom hun formår at koste rundt med de mænd som har formået at lægge sig under hende, for ikke at glemme den mørke magi og necromanci som hun i den grad også øver med og forstår sig på at kontrollere til en vis grænse.
Status
Ugift og ikke i nogen former for forhold
Udseende og tøj
Tiyanna er en flot, køn og slank kvinde, som formår at benytte sig af sin krop til det ypperligste! Nymfen i hende har skænket hende de flotte former og den slanke figur, hvor elveren i hende, har skænket hende de let spidse høre, den utrolige hørsel og det skarpe blik. Hun har en meget tydelig feminin figur, slank, ikke for mange muskler og ellers de klare feminine træk i ansigtet. Hendes øjne er helt isblå og hendes læber er let fyldige og har en flot yndig rosenrød farve. Hendes hår er mørkt, hendes buer er flotte og plejet og hendes hud er næsten uden skavanker. Over den ene skulder og halvvejst nedover ryggen efter en mindre kamp hvor hun endte i baghold.
Foruden dette, så går hun kvindelig klædt i form af kjoler, selvom hun ikke er den som gør mest ud af sig selv som sådan. Selvfølgelig passer og plejer hun sig, men hun gør sig bestemt ikke til for fyrene på den måde. Hun går som regel i en grå kappe, små stofsko og med et løst bælte omkring livet, hvori hun har skeden til hendes kniv og på ryggen har hun kobben til hendes bue og til hendes pile, i og med, at det er for farligt for hende, at skulle gå uden dette.
Personlighed
Tiyanna er virkelig en svær en at skulle regne ud til tider, ganske enkelt fordi at hun formår at veksle mellem det gode og det mørke i hende. Hun har sine dage hvor hun virkelig er en tydelig elver, en nymfe og er rigtigt i det drillende humør og så er der de dage, hvor man i den grad også gør mest klogt i bare at holde sig langt væk fra hende, hvis man ikke vil ende med at blive et hoved kortere. Hun er vel det som man snildt kan forbinde med en ledertype, da hun er ekstremt veltalende, hun ved hvordan hun skal føre ordet i forsamlinger, alene med folk, børn eller lignende, hvilket samtidig også viser hvor tilpasningsdygtig hun er til det som faktisk må findes omkring hende. Hun er frygtelig god til at holde hovedet koldt, vise og bevise sit vær, hvor det er forbandet sjældent at hun i det hele taget vurderer at bakke ud for en udfordring, for hun vil bestemt ikke vise sig som en kylling eller en kujon! Hun er frygtelig glad for skoven, naturen og dyrene, hvor elveren slår ind i form af, at hun ikke vil skade de levende og blomstrende træer. Hun tager gement det som er dødt eller godt på vej, bare for at tvinge det ud af dens lidelse. Hun er som regel i humøret, hvor hun ikk er bange for at dele øretæver ud og hun gør det så sandelig også hvis det skal vise sig at blive direkte nødvendigt! Til tider elsker hun at være i nærheden af folk, men det forekommer dog også, at hun helst vil være alene, hvilket er i de stunder hvor hun ender med at komme til at tænke på hendes kære mor. Ikke fordi at hun nogensinde har kendt hende, da hun døde i barselssengen for mange år siden, men det i sig selv, har skænket hende et unaturligt had til det mandlige køn, for ikke at glemme, at hun heller ikke har været mest heldig i nærheden af dem, så det spiller i den grad også meget ind. Hun er hård i det ydre, selvom hun er en lille pige i det indre, som skriger på den rette opmærksomhed. Hun er en hård leder, hun styrer med jernhånd, ganske enkelt fordi at hun ikke kender til andet den dag i dag. Hun har prøvet det at være blidt og sød som et lam og det slog fejl. Nu hælder hun til den anden side og det er der hun lever den dag i dag.
Fortid
Tiyanna er kommet til verden ude i skoven. En voldsom og stormende aften uden nogen direkte former for professionel hjælp. Den hemmelige lejr dybt ude i skoven blev hendes hjem, da hun kunne være der i ren og skær tryghed, som hun ikke havde formået at kunne få andre steder. Hendes mor døde i barselssengen, selvom det nu først var noget som hun magtet at forstå sig på efter flere år. Hun voksede op blandt de mennesker som hun formåede at kunne kalde for tante og onkel. Hendes mor havde skænket dem den forældremyndighed over hendes lille datter inden hun døde. Hun nåede dog at navngive sin kæreste lille pige. Hun fik navnet Tiyanna.
Tiyanna var en livlig lille pige som viste frygtelig god energi, gode tendenser og det hele. Man ville jo næsten tro at hun havde arvet mest fra sin mor fremfor sin grusomme far, hvilket hendes onkel og tante var noget så frygtelige glade for i den anden ende. De passet på hende som var hun deres egen, fortalte dem om alt det som de fandt nødvendigt for hende at skulle lære og specielt i et land som Imandra som stod så kraftigt i forfald på grund af hendes egen far. De ville ikke skjule noget som helst for hende, så Tiyanna er vokset op med sandheden omkring hendes familie, hendes forældre og hvad hun egentlig var. Som lille tog hun det ikke så tungt, hun vidste at hendes mor passet på hende og så på hende fra himlen, men som hun blev større, lagde hun selv mere og mere alvor i det; Hun var jo en prinsesse!
Tiyanna fortsatte sin opvækst og den var god og lykkelig på sit vis. De havde heller ikke meget at gøre godt med, i og med at Inkarnos hærgen i landet næsten mått eudsulte og drive hele landet i ren og skær fattigdom. Det var noget som virkelig måtte gå hende på! Hun var ikke mere end de 10 år, da hun begyndte træningen for at mestre enkel våbenbrug og kontrol, da det kunne vise sig at blive meget nødvendigt og næsten livsnødvendigt for hende at lære.
Som udseendemæssig af 15 år, så valgte un at rejse lidt hjemmefra, kom ud for at møde lidt andre mennesker og se den store verden som den måtte være omkring hende. Hun endte i landet Procias. Hvad det hed, var slet ikke noget som rørte hende det mindste på nogen måde. Hun faldt til i skoven, lærte at leve som en elver og hun nød virkelig også den tanke at være i skoven og lidt blandt sine egne. Her mødte hun også en mand – En mand som faldt hende direkte i smag allerede med det samme. Det var føste gang at hun for alvor måtte sidde igen med en følelse som hun gjorde det; De blev forelsket og der gik ikke lang tid efter det, så blev de gift. Mørket i hende blev fortrænget og nærmere glemt for hende, selvom det hårde og faste stadig måtte være en del af hende, så formåede han også at få hende til at slappe af, viste hende at verden ikke var sådan som hun havde kendt den i Imandra. At manden var hertug på daværende tidspunkt, var kun noget som talte storslået positivt for hendes del! Deres glæde og lykke var nu temmelig kortvarig. Hendes mand faldt bort under ukendte grunde og årsager allerede ganske få år efter deres ægteskab og efterlod hende med den store titel alene. Sorgen overmandende hende som aldrig før, den fortrængte det gode, som hun faktisk havde brug for andre ved sig. Her kom Jason ind i billedet. En særdeles fantastisk mand i hendes øjne! Igen måtte hjertet løbe af med hende, de kom tæt og mere tæt end det som sikkert godt var for deres vedkommende. De blev begge forelsket og han endte med at falde på knæ, hvor hun uden tvivl endte med at takke ’ja’ til ham. De blev forlovet og hun endte gravid med deres fællessøn. Imellemtiden, så gik det galt mellem hende og Jason. Ganske ko rt efter fødslen af deres kære lille søn Adelio, så gik de fra hinanden, hvilket tog frygtelig hårdt på hende, selvom hun måtte erkende, at det var til det bedste.
Tiyanna fik ganske enkelt nok. Procias var slet ikke et land for hende, så hun valgte at opsige sin plads som hertuginde og tog tilbage til Imandra, hvor hun bosatte sig i skoven. Hendes erfaring udefra, var noget som gav hende en skræmmende stor fordel. Hun samlede sig en mindre gruppe af mænd som selv var lige så utilfredse med hvordan det stod til i Imandra og samlede dem i skoven, hvor de udgjorde gruppen som blev kaldt som rebellerne. Hun beskyttet sin søn med alt det som hun kunne og selv den kære lille Adelio endte med at vokse op med et mindre had til sin far. Hun blev leder og rebellerne blev kun flere og flere, hvor de endte med at begynde en mindre leg i form af ’Robin Hood’, hvor af det kraftigt var noget som måtte gå ud over hendes egen ’kære’ gamle far, da det er ham som sidder med den store pengepung i Imandra.
Minder
- Hendes opvækst i Imandra
- Da hun valgte at rejse til Procias
- Ægteskabet med den daværende hertug af Procias, selvom det var kortvarig
- Forlovelsen med Jason
- Hendes liv ellers i Imandra sammen med hendes søn Adelio, selvom han nu er blevet så stor at han lever sit eget liv
Styrker
+ Talentfuld indefor mørk magi, da hun har warlockblodet i årerne så er det nok en af de racer som vejer tungest i hende.
+ Ekstremt veltalende da hun er vant til alt fra babarer, rebeller til folk i byen og af de størrere stande i form af adelsmænd, så ved hun hvordan hun skal opføre sig.
+ Lærernem, da det har været afgørende for hende! At lære våbenbrug, overlevelse, tilpasning og strategier, har været nødvendigt siden barnsben.
+ Meget tilpasningsdygtig i og med, at hun har levet i skoven hele livet. Er vant til at klare sig godt for lidt.
+ Necromaci da det også er en mørk og stor del af hende. Ikke i så stor en grad, men sammen med warlocken, så udgør det klart en trussel.
Svagheded
- Et iltert temperament hvis man trigger det selvfølgelig. Blandingen af lyse og mørke racer, gør hendes indre til en kæmpe slagmark.
- Tydelig stædighed, da hun ved hvad hun vil have og hun hæmmer bestemt heller ikke før hun har fået det som hun vil.
- Følelser generelt, da hun er frygtelig bange for at blive såret, dolket i ryggen eller lignende, så går hun alligevel med den lille prinsessedrøm i det indre.
- Fortid i og med, at hun kender til hendes mor, hvem hendes far er, selvom det ikke just gør hende stolt af det. Det har gjort hende til en meget lukket person, da hun ikke er meget for at snakke om det.
- Mænd generelt, i og med, at hun har for vane med at placere dem i den samme bås. Hun er bestemt ikke meget for at give dem for mange chancer, da hun også har følt sig svigtet før.
Kendetegn
Arret som hun har over sit ene skulderblad efter en mindre kamp. Dette er tydeligt når hun ikke bærer kappe.
Andet
Hun har været gift en enkelt gang og forlovet en gang også. Oveni dette, så har hun en søn – Adelio og Jason som er rådgiver i Procias, er knægtens far.
Tilholdssted
Imandra
Signatur
Liv Tyler
