Party all night long

[Deleted]

Jaredo vidste ikke hvad det var, men noget i hendes tone, fik alligevel en følelse frem i ham, som han ikke havde følt i meget, meget lang tid, hvis han da nogensinde havde følt sådan. Han brød sig dog ikke om den følelse, da den var ubehagelig, ligesom den formåede at stikke til hans indre, hvilket han ikke brød sig om. Han havde dog ikke gjort noget galt, eller.. havde han? Måske han havde trukket den for langt? Måske han ikke skulle have gjort det? Han kunne bare ikke se problemet og det slemme i det, da han jo kun havde ønsket at de fik en fantastisk nat sammen, og var det så slemt? Hun kunne få enhver anden mand med sig i seng, rige som fattige, så længe de bare havde et godt udseende, og så måtte han ikke? Bare fordi han var hendes fætter? Det var ikke just fordi incest var unormalt og da slet ikke i deres familie! De var alle så forskruede at de kunne ligge med hinanden, mere eller mindre, som han selv havde lagt med sin søster, men det var nok også derfor han var så forskruet og at hans psyke var så ødelagt som den var. At de så kom ind på hendes storebror, fik ham til at fnyse, da Romain klart var det største skvat som fandtes i familien! Han kunne jo ingenting! Manden havde ingen kampgejst, som han bare var et lille pjok, hvilket han fandt ynkeligt. ”Han er et svagt pjok og ville slet ikke være i stand til at forsvare eller beskytte dig. Desuden hvor mange gange har jeg ikke lige reddet dig ud af en kattepine, når mændene var blevet for nærgående? Hm?” svarede han sagte, som han før havde reddet hende ud af en situation, hvis der var kommet for mange mænd hen imod hende, som havde ønsket noget af hende, hun ikke havde ønsket at give dem, der havde han flere gange trådt ind foran hende og havde givet dem en lærestreg, det havde han også gjort, selvom hun havde været i stand til at klare sig selv, som han altid havde stået der og vist at hun ikke var alene. At hun så valgte at bruge fysisk vold mod ham, var noget som pissede ham godt og grundigt af! At slå ham med flasken var klart at gå over stregen, hvilket han også viste ved at skænke hende en lussing, selvom han ikke gjorde mere end det, foruden at hun begyndte at slå og presse glasskårene dybere ned i hans hovedbund, hvilket gjorde ondt nok i forvejen! At hans høje autoritære tone, så måtte hjælpe på at få lukket hendes mund og få hende til at ligge helt stille, glædede ham, skønt han dog ikke gjorde noget. Han slap tværtimod den ene af hendes arme, for at lægge hånden mod den kind han havde slået, hvor han strøg den ganske blidt. ”Jeg synes at du skal gå ud og tage dig et bad og få skyllet alt af dig,” svarede han roligt, skønt tonen var kortfattet, hvor hans blik hvilede køligt på hende. Han havde skam ikke tænkt sig at slå hende yderligere, bare fordi hun gjorde lidt modstand, skønt han gerne ville have tid til at tage glasskårene ud, hvilket han kunne, hvis hun tog et bad, hvor hun også selv kunne få skyllet fornemmelsen af ham af sig.

[Deleted]

Charliza vidste godt, at hendes ældste bror var anderledes i forhold til de to ældste fætre, men det var der også en god grund til. Som de hver især havde fået deres mén efter onklens hårde hånd, havde han nemlig fået en trang til livets nydelser. Det forstod hun selv udmærket godt, eftersom hun var den person i familien der vat tættest på Romain. Under onklens ledelse var han nemlig blevet holdt indespærret, grundet en mislykket redningsaktion, hvorpå hun senere havde været den person, der havde holdt ham i live og underholdt ham. Derfor måtte hun have et utroligt stærkt bånd til ham, hvor hun ikke brød sig om det faktum, at Jaredo stod og nedgjorde ham. På den anden side var der slet ikke noget ved Jaredo, som hun brød sig om lige i øjeblikket. ”Jeg tror næppe, at du er i den rette position til at sige, at du er bedst for mig! Han er muligvis ikke ligeså voldelig som dig, men han ville aldrig gøre noget der ville betyde, at jeg blev gjort fortræd! Dig derimod.. du har det helt omvendt, som hun er ligeglad med mig. Du ønsker kun tingene efter din egen lille forskruede vinkel,” sagde hun med tydelig foragt i stemmen. Det var meget muligt, at han før i tiden havde hjulpet hende ud af diverse problemer, men faktummet var bare, at han nu havde ændret sig. Han var ikke længere den mand, der var interesseret i at beskytte hende, som han nu var blevet en af de mænd, som han selv havde jaget på flugt fra hende, fordi hun ikke var interesseret eller følte sig utilpas. Nu følte hun sig udsat, når hun var i hans selskab, og det var en følelse hun hurtigst muligt ville af med! Ikke med henblik på at blive hos ham, men derimod skynde sig væk fra ham, som hun hverken ønskede at kunne se eller høre ham. Hun ønskede bare, at han forsvandt, men så ligetil var det desværre ikke. Det at de angreb hinanden tydede bestemt heller ikke på bedring, hvor det faktisk kun tydede på det der var værre. Hun vidste, hvor voldelig han kunne blive, og det var en smerte hun bestemt ikke ønskede at få pålagt sig! Det var meget muligt, at hendes krop ville heale igen, men det var ikke ens betydning med, at hun ønskede at være hans boksepude. Den mindre slåskamp syntes dog at stoppe ligeså hurtigt, som den var kommet, da hendes krop blev fuldstændigt paralyseret, som han råbte ad hende. Tonen skræmte hende, men samtidig fik den hende til at adlyde, som han trods alt var hævet over hende. Forvirret blev hun, som han slap hendes ene hånd. Hun endte dog øjeblikket med at lukke øjnene i, som hun så hans hånd hæve sig over hendes ansigt, hvor det var tydeligt at se, at hun forventede et nyt slag. Da han så valgte at stryge hende over kinden i stedet, blev hun dybt forvirret for, hvad havde han mon gang i? Usikkert skævede hun til ham, hvor hun så, hvordan hans blik endnu hvilede køligt på hende. Det blev dog også det syn der gjorde, at hun ikke sænkede paraderne, da han endnu måtte forekomme hende fortabt og ustyrlig. ”Nærmere sagt, så jeg kan få vasket dig af mig?” spurgte hun køligt, mens hendes blik blev helt såret ved tanken, da det hele endnu måtte ligge hende ufatteligt nært. ”Jeg ønsker ikke at låne dit bad. Jeg ønsker at komme hjem, uden dig. Jeg ønsker at være alene på mit eget værelse, hvor jeg kan bruge mit eget bad, og få mit eget tøj på.”

[Deleted]

At de kom ind på hendes storebror, var noget som Jaredo fandt latterligt, da Romain var den sidste han følte sig truet af, af ham og deres anden fætter Nigel, hvor de alle tre stod til at blive overhoved, og Romain ville da få hele slægten til at bryde økonomisk sammen, hvis han blev overhoved, da han end ikke kunne tage sig sammen til et job, fordi han var et skvat! Ynkelig fandt han det virkelig, hvor han måtte erkende at hvis han skulle vælge mellem Romain og Nigel, så hoppede han på Nigels vogn, også selvom manden var lettere voldelig anlagt, for det betød intet, da manden i det mindste kunne tage sig sammen til at lave ordentlige ting! Romain var en doven livsnyder, for selv Jaredo nød livet og nød sin frihed, der var blevet ham givet, men han var ikke doven, da han havde et job og ejede sin egen kro og bar! Hvilket han tjente frygtelig godt på og hans formue var tilmed med til at resten af familien, blandt andet Charliza, kunne leve i luksus! Så hun burde tage og vare sin tunge, da det var ham der forsørgede hende og ikke Romain! ”Din bror er et skvat! Og jeg har og vil aldrig være ligeglad med dig og resten af familien uanset hvad du tror, desuden siger du bare alt det, fordi du lige er blevet såret og føler dig krænket, men jeg kan fortælle dig at jeg rent faktisk forsørger dig, da jeg er en af grundene til at du kan leve dit fine lille liv i luksus, hvilket din kære bror til gengæld er ligeglad med,” svarede han køligt, som hans blik hvilede intenst på hende. Hun vidste slet ikke hvad han gjorde for hende og resten af familiemedlemmerne, for det kunne godt være at han var forskruet og nok den som var mest sindssyg af alle, men han vidste skam hvordan man gjorde forretning, som han ikke var et udueligt pjok, da han rent faktisk var frygtelig intelligent og vidste hvordan man skulle klare sig og overleve, der kunne man ikke sige det samme om Romain og Charliza, eftersom de var nogle af dem fra familien som blot levede på slægtens formue uden at løfte en finger selv og hjælpe til med det. Og så var det bare et faktum at han ville blive et langt bedre overhoved end hendes bror Romain! At hun endte helt stiv og stille, da han råbte, måtte rent faktisk glæde ham, for så havde hun da alligevel lidt respekt for ham, selvom den respekt nok snarere var blevet erstattet med frygt. Han så godt hvordan hun lukkede øjnene og nærmest krympede sig sammen, da han hævede hånden, skønt det ikke var for at gøre hende ondt. Han strøg blot hånden mod hendes kind, den som han havde slået tidligere, skønt han hurtigt trak den til sig igen. ”Så siger vi det,” mumlede han lettere irriteret, da hun sagde at det var ham hun skulle skylle af sig, men.. hun havde ret. Han himlede lettere utålmodigt med øjnene til hendes ord. ”Solen står snart op, du vil ikke nå hjem i tide, plus jeg tvivler på at du vil rende hjem nøgen, så jeg sagde; tag et bad!” svarede han i en fast tone, som han valgte at rejse sig, skønt han havde taget fat i hendes arm, hvor han direkte tvang hende op på benene, inden han trak hende med ud på badeværelset. Han skulle til at gå, da han stoppede op, hvor han gik tilbage til hende, kun for at tage fat omkring dynen og rev den til sig, så hun stod helt blottet. ”Og den er min,” svarede han kortfattet. Badeværelset var ikke det største, men det var frygtelig flot i hvide farver, så det gav et ordentligt lys, hvor der både var bruser og et lille badekar, håndvask, toilet og skab. ”Der er håndklæder i skabet.” Han valte roligt at lukke døren efter sig, da han forlod rummet, så hun stod alene.

[Deleted]

Det irriterede Charliza, at han skulle nedgøre Romain. Særligt lige efter at han havde voldtaget hende, hvor hun derfor følte sig særligt udsat, krænket og ydmyget. Alt ved Jaredo irriterede hende dog i øjeblikket, hvor hun bestemt ikke ønskede at bruge tid på ham igen! Hun ønskede end ikke at se ham, eller udveksle et eneste ord med ham, men hun vidste meget vel, at det hurtigt kunne gå hen og blive svært, eftersom de boede sammen. Let var det bestemt ikke, som hun elskede sin familie og satte den allerhøjest, men begivenheder som denne hjalp bestemt ikke på det, hvor hun derfor blev sat i et dilemma. Hun følte dog, at hans handling var utilgiveligt, og derfor ønskede hun ikke at have mere at gøre med ham. Hun fnøs ad ham. ”Selvfølgelig er jeg vred over, at jeg har et svin som fætter, og at han har muligheden for at blive overhoved. Det kan godt være, at du er med til at bibeholde familiens vedtægter, men psykisk vil du køre os i sænk, ligesom vores onkel, fordi du er præcist som ham! Og hvis du virkelig ikke var ligeglad med mig, ville du ikke forsøge at gøre mig fortræd, men næh nej, se! Det gjorde du jo for din egen vinding,” sagde hun spydigt, som hun bestemt ikke have lyst til at føje ham. Hun var arrig på ham, som han havde såret hende, og det skulle han også få at føle! Det kunne godt være, at han var en af de mænd i familien der gav til familiens økonomi, men det var ikke ens betydning med, at hun ville elske ham. Taknemmelig var hun for, at hun havde alverdens midler indenfor det pengemæssige, uden at hun skulle løfte en finger, men sådan var det blot for kvinderne i familien. Der var det mændene der klarede arbejdet, hvor kvinderne nød af goderne og arrangerede mulige arrangementer. At han så bad hende om at tage et bad, passede hende delvist. Hun ville gerne have vasket ham af sig, men hun ønskede bestemt ikke at tage badet her! Hun ville jo væk herfra.. men det tillod han desværre ikke. ”Jeg vil langt hellere rende nøgen hjem, end at blive her hos dig!” sagde hun trodsigt, inden hun blev revet op på benene igen, mens hun forsat klamrede sig til dynen. ”Lad mig gå!” råbte hun ad ham, som han begyndte at hive hende ud mod badeværelset. Selv prøvede hun at gøre modstand ved at læne sig en anelse tilbage, mens hun hårdt satte fødderne i jorden, men intet syntes det at nytte, som han tydeligvis var bestemt på at få hende ind i badet. Hvorfor han i hele taget ønskede det, anede hun ikke, da det trods alt glædede ham, at de havde tilbragt en nat sammen, hvor han vel i stedet burde ønske at holde hende i denne tilstand, frem for at hun gik i bad og blev rengjort. Utroligt modvilligt endte hun inde på badeværelse, hvor hun stod ganske stift. Da han tog fat i dynen, meldte frygten sig straks i hendes øjne, hvor hun prøvede at holde fat, skønt han var hurtigere og derfor nåede at rive den af hende. Helt chokkeret og ydmyget stod hun, som hun lagde armene over sit bryst i et forsøg på at dække sin nøgenhed for ham. Han havde måske allerede set hende, men villig havde hun på intet tidspunkt været, og derfor var hun ikke komfortabel med at vise sig for ham. Mundlam var hun, hvor hun blot stirrede stift frem for sig, indtil døren blev smækket i, og hun blev ladt alene. På et øjeblik vældede tårerne op i hendes øjne, mens hendes krop rystede svagt grundet alle de indestængte følelser. Sekunder brugte hun også på at sunde sig, inden hun usikkert bevægede sig over til brusekabinen, hvor hun tændte for vandet.

[Deleted]

At Charliza var såret, kunne Jaredo godt regne ud, selvom det ikke just gjorde det bedre for ham. Han havde jo ikke ønsket at gøre hende ondt, da han faktisk bare ville give hende en god nat, men det var blevet ødelagt, da hun havde valgt at gå imod ham og slet ikke gad det samme, hvor han var blevet stædig og da hun så havde sammenlignet ham med deres onkel, var det hele kun blevet værre, da han havde taget hende imod hende vilje, hvilket han godt vidste, men han ville nu stadig ikke kalde det for en voldtægt, da han havde været ualmindelig blid ved hende i forhold til når han for alvor måtte voldtage andre, da det ikke just kunne siges at være første gang. Desuden var han jo ikke ligeglad med hende, men det betød vel heller ikke noget for hende mere? Han fnøs blot til hendes ord, som hun blev helt spydig og hidsig, selvom han vidste at det kun var fordi hun var såret og følte sig krænket, og det forstod han godt, da han nok burde have ventet til en anden aften, hvor hun var blevet langt mere villig, hvis det da overhovedet var sket. ”Hvis jeg blev overhoved, så ville jeg udrette store ting, som ville føre familien frem, desuden så er jeg intet som vores onkel, og var din tunge, eller jeg river den ud af munden på dig!” hvislede han køligt, som han sendte hende et vildt og advarende blik. Han ville slet ikke tøve med at flå hende levende, hvis hun blev ved med at sammenligne ham med deres onkel, så hvis hun gerne ville komme slemt til skade hvis ikke tortureres, jamen så fortsatte hun bare, for der var grænser for hvad han gad finde sig i! Han var kun tålmodig fordi hun var familie, for ellers havde han for længst taget hendes liv! Han var ingen mild mand, når man først tirrede ham og lagde sig ud med ham, og hans kreativitet indenfor tortur var virkelig altoverskridende! At hun så ikke gad tage badet her, men hellere ville rende nøgen hjem, fik ham til at fnyse ganske let. ”Det kan godt arrangeres,” mumlede han irriteret, som han fik hende revet ud på badeværelset, hvor han også valgte at slippe hende. Han kunne ikke se problemet i at hun fik et bad, for det ville hun vel gerne? Som han rev dynen til sig, skænkede han ikke hendes krop et eneste blik, da han havde set det hele før, hvor han heller ikke længere fandt det interessant eller tiltrækkende, da hun måtte være det kedeligste knald nogensinde! Han forlod blot badeværelset, hvor han smed dynen fra sig på sengen, inden han søgte over til et spejl, hvor han begyndte at hive glasskårene ud af hans hoved, hvilket fik ham til at knibe øjnene sammen for det gjorde jo pokkers ondt! Blod havde han i hele ansigtet, hvilket gjorde ham helt uhyggelig og skræmmende at se på, da blodet havde lavet røde striber ned over hans ansigt. Han prøvede også at få de små stykker ud af hans blodskudte øjne og fra hans isse, selvom det virkede umuligt! Dumme tøs! Hvorfor skulle hun også lige smadre flasken i hans hoved? Han brummede let, da han fik et større stykke ud tæt ved hans tinding, hvor han smed det hele fra sig i skraldespanden.

[Deleted]

Dybt såret var Charliza, som hun bestemt ikke bifaldt voldtægten. Hun havde ikke ønsket at blive taget tæt af Jaredo, selvom hun i tide og utide havde kysset med ham, men alligevel havde han valgt at tage skridtet videre og ødelagt deres bånd. Hun kunne dog forstå på det hele, at deres forhenværende stunder sammen ikke havde haft nogen betydning for ham, da han ikke anså hende for at være en veninde, men blot endnu en kvinde, som han kunne ligge med. Intet andet var hun i hans øjne, og det sårede hende dybt. Krænket og ydmyget følte hun sig også, som hun var blevet taget mod sin vilje, og derfor blevet udnyttet fysisk, hvor hun følte, at det skadede hele hendes person. Det forstod han sig dog ikke på, da han ikke kunne se, at han havde gjort hende ondt, som han blot havde anset det for at være et ganske normalt samleje, skønt hun havde gjort modstand under hele forløbet. At han så sagde, at han ville være i stand til at udrette store ting for familien, tvivlede hun ærlig talt på, da han var et monster.. Præcis ligesom deres onkel. At han truede med at skære tungen ud af munden på hende, hjalp bestemt ikke på det hele! Nervøs blev hun dog, for kunne han virkelig finde på at gøre det? Det var vel muligt, eftersom han allerede havde voldtaget hende, og det havde hun aldrig regnet med, at han kunne finde på at gøre. Han var desuden en voldelig mand, som hun før havde set ham skade folk, så det skulle ikke undre hende, hvis det var en handling han før havde gjort brug af. ”Hvorfor dræber du mig ikke bare, hvis du har det sådan med mig? Hvis du gjorde det, ville du kunne voldtage mig, og banke min krop, ligeså meget du ville.. Det er tydeligvis ikke noget, som du ville have det mindste imod,” foreslog hun spydigt. Det var dog ikke noget hun ønskede for sig selv, men hvis han blev ved med at behandle hende på denne måde, så ville det være lige før, at døden ville være hende mere nådig. Hun fnøs ad ham, som han sagde, at hun sagtens kunne blive sendt nøgen hjem. Selv det var en ide hun fandt tiltalende, hvis bare hun var i stand til at nå hjem, inden solen stod op. Hun kommenterede det dog ikke, som hun blev smidt ud på badeværelset, som han forlangte, at hun tog sig et bad. Det glædede hende på ingen måde, hvor det også var modvilligt, at hun blev sendt derind, og han fik lukket døren efter hende. Som det skete, kunne hun dog ikke længere holde følelserne tilbage, hvor tårerne vældede op til hendes øjne, for blot at give efter og glide ned ad de lyse kinder. Det var ikke til at beskrive, hvor trådt på hun følte sig, men samtidig følte hun sig komplet magtesløs. Derfor endte hun også med at træde ind under vandet, så hun kunne få rengjort sin krop. Amok gik hun helt med sæben, som hun længe gnubbede den ind i sin hud, så hun kunne fjerne de ækle rester af Jaredo fra sig, men nok syntes det ikke at være. Hun følte sig stadig lige ydmyget og såret, som hun endnu kunne fornemme sig, hvor det helt var et flashback, hun ikke havde ønsket at få igen. Hun havde troet, at det ville slutte med onklens tyranni, men åbenbart ikke. Langsomt slukkede hun igen for vandet, som hun alligevel ikke følte, at hun kunne gøre det bedre med sin krop. Dryppende trådte hun ud, hvor hun først fiskede et stort håndklæde til sin krop, hvor hun derefter fandt et mindre til sit hår. Grundigt gnubbede hun sit hår med stoffet, som hun ønskede at give sig god tid, da jo længere tid hun var alene og væk fra Jaredo, jo bedre var det. For evigt kunne hun dog ikke blive væk, og som hun havde tørt sin slanke krop, bandt hun det omkring sin krop, inden hun trådte ud i det andet rum. Let kørte hun sin håndryg over sine kinder, som hun tørrede tårerne væk, så det var bedre skjult for ham, at hun havde grædt. ”Jeg mangler noget tøj og et værelse,” sagde hun kortfattet, som hun fik øje på ham ved spejlet.

[Deleted]

Hvor langt Jaredo ville gå når det kom til Charliza, var han faktisk selv usikker på, for ganske vidst havde han før voldtaget og tortureret andre, men om han ville være i stand til at gøre det ved Charliza vidste han ikke. Voldtage var måske lige lovlig hårdt sagt at han havde gjort, da han havde været frygtelig mild, men ligefrem at torturere hende, havde han nu ikke særlig meget lyst til. Dog måtte hun kun stikke til ham og pisse ham af, hvilket var en frygtelig stor risiko hun gjorde sig, netop fordi han mistede al menneskelighed når han blev vred og sur, hvilket også var grunden til at han var gået hele vejen med hende i stedet for at stoppe, for normalt kunne hun godt tale ham til fornuft, men da hun havde valgt at sammenligne ham med deres onkel havde han mistet alle følelser, som han havde lukket i som en østers. Og det sidste man skulle gøre var at sammenligne ham med onklen, og hvis hun blev ved, så vidste han slet ikke hvad han ville gøre ved hende. At hun så foreslog at han bare kunne slå hende ihjel og så gøre med hendes krop som han ville, fik ham til at fnyse ganske let. ”Det kunne jeg sikkert gøre, men det ønsker jeg til gengæld ikke. Desuden ser jeg ingen fornøjelse i at gøre dig fortræd,” svarede han sandfærdigt. Det kunne godt være at han havde taget hende imod hendes vilje, men det var kun fordi hun havde sammenlignet ham med deres onkel, hvor han var blevet følelseskold og han havde måske skænket hende en lussing, men det var kun fordi hun var gået over stregen da hun havde valgt at smadre flasken ind i hans hoved, som gjorde frygtelig ondt! Han ønskede dog ikke at gøre hende ondt, da han jo rent faktisk godt kunne lide hende. Han fandt det måske ikke passende at være ven med en kvinde, men hun var alligevel en af de få personer som han kunne lide personlighedsmæssigt og ikke bare udseendemæssigt, hun var mere for ham end bare en enkelt kvinde, da hun var familie og.. de havde vel været venner? Det var vel hvad alle andre og normale folk ville kalde deres forhold? Ikke fordi han var meget for at erkende det, men nu var det alligevel slut, så det kunne jo være ligegyldigt. Han fjernede glasskårene, så godt som han nu kunne, da det bestemt ikke var let med de små! At hun så slukkede for vandet, kunne han høre, skønt han ikke tog sig af det, da han var optaget af sit eget. Et sted var det beundringsværdigt at hun havde turdet at stille sig sådan op imod ham, når hun vidste hvordan han var, hvor det måske også var frygtelig dumt af hende, men han ønskede hende nu ikke noget ondt. At hun så kom ud, fik ham ikke til at se mod hende, da han var koncentreret om at få et lille stykke glas ud. Det var først da han formåede det, at han vendte sig om og så mod hende. Han gik roligt over mod hende med et intetsigende blik, som han trådte forbi hende og gik ud på badeværelset, hvor han tændte for vandet i håndvasken, som han gik i gang med at tørre blodet væk fra sit ansigt. ”Se.. dette er mit sted, og siden du hader mig så meget, hvorfor skulle jeg så gøre noget for dig?” spurgte han kortfattet, som han tog om et lille håndklæde og tørrede hovedet, inden han vendte sig mod hende.

[Deleted]

Det at Jarede ikke havde lyst til at gøre Charliza fortræd, troede hun ikke en meter på! For, hvad havde han ikke gjort for et par minutter siden? Voldtægt hørte nemlig ind under den kategori; at gøre en person fortræd. Derfor fandt hun ham komplet latterligt, hvor hun også endte med at fnyse ad ham. Hvor vidt han egentligt turde gå med hende, vidste hun dog ikke, for et mord var vel lidt ekstremt … selv for ham? Når alt kom til alt, så var hun trods alt familie, og på det plan plejede de at holde sammen. Den eneste person de havde haft lyst til at rotte sig imod, var deres onkel, og det var en helt anden sag! ”Du ønsker ikke at gøre mig fortræd? Lad nu vær’ med at lyve for mig.. Du skider på kvinder, og det er jo bare det jeg er i dine øjne.. For dig er jeg ikke familie, men blot endnu en kvinde, du lige har knaldet,” sagde hun koldt. Man kunne roligt sige, at han havde overrasket hende med sine handlinger, som hun altid havde følt, at der havde været mere imellem dem end blot et muligt knald, men det havde der åbenbart ikke været. For hende havde der været mere, men ikke for ham, og det gjorde et sted ondt. Især når han var familie, hvor familien var det hun vægtede allerhøjest, men det så end ikke ud til, at man kunne knytte sig til dem. Læben bed hun let i.
Det gjorde godt med badet, skønt Charliza ikke kunne sige, at hun følte sig så veltilpas, som hun kunne have ønsket sig. Hun havde måske fået vasket voldtægten af sig, men alligevel kunne hun stadig fornemme, hvordan Jaredo havde ligget oven på hende, og taget hende mod sin vilje. Direkte frastødende var det, hvor hun helt væmmedes ved tanken om seancen og om Jaredo. Hun hadede ham, og hun ønskede sig væk fra stedet her, men hun tvivlede på, at det var helt ligetil. Som hun var færdig med badet, overvejede hun også, om hun kunne blive derinde og sove gennem dagen der, men alligevel nåede hun frem til den konklusion, at det næppe var passende, og at Jaredo ville have en mening om det. Derfor tog hun sig sammen, som hun havde bundet håndklædet godt fast omkring sin krop, hvor hun forlod det mere trygge badeværelse. Som hun fangede ham i at pille glasskårene ud af sit hoved, kunne hun ikke lade være med at væmmes over ham, samtidig med at hun frydede sig over det faktum, at hun alligevel havde fået ram på ham. At han nærmest ignorerede hende, som hun henvendte sig til ham, og halvt om halvt nægtede at give hende tøj og et værelse, mærkede hun, hvordan hendes bryst og hals nærmest klumpede sammen. Øjnene blinkede hun med, mens hun så op mod loftet, som hun virkelig var nødt til at samle sig selv. ”Hvis det er sådan du har det, går jeg bare ud og beder en af de ansatte om et værelse,” sagde hun kortfattet. Om det overhovedet var muligt, vidste hun ikke, eftersom hun ikke vidste, om han ville lade hende gå ud af døren nu. Hun så dog ingen grund til, at han skulle holde på hende, eftersom han havde fundet ud af, at der ikke var meget sjov i hende. Hun havde trods alt ikke været en del af deres samleje, som hun ikke havde bevæget sig det mindste, samt hun havde angrebet ham, hvilket hun vidste, at han ikke havde brudt sig om. Derfor kunne han ligeså godt lade hende gå.

[Deleted]

Jaredo var meget modsigende i forhold til sine handlinger, men hans tankegang var jo helt anderledes end hvad hans handlinger udtrykte! Han havde jo ønsket at de begge fik en god nat sammen, han havde ønsket at forgude hende, ikke gøre hende fortræd, som han havde ønsket at bringe hende behag og nydelse og ikke ubehag. Det hele havde bare taget en skør drejning, men det var jo typisk når det kom til ham, fordi han var så forskruet og sindssyg som han var. Han var dog ikke ligeglad med hende, og et sted plantede hun følelser i ham, som han ikke brød sig om. Han kunne dog ikke trække det tilbage, så hvorfor skulle han fortryde? Han troede dog ikke på at hun ville hade ham til evighed, for det var jo frygtelig længe og de var trods alt familie, som han vidste at hun vægtede højt ligesom ham, og derfor måtte han også knibe øjnene sammen til hendes ord, hvor han slog ud med den ene arm i protest. ”Det passer ikke! Det kan godt være at jeg er ligeglad med mange kvinder, fordi de ikke siger mig noget, men du er noget andet! Jeg har nydt hver en stund med dig, ikke kun fordi du er familie, men fordi du accepterede mig for den jeg er. Desuden kan jeg ikke se at jeg har gjort dig fortræd, da jeg ikke var hård på nogen måde, foruden da jeg skænkede dig en lussing, som kun var fordi du smadrede flasken ind i mit hoved!” svarede han i en fast tone. Han kunne ikke se sine egne fejl, han kunne ikke se at han gjorde noget forkert eller at han gjorde nogen fortræd, da han havde svært ved at se ud over sig selv og finde empati ved andre. Han var dog ikke ligeglad med hende, hvilket han godt turde erkende, desuden var det vel heller ikke dårligt at man kunne åbne sig for sin familie? Og det var trods alt hvad hun var, selvom hun ganske vidst var sur på ham.
At hun blev færdig med badet, tog Jaredo sig ikke af, da han vidste at det var hvad hun ville have. Hun ville næppe nå hjem før solen stod op, så hun var rent faktisk fanget her på stedet, hvilket egentlig passede ham fint. At hun så krævede tøj og et værelse af ham, irriterede ham blot, for hun var den der var sur på ham og sagde at hun hadede ham og så krævede hun også at han hjalp hende? Ha! Den måtte hun længere ud på landet med! Han gik blot forbi hende, for at komme ud og vaske sit hoved og ansigt fri fra blod, inden han igen trådte forbi hende og gik ud i værelset. Han fnøs let til hendes ord. ”Som jeg sagde, er stedet mit, tror du de ansatte har noget at sige her på stedet, når jeg, bossen, er her? Næppe. De gør hvad jeg siger, så hvis jeg siger at du ikke får noget værelse eller tøj, så får du intet værelse eller tøj,” svarede han i en kortfattet tone, som han gik over til sin minibar og fandt en ny flaske frem, skønt han denne gang var på vagt, så hun ikke gjorde samme nummer. Denne gang var det rom, hvor han åbnede flasken og tog et par store slurke, inden han lagde armene over kors, imens han lænede sig op ad skabet. Han smilede kækt. ”Men jeg har aldrig haft noget imod at forhandle, så.. hvad kan du tilbyde mig?”

[Deleted]

Hvad end han prøvede at bilde Charliza ind, ville hun ikke tro på ham. Han havde gjort hende fortræd, som han havde voldtaget hende og stukket hende en lussing, og det fandt hun sig ikke i! Lussingen havde muligvis været selvforsvar, som hun havde smadret en flaske i hovedet på ham, men selv det havde været selvforsvar fra hendes side af. Hun havde nemlig valgt at handle, inden han nåede frem til den beslutning, at han ønskede at gøre hende endnu mere ondt. Men hvad end han kom op med, så ville der altid være det faktum, at han havde taget hende imod sin vilje, og det var bestemt ikke noget hun ville glemme på et splitsekund. Hun ville hade ham, som hun hadede sin onkel, og den mand hadede hun endnu, selvom han var død, og derfor var der en god sandsynlighed for, at hun kunne se sig vred på Jaredo i et pænt stykke tid. Om det ligefrem blev til en evighed, kunne hun ikke sige, men sådan havde hun det med ham lige nu. Hun ønskede desuden heller ikke at have mere at gøre med ham fra nu af, og på den led kunne hun heller aldrig få muligheden for at tilgive ham, samt han heller ikke ville få muligheden for at gøre det godt igen. Hun tvivlede dog på, at han kunne finde på at gøre det sidste, eftersom han stadig klaprede løs om, at han intet ondt havde gjort. ”Hold nu op med at fylde mit hoved med ting der alligevel ikke passer! Jeg er måske ikke meget værd i dine øjne, men det skylder du mig i det mindste! For alt det vi har været igennem og lavet sammen, så kan du ikke bare behandle mig som affald, ligesom du gør med alle de andre kvinder. Du er en skændsel for familien, som du er et monster, og det burde du selv lære at indse! Det er nemlig den vej, at du vil miste alle med tiden,” sagde hun hårdt, som hun bestemt ikke troede på, at han var god ved hende, og holdt af hende. Hvis det havde passet, havde han aldrig gjort hende fortræd, men det havde han … præcist ligesom onklen.. Eller han havde ikke været ligeså hård ved hende, da onklen aldrig havde været en blid mand, som han havde slået hende, hvis han var utilfreds, hvor han heller aldrig havde været ligeså blid og rolig under selve akten, som Jaredo. Det var dog ikke en årsag, der kunne mildne hendes billede af ham, da en voldtægt var en voldtægt i den sidste ende.
Charliza forhindrede ham ikke i at træde ud på badeværelset, som han passerede hende, skønt det frydede hende at se blodet, som hun havde forårsaget hos ham. Da han valgte at komme tilbage, så hun end ikke på ham, og hvis hun gjorde, så hun ham ikke direkte i øjnene. Han havde formået at gøre hende bange, samt han ganske enkelt ikke var det værd. Det eneste hun tænkte på var, hvornår hun mon kunne slippe fri, som hun gerne ville væk fra stedet her, og aldrig sætte en fod herinde igen. ”Det er meget muligt, at du er bossen, Jaredo, men til forskel fra dig, så er dine ansatte rent faktisk humane personer. Desuden, så kan det godt lide mig, men det er alt sammen noget, som du ikke forstår dig på,” sagde hun kortfattet. Som han gik over og åbnede en flaske rom, mærkede hun helt, hvordan det kriblede i hendes fingre for at slå ham! Flabet var det, og efter hans handling, fortjente han intet andet end at blive banket. Læberne snerpede hun sammen ved lyden af hans ord. ”Hvad jeg kan tilbyde? Er min værdighed ikke nok for dig?” spurgte hun koldt, som han skam havde taget hendes værdighed, som han havde undertrykt hende. Hun havde dog ikke i sinde at give ham noget, og hvad skulle hun desuden kunne tilbyde ham?

[Deleted]

Det gik hurtigt op for Jaredo at Charliza ikke troede på ham, hvilket faktisk måtte irritere ham, når han halvt valgte at åbne op følelsesmæssigt, hvilket sjældent skete, hvis ikke.. aldrig. Han mente det dog, når han sagde at hun betød noget for ham og at alle deres andre møder havde han nydt, for det var jo sandt! At hun så ikke troede på ham og bare ville fremstille ham som et monster, fik ham til at fnyse. Hvis det skulle være på den måde, så fik hun intet igen af ham! Så var han færdig med at være flink! Han ønskede dog ikke at gøre hende ondt, da han ikke fandt nogen fornøjelse eller nydelse i at se blod på lige netop hendes krop, at hun så mente at han havde gjort hende fortræd, var han dog endnu ikke enig i, for han havde været mild ved hende og slet ikke som deres onkel! Og lussingen var kun fordi hun var gået over stregen, for hun havde kun smadret flasken i hovedet på ham, fordi han havde spurgt om de ikke skulle tage en omgang til, og nu havde hun prøvet det og set at hun ikke døde, så hvad var problemet? Han var som enhver anden mand og derfor forstod han ikke hvad det var der skulle afholde hende fra at tage ham tæt, når han kun ville give hende hvad en hver anden mand ville, og derfor mente han også at hun var den som overreagerede, for deres familie var ikke normal, ligesom hun også altid havde fundet ham tiltrækkende. ”Det er ikke løgn,” mumlede han blot, som han slet ikke så på hende. Hvis hun ikke gad tro på ham, så kunne det også være ligegyldigt, så gad han slet ikke gøre noget for at overbevise hende, og hvorfor skulle han? Han blev blot stående over ved barskabet, hvor han fik skyllet rommen ned, skønt han denne gang naturligvis var påpasselig med at hun ikke kom hen og smadrede den i hovedet på ham og selv hvis hun skulle formå at få den ud af hans hænder, var han klar til at undvige, som han denne gang var på vagt. Han vendte roligt de intense blå øjne imod hende, hvor han fnøs ganske let til hendes ord. ”Og hvad er det du ikke fatter? De ansatte kan måske lide dig, men i sidste ende adlyder de mig og gør hvad jeg siger,” svarede han kortfattet, som han igen hældte noget rom ned i svælget. At hun så spurgte om hendes værdighed ikke var nok, fik ham til at trække let på smilebåndet. Sådan som det var mellem dem nu, så han ingen grund til at være god mod hende, for hvorfor skulle han? Alt hvad han gjorde var jo en fejl i hendes øjne, så hvem var egentlig det sande monster? Hun havde fra starten af vidst hvem han var som person, hvor hun havde sagt at hun kunne lide ham og nu bare fordi de havde været tæt, så skulle hun ændre sig? Han valgte roligt at gå hen imod hende. ”Hvad med at vi venter til det lysner i horisonten og jeg lader dig løbe hjem, nøgen selvfølgelig, og så kan vi se om du overlever eller dør?” foreslog han grumt, som et kynisk smil gled over hans læber, inden han igen tog en slurk af flasken, som han vendte de kolde øjne imod hende.

[Deleted]

Det var meget muligt, at han ifølge sig selv åbnede sig gevaldigt op for hende, men sådan havde Charliza det ikke. Hun følte bestemt ikke, at hans handling blev retfærdiggjort, når han sagde, at han havde nydt sine stunder med hende. Det gjorde hende faktisk kun endnu mere forvirret for, hvis han havde nydt deres tid sammen, hvorfor havde han så været interesseret i at ødelægge det? Hun forstod det ikke, men ligeglad kunne hun også bare være, eftersom hun vidste, hvad hun følte med det hele. Hun følte had, ligesom hun følte sig ydmyget, og hun kunne bestemt ikke bruge tid på en mand, der fik hende til at føle sådan! At han mumlede, at han ikke løj overfor hende, tog hun sig ikke af, da hun ganske enkelt ikke troede ham. Han var en skidt mand, og det lagde han end ikke selv skjul på, og forventede han virkelig, at hun ville være sammen med sådan en? Hun havde måske altid vidst, at han havde den mand i sig, men aldrig havde han ladt det gå ud over hende før nu, og det kunne hun ikke rumme. At han så begyndte at fremstille hende, som var hun en idiot, brød hun sig ej heller om. Hun vidste godt, at de ansatte var under ham, men dog vidste hun, at de var humane og altid havde kunnet lide hende, så hun håbede vel på, at hun ud fra de grundlag kunne overtale dem alligevel. Det var jo slet ikke retfærdigt, at hun skulle rende nøgen rundt, eller ligge hos Jaredo, når de havde værelser, der alligevel ikke blev brugt. ”Jeg hører dig skam. Jeg er bare sikker på, at deres hjerter er for gode til at gøre mig fortræd. Sådan var du også selv engang, Jaredo. Det var en person jeg langt bedre kunne lide, end den du viser mig nu,” sagde hun sigende. Der havde været engang, hvor han havde ønsket det bedste for hende, som han engang havde beskyttet hende, men sådan var det bestemt ikke længere. Nu var han en af de mænd der ønskede at gøre hende fortræd, og derfor fandt hun ham ikke længere tiltrækkende. Han havde mistet al værdi i hendes øjne, og det var en viden hun hellere end gerne ville rundt med. På den anden side vidste hun dog ikke, om hun havde lyst til at fortælle, at hun rent faktisk var blevet voldtaget igen, da det var noget hun skammede sig noget så groft over. Som han foreslog, at hun kunne overnatte her, og derfor rende nøgen hjem, gav han hende helt lyst til at slå ham. Hun havde lyst til at slå ham så hårdt og så længe, at han til sidst ville bede hende om nåde, men det var nok bare en ønsketanke. Hun var nemlig ikke stærkere end ham, samt han ikke var en mand der bare følte smerte. ”Det får du mig ikke til,” fnøs hun ad ham, mens hun lod armene ligge sig over kors. ”Jeg kan måske ikke nå hjem nu, men hvis du skulle være så stort et svin og ikke lade mig få noget tøj, tager jeg håndklædet med mig.. Og hvad end du forestiller dig, så deler jeg ikke seng med dig. Så vil jeg langt hellere sove ukomfortabelt i stolen.”

[Deleted]

At Charliza slet ikke troede på Jaredo var noget som rent faktisk måtte irritere ham grænseløst, for han løj bestemt ikke, når han sagde at han rent faktisk havde nydt hvert et møde med hende, for det var skam ikke bare skuespil! Han vidste godt at han tit spillede skuespil overfor andre kvinder, men dem kendte han jo ikke som han kendte Charliza, han måtte jo erkende at han havde fået skabt et bånd med Charliza og det havde han altid nydt, for han havde altid nydt at feste med hende, så at hun ikke troede på det, irriterede ham, for han løj ikke! Han så ingen grund til at lyve, da han var en frygtelig ærlig mand, desuden vidste han at hun var sådan fordi hun var sur, selvom hun overreagerede i hans øjne, for han var på ingen måde som deres onkel! At hun så også fremstillede ham som om han havde ændret sig fuldstændig, fik ham til at pruste ganske let som han gjorde en hurtig bevægelse og endte lige foran hende, hvor han stod helt tæt op ad hende, hvor hans vilde blik søgte hendes. ”Jeg har ikke ændret mig en tomme! Jeg har altid været denne mand og det ved du! Du har tilmed set mig være ond mod andre, du har set mig flå andre, du har tilmed set mig rive hjertet ud på en levende person på et splitsekund og du har alle dage nydt den mand, den onde slemme mand, som jeg altid har været! Du er kun sur fordi jeg var dig tæt, men til din orientering var der ingen onde intentioner bag, hvor jeg tilmed var blid, og det synes du er krænkende og ydmygende? Det der burde være endnu mere ydmygende er at du spreder benene for hver eneste mand du finder attraktiv, for det er på ingen måder en tøs i vores klasse værd! Du kunne endda tage penge for det og så ville du blive millionær. Så den som har ændret sig her, er dig, så jeg er ærligtalt i tvivl om hvem der er det sande monster her; mig der aldrig har lagt skjul på hvem jeg er, og der står ved mine handlinger, eller dig; der skifter mening så snart hun ikke får sin vilje,” svarede han i en kølig og lettere advarende tone, som han ikke tog blikket fra hende, da hun var ved at irritere ham godt og grundig! Han knurrede let, inden han vendte hende ryggen, som han gik hen til det ene vindue, hvor han så ud, imens han drak mere af romflasken. Det var allerede ved at blive lysere udenfor, så hjem ville hun ikke nå, hvis han smed hende ud nu. Han vendte sig mod hende med et koldt blik. ”Hvornår går det op for dig at vi spiller efter mine regler? Når du alligevel ser sådan på mig, kan jeg i princippet være ligeglad med dig. Jeg kan tage håndklædet fra dig og smide dig ud personligt, og enhver der forsøger at hjælpe dig, vil jeg slå ihjel langsomt og smertefuldt. Og så har du kun ét valg; at løbe. Og så må vi se hvor villig du er for at overleve, selvom solen nok gør det af med dig, før du når at finde en løsning,” svarede han i en kynisk tone, som han bevægede sig langsomt over mod hende med et intenst og vildt blik, som et rovdyr på jagt, han valgte dog at gå hen til sit skab, hvor han fandt en af de løse skjorter frem, som han kastede hen mod hende. ”Sådan som du opfører dig, er din såkaldte ’værdighed’ intet værd, men se hvor generøs og flink jeg er mod dig. Du kan tage imod skjorten eller lade vær, og du kommer til at sove herinde, hvor jeg er fløjtende ligeglad med om du tager stolen, sengen eller gulvet, for du har ikke gjort dig fortjent til dit eget værelse. Og så må vi se hvornår jeg lader dig gå,” svarede han køligt.

[Deleted]

Vidt forskellige var deres meninger, som Jaredo mente, at han intet ondt havde gjort, og at alt burde være i den skønneste orden, hvor Charliza derimod var ved at koge over, som han havde gjort hende fortræd af værste skuffe. Hun ville hellere have haft, at han havde banket hende, da det var en smerte hun kunne heale fra. Denne smerte var værre, som den var mere personlig, hvor hun ikke just kunne blive kureret for følelsen af ydmygelse og sorgen. Dette var ikke noget hun uden videre ville tilgive ham for, hvor han måtte kæmpe godt og grundigt for sin gamle plads, hvis han gjorde sig de mindste forhåbninger om at komme tilbage til hendes hverdag. Hun kunne måske ikke støde ham fuldstændigt fra sig, men hun kunne gøre sit alligevel. Som han begyndte at pruste og fare over til hende, forekom han hende helt som et vildt dyr, og det skræmte hende. Hastigt trådte hun et par skridt tilbage, så de ikke stod klinet op ad hinanden, men med et godt mellemrum imellem dem i stedet. Hun ønskede ham bestemt ikke tæt på sig, for hvem kunne så sige, hvad han ville være i stand til at gøre? ”Jeg ved godt, at du altid har haft den side i dig, men jeg troede ikke min vildeste fantasi, at du nogensinde kunne finde på at vænne dig imod mig! Desværre fandt jeg ud af det for sent, og det lider jeg nu af, men jeg vil gøre alt hvad der er i min magt for, at det ikke vil ske igen! Og hvor vover du at beskrive mig, som var jeg en prostitueret!! Hvis der er nogen her der er det, så må det være dig! Det og et monster, er hvad du er! Hvert et øjeblik jeg nogensinde har brugt på dig, fortryder jeg nu. Du er intet andet end død for mig! Jeg ville ønske, at du ville skride tilbage til helvedet, for det er der du hører til! Der og helt alene, for du fortjener at være miserabel,” hvislede hun ad ham. Hænderne havde hun holdt knyttet under hele sin talestrøm, hvor hendes lange negle var søgt ind i håndfladerne. Ufatteligt frustreret var hun, men hun gjorde sit for at holde det inde lige i øjeblikket. Det ville nemlig næppe nytte noget, hvis hun gik amok. Det ville nemlig kun antænde hans vrede, og den havde hun ikke lyst til at se igen. Han sårede hende dog, som hun bestemt ikke brød sig om det billede han tegnede af hende. Hun ønskede at søge hjem, hvor hun vidste, at hun kunne få trøst og forståelse, men det krævede også bare, at hun åbnede sig op, og det vidste hun endnu ikke, om hun havde lyst til. ”Så det er der vi er nået til? Dræbe hinanden? Du vil simpelthen lade mig brænde op i solen, Jaredo? Hvis du gør det, har jeg ikke bare ret, angående mine tanker omkring dig og mere til, og så ville det være dig der burde aflives,” sagde hun hårdt. Om han virkelig kunne finde på at gøre det ved hende, vidste hun ikke, men at myrde hende ville være lidt ekstremt, selv for ham. Det ville desuden ikke gavne ham, som det kun ville betyde krig i familien. Som han kastede skjorten, tøvede hun ikke med at gribe den. Håbet mærkede hun svagt, men hun turde ikke klynge sig til det endnu. Ryggen vendte hun ham, som hun trak skjorten på, så hun kunne lade håndklædet falde. Knapperne fik hun hurtigt lukket, hvor hun derfor måtte føle sig et skridt nærmere det tilpasse, som hun ikke længere var ligeså udsat som før. ”Jeg tager stolen, og så kan du få lov til at beholde sengen for dig selv,” sagde hun kortfattet.

[Deleted]

Jaredo så godt hvordan Charliza bakkede nogle skridt bagud i frygt, da han farede over til hende, hvor han for en kort stund, måtte stå helt klinet op ad hende med et vildt blik, som hun måtte gå ham frygtelig meget på nerverne. Irriterende var det, at hun forsøgte at retfærdiggøre sig selv, når hun altid fra dag et havde vidst hvilken mand han var. Og bare fordi det nu var gået ud over hende, så ville hun hade ham og afsky ham? Det fandt han dobbeltmoralsk, men det var vel også bare typisk for deres familie? ”Slap af, det kommer ikke til at ske igen,” svarede han i en kortfattet tone og med et sigende blik. Han havde skam ikke tænkt sig at lægge en finger på hende igen, da hun allerede havde bevist hvad hun var værd; intet. Skønt hendes ord var hårde, så tog han sig ikke af dem, da han vidste at de var sagt i vrede, og at det var fordi hun følte sig krænket og ydmyget. ”Jeg prøvede ikke fremstille dig som en prositueret, men pointere at du har gjort langt mere ydmygende ting end dette. Det er desuden ikke min skyld at du er en dobbeltmoralsk lille rotte, hvor jeg tror at det var mig der gjorde fejlen at stole på dig,” hvislede han køligt, som han blot vendte hende ryggen for at gå væk igen, da denne samtale kun ville bringe ham op i det røde felt – hvilket ville gå ud over hende. At hun kaldte ham for monster, var han skam vant til, så det tog han ikke tungt, desuden var det ikke det som gjorde ondt, men det at hun fortrød deres stunder sammen og anså ham for at være død, for han havde nydt hvert et minut med hende, under hvert møde, og så skulle hun gå i selvsving over dette? Men det beviste måske også bare hvilken person hun var? Og så kunne det også være ligegyldigt, dette var netop grunden til at en mand og en kvinde ikke skulle danne venskaber, eftersom det altid ville gå galt i sidste ende. ”Bare rolig, selvom jeg står med dit liv i mine hænder og selvom din opførsel og ord, må friste mig til at smide dig ud, så er du trods alt familie,” svarede han roligt, hvor det første alligevel var en lettere advarsel på at hun ikke skulle forsøge at tirre ham og irritere ham, for det gjorde ham kun langt mere arrig og vred, hvor han kun blev mere fristet til at få munden lukket på hende. Dog ønskede han ikke at gøre hende fortræd, derfor fandt han det bare bedst, hvis hun valgte at tie stille, da end ikke han, var sikker på hvad der ville ske, hvis hun fortsatte. Han himlede med øjnene, da det ikke forundrede ham at hun nægtede at sove med ham ved sin side. Roligt gik han over til skillevæggen, hvor han så mod hende. ”Beklager den er taget. Læg dig i sengen og sov. Jeg har arbejde jeg skal have gjort. Du vil ikke blive forstyrret, og jeg skal nok holde mig væk fra sengen,” svarede han kortfattet, hvor han valgte at trække skillevæggene sammen, så man lukkede soveværelset af fra kontoret, så hun kunne være lidt alene. Han selv gik hen og satte sig på kontorstolen, hvor han ellers bare gik i gang med arbejde.

//Out