Party all night long

[Deleted]

Chariza havde altid vidst, at selvom de var enige på mange punkter, så var de også ufatteligt uenige, når de nåede en vis grænse. Hun nød nemlig det seksuelle og det psykotiske der var i ham, da det måtte minde hende om sig selv, men så snart de nåede ind på incest, så lukkede hun i som en østers. Hun fandt ham uden tvivl tiltrækkende, men det var bare ikke det værd, når han var familie. Selv fandt hun det yderst forkert at blande familie og sex, men det gjorde han ikke, og derfor var det heller ikke første gang, at de tog denne diskussion. Han fandt hende kedelig på det punkt, men der fandt hun sig selv fornuftig. ”Og jeg kan fortælle dig, at de næstbedste også gør sig et særdeles godt arbejde,” svarede hun ham kækt, og blinkede let til ham med det ene øje. Hun nød de mænd, hun kunne finde, og anderledes ønskede hun sig det ikke. De andre mænd formåede desuden at underholde hende fortræffeligt, så hvorfor skulle hun klage? Det var dog ikke en diskussion hun videre brød sig om at tage med ham, da hun hadede at få af vide, at hun var kedelig, ligesom det ikke var andet end en karrusel at afvise ham. Der ville trods alt ikke komme et magisk øjeblik, hvor hun ville skifte mening og tage ham tæt. ”Du ved slet ikke, hvor jeg vil hen med mine ord. Jeg regner ikke med, at vores onkel vil stige op fra graven det næste øjeblik. Hvad jeg forventer, er derimod, at du respekterer mit valg og holder dig til dem, du kan få. Jeg ønsker ikke at blive smidt ind i et lignende rod igen,” sagde hun roligt. Det var kedeligt, at hun skulle tale sådan, når de var til fest, men der var tydeligvis ingen vej udenom. Hun forstod dog ikke, hvorfor han ikke bare accepterede det, eftersom hun for længst havde sagt, at hun ikke havde lyst til at trække den så langt, og sådan så hun stadig på det. Flasken sad hun selv roligt med, som hun måtte lade det muntre skær hvile på ham, som hun sad i kontorstolen, og han på skrivebordet. At han så valgte at sætte sig på hendes skød, blev hendes blik langt mere morende, da det ikke just var en normal handling, at manden sag på kvindens skød. ”Vi kan sagtens holde vores egen lille private fest herinde, men i så fald foreslår jeg, at vi inviterer to styks herind, så vi har noget ekstra at more os over,” svarede hun kækt igen. Hun havde intet imod, at de blev herinde, for de kunne uden tvivl more sig med få omkring sig. Armen lagde hun roligt om hans skuldre, som han lænede sig ind mod hende. Hun koncentrerede sig dog ikke om hans handlinger, da hun ikke var interesseret i at trække den videre med ham. I stedet nippede hun til flasken der måtte glide brændende ned, da hun selv som vampyr kunne mærke, at dette var stærke sager, som det var ren tequila. ”Jeg betvivler skam heller ikke, at vi kan få det sjovt sammen,” sagde hun roligt, inden de kække øjne faldt på hans skikkelse. ”Men har du virkelig tænkt dig at blive siddende på mit skød gennem hele natten?” spurgte hun ham drillende, uden at smilet falmede.

[Deleted]

Ved mange ting mindede de om hinanden og det var nok også det som gjorde at de kom så godt ud af det med hinanden, men selv Jaredo vidste at de på ingen måder var ens, da han var langt mere psykotisk og vild end det som hun måtte være, selvom de havde en ens tankegang på visse punkter, blev hans altid ekstrem og så var det at hun stod af og lod ham køre den vogn alene, men sådan var det med alle, for et sted var han jo på ingen måder normal, da han rent faktisk var sindssyg. Han var inderst inde en meget ond mand, da han ikke tog hensyn til nogen, han gjorde hvad han ville og tog hvad han ville have om han så skulle gøre andre ondt, hvor han ingen dårlig samvittighed fik, for sådan en besad han slet ikke længere. Han gjorde ikke noget som han fortrød, og hvis han endelig gjorde en fejl, trak han blot på skuldrene og levede videre, hvor han aldrig tog konsekvenserne særlig højt. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Selvfølgelig synes du det, men det er også kun fordi du ikke ved bedre,” svarede han kækt igen, som hans smil ikke falmede det mindste. Han stod skam fast på at han var den bedste og kunne blæse alle andre af banen, for det var hvad han fortalte sig selv, så det var jo også sandt. I hans øjne var han Guds gave til alle kvinderne og det var synd at holde sådan en gave tilbage, da man skulle spille på sine styrker og det var præcis hvad han gjorde. Han vendte blikket mod hende til hendes ord og hævede let det ene øjenbryn i en spørgende mine. Han havde skam ikke tænkt sig at gå i sin onkels fodspor, da han var sin egen, men desværre ikke på nogen god måde. ”Åh min kære Charliza, jeg tror du glemmer hvilken mand jeg er. Når jeg ser noget jeg vil have, så tager jeg det, jeg nøjes aldrig,” svarede han kækt, skønt det dog var sandfærdigt, skønt det ikke var en god ting, for selvom mange måske kunne lide en målrettet mand, så var han psykotisk og sindssyg, så hans måde blev altid enten brutal eller voldelig, skønt han sagtens kunne få hvad han ville have på almindelig vis, men det kunne man jo ikke med alt. Det ar måske ikke normalt for manden at tage plads på kvindens skød, men nu havde hun erobret stolen, så det blev han lidt nød til. ”To styks kun? Jeg havde ellers regnet med at vi skulle hive alle kvinderne med ind, så jeg ordentlig kan blive forgudet,” svarede han drillende, hvor han blot lod hende lægge armene omkring hende. At hun så ikke tog sig af hans handlinger, men ignorerede dem, måtte alligevel irritere ham, for han var en opmærksomhedskrævende mand. Han valgte roligt at læne sig tilbage, hvor han tog flasken fra hende, så han selv kunne bunde nogle store slurke, inden han rakte hende den igen. Som hun spurgte om han skulle blive siddende på hendes skød hele aften, rejste han sig roligt, hvor han greb fat i hendes arme og trak hende op at stå. ”Nej da.” Han gjorde en hurtig bevægelse, hvor han fik hende løftet op, så hun havde et ben på hver side af ham, hvor han trykkede hende op ad skillevæggen bag dem. ”Jeg kunne også stå med dig hele natten igennem, eller..” Han gjorde endnu en hurtig bevægelse, hvor de endte henne ved sengen, hvor han lagde hende og med sig selv over hende, hvor smilet og blikket blev kækt. ”Vi kunne også ligge her hele natten og så kan jeg vise dig, hvad det egentlig vil siges at blive forgudet.”

[Deleted]

Charliza var udmærket klar over, at Jaredo meget let kunne gå hen og blive dårligt selskab, da han havde et skift, som hun ikke havde set hos nogen anden person. Ligeså spændende og morsom han kunne være sammen med, ligeså forfærdelig kunne han være. Der var dog det faktum, at hun igennem flere år havde vist sig at have en evne til at berolige ham, og det måtte også være årsagen til, at hun turde færdes omkring ham. Hun vidste nemlig, at selvom han gik over gevind, så kunne hun altid få ham ned igen på den ene eller anden måde, ligesom der var det faktum, at han faktisk aldrig havde gjort hende fortræd. Hvorfor landet lå således, anede hun ikke, men hun klagede bestemt ikke! Hun nød nemlig det de havde sammen, så anderledes ønskede hun ikke, at det skulle være. ”Ja ja, så siger vi det,” svarede hun affejende, uden at smilet falmede. Hvis de kunne lade diskussion ligge her, så var hun glad. De ville desuden ikke nå langt, hvis de fortsatte, for de nåede altid til det samme punkt og så endte de med at stoppe til sidst. At han så sagde, at han var en mand der tog, hvad han ville have, smilede hun blot, for det vidste hun godt, at han var. Med en enkelt undtagelse når det kom til hende, for hende havde han altid ladt være, når det endelig kom til stykket. ”Jeg tror det er umuligt at glemme, hvilken mand du er. Men selv en mand som dig må nøjes i tide og utide,” sagde hun kækt, skønt hun vidste, at han aldrig ville se sig enig på det punkt. Hun vidste også, at hvis han fandt ud af, at han skulle nøjes, hvis han ikke gik til ekstremerne, så tog han barske midler i brug. Det kunne også til tider være morsomt at betragte, da hun fandt dyret i ham utroligt fascinerende, men selv for hende kunne han blive en tand for meget, og der fik hun også beroliget ham en anelse. ”Alle kvinder, så du kan blive forgudet? Hvorfor er det, at jeg har på fornemmelsen, at kun du kan få goderne, hvis det skal gå din vej? Du er desuden nødt til at give mig noget godt, for ellers ved du, hvor irriterende jeg kan blive og så vil jeg gøre alt for, at du ikke får nogen nydelse,” kommenterede hun morende, og dog ærligt, som hun krævede, at også hun fik noget ud af natten. At han tog flasken ud af hånden på hende, sagde hun intet til, som hun blot lod ham tage sine slurke, skønt det viste sig at være en god portion han bundede. Derfor endte hun også selv med at tage en god slurk, som hun fik flasken tilbage.. Hun skulle trods alt sikre sig, at hun endte med noget. Som han trak hende op på benene, endte hun med at stille flasken fra sig, da hun ikke anede, hvad han nu havde i tankerne. Da hun så på et øjeblik endte i hans arme og et helt andet sted i kontoret, blinkede hun let med øjnene, hvor hun skulle til at komme med en kæk kommentar, inden de allerede var videre i billedet. De næste hun mærkede var sengens bløde underlæg, og hans tunge vægt over sig. Der var visse faresignaler der måtte blinke, og derfor endte hun også med at ligge to hænder mod hans brystkasse, som hun skubbede ham ned af sig.. dog uden at smilet forlod hendes læber. ”Sikke mange ideer du har for aftenen.. Hvad vil der forløbe, hvis du enten står eller sidder med mig? Det må vel være noget andet end forgudelse?” spurgte hun kækt, som hun selv havde fået skubbet sig op i siddende stilling, hvor hun så tilbage på ham med et smil på læben.

[Deleted]

Charliza var uden tvivl langt mere fornuftig end det som Jaredo var, selvom han selv ville mene at han nød livet mere end hvad hun gjorde, netop fordi han ikke lod noget som helst stå i vejen for ham. Han kunne dog hurtigt blive en pestilens, hvis man havde fanget hans fulde opmærksomhed og betaget ham, for så blev han noget af en stalker, hvor han ikke stoppede før han opnåede det som han ville. Og når han først havde sat sig for noget, så blev han frygtelig opmærksomhedskrævende, hvor han ikke kunne tolerere at blive ignoreret og hvis man blev ved, gjorde han mere og mere drastiske ting for at vinde opmærksomheden. At hun affejede diskussionen, fik ham blot til at trække på smilebåndet, skønt han dog havde ment sine ord, for man vidste aldrig hvad det bedste var, før man havde prøvet det, og da hun ikke ville afprøve ham, da hun jo sådan set nægtede det, så ville hun jo heller ikke finde ud af hvad det var der gjorde at han kunne affeje alle fyre. At hun sagde at det var umuligt at glemme hvilken mand han var, tog han som en kompliment, eftersom det kun beviste at han formåede at sætte sit præg i folks sind, selvom det på ingen måder var nogen god ting, men det var ikke i de baner han selv tænkte i, da han blot sad og tænkte at han var fantastisk, fordi han havde hele pakken og mere til. Han kunne ikke se sine egne fejl, selvom han godt vidste at han til tider gik over stregen, hvilket hun også mange gange havde påpeget for ham, da hun havde været nød til at hive i ham og få ham lidt ned igen. ”Jeg nøjes aldrig smukke. Hvis jeg ikke er gået hele vejen for noget, så er det fordi jeg ikke har fundet særlig meget interesse for det eller engageret mig nok i det, hvis jeg først for alvor vil have noget, så tager jeg det også,” svarede han sandfærdigt og dog med et kort skuldertræk, for det behøvede de slet ikke diskutere, for de vidste det begge to, for hun havde selv set det. Han endte med at slippe en munter latter, hvor han godt kunne høre at det måske var rimelig egoistisk. ”Jamen udmærket, så kan vi da godt sige at alle kvinder skal forgude dig, og så kan jeg se på, det vil også være et paradisbillede for mig,” svarede han kækt igen, som han kort måtte forestille sig de masse kvinder nøgne og tilfredsstille hinanden, det var selv noget han havde prøvet før, ligesom det havde været en udfordring for ham, men synet havde han skam nydt. Som de endte i sengen, blev hans blik og smil kækt, skønt han hurtigt endte med at blive skubbet væk, hvor han slap en kort og munter latter til hendes handling og ord. Han satte sig roligt op og trak sig om bag hende, hvor han slog armene omkring hende og trykkede hende blidt ind mod sig. ”Skal jeg ikke hellere vise dig det? Det er trods alt meget bedre,” spurgte han i en hviskende og dog forførende tone, hvor hans ene hånd begyndte at nusse hende blidt over maven. ”Uanset hvad, vil du blive forgudet, forkælet og nyde alt jeg gør, det er en garanti,” tilføjede han drilsk og dog selvsikkert.

[Deleted]

Sandt var det, at det var et sjældent syn at se Jaredo nøjes, hvor Charliza måtte indrømme, at det eneste tidspunkt hun nogensinde havde set ham give op, havde været med hende. Når han udvalgte en tilfældig kvinde – eller bytte for den sags skyld – gav han aldrig op, før han havde nået sit mål. Når det gjaldt hende, accepterede han hendes afvisning, hvor han blot søgte videre derefter. At han nu sagde, at han havde givet op, fordi hun ikke havde været i stand til at vække hans interesse, smilte hun blot. Selv tænkte hun, at det var fordi, at han inderst inde havde et snert af menneskelighed i sig, og det måtte hun indrømme, at hun alligevel godt kunne lide. I så fald havde han nemlig en samvittighed, skønt den var ekstremt godt gemt væk. ”Er du ude på at nedgøre mig?” spurgte hun sigende, eftersom han aldrig var gået hele vejen med hende. ”Men jeg ved godt, at du som regel bliver mere målrettet, hvis du får en afvisning.. Men jeg tvivler helt på, at der overhovedet er en udfordring derude til dig i nat. Alle kvinderne har indtil videre vist, at de hellere end gerne vil sælge sig selv for at du tager dem tæt.” Hendes slanke bryn skød i vejret til hans følgende ord, eftersom hans tankegang stadig var ekstremt egoistisk. Det ville uden tvivl være et paradisbillede for ham at se hende i seng med adskillige kvinder, men det ville på ingen måde behage hende, da hun ikke selv var til sit eget køn. Det ville uden tvivl tænde ham, hvis det havde været sådan, men sådan var det bare ikke. ”Hvorfor har jeg endnu på fornemmelse, at du glemmer mig og mine behov? Jeg kan langt bedre lide, at alle mænd skal forgude mig.. Så kan du beholde kvinderne for dig selv,” kommenterede hun muntert. At de så endte i sengen, var noget hun hurtigt forsøgte at slippe væk fra, men det fangede han desværre ikke. Hun fandt det forkert, at han lå ovenpå hende, især når han ikke havde andet end underbukser på, og han var i det humør, han var i. Øjnene lod hun kortvarigt glide i, som hun mærke hans krop, og de nussende strøg. Hans tone og ord fik hende dog til at ligge sine hænder over hans, hvor hun roligt, og dog bestemt, fjernede hans arme. ”Jeg tror, at du skal bruge din energi på at forgude en anden kvinde.. En kvinde som du kan få masser af glæde ud af,” sagde hun roligt, inden hun rejste sig op. Hun vidste godt, at han ville gøre sit for at give hende en mindeværdig nat, men hun vidste også, at hun ikke ønskede det af ham, samt at han langt hellere ønskede at give sig den tilfredshed, som han ville få, hvis han var sammen med hende. Blikket vendte hun mod ham, hvor hun sendte ham et smil. ”Tag noget tøj på, så vi kan komme derud igen. Jeg skal nok sørge for, at du vil få nok morskab til resten af natten, hvis du går med,” sagde hun lokkende, som hun alligevel måtte finde det bedst, at de kom ud i menneskemængden, når han blev så intim med hende, som han gjorde nu.

[Deleted]

Det var ikke fordi at Jaredo ville nedgøre Charliza, for han nød hendes selskab, som han nød at tilbringe tiden med hende, men han prøvede uden tvivl at udfordre hende og lokke hende, da han ønskede mere af hende end hvad hun havde givet ham også fordi hun selv havde udfordret ham til det tidligere på aftenen og hun troede ikke at han kunne gå hele vejen med hende? Men det kunne han uden tvivl, selvom han klart ville foretrække at hun var med på vognen, men det var lettere sagt en gjort, hvilket måtte irritere ham, selvom det mest af alt gjorde ham stædig og målrettet, for han gav ikke op! Han gav aldrig op! At hun så spurgte om han var ude på at nedgøre hende, fik ham til at trække let på smilebåndet. ”Jeg nedgør dig ikke, jeg siger blot sandheden,” svarede han kækt igen, som smilet endte flabet på hans blege læber. ”Åh jeg har skam fundet mig en udfordring, nu hvor du ikke selv er i stand til det,” svarede han gådefuldt igen, som han pludselig blev helt hemmelighedsfuld. Ganske vidst ville det nok blive svært at finde en kvinde som ikke var mere end villig til at springe på ham efter at han havde stripdanset på podiet, hvilket havde tiltrukket en dels opmærksomhed, Tanken morede ham, selvom det ganske enkelt ville blive for let og så trængende var han heller ikke på det intime punkt. At hun så heller ikke var med på ideen om at kvinderne skulle forgude hende, fik ham til at sukke ganske let. Hun var også og blev besværlig! Han ville ellers elske synet! ”Åh ja.. giv mig alle kvinderne, det vil jeg ikke have noget imod,” svarede han, hvor han endnu så en anelse tænksomt ud i hovedet, som gjorde han sig en masse fantasier. ”Og hvad så hvis jeg stillede dig den udfordring at tage en kvinde eller to med til køjs og udføre intimitet med dem.. ville du gøre det?” spurgte han nysgerrigt og drilsk, som han skulle huske den til næste gang de gav hinanden en udfordring. Hun plejede normalt at hoppe med på hans udfordringer, så længe det ikke blev for voldeligt og brutalt eller så længe det ikke var noget intimt med ham. At hun lukkede hænderne om hans og fjernede hans arme, fik ham til at bide tænderne let sammen. Hun skulle altid gøre alt så besværligt! ”Så nu nedgør du dig selv, ved at sige at du ikke er god nok for mig? Jeg er ellers sikker på at du kan give mig lige så meget glæde som enhver anden kvinde, hvis ikke mere,” svarede han roligt, som han blev siddende på sengen i øjeblikket, skønt hun rejste sig. Smilet bredte sig roligt på hans læber, da hun bad ham om at tage tøj på, så de kunne komme ud igen, problemet var bare at.. han gad ikke ud igen. Han rejste sig ganske roligt, hvor han stillede sig foran hende. ”Jeg har en bedre idé. Hvad med at du smider tøjet og så finder vi ud af hvor god du egentlig er?” foreslog han kækt, som han endnu engang lod armene søge omkring hende, for at trykke hende ind til sig, uden at han tog blikket fra hende. ”Hvorfor har du så meget imod dig og mig? Du er en fantastisk kvinde, jeg er en fantastisk mand, så.. lad os lave noget fantastisk sammen.”

[Deleted]

Charliza fnøs ad hans ord. Han sagde muligvis, at han ikke nedgjorte hende, men alligevel fandt hun det en anelse nedgørende, at han ikke fandt hende interessant nok. Latterligt var det dog, eftersom hun ikke selv ønskede, at han ønskede hende, for det var slet ikke et stadie hun ville begive sig ud på! Hvis hun havde villet det, så havde hun klart gjort det for længe siden, og ikke efter flere år med afvisninger. Det ville blot være direkte latterligt. ”Vil du høre nogle flere kloge ord fra min mund af? Nogen gange burde du tie.. Det er ikke alt, hvad du siger, som folk gider høre på,” svarede hun flabet igen og blinkede til ham. At han så sagde, at han selv havde fundet sig en udfordring, blev hendes blik øjeblikket nysgerrigt. Hvad han havde fundet på til sig selv, anede hun ikke, for han havde ikke just kommet snakket højt om sine tanker. Kun at han var irriteret over, at hun afviste ham, men det var trods alt ingen nyhed. ”Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke ville være i stand til at finde dig en udfordring! Men fortæl mig så… hvilken udfordring har du stillet dig selv?” opfordrede hun ham nysgerrigt. Hvilken retning han havde valgt at gå med hensyn til udfordringen, vidste hun end ikke, og derfor måtte hun også være yderligere spændt på, hvad han var noget frem til. At han så sagde, at han ikke ville have noget imod at blive forgudet af alle kvinderne her, slap hun en munter latter. Andet havde hun ikke regnet med at høre fra ham. ”Det tænkte jeg nok, at du ikke ville,” sagde hun kækt. At han så blev ved med at spørge ind til, om hun ville ligge i med en kvinde, måtte hun rulle opgivende med øjnene af ham. Mænd var og forblev håbløse, når det kom til det punkt! ”Hvis du er intim med en mand, så har jeg intet problem med at være det med en kvinde,” svarede hun kækt og udfordrende igen. Selv tvivlede hun stærkt på, at han nogensinde ville ligge med en mand, da han måtte anse sig selv for at være ekstremt mandig, og det måtte næppe være mandigt at ligge i med en anden mand i hans øjne. ”Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke er god nok til dig. Jeg er god nok til dem der er bedre end dig, hvis det endelig skulle komme til stykket,” sagde hun kækt. Da han så valgte at træde ind foran hende, som hun rejste sig fra sengen og derfor ham, måtte hun ligge armene over kors og betragte ham med hævede bryn. Var det virkelig sådan han ønskede at lege i nat? ”Jeg har en bedre ide.. Hvad med, at jeg beholder tøjet på, og du tager mine ord for at være gode varer?” sagde hun affejende, hvor hun for en stund lod ham stå med armene omkring hende. ”Vi laver allerede noget fantastisk sammen, Jaredo.. Vi har måske ikke sex, men alligevel formår vi altid at hygge os med hinanden. Tag noget tøj på, og så fortsætte vi med det fantastiske derude,” sagde hun med et muntert smil på læben, da hun ønskede, at han sprang med på vognen. Ufattelig stædig var han lige i øjeblikket, men det var han i tide og utide, men hun fik ham altid på andre tanker, og det havde hun også i sinde at gøre denne her gang. ”Kom nu,” sagde hun, inden hun sneg sig ud af hans favn. Hånden lod hun derefter lukkes om hans arm, som hun bestemt måtte guide ham over til skabet, som hun endda åbnede op, så han kunne vælge et sæt, som han ønskede at have på.

[Deleted]

At Charliza var blevet fornærmet, kunne Jaredo godt høre og se, hvilket et sted måtte more ham, men det var trods alt ikke hans skyld at hun var blevet kedelig, eller rettere sagt, havde hun altid været kedelig når det kom til det punkt at de snakkede om de to og intimt nærvær. Han forstod dog vitterligt ikke hvad det var der var problemet ved det, for hun fandt ham tiltrækkende og han fandt hende tiltrækkende, så hvorfor ikke bare springe i sengen og få en hed nat? Ingen sagde at det skulle ændre noget eller at de skulle finde sammen som et par, da de kunne more sig igen bagefter, hvis det endelig var det og fortsætte som de altid havde gjort, men af en eller anden grund havde hun frygtelig meget imod det, da hun sagde stop hver gang, og hvorfor? Fordi de kaldte hinanden for fætter og kusine, hvilket han fandt direkte latterligt. Hendes flabede ord fik ham til at himle let med øjnene. ”Jeg kan ikke gøre for at folk ikke kan tåle at høre sandheden,” svarede han flabet igen, som smilet forblev kækt på hans blege læber. Han tog ikke blikket fra hende, selvom han godt så hvordan hun blev nysgerrig, da han sagde at han havde fundet en udfordring til sig selv, selvom han tvivlede på at hun ville finde den passende, hvor hun sikkert bare ville le af ham, hvis han fortalte hende det. ”Det må du jo finde ud af i løbet af natten,” svarede han gådefuldt, som han ikke tog blikket fra hende. Han havde skam ikke tænkt sig at fortælle hende det, ikke sådan uden videre, men han kunne sagtens vise hende den, desuden var det skam en sand udfordring, hvor den bestemt også ville blive svær. At hun slap en munter latter, fik ham blot til at smile, for lige på det punkt var han ikke særlig forskellig fra nogen anden mand. At hun så sagde at hun ville være sammen med en kvinde, hvis han var sammen med et mand, fik hans smil til at brede sig. ”Hvem siger at jeg ikke allerede har været det?” spurgte han sigende og hemmelighedsfuldt, hvilket han faktisk havde, hans onkel havde han trods alt været intim med, da manden også havde voldtaget ham, og det var nok det som havde smadret hans psyke. Han fnøs let til hendes ord. ”Men der findes ikke den mand som er bedre end mig, søde Charliza, det burde du indse før eller siden, din højtelskede fætter er simpelthen den mest fantastiske mand der findes,” svarede han kækt og selvsikkert. At hun lagde armene over kors, sagde han intet til, som han blot holdt om hende, skønt han godt kunne se at hun fortsatte med at afvise ham, hvilket faktisk gjorde ham irriteret. Han endte blot med at sukke opgivende, som hun også måtte snige sig ud af hans greb og trak ham med over til skabet, hvor han valgte at læne sig op ad det, hvor han blot stirrede på hende med et hævet bryn. ”Ved du godt du er fræk, når du bliver bestemt?” spurgte han flirtende og drillende, som hans blik forblev på hende, hvor han ignorerede at hun havde åbnet skabet. ”Jeg kan også bare smide alt tøjet her.. hvad gør du så?” spurgte han kækt og dog nysgerrigt, som han rettede sig op og lod tomlerne gribe fat omkring sine underbukser, som skulle han til at trække dem af, skønt han dog ikke gjorde det, da han så afventende på hende.

[Deleted]

Selv ønskede Charliza ikke at være ham tæt, fordi han var hendes fætter, og det var biologi, som man ikke kunne lave om på. Hun havde før været et familiemedlem tæt, hvor det havde været direkte forfærdeligt, som det havde været med deres forhadte onkel. Hun havde desuden set, hvordan de andre familiemedlemmer var endt op sammen, og set hvor forskruet de var blevet af det - hvor Jaredo var en af dem - og det var ikke en klub hun ønskede at blive medlem af! Forskruet var hun muligvis på visse punkter, men når det nåede så vidt som til incest.. så blev hun lige pludselig mere fornuftigt. Måske ikke fornuftig nok til, ikke at kysse med dem, og føle sig tiltrukket af dem, men fornuftig nok til at afvise dem i sengen, og det måtte vel være det vigtigste? Sådan kunne hun i hvert fald godt lide af se på tingene.. "Din sandhed er måske heller ikke den sandhed, som vi andre når frem til," sagde hun affejende. Til for evigt kunne de diskutere, og det var hun ikke just interesseret i. Hun kunne trods alt godt lave sjovere ting end dette, når det endelig kom til stykket. Hun ønskede ej heller at spilde sin aften på irritation, så det gad hun ej heller i længden. Øjenbrynet hævede hun let, som han sagde, at han endnu ikke ville fortælle hende om sin udfordring. "Den eneste grund til, at du siger sådan, er fordi, at du slet ikke har fundet på en endnu, men ønsker at lyde interessant og gådefuld.. Så kom nu, Jaredo.. Sig det, eller også eksistere denne såkaldte udfordring slet ikke," opfordrede hun ham, som hun inderligt ønskede at høre, hvad han gjorde sig af tanker. Det kunne også være, at han virkelig ikke havde gjort sig nogen.. Skævt smilede hun ved hans ord. Selv vidste hun godt, at han var blevet voldtaget af sin onkel, ligesom hun var blevet,men dog måtte hun ærligt indrømme, at hun ikke troede på, at han havde været sammen med mænd efterfølgende. "Det er meget muligt, at du førhen har ligget i med mænd, men før jeg skal gøre det, så skal du gøre det igen.. Men hvorfor tiltager tanken om en kvinde og mig sammen dig? Du ville trods alt ikke få noget af se, da min krop er for hellig til at den må besudles af dine begærende øjne," svarede hun kækt igen. Hvad end der skete, så ville hun nemlig ikke lade ham se hende nøgen. Det ville være forkert, og hun tvivlede ærlig talt på, at han kunne styre sine lyster, hvis han så hende. Hun vidste trods alt, at han havde lyst til hende. "Åh min kære fætter.. Jeg er ked af at pille dig ned fra din piedestal, men jeg er sikker på, at der er de mænd derude, der er bedre end dig. Du er ikke den eneste kønne mand i dammen, der kan finde ud af at tilfredsstille en kvinde," sagde hun kækt og blinkede til ham. Han var garanteret ikke enig, men det var bare sådan det måtte være så. Selv følte hun sig nemlig ikke fortabt, bare fordi hun afviste ham. At han så valgte at blive helt flirtende, som hun ønskede, at han tog tøj på, gjorde hende blot endnu mere irriteret. Hun var ved at få nok af ham, og hvis han skulle fortsætte sådan her, så måtte han lege med sig selv. "Fint! Hvis det er sådan du ønsker at lege, så må du hygge dig med at lege med dig selv! Du kan komme ud til mig, når du rent faktisk ønsker at more dig," svarede hun afvisende og vendte om på hælen. Hun ville gerne more sig med ham, men ikke når han blev komplet sexfikseret og kun ønskede hende tæt.. Derfor var hun også på vej mod udgangen nu.

[Deleted]

Når det kom til det at være forskruet, så var Jaredo nok den der havde taget mest skade, som han nok var den der var blevet mest sindssyg, hvor de andre havde fået andre fejl, såsom deres ene fætter Nigel, der også stod til at blive overhoved, var blevet frygtelig voldelig og brutal, som der ikke skulle meget til for at hidse den mand, hvilket han selv var frygtelig god til, fordi han var så flabet og kæk som han var, hvor han godt kunne lide at prikke til sin kære fætter, fordi han nød at vise at han var bedst, hvilket også gjaldt Charlizas storebror, som de var tre der stod til at blive overhoved og da de ikke havde nogen, hvor de alle var forskruede på den ene eller den anden måde, så var det svært at finde en ny. Han endte blot med at trække let på skuldrene til hendes ord. ”Og hvad så?” svarede han blot ligegyldigt igen, da han sådan set var ligeglad med om folk var enig med ham eller ej og det var hun naturligvis ikke, når det gik ud over hende, da det var hende som han kaldte for kedelig og kylling. At hun så ikke troede på at han havde en udfordring fordi han ikke gad sige hvad det var, tog han sig ikke af, for han havde ikke behov for hende til at tro på ham, for at han skulle have en udfordring, for han havde skam en. ”Hvem siger jeg gider at fortælle dig det? Desuden så får du tidsnok set hvad det er,” svarede han kækt igen, som smilet kun bredte sig på hans blege læber. Han havde skam en udfordring og det var skam en rigtig udfordring, der tilmed ville blive uendelig svær, hvor han også lidt tvivlede på at det ville lykkedes men det skulle han nok sørge for at det gjorde på den ene eller den anden måde. Han endte med at slippe en morende latter til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet af hende. ”Måske jeg ikke vil få det at se, jeg spørger bare om du tør være sammen med en anden kvinde,” svarede han ganske roligt, som der skam ikke lå noget i det, da det blot var ren nysgerrighed, for han vidste godt at hun var til mænd og kun mænd, ligesom han også kun var til kvinder, så han ville klart helst undgå at være sammen med en fyr. ”Måske, men jeg kan så lige lidt mere end at se køn ud og tilfredsstille en kvinde. Mit er simpelthen kunst,” svarede han kækt igen, som hun ville få svært ved at rive hans selvsikkerhed ned, da han anså sig or at være bedst, men det fandt hun jo aldrig ud af, da hun ikke turde at være ham tæt. At hun så blev irriteret på ham og valgte at gå, fik ham til at bide tænderne sammen, som hun også måtte irritere ham. Det var som en mørk sky lagde sig ind over ham, som hans blik måtte blive langt mere følelsesforladt, hvor han endte med at gå hen og greb hende hårdt omkring armen, kun for at trække hende tilbage og skubbe hende ned i sengen. ”Og hvem siger at jeg vil lade dig gå? Hvem siger at jeg er færdig med dig?” spurgte han, som hele hans person havde ændret sig, da han ikke længere var munter, som det kække smil var blevet erstattet af et kynisk, hvor hans blik hvilede intenst og dyrisk på hende, som han langsomt bevægede sig hen til sengen. ”Du tror ikke på at jeg kan få dig? Men så lad mig vise dig at du tager fejl.”

[Deleted]

Det kom bestemt ikke bag på Charliza, at Jaredo sked på andre folks meninger, da han anså sig selv for at være Jordens centrum, hvor han var lederen, samt alle skulle følge ham. Det irriterede hende naturligvis til tider, da han måtte være den mest egocentrerede person, hun kendte, og utroligt var det næsten, når hun selv var en egoist. Samtidig med det, så vidste hun, hvilken mand han var, hvor hun blev ved med at hænge ud med ham, så noget ved hans person kunne hun alligevel godt lide. Hovedet rystede hun let på, som hun ikke så nogen ide i at besvare hans ord, da han alligevel ikke var interesseret i at lytte. Virkeligheden var dog, at han ikke var centrum, og det måtte han vel indse før eller siden? På den anden side forekom det hende umuligt, da det ville kræve, at der faktisk var en person på jorden, som han ville åbne sig op for, og hun tvivlede på, at den person eksisterede. ”Jeg har skam allerede fundet ud af, at du ikke får munden på geled, og fortæller mig om dine planer.. Jeg finder det dog uretfærdigt, hvis jeg virkelig skal blive din miniput, for hvordan kan jeg så tage ved lære af dig, hvis ikke du taler med mig?” spurgte hun kækt, som hun forsøgte at fiske et svar ud af ham. Nysgerrig gjorde det hende, hvor hun brændende ønskede at kende til udfordringen, som hun ønskede at vide, hvad han nu var ude på. Hun fandt som regel hans udfordringer underholdende, så hvorfor skulle hun ikke gøre det denne her gang? Hun forstod dog ikke, hvorfor han ikke bare fortalte hende om sin udfordring, da han altid plejede at gøre det. Læberne vædede hun let. ”Jeg tør, men det er ikke ens betydning med, at jeg har lyst til det,” svarede hun roligt. Hun var på ingen måde til kvinder, så hun ville klart foretrække, at hun kunne holde sig til det mandlige køn. Det var dog ikke sådan, at hun ville ende komplet paralyseret, hvis det endelig skulle forekomme. Hun tvivlede dog på, at det ville komme på tale, eftersom hun havde sagt, at det ville kræve, at han selv lå med en mand. Muntert slap hun en latter ved hans ord, hvor hun sendte ham et skeptisk blik. ”Du er muligvis god, Jaredo, men du er ingen gud,” kommenterede hun morende, som han nærmest ophøjede sig til en, som han fortalte, hvordan hans forførelse var kunst. At han så valgte at træde over grænsen med hende, og derfor vækkede hendes irritation, var han problem. Hun vidste i hvert fald, at hun ikke længere ønskede at være en del af det! Derfor tøvede hun ikke med at gå væk, som hun også kunne se, at det ville være det eneste rigtige i forhold til situationen. At han så nægtede at lade hende gå, måtte blot forværre hele situationen. ”Slip mig!” sagde hun vredt, som hun forsøgte sig med at rive armen til sig. Det lykkedes dog ikke, da han alligevel var den stærkeste, hvor hun modvilligt endte i sengen igen. ”Det siger jeg! Så drop det nu,” sagde hun hårdt. Hun anede godt, hvordan hans mimik havde ændret sig, og naturligvis plantede det en lille frygt i hende. Hun kunne dog ikke lade den vise sig, da hun var nødt til at handle bestemt overfor ham og vise, at han overskred en grænse der ikke skulle krydses. ”Jaredo, stop! Stop inden du gør noget, som du senere hen vil fortryde! Du er ikke dig selv nu, så lad os tage den med ro og gå tilbage til festen.” Selv havde hun stillet sig op i sengen, hvor hun hårdt måtte skubbe ham i brystet, som han var kommet helt tæt på, hvor hun kun kunne håbe på, at det ville bringe ham tilbage til sit eget selv.

[Deleted]

Jaredo lyttede sjældent til andre, da det i hans hoved var hans ord der var lov, det var det han sagde som var rigtigt og intet andet kunne overbevise ham om andet, når han først havde gjort sig en mening. Han kunne sagtens skifte mening, men det skete sjældent når han havde sat sig et mål for noget. Egoistisk var han, hvor han sjældent satte nogen før ham selv, den eneste han egentlig gjorde det ved, var hans yngste søster Chastity, en lille pige som han selv havde omgjort og som han rent faktisk ville gøre alt for, hvor hun også var den eneste der fik en normal og kærlig side af ham at se. Den lille pige betød alverdens for ham, hvor han nød at forkæle hende, men når det kom til alle andre, så var han den selvsikre, til tider hårde, direkte og kække person som han altid var, og fik man ham ud i det ekstreme, blev han sindssyg, ekstrem, hård og kynisk, samt til dels voldelig og brutal. Mange sider havde han skam, hvor han kunne vende som en tallerken, og derfor var han en utilregnelig person at være sammen med, da han det eneste sekund kunne være glad og det andet blev han ond, det kom helt an på hvordan man bevægede sig ind på ham, hvad man sagde til ham og gjorde. ”Min lille lærling, du lære ikke ved at lytte og få fortalt hvad andre skal gøre, du lære ved at se og derefter selv afprøve det,” svarede han roligt, som han endnu ikke ville afsløre sin udfordring, som han alligevel vidste at hun ikke ville bryde sig det mindste om, men hvad hun ikke vidst havde hun ikke ondt af – endnu. At han skulle være sammen med en mand før hun var sammen med en kvinde, vidste han ikke just om han var interesseret i. Han ville godt turde at være sammen med en mand, men måtte indrømme at han så det nedværdigende, da han kun var til kvinder, så lige på det punkt kunne han godt forstå hende. ”Derfor kunne jeg jo godt stille dig den udfordring engang måske,” svarede han eftertænksom med en drilsk mine. Hendes muntre latter og det skeptiske blik, fik ham blot til at trække på smilebåndet, hvor han ikke tog sig af hendes ord. ”Og hvordan kan du vide at jeg ingen gud er? Jeg er jo … perfekt,” svarede han selvsikkert og dog med et morende smil. ”Desuden har jeg ikke behov for at være gud, for at det jeg kan er en kunst,” tilføjede han kækt, som han blinkede let til hende. Han havde forstand på at tilfredsstille en kvinde og selvom han var egoistisk kunne han skam sagtens tænke på kvindens nydelse, når han endelig var sammen med en. At hun så blev vred og ville gå, var noget som stak til en knap i Jaredo, som man ikke skulle trykke på, hvor han mærkede irritationen begynde at stige i ham selv, da det måtte irritere ham at hun skulle afvise ham konstant. Han ignorerede hende også blot, da hun sagde at han skulle droppe det, hvor han blot fortsatte med at bevæge sig over mod sengen, skønt hun rejste sig op. Et kynisk morende smil gled over hans læber, som han betragtede sig af hende. ”Jeg gør aldrig noget jeg fortryder søde skat. Desuden, så gider jeg ikke tage den med ro og jeg vil ikke tilbage til festen,” svarede han med den luskede undertone, hvor han måtte slippe en kold latter, da hun forsøgte at skubbe ham væk. ”Åh ja?” Han endte med at gribe fat i hendes ben, som han løftede hende op, så hun havde et ben på hver side af ham, inden han endnu engang måtte ligge hende ned i sengen og med ham selv mellem hendes ben. ”Og jeg vil have dig.” Ordene hviskede han i hendes øre, som han lænede sig ned mod hende og kyssede hendes læber.

[Deleted]

Det irriterede Charliza, at han ikke bare kunne fortælle hende, hvad udfordringen var, men selvfølgelig skulle han være så fandens til besværlig. Det gjorde hende nysgerrig ikke at vide, hvad der skulle foregå, og hun hadede at være den der stod med den manglende viden. Læberne snerpede hun let sammen, som hun var vant til, at hun fik sin vilje, og det gjorde hun ikke nu. Det endte dog med, at trækningen fortog sig, som hun fnøs og trak ligegyldigt på skuldrene. Hvis han ikke gad fortælle hende om det, så gad hun da slet ikke høre det. ”Fint.. Hvis du ikke vil berette mig om, hvad du har tænkt dig, så behøver jeg slet ikke at få det af vide. Det er desuden sikkert en dårlig udfordring, eftersom det er en udfordring du har stillet dig selv,” svarede hun affejende, som om hun havde mistet interessen for hans tankegang. Det havde hun dog ikke, som hun endnu var nysgerrig, men det gad hun ikke ligge tryk på så længe han ikke gad fortælle hende noget. At han så måtte sige, at han muligvis havde en kommende udfordring til hende, fik hende til at hæve brynet let. Hun frygtede ikke at være en kvinde tæt, men hun havde bestemt ikke lyst til det, eftersom det ikke var hendes kop te. Nej, kvinderne måtte han godt selv beholde. Så kunne hun altid få føde fra dem, hvis det endelig skulle være. ”I så fald vil jeg også have en mulig kommende udfordring at stille dig,” svarede hun kækt igen. Betingelserne holdt hun skam fast i, som han skulle være med sit eget køn, hvis hun skulle være det. Det var desuden kun en fair aftale, når det overskred en sådan grænse. ”Ud fra, at jeg har levet med dig, siden den dag jeg kom til verdenen, så vil jeg mene, at jeg har et rimeligt godt billede af, hvilken mand du er og ikke er,” sagde hun kækt.
At Charliza ville ende med at fremprovokere hans følelseskolde side, havde hun ikke just forudset, men det var noget som hun måtte tackle, som det kom. Det var desuden ikke første gang, at hun fandt ham i et sådant stadie, og tidligere havde hun formået at berolige ham, så det måtte være den strategi hun gik efter. Det var desuden ikke kun hende han var til fare for, når han ramte dette stadie, men alle, som han var komplet uforudsigelig. Det behagede hende bestemt ikke at blive smidt tilbage i sengen, og derfor gjorde hun også det trick at komme på benene igen, hvor hun tilmed forsøgte at skubbe ham væk fra sig. Det tydede dog ikke på, at det virkede, eftersom Jaredo så ud til at være … væk. ”Du vil fortryde dette! Så stop nu, mens legen er god,” sagde hun fast. Tilgiveligt var det endnu, så hvis bare han stoppede sine handlinger, kunne de gå tilbage til det stadie, hvor de begge morede sig. Selv morede hun sig bestemt ikke lige nu, men det var han måske for langt ude til at se. Hun frygtede det, men hun håbede inderligt på, at det ikke var sandheden. Et gisp forlod hendes læber, inden hendes ryg igen slog ned mod den bløde madras, og nu med hans stærke krop over sig. Koldt rislede det hende ned ad ryggen, som han hviskede, at han ønskede hende, hvor det måtte være et mareridtsrigt flashback for hende. Tænderne lod hun blottes, og i det sekund han valgte at kysse hende, lod hun sine tænder bore igennem den hud der måtte omgive hans læber, mens hun forsvarende forsøgte at skubbe ham ned ad sig.

[Deleted]

At Charliza var nysgerrig efter at vide Jaredos udfordring kunne han tydeligt læse fra hendes blik, selvom han måtte indrømme at det nok ville være en dum idé at afsløre den endnu, da hun sikkert bare ville blive stik tosset, så han valgte derfor at tie stille. At hun så forsøgte sig at spille ligeglad og affejede det hele, fik ham blot til at trække på smilebåndet, for han vidste at hun ikke så let slap af med sin nysgerrighed, når den først var vundet. ”Bliver du nu fornærmet, fordi du ikke får din vilje, prinsesse?” spurgte han drillende, som smilet kun bredte sig på hans blege læber. Han vidste at hun var vant til at få sin vilje, derfor nød han ikke at give hende den, selvom hun altid blev tøsefornærmet, men det var jo heller ikke sjovt at give hende sin vilje hver gang, eftersom han typisk kun gjorde det, hvis han fik noget ud af det. ”Men.. jeg kan da godt sige det, hvis jeg får noget igen,” tilføjede han eftertænksomt, hvor smilet blev kækt, som han ville ’sælge’ sin oplysning for en god pris i retur. At hun så fortsat ville have at han skulle være sammen med en mand, hvis hun skulle være sammen med en kvinde, fik ham til at ryste hovedet af hende, selvom han dog godt forstod hende, men så var det jo ikke sjovt! Men hvis det endelig skulle være sådan, måtte han jo bare finde en bedre udfordring. ”Ja, ja.. vi må se hvad det bliver,” endte han blot med et kort skuldertræk, som de nok begge vidste at han ikke ønskede at være sammen med nogen mand, ligesom hun ikke ville med nogen kvinde, for på det punkt var de ens. Han fnøs let til hendes ord, som et kækt smil gled over hans læber. ”Bare fordi jeg er en slem mand, som ingen kan håndtere, så kan det jeg laver, endnu være kunst, som det også er. Jeg er en mester i forførelse af kvinder og at give dem en fantastisk nat,” svarede han selvsikkert, som smilet ikke falmede det mindste.
At Charliza forsøgte at tale Jaredo til fornuft, kunne hun næsten lige så godt glemme, for han var stadig sig selv, han blev bare.. for optaget af det han ville, hvor han gik efter det og sjældent stoppede før han var færdig og havde fået hvad han ville have og i dette tilfælde, var det hende som han ville have. ”Hvorfor skulle jeg dog fortryde dette, når jeg ønsker det? Desuden.. så er legen slet ikke god endnu, så jeg tror at jeg fortsætter,” svarede han kækt og med den kølige undertone, som han fik hende ned at ligge i sengen og med ham over hende. Han lagde godt mærke til hvordan det løb hende koldt ned over ryggen, hvilket fik ham til at smile, selvom han spærrede øjnene op, da hun valgte at sætte tænderne i hans underlæbe, hvilket fik ham til at knurre lettere dyrisk. Han greb fat omkring hendes håndled og holdt hendes arme over hendes hoved, hvor han roligt trak hovedet til sig, så han fik læben fri fra hendes tænder, som havde efterladt to huller, som langsomt healede sig. Han trak på smilebåndet, som hans øjne hvilede intenst og lysten på hende. ”Hvorfor stritter du imod? Vi kan få det så sjovt sammen,” svarede han i en kølig drilsk tone, som han kyssede hende mod kinden, inden han fortsatte ned over hendes hals, stadig mens han holdt hendes krop og arme ned mod madrassen.

[Deleted]

Charliza blev tøsefornærmet, hvis ikke hun fik sin vilje, og det gjorde hun ikke lige nu, og det huede hende bestemt ikke! Altid havde hun kunnet snøre mænd til at fortælle hende, hvad hun ønskede at vide, men nu skulle han være så irriterende at sige hende imod. At han så direkte skulle spørge ind til, om hun var fornærmet, samt kaldte hende for prinsesse i samme sætning, fik hende til at skule i hans retning. Det var ikke sådan her hun nød at lege, men det måtte hun bare se at få rettet op på så. ”Jeg bliver ikke fornærmet.. Jeg finder bare dig kedelig, at du ikke tør fortælle mig det,” svarede hun fattet, som om der ikke havde været mere i det end det. Da han så fik det til at lyde som om, at han var interesseret i at sælge hende sine oplysninger, vendte hun interesseret blikket i hans retning. Så kunne hun muligvis være med alligevel. ”Jeg lytter,” sagde hun roligt, som en indbydelse for, at havde kom frem med en betaling. Smilet trak hun let på, som hun kunne fornemme på ham, at udfordringen med deres eget køn langsomt blev trukket i land. Det måtte desuden passe hende allerbedst, eftersom hun ikke var interesseret i at ligge med en kvinde. ”Godt så,” endte hun morende. Morende betragtede hun hans selvsikre jeg, som han gav i kast med at fortælle, hvor fantastisk han var, skønt hun ikke havde sagt noget om hans person. Hun havde blot sagt, at hun kendte til hans person, men det havde åbenbart været en åbning for hans egocentrerede talestrøm. ”Jeg har skam heller aldrig sagt, at du ikke skulle være fantastisk til det du foretager dig.. Med alle de kvinder du har udfyldt, så burde det kun være lovmæssigt, at du har lært noget af alt det,” sagde hun drillende. Hun vidste, at han mere eller mindre havde en ny hver dag, så underligt ville det være, hvis det ikke havde givet ham erfaring, samt han også var blevet trænet op af deres onkel.
”Fordi det er forkert, og jeg ikke ønsker, at det finder sted!” svarede Charliza fast, som hun bestemt ikke var med på hans kække tone. Alt liv syntes derimod at ebbe ud af hende, som hun bestemt ikke fandt nogen morskab eller glæde ved denne situation. Den fyldte hende derimod med frygt, som hun blot følte, hvordan det hele arbejdede sig frem til de mange natlige besøg, hun havde fået af sin onkel. Hun ønskede ikke at være Jaredo tæt, og det vidste han udmærket godt, så hun vidste ærlig talt ikke, hvad der pludselig gik af ham, når han normalt respekterede hendes grænse. Modvilligt blev hendes arme rykket, så de ikke længere kunne skubbe til hans krop, men blot ligge hjælpeløse over hendes hoved. Det forhindrede hende dog ikke i at kæmpe imod, som hun ville blive ved, så længe hun ikke var bundet fast. Benene brugte hun derfor til at sparke til ham, skønt det ikke var let, når han lå ovenpå hende, mens hun forsøgte at sno sin krop. Tænderne lod hun igen vises, som han til hendes ærgrelse slap ud af hendes greb. ”Vi kan få det sjovt sammen, når du holder fingrene væk fra mig,” hvislede hun, hvorefter hun forsøgte at bide ud efter ham igen, som han fortsatte sine kys.