Party all night long

[Deleted]

Det morede virkelig Jaredo at se Charliza blive tøsefornærmet, fordi hun ikke fik sin vilje, hvor han altid havde nydt at se hende kæmpe for hvad hun ville have, særligt når hun ikke fik sin vilje. At hun så begyndte at håne ham for at være kedelig, fik ham blot til at ryste på hovedet, for han vidste at hun sagde det, spillede ligeglad, selvom det var det sidste hun var. Hun var stadig nysgerrig, så godt kendte han hende, og det morede ham at hun så gerne ville vide hvad hans udfordring var. ”Ha! Vi ved begge at du er tøsefornærmet, fordi jeg ikke giver dig din vilje, for inderst inde er du ved at sprænges af nysgerrighed min egen,” svarede han selvsikkert og dog i en drilsk tone, som han ikke tog blikket fra hende. At hun så også blev helt opmærksom, da han valgte at stille sin information til salg, var noget som kun fik ham til at trække yderligere på smilebåndet, for hun var da umulig. Det at hun lyttede, var også kun et tydeligt tegn på at hun rent faktisk var nysgerrig efter at vide hvad det var, selvom han til gengæld vidste at hun enten ville blive sur, irriteret eller grine af ham, hvis han fortalte det. ”Du skal ikke lytte, du skal fortælle mig hvad du kan tilbyde mig, og det skal være rigtig godt, før jeg fortæller dig det,” svarede han kækt igen, som han blinkede let til hende. At de lod samtalen om at være sammen med en fra deres eget køn være, gjorde ham såmænd intet, for han var ikke videre interesseret i at tilbringe en nat sammen med en fyr, da tanken alligevel var ham frastødende, så det var vel kun fair at hvis han ikke gjorde, så skulle hun heller ikke. ”Lige præcis smukke. Jeg er og bliver fantastisk,” afsluttede han selvsikkert, som hans kække smil ikke falmede det mindste.
At Charliza så forsøgte at kæmpe imod, var noget som gjorde Jaredo irriteret, for hun kunne vel bare give ham hvad han ville have og så var det overstået? Han kunne vitterligt ikke se problemet i det, for hun var tiltrukket af ham og han var af hende, så hvad skulle der ske? Intet behøvede at ændre sig! ”Du er bare stædig, vi skal bare i gang og så vil du sukke efter mere,” forsikrede han hende, som han kyssede hende, selvom hun valgte at bide sig fast i hans læbe, hvilket måtte gøre ondt, selvom det egentlig også tændte ham. Han sukkede nydende, som han trak hovedet til sig, hvor hans blik hvilede lettere legende på hende. At hun forsøgte at sparke, tog han sig ikke af, hvor han blot holdt hende nede, imens han kyssede hende ned ad halsen og videre ned mod skulderen. At hun forsøgte at bide ud efter ham, fik ham til at slippe en latter, hvor han roligt trak sig tilbage igen og vendte blikket mod hende. ”Hold nu op med at kæmpe imod. Jeg lover dig, at du nok skal nyde det, og jeg skal nok være forsigtig og blid, hvis det er det du er bange for,” svarede han sandfærdigt. Det behøvede jo slet ikke at gøres så besværligt! Det ville være som at tage enhver anden mand tæt for hendes vedkommende. Roligt slap han hendes ene håndled, hvor han lagde hånden mod hendes kind som han strøg ganske blidt. ”Hvorfor finder du det så forkert? Jeg vil blot være endnu en mand du tilføjer til din lange liste, og bagefter behøver der ikke at ske noget ydereligere.”

[Deleted]

Ret havde han, men det behøvede Charliza ikke at sige højt. Det ville kun styrke hans ego endnu mere, samt gøre hans hold stærkere, og det var hun bestemt ikke interesseret i! Hun var skam interesseret i at høre mere, men hun gad ikke tigge og bede om det. Det var for langt under hendes værdighed! Blikket tog hun ikke fra ham, som hun blot lod de krystalblå øjne forblive på hans skikkelse for at se, om hun kunne finde en vej ind. ”Andre kvinder ville muligvis være ved at springe efter at høre, hvad du har at sige, men ikke jeg. Hvis du ikke gider komme ud på det, så kan det ganske enkelt ikke være det værd,” sagde hun med et kort skuldertræk. Det at han så begyndte på, at han ville sælge sin oplysning, hvis bare hun kunne give ham noget godt igen, fik hendes hoved til at knirke. Hun ønskede at høre, hvad han tænkte, men samtidig med det, så vidste hun ikke, hvad hun kunne tilbyde ham, eftersom han havde … alt. ”Fortæl mig.. Hvad kan man tilbyde en mand der allerede har alt? I mine ører, syntes det umuligt at give en sådan person noget ekstraordinært.” Smilende rystede hun let på hovedet af ham, som han bekendtgjorde, at han var intet ringere end fantastisk. Hun vidste, at det var håbløst at diskutere med ham, da han blot ville anse hende for at være tosset, hvis hun begyndte på det. Derfor smilede hun blot til hans ord og lod det ligge.
Det gik Charliza voldsomt på, at han vovede at tale til hende på den måde! De skulle bare i gang, og så ville hun nyde det? Det kunne meget vel være det voldtægtsmænd fortalte sig selv, men når man havde været offer, som hun havde været op til flere gange, så vidste hun bedre. Hun forstod slet ikke, hvorfor han ønskede at gøre hende ondt på denne måde, da han selv var blevet skadet på denne vis. Derfor burde han vise hende en smule medmenneskelighed, men det gjorde han tydeligvis ikke. Han mente bare, at hun ville nyde det, men hun havde aldrig nydt et overgreb, som hun kun var blevet langt mere skadet, hver gang hendes onkel havde taget hende tæt. ”Og du er gal!” sagde hun vantro, for hun kunne dårligt nok tro på, hvad hendes ører hørte, og hvad hendes øjne så. Som hun forsøgte at kæmpe imod, som hun ønskede ham væk, mærkede hun godt, hvordan hendes indvendinger fuldstændigt blev ignoreret. Det var meget muligt, at hun havde følt sig tiltrukket af ham, men når han handlede sådan her overfor hende, forsvandt al hans charme, som han blot mindede hende om det monster deres onkel havde været. ”Det er ikke det jeg er bange for.. Jeg er bange for, at du vil tage mig tæt,” erkendte hun. Det at han stoppede sine mange berøringer gjorde, at hun langsomt faldt mere til ro, da hun i så fald tænkte, at hun alligevel nåede ind til ham, og at der endnu var en smule fornuft tilbage i ham. At han så strøg hende over kinden, samtidig med at han nærmest fremstillede hende som en luder, var faktisk noget der … sårede hende, hvor hun også hårdt slog hans hånd væk. ”Fordi du er min fætter! Hop ned, eller også er du intet andet end vores onkel!” sagde hun hårdt, som hun end ikke ville diskutere denne sag. Slet ikke når han forsøgte at tvinge sig ind på hende. Det var i hvert fald ikke den fremgangsmåde, man skulle benytte sig af, når det kom til hende.

[Deleted]

At Charliza fortsatte den ligegyldige tone, fik Jaredo til at ryste på hovedet, da de begge vidste bedre. Han kendte hende desuden også bedre end det, hvor han vidste at han havde ret i at hun var nysgerrig og bare spillede ligeglad fordi hun var fornærmet over at hun ikke fik hendes vilje, men det var bare ærgerligt, for han så ingen grund til at fortælle hende det, da han havde på fornemmelsen hvordan hendes reaktion ville blive. ”Selvfølgelig er det det værd, hvilket du ved. Jeg er en meget spændende mand, der gør spændende ting, så selvfølgelig er min udfordring god, for det skal bestemt heller ikke være for let og det ved du. Det er trods alt de regler vi spiller efter,” svarede han med et kækt smil, som han ikke veg de isblå øjne fra hende, hvor han holdt fast i at hun var nysgerrig, for det vidste de jo begge at hun var. At hun så mente at han var en mand der havde alt – hvilket han stort set havde – og ikke selv kunne komme op med noget, måtte et sted skuffe ham. ”Du skuffer mig, min egen. Normalt plejer din fantasi at være så stor, men nu virker den indskrumpet. Men du har ret. Jeg er en fantastisk mand der simpelthen har alt, men siden du ikke selv kan finde på noget, må det jo blot betyde at du ikke har noget som er færdigt nok for mig, til at jeg vil fortælle dig min hemmelighed,” svarede han med et kort skuldertræk. Han kunne være ligeglad, det var ham der vidste hvad det var, og ikke hende, så han mistede skam intet på det.
At Charliza så måtte hidse sig op, så Jaredo ingen grund til. Hun kunne være en masse fremmed mænd tæt, men når det kom til ham, så kunne hun ikke? Det både skuffede, men også irriterede ham grænseløst, for han ønskede at mærke hende! Helst så han at hun gik med af egen fri vilje, for han var skam ikke ude på at gøre hende ondt, kun at nyde hende og var det virkelig en så dårlig ting? Han kunne lide hende, og lige nu ønskede han at mærke hende tæt for at se hvordan det var, hvilket han ønskede mere end noget andet, så han ville egentlig bare gerne have at hun gav sig hen til ham og så var der ikke noget stort problem. Han grinede ganske kort og fornøjeligt som hun kaldte ham gal. ”Selvfølgelig er jeg det. Det ligger ligesom til familien,” svarede han morende og med en snert af kølighed i undertonen. Hans smil måtte dog falme, da hun sagde at hun frygtede at han tog hende tæt, hvor han fnøs ganske let. ”Men du har ingen grund til at frygte noget, jeg skal nok passe på dig,” svarede han sandfærdigt. Han var skam ikke ude på at gøre hende ondt, skønt hans handlinger måske tydede på det, ligesom han kunne være rimelig drastisk og ekstrem, samt brutal i sin fremgangsmåde, men det var ikke ensbetydende med at hans intentioner var dårlige, og det var de ikke når det kom til hende. At hun så slog hans hånd væk og sammenlignede ham med deres onkel, fik endnu engang hans mimik til at ændre sig, hvor han blev fuldstændig udtryksløs som en statue, hvor han blot stirrede på hende de første mange sekunder, inden han bed tænderne vredt sammen og greb hende om halsen, kun for at trykke hende ned i madrassen. ”Jamen fint! Hvis du ikke anser mig for andet end vores onkel, så kan jeg lige så godt gøre som han gjorde!” hvislede han køligt og vredt. Det sidste man skulle gøre var at sammenligne ham med hans onkel, medmindre man var ude på at gøre ham rasende. Hans øjne stirrede intenst på hende, som et vildt dyrs.

[Deleted]

Charliza vidste udmærket, hvilken mand han var. Det måtte også være grunden til, at hun blev nysgerrig, eftersom hun vidste, at han tænkte i ekstraordinære baner. Han havde altid formået at fange hende med sin forskruede logik, som hun ikke kunne lade være med at finde hans handlinger spændende. Det undrede hende heller ikke, at han vidste, at ligegyldigheden var spil fra galleriet fra hendes side af, da de havde brugt uendelige timer i hinandens selskab, så de måtte efterhånden kende til hinanden. ”Det er det.. Men indtil for nyligt fik jeg af vide, at du ikke har fundet satsningerne høje nok. Om din er højere end det sædvanlige, eller blot er det sædvanlige, er derfor spørgsmålet,” sagde hun sigende. At han så fandt det skuffende, at hun ikke havde noget at tilbyde ham til gengæld for oplysningerne, var der intet at sige til. Han havde desuden sagt, at hun ville få det af vide, inden natten var ovre, så hun kunne muligvis opføre sig en smule tålmodigt, skønt det ikke just var hendes stil. ”Bare rolig, jeg skal nok finde ud af, hvad du har i tanker.. Bare vent og se.. Jeg får altid min vilje, selvom du ikke giver mig den lige nu,” svarede hun kækt igen.
Det var muligvis uforståeligt for Jaredo, hvorfor Charliza ikke havde lyst til at være intim med ham, men i virkeligheden var årsagen ganske simpel. Det var meget muligt, at hun havde været sammen med en lang liste af mænd, men faktummet var, at hun aldrig havde ligget med et familiemedlem. Det måtte derfor være alfa og omega for, hvad der trykkede hende, og hvorfor hun nægtede at gøre det. Hun anså nemlig ikke ham for at være en almindelig mand, da hun rent faktisk så et biologisk bånd, når hun kiggede på ham. Når han derimod kiggede på hende, så han intet andet end det kvindelige køn, og det måtte være der, at harmonikasammenstødet opstod. De første ord han sagde angående familien, kommenterede hun end ikke, men hans følgende ord måtte derimod give hendes krystalblå øjne et trist skær. ”Forstår du ikke, at du ikke passer på mig, men skader mig, når du handler på den måde, du gør nu? Jeg ønsker ikke, at det skal ske, hvor skøn du end er.. Det er forkert, Jaredo,” sagde hun dæmpet, som hun forsøgte at fortælle ham, at dette kun ville gavne ham, som hun selv var skrækslagen ved tanken. Hvis hun nogensinde skulle få lyst til at være ham tæt, så skulle det være fordi, at hun selv var kommet til ham, og ikke som starten på et overgreb fra hans side af. At hun så dømte sig selv, som hun slog hans hånd væk, og sammenlignede ham med deres onkel, kunne hun se i det sekund, hun havde foretaget handlingen, og i samme øjeblik måtte hun fortryde. Det var bestemt ikke hendes hensigt at gøre det værre, men hun havde talt fra hjertet, da hun kun så sin onkel for sig, når han handlede således overfor hende. Et gisp forlod hendes læber, som han greb hende om halsen, som om han ville kvæle hende, skønt det heldigvis ikke var muligt. ”Stop! Du kan endnu nå at ændre på tingene, hvis du stopper nu!” sagde hun lettere sammenbidt, da det alligevel måtte være svært at tale, når han havde fat i hendes hals. Med sin fri hånd prøvede hun derfor også at skubbe hans hånd, mens hun blot kunne stirre ind i de isblå øjne der ikke længere tilhørte Jaredo. Som en tom skal var han, hvor det var et direkte skræmmende syn, men alligevel prøvede hun fortsat at berolige sig selv, som hun endnu håbede på, at hendes ord kunne omvende ham.

[Deleted]

Ganske vidst kunne Jaredo sagtens finde på at gå efter den hurtige og lette udfordring, men det var typisk hvis han følte sig desperat efter nærvær, for ellers kunne han også godt lide at udfordre sig selv, skønt han naturligvis altid gik efter dem han kunne lide og fandt tiltrækkende og dermed kunne han godt lide begrænse sig selv, men når han var sammen med Charliza var udfordringerne også typisk kun for at de skulle have det sjovt begge to, hvor de skulle se på, hvordan den anden både blev udfordret og til tider ydmyget, da det ikke altid gik som de ville. Han vidste dog at hun var nysgerrig, så hendes afvisende og ligeglade facade, så han direkte igennem, da han alligevel kendte hende bedre end det. ”Jeg kan fortælle dig så meget, at jeg denne gang satser over det sædvanlige, faktisk satser jeg så højt, at nogle vil mene at det er umuligt,” svarede han sandfærdigt og alligevel gådefuldt, som han ikke afslørede meget, kun sværhedsgraden af udfordringen og den var rent faktisk utrolig svær, da han selv tvivlede på at det ville lykkedes hundred procent, ikke uden at han blev lidt.. bestemt og stædig. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Vi får at se,” svarede han roligt, som han skam ikke havde tænkt sig at gøre det let for hende, og om hun kunne regne ud hvad udfordringen var, det måtte de jo også se til den tid.
De så ganske vidst forskelligt på tingene, selvom Jaredo var så forskruet at han ikke var i stand til at se, når han gjorde eller var i gang med at gøre noget galt. Han gjorde hvad han havde lyst til, hvor han derfor sjældent gjorde noget han fortrød, hvilket han egentlig aldrig havde gjort, heller ikke selvom det havde bragt ham i problemer eller givet ham nogle knops, for han havde altid kunnet sige at han havde gjort som han havde ønsket, handlet af egen fri vilje, hvilket også var tilfældet denne gang, for han havde skam lyst til hende, og selvom hun anså det for at være et overgreb, så var hans intentioner egentlig ikke ment onde. Han kunne ganske vidst ikke se logikken i hendes ord, for.. han ville jo ikke slå hende! Han ville ikke gøre hende ondt – medmindre hun ville have at det skulle være en del af intimiteten – for det eneste han ønskede var at give dem begge en god nat. ”Men det er rent faktisk rart at gøre forbudte og forkerte ting af og til Charliza, og jeg forstår ikke hvorfor du pludselig bliver så kedelig, når vi kan få en fantastisk nat sammen,” svarede han sandfærdigt, da det uden tvivl var som at tale til en dum dør eller en mur, fordi han ikke selv kunne se det forkerte i det, men det var jo så også kun et tegn på hvor forskruet han egentlig var. Fejlen hun gjorde, var dog det at hun sammenlignede ham med hans onkel, hvilket var noget som fik det til at slå klik for ham, eftersom han skam hadede den mand mindst lige så meget som alle andre gjorde. Han strammede kun grebet omkring hendes hals, skønt hun ganske vidst ikke kunne kvæles. ”Og hvorfor skulle jeg stoppe, hvis du alligevel ikke anser mig for andet end det monster som vores onkel var?!” hvislede han i en kølig og udtryksløs tone, som han slap hende med hænderne og satte sig en smule op, kun for at flå kjolen af hende. ”Er det sådan her du vil have det?!” Vilde var hans øjne, hvor han sørgede for at hun ikke ville slippe væk. Hun havde pustet til ilden og nu havde den blusset op, hvor der skulle en del til før han blev ’normal’ igen.

[Deleted]

Morende blev Charlizas blik, da han talte, som om han var på vej ud på en umulig mission. Hvad den omhandlede, anede hun vitterligt ikke, men yderst interessant lød det. Derfor måtte det også ærgre hende, at han ikke bare indvilligede hende i sin plan, men det var der intet at gøre ved. Han sagde, at hun tidsnok ville blive indvilliget i planen, og det måtte hun stille sig tilfreds med for nu. Hun valgte trods alt at stole på hans ord, når han fortalte hende noget, og når det kom til deres mystiske udfordringer, så var de altid en duo, da de klarede dem med den andens tilstedeværelse. Den anden skulle trods alt være i stand til at se, om missionen virkelig lykkedes, eller om den anden blot narrede en. ”Interessant.. Yderst interessant. Siden den anses for at være direkte umulig, er du så sikker på, at du vil være i stand til at fuldføre den? Det lyder nemlig, som om det er et stort sats, du gør dig,” kommenterede hun kækt, da han skam havde hendes interesse. Hvornår han ville gå i gang, blev hendes næste spørgsmål. Hun gik dog automatisk ud fra, at han ville gå i gang, når de vendte tilbage til festen ude i selve kro- og barbygningen.
Charliza vidste godt, at det eneste han ønskede med dette, var at give dem begge en god nat. Problemet var bare, at hvis det forløb på denne her måde, ville hun få en mareridtsnat, og han en god en – hvis han vel og mærket kunne nyde at ligge med en kvinde der gjorde modstand. Forkert havde det muligvis været af hende, at kysse med ham i ny og næ, da han på den led kunne have fået forkerte indtryk af hende. Hun havde dog altid gået i den tro, at han vidste, hvor hendes grænse gik, eftersom hun aldrig før havde ladt det udvikle sig. Nu blev det desværre tydeliggjort for hende, at han ikke havde en ide om, hvad der var rigtigt eller forkert i denne situation, som han blev ved, selvom hun sagde nej. ”Det er meget muligt, men dette er en grænse, jeg ikke ønsker overtrådt! Du ved, at jeg ikke ønsker dette, så hvorfor bliver du ved?” spurgte hun fortvivlet, som hun inderligt ikke forstod, hvorfor dette skulle hænde nu. Hvis han havde ønsket at tage hende med magt, hvorfor havde han så ikke gjort det for adskillige år siden? Hvad havde ændret sig for ham på et splitsekund? At hendes ord så skulle gøre, at han fuldstændigt mistede fatningen, havde bestemt ikke været hendes hensigt, men det var nu engang sådan udfaldet var blevet. Hun forstod godt, hvorfor det gjorde ham vred, at hun sammenlignede ham med deres onkel, da den mand havde været helt igennem forfærdelig! Hun mente dog sine ord, da han vitterligt ville være den samme mand som deres onkel, hvis han valgte at gå igennem med dette projekt. Det strammende greb om halsen, fik hende til at afgive nogle ømmende lyde, da det i sandhed gjorde ondt! Hun blev måske ikke kvalt, men smerten mærkede hun, hvor det var helt igennem forfærdeligt, at han straffede hende på denne måde. ”Fordi jeg håber på, at du er en bedre mand!” Det blev dog hurtigt tydeliggjort for hende, at han bestemt ikke var det, som hun hørte, hvordan syningerne gik op, og derfor blotlagde hendes krop for hans syn. I det øjeblik tøvede hun ikke med at lade sin hånd søge over hans ansigt i en hård lussing, hvorefter hun skyndte sig at tildække sin krop med sin ene arm, som hun lagde den over sit blottede bryst. Den anden arm brugte hun til at skubbe sig tilbage i sengen, så hun kunne komme en anelse på afstand fra ham. ”Forsvind! Gå!”

[Deleted]

Morende måtte Jaredo trække på smilebåndet. Hun skulle nok finde ud af hvad udfordringen var, selvom han tvivlede på at hun ville kunne lide det, eller også ville hun bare finde ham tosset og så grine af ham, men han mente det skam, selvom han godt vidste at den nok praktisktalt var umulig på en blid måde, så han måtte jo tage det hele i stiv arm. Han trak roligt på skuldrene. ”Ærligtalt ved jeg ikke om den blive gennemført, nok ikke som jeg gerne vil have det, men på den anden side, så skal jeg nok nå hele vejen i mål, jeg er trods alt en mand der får hvad han vil have,” svarede han kækt, som hans øjne hvilede i hendes krystalblå. Interesseret lød hun ganske vidst, men det var også kun fordi hun ikke vidste hvad det var, hvilket også var det som gjorde hende nysgerrig. Hun så dog ud til at stille sig tilfreds med at vente og så se hvad udfordringen blev, og så måtte de jo se hvad hun sagde til det.
At hun ikke ønskede Jaredo tæt, havde hun skam sagt mange gange, hvor han også altid havde respekteret det, men denne gang havde hun stukket utrolig meget til ham, hvilket havde gjort ham stædig og han havde aldrig kunnet se problemet i at være hende tæt, så han kunne ikke se hvad der skulle ske hvis de gjorde det, for intet behøvede at blive ændret, hvor de jo sagtens kunne få en fantastisk nat sammen. Hendes fortvivlede tone, var noget som han ignorerede, da hun jo slet ikke vidste hvad hun talte om! ”Du kan ikke vide hvad du ønsker og ikke gør, før du har prøvet det,” svarede han blot, som var det ganske simpelt og det ar jo ikke sådan at han havde tænkt sig at gøre hende ondt. Desuden følte hun sig tiltrukket af ham, så hvad var ærligtalt problemet? Han trak en anelse morende på smilebåndet, som hans isblå øjne hvilede i hendes. ”Desuden er du min udfordring, så du kan jo nok se at jeg er nød til at gå hele vejen, min skat,” svarede han kækt. Han vidste godt at hun ikke gad være ham tæt, men i hans øjne var det blot pjat fra hendes side af, for hun havde aldrig prøvet det, så hvordan kunne hun vide om hun kunne lide det eller ej? Det kunne hun jo netop ikke – ikke i hans øjne vel at mærke. Det hele synes dog at ryge fuldstændig af sporet, da hun valgte at sammenligne ham med deres onkel, hvilket fik hver en følelse til at forlade ham. Hendes ord fik ham til at fnyse ganske let, hvor et kynisk smil gled over hans læber. ”Men jeg er ingen god mand, jeg er slem og ond,” svarede han direkte, inden han fik flået kjolen af hende. At hun så skænkede ham en lussing, fik ham til at vende kinden mod hende, inden han brummede irriteret og prustede ganske let som havde han været en arrig tyr. At hun forsøgte at tildække sig og krybe væk, imens hun bad ham om at forsvinde og gå, tog han sig ikke af, som hans blik hvilede fuldstændig følelsesforladt på hende, der var ingen glæde, ingen varme, ingen ømhed, end ikke nogen fornøjelse, begær eller nydelse at spore i de isblå øjne, da de blot var kolde og neutrale, som han valgte at gribe hårdt fat i hendes ben, for at trække hende hen til sig igen, hvor han endnu engang lagde sig ind over hende, kun for at begynde at trække trusserne af hende.

[Deleted]

Charliza havde ingen anelse om, hvad han havde fundet på, og derfor måtte hun være ufatteligt nysgerrig efter at finde ud af det. Det forekom hende i hvert fald som en interessant udfordring, når han sagde, at de fleste ville anse den for at være umulig, for det betød at hun fik noget ekstraordinært at se, og det sagde hun aldrig nej til! Hun måtte også forsøge at lure hans plan, men som det ikke lykkedes hende, måtte hun bare se sig tålmodig, som hun havde fået lovning på, at hun ville finde ud af det senere i nat. ”Du giver den bare alt, hvad du kan, og så skal du nok komme i mål… På den ene eller anden måde i hvert fald,” kommenterede hun morende. Sandt var det trods alt, at han var god til at komme med plan b’er, c’er, d’et etc., hvis plan a skulle mislykkedes.
Tænderne bed Charliza hårdt sammen, da det virkelig var som at snakke til en dør! Hun forsøgte at tale ham til fornuft, som hun altid gjorde, men denne her gang virkede det som om, at han havde skabt en ugennemtrængelig barriere mellem dem. Det skræmte hende, at det var sådan for, hvorfor kunne han ikke bare respektere hendes valg? Han plejede at respektere hendes beslutninger, selvom han ikke var enig med hende, men det var også ligegyldigt så længe han stoppede. Nu gik han over gevind, og hun følte bestemt ikke, at hun havde en snert af kontrol over situationen! ”Hold nu kæft med det fis! Jeg vil ikke, og det burde være det eneste, der betød noget i denne her situation!” sagde hun fast. Hvorfor hun blev ved med at kæmpe imod, kunne hun næsten spørge sig selv om, da det ikke længere lignede, at Jaredo var til stede. Hun følte dog, at hun var nødt til at prøve, da hun ikke bare kunne give op, og lade sin værste frygt komme til overfladen igen. Hun frygtede vitterligt, at han ville tage hende tæt, ligesom deres onkel havde gjort, og eftersom hun havde prøvet det adskillige gange før, vidste hun allerede, hvilken retning forløbet tog. ”Jeg er intet spil, og du kan ikke behandle mig, som det lyster dig!” hvislede hun vredt. Det hele gjorde hende ufattelig ked af det, hvorefter hun syntes at blive fyldt med tomhed. Han var ingen god mand, som han gjorde hende ondt på den værst tænkelige måde, hvor hun ikke vidste, hvad hun kunne stille op. Hun havde aldrig vidst, hvad hun skulle stille op, når onklen var kommet ind til hende, som hun aldrig var sluppet ud af rummet, før han havde fået sin nydelse, og det var vel det samme med Jaredo. Han ville måske ikke være deres onkel, men han var deres onkel nu. Udsat følte hun sig i det sekund, hendes krop blev ufrivilligt blotlagt for ham. Hun forsøgte også at skjule sin nøgenhed efter sit slag, men intet syntes det at hjælpe, som hun med et kort skrig blev trukket ned under ham igen. Frygten og ubehaget stod malet i hendes ansigt, som hun febrilsk forsøgte at slå sine knyttede næver mod hans muskuløse krop og til tider hans ansigt, imens hun prøvede at krydse sine ben, da han begyndte at trække trusserne af hende. Intet hjalp det sidste dog, da hun allerede lå med et ben på hver sin side af ham. ”Stop! S-stop!” Ordenes magt betvivlede hun dog, da de endnu ikke havde haft en indflydelse på ham. Hun stoppede dog hverken med det verbale eller fysiske af den grund, som hun forsøgte at slippe ud. Således havde hun også gjort før i tiden, skønt det ej heller havde fået en positiv ende, da det blot havde endt ud i, at onklen enten havde banket hende til medgørlighed, eller også havde han bundet hende fast eller vendt hende om, så hendes handlinger på den måde blev stoppet.

[Deleted]

At de var endt i sengen, var noget som Jaredo var helt særdeles tilfreds med, da han altid havde spekuleret over hvor god Charliza egentlig var, eftersom hun altid skulle beskrive sig selv som den bedste, så det var han naturligvis nysgerrig efter at finde ud af, selvom det så ud til at gå i den forkerte retning, for han ønskede trods alt at hun var med ham, så de fik en god aften og ikke bare.. ingeting. Og det måtte irritere ham at hun skulle blive ved med at afvise ham, for hun vidste jo slet ikke hvad hun talte om! Hun vidste slet ikke hvad det var hun sagde nej til, hvor det både irriterede og skuffede ham at hun ikke turde at hoppe med på vognen, når det kunne blive så fandens til fantastisk! Han endte med at fnyse til hendes ord. ”Så din mening er det eneste der tæller? Jamen fint, hvis du skal være så egoistisk, så skal jeg nok også være egoistisk og du ved at jeg tager hvad jeg vil have, og så må vi jo se hvem det er som ender med at få sin vilje,” svarede han køligt igen, som hendes ord kun skubbede ham længere og længere ud over kanten, hvor hun virkelig måtte irritere ham. Hun havde selv nærmest udfordret ham til at forsøge og når han så gjorde, så turde hun alligevel ikke? Hele aftenen havde hun stukket til ham, men de kunne fint finde ud af hvor god hun egentlig var, hvor han var rimelig sikker på at han fik hende pillet ned fra den høje piedestal som hun selv havde sat sig på. Hendes vrede tone, fik ham til at knibe øjnene sammen. Han havde på ingen måde antaget hende for at være et spil, da han rent faktisk ønskede at de begge fik noget ud af det, men hun ødelagde det hele ved at holde igen og trække i land, hvilket gjorde ham stædig og irriteret, hvor han nok skulle gennemføre det, for det gjorde han altid! Desuden så gjorde han præcis hvad han lystede! ”For det første så gør jeg hvad jeg vil, hvilket ingen skal komme i vejen for, desuden så gør du det langt værre end hvad det er, så hvorfor gør du os ikke begge en tjeneste, tier stille og bliver lidt medgørlig?” spurgte han hvislende igen. Han så ingen onde intentioner ved at ville bringe hende nydelse, da han rent faktisk ikke kun tænkte på sig selv i denne stund, men det kunne hun vel ikke se?
Det halve skrig der gled over hendes læber, da Jaredo trak hende tættere på, tog han sig på ingen måder af, som han blot begyndte at kæmpe for at få trusserne af hende. Slagene mod hans krop, tog han sig ikke af, hvor han forsøgte at undgå dem mod ansigtet, selvom nogle af og til ramte ham. Han stoppede dog ikke af det, da han nærmest ignorerede slagene, for der skulle alligevel mere til før han begyndte at sige ’av’, for selv hans onkel havde tortureret ham i flere timer nogle gange, hvilket havde gjort ham frygtelig hårdfør. Og han bar endnu ar på kroppen. Han endte med at gribe fat i hendes hænder og førte dem til den ene side, inden han lettere bestemt trak trusserne af hende, hvilket resulteret i at de fik en lang flænge, som også de måtte gå i stykker, da de bukkede under for hans styrke. Roligt lagde han sig ned over hende, skønt han trak dynen over dem, hvor han greb fat i hendes hår og trak hendes hoved bagover. ”Frygter du mig?” spurgte han hviskende og tonløst.

[Deleted]

Charliza legede muligvis med ilden, når hun flirtede med en psykotisk mand og kyssede med ham, når hun i virkeligheden ikke var interesseret i mere, men hun havde aldrig været i stand til at lade være. Hun fandt ham nemlig charmerende, så hvorfor skulle hun ikke få en smule nydelse ud af det? Problemet var bare, at han ikke forstod sig på, at man skulle stoppe, mens legen var god, og det ville være at stoppe nu. De skulle ikke trække den videre, som de ikke skulle forene deres kroppe på det mest intime niveau, men det var han tydeligvis ikke enig i. Hun havde altid vidst, at han havde et anderledes synspunkt end hende, men hun havde altid haft en ide om, at han respekterede hende som en af de eneste kvinder i verdenen, samt han muligvis kunne se det forkerte i handlingen. Det var dog tydeligt for hende nu, at det kun havde været ønsketænkning fra hendes side af. ”Forhelved Jaredo, du ved godt, at det er noget helt andet! Der er forskel på at være den der bliver taget mod ens vilje, og den der tager personen!” sagde hun sigende, da han fulkommen havde mistet forstanden! Det var ikke en egoistisk handling af hende, men hans billede var tydeligvis helt anderledes og utroligt forskruet. Det skræmte hende, at han var sådan, da han fuldkommen havde mistet fornuften, og så vidste hun ikke, hvad hun kunne stille op. Hun forsøgte dog, men det virkede fortsat kun som om, at hun blev mødt af en mur. Hun spekulerede over, om dette i virkeligheden var hans person, og at alt andet hun havde set fra hans side af, blot havde været en god facade. Den tanke skræmte hende endnu mere.. Selv havde hun måske sine psykiske problemer indenfor visse punkter, men hun indeholdt stadig en fornuft og en frygt. ”Forstår du ikke, at jeg ikke har lyst?! Jeg vil gøre alt for, at du ikke vil få den mindste form for nydelse ved dette!” hvislede hun igen. Det kunne godt være, at hun ikke kunne stoppe ham, men hun ville gøre alt for, at hun ikke forekom medgørlig, som hun bestemt ikke ville signalere, at hun ønskede dette, for det gjorde hun ikke! Det var forkert, og hvis det nogensinde skulle have fundet sted, så skulle hun have givet ham tilladelsen. Han skulle ikke enerådigt godkende handlingen. At hendes slag ingen indflydelse havde på ham, sansede hun hurtigt, men det var ikke ens betydning med, at hun stoppede. Det var hendes måde at vise hvorpå, at hun ikke godkendte disse handlinger, og forhåbentligt ville det sive ind i hans tykke kranie med tiden. Slagene ophørte automatisk, som han blev irriteret over hendes handlinger, og derfor fjernede hendes angribende hænder. Det både irriterede og skræmte hende, da hun i så fald ikke længere kunne stridte imod i samme omfang. En ubehagelig skælven gik igennem hendes blottede krop, som også trusserne blev fjernet, og derfor efterlod hende helt sårbar og modtagelig overfor ham. Panisk var glimtet i de krystalblå øjne, som han dækkede for hende med både sin krop og dynen. Et støn gled over hendes læber, som han tvang hendes hoved bagover, da han rev hende i håret. Håret der var opsat i en knold gled ud af snoren, mens hendes slanke hals blev blotlagt. Hun kørte let sin tunge rundt i sin mund, inden hun sendte en spytklat direkte imod hans ansigt, mens hun sendte ham et trodsigt blik. ”Skrid ad helvedes til!” hvislede hun trodsigt, uden hun slap ham med blikket.

[Deleted]

Rent faktisk havde Jaredo respekteret Charliza, hvilket han sådan set altid havde gjort og endnu gjorde, dog havde han sat sig for at være hende tæt og når han først satte sig for noget, så stoppede han ikke, så hun burde gøre sig selv den tjeneste at være lidt medgørlig, desuden var hun selv skyld i det, eftersom hun havde sagt at han ikke ville kunne få hende, men se blot på dem; han var ved at få hende. Godt nok var det mere mod hendes vilje, hvilket faktisk irriterede ham, for han ville jo bare give dem begge, også hende en god aften, men hvis det ikke kunne være på nogen anden måde, så måtte det jo bare være sådan at det var. Han ville faktisk havde foretrukket at hun havde været med ham, da han faktisk ikke havde nogen onde intentioner med det, men det kunne hun tydeligt ikke se. Hans psyke og sind var dog helt forskruet og ødelagt, så han kunne ikke selv skelne mellem det rigtige og forkerte, desuden så hadede han når folk skulle fortælle ham hvad han skulle gøre, hvad der var det rigtige, for han var ikke altid enig med andre, så han gjorde hvad der passede ham om andre anså det for at være godt eller skidt, rigtigt eller forkert. ”Du kunne bare være lidt mere medgørlig, så det er din egen skyld,” mumlede han blot, som han ikke var enig i hende, hvor det også var som at tale til en dum dør, eftersom han ikke ville lytte uanset hvad, da han allerede havde sat sig for det, og det var vel lidt for sent at stoppe nu? Det var i hvert fald sådan han så på det, så han måtte jo gennemføre det, nu hvor han var påbegyndt det. At hun så sagde at hun ville gøre alt for at han ikke nød det, fik ham til at trække kækt på smilebåndet. ”Jamen så vil jeg gøre alt for at jeg rent faktisk nyder det,” svarede han flabet igen, som var det pludselig en udfordring, hvor han slet ikke kunne se at hun ikke havde lyst, selvom hun sagde det direkte til ham, for i hans hoved vidste hun bare ikke bedre, fordi hun slet ikke havde prøvet at ligge i med ham før, så hvordan kunne hun vide bedre? At hun var begyndt at slå på ham, tog han sig ikke af, skønt han fik det stoppet, da han valgte at gribe om hendes arme og lægge dem til den ene side, så han kunne få trusserne af hende, så hun lå helt nøgen under ham. Stønnet der gled over hendes læber, da han greb hende i håret, fik ham til at trække let på smilebåndet, hvor han i øjeblikket blot blev liggende over hende, med dynen omkring dem og endnu med sine underbukser på. At hun så valgte at spytte ham i ansigtet og med de ord, fik ham til at brumme irriteret. Han tørrede roligt spyttet væk, inden han vendte de isblå øjne mod hende, som han fik sine egne underbukser skubbet af, så de begge lå helt nøgen. ”Åh bare rolig, helvedet begynder først,” hviskede han køligt i hendes øre, som han roligt spredte hendes ben lidt mere, hvor han ikke tog blikket fra hende. Han bukkede let i nakken, så han kunne plante et kys mod hendes skulder, inden han fortsatte op ad hendes hals og over hendes ansigt. ”Men fordi det er dig, skal jeg nok være god ved dig,” tilføjede han roligt, som var han en generøs mand.

[Deleted]

Charliza forstod på ingen måde, hvordan han retfærdiggjorde sine handlinger. Det var meget muligt, at han ønskede at glæde hende ved, at de begge kunne nyde hinandens kroppe, men kunne han slet ikke se, at det virkelig skred imod hendes vilje og lyst? Han var muligvis sikker på, at hun ville nyde det, så snart de kom i gang, men det tvivlede hun stærkt på, for. Hun kunne nemlig ikke nyde noget, hun var blevet tvunget ind i, og det var hun blevet her. Derfor ville hun heller ikke hjælpe ham på den front, som hun ikke ville overgive sig og hoppe med på legen, som hun derimod konstant ville signalere, at dette var forkert og imod hendes ønske. Det stoppede ham tydeligvis ikke, men senere hen ville det muligvis gå op for ham, hvilken forkert beslutning han havde truffet på denne front, og i så fald fortryde den. Læberne snerpede hun sammen, som han gav hende skylden for, at hun havde det elendigt med øjeblikket og ikke ham selv. Det gav hende en knude i brystet, da det først nu blev tydeliggjort for hende, hvor sindssyg han egentligt var. Hun havde oprigtigt ikke forestillet sig, at han kunne finde på at gøre hende ondt på denne front, men der havde hun tydeligvis taget fejl, som det åbenbart havde været hans inderste ønske igennem alle deres møder. At han så fik nydelsen til at lyde som en udfordring, kunne hun ikke gøre noget ved. Hvis han kunne lide et samleje, hvor partneren var modstander af det, måtte det være hans skøre fornøjelse og ikke hendes. ”I så fald vil du blive den eneste.. Efter dette vil jeg aldrig have noget med dig at gøre igen! Jeg ønsker ikke at tale med dig.. Jeg ønsker end ikke at se dig igen..” Svært ville det muligvis blive at undgå ham, eftersom de boede på den samme herregård, men det ville ikke stoppe hende i at skynde sig væk, hvis hun så ham, eller blot ignorere ham, hvis han forsøgte at tale med hende. I hendes øjne kunne det nemlig aldrig blive det samme igen, eftersom hun ikke længere kunne være hans ven, eller feste med ham, hvis han gjorde dette, og det gjorde han højst sandsynligt. Hun tvivlede dog på, at det ville påvirke ham, hvis de stoppede deres forhenværende rutiner sammen, da hun tydeligvis ikke var noget værd i hans øjne. En dårlig smag fik hun i munden, som han fik forhindret hendes slag, og holdt hendes hænder nede, så han selv kunne trække trusserne af hende. Det gik hende på, at hun ikke længere kunne udtrykke sin modvilje gennem slagene, men hvis det skulle være sådan, havde hun intet andet valg end blot at ligge stille, som var hun en død fisk. Hun havde trods alt ikke i sinde at hoppe med på hans lille leg, hvor den eneste måde hvorpå det var muligt, var hvis han tvang hende til det, og de metoder var han endnu ikke skredet til. En ny skælven gled igennem hendes krop, som han blotlagde sig selv, og spredte hendes ben noget mere, så han ordentligt kunne ligge sig til rette mellem dem. Øjnene kneb hun kortvarigt sammen, som han hviskede hende ind i øret, som hun kunne mærke, hvordan frygten og sorgen vældede op i hende, hvor det helt igennem var en forfærdelig følelse at ligge inde med. Derfor forsøgte hun også at sende al menneskelighed ud af sin krop, men helt ligetil var det ikke, da hun var utroligt følelsesladet i dette øjeblik. Hun fnøs ad hans ord. ”Du har ingen godhed i dig, så spar dig forsøget monster,” lød det kortfattet fra hende, som hun vendte hovedet væk fra ham med et tomt blik. Hun ønskede ikke at modtage hans blide kys, hvor hun ej heller ønskede, at han så hende i øjnene.

[Deleted]

Jaredo var skam ikke ked af at de nu lå i sengen, eftersom han selv havde placeret dem der, hvor han var nysgerrig efter at vide hvordan det ville være at være hende helt tæt, dog måtte det irritere ham voldsomt at hun slet ikke kunne give sig hen til ham og være lidt medgørligt, da han ikke kunne se hvorfor hun skulle være så meget imod det. Hun var tiltrukket af ham, så hvad var problemet? Det var jo ikke sådan at de skulle giftes, have børn og alt muligt andet, da det blot var fysisk, som hun havde gjort ved så mange andre mænd, ligesom han havde gjort ved så mange andre kvinder, så de blev jo bare en ny, derfor så han ikke problemet i noget som helst, selvom det også var fordi han var så forskruet som man nærmest overhovedet kunne blive, da hele hans psyke var ødelagt, så han kunne ikke skelne mellem rigtig og forkert, han kunne ikke se hvad der var fornuftigt og hvad der var det stik modsatte, som dette øjeblik, da han bare så hvad han ville se, og han så at hun inderst inde gerne ville mærke ham tæt. At hun så begyndte på at hun aldrig ville have noget som helst med ham at gøre igen, tog han ikke så tungt, da han ikke troede på hende, for de var trods alt et makkerpar, så hvorfor skulle det dog ændre sig? ”Årh hold op, du overdriver. Desuden så vil du komme til at kede dig uden mig,” svarede han selvsikkert, som han blinkede let til hende. Selvom hun slog ham og spyttede ham i ansigtet og gjorde alt hvad hun nu kunne for at forsøge at slippe fri, så ignorerede han hendes små tegn på ubehag og modstrid, ligesom han ignorerede frygten og ubehaget i hendes blik, for det var der slet ingen grund til, da han nok skulle passe på hende og være god ved hende. Som de begge endt blotlagt under dynen gjorde han endnu ikke noget, som han blot lå og betragtede sig af hende. At hun fandt ham som et monster, fik ham kun til at trække på smilebåndet. ”Du har ret.. Jeg er en meget slem mand,” medgav han, hvor det sådan set ikke var helt forkert, for han gjorde tit onde ting fordi han ikke kunne se det forkerte i det, men derfor kunne han nu godt være god, da han trods alt havde hjulpet hende flere gange, når hun var endt i knibe, men det gjorde man jo også for sin familie. Han kunne også finde på at redde en fremmed, kun for selv at gøre det af med vedkommende. De isblå øjne søgte roligt mod hendes ansigt. ”Hold op med at vær så besværlig Charliza, det vil trods alt ikke være første gang du er en mand tæt, og bare fordi vi har et familiebånd, så skal det forhindre os? Og derfor må du være den kedeligste person på denne klode. Så hvorfor må jeg ikke få lov til at forgude dig, når enhver anden tilmed fattige lus, der bare har et godt udseende, må?” spurgte han, som han tydeligt ikke forstod sig på hende. Hun lod enhver flot mand komme tæt, om manden så var fattig og luset eller om han var rig og adelig, og så var der ham, der ganske vidst var hendes fætter, men hvad så? Og han ville da kunne forgude hende bedre end nogen anden! Han lod roligt hænderne søge ned over hendes krop, som han lagde mod hendes lår, kun for at give dem et fast klem, samtidig med at han spredte hendes ben. ”For i nat, vil du være min gudinde,” hviskede han hende roligt i øret, inden han valgte at forene dem med et mere nænsomt og langsomt indryk, hvor et suk forlod hans læber.

[Deleted]

Det var ikke kun Jaredo der havde spekuleret over, hvordan det måtte være at tage hende tæt, som Charliza selv havde tænkt tanken. Det var nemlig ingen hemmelighed, at hun altid havde følt sig tiltrukket af ham, så på den led havde hun også altid haft lyst til ham. Det var dog en tiltrækning og lyst der var forsvundet på et splitsekund, som hun nu kun kunne føle afsky og ydmygelse. Hun hadede ham, fordi han gjorde dette mod hendes vilje, samt hun følte sig ydmyget over det faktum, at det skulle ske igen, og hun intet kunne gøre ved det. Hun havde forsøgt at stoppe ham, men intet havde det nyttet, som han havde været som en dør, som hun bare var blevet ved med at gå ind i, fordi han havde et filter oppe. Han havde nemlig hverken lyttet, når hun sagde, at hun ikke havde lyst, og når hun forsøgte at skubbe ham væk, så både verbalt og fysisk havde hun forsøgt sig, så hvad mere var der tilbage? ”Jeg ville have det fantastisk uden dig! Uden dig, ville jeg ikke blive gjort fortræd, for se hvem du er blevet? Du er som vores onkel, om du vil det eller ej! Og det er ikke en type, jeg vil have noget at gøre med,” svarede hun hårdt. Hun vidste godt, at det vækkede vreden i ham, når hun sagde således, men han var altså nødt til at slå øjnene op, for han var virkelig ved at blive den mand, han hadede mest af alle! Hun havde altid nydt at bruge tid på Jaredo, men det så ud til at ændre sig drastisk, hvis han havde i sinde at fuldføre sin egen udfordring. Hun ønskede nemlig ikke at have noget med ham at gøre, hvis hun vidste, at han var i stand til at gøre ting som disse. Læben bed hun ned i ved lyden af hans ord. ”Og det ser jeg nu,” svarede hun tomt og kortfattet. Han var en slem mand, og følelsen af hans nøgne krop imod sin, vakte ikke andet end afsky i hende. Hun kunne mærke det hele, og det var hun bestemt ikke interesseret i! I hvert fald ikke på denne her måde. Blikket vendte hun ikke mod ham, som hun blot betragtede væggen, mens hun lå fanget under ham, og med hænderne i hans greb. Hun ønskede ikke alt dette, men hvad nyttede det overhovedet? ”Ja, familiebåndet skal forhindre os i, at det sker! Og hvis jeg er så kedelig, så lad mig gå.. Find en anden at forgude. Og de andre får lov, fordi jeg gerne vil have det. Dig derimod? Du må ikke” Tænderne bed hun sammen, samtidig med at hendes øjne glid i, som han klemte hende om låret, så der blev bedre plads til ham. Selv forsøgte hun at tænke sig til et bedre sted, da hun bestemt ikke ønskede at være en del af det. Det lykkedes dog ikke helt, som hendes krop fortsat rystede svagt af den frygt, hun følte, men det tvivlede hun på, at han ænsede, som han åbenbart kun så, at hun gav ham lov. Hans ord realiserede også kun hendes frygt, som han fuldstændigt havde overhørt alle hendes ord, og kun lyttet til stemmen i sit eget hoved. Som hun mærkede. Hvordan han trængte ind i hende, forlod et klynk og ikke et støn hendes læber, som hendes krop end ikke var klar på denne nærhed! Sin ene næve knyttede hun samtidig hårdt, så hendes negl gled ind i kødet, som hun mærkede, hvordan deres kroppe blev forenet.

[Deleted]

Det var skam at snakke til en dør eller en mur, når man talte til Jaredo i øjeblikket, da han var for betaget af hende til at ville lytte til fornuften, for ingen skulle fortælle ham hvad han skulle gøre, da det kun ville få ham til at gøre det stik modsatte, ligesom han gjorde i øjeblikket. Ingen skulle tro at de kunne bestemme over ham, for det kunne de ikke, da han var sin egen herre og det var noget han havde sat højst efter at hans onkel havde haft fat i ham, for han hadede skam også den mand mere end noget andet og han ville hellere end gerne have taget hans liv, hvis manden endnu havde været her eller kom tilbage fra de døde, for som alle andre havde manden også gjort ham ondt. Der var nok ikke mange der kunne huske det, men selv han havde været en ganske normal og ordentlig dreng engang, selvom hans onkel fuldstændig havde ødelagt det, da han havde gjort ham helt forskruet og alt det manden havde tvunget ham igennem havde gjort ham sindssyg, hvilket han nok aldrig blev kureret for, da der aldrig havde været nogen til at hjælpe ham ud af hans personlige krise, selvom han nok heller ikke ville tage imod hjælpen, for i hans hoved var der intet at kurere han følte sig nemlig fri, fri som ingen andre ville blive det, hvilket han kunne lide. At hun så sammenlignede ham med deres onkel igen, fik ham til at rynke på næsen i afsky, som han bed tænderne sammen. ”Jeg er intet som den mand, desuden, glem ikke hvem det er som har formet mig, så alt jeg gør er vores onkels skyld og dermed er han monsteret,” svarede han i en kølig tone. Han hadede at snakke om deres onkel, da den mand alligevel havde formået at sætte en frygt i ham, nemlig for manden selv, for manden var hans værste mareridt, mareridt som tilmed endnu havde af og til, hvor han drømte om alt det som han var gået igennem, hvilket han nok aldrig kom sig over. Han var blevet en meget ond og kynisk mand, hvilket hun nok også ville se ham som i øjeblikket, dog stod det ikke til at ændre og et sted havde det kun været et spørgsmål om tid før det også var gået ud over hende, da hun vidste hvilken mand han var, hun vidste hvad han kunne finde, som hun vidste at han var sindssyg. Let trak han kynisk på smilebåndet, som han ikke veg de isblå øjne fra hende. ”Jeg må ikke? Men se mig nu, jeg gør det alligevel, for jeg lader skam intet komme i vejen for mig, som du gør,” svarede han kynisk igen. At hun klynkede, da han valgte at forene deres kroppe, lagde han end ikke mærke til, som han blot var opslugt af hende og hendes krop, hvor han valgte at kysse hendes nøgne skulder og op ad hendes slanke hals, som han valgte at starte elskoven i et stille og roligt tempo …

… Langsomt havde Jaredo opbygget et hurtigere og hårdere tempo, hvor han måtte gøre det sidste stød, for at søge så dybt i hende som det var ham fysisk muligt, da han opnåede klimaks, hvor det første rigtige støn brød hans læber. Han kunne ikke just prale af at det havde været det bedste knald, men fornøjelse og nydelse havde han skam fået ud af det, hvor det skam altid hjalp når der var en smuk kvinde der lå under ham, skønt Charliza på ingen måder havde været med ham, men det havde ikke været nok til at stoppe hans gøren, da han havde ført det hele i mål. Efter at have spændt i hele kroppe, lagde han sig mere slapt ned over hendes krop, hvor han kort sukkede nydende, skønt han endnu ikke gjorde noget for at fjerne sig.