Party all night long

[Deleted]

Charliza kunne bestemt ikke benægte den frygt, han havde plantet i hende. Den var til stede og derfor veg hun også per automatik et par skridt tilbage, som han farede i hendes retning med en truende mine. Det var først den nat i nat, at hun frygtede ham, som hun før i tiden altid havde følt sig tilpas i hans selskab. De havde altid kunnet more sig med hinanden, hvor hun altid havde gået med den sikkerhed i hjertet, at hun kunne stoppe ham, hvis han gik for vidt. Nu havde hun desværre mistet den evne, og det var ens betydning med, at hun ikke længere kunne føle sig tryg i hans nærvær. Blikket vendte hun blot væk fra ham, da han sagde, at han ikke ville lægge en finger på hende igen. Personligt troede hun ham ikke, da hun slet ikke stolede på ham længere, og derfor turde hun ikke gøre sig nogen forhåbninger om, at dette virkelig var den allersidste gang. Tænderne bed hun sammen, som han fortsatte sin talestrøm, som hun bestemt ikke var enig i! Hun var intet af det han sagde, og det mest ydmygende var da klart en voldtægt! ”Hvis du tror, at du kan retfærdigøre dine handlinger ved hjælp af at svine mig ind, så tager du fejl! Og det gør mig ikke dobbeltmoralsk, at jeg ikke har lyst til at ligge med min egen fætter, det gør fornuftig, men det forstår du dig jo slet ikke på,” svarede hun køligt igen. Som han begyndte at træde tilbage, mærkede hun en svag lettelse i sig igen. Hun var bestemt ikke interesseret i at gøre sin situation værre, men når han sagde ting til hende, som hun bestemt ikke fandt sig i, så kunne hun ikke lade være med at svare tilbage, skønt det sikkert var bedst at lade være. Hun kendte trods alt til hans temperament, som de havde lavet ufatteligt mange ting sammen, og nu når han havde voldtaget hende, anede hun oprigtigt ikke, hvad han mon mere var i stand til. Hun fnøs ad ham. ”Som om familie betyder noget som helst for dig,” mumlede hun dæmpet for sig selv. Om han kunne finde på at slå ham ihjel, håbede hun ikke, da hun bestemt ikke ønskede at dø. Hvorfor han skulle lade hende leve, kunne hun dog heller ikke svare på, da hun trods alt havde klargjort, at hun ikke ville have mere med ham at gøre, og i så fald kunne han bare være ligeglad med hende. Hendes blik fulgte ham opmærksomt, som han gik over til skillevæggen, hvor hun selv blev stående inde på soveværelsesdelen endnu. Hun havde dog ikke i sinde at blive, som hun bestemt ikke skulle ligge i ske med ham eller noget i den stil, men det var bare sådan det nu engang måtte være. At han så fortalte hende, at hun kunne få sengen for dagen, mens han ville sidde på kontoret og arbejde, blev hun efterladt med blandede følelser. Hun ønskede egentligt ikke at ligge i sengen, da den var som en torn i øjet på hende, da hun i så fald blev påmindet om, hvad han havde gjort ved hende. Det positive var dog, at hun fik lov til at ligge på en behagelig overflade, og grundet det var det vel bedre end stolen. ”Så længe du ikke kommer herind, er det fint med mig,” sagde hun kortfattet, inden hun så, hvordan hendes rum blev lukket af, og hvordan hun blev ladt alene. Længe gik der ikke før hun endte med at krybe ned under dynen, da hun bare gerne ville sove, så hun hurtigt kunne slippe ud af sit mareridt. En god søvn blev det dog ikke, som hun konstant følte sig nødsaget til at tjekke, om hun endnu var alene og i sikkerhed, men til næste nat lå hun.

// Out