Party all night long

[Deleted]

Charliza vidste udmærket godt, at Jaredos psykotiske sind ikke var selvforskyldt. Ligesom resten af familien var de nemlig resultatet af deres onkels væmmelige gøren, som han havde knækket hver og en af dem. Nu måtte hun lide af konsekvenserne, da han ville gøre ved hende, hvad deres onkel på natlig basis havde gjort ved hende, og et direkte mareridtsscenarie var det for hende. Det måtte nemlig være hendes værste frygt at blive taget mod sin vilje igen, som det i sandhed var kommet ind under huden på hende. Efter onklens død havde hun ikke troet, at det ville ske hende igen, men tydeligvis havde hun taget fejl. Hun havde altid vidst, at der havde været en risiko ved at feste sammen med Jaredo, men det var en risiko hun altid havde set væk fra. Det havde trods alt altid fungeret sublimt mellem dem.. Det var vel og mærke indtil i nat. Hun forstod ikke, hvorfor han havde anset lige præcist havde anset denne nat for at være anderledes, for de stak jo altid til hinanden, så i nat burde i princippet ikke have gjort en forskel. ”Du er præcist som den mand! Der er absolut ingenting du kan gøre eller sige for at retfærdiggøre dine handlinger, for hvad end der er sket, er dette ikke i orden! Du ser mig heller ikke gøre ting som dig, så der er en mulighed for at lade være,” sagde hun fast, da hun ikke anså hans svar for at være i orden. Hun voldtog trods alt heller ikke folk, bare fordi hun selv var blevet voldtaget engang. Faktisk havde hun slet ikke lyst til at gøre det, eftersom hun vidste, hvad det havde gjort ved hende. Hun blinkede let med øjnene til hans ord, da oddsene bestemt ikke så gode ud for hende. Han ejede ingen hæmninger, og det skræmte hende gevaldigt, for hun ønskede virkelig ikke dette her! ”Og det vil blive dit fald.. Du vil ende med at lide samme skæbne som vores onkel, hvis du bliver ved med at følge denne vej,” sagde hun koldt. Hun mente dog sine ord, eftersom hun ikke selv ønskede at have noget at gøre med ham efter dette. Han troede hende muligvis ikke på den front, men det ville han før eller senere finde ud af. Som han valgte at forene deres kroppe, peb hun dæmpet, da det gjorde ondt på hende. Den skælvende fornemmelse stoppede ej heller, mens hun ulykkeligt måtte se til siden, som han påbegyndte akten…

… Ganske få støn var gledet over Charlizas læber gennem akten, som hendes krop havde vænnet sig til handlingen, skønt hendes psyke ikke havde. Intet havde hun gjort for at hjælpe ham igennem akten, som hun blot havde ligget stille og lagt krop til hans udskejelser. Nydt det, så han alligevel ud til at have, som han formåede at nå det eftertragtede klimaks. Øjnene lukkede hun i af væmmelse og ubehag, som han gjorde det sidste stød og kom med det sidste støn, for derefter at ligge sig helt ned på hende. Ydmyget og ødelagt følte hun sig, som han havde krænket hende på den værst tænkelige måde, hvor hun blot ønskede at finde et mørkt rum og krybe ind i. Ufattelig svag måtte hun også føle sig, som det igen var hændt hende, skønt hun havde forsøgt at stoppe det. Blank var overfladen på de krystalblå øjne, skønt blikket var tomt, som om han havde rippet hende for alle følelser. ”Er du færdig?” spurgte hun tomt, som hun svagt begyndte at cirkulere med sine håndled, så de kunne vriste sig ud af hans greb. Hun ville ønske, at han trak sig ud med det samme, da hun bestemt ikke ønskede, at deres kroppe skulle danne en heldhed! Hu ønskede også, at han rykkede sig, så hun i hvert fald kunne ligge sig om på siden og holde om sig selv, samt ignorere ham.

[Deleted]

Som Jaredo gjorde det sidste stød i Charliza, mærkede han hvordan nydelsen og behaget skyllede over hans krop, da han nåede klimaks, hvilket altid var en rar fornemmelse, selvom det næsten må have været det kedeligste knald han nogensinde havde gjort sig, eftersom hun blot havde lagt stille. Dog havde han ikke taget sig af det, skønt han skam havde været mild taget i betragtning at det var en voldtægt, for normalt var han ligeglad, hvor han blot ydmygede personen så meget som han kunne, men alligevel havde han forsøgt at holde sig mild ved Charliza, skønt hun nok på ingen måder var enig i det, men det tog han sig ikke af. I hans hoved måtte hun alligevel have nydt det lidt, eftersom nogle støn var gledet over hendes læber, hvor det hele var hans egen lille perfekte indbildning. Han blev for en kort stund liggende over hende, nød fornemmelsen af at være forenet med hende, selvom det på ingen måde måtte leve op til forventningerne. Et kynisk smil gled over hans læber til hendes spørgsmål, hvor han roligt valgte at trække sig ud af hende, skønt han blev liggende over hende og holdt om hendes håndled. "Hm.. jeg ved ikke, måske jeg skulle prøve en anden stilling?” tænkte han højt, som han greb fat i hendes skulder, for at tvinge hende til at lægge sig om på maven, hvor han igen lagde sig ind over hende. Han lod sin ene hånd stryge hende kærligt nedover kroppen, hvor den fulgte hendes perfekte former, imens han valgte at skænke hendes nøgne skulder et blidt kys, som han fortsatte ned over hendes skulderblade, imens han lod armene søge omkring hendes nøgne krop, for at holde nede tæt ind til sig. I hans hoved kunne han ikke se at han havde gjort noget forkert, selvom han godt vidste at hun ikke var glad eller havde nydt det med hjerte og sind. ”Du er så smuk,” sukkede han nydende, som han kyssede hende op ad ryggen igen og stoppede ved hendes anden skulder. Et morende smil gled over hans læber, som han lod hagen hvile mod hendes skulder, så hans hoved var en anelse ud for hendes. ”Men vi må desværre konkludere at du på ingen måde er den bedste kvinde, tværtimod, så dine ord holdt på ingen måder skik,” svarede han drilsk og med en kølig undertone. Hans isblå øjne hvilede på hendes ansigt, som han lod den ene hånd søge til hendes blottede bryst, for at begyndte at massere og kærtegne det, et sted for at se hvordan hun reagerede, da han vidste at alt dette var imod hendes vilje. Nu hvor han havde fået hvad han ville have, måtte ’fornuften’ alligevel roligt vende tilbage, som han igen kunne se på det hele med et overblik, hvor han vidste at hun havde været helt imod det på alle måder, fordi han var hendes fætter, hvor hun havde sammenlignet ham med deres onkel, selvom han stadig mente at han på ingen måder var som den mand! Han kyssede blidt hendes hals, som smilet forblev køligt på hans læber, da han vidste at han kun lå og gjorde det hele værre, da han havde ydmyget og krænket hende, skønt han stadig mente at hun bare kunne have været medgørlig, for så havde hun selv nydt det og fået en fantastisk aften, så at hun følte sådan, anså han for at være hendes egen skyld.

[Deleted]

En komplet ydmygelse var det for Charliza, hvor hun umuligt kunne føle sig mere svag og lille, end hvad hun gjorde lige i øjeblikket. Det var meget muligt, at han havde behandlet hende pænere, end hvordan en voldtægt normalt foregik, men det funderede hun ikke just over. Det havde været imod hendes vilje, og det var det eneste der betød noget for hende. Det var nemlig umuligt noget, som hun kunne nyde af, hvor blid han end var ved hende. Hun hadede det hele, hvor hun mest af alt ønskede sig væk fra denne eksistens lige i øjeblikket. Hun hadede at mærke, hvordan han endnu var oppe i hende, som hun væmmedes ved det, hvor han nød det. Derfor var det en sand lettelse for hende, da hun mærkede, hvordan han trak sig ud igen. At han så kun gjorde det, så han kunne foreslå en ny stilling, fik det til at løbe hende koldt ned ad ryggen. ”Du har allerede fået, hvad du kom efter, så lad mig nu bare gå,” sagde hun en anelse dæmpet, som det var tydeligt at mærke på hende, at hun følte sig svækket af ham. Tænderne bed hun hårdt sammen, som hun på ny blev tvunget om på den anden side, så hun nu lå på maven, men stadig med Jaredo over sig. Det tog desuden på hendes motorik at blive vendt om på denne her måde, da hun ikke længere kunne skubbe ham fra sig, som hun kun blev mødt af sengen, og hans krop bagtil, der måtte føles som en mur. Øjnene lod hun på ny synke i, som hun mærkede hans kys og hans befamlende hænder. Hun foragtede hver en berøring han skænkede hende, som hun bestemt ikke havde nydt nogen af dem, som hun også kun havde hadet hele akten. ”Stop nu..,” mumlede hun stille, som han kaldte hende for smuk. Hun ønskede ikke at modtage hans komplimenter, som hun ikke længere mente, at de blev givet på det rette grundlag. Hun følte sig desuden heller ikke smuk i dette øjeblik, som hun derimod følte sig ødelagt. Hovedet vendte hun til den anden side, så han ikke længere kunne se hende i øjnene, som han lagde sit hoved mod hendes skulder. Hun ønskede ikke at se på ham, hvor det heller ikke var en fornøjelse hun ønskede at give ham, og det var vel kun forståeligt. ”Hvis jeg alligevel ikke var i stand til at behage dig, så gå du ud og find en der er bedre end mig,” sagde hun ligegyldigt, hvor hun håbede, at det fik ham på andre tanker. Hvis han alligevel ikke fandt hende interessant i sengen, så kunne han vel ligeså godt finde en anden der kunne behage ham. Selv vidste hun dog, at hun var bedre, end hvad hun havde præsteret i øjeblikket, da hun trods alt slet ikke havde præsteret. Hun havde blot lagt krop til som en død fisk, da hun ikke havde ønsket dette for dem. Hvis hun havde været med på ideen, havde hun uden tvivl gjort sit, men det var en side han aldrig ville se. Øjnene kneb hun sammen, som han gav sig til at massere hendes ene bryst. Skønt handlingen var besværriget, lod hun hånden søge bagud, hvor hun lod sine negle bore sig dybt ned i hans kød, så blodet forsøgte at trænge sig op. ”Det er nok! Du fik, hvad du ønskede, så stop nu!” sagde hun hårdt, mens hun lod sine fingre klemme til. Hun ville ikke lade ham tage hende tæt igen, da nok måtte være nok. Han havde fået, hvad han var kommet efter, så kunne han godt være tilfreds og lade hende gå.

[Deleted]

Jaredo var ikke videre imponeret af hele akten, da det tværtimod kunne have været ligegyldigt, for inderst inde ville han jo gerne have haft at hun var med ham, men fordi hun absolut skulle være besværlig og sige at han ikke kunne få hende, så havde han taget hende imod sin vilje og bevist at han godt kunne, for han havde lige taget hvad han ville have og prøvet at være hende tæt, selvom det på ingen måder ville være mindeværdigt, hvor det nok var glemt hurtigt igen – for ham vel at mærke. At hun så sagde at han havde fået hvad han ville have og derfor kunne stoppe, fik ham til at trække koldt på smilebåndet. ”Så lidt som du gjorde, kan jeg på ingen måder stille mig tilfreds med akten, så nej, jeg har ikke fået hvad jeg kom efter,” svarede han roligt, som han fik hende vendt om, så hun lå på maven, hvor han betragtede sig af hende. Smuk var hun, hvor det måtte irritere ham grænseløst at hun skulle ødelægge hele stemningen og nydelsen, da hun selv kunne have fået en fantastisk nat, hvis bare hun gad give sig hen til ham, for hun havde jo selv fundet ham tiltrækkende, flirtet med ham, så det var jo allerede forkert mellem dem, da hun allerede lagde an på sin fætter, derfor kunne han på ingen måde se problemet og det irriterede ham at hun ikke kunne se på det som ham. At hun bad ham om at stoppe da han kaldte hende smuk, fik kun det kolde smil til at brede sig på de blege læber. ”Stoppe? Så skulle jeg stoppe med sige sandheden og dermed lyve, og du skal vide at du er en smuk kvinde, for det er du trods alt, ikke sandt? Den smukkeste og bedste af alle, sådan plejer du at sige,” svarede han med et grumt grin, som han blev liggende tæt ind til hende, så hun ville være i stand til at mærke hver en centimeter af hans krop og omvendt. At hun vendte blikket væk fra ham, da han lagde hagen mod hendes skulder, sagde han intet til, da han vidste at hun følte sig ydmyget og krænket, hvilket han nu ikke gad tage sig af, da det var hendes egen skyld, fordi hun skulle gøre det hel besværligt for sig selv, så hvorfor skulle han dog have ondt af hende? ”Men jeg har ikke lyst til at lade dig gå endnu,” svarede han roligt og sandfærdigt, som han ikke veg blikket fra hendes ansigt – af det han nu kunne se. At hun så valgte at række den ene hånd bagud og bore neglene ned i hans kød, fik ham til at stønne ganske svagt, inden han slap en kølig latter, som han fjernede hånden fra hendes bryst, kun for at gribe fat omkring hendes hånd, som han fjernede fra sin krop, inden han gav hendes hånd et blidt klem. ”Jeg har på ingen måde fået hvad jeg ønskede, da jeg ønskede at bringe dig nydelse, men du skulle absolut være imod alt, og se hvad det førte til: du blev i stedet for taget imod din vilje,” svarede han roligt, som han slap hendes hånd, kun for at lægge sin omkring hendes kæbeparti, hvor han drejede hendes ansigt imod ham, så han tvang hende til at se på ham. ”Hvorfor var du så meget imod at jeg gav dig en fantastisk nat? Når alt jeg ønskede var at behage dig og forgude dig,” spurgte han sagte, som hans isblå øjne ikke veg fra hendes ansigt.

[Deleted]

Charliza vidste godt, at han ikke havde fået præcist, hvad han havde ønsket sig, som hun vidste, at han havde ønsket en god nat for dem begge. Sådan var udfaldet dog ikke blevet… Langtfra! Det var endt således, at hun var blevet taget imod sin vilje, hvilket havde ført til en rædselsnat for hendes vedkommende, som hun havde hadet hvert et øjeblik, og blot følt sig krænket og ydmyget af ham. Jaredo havde ej heller fået som planlagt, som han måske havde fået hendes krop helt tæt, men han havde ikke fået hende med i det, som hun ikke havde fået den ønskede nydelse, og det måtte også have påvirket hans oplevelse af det hele. ”Selv du kan ikke få alt, hvad du peger på, hva? Stakkels Jaredo,” sagde hun hånende og dybt sarkastisk. Det frydede hende faktisk, at han ikke havde fået den ønskede nydelse, da han i så fald ikke havde fået det, som han ville have det, og det var bedre end hans glæde. Efter dette kunne hun nemlig ikke ønske ham noget godt, som hun derimod ønskede ham al ulykke fremover. Med tiden håbede hun også, at han ville indse, hvilken fejltagelse han havde gjort sig i nat, som det bestemt havde været en fejltagelse af ham! De havde mistet det bånd, de havde haft til hinanden, og det var bestemt ikke et bånd hun ønskede sig igen, da hun nu havde fået set hans sande person af se. Hun fnøs ad hans ord, som han fortsatte med, at han ville kalde hende for smuk, hvilket hun bestemt ikke ønskede at høre fra hans læber! Hun følte, at han nedgjorde hende, når han sagde således, og nedgjort følte hun sig i forvejen. ”Sig sandheden til en kvinde der rent faktisk ønsker at høre den, eller endnu bedre … find en kvinde der rent faktisk gider dit ækle jeg! At der er nogen derude, der er interesseret i dig, begriber jeg ikke. Du er intet andet end et monster, og dine tøser og resten af familien skal nok indse det før eller siden,” sagde hun koldt. Hun mærkede, hvordan han trykkede sin krop imod hendes, hvor det blev ved med at give hende en klam smag i munden. Hun følte sig syg af at mærke hans nøgne skind imod sig, men intet kunne hun gøre ved det. Det eneste positive hun kunne prøve at fortælle sig selv var, at det værste sikkert var overstået. Han havde nået klimaks, og med det burde han være tilfreds og seksuelt mættet. At han så sagde, at han endnu ikke ville lade hende gå, fik hende til at bide sig selv i læben. Intet sagde hun til det for, hvad kunne hun sige? Hvad end hun sagde, lyttede han alligevel ikke til, så direkte håbløst var det! Han ville vel først lade hende gå, når han mistede interessen for hende, og ud fra hans nyeste udsagn skete det ikke lige foreløbig. Neglene lod hun rage dybt ned i hans kød, som hun fik fat. Det varede dog ikke ligeså længe, som hun kunne have ønsket sig, som hun modvilligt mærkede, hvordan hendes greb løsnede sig. Da han så gav hendes hånd et blidt klem, flåede hun hånden til sig, for det kunne han bestemt ikke tillade sig! ”Og jeg fik heller ikke, hvad jeg ønskede mig, så skrid nu! Du kan end ikke bringe mig nydelse, som du slet ikke ved, hvordan en kvinde skal behandles,” hvislede hun ad ham, som hendes ansigt modstridende blev vendt imod hans retning. Hadefulde var de krystalblå øjne der faldt på hans ansigt, som det var tydeligt at se, at hun bestemt ikke var tilfreds med udfaldet. ”Fordi jeg ikke ønskede en nat med dig. Det var udelukket dit ønske! Men du skider også på alle andre end dig selv..”

[Deleted]

Jaredo var egentlig ligeglad med hvordan Charliza havde det i øjeblikket, hvor hun sikkert ville sige at hun følte sig ydmyget, krænket og ødelagt, men han mente stadig at det var hendes egen skyld, fordi hun havde sat sig op imod ham. Hun havde ikke troet på at han kunne få hende, men det havde han gjort og på det led var han yderst tilfreds, dog ændrede det ikke på at det var gået helt som han havde planlagt til at starte med, men det måtte man jo bare tage med sig. Hendes hånlige ord, fik ham til at trække køligt på smilebåndet. ”Jeg fik stadig hvad jeg gik efter; dig, fantastisk ikke sandt lille Charlie? Desuden hvis nogen har retten til at håne er det vidst mig, eftersom du er den ydmygede og ikke omvendt,” svarede han køligt igen, som hans isblå øjne hvilede koldt på hendes ansigt. Han havde rent faktisk været mild ved hende, særligt efter at hun havde valgt at sammenligne ham med deres onkel, hvor han normalt ville have dræbt vedkommende, men det havde han ikke gjort ved hende, selvom han sagtens kunne gøre det, og det ville hun sikkert også have fundet mere nådigt. At hun så fortalte at hun ikke begreb at nogen kunne være interesseret i ham, tog han ikke særlig tungt, eftersom der var mange der var interesseret i ham, men de kendte så heller ikke til den mand der hvilede under overfladen. ”Men sjovt nok har du altid været interesseret i mig, du har altid set et eller andet i mig, som du kunne lide, men hvorfor skulle jeg undskylde for at være styret af mine dyriske instinkter, frem for de menneskelige og ynkelige følelser? Hm? Familiebånd? Det skal i hvert fald ikke forhindre mig i at nå mine mål, men til din orientering, har jeg været mild mod dig, for jeg kan sagtens gøre tingene langt værre end hvad jeg har gjort indtil nu, så hvis du ikke ønsker at blive besudlet endnu mere, må du hellere holde mund, inden du siger noget du ikke bør sige,” svarede han i en kølig og dog advarende tone, som han havde grebet fat i hendes hånd for at trække hendes hoved bagud, så han bedre kunne se hendes ansigt, hvor han sendte hende et sigende blik. Han havde endnu ikke ladet hende gå, derfor kunne han endnu gøre en masse ved hende og det behøvede ikke at være seksuelt. Han sukkede let til hendes ord, som han igen havde sluppet taget i hendes hår, hvor han kort så frem for dem. ”Jeg er måske barsk og slem, gør tingene på en lidt voldelig og bestemt måde, men tro det eller ej, så er jeg ikke ligeglad med dig Charliza, du er en af de få fra familien som jeg kan lide.” Hendes hadefulde blik, måtte alligevel gå ham på, da han inderst inde altid havde nydt deres møder og aftner sammen, hvor det ikke altid havde været baseret på fest og druk, som de nogle nætter bare havde lagt et eller andet random sted og snakket. Hun havde altid haft en form for forståelse for ham, selvom det virkede til at være ødelagt. ”Du hader mig,” konkluderede han let, som han valgte at kysse hendes kind, inden han trak dynen til side, hvor han trak sig væk fra hende, som han satte sig op og fik sine underbukser på igen. Kort gled blikket mod hendes ødelagt tøj, inden han rejste sig, hvor han gik hen og tog om tequilaflasken, som han valgte at tage nogle store slurke af.

[Deleted]

Charliza vidste udmærket godt, at hun ikke sad inde med håneretten, men ikke desto mindre, så nød hun det faktum, at han ikke var blevet helt tilfreds med hende. Hun havde ikke ønsket, at han ville finde den helt store nydelse ved at være hende tæt, og det havde han heller ikke fået. Han havde muligvis opnået sit ønskede klimaks, men ikke mere end det, som hun i den sidste ende ikke havde givet efter for ham. Al hans charme var desuden røget, som hun nu kunne se ham for det monster, han var, så nu vidste hun, hvad hun havde at gå efter. Tiderne hvor de havde hængt ud sammen, var i hvert fald talte, men hvad andet kunne man også regne med? ”Og det er du stolt over? At tage en kvinde imod sin vilje, og ikke bare hvilken som helst kvinde, men din egen kusine? Men det var heller ikke bare en kusine, men en ven, hvor nu jeg har tabt alt for dig! Jeg fatter ikke, hvad jeg nogensinde så i dig,” sagde hun køligt. Dybt ydmyget følte hun sig, men formentligt ville dette være den allersidste gang. Han havde hermed prøvet hende, og hun havde ikke levet op til hans forventninger, så chancen for at han ville forsøge igen, burde være rimelig lille. Især når han vidste, at der fandtes mange andre kvinder ude i verdenen der hellere end gerne ville behage ham. Hun håbede blot, at han hermed ville blive træt af hende og smutte tilbage til sin egen fest, så hun selv kunne smutte ud herfra! Hun ønskede ikke at spilde mere af sin tid på hans sted, som hun end ikke ønskede at sætte en fod herinde igen. En skam var det, eftersom hun oprigtigt havde nydt at komme her, som hun faktisk havde været et af stedets stamkunder. Nu måtte hun desværre søge helt til Rimshia, hvis hun ønskede at more sig. ”Jeg så måske et eller andet i dig engang, men nu ved jeg, at du ikke er mere værd end en bakterie. Og det, at du ingen menneskelig har i dig, vil en dag blive dit tab.. Du har allerede tabt mig, og der vil ikke gå længe, før alle andre får den side at se af dig, og så vil de heller ikke røre dig med en ildtang. Men jeg skal nok tie, hvis det får dig til at lade mig være i fred.” Grebet om hendes hår, gjorde ondt, som hendes nakke på ny blev skudt tilbage, så hun ikke kunne gøre andet end at se på ham med sine hadefulde øjne. Hun ønskede at skade ham, som hun ønskede at forvolde ham den smerte, som han havde pålagt hende, men hvordan? Manden var gal, og i sin nuværende situation kunne hun ikke gøre meget, men en plan kunne hun vel få udarbejdet, som hun fik tid. Straffet fortjente han at blive, og straffet ville han blive. I det sekund han slap hendes hår, trak hun hovedet til sig, skønt hun ikke så væk fra ham denne her gang. ”Ærgerligt for dig selv, at det er et bånd du har valgt et bryde,” svarede hun i en afvisende tone. Hun følte bestemt ikke, at hun betød noget for ham, og det sårede hende faktisk. Hun havde virkelig kunnet lide ham, som hun havde nydt at være sammen med ham, men det havde han valgt at ødelægge, fordi han bare havde ønsket at være intim med hende for en enkelt stund. ”Had er et mildt ord for, hvad jeg føler lige nu,” sagde hun ærligt i en kold tone. Hovedet drejede hun væk fra hans læber, inden han nåede at kysse hende. At han rejste sig fra sengen og derfor hende, var en sand lettelse, hvor hun endelig kunne se håbet for sig igen. Langsomt lod hun sig vendes om, så hun lå på siden og med ryggen til ham, mens hun trak dynen godt op omkring sin krop, så han ikke længere kunne beglo den. Hvad hun gjorde med tøj, vidste hun ikke, men enten måtte hun rende med lagnet, eller finde en skjorte fra hans skab, som han havde iturevet hendes egne klæder.

[Deleted]

Jaredo forstod godt at Charliza var sur på ham, men så var der vel heller ikke grund til yderligere? Hun vidste trods alt hvor forskruet han var, hun vidste hvilken sindssyg mand han kunne blive, for hun havde jo flere gange set ham lade det gå ud over andre, hvor hun af og til havde formået at få ham til at falde til ro, skønt det ikke var sket denne gang, da hun faktisk havde forværret det hele, da hun havde valgt at sammenligne ham med deres onkel, for det fik ham selv til at miste alt for hende, hvilket havde gjort ham arrig og vred, hvor det havde resulteret i dette overgreb, skønt han ikke helt ville kalde det en voldtægt, for han havde ikke haft nogen onde intentioner med hende, så hvis det endelig var en voldtægt, var det på grund af hende og ikke ham, for hun kunne bare have været mere medgørlig! Han havde trods alt kun inderst inde ønsket dem en god nat sammen, men det var hun tydeligvis imod, hvilket han stadig ikke kunne forstå sig på. ”Jeg tog dig kun imod din vilje, fordi du ikke gad være medgørlig, så det er din egen skyld,” mumlede han, som han trak svagt på skuldrene, „desuden har jeg fortalt dig at familiebåndet ikke betyder noget når det kommer til intimt nærvær, og hvem siger at jeg nogensinde har anset dig for at være min ven? En mand og en kvinde bør ikke være venner,” svarede han blot, som han så væk fra hende. Han var ikke en mand der gjorde sig venner med en kvinde, da han kun brugte dem til det intime, desuden så var han generelt ikke en mand med venner, for venskaber måtte kun holde ham nede og det gad han ikke, da han var en fri mand der gik sine egne veje. Det ændrede dog ikke på at han havde nydt sin tid med Charliza og alle deres mærkværdige udskejelser, som de altid havde formået at more sig sammen, selvom det så ud til at være en morskab der var ovre, men han fandt bare det som var bedre end hende, hvis hun absolut skulle spille pigefornærmet. ”Årh hold op.. desuden så var jeg mild ved dig, men hvis du vil se hvordan jeg rigtig voldtager en kvinde, så kan det godt blive arrangeret og du må gerne spille offer igen,” hvislede han køligt og lettere advarende mod hendes øre, inden han valgte at trække sig væk fra hende. ”Et familiebånd kan ikke brydes, når alt kommer til alt, så er du min biologiske familie, min kusine,” svarede han blot, som han fik underbukserne på, inden han var henne og drikke af tequilaflasken. At hun hadede ham, fandt han alligevel at overdramatisere det hele, da han trods alt ikke havde gjort hende fysisk ondt, så hvad var ærligtalt problemet? Han valgte roligt at gå tilbage til hende, hvor han lagde sig om bag hende igen, skønt dynen nu måtte adskille deres kroppe fra hinanden. ”Se.. nu hvor du har været mig tæt og set at du ikke dør af det, skal vi så tage en omgang til, hvor du faktisk er medgørlig?” spurgte han drillende og kækt, som han valgte at tage endnu en slurk af flasken, inden han lod en hånd stryge nogle af hendes lokker væk fra hendes ansigt. ”Du kan ikke hade mig for evigt,” mumlede han let, som han igen tog en slurk af væsken.

[Deleted]

Jaredos syn på overgrebet, og Charlizas syn på overgrebet var vidt forskellige. Han anså det nemlig ikke for at være en voldtægt, hvor hun bestemt anså det for at være en voldtægt! Hun havde nemlig ikke ønsket at blive taget tæt, hvilket hun også havde tydeliggjort for ham, som hun direkte havde fortalt ham, at det ikke lå i hendes interesse, samt hun havde slået ham for at få ham af sig. Derfor var der ingen tvivl om, at det havde været et ondsindet overgreb fra hans side af. Det blev også kun tydeliggjort af hendes nuværende følelser, som hun følte sig umådeligt krænket og ydmyget, som hun i øjeblikket havde det elendigt. Det var han dog ligeglad med, som hun var helt alene med sin tankegang lige i øjeblikket, skønt hendes ve og vel engang havde været af betydning for ham. ”Min egen skyld?” gentog hun helt vantro og rystet. ”Du tog mig mod min vilje, din psykopat! Du voldtog mig! Men jeg har skam fundet ud af, hvilken mand du er nu, og det er bestemt ikke en mand jeg ønsker at have noget at gøre med igen.” Personligt havde hun anset ham for at være sin ven, som de før i tiden havde været i stand til at more sig med hinanden, samt tale ganske normalt sammen. Nu vidste hun desværre, at alt det aldrig havde været rigtigt, som han kun havde brugt tid på hende, for at komme i skørterne på hende. Nu havde han endelig opnået sit mål, og nu behøvede de aldrig mere at bruge tid på hinanden. Hendes krop krøb let sammen, som han hvislede hende ind i øret, at han sagtens kunne voldtage hende igen, hvor det ikke behøvede at være på den milde måde. Hun ønskede bestemt ikke, at det skulle ske igen, som hun allerhelst ville stikke af herfra. ”Du er syg..,” mumlede hun dæmpet, som hun ikke vidste, hvad andet hun skulle sige til det. Manden var gal, og det var helt sikkert! Det lettede hende, at han rejste sig fra sengen, da hun så tænkte, at han havde fundet noget mere interessant end hende at foretage sig. ”Måske ikke, men et familiebånd kræver ikke, at jeg nogensinde har noget at gøre med dig igen,” sagde hun med en snert af vrede i stemmen. Familie var de måske, men det var ikke ens betydning med, at hun var tvunget til at tale med ham igen. Hvis hun så ham, kunne hun blot gå den anden vej eller blot ignorere ham, da hun bestemt ikke havde lyst til at være tæt med ham igen. At han lagde sig om bag hende igen, fik hendes krop til at skælve igen, som hun igen mærkede ubehaget, frygten og vreden. Det havde ikke været meningen, at han skulle lægge sig tilbage til hende, som han skulle være gået. At han så vovede at foreslå, at de prøvede igen, hvor hun var mere medgørlig, eftersom hun havde overlevet den første gang, trykkede han på en knap i hende, som han ikke skulle have trykket på! Kroppen vendte hun, så hun lå med fronten mod ham, hvor hun rev tequilaflasken ud af hånden på ham. Uden nogen tøven eller betænkningstid, svang hun flasken med sin vampyriske hurtighed og styrke, så det smadrede imod hans hoved, så adskillige glasskår opstod, mens den tilbageværende væske silede ud over ham og sengen. Efter at have smadret flasken imod hans kranie, spildte hun ikke tiden i sengen, som hun greb fat i dynen, som hun kom op på benene og ud af sengen. Dynen trak hun med sig, så hendes krop forblev skjult.

[Deleted]

De var på ingen måder enige om hvad der lige var sket, foruden at de havde været hinanden tætte, men hvor hun ville sige at det var voldtægt, ville Jaredo sige at det blot havde været en normal omgang, skønt hun blot havde lagt stille, hvor hun godt kunne have været lidt mere medgørlig i hans øjne, for det havde jo været meningen at de begge skulle have haft en god aften og det var jo ikke ondt af ham at mene det! Der var det hende der var den onde og stygge fordi hun ikke gad give noget af sig selv, hvilket måtte irritere ham grænseløst, for her prøvede han kun at være god ved hende og hvad gjorde det at han forgudede hende? Hun lod jo tusindvis af andre mænd gøre det samme, tilmed fremmede mænd og så bare fordi de kendte hinanden, så måtte han ikke? Han kunne give hende alt det som enhver anden mand kunne! ”Jeg har ikke forandret mig, bare fordi vi har været tæt Charliza, du har hele tiden vidst hvordan jeg er, ligesom du selv flere gange har set mig være i aktion hos andre, du er kun sur, fordi det denne gang gik ud over dig, men igen, det kunne have gået langt bedre, hvis du rent faktisk ville have gidet at gøre lidt ud af det,” svarede han sandfærdigt, som han tydeligvis ikke følte nogen skyld, da han stod fast på at ’voldtægten’ var hendes egen skyld, og hvad var det med at han var helt anderledes? Han var den samme og han havde altid været sådan, hvor hun også havde set ham blive voldelig overfor andre, så intet var forandret ved ham, det var kun gået ud over hende, hvilket var hendes egen skyld. Han tog sig ikke af hendes ord, da hun kaldte ham gal, da han godt vidste at han var gal og sindssyg, men det kunne han godt lide, da han levede uden frygt og hæmninger til at holde ham nede, da han gjorde hvad der passede ham uden at fortryde noget. ”Og hvad så når jeg engang bliver overhoved for slægten? Hvad vil du så gøre?” spurgte han med et kækt smil, da hun sagde at hun ikke gad have noget med ham at gøre, hvor han også lød frygtelig selvsikker på at han blev overhovedet, selvom han havde to konkurrenter, hendes storebror og deres fælles fætter, men de to skulle han bare lige udkonkurrere på den ene eller den anden måde og så ville han være overhovedet! At hun så fik et flip, da han foreslog at de kunne tage en omgang mere, smilede han kækt, da hun valgte at vende sig op, selvom han pludselig mærkede hvordan grebet om flaskens hoved blev revet ud af hans hånd, inden han mærkede en smerte i hovedet, da hun smadrede flasken imod det, hvilket resulterede i at glasskår skar sig ind i hans hoved. ”ARG!” udbrød han smertefuldt, som han faldt helt ned på gulvet og let krympede sig sammen, hvor han prustede arrigt og gispede smertende, da han havde fået små glasskår i øjnene. Han hvæsede arrigt, som han kom op på benene igen, med blodet malende røde striber ned over hans ansigt, hvor hele hans mine var vred og arrig, som hans øjne blev vilde, skønt de var røde af blod. Han gjorde en hurtig bevægelse og var henne ved hende, hvor han greb fat i hende og tvang hende op ad den nærmeste væg, kun for at hvæse vredt. ”Din lille..!” Han løftede den ene hånd kun for at svinge sin den imod hendes kind i en syngende lussing.

[Deleted]

Jaredo var muligvis bare den mand, som han altid havde været, men alligevel følte Charliza, at han var forandret. Aldrig havde han lagt en hånd på hende mod hendes vilje, men det gjorde hende nu, og det rystede hende helt ind til sit indre. Han havde altid respekteret hendes afvisninger, men det gjorde han åbenbart ikke længere. Om han ville det eller ej, så havde han taget hende imod sin vilje, og selvom han ikke tænkte således lige i øjeblikket, så skulle hun nok få ham til at indse det før eller siden. Hun anså det nemlig for at have været en voldtægt, hvor hun havde været offeret, og det ville hun være fra nu af, når det kom til de tos forhold. ”Jeg vidste måske, hvilken mand du kunne være, men aldrig gjorde du mig noget, som du nu har gjort! Det er utilgiveligt, og jeg hader dig for det, ligesom jeg hadede Isack! Og ved du, hvad der ville have været bedre!? Det havde været bedre, hvis du ikke havde voldtaget mig, og blot respekteret mig i stedet, men næh nej! Der er jo kun plads til dig, i din egen lille verden!” sagde hun hidsigt, mens der hvilede et såret skær over de krystalblå øjne. Med voldtægten havde han virkelig formået at ramme hende, hvor hun følte sig ynkelig og ufattelig sårbar lige i øjeblikket. Hun ønskede ikke at blive liggende i sengen, hvor hun heller ikke ønskede at være nøgen, men hun vidste ærlig talt ikke, om hun kunne gøre noget ved det lige i øjeblikket, for ville han overhovedet lade hende gå? Han ønskede formentligt at hovere færdigt, og muligvis påbegynde en ny omgang, inden hun fik lov til at fordufte, og bange gjorde det hende. Hun havde aldrig troet, at hun skulle hade en fra sin familie igen, men det gjorde hun nu! Hun væmmedes ved ham, som hun hadede ham, hvor hun aldrig ønskede at se ham igen! Tvivlsomt fnøs hun ad ham. ”Du vil aldrig blive slægtens overhoved! Aldrig! Hører du? Jeg skal personligt nok sørge for, at alle en efter en vil vende dig ryggen! Du er desuden ligeglad med familien, for det eneste du tænker på er dig selv, og ved du, hvem der ellers kun tænkte på sig selv? Vores onkel! Og eftersom du har voldtaget mig, ligesom han gjorde, så vil du ende præcist som ham!” sagde hun hårdt, som vreden kun blev ved og ved med at hobe sig op i hende, hvor hun på ingen måde var i stand til at holde den nede. Det kriblede i hende efter at slå ham, og som han foreslog, at de tog sig en ny omgang, hvor hun var mere medgørlig, kogte vreden over! Hun så, hvor kæk han så ud, da hun vendte sig om, og det kunne ikke lade være med at fryde hende, da hun i så fald ville tage ham ved næsen. Som hun rev flasken ud af hånden på ham, gik der knapt nok et sekund, før flasken splintredes imod hans hoved. Hun så, hvordan smerten tog form i hans ansigt, som han hylede op, hvilket helt måtte få hende til at triumfere. Han fortjente denne smerte, hvor hun ønskede at skænke ham mere, men som hun ønskede det, ønskede hun endnu mere sin frihed. Hun vidste nemlig, at han var stærkere end hende, når ikke hun kom med overraskelsesmomenter, som dette. Derfor tøvede hun ikke med at komme på benene, hvor hun også var på vej væk med dynen, hun havde viklet om sin krop. ”SLIP MIG!!” skreg hun ad ham, som han flåede hende op ad væggen. Blikket nåede hun end ikke at holde fokuseret på ham, inden hendes hoved med et gisp blev slået til siden, som hans hånd ramte hendes kind. Kinden blev øjeblikkelig rød og stikkede af smerte, som hun hadefuldt vendte sit blik i hans retning, hvor der ikke gik mange øjeblikket før hun selv slog en knyttet næve imod hans allerede skadede hoved.

[Deleted]

Charlizas ord måtte alligevel røre på et eller andet ind i Jaredo, hvor han vendte blikket væk fra hende, skønt hans mine var rolig og ulæselig, som han ikke lod nogen følelser komme til udtryk. Det var jo ikke hans fejl! Han havde bare ønsket en god aften for dem begge, og det var hende der havde ødelagt det! Men okay.. måske han ikke havde respekteret hendes nej, som han burde have gjort, men var det så dårligt igen? Det var jo kun sket denne ene gang, desuden så havde han aldrig været ond overfor hende, hvor hans intentioner heller ikke havde været onde denne gang og selvom hun havde sammenlignet ham med deres onkel, som normalt pissede ham helt af, så havde han rent faktisk været mild ved hende, og det måtte vel også betyde noget? Desuden havde han jo aldrig været ligeglad med hende. Ganske vidst var han ligeglad med frygtelig meget, men familien havde nu aldrig været en af dem, da han trods alt stod til at blive overhoved, så det betød naturligvis noget at han satte familien højt, det var også de eneste idealer og normer han fulgte, skønt der var ganske få, men der var trods alt heller ikke et overhoved til at sætte regler op, så det var kun klart. ”Jeg vil nu ikke gå så vidt og kalde det en voldtægt, så.. du overreagere,” svarede han blot, uden at han så på hende, som han blot stirrede ligeud i luften. Når hun sagde ting som at det var utilgiveligt og at hun hadede ham som hun hadede deres onkel, måtte det alligevel få ham til at tænke over tingene, selvom han stadig ikke kunne se det helt så slemme i det, som hun forsøgte at gøre det til, for han havde jo ikke gjort hende ondt! Han havde ikke slået hende, givet hende blå mærker eller noget som helst, som han rent faktisk havde været mild og god ved hende, som han også havde sagt at han havde været. ”Tro hvad du vil, men jeg er ikke ligeglad med familien. Desuden så står du ikke til at blive overhoved, så du ved slet ikke noget som helst om det. Og forhindre mig i det, kan du heller ikke,” svarede han i en kortfattet tone, som han vendte blikket mod hende med et intenst og helt dyrisk blik. Ingen skulle stå i vejen for ham, for så ville han få den fjernet permanent! At hun så valgte at gå så vidt og slog flasken imod hans hoved, fik ham til at hyle op, hvor han kort lå og vred sig på gulvet. Selvom han rejste sig igen, så sad der stadig glasskår i hovedet på ham, hvor blodet også malede hans ansigt rødt i striber. Ondt havde det gjort, hvor det også begyndte at dunke i hans hoved. Hendes råben tog han sig ikke af, som han blot skænkede hende en lussing, som var velfortjent med hendes lille nummer! At hun så slog ham i ansigtet, fik ham til at vende ansigtet til siden, hvor han prustede ganske let, som han langsomt drejede hovedet i hendes retning, hvor hans blik var vildt og dræbende. Han knækkede let sin nakke, ved at føre det til den ene side for derefter til den anden, inden han rynkede hidsigt på næsen, som han greb hårdt fat i hende, kun for at trække hende hele vejen hen til sengen igen, hvor han skubbede hende ned i. ”Vil du se mig være ond mod dig?” spurgte han sagte, som han kastede sig over hende, hvor han holdt hende nede i sengen. ”For jeg kan sagtens blive mere grum end hvad jeg har været!” hvislede han dræbende.

[Deleted]

Charliza forstod sig ikke på, hvordan Jaredos hoved fungerede, eftersom han fast benægtede sin udåd, selvom det var tydeligt at se, at han havde såret og krænket hende. Overgrebet han havde gjort på hende, havde været en voldtægt, eftersom han havde berøvet hende sin frie vilje, som han havde tvunget sig ind på hende. Det var meget muligt, at han ikke havde slået hende, men vold havde han stadig benyttet sig af, som han havde afværget hendes selvforsvarende slag og holdt hende nede, som hun havde forsøgt sig på at befri sig selv. Desværre havde det ikke vist sig at være nogen succes fra hendes side af, som han uden de store kvaler havde fået gennemført det ufrivillige sammenleje. Det sårede hende at høre, at han mente, at hun overreagerede, som det direkte gjorde hende ked af det. Det gjorde ondt på hende, at hele historien skulle gentage sig, og særligt fordi hun før i tiden havde nydt at hænge ud med ham. Onklen havde hun ikke haft et personligt forhold med, inden de mange voldtægter havde startet, men det havde hun haft med Jaredo, og derfor måtte det også føles følelsesmæssigt værre denne her gang. ”Hold op med at sige det sådan,” sagde hun ulykkeligt i en dæmpet hvisken, da det skar i hende at høre de ord. Hun var offeret, og han fik det helt til at lyde som om, at hun var synderen, fordi hun ikke bare havde givet efter ham og nydt det. Umuligt havde det været for hende at nyde, eftersom det havde været imod hendes vilje, men det havde han åbenbart ingen anelse om. Hun forstod det dog ikke, eftersom han selv havde lidt overgreb og derfor burde vide bedre. Sådan så virkeligheden desværre bare ikke ud. ”Jeg er muligvis ikke en deltager i opløbet, men min stemme har en betydning i denne sag! Hvis Romain får nys om dette, vil han heller ikke tøve med at gå efter dig, og vi ved begge, at særligt hans mening tæller,” sagde hun advarende, som Romain måtte være hendes ældre bror, og en af de mulige personer til udvælgelsen af overhoved. Hun vidste dog ikke, om hun ville fortælle Romain om dette, eftersom det var gået grueligt galt den forrige gang han havde hjulpet hende. Hun tvivlede dog ikke på, at han ville gøre at for at give Jaredo, hvad han fortjente, og det måtte være en fristende tanke at gå med. Hvad der fik fristelsen til at falde var derimod, at hendes bror kunne komme galt af sted, og det ønskede hun for alt i verdenen ikke at være skyld i igen! At hun så tog sagen i egen hånd ved at angribe ham, var lidt af en risiko at løbe, eftersom det hurtigt kunne blive enten knald eller fald. Hun så, hvordan glasskårene endnu sad i hans hoved, som han rev fat i hende, hvor det var et syn der faktisk frydede hende. At han så skulle slå hende for første gang gjorde derimod direkte ondt! Det fik hende dog kun til at søge hævn, som hun selv ramte ham med sin knyttede næve, som han virkelig måtte møde fysisk modstand nu. Dynen klamrede hun sig endnu til med den ene hånd, som den sørgede for at holde dynen oppe, skønt det var svært i al den action. Som hun blev smidt ned i sengen, hoppede hendes krop let ved mødet med sengen, inden hendes blik lynende søgte i hans retning. ”Fjern dig fra mig!” råbte hun ham ind i hovedet, som han kastede sig ind over hende. ”Jeg ønsker ikke at se nogen som helst sider af dig, som jeg slet ikke ønsker at se dig!” Fingrene lod hun hurtigt lukkes om et af glasskårene i hans hovedbund, som hun forsøgte at skubbe ned, så det ville forårsage ham umådelig smerte. Hun stolede nemlig ikke på, at han ville lade hende gå, så hun kunne ligeså godt gå til drastiske midler.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi Jaredo havde ønsket at gøre Charliza fortræd, da han inderst inde godt kunne lide hende, men til tider blev han bare for opsat og betaget af noget til at han mistede fornuften og holdt fokus på den ene ting, som denne gang havde været hende, hvilket egentlig ikke som sådan var dårligt, da han trods alt havde ønsket en god nat for dem begge, men han var kun blevet stædig, da hun havde gjort modstand og sagt fra, hvor han ikke helt havde troet på hende, da de jo før havde kysset og hun havde trods alt vist sig tiltrukket af ham, så derfor kunne han ikke se problemet, da hun så havde sammenlignet ham med deres onkel, havde uden tvivl været den største fejltagelse hun kunne gøre sig, da det havde fået ham til at miste besindelsen helt, da det var det sidste man skulle gøre, eftersom han hadede den mand mere end noget andet, selvom det også var den mand der havde gjort ham til den han var. Han frygtede og foragtede deres onkel lige så meget som hun gjorde, derfor ville han inderst inde ikke være som ham, hvilket han også altid sagde til sig selv, og det var nok også med til at gøre ham mere sindssyg end hvad han var i forvejen, fordi han godt vidste at han var forskruet og sindssyg, det var der trods alt mange der sagde. Selvom hendes ord kun var en dæmpet hvisken, kunne han tydeligt høre ulykkeligheden og selve ordene, hvilket fik ham til at bide tænderne sammen, som.. det hele fik en underlig følelse frem i ham, en meget, meget ubehagelig en! Han måtte ikke vise sig svag nu! Han kunne ikke fortryde! Han fortrød trods alt aldrig hvad han gjorde, og han havde ønsket hende tæt, hvilket han havde fået! Han sagde dog intet, som han blot stirrede frem for sig, da det var det letteste for ham at gøre, da han ikke helt vidste hvilken følelse det var hun satte i ham, selvom han bare vidste at han ikke havde følt noget lignende i lang tid. At hun så nævnte Romain, fik et kynisk smil til at glide over hans læber. ”Din kære bror er et udueligt skvat, som ikke kan klare sig selv. Ham vil jeg hurtigt få gjort kål på, hvis han blander sig,” svarede han tydeligt ligegyldigt, som Romain aldrig havde været den største modstander, manden var uduelig, som han end ikke havde et job, men levede på familiens formue. Hans største konkurrent, var hans voldelige fætter Nigel, der også stod til at blive overhoved og manden havde både styrke og intelligens, så den mand var han mere vagtsom overfor frem for Romain. At det så endte ud i en halv kamp med Charliza, var noget som irriterede ham grænseløst. De knuste glasskår gjorde stadig ondt, hvor sårene heller ikke kunne heale, så længe de sad i hans isse. At hun så også slog ham, hjalp ikke just på hans temperament, hvor hans egen lussing, kun var for at vise at hun var gået over stregen, hvilket vel kun var forståeligt, når hun havde slået en flaske i hovedet på ham? Som han fik kastet hende ned i sengen, satte han sig ovenpå hende, hvor han sendte hende et fast og dræbende blik. At hun så også forsøgte at skubbe glasskårene dybere ned, fik ham til at hvæse, som han greb fat omkring hendes hænder og holdt hendes arme nede i madrassen. ”STOP SÅ!!” brølede han fast og autoritært, som han kun lagde vægten mod hende, så hun blev holdt nede. Han gjorde dog intet, som han kun holdt hende nede, hvor han stirrede på hende med et intenst og vildt blik, skønt det var sigende som et advarsel i sig selv om at hun ikke skulle gøre mere modstand.

[Deleted]

At der var en lille chance for, at Jaredo fortrød sin handling, var Charliza ikke bekendt med. Hun anede godt, at han så væk, men hun regnede med, at det var fordi, at hun irriterede ham. De var trods alt nået frem til den konklusion, at de ikke så ens på tingene, som han mente, at han havde gjort en god og retfærdig gerning, hvor hun mente, at han havde lavet et overgreb på hende. Det hele sårede hende, hvor hun mest af alt følte sig fortabt, hvor det eneste hun ønskede sig i øjeblikket, var at være alene, samt ligge i sin egen seng. Det tydede dog ikke på, at det ville ske lige foreløbig, da det ville kræve, at han lod hende gå, og det var der meget tvivlsomme chancer for. Hun bed sig selv i underlæben. Hun ville ønske, at hun aldrig havde følt sig tiltrukket af Jaredo, samt at de ikke havde haft dette venskabelige bånd til hinanden der havde gjort, at de havde hængt ud med hinanden. Desværre kunne man ikke lave om på fortiden, men måske kunne hun lave om på fremtiden. Hun kunne i hvert fald gøre sig sine forholdsregler for, at dette ikke skulle ske igen, da hun nu vidste, hvad han helt præcist var i stand til. ”Bare fordi at han ikke er et monster som dig, men rent faktisk er en mand med et hjerte, så er det ikke ens betydning med, at han er svag! Jeg er sikker på, at han ville være bedre rustet til opgaven end dig, og jeg ved, at han ville gøre alt for at forsvare mig,” sagde hun fast. Romain var muligvis mere tilbageholden end hvad Nigel og Jaredo var, men det var ikke ens betydning med, at han ville klare sig dårligere i opløbet. Tværtimod mente hun, at det ville give ham en bedre chance, eftersom han var den eneste af de tre mænd, der endnu havde en sjæl. Nigel var nemlig voldeligere end Jaredo, hvor Jaredo var et følelseskoldt svin, som han var ligeglad med alt og alle. At hun så endte i slåskamp med sin kære fætter, var der intet at sige til, da hun så sig nødsaget til at forsvare sig selv. Han havde overskredet adskillige grænser i nat, og nu var det kun retfærdigt, at han fik lidt igen! Det første træk hun havde gjort sig, havde hurtigt vist sig at være utroligt effektivt, som han havde hylet op som en stukket gris, hvor blodet nu løb fra hans ansigt, som de siddende glasskår fortsat måtte forårsage ham smerter. At han så begyndte at give igen, havde hun ligesom forventet, men som hun blev smidt tilbage i sengen, summede panikken og hadet straks rundt i hende! Hun ville ikke ligge der, og derfor gik hun til den drastiske metode at skubbe glasskårene dybere ind i hovedet på ham. Som han fik fat i hendes hænder, og tvang hende ned i en aflåst stilling, steg frygten i hende. De brølende ord skræmte hende direkte, hvor det gav et gib i hende af chokket, inden hun lå musestille. Hun rykkede sig ikke en tomme, som hun blot lå klinet til sengen, under hans greb, grundet hans autoritære tone. Hovedet havde hun dog nået at ligge til siden i tilfælde af, at han havde i sinde at straffe hende, hvor hun derfor havde vendt kinden til ham allerede. Hvad der nu ville ske, vidste hun ikke, men hun tvivlede på at det var godt, som hun faktisk regnede med en ekstrem straf. Hun vidste nemlig, at hun havde gjort ham direkte vred, hvor det ikke ville undre hende, hvis hun havde gjort ham hævngerrig. Desuden tvivlede hun ikke på, at han kunne finde på at slå hende, som han allerede havde voldtaget hende, samt stukket hende en flad.