A second chance

[Deleted]

Charliza var ankommet med en åbenhed som Dominic godt kunne lide, ellers havde han også helt klart bare ladet hende passere. Han var ikke den type som oplagt valgte at søge mod problemerne, for han vidste, at det hurtigt kunne gå galt for ham. Denne kvinde fremstod dog af den grund som umådelig selvsikker af sig, og det var jo faktisk noget som han godt kunne lide. Hun vidste hvad hun ville, og det var i sig selv, ganske tydeligt, at hans ord faktisk måtte falde i god jord hos hende. De mørke øjne gled roligt mod hendes skikkelse igen. ”En temmelig stor indflydelse, min kære Charliza.. Jeg kan lide det,” svarede han næsten kækt igen. Det var næsten som om at det bare var noget som faldt ham.. naturligt omkring hende, at fremstille sig selv på den måde, så det var vel heller ikke altid lige slemt igen, var det? Hun fik en side frem i ham, som selv ikke han havde oplevet igennem temmelig mange år efterhånden, og selv det, var jo faktisk noget som faldt i umådelig god jord hos ham.
Dominic havde oplevet, samt gjort ting igennem sit liv, som han kun havde fortrudt – og dette var skam en del af det. Han havde nu ikke noget imod at skulle snakke om det, da det var en del af ham, uden at det kunne gøre den største forskel uanset hvad, og så var det nu bare sådan at det måtte være. ”Hun betød mere for mig, end hvad du lige vil gå og tro. Jeg går ikke ud fra, at du har stået ansigt til ansigt med en kvinde – mand i dit tilfælde, som du ville gøre alt for, uanset hvad det måtte koste dig?” spurgte han roligt. At hans liv forekom hende besynderligt, var ikke just noget nyt, for han havde nu klaret sig med de omstændigheder og det liv som han havde og han var ikke den som klagede over det. ”Hun forsvandt for mig, og jeg har ikke formået at finde færden siden. Jeg går automatisk ud fra, at hun er død og borte nu,” svarede han endeligt. Et sted havde han næsten opgivet sin søgen, men også fordi at han havde søgt så længe nu, og det var begrænset hvor han måtte bevæge sig for fyrsten, og han ønskede ikke at opleve den mands vrede endnu en gang, om han ellers kunne blive fri for det! Han nikkede istemmende. Der havde aldrig været nogen som var kommet ham til undsætning for at redde ham, men igen, så var det bare hans lod i livet. ”Det gør mindre ondt, og det er hurtigere overstået. Det bedste man kan gøre når det sker – heromkring i hvert fald, er bare at lade handlingen ske, og klare sig bedst muligt derefter..” At vise hende det sted som han som regel trak sig til i sine egne tanker og når han havde brug for at tænke for sig selv, glædede ham et sted, for han synes da det ville være en skam, at folk ikke fik lov til at se eller opleve det, når muligheden endelig skulle melde sig. ”Fortæl mig det,” opfordrede han med et let smil på de tynde læber, idet han igen vendte sig i retningen af hende. ”Jeg ønsker ikke at dele det med en hel horde.. Desuden tror jeg ikke at mange sætter pris på det naturlige som jeg gør.. Du ønskede at se det specielle heromkring, og her er det.. Det er nok det smukkeste som jeg længe har set i Corvento.”

[Deleted]

Med selvsikkerhed måtte Charliza bære sig, som hun var en kvinde der vidste, hvad hun ville. At det så også var synligt for Dominic, passede hende fint, da hun endnu ikke havde ønsket, at han skulle tænke anderledes om hende. Mange sider kunne hun vise af sig selv, men for nu var det denne, og det havde hun det ganske fint med. At han så også gik med på den kække tone, fik smilet til at bredde sig på hendes læber, da det i den grad måtte være noget hun kunne arbejde med! Det viste også godt, at han var en anelse åbensindet overfor en smule morskab, og det kunne man også kun sige, at hun var. ”Jeg glæder mig til at se, hvordan den indflydelse kommer til at påvirke dig,” svarede hun smilende og oprigtigt igen. Spændt gjorde det hende helt, som han gjorde hende interesseret i at se, hvor frisk det kunne gøre ham. Selv måtte hun være en umådelig frisk kvinde, og hvor langt man kunne trække ham kunne kun være interessant at se. Hun var i hvert fald ikke bleg for at forsøge sig med lidt af hvert.
Charliza forstod sig ikke på hans valg, men han havde skam også ret i, at hun aldrig havde mødt en mand, som hun ville gøre hvad som helst for. Familien måtte betyde ufatteligt meget for hende, men samtidig tvivlede hun på, at hun kunne få sig selv til at give sit liv for den. Det elskede hun sit eget liv for højt til, og hun tvivlede på, at hun nogensinde ville møde en mand, som hun ville få et ubrydeligt bånd til. Hun nød trods alt det vilde og uforpligtede liv, så hun tvivlede på, at hun nogensinde ville komme til at gøre, hvad Dominic havde gjort. ”Hvis hun betød så meget for dig, hvorfor lod du hende så gå? Du fremstiller det trods alt som om, at du ville have givet dit liv for hende, men alligevel har du ladt hende gå som om intet var hændt,” fortsatte hun uforstående. ”Men nej.. Jeg har aldrig mødt en mand med den betydning for mig,” svarede hun ærligt. Hun så ingen grund til at lyve om, at hun ikke havde mødt sin specielle person, eller mage for den sags skyld. Om hun troede på al det, kunne man også helt tvivle på, og et sted fandt hun det også trist at skulle være bundet til en person, når der herskede alverdens sjov ude i verdenen. Blikket lod hun roligt falde over ham. ”Som en trist skæbne forekommer det mig, men stunder som dem vil finde sted lige meget hvad.. om det er mod dig eller en anden.” Nysgerrigt endte hun med at se sig omkring igen, som hun betragtede den storslåede udsigt der var se heroppefra. Betagende var det så sandelig, som hele Convento faktisk lå til skue. ”Der er intet sjovt i at fortælle det, når man kan vise det i stedet,” svarede hun legende, som hun charmerende vendte sit blik mod ham. Når han opfordrede hende på den måde, så kunne hun jo slet ikke nænne sig! ”Det er ikke alle der sætter pris på en god udsigt, men jeg er glad for, at du viste mig den. Her på dette sted behøver du heller ikke at overbevise mig om, at dette må være det pæneste sted her,” sagde hun ærligt og smilede let. ”Og her gik jeg ellers og håbede, at jeg var det smukkeste du havde set i Convento,” indskød hun drillende og sendte ham et morende blik.

[Deleted]

Dominic var typen som hellere trak sig og betragtede det hele set udefra. Han havde allerede fået et lille indblik i hvem denne kvinde var, og selvfølgelig var det noget som i sig selv, gjorde at han vidste hvad han skulle forholde sig til. Hun var uden tvivl en kvinde som vidste hvad hun ville have, og det var faktisk noget som han havde det ganske fint med. Dem var der nemlig ikke mange af tilbage, og det var noget som han faktisk godt kunne lide. En sjældenhed som i sig selv, faktisk faldt i umådelig god jord selv ved ham. ”Du glæder dig ligefrem til at se det? Det lyder minsandten dog som om at du virkelig har tænkt dig at blive værende længe,” påpegede han næsten.. morende. I sig selv, så var det sjældent at han udviste den side af sig, men det var nu alligevel som om at det gjorde.. godt. Det var rart med et selskab for en gangs skyld, også fordi at det var så sjældent at det skete i det hele taget.
At Charliza havde svært ved at forstå, hvordan han kunne være sådan omkring en kvinde, forundrede nu heller ikke Dominic. Tøsen havde været hans mage, og nu forsøgte han bare at klare sig bedst mulig uden hende, også selvom det i visse stunder, faktisk var umådelig svært, selv for en mand som ham. Han betragtede hende roligt endnu en gang. Han havde ikke svært ved at snakke om det. Det var vel en af fordelene ved at være det væsen som han var? De kunne slukke for følelserne til en vis grænse, og det var noget som han faktisk havde det fint med. ”Hun forsvandt, da jeg opholdt mig på slottet og ved fyrsten. Jeg har ingen anelse om hvor hun er blevet af, og gud fortælle, så har jeg forsøgt. Jeg er bange for hun er afgået ved døden.. Ej kan jeg mærke hende længere.” Selvom det et sted også var en tanke som faktisk gjorde ondt. At hun ikke forstod, indikerede kun at hun ikke havde fundet en som hun kunne kalde for sin mage, og så var det jo egentlig heller ikke så underligt igen. ”Det er en utrolig følelse, kan jeg fortælle dig. Man føler sig næsten helt.. levende..” At have vist hende det sted som han selv kun opsøgte når han havde brug for at tænke, også fordi at det var ham et fristed. Det var et sted hvor han kunne slappe af, lade tankerne flyve lidt, og specielt når man blev udsat for hvad man nu blev udsat for blandt de mange mausoleer som de var omringet af, så var det bestemt heller ikke fordi at det var helt nemt altid, men man kunne jo ikke rigtigt gøre andet end at gøre sit bedste trods alt. ”Visse ting kan man desværre ikke gøre noget ved,” Istemte han roligt. Selv var det måske en.. forfærdelig tanke og følelse at sidde med, også fordi at han virkelig følte sig ydmyget når det endelig var overstået. Han trak let på smilebåndet. ”Virkelig? Så må du jo vise mig det,” endte han morende, som han roligt vendte sig i retningen af hende igen. at hun selv nød af synet, var noget som han bestemt ikke havde noget imod, for han kunne faktisk godt lide det. At hun godt kunne lide stedet, var selvfølgelig en tanke som glædede ham. ”Det glæder mig du kan lide det. Jeg har heller aldrig vist nogen det før,” fortalte han roligt. At hun så var skuffet over, at han havde kaldt et sted for det smukkeste frem for hende, fik ham til at smile let for sig selv. ”Vil du da påstå at du er det smukkeste her til lands og i Corvento?” spurgte han drillende, som han let lod hovedet søge på sned. Han kunne godt lide at snakke med hende, for hun var.. imødekommende, og det manglede han!

[Deleted]

Charliza havde intet imod at se, hvordan dette møde kunne udvikle sig, så derfor havde hun intet problem med at blive her. Indtil nu havde hun heller intet at klage over, som det havde vist sig, at Dominic var en ganske venligsindet person. Hvor frisk han var, glædede hun sig derimod til at se, som ideer ikke kunne lade være med at blomstre i hendes sind. ”Så længe der er en grund for mig at blive, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg skulle gøre andet, og for nu er du en god grund,” svarede hun kækt igen. Hun var en kvinde der konstant måtte søge underholdning, og samtidig med det havde hun ikke et problem med at tage alternative midler i brug, og derfor var hun også endt her i nat. Mange ville sikkert have frarådet hende for at gøre det, men hun tog nu chancen, og det at det havde båret frugt, støttede kun op omkring hendes tankegang. Hvad hun kunne få Dominic med på blev dog interessant at se, som hun ikke vidste, om han var en tilbageholden mand eller ej.
Hvordan det var at have sig en mage, anede Charliza ikke, men sjovt lød det ikke i hendes ører. Hun tvivlede desuden på, at der fandtes en mand derude der passede til hende, som det også først og fremmest ville kræve, at han kunne tøjle hende, og det var der endnu ikke nogen der havde været på nippet til. Hun nød livet ude i overhalingsbanen, og hun havde svært ved at se anderledes på det, selvom hun havde hørt, at magetingen skulle skabe en gennemtrængende ro i sig, som det skulle give en følelse af at være fuldendt. ”For din skyld må man vel håbe, at hun er afgået ved døden.. ellers tyder det rimelig kraftigt på, at hun ikke har haft de samme følelser for dig. Men du har ellers altid kunnet … mærke hende?” Spørgende vendte hun blikket i hans retning. Det lignede ikke, at han havde noget imod at drøfte alle disse emner omkring hans liv, og derfor så hun ingen grund til at holde inde med spørgsmålene. Selv kendte hun ikke til kærlighed mellem en mand og en kvinde, som hun kun kendte til familiekærlighed. Kækt gled skæret op i hendes øjne. ”Jeg føler mig skam allerede levende.. Hvis det er, så kunne vi hjælpe hinanden med at få den følelse,” kommenterede hun legende og blinkede til ham. Fronten vendte hun kort mod ham, mens hun tog et par skridt tilbage og med hænderne samlet bag ryggen. ”Så sandt,” medgav hun stille, inden hun igen lod sig vendes om. Selv kendte hun godt til det at blive voldtaget, så hun vidste desværre, hvilken ydmygelse det var, samt hvordan det bare måtte skulle overstås. Blikket vendte hun morende mod ham. ”Er du sikker på, at du tør lade mig vise dig det?” spurgte hun drillende. ”Ikke det? I så fald er jeg beæret over, at jeg er den første, du viser stedet her,” svarede hun mildt og smilede til ham. Smukt var det så sandelig, og selvom hun var omgivet af pæne ting, så var hun skam i stand til at sætte pris på en smuk udsigt, når hun endelig så en. Det var dog ikke sådan, at hun dvælede i timer ved steder som dette, da hun alligevel måtte forekomme for utålmodig til den slags. ”Hvis man påstår noget, ved man det ikke med sikkerhed, og det gør jeg,” svarede hun morende, skønt hun ikke kunne vide, hvad han var til. Hendes udseende plejede dog altid at falde i mænds smag.

[Deleted]

Dominic kunne nu godt lide Charlizas sprudlende personlighed, for hun var vel en som bare.. nød af tingene som de var? Ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste, også fordi at det viste ham lidt af den verden som hun måtte være en del af, og det var noget som han helt klart godt kunne lide. Han var komfortabel omkring hende, og så lang tid at hun kunne lide at tilbringe tiden i hans selskab, så kunne det bestemt heller ikke være helt så tosset igen. ”Det vælger jeg jo så til gengæld at tage som en god ting. Dog må jeg vidst selv erkende, at jeg godt kan lide dit selskab, Charliza. Det er.. anderledes end hvad jeg er vant til,” erkendte han roligt. Selv han tog bare imod det som der var i forvejen, og det som nu faldt til ham, hvor hans, såvel som hendes veje, havde valgt at krydses, og det var nu heller ikke just noget som gjorde ham det mindste, for han kunne jo faktisk rigtig godt lide det. Hun var jo på ingen måder af den kaliber han normalt ville mænge sig med.
Eniya havde været Dominics mage, men borte var hun, og eftersom han ikke var i stand til at mærke hende mere, så han gik automatisk ud fra, at hun var død og borte, selvom det ikke just gjorde det bedre for ham af den grund. Uanset hvad, så var han ikke en mand som var bange for at snakke om tingene og fortælle lidt af hans historie, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg regner ikke med at hun har.. overlevet at jeg har været fraværende over så lang tid, og du har ret.. Under normale omstændigheder, ville jeg kunne mærke hende, men jeg føler.. intet,” endte han med en lidt mere dæmpet stemme, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte blikket en anelse roligt ned mod sine hænder, også selvom hun hurtigt fik hans tanker afledt fra det triste emne, for det var jo hvad det var for ham, og det var nok heller ikke noget som han lagde skjul på. ”Hvordan hjælpe hinanden med at få den følelse mener du?” spurgte han. Nu var det pludselig ham som skulle være helt med, for det var faktisk noget som hurtigt formåede at gøre ham bare en kende forvirret. Han sendte hende et svagt smil. ”Ville jeg opfordre dig til det, hvis ikke?” spurgte han næsten kækt igen. I det store og hele, så var det ikke kendt for ham, at hun kendte til det med at blive.. taget på en måde man ikke ville have det i form af voldtægt eller noget lignende, men selv han regnede med at det bare var sådan at det måtte være, og at det måtte være hans lod i livet, for han kunne jo heller ikke ligefrem gøre det største ved det. Det var også derfor han trak sig til et sted som dette, hvor han som regel var alene, da det ikke var et sted som særlig mange kendte til, så det var noget som han som regel havde for sig selv, også selvom han nu havde valgt at vise det til hende. Smuk var hun dog og blandt de smukkeste som han havde set i frygtelig lang tid, det var helt sikkert! ”Selvfølgelig Charliza. Jeg har altid sat pris på en smuk udsigt, men jeg erkender gerne, at.. jeg langt hellere vil betragte dig.”

[Deleted]

Charliza var en livsnyder, og derfor tog hun livet derefter. Hun spekulerede ikke hårdt over livets problematikker, men blot nød, hvad hun kunne få ud af dagen, hvor der ikke kunne sættes grænser for hende. Derfor anså hun det ikke for at være et problem at tage til kirkegården og befinde sig i Dominics selskab, skønt hun med garanti kunne finde en anden person, der ville passe bedre til hende hierarkimæssigt. Hun havde dog intet imod at stå her, for på trods af hans lettere hullede ydre beklædningsmæssigt, så kunne hun godt se, at han var en pæn mand, og personligheden fejlede ej heller. Derfor følte hun, at hun kunne stille sig ganske godt tilfreds med sit selskab for natten. At han var enig i den tankegang, var også kun et plus. ”Det bliver en kvinde aldrig træt af at høre. Det glæder mig, at jeg kan skabe noget nyt til dit liv,” sagde hun mildt og smilede til ham. At selskabet var ønsket fra begges sider, gjorde kun sagen meget lettere, og det var altid til at tage hånd om. Det havde dog heller ikke været sådan, at hun ville have takket nej til en udfordring, som hun godt kunne lide et godt modspil. Det krydrede ligesom det hele.
Charliza måtte indrømme, at det langsomt måtte begynde at kede hende, at diskutere en mands ulykkelige kærlighedsliv. Selv forstod hun sig ikke på det, som hun vel aldrig havde været forelsket. Hun havde allerhøjest været betaget af en person, og det gjorde ikke, at det påvirkede hende senere hen. ”Hun har simpelthen ikke overlevet at være adskilt fra dig? Undskyld, hvis det generer dig, men hun forekommer mig som en umådelig svag kvinde så. Jeg er sikker på, at du kan få det der er bedre end det,” sagde hun roligt. Det kunne måske forekomme ufølsomt for nogen, men selv kendte hun ikke til det at have en mage, som hun kun kendte til flirts. Det lød dog som om, at Dominic havde været alene længe, så den følelse havde han vel affundet sig med? Det at sørge for evigt var i hvert fald ikke hendes stil. At han så spurgte ind til, hvad hun mente med at hjælpe hinanden gjorde, at smilet straks faldt charmerende over hendes bløde læber. Roligt bevægede hun sig tilbage til ham, hvor hun stoppede op, som hun stod lige foran ham. Blidt lod hun hånden stryge over hans kind. ”Der findes måder, hvorpå to personer kan glæde hinanden, for ikke at sige, bringe den anden i ekstase.. Det må være at leve for mig,” sagde hun stille, og om end ikke lokkende, inden hun roligt lod sin hånd falde. Selv ville hun mene, at hun havde gjort det klart for ham, hvad hun mere specifikt tænkte. ”Måske ikke.. men i så fald håber jeg, at du kan klare mosten,” svarede hun legende. Selv kunne hun godt lide fornemmelsen af, hvilken drejning deres møde måtte tage, men det var vel også typisk hende. Hun tænkte ikke videre over tingene, men blot gjorde dem, hvor de ofte måtte indeholde nydelse. Livets vigtigste gode, hvis man spurgte hende. At han så også måtte sige, at han langt hellere ville betragte hendes skønhed end naturens, fik hende til at trække en tand mere på smilet. Hun var trods alt en ganske normal kvinde, når det kom til smiger. ”Så må du hellere nyde mig i den tid, du har mig,” svarede hun kækt, og dog mildt.

[Deleted]

I det store og hele, så havde Dominic nok aldrig været en livsnyder som sådan, som han altid bare havde fulgt med strømmen. Men hvad kunne han ellers gøre med de odds som han havde haft til nu? Ikke fordi at det var noget som gjorde det meget nemmere for ham af den grund, men ikke desto mindre, så var det nu bare sådan at det måtte være. Han betragtede hende sigende. Hans indtryk af hende, var skam også, at hun var typen som levede livet i nutiden, og ikke tænkte meget over alt det andet. ”Bestemt. Det er altid rart med lidt forandring, er det ikke hvad man siger?” påpegede han selv en anelse kækt igen. Han kunne jo faktisk godt lide det faktum at hun fik ham til at.. smile, og hun fik ham til at føle sig selv ganske veltilpas, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det mindste for ham, for han havde det jo faktisk temmelig fint med det, når alt endelig skulle komme til alt, så det var vel heller ikke så slemt igen, var det?
Det var bestemt heller ikke fordi Dominic fandt nogen glæde i at skulle fortælle om hans ulykkelige fortid, for han ønskede jo heller ikke ligefrem at skulle kede Charliza, dersom det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. De mørke øjne gled mod hende. En hård dom fra hendes side af, men igen, så kendte hun ikke til det med at finde sin mage, for så at miste den igen. ”Det er en frygtelig hård dom, men.. jeg må vel give dig ret,” endte han efter en ganske kort betænkningstid, som smilet svagt bredte sig på hans læber. I det store og hele, så var han bare nødt til at finde ud af helt præcist hvad det var hun mente med at hjælpe hinanden, var noget som et sted gjorde ham nysgerrig. At hun så bekræftede hans teorier ved at komme ham i møde og berøre hans kind i et roligt og blidt kærtegn, fik ham kun til at gyse let, for det var ved at være utrolig lang tid siden, at han havde oplevet et kærtegn på den måde. Et let glimt meldte sig i hans øjne. ”Ved du hvad…? Jeg kan faktisk godt lide det.. Tillad mig..” Hånden hævede han selv roligt, som han lod den stryge mod hendes kind, ganske varsomt. Blød var hendes hud, smuk som den blege marmor og uden så meget som en fejl at se, og han kunne lide det! ”Du vil blive overrasket over hvor meget jeg kan klare,” endte han med en næsten.. hemmelighedsfuld stemme. Han følte sig heldig over at have hende i sit selskab, og det var noget som han selv godt kunne lide, da det var noget som skete så frygtelig sjældent. ”Det gør jeg skam. Jeg kommer til at nyde hvert et øjeblik, som jeg har dig i mit selskab. Det er sjældent jeg siger det, men denne gang må jeg erkende, at jeg er taget ved næsen.. Du har været lidt anderledes end hvad jeg først havde antaget,” afsluttede han med en rolig stemme. Han mente det dog, og selvfølgelig ville han give hende den fulde sandhed.

[Deleted]

Det glædede Charliza, at hun formåede at skabe lidt glæde i Dominics ellers triste tilværelse. Han forekom hende nemlig som en interessant mand, men det var også kun fordi, at han var så åben af sig. Hvis han ikke havde været andet end en tilbageholden pessimist, havde hun nok gået sin vej, eftersom det bestemt ikke var det hun var ude efter. Hun søgte sjov, og selvom det ikke så ud til, at han havde moret sig i umindelige tider, så lignede det, at hun kunne bringe ham tilbage på banen, og oveni sin egen nydelse, ville hun vel også have udført en god gerning på den led? ”Det er det.. Især på et sted som dette, med hverken det helt store at foretage sig, og med de kæmpende vampyrer omkring sig,” svarede hun stilfærdigt. Det var ikke just for at nedgøre hans hjem, men selv han kunne vel se, at dette ikke var Jordens mest interessante punkt? Der var kun gravene og mausoleerne der måtte skabe det uhyggelige og ensformigede skær, samt de samme fattige vampyrer – på nær hende for natten selvfølgelig. At han fandt hendes dom om hans forhenværende mage hård, var der intet at sige til, for det var sådan hun så på det, og det så ud til, at han ligeså kunne se logikken i hendes ord. Selv kunne hun ikke se det fantastiske ved kvinden, men det havde han vel kunnet og det var der heller intet at sige til. Kvinden var desuden væk, så hende behøvede de slet ikke at tænke på, og det åbnede også mulighederne op for Charliza, for ideerne havde skam langsomt taget form igennem deres møde. ”Men du er alene nu, og jeg er sikker på, at du går en lysere tid i møde,” sagde hun sikkert, og næsten helt hemmelighedsfuldt. Selv tænkte hun i hvert fald, at hun kunne gøre det godt for ham det næste stykke tid, eller det var vel og mærket, hvis han gav hende lov til det. Det forekom dog hende som om, at han langsomt blev mere og mere åben overfor hende, og det var noget hun sagtens kunne gøre brug af. Som hun kom over og strøg ham over kinden, måtte smile hvile mildt og charmerende på hendes læber, mens hun anede, hvordan hendes berøring helt fik ham til at gyse, og det var et syn hun nød at se. ”Det er jeg sikker på, at du vil kunne,” sagde hun stille, inden hun lod sit hoved falde en anelse på sned, så hendes kind blev trykket blidt ind mod hans hånd. Forsigtigt var hans kærtegn, men hun kunne lide det. Hun lod ham også blot mærke sig frem, som det kunne ligne, at han havde brug for at gøre det i sit eget tempo til en start. Det kunne godt være, at hun var frembrusende anlagt og kunne lide, at der blev sat skub i tingene, men til tider var det nu også velkomment med et blidt greb. ”Det vil jeg glæde mig til at finde ud af,” svarede hun helt legende igen, som hans hemmelighedsfulde tone måtte lokke hende. Interessant syntes det hele straks at være blevet, som hun kunne fornemme, hvordan deres møde langsomt skred frem, hvor det førte i en retning, som hun sagtens kunne forstå sig på. ”Så længe jeg kun overrasker dig på det gode, så har jeg ingen indvendinger. Sig mig.. hvor mange møder du som mig? Hvis der overhovedet kommer lignende personer hertil?” spurgte hun roligt. At han ville nyde hvert et øjeblik med hende, faldt hende yderst godt ind, for så kunne man vel roligt sige, at hun havde formået at gøre et godt indtryk på ham.

[Deleted]

Dominic måtte erkende at Charliza var fuldkommen det modsatte af hvad han var vant til, dog var det ikke noget som han havde noget imod, da han faktisk godt kunne lide at det var sådan det forløb sig. Hun var en sprudlende personlighed, som selv måtte smitte en anelse af på ham, da det heller ikke lå naturligt til ham at skulle være, men det var vel heller ikke jordens undergang? Han ønskede heller ikke at påtvinge sig alt for megen opmærksomhed, da langt de fleste gik stille om dørene på et sted som det her – og måde umådelig god grund trods alt! Han betragtede hende sigende. Forandring fryder, og nu hvor hun selv stod der og.. nærmest formet ham som en ”Det er jo det. Herude er det bare bedst at følge strømmen. Er du heldig, så slipper du. Det er bare en helt unødig opmærksomhed at skulle påkalde sig heromkring i hvert fald,” fortalte han ærligt, som han betragtede hende. Hun kom fra helt andre levevilkår end hvad han gjorde, og derfor regnede han skam heller ikke med hendes fulde forståelse for hans situation, men så lang tid hun ikke just væmmes ved ham, så havde han det egentlig ganske fint med det hele, når alt endelig skulle komme til alt. Han betragtede hende med et svagt smil. Det var en hård dom som hun kastede på ham og hans elskede mage, men hun var død og borte, og han måtte vel bare klare sig bedst muligt uden? Og som hun selv sagde, så kunne vel selv han gå en lidt lysere tid i møde? ”Du lyder mig en kende for selvsikker, Charliza,” påpegede han næsten helt kækt. Det var næsten bare som om at det var noget som faldt ham naturligt til, når han var omkring hende. Selvom han havde hævet hånden og varsomt havde ladet den stryge nedover hendes kind i et blidt kærtegn, så var det i den grad også en handling sket forsigtigt. Han var slet ikke vant til den form for kærtegn mere, og endnu mindre, at skulle skænke dem til et andet individ. Man kunne vel næsten sige, at hun kom som en form af reddende engel? Han kunne jo godt lide at være omkring hende! ”Du lyder næsten til at have flere prøvelser gemt for mig? Hm?” spurgte han igen, som han let blinkede til hende. Hånden trak han roligt til sig igen, kun for at blive stående foran hende. At deres møde var på vej i en retning af det mere.. sensuelle, var noget som allerede var gået op for Dominic, også selvom det slet ikke var noget som han havde noget imod. ”Og tro mig. Det her er kun ment positivt, min kære Charliza,” påpegede han stilfærdigt. Hvor mange han havde mødt af hendes slags, var egentlig ikke så svært for ham at besvare af den grund. ”Du er den eneste må jeg erkende. Det er ikke ofte, at.. ja, din kaliber søger til et sted som det her. Af hvad jeg ved, så finder mange det for.. usselt og for fattigt,” svarede han med et let skuldertræk. Det var ikke fordi at han tog det særlig højtideligt, for det var jo rigtigt. Det var jo fattigt og direkte usselt, og tilværelsen i det, var ikke meget bedre.

[Deleted]

Charliza forstod sig ikke på livet her på kirkegården, men af den grund forsøgte hun stadig at virke en kende forstående og åben overfor Dominic. Det var vel det mindste hun kunne gøre, nu når hun endelig var her. Hun måtte også indrømme, at stedet ikke forekom så slemt igen, når hun befandt sig i hans selskab. Gravene var måske ikke videre tiltalende, men højen han havde fremvist hende var smuk, og hans selskab var godt. Blikket vendte hun roligt mod ham, mens der helt måtte være et glimt i de krystalblå øjne. ”Jeg føler nu, at jeg er meget heldig med stedet i nat. Det er en utrolig smuk nat, og jeg har skaffet mig selskabet af en yderst interessant mand.. Jeg har ikke just noget at klage over,” sagde hun ærligt, som hun faktisk måtte mene sine ord. Hendes humør var endnu højt, som natten faktisk måtte skride godt frem for hende. Ganske uforventet måtte det være, når man tænkte, at mange ville have frabedt hende om at søge hertil, da det ikke var et sted for en kvinde af hendes kaliber. Morende trak hun på smilet over hans kække attitude. Hun var nu sikker, at han gik en lysere tid i møde. I nat ville i hvert fald blive en lysere nat end normalt, da hun havde i sinde at glæde dem begge. Det var i hvert fald, hvis han var med på det. ”Hvis ikke man er en smule selvsikker, kommer man aldrig frem i livet, og det ville være synd, hvis en mand som dig skulle leve i mørket for evigt,” sagde hun roligt og blinkede til ham. Det at han strøg hende over kinden var et kærtegn hun nød, hvor hun også måtte vise det ved at ligge sit hoved mod hans hånd. Det kunne godt være, at han ikke længere var vant til at uddelere kærtegn, eller vant til at modtage dem i en blid form, men det kunne hun hurtigt få lavet om på. Selv havde hun nemlig ingen problemer på den front, som hun altid havde nydt lidt hygge for natten, og det nød han vel også? ”Jeg kan i hvert fald love dig, at det endnu ikke er slut mellem os,” svarede hun legende igen, som hun bestemt ikke var færdig! Hun havde nemlig planer om at trække den videre end dette, da dette bestemt ikke var nok for hende, og som han langsomt åbnede sig op for hende, lignede det også, at han var friskt anlagt. Det stødte bestemt ikke Charliza at høre, at han mente, at folk som hende ofte så ned på steder som dette, for det passede jo.. Hun fandt også stedet usselt og fattigt, men alligevel var hun nysgerrig, og nu måtte hun finde sig selv tiltrukket af en af de fattige. Dominic var bestemt ikke, hvad hun havde forventet at finde her, men det måtte også kun være en bedrift der glædede hende, som han havde vist sig at være det perfekte selskab. Hans person var underholdende, og skønt han var ringe klædt, så var han faktisk en flot mand. Hun fandt ham i hvert fald tiltrækkende. ”Jeg behøver ikke at lyve overfor dig, når du allerede ved, hvordan landet ligger.. Det passer, at der eksisterer disse fordomme, men nu kan jeg se, at der er noget der er værd at finde blandt alt det usle. Jeg fortryder nemlig bestemt ikke, at jeg for natten valgte at søge hertil.. og jeg håber, at du gør dig de samme tanker som jeg.”

[Deleted]

Charliza var en person som Dominic faktisk følte sig ganske komfortabel omkring, og det var vel også tydeligt? Selv på trods af at hun kom fra helt andre levekår end det som han selv gjorde, så var han ganske fortrolig omkring hende og havde ikke noget imod at fortælle hende om hans barske liv, eller hvad han havde været igennem, nu hvor hun også viste sig at være så åben og modtagelig overfor det hele, og selvfølgelig var selv det noget som faktisk betød noget for ham. Han betragtede hende med et let glimt i øjet. Det var jo lige før hun gav ham følelsen af at være.. levende, og det var noget som han virkelig godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Det glæder mig, at jeg ikke har skuffet dig, Charliza. Hvis jeg kan byde dig på det gode som den her rang ar at byde på.. Desuden betyder det meget for mig, at du er så åben for det, og ikke har dømt mig på forhånd.” Selvom han måske aldrig havde haft mange penge mellem hænderne, men om ikke andet, så forsøgte han faktisk at gøre det så godt som det nu var ham muligt med de midler som han havde. Hun var umådelig selvsikker, og selvfølgelig spillede selv det af på ham. Han var en utrolig selvsikker mand, hvilket man bestemt heller ikke skulle betvivle på nogen måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Med lidt selvsikkerhed og selvtillid kommer man sikkert langt. Ikke desto mindre, så skal man alligevel have lidt fornuft med i den blanding, så er jeg sikker på at man kan klare hvad som helst,” påpegede han morende, som han blinkede let med øjnene til hende. At skænke nogen og tage imod den form for kærtegn, var nyt og ikke mindst fremmed for ham, men han forsøgte da at falde så godt til, som det nu var ham menneskelig muligt om ikke andet. ”Det gør mig slet ikke spor.. Jeg kan lide at tilbringe tiden i dit selskab. Det er mig… kærkommen og anderledes end hvad jeg havde regnet med,” endte han med en rolig og ganske sigende mine.
I hvilken retning de nu var på vej, vidste Dominic ikke, men det var nu heller ikke noget som gjorde ham det mindste. Han kunne godt lide det ukendte og det spændende, ligesom dette var. Fordommene mellem de forskellige rang af samfundet var tydelig – selv lidt for tydelig for Dominics vedkommende, hvilket var noget som han sjældent ønskede at tage del i, også selvom han normalt var præget af.. den irritation som måtte hvile over det at være rundt omkring den finere klasse. Hvordan landet lå, vidste han skam udmærket godt, selvom han måtte erkende, at han godt kunne lide, at hun skilte sig lidt fra hvad man typisk hørte omkring. Desuden var det også noget som gjorde, at han var langt mere positivt indstillet til dette, end hvad han i udgangspunktet ville have været. ”Jeg føler mig heldig i nat, Charliza. Havde jeg ikke været ude, havde jeg nok heller ikke mødt dig. Det er noget.. særligt, må jeg vel erkende. Du har gjort mig nysgerrig, og jeg kunne ikke være andet end enig i dine udtalelser. Det gør mig.. fortrolig med tanken om at selv i de højere kredse, er nogen med lidt åbenhed og noget mellem ørene, til at se fordelene i det som ligger i.. ja, os andre,” endte han ganske ærligt. Han så dog ingen grund til at lyve for hende.

[Deleted]

Turen til kirkegården havde i den grad ikke været en skuffelse for Charliza… eller det var måske hurtigt at sige, eftersom natten endnu var ung, som der endnu var mange timer til solopgang, så der var endnu meget der kunne nå at ske. Indtil videre fortrød hun dog ikke, at hun var stødt ind i Dominic, som han havde vist sig at have en glimrende personlighed, skønt han ikke var nær så frembrusende som hende, men stedet man boede ved påvirkede vel også en på det punkt? Det var i hvert fald ikke underligt at tænke, at han havde været mere udadvendt og frisk, hvis han havde levet hendes luksuriøse liv. Det var dog tanker man altid kunne stille sig selv, og som aldrig ville nærme sig livet. At hun så alligevel formåede at gøre hans tilværelse bedre, bare ved hjælp af sin personlig, var noget der faktisk måtte glæde hende. ”Du kan i hvert fald byde mig på dit gode selskab.. Andet har jeg ikke brug for lige nu. Men mit åbne jeg afhænger også af den person, du viser mig, og du har kun udvist mig venlighed, så jeg kan ikke se en grund til, at jeg skulle vise dig andet.” Ganske mild var hun lige i øjeblikket, men andet havde hun heller ikke grund til at være. Hun ønskede blot at more sig, og så længe intet gik over gevind eller der skete noget fatalt ganske uventet, ville hendes mere psykotiske side også blive holdt i snor, som hun skam havde andre sider end denne livsglade og friske kvinde, hun viste ham. Hun ønskede dog ikke at lade den komme til udtryk, da den nok bare ville ødelægge det hele. Dominic virkede trods alt ikke som en mand, der var frisk på alt det. ”Det er i hvert fald, hvad der har båret mig gennem livet, indtil videre. Og fornuft skal man muligvis have…,” sagde hun roligt, skønt der måtte herske et legende glimt i de krystalblå øjne. Fattet bevægede hun sig helt over til ham, så hun fuldstændigt måtte kvæle afstanden mellem dem, som hun førte sit hoved mod hans. ”…men hvis man kun tænker med fornuften, går man glip af alt det sjove,” hviskede hun ham pirrende ind i øret, mens hun blidt havde lagt sin hånd mod hans brystkasse. Kælent lod hun let sine fingre stryge op og ned ad hans bluse, som de bevægede sig på den korte afstand, af hvad hendes hånd tillod. I nogle få sekunder måtte hun stå der, så han kunne få en fornemmelse af hendes nærhed, til hun valgte at træde et enkelt skridt tilbage igen. Sødmefuld var glansen blev over hendes ansigt, som hun igen måtte tage ham i blik, så hun kunne se, hvordan han reagerede på hendes nye træk. ”I så fald er det heldigt, at jeg valgte at ligge ruten forbi kirkegården, så jeg kunne bringe dig noget glæde.. Det i sig selv må også bringe mig glæde,” sagde hun roligt.
At Dominic nogensinde skulle have været negativt stemt over Charliza, lå uklart for hende, da hun kun syntes, at han havde været åben, som de havde åbnet munden. Så længe det gik godt mellem dem, behøvede de ej heller at spekulere over mulige fordomme, eftersom de ikke behøvede at rasere i nat. Hun var i hvert fald ikke ude på ballade, som landet lå lige nu. Hans ord omkring hende, måtte hun dog antage for at være specielt, da han helt fik hendes tilstedeværelse til at lyde som en velsignelse. Om hun kunne holde det billede, han havde af hende, måtte hun også helt blive interesseret i at se.. for hun ønskede bestemt ikke, at det skulle ændres.. ”Det er et … vidunderligt billede, du har af mig, ligesom den følelse du siger, at jeg ligger i dig. Jeg vil gøre mit for at efterleve det, eller om ikke andet.. Gøre det bedre. Ting kan jo altid blive bedre,” sagde hun, hvor hendes stemme måtte starte helt varm ud, da han alligevel havde formået at røre hende. Hun endte dog alligevel med at slutte af med en kæk tone. ”Men fordelene er måske ikke mange omkring dette sted, men de er skam til stede. Hvordan det ville have set ud, hvis jeg havde mødt en anden end dig, kan jeg ikke sige.”

[Deleted]

Det var bestemt ikke en aften og nat, som Dominic havde forventet af sig, men han kunne jo faktisk godt lide at hun kunne sætte lidt krydder på den mørke tilværelse, skønt det efterhånden var noget som han burde være vant til. Han vidste at hun var af en helt anden klasse, hvilket også gjorde, at han ikke direkte gjorde sig de største forhåbninger om noget som helst, men det var vel bare sådan at det var? Hun var sprudlende, hvor han som regel var det modsatte, også selvom det smittede en smule af. Et sted kunne man vel næsten sige at.. han var misundelig på hende og de muligheder som hun havde at gøre godt med? Ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste, for det var jo bare sådan at verdenen forholdt sig. ”Uanset, så er du åben for en person som mig, også selvom jeg ved at du sikkert er vant til at høre anderledes om min slags, end hvad jeg viser dig. Du er mig et godt selskab og.. jeg nyder at tilbringe den tid sammen med dig..” Måske at det var at køre lidt rundt i det samme om og om igen, men han ønskede jo faktisk at hun skulle vide det, da det lige så var noget som han havde brug for at lade hende vide. Det glimt i hendes øjne, satte en underlig varm fornemmelse i hans eget sind, også fordi at det gjorde ham nysgerrig! Hendes hviskende ord mod hans øre og hånden mod hans bryst, fik ham til at spænde let, hvor det nærmest sendte et gys direkte igennem ham. ”Du fremstiller det som du ved noget om det.. Det må du jo.. overbevise mig om.. Er det her at leve livet.. eller fornuft..?” Han vendte blikket mod hende, hvor han kort hævede hånden for at stryge hendes kind, selvom hun allerede havde trukket sig, inden han havde muligheden for dette. Ikke at det gjorde ham noget, men.. han ville alligevel gerne røre ved hende!
Selvfølgelig var Dominic glad for at Charliza havde valgt at lægge turen til kirkegården og mausoleerne, også selvom det nu heller ikke gjorde ham det mindste, også fordi at det havde efterladt ham med nok det bedste selskab, som han nogensinde havde oplevet, og selv det, var utrolig store ord fra hans side af. ”Tro mig, selv jeg sætter umådelig stor pris på det,” påpegede han roligt, som han let nikkede til hende. Denne gang var det så ham, som valgte at tage skridtet frem. Hun efterlod ham med den brændende fornemmelse og det brændende ønske om at.. røre mere ved hende. ”Ting kan altid blive bedre, hvis man har de rette midler og muligheder. Det glæder mig bare, at du kan se lidt bort fra.. at jeg ikke lige har de midler,” erkendte han roligt, som han lod hånden stryge mod hendes kind, kun for yderst varsomt at tage turen igennem hendes smukke hår. Han måtte erkende, at det var sjældent han stod overfor en af hendes slags, men hendes åbenhed og det at hun var så.. rolig og ej så fordomsfuld overfor ham, selvfølgelig også var noget som gjorde sit for hans vedkommende, for det betød ekstremt meget for ham! ”Jeg er bare glad for, at jeg var den heldige.. Og nu hvor du har set lidt af min verden, så kunne det jo kun være morsomt at se lidt af din,” indskød han roligt, som han roligt trak hånden til sig igen.

[Deleted]

Charliza var vant til andet end Dominics rang, som hun normalt aldrig kom steder som dette, da det bestemt ikke var hendes klasse. Hvis hun endelig endte op med en lavt rangerende person, var der fordi hun havde mødt personen på en bar, og var faldet i snak den vej. Der plejede de fattige også at se lidt bedre ud, eller også var det fordi, at hun havde drukket så meget, at hun ikke vidste, hvad der foregik omkring hende. Det måtte trods alt også være en mulighed, eftersom hun altid havde nydt at feste. ”Du er bestemt ikke, hvad jeg hører om derhjemme.. Derhjemme ville jeg formentligt blive fortalt, at I er folk der ikke ejer nogen morale. At I er bæster der vil gøre alt for at fremme Jer selv, som I kun tænker på Jer selv.. Men det er ikke det indblik, jeg synes, at du giver mig,” fortalte hun ærligt. Det var ikke just varme ord man fik fortalt om denne bundklasse, men det var nu også bare sådan det måtte være. Der skulle trods alt være disse forskellige klasser og fordomme, før et samfund var et samfund. Selv var hun heller ikke den bedste person fra overklassen, skønt hun måske valgte at behandle Dominic godt. Hun havde jo aldrig været interesseret i at hjælpe denne stand, samt aldrig besøgt den før nu, så hun var vel heller ikke nogen engel. ”Jeg vil overbevise dig om alt, hvad du ønsker at blive overbevist om.. Men dette må være at leve livet. Mange ville ikke finde det fornuftigt, at jeg søgte ud til et sted som dette, for derefter at bruge tid med en mand som dig,” sagde hun stille, mens hun flygtigt valgte at stryge en af hans halvlange mørke lokker væk fra ansigtet. At hun selv nåede at trække sig bort, inden han kunne nå at røre hende, var der intet at gøre ved. Det havde dog ikke været ment som en afvisning, og siden hun endnu stod her, og fremviste denne åbne person, så havde han stadig muligheden for at nærme sig hende, og røre hende.
Det varmede Charliza at høre, at hendes selskab var Dominic så kærkomment, som han nu engang beskrev det. Han var ufatteligt åben overfor hendes person, og det kunne hun ikke andet end at nyde. Hvis han havde været anderledes, havde hun også blot søgt videre, hvis stedet her vel og mærke havde tilladt hende. Hun var dog ikke helt ung, som hun faktisk måtte være gange gammel, så hun var nu heller ikke svagt anlagt, skønt hun ikke var vant til at slås for sit liv. At han så trådte tættere på hende denne her gang, sagde hun intet til, som hun blot betragtede ham med et nysgerrigt skær. ”Du har måske ingen midler at gøre godt med, men det er ikke ens betydning med, at vi ikke kan få en god nat sammen,” sagde hun roligt, inden hendes øjne ganske kort måtte stryge i, som han strøg hende over kinden. Som hans hånd videre valgte at tage turen gennem hendes blonde hår, greb hun selv blidt om hans andens hånds underarm, som hun blidt nussede, mens hun blot lod ham gøre, hvad han ønskede at forsøge sig med. Behagelig var hans hånd, hvilket også fik hende til at nyde fornemmelsen af den, skønt hun ej heller sagde noget, da han trak den tilbage igen. ”…Du ønsker, at jeg introducerer dig for mit liv? Nu?” spurgte hun en kende overrasket.

[Deleted]

Det glædede selvfølgelig Dominic at Charliza følte sig komfortabel og rolig i hans nærvær, også fordi at han vidste, at hun nok slet ikke var vant til at mænge sig med bundklassen. Ikke fordi at det var noget som gjorde ham noget, for han var så sandelig heller ikke vant til at mænge sig med overklassen på den her måde! Han betragtede hende sigende. Han følte sig heldig over at have mødt hende, og det var ikke noget som han var bange for at vise hende. Hendes ord, var nu alligevel noget som fik smilet til at brede sig en anelse på hans læber, for han kunne jo faktisk godt lide den tanke. Hovedet lod han søge let og sigende på sned. ”Det glæder mig, at du i det mindste valgte at søge hertil alligevel. Så må jeg jo kun håbe på, at det hele leve op til din forventning hvad angår det at rende rundt sammen med en i bundklassen,” tilføjede han sigende, som han let blinkede til hende. Hun virkede nu ganske fortrolig omkring ham, hvilket han godt kunne lide. Hendes måde at leve livet på, var ganske vidst ikke det som han selv lagde i det begreb, men selv han måtte erkende, at han faktisk godt kunne lide den tanke. Han smilede let for sig selv, som han let trak på skuldrene endnu en gang. ”Du skal være velkommen til at forsøge.. Vis mig hvordan din klasse nyder det såkaldte liv,” opfordrede han hende med et mildt smil på læben. Ikke fordi at han lagde skjul på det, for han var jo selv en ganske nysgerrig mand, så det var vel heller ikke noget som kom bag på nogen som helst? Han ønskede jo at få et lille indblik også i hende.
Dominic løj ikke når han nærmest beskrev Charlizas tilstedeværelse omkring ham som en velsignelse, for det gjorde han faktisk. Ikke desto mindre, så ønskede han jo faktisk at hun skulle vide at det var sådan han havde det med tingene. Hun virkede rolig og ikke mindst fortrolig, hvilket han godt kunne lide, specielt fordi at han vidste hvad hans slags var kendt for i hendes kredse. Det var dog ikke fordi at han var ude på at slå, pine og voldtage, for nu hvor han selv stod som et offer for det, så var det da slet ikke noget som han ønskede at udsætte en anden for, og specielt ikke hende, når hun nu var så åben for ham, som det hun var. ”Midler er måske ikke hvad vi er kendt for at have.. Ikke desto mindre, så er jeg overbevist om at natten nok skal blive.. hyggelig og ikke mindst spændende,” istemte han roligt. Som han hævede hånden og lagde den mod hendes kind, havde han skam heller ikke noget imod at hun berørte hans underarm, for det føles.. godt. Det var ved at være skræmmende mange år siden, han sidst var blevet berørt så blidt, men selv det var noget som han kunne lide. Det legende skær meldte sig i hans blik, som han yderst varsomt lod hånden lægge sig mod hendes hofte. Blikket gled i hendes. ”Ikke nu. Jeg ønsker bare at nyde denne nat i et godt selskab. Jeg ønsker ikke at skulle ødelægge øjeblikket,” fortalte han roligt, som han let blinkede til hende.