faret vild??

[Deleted]

Dagen var lidt skydet og det Gjrod det lidt svære at se for Tom som var blin han hadet enlige foget lov til at gå lidt rund for sig selv men var vist komme på av veje han kunde kun se lange lyse Striper som gik fra jorden op mod Himlen han prøvet at tag sig til panden for at dække noget af alt den lys han kunde se men indte kunde han se " hvor pokker mund jeg er " sagde han stille til sig mens de lysne blå øjne kundes ses i tåven han satte sig ned og prøvet at tag det med ro vis han ikke snart kom til bage til sn Hr ville han flå klog og ikke forde han kunde lig ham mere ind han gjord nu han slog hånden ned mod et stykke træ der var for mange faver til at tom kunde se hvad der var op og ned men han prøvet at røger et af dem selv om han nær var ved at falde over en græn op til flere gang

AV For pokker " kom det fra Tom der landet ned i noget muder han måtte ud af skoven han var sår bar her inden lige nu menst forde han ikke kendte stede og så godt * jeg skulde ikke ha været gået nogle steder * slog det inde i hans hvode

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Det var tåget og det var skyet, også selvom det ikke gjorde Salvatore det mindste, også fordi at det var noget som et sted efterlod ham selv med en form for.. tryghed vel? Folk kunne ikke se ham, som han kom let på tå igennem det som man næsten kunne betegne som en form for mørke. De gyldne øjne spejdede sig let omkring som han kom vandrende igennem mudderet og igennem tågen. Det var vinter, også selvom det for en gangs skyld var en anelse varmere i vejret, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde ham det mindste som sådan, også selvom det kun indikerede, at der var noget rivende galt, for det nærmede sig vel en juletid efterhånden? Han slog let med halen og spidsede øre, som han hurtigt stoppede op ved lyden af en stemme som råbte ’av’. Der var nogen derude… men hvem pokker ville vandre rundt i det her vejr? Tungen strøg han over den store og massive snude, hvor han blev stående uden at rokke så meget som en eneste muskel. Så lang tid han ikke vidste hvad der var derude, så var det ikke noget som gjorde det meget bedre for ham altid, også fordi at han i skikkelsen som en panter, ikke var nær så god til at forsvare sig, som han ville have været ellers, så derfor var han nødt til at holde sig lidt på måtten – også mest for sin egen skyld.

[Deleted]

tom kom op igen og kikket sig igen " det her er jo vanvite hvad giver så meget Enagie på en " tom hadet det med at snakke med sig selv menst der fra hvor han kom fra der var ikke så mange at snakke med Fortivlet randet han rundt og kunde langsomt mærke den kulde som bed ham i de tynde sko han hadet på og det tøj der var lidt slaset og beskidt man kunde se han var en slave men ikke grim af nogle form han blå glødne øjne kikket i ratigen af hvor Salvatore da ha syntes at se noget i form at et dyr eller noget andet ikke forde han han var bange der var sikkert mange her ude men Tom hadet ikke set en bakke komme så han gled men fik hurtit fadt i en Gren han sukket med lidt blod over panden " jeg hader det her sted " ud skødte han med et lidt trist suk tom viste der ikke var nogle til at hjælpe ham men han kunde da prøve at sende et magie men nej det ville sikkert til træke Fjendlige væsner som han hadet hørt om

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Hvem eller hvad denne fremmed mand måtte være, vidste Salvatore ikke, og alene af den grund, så var han yderst påpasselig med hvem og hvad han gjorde overfor nogen som helst, også fordi at han slet ikke ønskede at komme galt af sted, da det var noget som han ellers kunne blive fri for, for han havde slet ikke brug for at omme yderligere til skade, end hvad han egentlig var i forvejen! Han slog let med halen, som han lod hovedet søge let på sned ved denne mands ord, da det var tydeligt, at han ikke havde nogen anelse om at der jo faktisk stod en mand overfor ham. At han så skulle gå ind i alt muligt, var noget som fik ham til at spidse ørene let, skønt han ikke havde nogen intentioner om at hjælpe manden. At det jo så var en magiker, var ikke noget som han vidste, skønt han selv fremstod som magikernes leder, og var i færd med at samle stort set hele flokken, så havde han jo faktisk heller ikke nogen anelse om hvor mange der egentlig var, hvilket et sted automatisk efterlod ham med en frustration uden lige. #Har du brug for hjælp..?# Stemmen lød ikke i det klare, men i mandes hoved, som havde det været en tanke som han gjorde sig, dog langt mere klar, da det jo var en tanke som kom et sted udefra.

[Deleted]

Tom rejste hovdt op da han hørte en stemmen men på grund af det de mange lys der var der hvor han stod måtte han sige " hvem der!" Tom prøvet at se så godt som han kunde " ville de ikke være ra at få mig op her fra jeg kan ikke se hvor jeg e?" det Gøs lidt i tom da han ikke kunde mærke nolge ænde ved hans fødere nogle gang hadet han sit syn mere ind ander gang han prøvet at kikke op på person som snakket til ham og man kunde se de Glødne dub blå øjne i togen tom ryset lidt han viste ikke om manden var ond eller det mod satte men han ville også bare op here fra Tom viste ikke helt hvordan han skulde bære sig ad med det her han var lidt usikker på om han skulde mod tage hjælp fra en framdet fordet første men hans ben skælvet for meget til at han gøre noget "vær sød at hjælpe mig hr jeg kan ikke se noget " tom prøvet at kikket hen mod noget som linget en mand men var bare en busk

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Selv Salvatore havde brug for at tage det lidt med ro, også selvom dette faktisk var hans foretrukkende rejseform, hvis man kunne sige det sådan. Selvom det var noget som sagtens kunne udsætte ham langt mere end det som godt var sikkert, så var det nu bare sådan at det var. Denne mand virkede dog ikke ligefrem som at være en som han burde tage sig i agt for, sådan som han fumlede rundt i tågen. Et sted kunne det faktisk se en smule komisk ud, men hvis han faktisk sad fast i det hul, eller hvad det nu var han var faldet i, så kunne han vel ikke tillade sig at grine af det? Han nærmede sig med rolige skridt på de fire poter. Det havde til tider sine fordele, hvor han også kunne ligge lavt i tågen og var derfor også svær at se. Han blinkede let med de gule øjne, som han endelig var kommet hen til ham. Han lagde sig tæt ned i det mere mudrede og kolde græs, inden han vendte blikket mod ham. #Jeg vil ikke gøre dig ondt, dersom du ikke gør mig ondt,# lød hans stemme igen i mandens hoved. Det havde sine fordele at være magikyndig i den forstand som han jo var. Han endte roligt med at søge helt hen til manden. Han sniffede forsigtigt til ham, uden at komme i kontakt med ham, for.. umiddelbart lød og så det ud til, at han jo ikke engang var i stand til at.. se noget som helst? Han blinkede let med øjnene igen. #Du er vidst lidt på herrens mark… Magiker,# påpegede han sigende, inden han roligt søgte en anelse foran manden. At lade ham rende rundt her, kunne han skam heller ikke få sig selv til. Det bød hans gode hjerte ham ikke. Han viftede lidt med halen foran ham, så han ville være i stand til at mærke den. #Tag fat i min hale, så får jeg dig op,# afsluttede han endeligt.

[Deleted]

Tom svaret ham ikke men nikket og kunde mærke noget Kilde for and sin snyde han tog Fadt i det der kunde mærke som noget rap men der var hår på gad vide vad det var * et Rab med hår * tænkte tom stille og rolige for sig selv " jeg har fadt " Tom var denne person Evige tak Nemlig for at ha redet ham ned fra Skranten der var dyb Toms krop fik Kulde gysninger om hvad der mund kunde ha været sket vis han var faldet der ned nogle gang hadet han sine evner og ville give at for at kunde se igen han viste ikke selv hvad han var eller hvordan han hadet foget de evner som han hadet han mor hadet kun fortalt ham at han var noget særlige som barn han viste ikke hvad det Tom rejste hovedet op igen da han hørte MAgier " hvor fra ved de jeg er Magier HR?? " Tom prøvet at Lytte efter hvor han var han mindes ikke om at ha sagt at han hadet nogle magiske Evner tom løfte en hånd " mit navn er Tom..tom Kröton Dragon " Tom prøvet at føle sig frem Efter mandens hånd han hadet lært at være Høflige fra sin mor side

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

At tilbyde denne mand sin hale, var egentlig kun et tegn fra Salvatores side på at han faktisk valgte at vise manden en anelse tillid og faktisk hjælpe ham. Manden var desuden magiker, hvor auraen faktisk kunne anes, og nu hvor han selv stod som leder af denne race, så var det noget som næsten kun måtte falde ham selv langt mere naturligt til, end hvad man nok først ville antage, men han ønskede jo at samle racen hurtigt og helst hurtigst muligt, også for alles egen skyld! De gyldne øjne hvilede på ham, som han alligevel tog fat om halen. Han ville da hurtigt kunne afgøre at det vel ikke var et reb som han havde fat i? Han vendte roligt om og førte manden med sig væk fra skrænten og mere op mod den jord hvor han nok var i stand til at finde lidt bedre rundt her i tågen. Han brummede let og nikkede. #Hvem vil da ikke hjælpe en magiker i nød? Desuden ligger det hele i din udstråling.. Jeg har nemlig selv de magiske afgrøder,# lød hans stemme endnu en gang i mandens hoved, idet han roligt trak halen til sig igen, som de endelig kom op, kun for at vende sig mod ham. Sådan som han rakte ud efter ham, så måtte det kun bevise en enkelt ting for ham; Manden måtte være blind. Ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste, men det var nu bare de odds som denne mand måtte have, og så var der ikke meget at gøre ved den sag. ”Hyggeligt at møde dig, Tom. Mit navn er Salvatore,” præsenterede han sig roligt. Bevidst valgte han at holde sit efternavn skjult, også mest for sin egen skyld, for han ønskede ikke at hans cover som panter skulle afsløres, om det var noget som han ellers kunne blive fri for.

[Deleted]

Tom smilte lidt " tja jeg har avet det efter min mor og far som bække var Magier....men " Tom tav lidt og han knurret sine hænder lidt " de døde af syg domme som ikke kunde rades af magi og vi hadet ikke penge til dem bække min mor død først lang sener at Lunge betændelse " tom kikket rundt og kunde nu se en skikkelse af en meget stort dyr som han gætte på at det måske vare manden der hadet radet ham " jeg takker mange gang for du redet mig vis du ikke var i nærheden ville jeg ikke vide hvad der kunde ha været sket med mig... nok ser jeg ikke så godt men der var for meget lys til at mine Evner kunde se noget som helst hvad kan give så meget Enagi Salvatore? " spurte Tom han hadet Arlige set noget lingen før han kunde næsten føle det i isne ben tom syntes hans spørgsmål lød dumt mest men som slave kunde han ikke komme ud så tit og føle hvordan tingen var om kræng ham han ville mødige tilbage til den vampyr han hadet ham som en i Pesten og han skulden ok søger for at få sin hævn en dag men lige nu var han ikke stærk nok til at komm fri af hans Lænker med minder nogle Hjalp ham med at få sin Kontrakt som hans mor skræv under for mange år tilbage

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Selvfølgelig var det en skam at denne mand havde mistet sine forældre til sygdom på grund af for lille økonomi, men selv Salvatore vidste, at det jo bare var loddet som mange var ramt af – han havde jo selv været der for mange år siden, hvor han jo selv havde mistet stort set det hele med tiden, så kunne man jo heller ikke rigtigt gøre andet end at kæmpe sig op igen, selvom det bestemt heller ikke var nemt i sig selv. #Det gør mig ondt. Jeg kondolere for dit tab, min gode mand..# Han blinkede let med de gyldne øjne og slog let med halen. Selv turde han ikke indtage forvandlingen, da han slet ikke ønskede at denne mand skulle vide eller kende til hvem han var, da hans skikkelse som animagus var ham et skalkeskjul, og ikke noget som han ønskede at dele med nogen som helst, dersom det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende! Som han direkte måtte hentyde til større magi og lys og energi, var noget som let fik ham til at blinke med øjnene, for umiddelbart, så vidste han ikke hvad det var han hentydede til, og det var noget som faktisk et sted måtte.. forvirre ham? #Ej ved jeg hvilket lys eller hvilken energi du vælger at omtale, Tom.. Og jeg kan forsikre dig, om der var noget, så ville jeg have mærket det.# Et sted så var der i den grad også løfter skjult i hans udtale, også fordi at han var den mand som han var, og han var jo trods alt heller ikke magikerleder for ingenting trods alt! Han kneb øjnene let sammen. Nu hvor manden alligevel havde valgt at omtale ligeså, så var han nødt til at være ekstra meget på vagt, for han ønskede bestemt ikke at løbe en risiko, dersom det var noget som han ellers kunne blive fri for!

[Deleted]

tom kikekt lidt på manden igen han kunde mærke ldit frygt i ham " du skal ikke være bange for mig eller have med liden hed med mig ønsker blodt at gøre dem klover " Tom rejste sig stille op " jeg ser ikke som du ser jeg ser ikkke tære som bare træ stubber men noget level deres Arua er stærke selv din har jeg svært ved at se det en enven jeg har foget med tiden da mine Evener ud vikler sig helle tiden jeg kan mærke grasset og se alt vad der bevæger sig forstil dig at se blåt og så lige som folk der bliver malet bare uden faveren men striberen sådan ser jeg og det giver....det svære nogle problemer med mit job af og til " han tog sig le på armen da den gjord lidt ondt " og det der ikke er leven er lidt farliger for mig og for det kan ikke se som du ser " tom kløde sig lidt i håret og tænke over hvad han selv lige hadet sidet og sagt tom gik hen til det sted som han kunde se med det ene øjne " men kan de sige mig hvad det her er " han banked lidt på det det var hårt men også blødt på sammen tid han lage øret helt til og lukket sigen øjne det var godt nok levne på mange måder

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore valgte nu alligevel at være påpasselig omkring denne mand, også fordi at han havde brug for at vide sig sikker i disse omgivelser. Han var dog ikke ude på at vise manden medlidenhed, men egentlig bare en handling af høflighed, for selvfølgelig var det en skam at han havde mistet. Det var ikke fordi at han frygtede denne mand, men han var ganske vidst påpasselig, men det var jo egentlig kun for hans egen skyld. #Jeg er ej bange for dig,# påpegede han ganske sigende, som han let lod hovedet søge på sned. Denne mand vækkede dog alligevel en mindre.. frygt for hvad han måtte opleve og hvad han havde ’set’ hvis man kunne sige, at det var det som han havde gjort. At han ikke kunne se som sådan, men nok nærmere omrids og auraer, var noget som gjorde ham nysgerrig, for hvis han ikke var i stand til at se farver, så vidste han vel heller ikke, at det var den blå farve han så? #Tilgiv mig, men det lyder ganske forunderligt. Det er jeg bange for, at jeg ikke rigtigt forstår,# endte han med en rolig stemme som fortsatte med at lyde kun i hans hoved.
Hvad manden egentlig havde fundet, vidste han ikke, men Salvatore vidste ikke om det var noget som han skulle blande sig i, eller trække sig væk fra, men det gjorde ham nysgerrig, og det var jo ikke altid til at sige, om det var noget som kunne sætte Procias i en fare, og det var også en grund til at han valgte at reagere som han gjorde. Han valgte dog alligevel at søge tættere på. #Det ved jeg ikke.. Jeg har aldrig set sådan noget før, og jeg har set meget igennem min tid,# endte han med en tydeligt tænkende mine. Nu hvor han var i skikkelsen som en panter, så var det lidt andre ting som spillede ind – deriblandt de ekstra skærpede sanser. Han sniffede let til det, som han gik lidt rundt om det, også for ikke at ende med at stille sig i vejen for denne Tom. Han vidste jo slet ikke hvad det var!

[Deleted]

Tom kikket lidt på den fremmet mand men igen han virket venlige måske lidt for venlige " hvad mener du med du ikke har set sådan noget før ??" tom prøvet at lytte efter hvor Salvatore kunde stå " det noget Metal agtit noget " sagde han stille rolige gik han tilbage og " der må være noget lige her men hvad ?? " toms nysgerrighed kom op i ham men han viste også at man ikke skulde sku for hurtigt frem da det kunde være farlige "kan du sige hvordan det ser ud altså form du ved jeg har lidt svært ved at se " tom smilte ned til Salvatore måske kunde han danne et bille til for ham så han kunde se hvad det var for vist det var nyt for en Magier så var der altså noget galt tom kunde mærke sine tær knuder sammen lidt i frygt men han kunde heller ikke lade vær måske var det en mine med en skat eller en ind gang til Dvægens under jordiske by vis de altså fandes eller så var det måske også noget slemt tom vente på at salvatore svaret ham han hadet ikke haft en regtit ven før ikke sådan en man kunde snakke med eller noget vidste han overhovet hvordan det var at have en ven et stik kom ind i toms hjerte i ald den tid tom hadet været af læne i en mørk af kødret sted tænke han ikke over at der måske var flere ind kund ham tom smilte let igen vis der var flere ville han se dem alle men de måtte jo også have ene leder så alle han måtte være en meget gammel mand en mand med langt vidt skæg tom kunde ikke lade vær med at grine ved tanken

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Hvis denne mand i sandhed havde levet livet som en ’blind’, så kunne Salvatore skam heller ikke se, at det ville gøre nogen forskel, om han fortalte hvordan det så ud. Det lignede ganske rigtigt noget metal, men det lignede bestemt heller ikke noget som burde være til stede, hvilket heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre eller nemmere for hans vedkommende, men det var nu bare sådan at det var. Han slog let med halen. Om manden i det hele taget havde fundet ud af, at han var en animagus og ikke bare en mand, vidste han ikke, men så lang tid de kunne føre en ganske normal tone overfor hinanden, så gjorde det skam ikke nogen forskel, for så var det noget som han faktisk havde det ganske fint med i den anden ende. #Hvad jeg mener med det, er at jeg aldrig har set det før,# svarede han. Det var vel ren og skær logik, som burde være til at forstå? Ikke fordi at det gjorde den største forskel. Han slog let med halen igen, som han stirrede på det. Af hvad han vidste, så var dværgene et folkefærd som var gået bort for frygtelig mange år siden, og som ej eksisterede mere, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt. #Gør det nogen forskel at forklare dig det? Hvis du tillader jeg stiller det spørgsmål, men.. Du kan jo ikke se det,# påpegede han sigende. At han kunne sige, at han kunne se blåt, var jo noget som i sig selv, forvirrede ham, for han burde da slet ikke vide hvordan den farve i det hele taget så ud trods alt, så manden gjorde faktisk ikke rigtigt noget andet end at forvirre ham godt og grundigt! #Jeg tror vi skal lade det være og melde det på slottet i stedet for, så de kan undersøge det nøje og ordentligt,# endte han dæmpet. Det var hvad han fandt som det mest optimale, også fordi at han slet ikke vidste, om det var noget som faktisk udgjorde en skade på dem.

[Deleted]

Tom kikket lidt nevøs hen mod manden som hadet radet ham " jeg kan ikke gå så langt " sagde tom stille mens han kikket rundt han ville ikke kunde snakke med en kongelige ikke uden af blodet Ste i ham stille kikket tom ned " hvem ville også høre på en slave som mig jeg er blot luft for de kongelige " sagde han stille mens han kikket hen mod den lidt minder skabningen som tom vidste at Salvatore ikke ville forstå ham da han ikke hadet været som ham født som slave men det gjord det lidt beder at der var andre af hans Race tom turdet heller ikke gå op til en en konge og sige det tænk vis han bar bliv en ny slave så skulde han være to steder på en gang hvilket gjord det s vært for ham Tom knyttet hænderne vis han bliv fri ville han søger for at slaver rig ikke bliv fundet sted på nogle måde det ville være svært men han var også sikker på at det ville gå ham godt men også igen at Nogle ville ham til Livs