faret vild??

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore måtte vende blikket direkte forundret i retningen af Tom. At han var en slave, var slet ikke noget som han havde gættet sig frem til, udelukkende fordi at ham var fremstilet så.. fri som han var. Hovedet lod han søge let på sned som han betragtede ham med en tydelig forundring i minen. At han ikke kunne gå så langt, var jo i så fald et valg, som han selv havde taget, og ikke noget som han ønskede at blande sig i, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han slog ganske let med halen, idet han valgte at sætte sig ned i stedet for alt det andet. Tungen strøg han let over sin snude igen. #At du var slave, ville jeg aldrig have gættet. Du går i hvert fald ikke under den typiske betegnelse for dette,# påpegede han ganske sigende. Desuden var det jo helt klart de færreste, som ville have en blind slave i sin hulshold, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han var nu temmelig sikker på at Gabriel og Silia ville lytte, for det havde de altid gjort, og nu hvor de endelig havde fået den mulighed for at gifte sig, havde han slet ikke nogen kvaler ved at følge dem eller noget som helst. #Du er jo trods alt en magiker, ikke sandt? Hvorfor skulle kongeparret da ikke lytte til en af sine egne?# spurgte han roligt. Hvis det var det indblik som han havde i den procianske kongefamilie, så ville han nok blive overrasket over hvor folkelige de faktisk var.

[Deleted]

Tom Vendte sig stille mod Salvatore " du lyder så over rasket over at jeg er slave...jeg bryder kun min Hrs ord da jeg ikke bryder mig om ham " tom knyttet sine hænder og kikket lidt ind i skoven " jeg har været slave så længe jeg husker og det var min mor og far også " tom knyttet sine hænder mere så hårt at han var sikker på at han var ved at Kares huld i sin hånd " men jeg kan ikke gi mig længer ud ellers få jeg bare Problemer med ham da han har en Kontrakt med mit navn på der bliv lavet for meget længe siden " tom vendte sig om mod Salvatore " jeg ønsker ham mere død ind noget andet på jorden....jeg hader Vampyr " tom måtte Virkelige gøre sig til ikke at Trelde en tåre da det gjord ondt inde i ham Tom hadet virkelige den Race og han ønsket den Nærmest død tom kikke igen hen mod den Store jern klos og tænke sig om " jeg kan kun forlade mit sted i en dag og så vende tilbage eller det skal jeg ellers ved jeg ikke hvad han gør ved mig....ikke før jeg kan Distoere den forbande ting det er der for jeg også er nød til at Rejse tilbage " tom vidste ikke helt hvad han skulde gøre med sig selv han hadet en vrede lige nu som Plusset op vis Salvatore troedehan var mere fri ind en numal slave tog han Fejl hans mave begyndte at knurre det var nok til at han tog sig selv til maven " det minder mig om jeg ikke har Spist i noget tid på grund af pengen ikke helt har været til det "

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore vidste ikke om han skulle bryde sig om denne mand, også fordi at han ikke just virkede som en mand, som direkte kendte til sin plads, selvom det nu heller ikke just gjorde det meget bedre for ham. Han slog let med halen, alt imens han forsøgte at finde ud af det hele, så var det bestemt heller ikke fordi at det var nemt i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tungen strøg han let over den massive snude, som han let blinkede med øjnene igen. At han var slave ved en vampyr, var bestemt heller ikke en tanke som han direkte kunne sige sig, at bifalde, for det gjorde han på ingen måde! #En vampyr siger du?# I det store og hele, så var han bestemt heller ikke meget for tanken om slavehandel og det at skulle have dem i det hele taget, men han kunne jo heller ikke ligefrem gøre det største ved det af den grund. Tanken gjorde ham selvfølgelig trist til mode, men han kunne jo heller ikke ligefrem gøre det videste ved det, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Tanken gjorde ham faktisk direkte.. arrig, men hvad var der at gøre ved det? Han rejste sig igen på alle fire ben. Han stod jo selv som magikernes leder, go det var jo selvfølgelig også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende, men hvorvidt om det var noget som kunne hjælpe ham, vidste han ikke. Tanken gjorde ham selvfølgelig trist til mode, også fordi at det jo faktisk gjorde ham.. usikker. #Nogensinde overvejet at opsøge kongehuset og bede dem om hjælp? Jeg ved at de vil lytte til dig.. Du er jo trods alf en prociansk race,# påpegede han ganske sigende, som han let lod hovedet søge på sned. Han havde endnu ikke afsløret sig, men det var nu bare sådan at det måtte være i det store og hele, og noget som han havde valgt ganske bevidst, for han ønskede ikke at det skulle blive afsløret, da det jo trods alt fremgik som hans eget personlige lille skalkeskjul, og det var jo også noget som han havde brug for, som en leder at have.

[Deleted]

Tom vidste ikke helt hvad han skulde sige til det men han smilte dog da han sagde om han hadet prøvet Konge huset om det ville Hjælpe ikke stille satte tom sig ned og kikket rundt " jeg kan måske prøve men jeg få hjælp til at finde vej da jeg som sagt ikke kan kende Forskel på Byginger.... men det kan ikke blive i dag ellers finder min HR bare ud af vad der forgår " tom sukket lidt han brød sig virklige ikke om tanke om at skulde tilbage til den Vampyr men tom rysted på hovdet igen og kikket på Salvatore han kom i tanke om han måske også skulde finde en lære som kunde mester ham op til at kunde bruge sin maige regtit stille kikket han rundt og tænke på hvor man mund fandt en Jager han sukket still men tog sig så til hovdet

" jeg burdet enlige også bruge tid på at finde en lære der kan lære mig op " Tom kikket rundt om kring sig han vidste stade ikke hvor han skulde finde en der var god nok til at lære ham op i magien kunst Tom kunde self lidt da han hadet Stjålet en gammel maige bog fra en troldmand der hadet troet ham med at sende ham væk men da han var blin var det kun hans mor der kunde læse op " du kender vel ikke en som kunde tage en Elve ind vel ?" Toms stemmen var lidt blåder da han godt ville lære at bruge Magie som sin far og mor kunde det

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore forstod sig slet ikke på denne mand, selvom det vel heller ikke var noget som han kunne sige noget til lige nu. I det store og hele, så ville han endelig ikke blande sig i det, men han ville personligt ikke mene at man havde retten til at brokke sig, selvom det var tydeligt at manden ikke rigtigt turde at gøre noget ved det, selvom han nu mere eller mindre stod med muligheden for øjnene af sig. #Det lyder ikke helt til, at du vil med..?# Han kneb øjnene let sammen, som han lod hovedet søge let på sned. At manden hellere ville søge hjem, i stedet for at tage med ham, ville han endelig ikke blande sig i. I det store og hele, så lød det ikke rigtigt til at manden havde så meget imod hans tilværelse som slave, som han faktisk ønskede at give udtryk for? Men det var selvfølgelig bare sådan at det måtte være i den anden ende, når det endelig skulle komme til stykket, men det var nu bare sådan at det var. Han blinkede let med øjnene, som han igen slog en smule med halen.
Let rystede Salvatore på hovedet til hans ord. #Jeg kender ikke nogen som vil hjælpe en slave, som ikke ønsker at hjælpe sig selv, Tom,# svarede han ærligt. Nu var han måske langt mere fast i hans stemme og tone, men det var han vel også nødt til? Han ville ikke stå og høre på en mand præget af sin egen selvmedlidenhed, for det var slet ikke noget som nogen af dem kunne bruge til noget som helst, så selvfølgelig var det noget som han ville gøre sit ved. Han rejste sig op på alle fire. Han kunne selv tage manden i lære, men.. det ville han ikke. Ikke med den indstilling som han havde vist frem til nu, for det var ikke noget som han kunne bruge til noget som helst.

[Deleted]

tom vidste ikke helt om han skulde bryde sig om denne mand han kunde tylige ikke se hvad det var tom mente han sukket men rejste sit hoved op mens tom tænke at han nok skulde prøve at besøge konge huset men han vidste ikke helt hvad han udliger skulde gøre for " oki...jeg ville prøve men jeg er nød til at Vide vejen der til for har ikke været der før " tom bed sig lidt i læben kunde Kongehuset virklige hjælpe ham eller var de bare Høj røvet personer som hans Egen Hr var tom fatte ikke helt den her Verden i nu den var forstor måske lidt forstor efter hans Menige men en ting var sikkert det ville lidt nemmer at få nogle af hans ting han skulde nok bruge noget tid i Kongerens by for de ville nok ikke snakke med ham lige med det sammen det vidste Tom da de nok også hadet nok at se til ander brore at Salvatore var Toms leder vidste han ikke noget om han var stor set også lige glad det stoppet ham ikke i det han hadet haft til plan længe helle sit liv men måske hadet han bare været så meget inde inde lukket at han ikke kunde føle sig Tryk i nogle anders Nærvær mange ting var nye for Tom selv det her han vidste ikke helt hvordan han skulde Takle det i nu tom rejste sig op for at måtte gå Ellers faldt hans ben i søven han mave begynde også at Knorre lidt " det minder mig om jeg ikke har Spist i et godt stykket tid " han tog sig i nakken og grinet lidt Fjovet Tom hadet gået Rundt her i mange dage unde at vide hvor han var endt henne men han var sikker på at han nok skulde finde sin vej til det så kaldte Konge hus på en eller anden måde

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Denne mand var virkelig noget af det mest besynderlige Salvatore nogensinde havde været i nærheden af, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han blinkede let med øjnene, som han roligt betragtede sig af det. Hvorfor skulle man hjælpe en som slet ikke ønskede at hjælpe sig selv? Det var jo slet ikke noget som gav mening for nogen som helst! Han slog let med halen, kun for at betragte ham med en ganske kortfattet mine. Han var på ingen måder tilfreds med denne mand, for han virkede til at være en som kun ville have tingene serveret på et sølvfad, og det var slet ikke noget som han kunne bruge til noget som helst i den anden ende, hvad end o det var noget som man nu ville det eller ikke. Han brummede en anelse utilfredst. At han så alligevel gerne ville med, forundrede ham nu ikke, også selvom han måtte erkende, at han betvivlede at kongeparret faktisk ville være i stand til at hjælpe en mand som tilsyneladende kun ville kræve at andre skulle gøre noget for ham, og det var slet ikke noget som han var videre interesseret i, på nogen som helst måde i det hele taget. Han vendte igen de gyldne øjne i retningen af ham. #Jeg tror du skal overveje meget hvordan du fremstiller dig selv, Tom.. Foreløbig, tror jeg faktisk end ikke kongeparret vil være i stand til at hjælpe dig,# påpegede han ganske alvorligt. Han satte sig roligt ned. Nej, han havde ikke lyst til at efterlade manden her, men hvis han var så bange for at forlade sin herre, så måtte han jo gøre op med sig selv, om hvad han ville og hvad han tillod sig selv at gøre, for det andet, var slet ikke noget som man kunne bruge til noget som helst i den anden ende, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han så heller ikke havde spist i et stykke tid, var nu heller ikke noget som han kunne hjælpe ham med, for han havde jo ikke ligefrem noget på sig. #Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.. Det er begrænset hvad jeg kan skjule i pelsen,# påpegede han med en forsøgende drillende stemme.

[Deleted]

tom kikket på Salvatore han måtte jo nok prøve på at finde det selv nu hvor han ikke kunde få hjælp til at finde stede han hadet ingen Anelse over hvordan han skulde komme der til Tom tænke at det ville være at finde en nål i en Høstakt han sukket stille måske var han for åben over for denne Fremmet men han Hadet jo Redet hans liv han kikket lidt hårdt hen hvor stille tænke tom på hvad han mund mente med at at der var begramsninger for hvad han kunde i sin form han bad blodt om hvordan han skulde finde det Tom knyttet sine Næver lidt

Så må jeg jo finde det selv ikke sandt " Tom rejste sig stille op og kikket på den jerne agtet Åbningen han kunde stade se lidt Arua inde i den der måtte ligge noget Stort der inde ellers ville den nok ikke være Så skjult så godt som den var tom tænke lidt han minde ikke at have hørt om sådan en ting før i lange tider men som Salvatore selv sage var det måske en meget god-ide at sige det til nogle han håbet bare det måske noget han kunde bruge han Følte sig særlige Til Lokken af det der var inde i men tom var Stærk nok til ikke at lade sig over give sig til Kræften han kunde føle stille kikket han på Salvatore " men du kan måske gå lidt med mig så jeg ikke fare vild her i den her skov " tom smilte glad og tog sig i nakken og Kløet

han vidste ikke hvordan han skulde opføre sig for han hadet ikke haft en Regtit ven ikke som sådan kikket igen hen mod kassen da han syntes at høre en Stemme viske til ham han rystede på Hoved lidt og prøvet at Glemme den stemme hvorfor lokket det ham så meget det var næsten som om at det der var inde i den ville have at han tog kampen op det var ikke ondt det kunde tom mærke han vidste ikke om Salvatore kunde Mærke det på samme måde som Tom men tom var for god hjeret til ikke at give efter for magnet Stille begyndte tom at gå lidt væk fra Den mærkelige Kasse Agtit ting han ville nødig gøre noget dumt så han håbet lidt Selvartor ville støtte ham lidt i vær flad ind han var ude at Skoven i hverfald

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore kunne slet ikke finde ud af Tom, for han var.. indviklet, og mere end hvad han ellers lige var i stand til at finde ud af, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for den sags skyld. Han lod hovedet søge let på sned. Han var en mand som ikke gjorde andet end at kræve og forvente, og det var slet ikke noget som han selv havde respekten for. Ønskede man at få udrettet noget, så var det på tide, selv at gøre noget ved det, ellers kunne man lige så godt opgive det. Han kunne sagtens føre ham til slottet, men selvom Tom fremstod der som en slave, så var han faktisk ikke engang sikker på at det var en god ide, men det var nu bare sådan at det måtte være. Umiddelbart lød Tom heller ikke tilfreds med hans afslutning af samtalen, for han ønskede selvfølgelig at yde ham den form for hjælp, det var jo slet ikke det, men selv han havde brug for at få udvist noget taknemmelighed, og at det faktisk betød noget, i stedet for, at det bare skulle være et led for at få det bedre end hvad han havde nu, for mange var utilfredse med sit liv, men måtte leve med det som det var, og denne mand var så sandelig ikke noget undtag. Han slog let med halen. #Det må du jo,# endte han ganske kortfattet, som han lod hovedet søge let mod den anden side. Han ønskede selvfølgelig ikke at skulle gøre ham utilfreds eller noget lignende, for det var slet ikke noget som nogen af dem ville få det mindste ud af, så det var slet ikke hans intentioner ved dette. Han lod tungen stryge over snuden. Han kunne sagtens hjælpe ham ud herfra, og det gjorde han også gerne, da han slet ikke ønskede at manden skulle falme rundt i blinde her, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. #Selvfølgelig kan jeg det. Jeg vil vise dig ud af skoven her, hvis det behager dig,# endte han roligt, som han endnu en gang valgte at rejse sig op. Han selv var en mand som var yderst fast af beslutningerne, også selvom det nu heller ikke var noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han var som regel en mild og blid mand, men selv til tider, så var det bare nødvendigt for ham at vise sig fra en lidt anden side end som så, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han gjorde et kast med hovedet i den ene retning. #Kom. Det er denne vej,# afsluttede han sigende, idet han bare gav sig til at gå.

[Deleted]

Feb 9, 2013 19:53:34 GMT 1 @tom said:

Tom stod stille i et stykke tid og kikket efter den lyse Arua han nikket og smilte glad " tak det ville Betyde meget for mig hr Selvartor " sagde tom han satte Virkelige pris på at Selvartor ville Hjælpe ham stille og rolige fulte han ham der var altså noget over Selvator men Tom kunne bare ikke lige sætte en finger på hvad det skulde være stille kikket Tom ned og tænkte lidt på hvorfor han holdet sig skulde bag en dyre Dragt men han skulde nødige snakke selv men Spørsmålet var der " hmme må jeg spøger om noget tom tænke stille og stog noget af sin pjusket hør tilbage " hvad heder den spel du bruget til at forvalnde sig til et dyr ??" spurte han stille så det ikke lød som om han ville være ond visse ting var tom til Enagie ud landinger var toms Spichele men de var slet ikke stærke nok i nu men det ville de blive når han fandt sig en stav og en bog han kunne lære dem beder at kende Tom mærket vinde lenge med hans hår tom hadet ikke noget i mod at være hal bild for hans sanser var 4 gang Stærkere ind et menneske da det var det han bruget mest Aruaren som Tom kunne se var slet ikke nok jo han kunne se sin mod stander på lang afstand tom ville se den by som han kom fra måske hadet han Familie der en onkel eller mormor der var altid håb forude for dem stille Smilte han tingen så meget lyser ud for ham han var sikker på at det ville blive en ny start for ham men han stade en Tanke i hovet om de andre slaver han gøs lidt ved tanken om hvad hans Hr kunne finde på vis han fandt ud af hvad han pønset på

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore havde skam slet ikke noget imod at hjælpe Tom ud af stedet her, men resten måtte han selv klare. Han var slet ikke ude på at gøre ham sur, eller svigte ham, for det var der slet ikke noget som han ville få noget ud af i den anden, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han nikkede blot, som han begyndte at gå stille og roligt, så Tom ville være i stand til at følge med ham, for han var slet ikke ude på noget som helst, men han kunne bare ikke hjælpe en mand som ikke gjorde andet end at forvente at folk gjorde alt muligt for ham – specielt ikke af en mand af rangen af en slave, så var det slet ikke noget som kom på tale på nogen som helst måde overhovedet. Som han stillede spørgsmålet, måtte han nu alligevel stoppe op, kun for at vende de gyldne øjne mod ham. Det var ikke fordi at han som sådan gjorde brug af nogen formel eller magi på sit vis, for det gjorde han faktisk ikke. #Skal jeg være helt ærlig, så bruger jeg ikke nogen formel, og jeg bruger ikke den magi som er kendt for en magiker,# svarede han ærligt. Det var en mørk og dunkel tid af hans liv og hans unge dage, fra dengang han havde været naiv og dum, også selvom det var noget som drastisk var forandret siden dengang, også fordi at det jo faktisk var sandt. Han blinkede let med øjnene, inden han roligt fortsatte sin vandren. At manden var nysgerrig, forundrede ham ikke, for enhver som ville støde på ham, ville næppe forstå hvordan han kunne, for det var slet ikke kendt for en magiker, at kunne gøre hvad han gjorde, men det var nu og alligevel det tilfælde omkring det hele. #Jeg var ung, da jeg blev udsat for forsøg og tortur af en alkymist, som forskede i evnerne af en animagus.. Deraf har jeg det.. Jeg har det liggende i blodet,# svarede han ærligt, som han endelig kom op af bakken og mod udkanten af skoven. Det ville ikke tage dem lang tid.

[Deleted]

Tom vente hovedet lidt da han hørte han var blevet udsandt for totur så han kendte altså lidt til hans Enge Problem men det var også svært for tom selv da han ikke regtit hadet haft en ven før så han vidste ikke hvordan man skulde op føre sig still kikket han ned og smilte lidt men også så det var et som viste at han hørte efter stille kikket Tom rundt og mærket vinden leget lidt med hans ulet hår "når jeg bliver beder til at styre min magier fuld ud ville jeg beskytte en vær der har brug for det " tom bed sig lidt i læben og knyttet hans Næve og gik stille og rolige vider " men først og Fremst må jeg ha fast i en stav " han smilte rolige men tænket rolige over det " sig mig er det mugliet for en stav at ænder sig selv om det har været en anden " tom tog sig til Hagen og kom i tanke om den jern agtit box der lå i skoven hans blå agtit øjne lyste lidt man kunde se den Aura som han hadet inde i sig blikket kikket så lige ud han håbet på han kunde finde vej han vidste ikke helt hvor han skulde gå og han hadet det også lidt Dårlige at stikke af på denne måde for vis han gjord vidste Tom at hans Hr ville komme efter ham men han måtte han måtte blive fri på den ene eller anden måde

det ville sikkert tage ham flere dage at komme der til men det måtte Tom jo tage som det kom han vidste dog ikke helt hvordan han skulde skaffe mad og sådan han vidste kun at han Tom vidste ikke regtit hvad han ellers skulde snakke han kikket ned mod jorden og tænkte sig om hvad han selv kunde gøre stille smilte han " hvordan opdaget du at du var en Troldmand " Tom hadet jo ikke haft kunde snakke med ander om det som sådan at han fornylig vidste hvad Troldmand stod for det ar være inde Lukket inde uden nogle særlige tanker om hvad han enlige var

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore matte erkende, at han fandt Tom som en yderst underholdende person, selvom han havde nogen sjove holdninger i tide og utide, men det var nu bare sådan at det var og måtte være. Selv var han ved at være en aldrende herre, og han havde slet ikke noget imod at fortælle om sin egen livserfaring, for han vidste, at den var utrolig bred i forhold til så mange andre, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han slog let med halen, som han vendte sig mod ham. Han ville ikke nødvendigvis kalde det for tortur, men.. forsøg og eksperimenter af alverdens slags, hvor han også var heldig at han havde klaret det, og det vidste han jo trods alt også godt. Han slog let med halen. #Det vil de fleste som er af prociansk afstamning. Det er derfor folket er så lukket og byder alt udefra forbudt og sender dem bort igen. Det er en god egenskab i de rette omstændigheder. Pas på den,# endte han med en rolig stemme i mandens hoved, for det var virkelig vigtigt at han var meget opmærksom omkring den, for de rette kunne snildt misbruge det, hvis det var hvad de ville. Han gik med rolige skridt, også for at sørge for at Tom var med, så der ikke skete ham noget på vejen. I og med at manden var en magiker, så havde han et ansvar for manden, og derfor kunne han ikke bare vende ryggen til det, og det vidste han udmærket godt. Hans sanser var som på stilk, også fordi at han ikke ville blive ubehageligt overrasket af det ene eller det andet. #En stav som ændre sig.. hvad mener du..?# endte han roligt, som han vendte blikket mod ham endnu en gang. At de så kom ind på de lidt mere personlige spørgsmål, var slet ikke noget som han sagde noget til som sådan, for det var slet ikke noget som han havde noget imod at drøfte med ham. #Jeg har altid vidst det. Jeg er opfostret i ånden af det at være magisk og et magisk væsen af mine forældre. Jeg begyndte at træne allerede da jeg var helt lille, så jeg kunne lære at kontrollere det ordentligt.. Det går jeg ikke ud fra at du har været..?# fortsatte han en kende nysgerrigt. Han var måske ved at være gammel, men dog en utrolig nysgerrig mand, så det var jo slet ikke det. Han ønskede jo faktisk at.. finde ud af mere omkring ham og hans mærkværdige personlighed.

[Deleted]

Tom vidste ikke helt hvad han skulde svare Til men han Rysted " jeg har bænk på en ild kulde eller noget i den stil og så har der været kommet en " Tom kunde ikke huske hvornår han sindst måtte bruge en Ramse til at kaste noget magie stille og rolige stoppet han op og tænke sig om hvordan han skulde sige det med Staven " altså kan den finde en ny ejer vis ejern er død eller man har vundet den i en kamp ??..... for lige før følte jeg en sær Fornemlse inde i den Tinges ?" Tom penge tilbage han ville ikke gøre Salvatore navøs eller noget han gøs lidt ved tanken " kunde du ikke mærke det eller var det kun mig,,,,,?? " tom andet ikke hvordan han skulde ud tale sig i sær ikke om sådan noget for vis de kunde gøre som tom tænke så var det måske en god ide og tjekke det nærmer efter men vis ikke Selvator kunde mærke det så kunde det være lige meget så kunde han jo snakke med kongen og Doringen om det han hadet følt de kunde måske forklar sig beder ind ham selv tom rysted lidt og lage hovdet på en finger fra sin hånd og kom med et tænken ud tryk " jeg så noget Arura der inde eller det kom ude fra den som om noget vat Skjuldt der fra ? eller det var mingen ved det ellers kan det også bare være mine sanser der Driller mig lidt " tom kikket igen på Selvatore og sendet ham et spøgeren blik

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore var egentlig ganske fascineret af Tom, også selvom han godt kunne forstå hvorfor han reagerede som han gjorde, for det var noget som de fleste procianere gjorde, men det var bare at passe på, for i nærheden af de forkerte, så kunne det godt ende med at blive udnyttet og misbrugt, og det var jo heller ikke meningen på nogen som helst måde i det hele taget, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. #Procias er ikke hvad det før har været, Tom.. Selv med den tanke, som i det hele taget er.. meget rigtigt i den forstand, så skal man alligevel være forsigtig,# påpegede han med en rolig og alligevel ganske alvorlig mine, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han ønskede ikke at Tom skulle komme ubehageligt fra starten, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være. At han kunne mærke noget, var noget som omgående fik Salvatore til at stoppe op med det samme, også fordi at han slet ikke kunne mærke noget. Han spidsede ørene, som han hævede blikket, også selvom han heller ikke rigtigt kunne se eller fornemme noget, så naturligvis var det også noget som gjorde sit. Han brummede lettere utilfredst. #Jeg kan ikke mærke noget.. Men.. tror du der er en stav derude? I så fald, så.. kan den næsten kun være til dig. Jeg mærker intet,# påpegede han med en ganske sigende mine. Han trak vejret dybt, som han roligt søgte hen til ham igen. Der var noget underligt derude, og han måtte ærligt erkende at han slet ikke var bange for det, men han ønskede heller ikke at stå frem som leder endnu, da han var i sin animagusskikkelse, og han ønskede da slet ikke at det skulle afsløres bare sådan uden videre! #Lad os undersøge det..# opfordrede han endeligt. Selv han kunne sagtens vise sig fra en temmelig nysgerrig side.