A new start, a new friend?

[Deleted]

At Jacqueline ville give sin bamse bort, var ikke noget som Sonic havde regnet med, selvom han dog ikke ønskede at gøre mere ved det, for det var hendes bamse og hun bestemte over den. Naturligvis havde han givet den til hende, men det at hun ville give den til Zachary gjorde det kun igen tydeligt for ham at de havde fået knyttet et stærkt bånd, selvom det var utroligt at det kun var sket på i dag, for Evan havde jo selv sagt at det først var i dag at de ordentligt havde leget sammen, men det var så også kun tydeligt at der ikke skulle meget til for at vinde hendes tillid, hvis man først var kommet igennem facaden, men sådan var det vel egentlig med alle? Nogle havde bare en tykkere facade end andre. Han kunne ikke lade vær med at smile, ved at se hvor glad Zachary blev over at få bamsen, da de alle vidste hvor meget den betød for hende. Hun havde jo tilmed forsøgt at give den til ham, da han havde besøgt hende i Procias, som tegn til at hvis hun gav ham bamse, så måtte hun komme med ham, og selvom han havde fortrudt at han ikke havde gjort det, så fortrød han det ikke så meget igen, for havde han gjort det, havde hun jo aldrig mødt Zachary og nu havde hun jo fået en rigtig ven, som hun nok skulle få lov til at lege med. At hendes smil falmede lidt, da han sagde at de skulle af sted, tog han ikke så tungt, da han godt forstod at hun ville blive hos Zachary og lege mere med ham, men det skulle hun jo nok få lov til at gøre igen på et andet tidspunkt. Han nikkede blot, som han lod hende sige farvel, hvor han måtte trække yderligere på smilebåndet, da hun valgte at kramme og kysse Zachary. ”Åh min lille charmør,” mumlede han morende for sig selv, som han blev stående i døren og lod hende gøre sit farvel færdig. Han nikkede roligt, som hun kom hen til ham og gjorde tegn til at hun ville op, hvor han roligt gik ned og løftede hende op, så hun igen kunne sidde på hans arm. ”Det var godt,” svarede han roligt, som han vendte sig mod de andre. Han nikkede roligt, som han gik med Zachary og Evan ud, for at gå ned i forhallen, hvor han samlede deres kapper og Jacquelines sko op. Det var alt sammen vådt, selvom det intet gjorde, for hun kunne alligevel ikke fryse. Han vendte sig roligt mod dem. ”Farvel Zach,” svarede han roligt med et smil, inden han så mod Evan og gjorde et let nik. ”Jeg tager kontakt, når vi er i Appolyon igen,” svarede han roligt, som han valgte at åbne døren, inden han bar hende med ud i kulden. Han gik hele vejen ud af stedet, hvor han gik hen til hesten som han havde bundet udenfor herregårdens mur. ”Vi skal kort besøge en anden, her i Appolyon, inden vi tager hjem til farmor, og så skal vi lave alt det du gerne vil lave,” svarede han muntert, som han satte hende på hesten, hvor han roligt fik alle ting bundet fast, inden han fik et tæppe fri, som han puttede omkring hende. Hun kunne godt nok ikke fryse, men alligevel. Han kom roligt op på hesten, hvor han sad bag hende. ”Er du klar?” Og med de ord, valgte han roligt at ride væk fra herregården, selvom der intet hast var, for nu var der ikke længere noget han skulle nå. Han havde sin datter og så kunne han virkelig ikke bede om mere!

//Out

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline ville under normale omstændigheder slet ikke give sin bamse fra sig, men det var nu bare som om at det var noget som faldt hende ganske naturligt, også fordi at hun ønskede at se Zachary smile lidt, for hun ville hellere se ham glad og munter som han altid havde været, end det som hun ville se det modsatte, for det var ikke noget som nogen af dem fik noget ud af! Nu hvor de voksne havde fundet frem til en løsning, så var det selvfølgelig noget som glædede hende, for så vidste hun da med sikkerhed, at hun skulle have lov til at se ham igen, og selvfølgelig var det noget af det bedste af det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At han blev så glad, var selvfølgelig noget som gjorde hende utrolig glad, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Med et stort smil på læben, så tog hun imod hans kram, inden hun selv valgte at kysse hans kind, ligesom han havde gjort ved ham. Hun var vel nok en lille charmør ikke? ”Glæder mig til at lege med dig igen,” sagde hun med en glad stemme, idet hun vendte sig mod sin far i stedet for, kun for at komme op på hans arm igen. Armene faldt omgående omkring hans nakke, kun for at holde sig tæt ind mod ham i stedet for. Bamsen havde hun selv forsøgt at give ham i bytte for at komme med ham med det samme, men det havde tilsyneladende ikke virket, og det var noget som havde gjort hende ked af det, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende det mindste lige nu.
Som de endelig kom ned i forhallen igen, så vendte hun blikket mod ham endnu en gang. Havde de en som de skulle besøge her? Ja, det kunne jo ikke ligefrem være Zachary, så hvem kunne det være? ”Hvem er det, Dadda.?” spurgte hun endeligt. Jovist havde hun udviklet sig en smule sprogligt i sin tid her, vel også fordi at hun tog en smule ved lære af Zachary? At hun ikke fik noget tøj på, sagde hun ikke noget til, for hun kunne ikke rigtigt fryse, i og med, at hun jo trods alt var en isdæmon, som hun heller ikke kunne have det for varmt. Hun vinkede efter Zachary, som de forlod den store herregård for at komme ud til hesten. Bare synet af den fik hende til at smile stort, for det bekræftede jo kun for alvor, at hun endelig skulle hjem til sin far og den tanke glædede hende virkelig! ”Glæder mig!” sagde hun glad, som hun lod ham placere hende på hesten, hvor hun blev siddende da han lagde tæppet om hende. At hendes far satte sig bag hende, sagde hun ikke noget til, hvor hun bare lagde sig tæt ind mod hans skikkelse, som de endelig kom af sted. Hun glædede sig bare til at være sammen med sin far, da det var noget som hun satte som det vigtigste lige nu! Selvom.. hun savnede faktisk allerede Zachary.

//Out

[Deleted]

Det var tydeligt at Evan var kommet hjem lige i grevens tid, hvilket han selvfølgelig var glad for, for ellers var Zachary endt fuldstændig alene, og det var slet ikke noget som han brød sig om selv. Han havde taget knægten i hus med løftet om at hjælpe ham med det hele, og samtidig give ham et liv som han kunne blive glad for, og de var jo ikke ligefrem fordi at det var noget som han havde formået at overholde til nu, og det ønskede han selvfølgelig at lave om på. De havde mange ting at snakke om, men ikke desto mindre, så var det altså ikke fordi at det var helt negativt, for det var det altså heller ikke! Han havde vigtige ting at snakke med ham om, for selv Athena skulle meget snart komme ind her, og hun var kommet for at blive denne gang, og nu hvor det jo faktisk var knægten som boede med ham først – lige nu om ikke andet, så var det selvfølgelig også noget som gjorde sit, for han ønskede jo selvfølgelig at knægten skulle have det godt. Det var det eneste som i bund og grund faktisk betød noget lige nu! ”Det har vi.. Lidt vigtige ting som vi er nødt til at snakke om min dreng. Det er ikke farligt,” lovede han roligt.
At Zachary havde fået hendes bamse, vidste selv Evan var utrolig stort af den lille pige, selvom det nu heller ikke var noget som han ville blande sig i. Hun måtte lære sig det før eller siden. Han nikkede roligt, som de fulgte dem ned i forhallen, så de kunne få tingene med, hvor han roligt blev stående i forhallen og med hånden hvilende på Zacharys ene skulder. Hvorvidt om dette skulle vise sig at blive starten på et venskab eller noget lignende, vidste han ikke, men han ville gøre sit for at bibeholde kontakten til ham, udelukkende for Zacharys skyld, for han ville helt klart finde det som en umådelig stor skam, dersom de skulle miste hinanden for alvor, og det var slet ikke noget som han ønskede sig på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Jeg vil afvente at du tager kontakt med mig.. I må have en god tur,” sagde han roligt, hvor han blev stående til de var ude af døren. Først der vendte han blikket i retningen af Zachary endnu en gang og med et let smil. Selvfølgelig ønskede han at snakke om det med søen, for han vidste godt, at det ikke var et sted som man skulle lege! Desuden ønskede han at lave tingene bare en smule om for fremtiden, specielt nu hvor tøsen ikke længere var der, så var han nødt til at lægge hele sit arbejdsliv om, selvom det nu heller ikke var noget som han havde noget imod i længden. ”Kom min dreng.. Jeg har noget jeg er nødt til at snakke med dig om først,” endte han roligt, som han gik tilbage i pejsestuen. Et sted irriteret over Sonics opførsel, kun fordi at han var træt af at manden ikke lyttede – nøjagtigt ligesom Ilaria!

[Deleted]

At Zachary skulle sige farvel til Jacqueline, var han ikke særlig begejstret for, selvom han klart var gladest for at Evan var her, og særligt det faktum at han ville tilbringe tiden med ham, for så ville han klart have lettere ved at sige farvel. Han vidste godt at han havde begået nogle fejl i dag, særligt det ved at trække Jacqueline med ud på søen, hvor det kunne være endt frygtelig galt, men der var da ikke sket noget i sidste ende, da de var blevet reddet af Sonic. At Evan så ville snakke med ham, havde han jo godt vidst fra før af, selvom han ikke var så meget for det igen, for han vidste ikke helt om Evan ville skælde ham ud, når de andre var gået, selvom han ikke håbede, for det havde jo ikke været med vilje, han ville jo bare gerne have vist Jacqueline det hele, som han var blevet begejstret over at hun gad lege med ham. Han nikkede svagt til hans ord. ”Okay,” svarede han roligt, som han sendte Evan et smil. Han havde intet imod at snakke med ham, også fordi det jo var lang tid siden at de sidst havde snakket ordentligt sammen, så længe han ikke blev råbt af, så var han glad. Roligt gik han med ned i forhallen, hvor han fulgte dem ud. Det gjorde et sted ondt at han skulle sige farvel til Jacqueline, hvor han allerede måtte savne hende, og det fik ham også til at knuge hendes bamse ind til ham, for den ville han passe frygtelig meget på! ”Jeg glæder mig også til at lege med dig,” svarede han sandfærdigt, som han blev stående i døren og vinkede, skønt han ikke kunne se om hun vinkede igen eller om hun i det hele taget så ham. Han vendte sig roligt mod Evan, hvor han havde en underlig fornemmelse i maven, fordi Jacqueline ikke længere var her. Han lod Evan gå først ind i pejsestuen, hvor han selv for en kort stund blev stående, og nussede let Bamse, som han trykkede ind mod sit ansigt. Den var dejlig blød, og den duftede godt, som den faktisk måtte dufte lidt af hende, selvom det mest var sæben han kunne lugte. Han valgte roligt at gå ind i pejsestuen, hvor han gik over og tog plads i sofaen, og man kunne næsten tro at han kunne se, så sikkert gik han, men han havde jo også haft en masse tid til at lære hele huset at kende, for når Evan ikke var hjemme og ikke havde tid til ham, så måtte han jo lave noget andet og derfor var han gået på opdagelse i huset, hvor han nu kunne det ud af hovedet. Han vendte roligt ansigtet i retningen af Evan. ”Hvad vil du tale om?” spurgte han en anelse forsigtigt, da han jo lidt frygtede at skideballen nu ville komme, hvilket også fik ham til at sidde og fumle lidt med bamsen, selvom den på sin vis måtte gøre ham rolig, ligesom den også fik ham til at tænke på Jacqueline. Han savnede hende sjovt nok allerede, selvom han klart så frem til at se hende igen!

[Deleted]

At Jacqueline skulle af sted, var noget som automatisk gjorde, at Evan måtte lægge sine planer en anelse om, og han måtte nok også lægge dem en anelse om i fremtiden også, for knægten skulle selvfølgelig ikke sidde alene hjemme hver eneste dag. Han arbejdede ganske vidst hjemmefra, men så måtte han helt klart lave mindre, eller være mere effektiv i stedet for alt det andet. Han lovede at bibeholde kontakten med Sonic, så de kunne få lov til at lege, også fordi at det kunne se ud som om at det var noget som de ønskede begge to, og hvis det var børnenes ønske, så skulle han selvfølgelig gøre hvad han kunne for at efterkomme dette, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At de vinkede til hinanden, var noget som selv fik Evan til at smile let, for det var tydeligt, at der var sket nogle små mirakler i dag, og selvfølgelig var det noget som selv berørte noget dybt i ham. Han vendte om, kun for at gå tilbage i pejsestuen. De havde lidt ting som de var nødt til at snakke om, også fordi at der skulle ske mange ting i fremtiden – specielt her i huset, som de begge måtte snakke om først, samtidig med at der stod træning på programmet fra i morgen og i aften skulle de ordne rum og værelser. At det var noget som betød så meget for Zachary, fik ham nu kun til at smile. Roligt tog han plads i stolen, som knægten endte med at tage plads i sofaen. At han direkte stod og fumlede med bamsen, fik ham til at smile let for sig selv. ”Vi har nogle ting som vi er nødt til at snakke om, min dreng.. Først af alt, så er det Jeres besøg ved søen her i dag.. Jeg går ud fra, at du endnu ikke har glemt de regler som jeg satte op? Ikke leg ved søen uden jeg var med?” Han var ikke nødvendigvis sur, men nok snarere skuffet.. Han havde jo sagt, at det var forbudt uden at han var med, og her om vinteren, så var det jo rablende vanvittigt at de havde leget der, for det var jo tydeligt, at det havde været så tæt på at gå galt! Og den tanke var slet ikke noget som han brød sig om, for selvom han måske ikke just var knægtens far, så betegnede han sig næsten som.. hans far et sted, for det var ham som tog sig af ham på alle måder endda. ”Jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort, hvis Ilosonic ikke var dukket op, Zachary… I kunne begge være døde nu,” tilføjede han med en sigende mine. Tanken i sig selv, var faktisk skræmmende selv for Evan, og han var bestemt heller ikke nem at skræmme, men når det kom så tæt ind på sit eget liv, så var sagen lidt en anden, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Han ønskede på ingen måder at miste sin kære dreng! Ikke på vilkår!

[Deleted]

Zachary måtte allerede savne Jacqueline, da han godt vidste hvad det betød; nu skulle han til at være alene igen. Altid havde Evan arbejdet meget, derfor forstod han egentlig inderst inde ikke hvorfor manden havde taget ham med i udgangspunktet, for selvom manden havde sagt at de skulle træne og tilbringe tid sammen, så havde det ikke været tilfældet. Det var sjældent sket, for når de havde aftalt noget, så havde manden udskudt det hele, hvilket betød at han var blevet skuffet temmelig mange gange efterhånden, men på den anden side var han også blevet vant til det temmelig hurtigt, så det var der jo intet nyt i, selvom han måtte indrømme at han kedede sig her i huset, for her var jo intet at lave, ligesom han allerede kendte det ud og ind, fordi han var gået på opdagelse så mange gange, og nu hvor Jacqueline ikke var her, så havde han jo ingen at lege med. Det var som at være fange, for han måtte jo ikke komme med ind til byen, når han skulle arbejde og nu måtte han sikkert heller ikke gå ud haven fordi han havde haft et uheld ved søen, som han vidste at Evan ville tale med ham om, for det kunne han jo godt regne ud! Han gik også roligt med ind, hvor han placerede sig i sofaen, hvor han vendte ansigtet frem for sig, som Evan startede sin tale, hvor han godt opfangede den skuffede tone, hvilket gjorde ham helt trist og bedrøvet, for det havde jo ikke været meningen! Og så hadede han når han var en skuffelse. Han sukkede let for sig selv, som han havde trukket benene op, hvor han slog armene omkring dem, imens han knugede bamsen ind mod sig. ”Det kan jeg godt huske,” endte han dæmpet, som han ikke så i Evans retning, hvor det vel også kunne være ligegyldigt, for han kunne trods alt ikke se af den grund, og han hørte skam hvert et ord han sagde, selvom det var tonen han lagde mest vægt på og når den var skuffet, så blev han ked af det, fordi så følte han at han havde svigtet, hvilket han vel også havde? ”Det ved jeg godt.. men det var jo heller ikke med vilje! Sagde at vi ikke måtte gå langt ud, men det hele skete.. hurtigt. Og prøvede at redde hende, men kulden gjorde jeg ikke kunne bevæge mig,” fortalte han sandfærdigt, hvor han vendte ansigtet i mandens retning, hvor det var tydeligt at se at han ikke just var stolt over hans handling. Han sukkede lydløst for sig selv, som han lagde hagen mod sine knæ, imens hans fingre berørte bamsens plyssede pels, hvilket gjorde ham en anelse rolig, som det fik ham til at tænke på Jacqueline. Han selv var kun glad for at Sonic var kommet for at redde dem, for Evan havde jo ikke just været der, så det var sandt at de nok havde været døde, hvilket selv måtte skræmme ham, men det skete jo heldigvis ikke, hvor han skam også havde lært sin lektie.

[Deleted]

Evan vidste udmærket godt at han var nødt til at lægge frygtelig meget om hjemmefra, nu hvor Jacqueline ikke var der, for han ville jo heller ikke svigte Zachary mere end hvad han allerede havde gjort, for han gjorde det faktisk ikke med vilje. Arbejdet tog bare hårdt på ham og specielt i denne tid, og nu hvor han vidste at Ilaria var gravid, så var det heller ikke ligefrem noget om gjorde sagen meget nemmere af den grund, for det efterlod kun mere arbejde og mere stress til hans skuldre! Han vendte blikket mod den unge knægt som sad med bamsen i hånden. At han savnede Jacqueline, var han egentlig ikke i tvivl om, også selvom det nu heller ikke var noget som gjorde det meget bedre. Han var træt, også selvom han faktisk valgte at lægge det til side for Zachary, for han ønskede jo også at pleje det forhold som han havde med knægten, også fordi at han nu var det eneste som knægten havde. Han trak svagt på smilebåndet og rystede blot en anelse på hoved. Legen ved søen, var noget som faktisk havde skræmt ham en anelse, for tanken om at han kunne være kommet hjem til en død ung mand i søen, var slet ikke en tanke som han brød sig meget om! ”Det er godt at du kan huske det, men du gjorde ikke hvad jeg bad dig om.. Du var ved søen.. Udsatte ikke bare dig selv for fare, men også Jacqueline.. I kunne være døde begge to,” påpegede han med en yderst alvorlig mine. Det var ikke fordi at han var sur som sådan, men snarere.. skuffet.. bange havde han også været, da Sonic havde fortalt ham hvad der havde været tæt på at ske, for det var slet ikke en tanke som han brød sig om på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han nikkede ganske sigende til ham og gjorde et tegn til at han skulle komme hen til ham. ”Jeg ved det godt. Ilosonic fortalte mig det hele.. Kom herhen,” opfordrede han roligt. Det var ikke fordi at han ønskede at knægten skulle sidde derovre alene. Selvom han måske ikke just var en far for knægten, også selvom han jo faktisk… følte det sådan, så var det ikke fordi at han ville påtage sig en rolle som knægten selv ikke var klar til at give ham. ”Vi har også en anden ting som vi lige skal snakke om.. Og det er vigtigt for mig..” endte han med en ganske sigende mine. Ikke desto mindre, så var det trods alt den del som omhandlede Athena, for hun ville flytte ind her.. Ikke fordi at han ville pålægge knægten den nyhed, for der var mange ting som han pludselig skulle til at vænne sig til, hvilket han godt kunne gætte sig frem til, ikke altid behøvede at være lige nemt, og nu hvor Jacqueline var væk, så var der meget som også skulle ordnes. Han klappede let på sine lår, som et tydeligt tegn til at han ønskede at knægten tog plads der. Han var ikke sur.. Og selvfølgelig var det noget som han ønskede at vise ham.

[Deleted]

Zachary vidste godt at han havde svigtet Evan da han havde trukket Jacqueline med ud på søen, hvilket han skam også skammede sig over, men det var heller ikke noget som han gad tale mere om, da han havde det elendigt nok i forvejen. Han vidste godt at det kunne være gået frygtelig galt og selv den tanke måtte skræmme ham, men de havde jo klaret den, så var der mere ved det? Desuden så var Jacqueline her heller ikke mere, så det kunne jo være ligegyldigt, for han kom alligevel ikke til at lege ved søen med hende igen, hvilket gjorde ham trist, for han savnede hende allerede frygtelig meget. Han blev blot siddende i sofaen, hvor han knugede om bamsen, imens han pillede ved dens plyssede pels. Den var frygtelig blød, hvor den også duftede godt for en gangs skyld, dog havde han det lidt dårligt med at tøsen havde valgt at give ham den, for han vidste jo hvor meget den betød for hende og han frygtede lidt at hun ville komme til at savne den, men måske ikke, for nu havde hun jo også sin far, som uden tvivl var glad for at have hende hos sig, for det havde han jo tydeligt kunne høre! Han valgte ikke at svare Evan, da han blot forblev tavs, desuden vidste han heller ikke rigtig hvad han skulle sige, for han havde jo allerede sagt det hele, både undskyld og at det ikke havde været med vilje, for det havde det jo ikke! Han ønskede på ingen måde at der skulle ske Jacqueline noget, for hun var jo hans bedste ven! Han så også frem til at skulle lege med hende igen, for han savnede hende allerede, og Evan var her jo sjældent, så han frygtede lidt at han skulle til at være meget alene igen og det var ikke sjovt i dette store hus! Han brød sig ikke om at være alene. At Sonic så allerede havde fortalt hvad der var sket, forundrede ham sådan set ikke, selvom han ikke sagde mere til det, for han havde jo faktisk forsøgt at hjælpe tøsen op igen! Kulden havde dog bare gjort ham helt paralyseret. At han så bad ham om at komme derhen, måtte han tøve en anelse, inden han dog valgte at gå ned fra sofaen med bamsen i hænderne, inden han gik hen til Evans stol, hvor han forsøgte at komme op, så han kunne sidde på hans skød, som han klappede på. At de så skulle snakke om en anden ting, der var vigtig for ham, gjorde ham på sit vis nysgerrig, selvom han også fik en dårlig fornemmelse i maven, for hvad nu hvis det var dårligt for ham? ”Og hvad er det?” spurgte han både usikkert, men alligevel nysgerrigt, som han roligt vendte ansigtet mod Evan igen. Han kunne ikke se noget, men han brugte de andre sanser til at fornemme hvor folk var. Hvad manden ville snakke med ham om, vidste han ikke, men han måtte erkende at han egentlig bare ønskede at komme i gang med at gøre de mange rum klar, for nu havde Evan udskudt det så mange gange! Han var desuden også spændt på at få alle rum sat i stand, for det var jo deres hjem!

[Deleted]

Zachary havde skuffet Evan, hvilket han skam heller ikke lagde det mindste skjul på i den anden ende. Når det endelig skulle komme til alt, så var det faktisk heller ikke mange restriktioner som han havde sat på den unge mand, men det var tydeligt, at han var nødsaget til at sætte flere og sikkert også sætte konsekvenser på det hele? Selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det hele meget nemmere for ham af den grund. Han ønskede dog ikke at køre for meget rundt i det, for han kunne jo samtidig også godt se at knægten ikke havde det særlig godt med det, hvilket også var den effekt som han ønskede at opnå, og når det var gjort, så kunne han skam heller ikke se nogen grund til at køre mere rundt i den end hvad han havde gjort til nu, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. Undskyldningen var kommet, samtidig med at løftet om at det ikke ville ske igen, var kommet lige så, var noget som passede ham selv ganske fint, idet han klappede sig selv på låret, som et tydeligt tegn til at han ønskede at knægten skulle tage plads der. Han vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang og med en rolig mine. Som knægten tog plads, sendte han ham blot et smil, også selvom han vidste, at knægten ikke var i stand til at se det alligevel, men det var vel at høre i hans stemme og at mærke i hans kropssprog? Han ønskede ikke at bibeholde den vrede, for det var slet ikke noget som nogen af dem ville få noget ud af uanset. Han trak vejret dybt, idet han skænkede op i glasset igen ved hjælp af sin magi, også så hans fokus kunne hvile på Zachary. Han vidste at knægten nu ville være fuldkommen alene i løbet af en dag, og derfor var han nødt til at lægge hele sit arbejde om. Selvom det var noget som selvfølgelig måtte irritere ham bare en smule, så var det bare sådan at det var. Han havde børn hjemme, og selvfølgelig var det dem som han var nødt til at tænke på i første omgang. ”Kan du huske Athena?” spurgte han med en rolig stemme. Det var ikke ofte at tøsen havde været hjemme ved ham og Diane, da de havde været der, så han kunne faktisk ikke helt huske hvorvidt de faktisk havde mødt hinanden. Hun skulle flytte hjem til dem på et tidspunkt, også selvom han vidste at knægten havde brug for rammer, og derfor ville han hellere tage det stille og roligt. Den ene hånd gled mod hans knæ, også mest for at holde hans opmærksomhed ved sig. Han var ikke sur mere.. Det var nu et overstået kapitel selv for ham. ”Hende har jeg kendt siden hun var en helt lille pige, og hun kommer på besøg her en af dagene,” tilføjede han med en rolig stemme. Hun skulle bo der, men det behøvede knægten vel heller ikke at vide endnu?

[Deleted]

Zachary vidste udmærket godt at han havde gjort en kæmpe fejl ved at trække Jacqueline med ud på isen, selvom han havde fortalt hende at hun ikke måtte gå særlig langt ud, for det var nemlig farligt og det havde det jo så også vist sig at være. Han vidste godt at han havde gjort en fejl ved det, hvilket han skam også bitterligt måtte fortryde, da han ikke havde ønsket at gøre Jacqueline ondt eller selv komme til skade, for det hele havde jo bare været en uskyldig leg, som pludselig havde fået store konsekvenser. Desuden så var Evan ikke særlig tit hjemme, så hvad han ikke vidste havde han ikke ondt af, desuden havde han brug for noget at lave, end bare at være indespærret i et hus en hel dag, fra han stod op til han gik i seng, for det blev han kun sindssyg af. Desuden var han ikke som alle andre børn, da han var opvokset på gaden og derfor var han ikke nær så skrøbelig og psykisk svag som så mange andre børn kunne vise sig at være, for han havde stået overfor grusomheder som et barn på hans alder slet ikke burde have oplevet endnu. Han savnede allerede Jacquline, mest fordi han vidste at han nu skulle til at være alene hjemme igen, hvilket han ikke brød sig om, og han fandt det uretfærdigt at han lige havde fået hende til at åbne sig, for at hun så skulle væk, hvor han kun havde en bamse tilbage fra hende, og selvom han var glad for den og ville passe på den, så gjorde det ham alligevel trist, da han uden tvivl helst ville have hende her. Men han var skam glad på hendes vegne, da han vidste at hun ikke havde brudt sig om Evan og at hun havde savnet sin far, så hun måtte vel også være glad nu? Han vendte ansigtet op mod Evan, da han nævnte Athena, hvor han nikkede langsomt og en smule usikkert på hovedet, da han faktisk ikke var helt sikker på hvem det var, men han havde da en anelse om det. Han sagde dog ikke noget, da han godt kunne regne ud at der kom mere. At han så fortalte at hun ville komme på besøg, fik ham til at trække let på skuldrene. ”Okay,” svarede han blot, da han ikke rigtig vidste hvad han ellers skulle sige. Det var jo alligevel ikke ham der fik besøg men Evan, hvor han blot blev informeret omkring det. Han så roligt ned mod sin bamse igen, som han begyndte at stryge og pille ved pelsen, da den var frygtelig blød og nu duftede den altså også godt, efter at have været i bad! Og han kunne holde den ren hele tiden, hvilket han også ville vise Jacqueline, når han så hende igen! ”Skal vi lave rummene?” spurgte han lettere håbefuldt, som han gik direkte væk fra besøgs-emnet, da han ikke kunne se hvad det vedkom ham, da han ikke kendte nogen som skulle besøge ham, foruden Jacqueline, og han så frem til at det skete igen! Desuden ville han egentlig bare gerne tilbringe tiden med Evan, nu hvor det ikke var blevet til meget igennem det sidste stykke tid, derfor gad han egentlig ikke tænke på at der kom nogen på besøg, for så havde han ikke Evan for sig selv, så han var ikke videre begejstret eller en fan af det.

[Deleted]

Evan vidste udmærket godt, at han ikke havde været der for Zachary, som han havde lovet, og det var jo faktisk også noget som han ønskede at gøre noget ved nu. Han vidste godt, at de odds som Zachary havde haft igennem sit liv, havde gjort ham til den unge mand som han var blevet, og at han skulle aktiveres i langt større grad end det som en normal knægt på hans alder, også selvom det faktisk heller ikke var noget som gjorde ham noget som sådan, også selvom det naturligvis gjorde det hele en smule sværere, også selvom der nu heller ikke rigtigt var noget som man kunne gøre ved det af den grund. Ikke desto mindre, så synes han faktisk at han havde gjort det.. dårligt, og det var jo faktisk noget som han var frygtelig ked af i længden. Nu hvor han sad med knægten i sit skød og kunne fortælle ham at Athena ville komme på besøg, også selvom det jo faktisk kun var en halv sandhed, da hun jo faktisk ville komme her for at blive boende, også selvom det nok var noget som han skulle fortælle ham på et tidspunkt. Beskeden virkede heller ikke rigtigt til at have nogen virkning, hvor det jo faktisk gjorde ham trist, at se knægten have det på den måde, så det var i sig selv, heller ikke noget som gjorde sagen meget bedre. Han sukkede dæmpet, som han vendte blikket mod pejsen. Den bedste forælder havde han aldrig været, men han forsøgte virkelig at gøre det bedste med de omstændigheder som han havde, selvom det på ingen måder var nemt at få koblet arbejde og familielivet så alle ville være tilfredse, selvom han virkelig gjorde hvad han kunne! At han bare gerne ville have ordnet rummene, kunne han nærmest fornemme på hans stemme, også selvom det kun fik smilet til at brede sig let på hans læber. ”Selvfølgelig skal vi det. Hvilket rum skal vi tage for os i aften, min dreng?” spurgte han med en ganske anden tone, hvor han faktisk kunne lyde næsten helt.. munter. Han ønskede selvfølgelig ikke at bestemme det hele, når knægten så tydeligt gerne ville tilbringe tiden med ham, og det var jo faktisk også noget som han havde den store respekt for, for han ville jo også gerne tilbringe tiden sammen med ham! Og frem til Athena ville komme, så ville han faktisk forholde sig hjemme, så knægten heller ikke skulle være helt alene, for det var bestemt heller ikke meningen med noget af det! Roligt rejste han sig op, hvor han placerede Zachary på gulvet, kun for at stryge ham over hovedet. At han bogstavelig talt havde været døden nær, var en sag glemt, også selvom han skulle gøre noget omkring den sø ude i haven, så det ikke skete igen, i det tilfælde af hvis Jacqueline skulle kigge forbi igen en anden gang, hvilket han selvfølgelig håbede på, også for Zacharys skyld, for det var jo tydeligt og ikke mindst oplagt, at han faktisk savnede hende.

[Deleted]

At de fik besøg, var noget som Zachary var lidt ligeglad med, da han vidste at det ikke var ham folk kom for at besøge, for når folk endelig kom, så var det til Evan og så var det typisk på grund af arbejde, derfor så tog han det ikke så højtideligt, og det at Evan sagde det til ham at denne Athena kom, gik han ud fra var fordi at han så skulle opføre sig ordentlig og te sig ordentligt ud, som når han normalt fik alvorligt besøg. Han var dog ikke helt sikker på om det var det denne gang, da han synes at Athena var noget der fik en klokke til at ringe, men han var ikke helt sikker. Desuden gad han heller ikke spekulere mere over det, da han var glad for at Evan var hjemme igen og han ville egentlig bare gerne tilbringe tiden med ham, da det var frygtelig lang tid siden at de sidst havde gjort det. For efter at Jacqueline var flyttet ind, var det som om Evan havde arbejdet mere, vel fordi han så ikke var alene? Det var ikke fordi han brød sig om den tanke, da manden stadig løb fra de aftaler de lagde, hvilket gjorde ham skuffet. Han vidste godt at arbejde var frygtelig vigtigt, derfor sagde han sjældent noget til det, men han ville også gerne lave ting med Evan i ny og næ, og det var vel ikke meget at forlange? Og nu hvor Jacqueline ikke var her, så havde han da slet ikke lyst til at være alene igen. Ansigtet vendte han op mod Evan, som han spurgte hvilket rum, hvor han faktisk blev tavs, for.. det vidste han jo ikke! Han kunne snart ikke huske hvilke de havde aftalt de sidst skulle gå i gang med, for de havde lavet pejsestuen og dagligstuen, men hvad skulle de så? ”Øhm.. hvad som helst af dem! Det vigtigste! Dem alle!” svarede han muntert, som han hoppede ned fra hans skød og greb ham omkring hånden, kun for at trække i ham, som tegn til at de skulle i gang, selvom.. han vidste ikke hvilket de skulle tage. Han vidste godt at de ikke kunne lave dem alle, men så kunne de vel tage det vigtigste? Det havde de jo gjort indtil nu, hvor de var startet med pejsestuen og så havde de taget dagligstuen, og mere vidste han snart ikke hvad var vigtigt, men Evan havde før nævnt spisestuen, hvor den vel også var vigtig? For så kunne de alle sidde sammen om det samme bord, selvom nu var de kun de to igen, så han vidste ikke om det var så vigtigt igen, da han normalt bare gik ned i køkkenet og satte sig, hvor der som regel stod mad klar og hvis ikke, så havde han lært at lave grød selv. Stolt var han af det, selvom det naturligvis var Evan der havde vist hvordan, hvor tingene også var nød til at stå på sin plads, for ellers fik han ikke noget. Nu var de dog også ved at få nogle tjenestefolk til huset, så hvis der var noget han var i tvivl om havde han fået besked på at sige det til dem, selvom han ikke rigtig brød sig om at snakke med de fremmede mennesker der var her på stedet, for det var bare.. underligt. Han var på ingen måder vant til luksus, da han kom fra gaden og ellers havde boet på børnehjem, desuden havde han ikke brug for andre, han ville bare gerne have Evan.

[Deleted]

Evan ønskede egentlig bare at informere Zachary om at de ville få besøg – selvom det nok ikke var helt besøg, men en kvinde som han holdt utrolig kær og som han håbede at hans kære dreng ville skabe et godt forhold til, så de kunne få det hele til at køre, for det var det som han jo faktisk ønskede sig i længden. I det store og hele, vidste han godt, at han havde svigtet den lille dreng på frygtelig mange måder, netop ved at arbejde så meget, og der havde han måske også taget lidt til sig, at Jacqueline havde været der, for han var løbet fra sine aftaler, og det vidste han jo trods alt også godt, selvom det ikke var noget som gjorde sagen meget bedre for ham af den grund. Han havde det jo faktisk skidt med det, selvom det måske ikke var til at se som sådan, så ønskede han jo at gøre det hele godt igen, og derfor regnede han faktisk med at have de kommende dage fri, også så Zachary ikke ville være alene, for det ønskede han jo trods alt heller ikke! Han smilede let for sig selv, som han kunne fornemme at knægten helt ændrede karakter, da han valgte at give efter og sige de skulle lave det næste rum, hvor han jo faktisk også gav knægten den fulde mulighed til at bestemme hvilket et som de skulle tage. Pejsestuen og dagligstuen var nok det eneste som de havde fået styr på til nu, men der havde jo også været meget at tage fat i og huset var jo trods alt også stort! Han lod knægten tage omkring hans hånd, hvor han alligevel slog ud i en latter. At se at der skulle så lidt til at gøre ham glad, var noget som uden tvivl også morede ham, men samtidig også gjorde ham glad, for han kunne godt lide den fornemmelse af at det han gjorde, faktisk var det rigtige. ”Det vigtigste? Og hvilket vil du mene var det vigtigste? Dit værelse har vi jo ordnet,” påpegede han morende. Børneværelserne havde uden tvivl været det vigtigste for ham, for det var jo trods alt der børnene skulle sove! ”Jeg synes vi skal tage spisestuen så. Så kan vi igen sidde ved bordet om aftenen,” afsluttede han endeligt og med en tænkende mine, som han bare lod knægten trække af sted med ham. Lige der havde han ikke noget imod at give bare lidt af den kontrol fra sig. Spisestuen var stort set halvfærdig, men der var endnu mange kasser som skulle pakkes ud og meget som skulle flyttes, for han ønskede jo også at det skulle være nemt for Zachary at komme rundt i huset på grund af det handicap som han nu havde. Det var ikke fordi at han ønskede at gøre svag eller noget lignende, men han forsøgte faktisk at tage hensyn til noget, som han selv ikke havde den største viden omkring. ”Det tror jeg vi gør. Så kan du bestemme næste rum,” tilføjede han med en munter stemme, som han selv fulgte knægten med sig ned til det store rum som de havde upeget som spisestuen. Bordet stod der, stolene op af væggene og det eneste som var kommet op, var faktisk lysekronen, så de havde lidt lys at arbejde under, hvilket passede ham fint!

[Deleted]

Zachary frygtede at han ville komme til at være alene nu hvor Jacqueline ikke var her. Naturligvis ville han langt hellere være her hos Evan end på gaden, men han havde aldrig brudt sig om at være alene og nu hvor hans bedste ven ikke længere var der, så havde han jo ikke rigtig nogen som han kunne lege med, for han vidste at Evan havde meget arbejde og at det var vigtigt, og naturligvis respekterede han det, men på det punkt stolede han heller ikke helt på Evan, for manden havde jo flere gange løbet fra sine aftaler, så selvom han sagde at han tog fri de kommende dage, så kunne han stadig frygte at noget ville dukke op, som ville være uundgåeligt og som så ville trække manden væk fra ham, eller også så ville han holde fri, men så ville han igen arbejde rigtig meget derefter og mest ville han jo bare gerne have Evan for sig selv, for det følte han skete frygtelig sjældent. Der var vel heller ikke noget forkert i at han ville tilbringe tiden med manden? Han var jo den eneste der sådan rigtig havde udvist ham interesse og han elskede manden, hvor han lidt anså ham for at være sin far, naturligvis vidste han godt at han ikke var det, men han opførte sig sådan og det betød rigtig meget for ham. Det var også derfor det gjorde ham ked af det og trist, når han så ikke kunne holde hvad han lovede, for han endte altid frygtelig skuffet, skønt han ikke viste det udadtil fordi han havde denne muntre facade. Det gjorde ham dog glad, at de skulle i gang med et af rummene, for så betød det at de endelig skulle lave noget sammen som de havde aftalt og det var noget han længe havde set frem til. Det var lige før at han hoppede på stedet, som de kom op at stå, hvor han ikke slap Evans store hånd på noget tidspunkt. At han så ville have at han skulle vælge, var noget som alligevel slog ham lidt ud, for.. han vidste jo ikke rigtig hvad der var vigtigst mere. Det havde værelserne været og derefter stuerne, men hvad kom så? Det havde han slet ikke styr på, da han jo var vant til gaden og intet andet. ”Øhm.. dem alle sammen!” endte han med at svare og med at stort smil på læberne, som han så op mod ham, hvor han var noget højere end ham selv, da han kun var en lille dreng endnu. Han nikkede ivrigt med hovedet, da han så selv foreslog at de skulle gå i gang med spisestuen, for det var vel vigtigt? Så de kunne sidde i en fin sal ved et stort bord! Ja, ja, ja, ja!”” svarede han ivrigt og begejstret, som han allerede begyndte at trække i Evans hånd og arm, som tegn til at de skulle videre, hvor han begyndte at gå selv, for at føre dem til spisestuen, som han jo allerede vidste hvor lå, for han vidste skam godt hvor alle rum i huset lå. ”Okay!” svarede han muntert. At de tog spisestuen nu og han så kunne vælge næste rum derefter, gjorde ham intet, selvom han sikkert stod i samme problem og ikke kunne vælge, men det måtte de tage som de kom. At bordet var oppe og den store lysekrone, som blev holdt oppe af rebet, var ikke noget som Zach som sådan kunne se, da han trods alt var blind, men for hvert skridt ham og Evan tog kunne han mærke hvor tingene stod, skønt lyset gjorde ingen forskel for ham, da alt var sort for hans vedkommende uanset hvad. ”Hvor begynder vi?” spurgte han, som Evan helst måtte begynde med at udvælge nogle kasser for det kunne han jo ikke.

[Deleted]

Evan ville slet ikke have at Zachary skulle føle sig ensom og alene, og nu hvor Jacqueline var væk, så kunne han skam godt forestille sig, at det var den følelse og fornemmelse som knægten måtte sidde med nu. Han havde skam sit arbejde at se til, men for de kommende dage, så ville han faktisk gerne lægge det en smule til side, og så give sig hen til knægten som han jo faktisk havde lovet ham, og så håbe og krydse fingrene for, at der ikke ville komme noget i vejen, som gjorde, at han var nødt til at prioritere anderledes, for det var slet ikke noget som han havde det mindste lyst til lige nu. Han sendte knægten et muntert smil, for det at se ham så munter, var uden tvivl den knægt som han kunne mindes, for han brød sig faktisk ikke om at se ham så nedenfor, også selvom det ikke var underligt i denne situation, nu hvor han jo faktisk havde mistet sin bedste ven, så det var uden tvivl en tanke som selv gjorde ham en kende trist. Jacqueline ville komme tilbage her og lege med ham, hvis han fik den kontakt op sammen med Sonic vel at mærke, for det var nok heller ikke noget som skulle vise sig som en nem opgave, men han ville gøre hvad han kunne. Han smilede let for sig selv, som han lod knægten trække ham med sig til spisestuen. Hvis der ikke skulle mere til før at gøre ham tilfreds og glad igen, så var det da uden tvivl noget af dette, som han skulle gøre mere ud af – ingen tvivl om det. ”Vi kan da ikke nå dem alle sammen!” sagde han med en munter stemme, som han roligt slap ham, da de kom ind i spisestuen. At kunne sætte sig ned og spise sammen, var uden tvivl noget som han ville se frem til, også fordi at det var noget som han manglede. Det eneste som var kommet op, var jo spisebordet og den store lysekrone. Han strøg knægten roligt over hovedet. ”Jeg finder en kasse frem til dig, så du kan sætte tingene på plads, ikke? Så finder vi stolene i depotet bagefter,” sagde han med en rolig og ikke mindst rolig stemme, for han vidste jo hvordan han ville have tingene, og han var skam heller ikke bange for at involvere knægten en smule, så han følte at han var en del af noget og en del af en familie, for det var jo også det som han gerne ville have. Han søgte hen til væggen, hvor alle kasserne stod, inden han tog en af de store kasser til sig, med de lette ting i, i form af pynt til hylder, reoler og lignende, samt billeder og nips til bordene. Det kunne godt være at han var en mand som ville have at tingene i orden og han ville have at det skulle se ordentlig ud! Han åbnede roligt kassen. ”Jeg sætter nogen hylder op og finder en stol som du kan stå på, min dreng.. Så skal vi to rigtigt hygge,” sagde han roligt og med et let smil. Lige nu ville han bare gerne se knægten lidt i godt humør igen.