The family grows bigger..

[Deleted]

Det var sent hen på aftenen, da Evan langt om længe måtte komme hjem til sit nye hjem i Appolyon. Det var ganske vidst langt fra hvor han havde været vant til at være, men det var faktisk også ganske rart at være tilbage i Dvasias igen. Jacqueline sov endnu i hans arme, hvilket var noget som han personligt gik ind og sørgede for, da han bestemt heller ikke ønskede den største panik på denne tid af aftenen, selvom han skam var klar over, at det nok ikke ville hjælpe ham i længden, men hver ting til sin tid! Også for ham! Forsigtigt fik han båret den lille pige op i sengen, vor han havde tilrettelagt det således at det allerede havde været klar, før han var taget af sted, så det var egentlig bare at få hende lagt i seng igen. Forsigtigt fik han hende lagt i sengen og sat tasken fra sig, slukket de stearinlys som brændte, for derefter at forlade hende igen, så hun kunne få lov til at sove igennem.
Turen gik derefter tilbage til pejsestuen, hvilket nok var det eneste som Evan havde fået pakket ud, da det var og blev et af hans yndlingsrum! Og det havde det været igennem temmelig mange år efterhånden, men det var nu bare sådan at det var. Hvad Zachary rendt rundt og lavede, vidste han ikke, også selvom han selvfølgelig håbede at knægten var ved at falde godt til rette med det hele, for han vidste, at det havde været noget af en frygtelig omvæltning i det hele, for han havde nok kun lige vænnet sig til det at være i Imandra, for så at blive flyttet igen, men han havde som sagt lovet at tage sig af ham, og derfor havde han også valgt at tage ham med. Et sted så følte han sig vel næsten som en far for knægten efterhånden? Som han trådte ind i pejsestuen, lod han ilden hurtigt blusse op og derved både oplyse og varme i hele rummet. Det var ved at være temmelig koldt udenfor, og han havde jo trods alt også lovet Zachary at han ikke ville være væk for alt for lang tid, og det havde vel heller ikke taget så lang tid? Den frakkelignende kappe fik han roligt af sine skuldre, hvor han kastede den over en stoleryg og endte med at gå hen, hvor han satte sig. Endnu en gang greb han efter sin whiskyflaske, som altid hvilede på køl, og det var noget som han fastholdt, og knægten kunne bare vove på at røre ved den! Han sukkede dæmpet, som han let lukkede øjnene. Ja, efterhånden burde han være lidt mere med knægten, for han havde jo både efterladt ham ved Zacharias og ladet ham være alene, og det var jo ikke lige hvad aftalen var gået ud på, men han havde endnu et sted at være, og han havde et værelse, han fik god mad, blev vasket og havde fin tøj på kroppen, og selv Evan måtte erkende, at han så drengen som sin søn efterhånden, og det var en tanke som han faktisk også godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han vendte blikket i retningen af de åbne dobbeltdøre, som førte ind til pejsestuen med en træt mine. Det hele skulle nok vise sig at blive umådelig interessant!

[Deleted]

Efter at Zachary var taget med Evan hjem, havde det ikke helt været som han havde forventet og fået fortalt. Ganske vidst var det et rart sted han havde boet i Imandra, hvor han også havde nydt det søde liv, der havde været noget bedre end livet på gaden og børnehjemmet! Dog havde der ikke været så meget træning, som han faktisk havde regnet med, for Evan havde faktisk ikke haft så meget tid til ham. Han havde dog mødt nye mennesker, som der både var Diane – en god og kærlig kvinde, som han faktisk havde nydt at rende rundt omkring, skønt hun havde været rimelig overrasket over at se ham, da han var kommet med Evan hjem første gang. Han havde også kort mødt en Athena, som han dog ikke havde set så frygtelig meget til igen, og hendes tvillingebror Zacharias, som han for en kort stund havde været hos, da de var flyttet og Evan skulle have noget nyt stablet op. Hvorfor de havde forladt Diane, havde han ikke spurgt ind til, eftersom han vidste at det ikke ragede ham, hvor han også havde kunnet mærke på Evan at det havde tynget ham en smule, så han havde ikke ønsket at gøre det værre med dumme spørgsmål, desuden så var han kun glad for at manden havde taget ham med sig, frem for at efterlade ham, for så havde han da nok følt sig lidt fortabt! På trods af at de ikke havde haft så meget tid sammen igen, så følte han sig stadig knyttet til manden, eftersom han altid havde spurgt interesseret ind til ham, når de ikke havde set hinanden i nogen dage. Manden havde også altid behandlet ham som havde han været hans søn og selvom han var glad for Evan, så så han ham stadig ikke som sin far, for han vidste godt at manden ikke var det, han var vel snarere som en god onkel, der tog sig af ham? Han var et sted også bange for at knytte sig helt på den måde, da han heller ikke ville lægge det pres på manden eller ende skuffet i anden ende, hvis det ikke gik. Han var dog glad for at de var flyttet, og nu hvor de var kommet til dæmonernes by, så havde Evan også taget ham med mere ud blandt hans artsfæller, hvilket var noget som altid havde gjort ham nysgerrig!
Evan havde sagt at han var søgt ud for en stund, hvilket Zach havde respekteret. Han selv havde underholdt sig selv, hvilket han efterhånden altid havde gjort, så det at være alene var ikke noget som han tog så tungt igen. Desuden så var det sjovt at udforske det nye hjem, eftersom alle rum ikke var blevet lavet endnu. Han havde netop lige taget et bad, hvor han rendt rundt i nogle pæne bukser. Efter han havde mødt Evan og var taget med ham, så havde han jo faktisk fået nyt tøj og det hele, hvilket han faktisk var glad for! Han behøvede heller ikke at rende rundt og være beskidt, skønt han godt kunne lide fornemmelsen af jordet, men han var trods alt også en jorddæmon. Han kom roligt løbende ned ad gangen, da han havde hørt at Evan var kommet hjem. På trods af at han var blind, så havde han intet problem med at komme hurtigt nok frem, hvor han løb ned ad trapperne og ind i pejsestuen, hvor han kunne mærke at Evan sad. ”Hey Evan!” svarede han muntert, hvor hans mørkebrune hår stadig var vådt, hvilket gjorde at han ikke rendte rundt med sin hat.

[Deleted]

Evan vidste skam godt, at han måske ikke havde levet helt op til det løfte som han havde skænket Zachary, da han havde valgt at tage ham med sig, for han havde bestemt heller ikke regnet med, at han skulle bøvle med alle de problemer som han nu havde haft! Han sukkede dæmpet, som han lod hånden glide mod hans tinding. Han baksede med en mindre hovedpine, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for ham, men lige nu var det vel egentlig kun.. trætheden? Træningen vidste han godt at Zachary efterlyste, selvom han ikke sagde det åbnet, så stod skuffelsen og forhåbningen så tydeligt i den unge drengs blik, og han vidste at det nok var på tide at gøre noget ved det, men nu hvor han også havde Jacqueline i hus, så var han nødt til at gøre et eller andet ved det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet.
Evan havde kun kort informeret Zachary om at han var nødt til at søge ud en tur. Hvad han skulle havde han ikke fortalt ham, da han et sted frygtede for knægtens reaktion, dersom han vidste at der ville komme et barn mere ind i deres lille familie. Diane så han ikke rigtigt mere, også selvom han selvfølgelig ønskede at bibeholde den kontakt med hende, men at fortsætte med at leve livet på en løgn, var slet ikke noget som han var i stand til. Han havde gjort det igennem frygtelig mange år nu, men han kunne altså ikke fortsætte det! Endnu en gang hævede han flasken med whisky til læberne, hvor han tog en ordentlig tår, hvilket hurtigt efterlod ham med den direkte brændende fornemmelse hele vejen ned igennem svælget. Han nød af det, også selvom det virkelig var en bitter eftersmag! Den lille drengestemme så munter som altid, fik ham kun svagt til at trække på smilebåndet. Han kaldte sig ganske vidst ikke ved titel som knægtens far, men han følte det sådan, og så lang tid at knægten stolede på ham og turde vise ham den tillid, så var han faktisk glad og tilfreds. Blikket gled roligt mod ham, som han stod i døren. At han selv havde taget turen i bad, gjorde ham bestemt ikke noget, for så slap han for at tvinge ham til det, for han skulle se ordentlig og anstændig ud! Det var vel næsten hvad man kunne kalde for et krav når man var under hans vinger? ”Jeg frygtede næsten, at du var hoppet i seng, Zachary,” begyndte han sagte, som han roligt satte sig op i sin kære lænestol. Den som ingen andre fik lov til at sætte sig i! Flasken satte han roligt fra sig, så han heller ikke skulle ligne en alkoholiker hele vejen igennem, selvom han vel et sted allerede var klar over, at han havde et mindre problem hvad alkohol angik? Det var hvad han kunne slappe af til, samt sin kære smøg, men fordi at der var børn i huset, så røg han faktisk kun udenfor i ren og skær respekt. ”Jeg kan se, at jeg slipper for at tvinge dig i bad i aften. Perfekt,” endte han med et træt smil. Han var faktisk ved at være godt træt efterhånden!

[Deleted]

Måske Zachary var endt skuffet mange gange, når han havde spurgt om de skulle træne og Evan så havde svaret med at han havde for travlt. Han havde aldrig sagt noget til det, men skuffelsen kunne han vel ikke skjule? Han havde dog også forståelse for at Evan var en travl mand, for han havde jo ikke kun hørt fra ham, men også fra Diane, at han var en travl forretningsmand, som havde meget at se til, hvor han også var træner her i Appolyon som de var flyttet til. Han kunne næsten savne Diane, for hun havde mange gange holdt ham med selskab, når Evan havde været ude, og nu hvor Evan søgte ud, så var han pludselig alene. Det var ikke fordi han havde noget imod det, for han var bare glad for at han var med Evan, og at han ikke var blevet efterladt, så det ville han jo også gerne vise! Han havde heller ikke noget problem med at underholde sig selv, for selvom han var blind, så var han ikke hæmmet, da han skam kunne mange ting! Han var også utrolig nysgerrig anlagt, så han kunne jo ikke benægte at han faktisk var søgt udenfor her til aften, dog ikke særlig langt væk, men han var vel egentlig gået lidt på opdagelse, for at finde ud af hvad der lå omkring, og det var også en frihed han ønskede, for han havde levet på gaden så det at søge ud alene var noget han var alene til, hvilket han måtte erkende at han også gerne ville have lov til at kunne gøre, da det var sådanne ting han havde brug for af og til.
Det glædede Zachary at Evan var kommet hjem, hvor han ikke havde spurgt om hvad manden skulle, for han holdt typisk sin nysgerrighed for sig selv, når det kom til Evans ærinder, som han ikke ønskede at blande sig i. Han lod hovedet søge let på sned, som manden sagde at han frygtede at han var hoppet i seng. Normalt ville manden jo gerne have at han gik tidligt i seng, selvom han til tider havde svært ved at sove, så mange gange fik han lov til at blive oppe. ”Jeg kunne ikke sove,” fortalte han sandfærdigt. Han hadede ikke direkte at tage et bad, da han faktisk var vanddæmon, så det var rart, men han kunne også godt lide at have lidt jord på kroppen, da det var sundt for jorddæmonen i ham! Derfor tog han typisk altid kun et bad uden sæbe – som han havde gjort denne aften. Han trak morende på smilebåndet til mandens ord, skønt han ikke svarede på det, da han godt vidste at han måske kunne være lidt besværlig af og til. Han søgte roligt hen til Evans lænestol, hvor han ikke var meget større end armlænet. ”Du er træt,” bemærkede han roligt. Selvom han var blind og kun var en lille dreng, så var han faktisk meget intelligent, hvor han også var god til at opfange følelser ved folk, netop fordi han brugte sine andre sanser, der også var forstærkede fordi han var blind. Han vendte ansigtet op mod ham. ”Har du snart tid til at træne igen?” spurgte han håbefuldt, skønt tonen var lav og forsigtig, for han ville jo heller ikke gå manden på nerverne, som han følte at han af og til gjorde. Hans tillid til manden var dog blevet noget større efter han havde boet hos ham i det som vel svarede til nogle måneder?

[Deleted]

Evan havde ikke været der for Zachary som han måske burde, men forhåbentlig ville det forandre sig med tiden, også nu hvor det hele så ud til at falde bare en anelse på plads i det nye manor, så var det selvfølgelig også noget som gjorde sit. Han følte ikke længere hovedpinen i den samme grad som tidligere, også selvom det heller ikke var noget som han havde blandet den unge knægt ind i, for han ønskede heller ikke ligefrem at han skulle bekymre sig, når det var hans eget job at tage sig af det. Han betragtede den rene knægt. Han nægtede at tro på at han havde vasket sig med sæbe, så det måtte de gøre i morgen. Han magtet ikke at gøre det lige i aften! Han trak vejret dybt. At knægten ikke kunne sove, forundrede ham nu heller ikke, for han var jo vant til at gøre som han ville, selvom han gerne ville have knægten ind i en ordentlig døgnrytme med en god og lang søvn! ”Har du forsøgt at sove?” spurgte han sigende, for direkte, så det nemlig ikke sådan ud! Han måtte da næsten lige være kommet ud af badet! Han rystede let på hovedet, som han vendte blikket kort og tænkende i retningen af pejsen igen, som knægten påpegede for ham at han var træt, for det vidste han godt. Athena var endnu ude i marken, og han selv havde valgt at tage turen hjem, for han havde en dreng at tage sig af, og han havde jo lovet at være der for ham, og det var jo ikke ligefrem et løfte som han havde levet op til, til nu, og det var noget som han ønskede at gøre anderledes nu! ”Det har bare været en lang aften, Zachary. Det er ikke noget som du skal tænke på,” forsikrede han ham, som han alligevel var kommet hen til lænestolen. Ikke at han sagde noget til det, for han kunne nu godt lide at knægten viste ham den tillid og faktisk åbnede sig op for ham, uden at gå i hans lommer, som han havde gjort for måneder siden, da de havde stået ansigt til ansigt på markedet i stedet for. Han trak svagt på smilebåndet, som han strøg knægten over hovedet. At han gerne ville træne, kunne han skam godt forstå, men de var nødt til at tage en ting af gangen, ellers gik det først for alvor galt, og han var en mand med frygtelig meget i hovedet! ”Jeg ved godt, at jeg har lovet dig at vi skulle træne, men der har været lidt mange ting for mig at tænke på, min dreng. Jeg lover dig, at vi inden længe skal kigge på det, så vi kan komme ordentlig i gang, okay?” endte han ganske sigende. Han kunne høre forhåbningerne i knægtens stemme, og selvfølgelig var det også noget som gjorde meget for hans vedkommende, for han ønskede jo ikke at skuffe ham, når det var noget som han jo faktisk havde lovet ham. Han trak vejret dybt. ”Jeg er nødt til at fortælle dig noget, angående min nyeste tur ud, Zachary,” tilføjede han sigende. Det at han havde valgt at tage den lille Jacqueline i hus, var jo også noget som vedkom knægten, da han jo trods alt var ankommet til stedet som den første.

[Deleted]

Zachary var blevet en del bedre til at åbne op, når det kom til Evan, hvor han også stolede på manden, for han havde ikke grund til andet. Manden havde været god mod ham, hvor han tog sig af ham, skønt han godt nok havde været en del fraværende, men han vidste at det var fordi manden havde meget at se til. Han var dog lidt forvirret over at de skulle flytte og det at han skulle møde nye mennesker konstant, eftersom han ikke just var vant til det. Det var måske spændende nok, men han måtte erkende at han egentlig bare gerne ville have Evan, da han ikke rigtig havde brug for nogen andre, og nu var det jo også kun de to alene og det havde han det helt fint med! Han håbede så bare at manden ville være her noget mere. Han måtte se lettere uskyldig ud, som han spurgte om han overhovedet havde forsøgt at sove, hvilket fik ham til at se ned. ”Måskeee,” trak han den ud, som et tydeligt tegn til at han ikke havde, for han havde jo faktisk ikke forsøgt at sove. Han var bare ikke træt og så kunne han altså ikke sove! Han vidste godt at Evan forsøgte at få ham ind under nogle faste rytmer, men han var vant til at passe sig selv og leve efter sine egne regler, så det var svært for ham at skulle leve under andres regler, hvor han også gerne ville have lidt af den frihed han altid havde haft. Hans mine måtte dog ændre sig, som Evan sagde at han ikke skulle tænke på det, skønt han vidste at det blot var noget han sagde for at han ikke skulle spørge ind til det, for han vidste at det ikke bare var ingenting. ”Okay så,” svarede han dæmpet, som han heller ikke gad diskutere det med manden, for det ville han jo ikke få det mindste ud af alligevel. At det også havde været en lang aften, var vel også forståeligt, for klokken var jo trods alt ved at være mange! Han trak på smilebåndet, som han strøg ham over hovedet, hvor han måtte se håbefuldt mod manden, skønt han var blind. At han så måtte afvise det og sige at det måtte blive en anden gang, var noget som fik ham til at slå blikket ned mod jorden, for det sagde han jo altid! ”Okay..” endte han dæmpet, hvor skuffelsen også var tydelig at spore i hans stemme. Det var ikke fordi han ville være ubehøvlet eller utaknemmelig, hvor han heller ikke ønskede at være en plage for manden, men han havde bare set så meget frem til at træne med ham og de havde kun gjort det ganske få gange! Og han nød altid at bruge tiden med Evan, for han havde jo allerede lært meget mere! At han så skulle fortælle ham noget, fik ham til at se nysgerrigt mod ham igen, for det var jo et tegn på tillid! Hans hoved søgte let på sned. ”Hvad er det?” spurgte han nysgerrigt, som han ikke fjernede ansigtet fra manden på noget tidspunkt. Nu var han da først gjort nysgerrig! Han vidste så ikke om det var en god eller en dårlig ting, hvor han heller ikke kunne høre det på mandens tone, så det efterlod ham kun med spænding i kroppen.

[Deleted]

I det store og hele, så var Evan virkelig glad for at Zachary havde valgt at åbne sig op for ham, og det var vel også nemmere nu hvor de kun var to? Ja, de var jo så blevet tre her til aften, og det var noget som han selvfølgelig også ønskede at knægten skulle vide, for han kunne jo ikke holde det skjult for ham, for i morgen ville de jo være tre til morgenbordet. Han betragtede ham sigende og med en yderst sigende mine, for det var tydeligt at knægten slet ikke havde forsøgt at sove! Selvom han selvfølgelig forstod hvorfor, da knægten havde været vant til at være alene om det hele, men nu var de flere, og han ønskede at knægten skulle have lov til at leve livet som et barn så lang tid at det nu endelig måtte forekomme, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Med andre ord, så har du slet ikke forsøgt endnu,” endte han sigende. Selvfølgelig kunne han ikke bare gå hen og tvinge ham til det ene og det andet, for deres relation var slet ikke så god endnu, selvom han selvfølgelig håbede på at det ville blive bedre, og at de faktisk ville kunne kalde sig for en familie.. Selvom han ganske vidst ikke havde regnet med at han skulle tage børn til sig i denne forstand, og specielt ikke efter at han havde mistet sine egne for frygtelig mange år siden efterhånden. Det havde han nok heler ikke ligefrem nævnt for meget af for Zachary, for det var hans personlige problemer, og efter tabet af Jared, så skete der forbandet meget, for han havde sit at skulle slås med.
Zachary blev skuffet over endnu en afvisning, hvilket alligevel ikke var noget som Evan kunne tage til sig lige nu. Lige nu var de nødt til at få Jacqueline indlogeret ordentligt, og så kunne de jo tage sig af træningen derefter, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han betragtede ham sigende, som han rettede sig op, inden han forsigtigt tog omkring drengen og fik ham op på sit lår i stedet for. Han ønskede jo at det skulle gøres ordentligt og ikke bare for at videre give en besked, for det var slet ikke noget som nogen af dem ville få det mindste ud af i den anden ende, og det vidste han selv udmærket godt. ”Du skal høre godt efter, Zachary.. Det er yderst vigtigt,” begyndte han ganske sigende. Selv i marken var han jo kommet til skade, og selv det var noget som han endnu kunne mærke i sin skulder, selvom han nu heller ikke sagde noget til det. Han ville jo heller ikke gøre knægten mere bekymret end det som skulle vise sig at blive en nødvendighed. ”Jeg tog til Manjarno for at møde en kendt procianer som havde en opgave til mig.. Jeg skal tage mig af den pige, som de har fundet på deres herregård, og hende har jeg hentet. Hun ligger og sover i sin seng på værelset ved siden af dit. Jeg ønsker du skal hjælpe mig med at passe på hende,” begyndte han roligt. Ikke bare for at tøsen skulle være der, men også give knægten et ansvar, så han ikke bare følte sig tilsidesat, som man normalt gjorde på et børnehjem, for det var bestemt heller ikke hensigten med dette!

[Deleted]

Zachary havde ganske vidst ikke forsøgt at sove, men gjorde det også noget? Han var ikke helt så træt! Selvom han var begyndt at blive en anelse efter at han var kommet ud af badet, for det havde alligevel gjort ham en anelse døsig, desuden så var det også ved at blive sent, så han vidste godt at han snart skulle i seng, hvilket han som sådan heller ikke havde noget imod, for nu havde han trukket den lidt længere. ”Men er ikke træt!” endte han stædigt, skønt han alligevel ikke kunne holde et gab tilbage, hvilket var noget som faktisk måtte irritere ham, for det vidste jo kun Evan at han var begyndt at blive det! ”Og ville ikke sove før du var her..” indskød han hurtigt i en dæmpet og trist tone, hvor han slog blikket ned – et sted spillede han kun på sin barnlighed, for så kunne det være Evan så igennem det denne ene gang. Han vidste at han ikke ville kunne trække den helt ud, hvor han også godt vidste at Evan forsøgte at få ham ind under nogle fast rytmer og det havde han som sådan ikke noget imod.
At Evan ville udskyde deres træning, var noget som faktisk måtte gøre Zach trist, for han havde jo faktisk set frem til det! Desuden så sagde manden jo altid at de ville tage det en anden dag, men det var som om den dag aldrig kom, og det gjorde ham faktisk meget trist! Han elskede at træne med Evan også fordi han havde lært så meget af ham! Han var allerede blevet meget bedre med sine dæmoniske evner! Og det ville han jo også gerne vise Evan, for han havde faktisk trænet selv og lært sig selv en masse på egen hånd! Zach så mod Evan, som han løftede ham op i sin favn, for at sætte ham på skødet af ham, hvilket han ikke havde noget imod – han vidste at det var fordi han havde noget han skulle fortælle ham, hvor han også var blevet gjort nysgerrig! Han var dog lidt usikker på hvad det var, hvor han også derfor valgte at lytte ordentlig efter, da han bad ham om det. Nyheden var dog noget som kom bag på ham, hvilket man også tydeligt kunne se på hans ansigtsudtryk. Ville det sige at de blev flere børn? ”Kommer der så flere end hende?” ville han vide, hvor hans mine også var blevet alvorlig. Hvis Evans sted begyndte at blive som et børnehjem, hvor de blev mange børn, så ville han ikke være her! Han ville have manden for sig selv! Han blev dog alligevel nysgerrig, da han sagde at hun lå oppe på værelset. ”Hvor gammel er hun? Og hvad hedder hun?” spurgte han nysgerrigt, hvor hans hoved søgte let på sned, for han var naturlig nysgerrig og hvis hun allerede lå her så var der vel ikke noget andet at gøre? Så længe det bare ikke blev som ved et børnehjem for det gad han ikke! Og hvis han skulle hjælpe med at passe på tøsen, så ville han også gerne hjælpe Evan og vise at han var stor!

[Deleted]

Knægten havde slet ikke forsøgt at sove. Efterhånden, så kendte Evan ham så godt, også selvom han vidste, at det ikke hjalp ham at tvinge knægten til det ene eller andet, men at det nok skulle komme stille og roligt – han håbede da om ikke andet, for det andet var slet ikke godt for ham! Han var stadig en lille dreng i hans øjne, og han skulle have lov til at sove igennem, komme ind i en ordentlig døgnrytme, så han ikke endte med at blive ligesom ham selv! At knægten måtte gabe, fik ham let til at trække på smilebåndet, for det morede ham faktisk lidt! Han rystede let på hovedet. ”Jeg tror skam også du snart skal i seng, Zachary. Det begynder at blive sent nu,” endte han ganske sigende, som han roligt betragtede sig af ham, for det var jo ikke ligefrem en løgn som sådan. Han trak vejret dybt, hvor smilet kun måtte brede sig ved hans sidste ord. Han havde ventet på ham? Selvfølgelig var det en tanke som gjorde ham glad, det var jo slet ikke det, for det var noget som faktisk betød utrolig meget for ham. ”Betyder det, at jeg må putte dig i aften, eller vil du selv?” endte han sigende, som han let lod hovedet søge på sned.
Evan tog roligt Zachary op i sit skød. Hvad angik Jacqueline, så måtte det falde på plads, før de kunne trække den længere og begynde at træne igen, selvom han selvfølgelig gerne ville se hvad knægten kunne nu! Det var tydeligt for ham at han ikke bifaldt tanken om det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Der kommer ikke flere end hende,” forsikrede han roligt. Hans ord kunne man skam godt stole på, hvilket også var noget af det som han var gået temmelig meget op i for at skulle vise knægten, da han værdsatte ærlighed, og selvfølgelig var det noget som han ønskede at vise ham selv! Han smilede let. Han havde bevidst valgt at appellere til knægtens trang til at vise hvad han kunne, og derfor kunne han vel også hjælpe ham lidt med lille Jacqueline? ”Hun hedder Jacqueline og.. jeg vil skyde på at hun mentalt ligger på et 5 års stadie,” endte han en anelse tænkende. Med andre ord, så var hun mindre end Zachary, så han var og blev stadig hans store dreng! Han vendte blikket ganske sigende mod ham igen, som han let strøg ham over hovedet og over håret. Han holdt af knægten, og selvfølgelig ønskede han ikke at dette skulle fungere som et børnehjem! Der kom ikke flere børn her i hvert fald, det var noget som han godt kunne garantere ham for! ”Hvis du vil hjælpe mig med hende, selvfølgelig. Hun er nok lidt bange og forvirret, når hun vågner i morgen,” forklarede han ganske sandfærdigt, da han bestemt heller ikke ønskede at lyve for knægten. Han vidste ikke hvad Jacqueline var i stand til, men nu hvor Zachary ikke kunne se, så måtte han jo selv tage sig sine foranstaltninger! Han ønskede slet ikke at det skulle gå galt på nogen måde! For nogle af dem!

[Deleted]

Zachary var kun ved at blive lidt træt, selvom det også var ved at blive rimelig sent. Han brød sig bare ikke om at sove, hvis der ikke var nogen hjemme, for på gaden kunne man altid finde et gemmested, her kunne folk jo faktisk godt bryde ind og den tanke kunne han ikke rigtig lide, og selvom han måske var vant til at være alene, så havde han aldrig brudt sig om det. Derfor ville han også helst gerne have at Evan var der, særligt nu hvor det faktisk kun var de to. Han trak skævt på smilebåndet til Evans ord og nikkede ganske let. ”Okay,” svarede han roligt, som han gerne snart ville i seng. Han gned sig let i sit ene øje med sin håndryg, hvor smilet ikke falmede det mindste, for han var faktisk glad for at Evan var hjemme igen, så kunne han godt gå op og sove godt og trygt, uden at skulle være bange for at huset skulle blive invaderet af fremmede. Han havde også været lidt mere tryg i Manjarno, fordi han havde kendt Ityrial som sin egen buskelomme, både i Imandra og her i Dvasias, kendte han ikke nogen steder, andet end få hvor Evan havde vist ham, så han var stadig ikke helt tryg i sine omgivelser, selvom det at Evan var der var noget som gjorde det meget bedre! ”Du må godt!” svarede han muntert til at Evan godt måtte putte ham i aften. Til at starte med havde han ikke ladet manden gøre det, men det var tydeligt at Evan faktisk godt kunne lide det og han kunne jo et sted godt lide at blive værnet om, da det beviste at han var elsket og det var en bekræftelse som var rar!
At der var flere børn der skulle ind i familien, var ikke noget som Zach var særlig henryk over, da han næsten frygtede for at det kunne blive et børnehjem og så havde han jo faktisk nydt at være det eneste barn, for tænk hvis tøsen tog al opmærksomhed fra Evan og så ville han slet ikke få noget? Det gad han altså heller ikke! At der ikke kom flere end hende, var dog noget som han godt kunne stille sig tilfreds med, da han ikke ønskede at blive en i mængden! ”Okay,” svarede han roligt, hvor han lyttede nysgerrigt efter som manden fortalte om pigen der var kommet. ”Jacqueline? Årh! Så er hun næsten lige så gammel som mig!” svarede han muntert, som han selv var omkring de 6-7 år i mentalitet. Det kunne vel også gå hen og blive godt? At pigen godt kunne være nervøs og bange til at starte med, forstod han såmænd godt, da han selv kendte til det at komme et nyt sted hen og han havde jo også været nervøs og en anelse bange til at starte med, da han var taget med Evan, men det skulle de nok hurtigt få lavet om på! At Evan gerne ville have ham med til at passe på tøsen, var alligevel noget som måtte gøre ham stolt, for han ønskede ikke at svigte Evan! ”Det vil jeg gerne!” endte han bestemt, hvor smilet ikke var til at tage fejl af.

[Deleted]

Evan forlangte ganske vidst meget af lille Zachary, men knægten var jo trods alt vant til at være alene, så den lille tur som han havde haft ude, var jo kun gjort ganske kort, for han ønskede jo heller ikke at rive Zacharias ud af bordellet for at sidde her for en halvtime maks, og så tage hjem igen, når han vidste at knægten godt kunne klare sig selv for den korte tid. Desuden ønskede han at anerkende ham for det som han kunne, også fordi at han var langt mere enerådig end det som så mange andre var på hans alder. At han så gerne måtte putte ham i aften, var slet ikke noget som han havde noget imod! Det var faktisk kun en tanke som gjorde ham glad. ”Det lyder super godt min dreng. Så skal vi nok snart få dig op i seng. Det er ved at være meget sent,” endte han ganske sigende, som han betragtede ham alligevel med en ganske alvorlig og sigende mine, for han ville bestemt heller ikke skjule det for ham, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Knægten skulle ind i en normal døgnrytme, og det var og blev hans endelige mål hvad dette angik! Nu var han jo trods alt også hjemme, så nu kunne knægten også sove godt og trygt, for nu var han der jo trods alt også til at passe på ham.
Evan ønskede ikke at Zachary skulle sætte sig mod ham og hans beslutning hvad Jacqueline angik, så han ønskede vel også at dele ansvaret lidt med ham? Også så han ikke skulle glemmes, for han vidste allerede nu at Jacqueline kom til at trække tænder ud hvad hans opmærksomhed angik, og specielt efter hvad Jacques havde fortalt ham! Han strøg knægten roligt over håret, hvor han let nikkede. ”Det er hun nemlig, så hun er nok lidt bange når hun vågner i morgen. Hvis du vil, så må du gerne vise hende lidt rundt her.. Jeg formoder at du efterhånden har fundet dig godt til rette?” spurgte han med et let smil på læben. Måske at det ikke var helt retfærdigt at sætte det op på den måde, men han var jo trods alt nødt til at få knægten med sig på en eller anden måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han gerne ville hjælpe, var selvfølgelig noget som gjorde ham selv frygtelig glad, det var der ingen tvivl om overhovedet! ”Det er jeg virkelig glad for, min dreng..” endte han sagte, som han sendte ham et stille smil, selvom han vidste at knægten ikke var i stand til at se det, så var det ikke noget som han sagde noget til som sådan i den anden ende. Han trak vejret dybt, som han svagt bed tænderne sammen. Smerten i skulderen meldte sig i tide og utide, også fordi at det var noget som var sket for nylig. ”Skal vi få dig i seng så? Så lover jeg at vi tager en omgang med træning i morgen,” endte han med et stille smil på læben. Han kunne vel godt tillade sig at være lidt sammen med knægten og give ham noget træning?

[Deleted]

Nu hvor Evan var der, så kunne Zachary godt slappe lidt af, hvor han gerne ville tilbringe tiden sammen med manden! Han vidste dog at det måtte blive i morgen, eftersom det var sent, hvor han faktisk også gerne snart ville i seng alligevel, for han var faktisk ved at være godt træt efterhånden, men det var jo også ved at blive rimelig sent. Han kunne godt høre at det glædede Evan at han måtte putte ham og derfor gjorde det også Zachary glad, for han kunne faktisk godt lide at manden var omsorgsfuld overfor ham, for det bekræftede at han kunne lide ham og at han ikke var helt alene, for han var jo vant til at klare sig selv og at folk holdt sig væk fra ham, men det gjorde Evan ikke. ”Okay..” svarede han imens han gabte højt, inden hans læber spillede ud i et muntert og dog alligevel træt smil. Det ville gøre godt med lidt søvn og han vidste godt at manden gerne ville have ham ind i en fast rytme, hvilket han respekterede, men mange gange kunne han altså ikke sove så tidligt, som manden ville have ham til! Evan havde dog altid været god til at respektere hans behov og ønsker, hvilket også var noget af det som han faktisk godt kunne lide ved ham, for det var jo slet ikke som på børnehjemmet! Det her var meget bedre!
Zach var måske ikke helt så meget for at der var en ny under taget, da han faktisk ikke ønskede at skulle dele Evans opmærksomhed, men hvis han skulle tage sig af tøsen og hjælpe hende med at falde til rette, så gik det vel også nok? Han ville jo også gerne hjælpe Evan, for han vidste at manden tit var træt, hvilket han tydeligt kunne mærke på ham, så hvis han kunne hjælpe ham og lette hans byrde, så ville han gerne det! Han var jo en stor dreng! ”Det vil jeg gerne!” svarede han muntert, inden han måtte grine ganske morende, „men vi ha’ mere ind i de andre rum snart!” Her var jo faktisk rimelig rodet og tomt, fordi de næsten kun lige var flyttet ind, hvor pejsestuen og deres værelser egentlig var det eneste som var blevet lavet helt færdigt, og den tanke morede ham lidt. Men det var faktisk sjovt at lege rundt i de andre rum, for man kunne gemme sig mange steder! At komme i seng gjorde ham intet, selvom det som fik hans lille drengede ansigt til at lyse op, var det at manden ville træne med ham i morgen, for det havde han jo faktisk savnet! ”Ja! Det vil jeg rigtig gerne!” svarede han muntert, som han næsten måtte sidde og hoppe på Evans skød af bare spænding! Han endte roligt med at hoppe ned på gulvet, som han var villig til at gå op i seng, hvor han faktisk kun ventede på Evan, for han havde jo sagt at manden godt måtte putte ham, for det havde han faktisk ikke noget imod denne aften, da det også gav ham en form for tryghed, som han godt kunne lide i dette nye og ukendte sted, hvor han stadig ikke var så meget for at være hjemme helt alene.

[Deleted]

Det var ved at blive sent, så selvfølgelig ønskede Evan at få knægten i seng efterhånden! Han vidste godt, at han ikke fik noget ud af at tvinge ham, men at det skulle komme stille og roligt, for så kunne det være at knægten ville lægge mere øre til ham i fremtiden? Det var bestemt heller ikke meningen at det skulle styres som et børnehjem med struktur, struktur, struktur, for det var slet ikke noget som gjorde det meget bedre, for det var noget som kunne diskuteres, og derfor også noget som skulle gøres ordentligt allerede fra start! Han sendte knægten et overbærende smil, hvor det også var tydeligt, at han virkelig måtte være træt efterhånden. ”Du er jo også træt, Zachary,” endte han ganske sigende. Nu hvor han var hjemme, så var det vel også nemmere for knægten at lægge sig til at sove? Og selvfølgelig var det en tanke som gjorde ham selv glad, for det var noget som kun indikerede for ham, at knægten faktisk nærede ham en tillid som han faktisk godt kunne lide, også fordi at det var noget som han havde brug for i den anden ende, hvis de skulle få det hele til at køre optimalt, hvilket var noget som han satte som en yderst vigtig forudsætning for dette!
Evan ønskede ikke at føre dette frem som et børnehjem, så han kunne snildt forsikre knægten om at der ikke kom flere børn ind i billedet. I alle fald ikke udefra. Skulle der komme andre, så var det hans egne, hvis han skulle få Athena med til det som han gerne ville, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han sendte ham et let smil, også selvom han vidste, at det slet ikke kunne se det. Hans ord fik ham let til at grine. Det var et stort hus når de kun var to, så selvfølgelig skulle de nok få det hele på plads før eller siden! ”Så sandt. Jeg går ud fra, at du min store dreng, vil hjælpe mig med dagligstuen i morgen?” spurgte han sigende. De kunne tage et rum ad gangen, så det ikke ville blive så slemt eller hårdt for den sags skyld, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han kunne lokkes lidt med træning, var selvfølgelig en tanke som selv måtte gøre ham glad, for det skulle vel egentlig bare mangle efterhånden? Knægten stod jo model til temmelig meget som det måtte være nu, og det var nu bare sådan at det var. Han rejste sig roligt i takt med at knægten selv var hoppet ned af hans skød, hvor smilet bredte sig træt på hans læber. Selv han var ved at være træt efterhånden, men han skulle have knægten i seng, samtidig med at han måtte sikre huset, inden han selv kunne gå i seng, for han måtte sikre sig, at ingen var her eller kom ind, for det ønskede han slet ikke! ”Det tænkte jeg nok.. Du vækker mig bare i morgen, ikke?” endte han sigende – med andre ord, så fik han lov til at komme ind på hans soveværelse. Hånden gled roligt mod hans skulder, som han ville føre ham ud af pejsestuen og op mod hans værelse. ”Lad os få dig i seng,” endte han ganske stilfærdigt.

[Deleted]

Det var måske en underlig tanke at der var kommet endnu et barn ind i deres lille familie, men Zachary ville gerne gøre Evan stolt, så hvis manden ønskede at han skulle tage sig af den lille pige, der næsten var på hans alder, så ville han naturligvis gerne hjælpe til, for det manglede vel bare? Han selv kunne jo godt bruge lidt selskab, særligt når Evan ikke var der, for ellers så var han jo helt alene og så var huset altså pludselig utrolig stort! Han sendte Evan et muntert smil, inden han nikkede ganske roligt. ”Nu er jeg ved at blive det,” erkendte han roligt, da han jo faktisk var ved at være godt træt efterhånden, men han havde vel bare været for nervøs til at kunne ligge sig til at sove tidligere? Og nu hvor Evan var her igen, så følte han igen en tryghed, han ikke havde følt længe og det gjorde også at han bedre kunne give sig hen til trætheden og søvnen, som efterhånden var tiltrængt for den lille dreng. At høre Evan grine, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, for det var rart at der ikke kun altid var alvor, men at de også kunne more sig lidt, da det altid havde været noget som Zach havde nydt meget af. Han endte dog endnu engang med at lyse helt op, for han ville gerne hjælpe med at sætte huset i stand! Han følte sig næsten også helt stolt over at blive kaldt for hans store dreng, for så blev han ikke behandlet som et lille uvidende barn, for dum var han altså ikke! Han var faktisk utrolig kløgtig og intelligent i forhold til mange på hans alder, hvor han også var utrolig enerådig, på grund af at han havde levet på gaden og så var der mange andre der blev født i et trygt hjem eller tilmed med en sølvske i munden. ”Jeg vil rigtig gerne hjælpe! Så vi får flere ting i huset!” svarede han muntert, hvor han endnu engang måtte blive helt ivrig, for det ville han rigtig gerne! Både træning og gøre huset i stand i morgen? Det blev jo kun bedre og bedre! Han vendte ansigtet op mod Evan igen, som han hoppede ned fra mandens skød, så de kunne komme op i seng. Han smilede muntert til hans ord og nikkede roligt. ”Hvis jeg vågner først!” svarede han muntert, som han roligt gik med Evan ud af pejsestuen og op ad den store trappe, hvor han godt kunne lide den store hånd mod sin skulder, for det var jo også et tegn på omsorg? Han stolede på Evan, langt mere end hvad han havde gjort til at starte med, men han havde vel heller ikke rigtig grund til andet? Som de kom op ad gangen gik han roligt ned ad gangen til venstre. Skønt han var blind, kunne han sagtens se, hvor han også havde udforsket huset utrolig meget, så han vidste godt hvor hans eget værelse måtte ligge. Han vendte endnu engang blikket op mod Evan, hvor han kort vædede sine læber. ”Hvor sover Jacqueline?” spurgte han nysgerrigt. Det var underligt at en anden sov i huset, da han var vant til at det kun var de to, men det ville han vel også vænne sig til med tiden?

[Deleted]

Zachary tog det faktisk temmelig pænt, og selvfølgelig var det noget som lettede Evan, for han burde måske have snakket med ham om det, da han jo faktisk havde været her først, men det havde været en hastesag, og derfor havde der ikke været tid til det. Såfremt at han kunne se på knægten som sin store dreng, så var det vel heller ikke helt forkert? Han blev set, hørt og ikke mindst accepteret, og det var selvfølgelig noget som også gjorde sit for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han nikkede sigende. Han var blevet træt, men han kunne faktisk godt tænke sig til, at det måske var fordi at han var hjemme? Huset var stadig fremmed for den lille knægt, såvel som alt omkring dem, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for dem begge to. Han ønskede at passe på ham, og det var også noget som han ønskede at vise ham på den måde som han kunne; næsten som havde han stået som knægtens far vel? At han gerne ville hjælpe, var bestemt ikke noget som han havde noget imod, for han vidste at knægten var intelligent, og selvfølgelig skulle han udfordres uden at det blev for stort, men han ville heller ikke holde igen, så det skulle blive kedeligt, for det var slet ikke noget som han fik noget ud af i den anden ende. Han kuklo ganske let. ”Det glæder mig, min dreng.. Vi får vidst meget at se til i morgen,” endte han morende, som han førte knægten med sig ud af pejsestuen. Det var nok på tide, at han stod lidt ved de løfter so han havde skænket ham, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte blikket mod hans skikkelse igen, som de kom ned af gangen. Knægten vidste tydeligt allerede hvor hans værelse måtte være, og det var noget som egentlig passede ham selv fint. Han vidste at han måske gik under beskrivelsen af blind, men han vidste at knægten havde andre måder at klare sig på, og selvfølgelig var det noget som betød meget for ham. ”Er det en konkurrence nu? Så kommer du til at tabe,” endte han let og med et morende smil på læben. Han strøg ham roligt over håret, som han roligt førte ham ned til hans værelse, som selv lå ved siden af hans. De lå jo faktisk alle sammen lige op af hinanden, hvilket var noget som han havde valgt bevidst – det var korridoren for dem som boede her fast, og det var en tydelig markering også for dem som skulle komme udefra. ”Hun sover lige ved siden af dig, Zacharias.. Så hvis du hører hende råbe og skrige, når hun vågner, så henter du mig bare.. Jeg ved ikke hvordan hun reagere ved at vågne på et fremmed sted,” forklarede han ganske ærligt, som han let lod hovedet søge på sned. Han ville samtidig gøre det tydeligt, at han faktisk satte Zachary højt i dette billede, så han ikke skulle føle sig glemt, for allerede nu personligt, så vidste han godt, at Jacqueline ville blive lidt af en udfordring, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han strøg ham roligt over håret, og åbnede døren ind til hans værelse.