Like the fire, burning desire

[scorpius]

Man kunne tydeligt mærke forskel på temperaturen når man tog til de forskellige lande. I Peula – det tropiske land, var det mere eller mindre altid varmt, selv om natten, de så ikke sne som de gjorde i de andre lande, eftersom det slet ikke kunne blive så koldt her i til lands, derfor var det også imponerende at tage til de andre lande i vintertiden. Denne dag i Peula, var det ganske varmt. Solen badede ned på Jordens omgivelser, lod sine hede stråler ramme alt og alle og opvarme det hele. Det var perfekt vejr til en dukkert! Noget som Scorpius i den grad nød af! Det var ikke altid at han var sammen med Sanira, når de begge var hjemme, for.. når alt kom til alt havde de jo faktisk hvert deres liv på trods de boede under samme tag. Det flotte palæ, var noget som Scorpius var utrolig glad for at kunne kalde for sit hjem, selvom han desværre ikke var den bedste til at leve op til familiens traditioner og ære som alle andre var. Men han gjorde et forsøg og det var vel også det nødvendigste? Kunne han, undgik han Giovanni, da han vidste at hans onkel ikke var så meget for ham, specielt ikke efter de to gange han faktisk havde vanæret familienavnet. Var det ikke for hans mor, så var han nok blevet forvist fra stedet med det samme! Noget som han virkelig satte enorm pris på!
Scorpius sprang ud fra stenkanten til søen, hvor han brød den blanke overflade og søgte ned i det klare ferskenvand, som søen bestod af. Den var enorm, og der var plads til at man kunne svømme utroligt langt, længere ude var der fisk, hvilket til tider var sjovt at svømme ned til, selvom at det ikke skete tit for Scorpius’ vedkommende, for han var trods alt ilddæmon og havde det ikke specielt godt med vand, ikke for længere tid og da slet ikke for dybt nede! Men en varm sommerdag som denne, så kunne han sagtens nyde en kold dukkert, selvom han ikke kunne få det for varmt eftersom han var ilddæmon, og han nød derfor af solens varme stråler der måtte varme hans perfekte muskuløse krop, der glitrede ganske let af vandet der lå over hans krop som var det perler. Han strøg kort en hånd igennem det korte sorte hår, imens han lod de mørkebrune lettere glødende øjne søge kort rundt. Indtil videre var han den eneste, hvor han faktisk ikke kunne forstå hvor hans søskende eller fætre og kusiner blev af, for hvem ville ikke nyde dette vejr? Han dykkede kort ned under igen, så man kort kunne få et glimt af hans sorte badebukser og ellers hans ben, inden han dykkede ned i vandet igen. Det var dejlig roligt under vandet, så fredeligt og stille, noget som Scorpius virkelig nød af! Han svømmede roligt hen til badebroen, som han trak sig op at sidde, inden han gik op til skuret, for at hente sig en badestol til vandet, som han kunne flyde rundt i, de var ganske moderne i Peula, foruden de var fandens dyre, men.. penge var jo intet problem for denne familie, for de var trods alt Salvorique-slægten, den rigeste familie i hele landet! Han småløb ned til stenkanten til søen igen, eftersom badestolen kun var lavet af plastik, næsten som en madras, foruden den var formet som en liggestol. Han lagde sig roligt ned i den, med hænderne i nakken, hvor han ellers blot flød rundt i vandet tæt ved kanten, imens han absorberede solens varme stråler der gav ham styrke.

[Deleted]

At efteråret havde lagt sig over de andre lande, var slet ikke noget som Sanira lod sig mærke synderlig meget af. Hun nød godt af solen som herskede over Peula. Man kunne jo næsten sige at her var varmt året rundt, hvilket var noget som hun i den grad nød godt af! Med hendes jorddæmon, så slappede hun faktisk af i varmen og det gjorde hun i den grad også for øjeblikket. Selvom hun havde sit med Scorpius, men de havde i den grad også hver deres liv, hvilket også var noget af det som vejede op for frygtelig meget, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket. Vinden var der ikke det mindste spor af lige for øjeblikket, hvilket selvfølgelig også var noget som gjorde det langt varmere at færdes nogen steder. Giovanni var på arbejde og hendes mor havde sit stress med hendes småsøskende, også selvom hun følte at hun havde gjort sin del af arbejdet, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Scorpius havde hun ikke set meget til igennem det sidste tid og et sted måtte hun jo erkende at hun savnede ham, men hendes far måtte ikke få noget som helst som mindede om en mistanke, for så vidste hun udmærket godt hvad der skete og hendes far skulle under ingen omstændigheder rode rundt i hendes sind for at finde svar!
Det var bestemt heller ikke fordi at Sanira ønskede at være indenfor når vejret var som det var! Hun var et udemenneske og hun nød i den grad også at være ude, uanset hvad vejr det måtte være! Den knasende og varme sol som herskede højt oppe på himlen, var selvfølgelig også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, men som jorddæmon, så var det noget som hun faktisk godt kunne lide. Det gjorde det faktisk nemt for hende at beholde den let brune farve som hun havde, udelukkende fordi at det var noget som faktisk faldt hende naturligt. Hun havde en sort bikinitop på og det samme med et par bikinitrusser, da det jo heller ikke var fordi at hun skulle eller have nogen som helst grund til at skulle skjule sig hvis det ellers skulle vise sig at være nødvendigt som sådan. Lige så med et sort badehåndklæde over armen kom hun roligt vadende oppe fra den store hovedbygning og ned mod søen som de havde i haven. Et sted så nød hun selvfølgelig af alle privilegierne som det førte med sig at være en Salvorique, selvom det virkelig kunne være belastende i længden! Hvilket der faktisk var frygtelig mange grunde til i sig selv. Hun gjorde det ganske enkelt ikke med vilje, men hun prøvede virkelig at ære familien så godt som det nu var hende menneskelig muligt, også bare med det faktisk at hun havde sit med Scorpius, så vidste hun også at hun virkelig vanærede familien som aldrig nogensinde før, selvom det nu heller ikke var noget som hjalp hende. Så længe at Giovanni ikke vidste noget, så var det fint. Hun nåede roligt søen, foldede roligt håndklædet ud og lagde sig på maven på det og med blikket vendt mod vandet og med et skævt og kort smil på læben. I sig selv, så var det heller ikke noget som hun var vant til. Hun havde set Scorpius fra vinduet ganske kort før hun var gået herned, men.. hvor var han henne nu?

[scorpius]

Solen og dens varme var noget som Scorpius virkelig nød noget så frygteligt! Vandet var måske hans svaghed, men den kølighed som det havde mod hans krop, var noget som faktisk var behageligt. Han følte sig næsten helt normalt, selvom han hverken kunne løbe fra sin varme eller sine sensuelle kræfter, til tider kunne det være en belastning, specielt fordi han var fanget af at skulle være sammen med en kvinde på det erotiske plan, ellers ville han blive svag, for at dø til sidst hvis han da undlod det helt. Det var naturligvis godt at han så var pigeglad, selvom det ikke altid gavnede ham med Sanira, men han kunne ikke helt finde ud af hvad der lå imellem dem. Jovist havde de et godt øje til hinanden, det var da blevet afsløret, ellers var de jo nok ikke sammen på den måde som de var, flirtede, kyssede eller kærtegnede hinanden, men om det direkte var følelser for hende vidste han ikke helt, for han blev jo generelt tiltrukket af det farlige og spændende, og han vidste at det var risikabelt at være sammen med Sanira. Hun var smuk. Fandens smuk! Han kunne ikke tage blikket fra hende, når de endelig var i samme rum, så selvfølgelig spillede det også ind med at han ønskede at være sammen med hende, desuden nød han hendes selskab, hun var den eneste fra familien der egentlig forstod ham, for han var ikke ligefrem den mest populære.
At komme ud var noget som Scorpius havde været nød til, for han havde desværre ADHD som gjorde at han ikke kunne sidde stille uden at blive rastløs, han læste næsten aldrig og han var ikke den klogeste fra familien – den som vidste meget – men derfor var han klog på andre måder. Han havde svært ved at tillære sig når han skulle sidde stille, men angående kamp havde han lært hurtigt, fordi han faktisk havde været så ivrig efter at komme i gang og lære noget mere, det kom simpelthen an på hvad det var. Han lå roligt på badestollen, der flød rundt i vandet, hvor han lå med lukkede øjne, så han kunne nyde solen. Han vidste at han snart ville blive nødsaget til at svømme rundt igen, løbe en tur eller bare lave noget, for ellers blev han da rastløs af at ligge og tage solbad! Han kunne jo sagtens få sol på andre måder end bare at ligge stille! Han endte med at slå blikket op, idet han padlede sig selv hen til badebroen, hvor han trak badestollen op at ligge, så den ikke flød væk, inden han igen hoppede ned i vandet, for at tage sig en svømmetur. At Sanira var kommet ud havde han ikke lagde mærke til, som han dykkede under overfladen og igen forsvandt fra omverdenen. Han svømmede et godt stykke hen, hvor han igen brød overfladen for at komme op og trække vejret. Det var også her hans blik faldt på skikkelsen der var kommet ud. Et kækt smil gled over hans læber, som han tydeligt kunne se at det var Sanira, hun var jo trods alt også et udemenneske, mere end de fleste andre her på stedet – foruden ham selv, for han kunne trods alt ikke sidde stille. Han svømmede roligt hen til kanten, som han trak sig op i den flotte frodige grønne græs, som han nærmest kravlede sig snigende hen imod hende, som havde han været en tiger. Han kunne se at hun lå på maven, med hovedet til siden og med lukkede øjne, så hvad var chancen for at hun så ham? Som han kom hen til hende, lod han blot vandet dryppe ned fra ham og ramme hende i ansigtet, nakken og lidt på ryggen, uden at smilet falmede det mindste.

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt at hun slet ikke burde nære de følelser for Scorpius som hun gjorde. Det var ikke bare fordi at dette var noget som hun ønskede at vise for ham, men hun kunne faktisk lide ham. Hvis Giovanni ville finde ud af det, så var det noget som kraftigt ville gå ud over dem begge to og det var slet ikke noget som hun ønskede! Hun tog det hele stille og roligt. Et sted så kunne hun jo sagtens fornemme på Scorpius når det ville blive direkte nødvendigt for ham at komme tæt på en anden kvinde, selvom det var noget som skete temmelig sjældent af sig, selvom det slet ikke var noget som gjorde det nemmer efor hendes vedkommende, om det var noget som hun ville det eller ikke. Hun spillede uopnåelig også et sted for at beskytte sig selv fra den smerte som det faktisk måtte efterlade hende med, for det var slet ikke noget som hun brød sig om når det endelig skulle komme til stykket, det var helt sikkert. Hun havde ikke været tæt på Scorpius igennem et godt stykke tid. Når han havde været hjemme, så havde hun været ude. Hun havde virkelig nydt de sidste fester for sommeren, for det kunne næsten se ud som om at hun havde været til hver evig eneste en af dem!
Sanira havde altid været frygtelig glad for at være ude, om det jo så var med eller uden Scorpius var noget som hun et sted var ligeglad med. ADHD havde hun ikke, men hun følte sig rastløs og fanget indenfor, så hun greb virkelig hver eneste mulighed som hun havde for at komme udenfor! Og specielt når hendes kære far ikke var hjemme, så var det jo endelig at gøre det! At komme ud og solbade, slappe af og bare nyde solens varme stråler, var slet ikke noget som hun ville have det mindste imod. Efter de mange fester som hun havde været til i byen og langs molen som hun havde været og færdes meget på, hvilket hendes forældre slet ikke vidste, så var det også på tide at passe og pleje den brune farve, så hun forholdt sig lige så smuk som altid! Lidt forfængelig havde man vel også lov til at være når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man jo så ville det eller ikke. Hun lod øjnene roligt glide i, slappede af, som hun heller ikke havde fået øje på Scorpius endnu. Selvom hun som mentaldæmon godt kunne fornemme at han var tæt på, så var hun endnu ikke gammel nok til at placere hans tilstedeværelse fuldkommen præcist. Hendes ro og komplette stilhed blev dog tydeligt afbrudt da det kolde vand dryppede ned i hendes nakke og nedover hendes ryg. Hun gispede let. ”Scorpius!” udbrød hun med en fast tone, som hun hurtigt satte sig op og trak håndklædet op om sig, mest af alt for at skjule sig, også selvom hun vidste at hun ikke havde noget at skjule for ham. Han havde jo set det hele! Hun sendte ham en fast mine. ”Det der er bestemt ikke morsomt!” vrissede hun let og med en tydelig irritabel stemme. Selvom hun måske havde savnet ham det sidste lange stykke tid, så var det bestemt heller ikke noget som han havde brug for at vide lige nu! ”Det er koldt!” Hun kastede håndklædet over sine skuldre, mest af alt for at varme nakken og trak det om sig og med de mørke øjne stift hvilende på hans skikkelse. Hans sensuelle dæmon var noget som hun var kendt med. Desuden kunne hun næsten ’lukke’ ned for hans tiltrækning, selvom påvirkningen af kroppen altid ville være den samme – direkte behagelig.

[scorpius]

Det var faktisk lang tid siden at Scorpius havde været sammen med Sanira, hvor de faktisk havde delt seng. Det var kun for nogle dage siden at de havde nydt dagen sammen, men det var ikke fordi at han havde fået næring på nogen måde, for de var jo også nød til at være diskrete, dog var han heller ikke kun sammen med hende for at komme hende tæt, som han gjorde med andre kvinder, nej han var sammen med hende fordi han faktisk nød hendes selskab, hun var trods alt den eneste som rigtigt forstod ham og kendte ham ud og ind. Han var ikke den typiske Salvorique, som resten af familien var, de fleste her i familien bar facader, var forfængelige – og forfængelig var han naturligvis også – de var arrogante og til dels egoistiske, hvilket han selv ikke var, for han var mere den afslappede type, han var faktisk ikke bange for at bryde reglerne for han havde gjort det så mange gange uden at blive opdaget, desuden hvorfor skulle hans onkel også høre om ham fra Dvasias? Det var jo ikke altid at han præsentere sig med efternavnet, for et sted ville han heller ikke blive genkendt, han var selvfølgelig stolt over at være en del af Salvorique-slægten, men det satte også så mange forventninger for ham, så når han var i udlandet, så var det langt lettere at spille den kække og muntre sensuelle ilddæmon, der egentlig gjorde hvad der passede ham. Når han var ude, kunne han være sig selv, her var han næsten nød til at opføre sig som alle andre for at passe ind, derfor var Sanira også et godt selskab for ham, for hun var faktisk hans fristed.
Scorpius slap en munter latter, som hun udbrød hans navn og satte sig op, hvor han rystede på hovedet så dråberne fløj rundt omkring. Han bar ingen smykker, det eneste som han faktisk havde på, var hans sorte badebukser. At hun vrissede af ham, gik ham et sted på, selvom det slet ikke var til at se på ham, da hans muntre smil skjulte det. Han rykkede sig roligt hen til hende. ”Koldt?” gentog han lettere forundret. Han løftede en finger, som han trak ned i hendes håndklæde i nakken, så han blottede noget af hendes skulder, hvor han lod sine varme læber berøre hendes nøgne hud, næsten for at skænke hele hendes krop varme, hvilket han faktisk også var i stand til eftersom han var ilddæmon, han kunne faktisk brænde en person indefra og ud, smelte organerne, selvom han naturligvis ikke var den ældste, så han kunne ikke de overdrivende ting uden at det kostede i kræfterne. Han var en anelse diskret med kysset, selvom de sad bag en høj busk, som skjulte dem i den helt rette vinkel. Han trak sig roligt tilbage hvor han vendte de mørkebrune øjne imod hende, som bar den tydelige glødende og sensuelle glød. ”Det ville desuden ikke være koldt, hvis du selv tog en dukkert,” påpegede han lettere bedrevidende, næsten kun for at provokere hende den lille del mere. Det kække smil hvilede på hans lettere fyldige læber, hvor han afslørede den øverste perlerække af hans perfekte hvide tænder, hvor selv smilet måtte bære en sensuel glød – for det gjorde alt jo ved ham. Han lod sin varme hånd glide mod hendes ene knæ, som ikke var dækket under håndklæder, hvor han strøg det ganske let. ”Du kunne tage en svømmetur med mig?” foreslog han i en lettere lokkende tone tæt ved hendes ene øre, næsten som han prøvede at manipulere hende med det bedste tilbud nogensinde til at hoppe i sammen med ham. Fordi hun dog var mentaldæmon, vidste han at han ikke bare sådan uden videre kunne manipulere med hende.

[Deleted]

Et sted kunne man vel snildt sige at Sanira virkelig var fascineret af Scorpius’ væsen? Hans måde at være på, var slet ikke noget som man kunne sige, stod naturligt til deres familie, så det var noget som virkelig forundrede hende, at han overhovedet kunne leve op til Giovannis forventninger af nogen som helst. Ikke bare det at hun kendte til hans sygdom, at hun kendte til hans mange meninger og holdninger, hvilke også skilte sig fuldkommen fra hendes egne! Men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til som sådan. Hun nød sin tid sammen med ham, han var så uberegnelig og svær at læse, at det var noget som samtidig også formåede at holde hendes egen nysgerrighed ved lige. Normalt når de var sammen og så tæt at de måtte dele en seng, så var det jo sjældent at de var hjemme, også fordi at hun virkelig frygtede for at hendes far skulle finde ud af det, for han ville da få et føl på tværs! Hun holdt af manden, også selvom det nok ikke var noget som hun på noget tidspunkt skulle have lov til at få frem på den ene eller den anden måde, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun var nødt til at passe på sig selv og hvis det indebar at kaste Scorpius for ilden, så gjorde hun det i allerhøjeste grad også! Hun nægtede at svigte sin far på den måde!
For Sanira så var det egentlig bare en vane at lukke af for Scorpius’ sensuelle påvirkning af hende, for det var bare noget som hun var vant til. Direkte kunne han som sådan ikke rive i hendes lyst med ord, men han kunne i den grad med hans berøringer, for det var slet ikke noget som hun kunne blokke for. Hun vendte blikket direkte mod ham og med den tydelige irritation i minen. Han skulle bare ikke have lov til at komme hende så tæt på bare sådan, det var stensikkert! Hun ville slet ikke have det! Hun fnøs ganske kortfattet som han rev let ned i håndklædet og blottede hendes slanke skulder. Blikket vendte hun mod ham som han skænkede hende et kys. Hvis der var noget som kunne få hende til at slappe af, så var det i den grad også hans kys, hvilket han udmærket godt vidste. Hun himlede let med øjnene og rystede på hovedet. De sad heldigvis bag en busk, så de var i skjul i tilfælde af at nogen ville få øje på dem, for nu var hun jo nødsaget til at være ekstra meget på dupperne! Hånden mod hendes knæ, var noget som fik hende til at vende blikket direkte mod ham, hvor hun lod sine mørke øjne falde direkte til hans. Han var da noget charmerende, hvilket nok var noget af det som irriterede hende mere end noget andet, det var helt sikkert! Hun lod hovedet søge let på sned. ”Ja, det ville du kunne lide, ikke? Se mig svømme rundt, blive iskold, så du også får muligheden for at varme mig bagefter?” Hun hævede sigende det ene bryn. At tanken faktisk var fristende var nu heller ikke noget som hun direkte ville fortælle ham, for det var bestemt heller ikke en glæde som han skulle få bare sådan! Hun vendte blikket stille ned mod hans hånd. Det var længe siden de havde delt seng og faktisk også et stykke tid siden de havde været omkring hinanden. ”Har du formået at ligge her i timer?” spurgte hun næsten.. fascineret? Det at se ham tage det så meget med ro, var nu heller ikke noget som hun var vant til – specielt ikke når det gjaldt ham.

[scorpius]

At der kunne gå dage, hvis ikke uger, før Scorpius faktisk kom tæt på Sanira, var noget som han godt vidste, for de var nød til at være diskrete, der var derfor han et sted ikke gjorde mere ud af deres ’forhold’, for han vidste at hun satte familien i første række, fordi hendes far trods alt var overhovedet for familien, havde hun derimod været Antonios og Clarissas datter, så havde hun jo nok ikke gjort så meget ud af det, for hvem ville gå imod sin egen far? Specielt når han var overhovedet for selve familien og faktisk var en mand som styrede et helt land og tilmed var mafiaboss? Ingen fra familien turde lægge sig ud med ham, og Scorpius gjorde bestemt ikke! Han var allerede upopulær i Giovannis øjne, så han ville gerne holde lav profil og ikke gøre det værre! At han så ikke kunne holde blikket og da heller ikke fingrene fra Sanira, når han endelig var i rum med hende, var noget som et sted måtte frustrere ham, men han kunne virkelig ikke gøre for det! Hun var så smuk, han var så tiltrukket af hende, som var det hende som var den sensuelle dæmon og ikke ham. Hun havde fået sine kløer sat så dybt i ham og.. han ønskede faktisk ikke at hun skulle trække dem ud igen.
At Sanira spillede kostbar overfor Scorpius var han vant til, men han nød en god udfordring og dem gav hun ham mange af, desuden måske han var sensuel dæmon og hun blev ikke direkte fanget som så mange andre, men derfor vidste han at hun fandt ham charmerende, fordi det simpelthen bare lå til hans personlighed! Hun kunne ikke stå for ham! Selvom det vel var at være en del for selvsikker? Men det var hvad han kunne mærke på hende, sådan som hun reagere på hans væremåde, hun hadede ham ikke, hun spillede måske kold overfor ham, men det var jo ikke andet; et spil fra galleriet. De mørkebrune lettere glødende øjne faldt til hendes eget blik, da hun så mod ham, efter at han havde skænket hendes skulder et blidt kys. At hun himlede med øjnene og rystede på hovedet, fik ham kun til at trække på smilebåndet, for hendes reaktioner morede ham! Han vidste at hun havde savnet ham! Som han også havde savnet hende! Han længtes faktisk efter hendes selskab, det var jo dage siden at de havde nydt det sammen. Hånden mod hendes knæ, gjorde dog intet, et sted var det vel bare for at vise at han havde savnet hende? Manglede at mærke hende, for han nød virkelig af hendes kærtegn og kys! Han kneb øjnene drillende sammen til hendes ord. ”Sanira.. solen skinner, det er varmt, vandet er forfriskende og ikke koldt!” svarede han stilfærdigt, han havde trods alt været i det. ”Tag mig på mit ord, jeg er trods alt ilddæmon og hader vand samt kulde, så.. det er ikke koldt.” Han vendte de glødende øjne imod hende, som han klemte omkring hendes knæ, for at kilde hende. ”Men jeg kan da godt varme dig dernede, hvis du vil?” spurgte han lettere lokkende, som et drillende smil gled over hans læber. Om hun spurgte ind til om han kunne finde ro, fik ham til at slippe en perleklar og munter latter. ”Nej!” svarede han lettere leende, han kunne da slet ikke sidde stille i mere end få minutter! Han rejste sig ganske roligt. ”Og jeg er stadig hurtigere end dig,” påpegede han drillende og lettere udfordrende, som han løb hen til stenkanten og sprang ned i vandet.

[Deleted]

Hvis det ikke var fordi at Giovanni havde været hendes far, så havde Sanira måske grebet sagen helt anderledes an, men hun havde lidt af et rygte at leve op til som ikke særlig mange andre havde, udelukkende fordi at hun havde de forældre som hun havde og det ikke var noget som hun ville give afkald på bare sådan uden videre! Hun vendte blikket stille mod Scorpius. Det var frygtelig længe siden at de havde været tætte på hinanden, men så længe at han havde andre i sin nærhed, så måtte hun erkende, at hun faktisk slet ikke havde lyst til at lukke ham så tæt på, så var det også meget nemmere at lukke fuldkommen ned for ham, så han slet ikke ville have nogen mulighed for at komme hende tæt ind på sig. De var nødt til at holde lav profil, også fordi at hun vidste at det i den grad også ville gå kraftigt ud over hende og der var hun sikker på at Giovanni ikke ville gøre nogen forskel på familie og venner når det kom til vanære på denne her måde og det var bestemt heller ikke fordi at hun ville have at hendes far skulle kyle hende ud!
At spille kostbar var noget som bare faldt naturligt for Sanira. Et sted var det jo også mest for at beskytte hende selv, for hun ønskede virkelig ikke problemer hvis hun ellers kunne blive fri for det, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun holdt af han, hun manglede ham og hun savnede ham, selvom hun slet ikke ønskede at have ham tæt på så længe at han gik til andre bag hendes ryg, for et sted så var det også en tanke som gjorde hende direkte ondt! Måske at hun var en fast kvinde, en stolt, stædig og ikke mindst forfængelig af slagsen, men inderst inde foruden denne facade, så var hun også en kvinde af følelser og tanker og det at vide at en mand som hun havde givet sig helt hen til – som den eneste, da han faktisk også var den som havde taget hendes mødom, gik til andre, var virkelig en tanke som fik hende til at føle sig ussel! Hånden mod hendes knæ var noget som hun nød, selvom han ganske enkelt ikke skulle regne med muligheden for at komme tættere på hende, for det ville han da slet ikke få det mindste ud af overhovedet! ”Det er sikkert bare noget du siger! Jeg kommer til at ligne en frossen ispind!” Hun vendte blikket skeptisk mod vandet. Hun foretrak at solbade i stedet for at bade, for det var slet ikke noget som lå til hende som person, selvom.. han udfordrede hende? Hun skulle nok vise ham hvad hun duede til! At se ham i blikket var noget som kunne fange hende, for hun fandt ham virkelig fascinerende, for det var han i den grad også set i hendes øjne! Hovedet lod hun søge let på sned og med det skæve smil på læben. ”Ha! Det tror jeg gerne du vil.. Det er jo længe siden du har kunne holde om mig.. Indrøm det Scorpius, du har savnet mig.” Hun hævede hånden som hun strøg den ganske kort over hans kind, også som tegn til at det faktisk var okay at sidde hende så tæt. At han hellere ville i vandet var nu heller ikke noget som forundrede hende det mindste. Hun rystede på hovedet. ”Du er da også det største legebarn her!” Hun endte med at smide håndklædet fra sig på det grønne græs og hastede hen til kanten, hvor hun tog et flot og elegant hovedspring fra broen efter at hun havde taget et mindre tilløb.

[scorpius]

Grunden til at Scorpius faktisk gik til andre kvinder, var netop fordi at han havde brug for næring, hvilket ikke kom i form af føde, men at være andre fysisk tætte, og eftersom at Sanira til tider afviste ham, så kunne han jo ikke kun søge til hende. Det var over en uge siden at de sidst havde været tætte, og der kunne gå endnu længere tid, specielt i den tid hvor Giovanni faktisk var hjemme ofte, eller hendes mor var over det hele, for hun passede trods alt de to yngste i familien, hans fætter og kusine Christiano og Sophia. Det var ikke fordi han ønskede at irritere Sanira yderligere ved at være andre kvinder tætte men.. han havde brug for det, han var nød til det hvis han skulle overleve og på den anden side så ville hun jo langt hellere følge sin far end hun ville være sammen med ham, så hvorfor skulle han sætte hende i første række frem for sine behov? Når det slet ikke var gengældt? Desuden havde han ingen forpligtelser overfor hende, de hyggede sig sammen af og til, og han indrømmede gerne at han virkelig nød tiden med hende, for den var virkelig guld værd for ham! Det gik ham naturligvis på at hun så afviste ham, fordi han var andre kvinder tætte, for hun var nød til at se det fra hans perspektiv! Han fik ondt hvis han ikke var en kvinde tæt, han kunne faktisk risikere at dø! Og når hun så ikke havde tid eller ikke fandt det passende så havde han jo ikke noget andet valg end at søge til en anden kvinde, der faktisk kunne falde for hans sensuelle kræfter uden at skulle frygte for hans onkel. Desuden burde de jo slet ikke være sammen på den måde, selvom han da ville komme til at mangle hende, for nok han var mange kvinder tætte, men Sanira var den eneste som han faktisk kom tilbage til, og det var ikke fordi at de boede i samme hus, men fordi at han nød hendes selskab, fordi hun var den person der kendte ham bedst, fordi hun var hans fristed.
Et drillende smil gled over Scorpius’ læber til hendes ord. Hun skulle altid spille så forfinet! Sart havde hun altid været! Han himlede svagt med øjnene. ”Du ved jeg nok skal varme dig, hvis du kommer til at fryse,” svarede han morende som han blinkede let til hende, skønt han dog mente sine ord og det vidste hun godt. Når de var sammen og hun frøs varmede han hende altid! For intet var mere vigtigt for ham end hendes velbefindende! Hun skulle være i god behold, andet tillod han virkelig ikke! Hendes følgende ord, kom et sted bag på ham, for det gjorde ham faktisk trist at det var lang tid siden at han havde holdt om hende, for det savnede han jo faktisk! Han trak svagt på skuldrene, som han vendte blikket ud mod søen, selvom hans hånd ikke forlod hendes knæ. At han skulle indrømme at han havde savnet hende, fik ham til at vende de mørkebrune øjne imod hende, hvor han ikke kunne lade vær med at smile. ”Selvfølgelig har jeg savnet dig. For hvert minut der går, længtes jeg efter dig,” svarede han sandfærdigt, som han kort lod sin tommel stryge over hendes bløde hud ved hendes lår og tæt ved knæet, som han igen vendte blikket mod søen. At være i hendes nærhed var faktisk noget der gjorde ham beroliget, for det var trods alt her han følte sig fri. Han slap en munter latter, da hun kaldte ham for barnlig, som han løb mod søen og blot sprang i. At en udfordring altid kunne få hende overtalt morede ham virkelig! Som han brød overfladen, nåede han lige at se hende springe i, hvor han roligt svømmede hen imod hende.

[Deleted]

Sanira var afvisende og det var der frygtelig mange gode grunde til – hun nægtede at lade en mand komme hende så tæt, specielt med det faktum at han gik til andre kvinder også bag hendes ryg, så var det virkelig langt forbi grænsen også for hendes vedkommende, om det var noget som hun ville det eller ikke, så kunne hun bare ikke gøre noget andet ved det! Der var mange gode grunde til at hun var afvisende overfor ham, også mest for at beskytte sig selv, for hun ønskede bestemt heller ikke at blive en i mængden. Hun nød det når han endelig formåede at charmere sig ind på hende, hvilket i sig selv, ikke var noget som skete så ofte igen, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun holdt af ham, hun nød stunderne og det faktum at han faktisk vendte tilbage til hende gang på gang på gang, men det var bestemt heller ikke noget som kom bag på hende, for hun var jo altid i hans nærhed. Hun kunne altid søge direkte i hans sind og finde svarene, men det var noget som hun ganske rigtigt ikke kunne få sig selv til! Hun holdt af ham og hun ønskede og ville jo meget gerne vise ham denne form for respekt, om det var noget som man jo så ville det eller ikke, men det var jo hvad familien måtte stå for, så selvfølgelig var det noget som havde en ekstrem stor betydning også for hendes vedkommende. Hun satte ære og respekt frygtelig, frygtelig højt!
Sanira var vant til at skulle spille forfin for hun havde et sted heller ikke noget andet valg. Hun havde sit arbejde og sin familie at leve op til og det var noget som hun i den grad agtet at gøre det, også selvom hun bogstavelig talt stod og dolkede sin far i ryggen ved at gå bag hans ryg og være sammen med Scorpius på denne måde, også fordi at det var hendes fætter, men.. Hun kunne virkelig ikke gøre for det! Han var charmerende og med den utilregnelige personlighed, så var det også noget som gjorde hende så frygtelig nysgerrig, så hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere eller hvad hun kunne forvente af ham. Hun trak svagt på smilebåndet og vendte blikket stille ned mod sine knæ igen, hvor han lod hånden hvile. Ikke fordi at det gjorde hende noget som sådan. ”Det forundre mig slet ikke, Scorpius.. Du har altid varmet mig op hvis jeg frøs,” sagde hun med et stille smil. I sig selv så beviste det jo bare at hun vel havde en betydning for ham alligevel? Selvom han havde så frygtelig mange andre tøser at rende til bag hendes ryg, selvom det faktisk var noget som gjorde ondt at vide, men det var slet ikke noget som hun kunne gøre for! Det var bestemt ikke en løgn når hun fortalte ham, at hun faktisk havde manglet ham og ikke mindst også savnet ham, for det havde hun faktisk. Hun var bare nødt til at tænke på sig selv og det at være så diskret, for det var virkelig en direkte nødvendighed for hendes vedkommende! Hendes far var jo over hende når han var hjemme, det var også derfor at hun turde bevæge sig ud nu – han var nemlig på arbejde. ”Du smigre mig, Scorpius.. Og ved du hvad? Det virker ikke!” Hun hævede hånden og prikkede ham let på næsen, idet huns elv skyndte sig efter ham og ud på broen, hvor hun lavede et flot og elegant hop på hovedet direkte ned i vandet. Selvom hun kunne være yndig, så var det ikke altid hvad hun var i vandet. Hun brugte tid på at komme op, kræfter på at holde sig oppe, da hun følte sig en anelse gumpetung i vand! Hun trak vejret dybt, fik håret væk fra ansigtet og vendte sig mod ham, hvor hun sendte ham et stort smil. Det var faktisk ikke så koldt igen, men lidt var det!

[scorpius]

Måske Sanira afviste Scorpius mange gange, men derfor kunne hun jo alligevel ikke modstå ham, og det var ikke engang fordi at han brugte sine kræfter mod hende, så han vidste at hun gik med til det af egen fri vilje, og han vidste at hun nød hans selskab som han også nød hendes, at hun ønskede at have ham tæt, ligesom han også ønskede at være hende tæt. Han brugte kun sine sensuelle kræfter mod hende hvis han drillede hende, eller i en uskyldig flirt, han nød at se hende blive tændt ved et enkelt af hans kærtegn, selvom.. det var vel også snyd? Det var jo ikke fordi at det var skadeligt på nogen måde, for han fik hende jo et sted bare til at nyde det? Eller hendes krop gjorde i hvert fald. Han vendte roligt de mørkebrune øjne imod hende, der bar det selvsamme glødende og dog sensuelle glimt som altid. Han varmede hende altid hvis hun faktisk frøs, selv når hun spillede for stolt til at lade ham holde om hende, så gjorde han det jo faktisk altid, for han ønskede ikke at hun skulle fryse og hendes stolthed skulle bestemt ikke stoppe ham fra at gøre hende varm! ”Selvfølgelig,” istemte han som var det en ren selvfølge at varme hende, hvis hun frøs, for.. hvorfor skulle han ikke det? Han ønskede jo bare at hun skulle have det godt og intet andet! At det så gik hende på at han var sammen med andre kvinder, kunne han ikke rigtig gøre noget ved, de to var nød til at være diskrete fordi hendes far ve overhovedet af slægten, og når hun så afviste ham mange af gangene, så var han nødsaget til at tage andre kvinder, eftersom han var nød til at skaffe sin krop næring, hvis han ikke skulle få ondt, blive svag og faktisk ende med at blive helt grim, for erotikken, det at være en anden kvinde så tæt og få næring, var trods alt det som gjorde ham så perfekt som han var. Det eneste der faktisk gjorde ham ’grim’ var det ar han bar over venstre øjenbryn, et ar fra et knivstik fra én af Giovannis købere, som havde dræbt Dariuz, hvor han selv var endt med at dræbe køberen. Noget som han et sted skammede sig over, desuden hvis Giovanni fandt ud af det, slog han nok ham selv ihjel! Et kækt smil gled over hans læber, som hun sagde at han smigrede hende, selvom det falmede ganske så drastisk igen, da hun sagde at det ikke virkede. Han rynkede let på næsen, som hun prikkede til den. ”Som om!” svarede han lettere protesterende. Hans smiger virkede ved hvem som helst! Ingen kunne slå hans personlige charme! Selvom det vel var at være en anelse for selvsikker?
Scorpius svømmede roligt hen imod Sanira, som hun selv var dykket under, hvor et muntert smil gled over hans læber, da hun kom op til overfladen igen for at trække vejret. ”Jeg sagde jo at det ikke var koldt,” påpegede han stilfærdigt, som han svømmede helt hen til hende, hvor han lod sin ene arm snige omkring hendes ryg, for at trykke hende ind til sig, imens et lettere selvsikkert smil hvilede på hans læber. Han sparkede med benene, for at holde sig oppe over overfladen, hvor hans mørke sensuelle øjne så direkte ind i hendes smukke brune. ”Du gengældte aldrig at du havde savnet mig,” påpegede han med et morende smil, som han lod hænderne glide mod hendes hofter, så han kunne holde sig selv bedre oppe, og omvendt.

[Deleted]

Sanira accepterede mere eller mindre at Scorpius også måtte gå til andre bag hendes ryg, selvom det slet ikke var noget som faldt i hendes smag på nogen som helst måde overhovedet. tvært imod, så var det noget som direkte gjorde hende arrig og derfor lukkede hun også direkte af overfor ham, for det var slet ikke noget som hjalp hende på nogen som helst måde overhovedet, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun vidste godt at han kunne gemme sig bag undskyldningen at han havde brug for det, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde det meget bedre eller nemmere for hende for den sags skyld, for det var et stik i hjertet, specielt når hun vidste at det var frygtelig længe siden at de havde været så tætte og at han så alligevel kunne rende rundt på denne måde og være så glad og tilfreds, hvilket var noget som gjorde hende direkte pissed, selvom hun vidste at det slet ikke var en ret som hun have på nogen måde, selvom det var noget som gjorde hende direkte arrig af sig og derved også en grund til at hun var som hun var overfor ham, for han fortjente virkelig ikke andet! Han kunne ganske rigtigt charmere sig ind på hende, han kunne ganske rigtigt fange hende som intet andet, også selvom hun kunne lukke ned for stort set hele hans påvirkning af hende når det kom til det sensuelle, men kroppens berøringer var noget som gik hende direkte i hjertet hver gang, også fordi at det var noget som hun virkelig måtte nyde noget så frygtelig godt af! Hun sukkede dæmpet og sendte ham et stille smil. ”Hvad man kan sige om dig? Du er og bliver min lille gentleman.. Og en ting som du skal lære om det at være en gentleman.. De kommer sidst i mål.” Hun blinkede let til ham og selv uden at lade smilet falme det mindste på nogen som helst måde overhovedet, for det var slet ikke noget som hun kunne gøre for!
At være sammen med ham var noget som Sanira altid havde nydt, selvom det ikke altid havde været nemt for hende at skulle bevise det på den ene eller den anden måde. Han var hvad han var og hun var hvad hun var; En som et sted faktisk også måtte ligge over ham i hierarkiet her på stedet, selvom det nu heller ikke var noget som hun gik så meget op i igen, for det var der ingen grund til. Så lang tid at hun kunne få lov til at være udendørs, så skulle hun bestemt heller ikke klage over det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket. Hun smilede let for sig selv, som hun endelig kom i vandet, selvom det var noget af et kuldechok når man var så varm udelukkende på grund af solen. Hun vendte sig mod ham som han endelig kom hende i møde igen. Hans påvirkning som sensuel dæmon var der jo selvfølgelig også, om det var noget som hun ville det eller ikke, men hun kunne jo faktisk også godt lide det. At han lagde armen om hende og derefter lod hænderne falde mod hendes hofter, var noget som efterlod hende med en mindre sitren, også selvom det virkelig var frygtelig rart. Hun himlede let med øjnene. ”Tja.. Hvem siger at jeg har savnet dig?” spurgte hun morende som hun igen prikkede ham på næsen. Hun sparkede ganske let med benene, udelukkende for at holde sig oppe. Som jorddæmon, så følte hun sig virkelig ikke yndefuld eller elegant som hun følte sig på land!

[scorpius]

Måske at Sanira kunne være afvisende og afvigende, men derfor så Scorpius det ikke som en direkte grund til at hun ikke ville være sammen med ham, fordi for bare et par dage siden sad de jo og snakkede helt fint sammen, lo i hinandens selskab, strøg hinanden hist og her, drillede hinanden som altid, og faktisk bare nød tiden med hinanden, som de vel også gjorde denne gang? Måske de var fysisk tæt sammen, men derfor nød han virkelig oprigtigt at være sammen med hende på denne måde, at tale med én som faktisk kendte ham, at tale med én som faktisk forstod ham, eller som gjorde et forsøg på at forstå ham og hans handlinger, for han vidste godt at han til tider var utilregnelig, han vidste godt at han havde en tendens til at sige det forkerte og komme ud i problemer, det var som om han ikke bare tiltrak personer, men også problemer, noget der faktisk måtte frustrere ham et sted, for han ønskede jo ikke at svine familienavnet til! Det var da det sidste han ville! Han vendte blikket mod hende med et stort uskyldigt smil, som hun kaldte ham hendes gentleman, hvilket faktisk måtte gøre ham glad, specielt det at hun kaldte ham for sin. At være hendes var også lidt sådan at han følte sig, for hun var jo den eneste kvinde han faktisk kom tilbage til, den eneste han så igen, den eneste der faktisk kendte ham personligt og så godt, den eneste der fik ham til at føle sig fri. Smilet falmede dog en anelse til hendes følgende ord. Han kom sidst? ”Hvad mener du med?” spurgte han lettere skulende mod hende, selvom han ikke kunne skjule det morende smil. Han vidste dog at hun drillede ham, for ellers havde hun ikke været så munter og blinket til ham, en grund til at han heller ikke tog hendes ord så tungt igen.
At komme i det afkølende vand, var noget som måtte behage Scorpius, selvom han naturligvis foretræk solens varme, men.. den kunne han jo også få hernede fra vandet af, desuden havde han været nød til at lave noget, være i gang med noget, for han kunne virkelig ikke sidde stille alt for længe af gangen! Han havde jo også kun ligget på badestolen i ganske få minutter, inden han havde lagt den hen på broen. De mørke øjne søgte direkte til hendes, hvor det kække smil hvilede på hans læber. Han trak kun på smilebåndet til hendes ord og da hun prikkede ham på næsen igen, hvor han let lukkede øjnene, kun for at vende dem mod hende igen, med det samme sensuelle og dog morende skær. ”Jeg ved at du har savnet mig!” svarede han lettere selvsikkert og slap en perleklar latter. Han var faktisk ikke helt sikker på det, men størstedelen i ham sagde at det var et savn som var gengældt, for hvorfor skulle hun ellers være så god mod ham? Skønt hun faktisk allerede havde afvist ham én gang, da hun havde sagt at hans smiger ikke virkede, for det var tydeligt at hun så var utilfreds og det var jo nok den del at han så andre kvinder. Selvfølgelig forstod han hende, men.. de var ikke sammen, de dannede ikke et par og han tvivlede ærligtalt på at hun ville gøre det, for hun skammede sig vel et sted også over at være sammen med ham? En tanke der faktisk gjorde ondt, men hvorfor skulle han så give sig fuldkommen hen til hende?

[Deleted]

Sanira var afvisende også mest for sin egen skyld, for han skulle bestemt heller ikke have lov til at skade hende, selvom det var noget som skete gang på gang, selvom der nu heller ikke var noget som man kunne gøre ved det, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der bare… intet. Han havde sine behov og hun vidste det, og det var noget som hun accepterede helt fint og uden de største problemer, men det var alligevel hårdt for hende at vide og erkende, at han faktisk gik til andre også når han havde hende, for det var virkelig noget som kunne pisse hende af og noget så frygtelig voldsomt, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet! Hun vendte blikket mod ham. Ja, hun havde intet imod at kærtegne ham bare en smule, for hvad skulle man da kunne gøre ved det? Hun sendte ham et stille smil. Hendes gentleman var han og det havde han altid været, for stort set mesteparten af tiden, så passede han faktisk på hende. Sjovt at tænke på med henblik på at han faktisk var yngre end hende, men det var der jo så heller ikke noget som man kunne gøre noget ved direkte, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun lod hovedet søge let på sned, hvor hun sendte ham et smil. Hun havde det problem, at hun hyggede sig med de stærke karle når hun var i byen og de appellerede langt mere til hende end det som han gjorde. I bund og grund også på grund af hendes omgangskreds, så var hendes far jo også frygtelig meget efter hende, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. Han beviste for hende at han tænkte på sin datter ved at gøre som han gjorde, så selvfølgelig var det også noget som betød noget for hende. Det betød faktisk meget for hende. Hun rejste sig blot for at løbe direkte ned mod broen.
Det var ikke fordi at Sanira direkte skammede sig over at være så tæt på Scorpius, men hun var bare nødt til at tage det forsigtigt, specielt på grund af hendes far. Hvis han fandt ud af noget, så ville han da kyle dem begge to ud og livet på gaden, var da noget af det sidste som hun ønskede! Hun holdt af Scorpius, det gjorde hun virkelig, men hun kunne og ville ikke være i stand til at prioritere ham højst på den liste, om det var noget som hun ville det eller ikke, for der var bare sådan her at hun var direkte tvunget til at skulle prioritere sine ting i, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ville kunne gøre ved det. ”Nårh, så det tror du?” Hun blinkede let til ham, som hun tog fat omkring hans næver og næsten tvang ham til at slippe hende. En afvisning halvt om halvt, selvom hun stadig holdt fast omkring hans næver og uden at slippe hans blik på nogen måde. Et sted så kunne hun ikke og et sted så ønskede hun godt nok heller ikke. Hun lod hovedet søge let på sned. Det var længe siden de havde været sammen på denne her måde og den måde som han formåede at påvirke hende på, så var det bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun gav sig ikke fuldkommen til ham, så det at det heller ikke skete i den anden ende, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til. ”Og mor har jo lært mig at man ikke må lyve..” Hun slap en mild latter og lod de mørke øjne hvile i hans. ”Så ja.. Det har jeg..” Hun sendte ham et ganske let smil.

[scorpius]

Måske at vand var en ilddæmons svaghed, og han havde selvfølgelig sværere ved at lave ild, når han var våd men det var ikke fordi at han regnede med at skulle blive angrebet når han tog sig en dukkert, desuden så kunne han faktisk godt lide at svømme på disse varme dage, vel et sted også for at vise sig lidt frem? Han var trods alt perfekt skruet sammen når det kom til udseendet, dog kunne man ikke ligefrem sige at han levede op til familiens forventninger på nogen måde, for der skilte han sig virkelig ud, så han var bestemt ikke perfekt når det kom til familien, for han vidste jo godt at han var en torn i øjet på Giovanni, specielt efter sine to bommerter. Af den grund prøvede han stadig, og han løb da stadig ærinder for sin onkel, hvor han også var ganske påpasselig med de små missioner han var på, for der ville han helst ikke begå fejl på nogen måde overhovedet! Han vendte drillende de mørke øjne imod hende, hvor det muntre smil hvilede på hans læber. ”Mhm..” mumlede han lettere selvsikkert, for han var 99 procent sikker på at hun havde savnet ham! Ellers havde hun heller ikke kærtegnet ham tidligere og faktisk strøget ham over kinden, desuden så var det jo ikke kun fordi han kom til hende fordi han havde brug for sex og han vidste at hun førhen havde været villig til at trække den så langt, slet ikke! Han kom fordi han faktisk nød hendes selskab, fordi hun var den som kendte ham bedst, så hun var noget ganske særligt i hans øjne, han så bort fra at hun var hans kusine – det meste af tiden – hvor det mere var når de var sammen med resten familien at han så på hende som sin kusine, for der blev han nød til det. At hun nærmest tvang ham til at slippe hende, gjorde et sted ondt, for han hadede faktisk at hun skulle afvise ham på den måde! Det efterlod ham med et stik i brystet, skønt han dog blot lod hende holde ham omkring hans hænder, uden at han gjorde noget yderligere, for et sted mistede han interessen ved at blive afvist konstant, så kunne han jo ligeså godt finde én som faktisk gerne ville have at han holdte om én. Dog vidste han at de skulle være diskrete så for øjeblikket gjorde han ikke noget ved det. Han himlede svagt med øjnene som hun sagde at hendes mor havde lært hende at hun ikke måtte lyve, for.. hvornår gjorde hun egentlig hvad hendes forældre sagde? Hun havde jo selv været lettere oprørsk overfor dem til tider, men.. hvilken ung selvstændig person var ikke det til tider? At hun dog indrømmede at hun havde savnet ham, måtte faktisk varme ham, for det glædede ham naturligvis at det var gengældt! ”Det sagde jeg jo!” pralede han lettere hoverende, selvom det dog kun var for sjov, hvilket den muntre latter afslørede. Han trak roligt den ene hånd til sig, hvor han prikkede hende på næsetippen, inden han sprøjtede vand på hende med den frie hånd. ”Men jeg tror du har savnet mig mere, end jeg har dig,” svarede han i en lettere fin tone, som spillede han kostbar, et sted gjorde han næsten bare en parodi af hende, selvom han ikke holdt masken særlig længe, før han igen brød ud i en perleklar og dog munter latter.