Like the fire, burning desire

[scorpius]

Måske at Scorpius led af ADHD men derfor var han bestemt ikke dum af sig! Han havde ganske vidst ikke en enorm viden omkring verdenen, men omkring livet havde han skam, for der var måske mange områder han ikke var særlig klog på, men så var der til gengæld de områder hvor han nærmest var et geni! Han vidste da udmærket godt at de skulle være diskrete! Han vidste godt at han ville blive sendt til helvedet hvis Giovanni fandt ud af det omkring dem og det ønskede han da heller ikke! Han var allerede udstødt af familien, men han bar da i det mindste stadig familie navnet og selvfølgelig ønskede han ikke at miste alt det som han kunne få her via familien, for han havde faktisk et utrolig godt liv i forhold til så mange andre. Han priste sig ekstrem lykkelig for at være hvor han var, specielt når han havde været så langt ude som han havde, så naturligvis betød familien meget for ham, for uden den ville han nok komme ind i et ekstremt dårligt miljø. Han vendte let blikket væk fra hende, som han så ud over søen. ”Selvfølgelig ved jeg det,” mumlede han i en mindre irriteret og dog kortfattet tone, selvom ordenen mere var henvendt til ham selv end til hende. Om hun hånede ham eller ej, var der sådan set intet nyt i, og selvom hun måske ikke gjorde det i øjeblikket, følte han alligevel at hun talte nedladende til ham, som om han var dum fordi han havde ADHD, men det gjorde jo kun at han ikke kunne sidde stille, fordi han havde så meget krudt i røven som skulle brændes af. Han vendte blikket mod hende igen til hendes ord, hvor han betragtede hende med en langt mere fast mine. ”Du ligger bestemt ikke over min standard! Du ved vidst ikke hvor mange rige tøser jeg har været sammen med.” Et sted en hånlig tone, som det provokerende smil gled over hans læber. Hvis hun først nedgjorde ham så trak han selv i forsvar og begyndte at svare igen – sådan som han gjorde med alle.
Hvad de helt præcist havde sammen, vidste Scorpius virkelig ikke, for de var sammen, de nød hinandens selskab, de kunne tilmed trække den så langt at de kom fysisk tæt sammen, men alligevel levede de hvert deres liv, desuden så var det jo heller ikke fordi de kunne trække den videre, eftersom de var i familie med hinanden og Giovanni ville få et føl på tværs, hvis han fandt ud af det, hvor Scorpius også var mere end sikker på at han ville blive smidt ud af familien, hvis det blev opdaget og det ønskede han jo heller ikke! Ikke nu hvor han faktisk var i færd med at genoprette sin egen ære igen her i familien, for det sorte får havde han jo altid været. Han vendte blikket lettere opmærksomt mod hende, som hun sagde at han allerede havde trådt forkert ved hende, hvilket fik det til at stikke ubehageligt i hans bryst, selvom han hurtigt fandt ud af at det ikke var ment på nogen dårlig måde, hvilket fik et skævt smil til at spille over hans rosenrøde læber. ”Ha! Din far burde prise sig lykkelig over at hans datter har fundet en fantastisk mand!” svarede han lettere selvsikkert, som det muntre smil gled over hans læber. Han blinkede drilsk til hende, hvor han ikke kunne holde den perleklare latter tilbage, der selv bar præg af den sensuelle glød. At mærke hendes læber i et mere selvsikkert kys, var noget som fik hans hjerte til at slå hårdere imod hans bryst, hvor han roligt vendte blikket mod hende, som hun brød det igen. ”Selvfølgelig.. ville ikke give dig noget du ikke kunne lide,” svarede han dæmpet og dog i en mindre drillende tone, som smilet ikke falmede det mindste.

[Deleted]

Sanira havde virkelig ikke det mindste imod at Scorpius havde ADHD for hun vidste godt at han ikke var helt ’normal’ udelukkende fordi at han ikke kunne sidde stille. I hendes øjne så var det kun noget som gav ham langt mere charme end det som hun lige havde regnet med i udgangspunktet, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til. De var nødt til at være diskrete selvom det var en tanke som hun var træt af, og derfor var det også nemmere for hende at holde afstand til ham, også mest for sin egen skyld, for så vidste hun da at det ikke ville gå galt i den anden ende og så ville hun ikke ende i unåde ved Giovanni og det samme ville Scorpius heller ikke. Hun nikkede roligt og med et stille smil. ”Godt,” sagde hun roligt som hun strøg hånden over hans kind. Hun sagde det faktisk ikke for at virke nedladende overfor ham, for hun vidste godt at han ikke stod i Giovannis kridthus, men alligevel af den grund så var han en Salvorique og det var selvfølgelig også noget som betød meget for hende selv, for så kunne de om ikke andet, så være sammen uden at folk direkte behøvede at få nogen mistanke. Hun rynkede brynene tydeligt utilfreds til hans ord, hvor hun endte med at fnyse. ”De rigmandstøser har jo heller ikke været mig, har de?” spurgte hun ganske kortfattet og næsten med en irritabel stemme, for det var virkelig noget som måtte irritere hende! Han fremstilede det jo næsten som hun ikke var god nok! De havde måske været tætte, men hun var ikke svoret helt. Hun kunne jo med lethed trække sig fri af ham, hvis det var det som hun ville!
Scorpius var allerede trådt forkert ved hende, hvilket Sanira godt vidste, men det var jo heller ikke noget som man kunne gøre for! At han tog lidt hårdt på hendes ord til start var noget som næsten måtte more hende, for det var slet ikke sådan ment! Hun elskede virkelig at være sammen med ham ellers ville hun heller ikke lade ham komme så tæt på! Ja, selvom de havde deres liv sammen, så havde de også sit hver for sig. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, for det var et klart skille som man virkelig var nødt til at holde efterhånden, ellers røg de først for alvor i problemer og det var slet ikke noget som hun havde lyst til på denne her måde, det var da helt sikkert. Hun vendte blikket roligt mod ham, hvor hun fortsatte sine strøg over hans kinder. Han var virkelig så dejlig varm at være i nærheden af og med den personlighed som han lagde for dagen, så var det jo kun langt mere tiltalende for hendes vedkommende, for det var virkelig, virkelig rart med en som ham så tæt på sig! Hun slap et let grin. ”Hvad min far da ikke skal vide, er at den fantastiske mand som du omtaler, er en som slet ikke burde være mig så tæt..” Hun blinkede let til ham endnu en gang og lod hænderne stryge igennem hans hår og lagde sig i hans nakke. Nu hvor hun ikke længere frøs, så kunne hun have det rette fokus på ham som den mand som han var set i hendes øjne om ikke andet og det var jo bare sådan at det nu endelig måtte være. ”Du forkæler mig mere end det som min egen far gør..” Panden lod hun roligt møde hans, som hun strøg hånden over hans kind og stille nedover hans hals og over hans skulder. ”Jeg ser frem til det.. Endnu en dag med mig i centrum,” tilføjede hun med et mildt grin. Hun mente det dog af den grund, for hun så virkelig, virkelig frem til det!

[scorpius]

Måske Scorpius ikke var den fra familien som var mest velset på grund af de ting han havde gjort i sin fortid, ved at forulempe familien og det gode rygte som de havde haft, men han kæmpede virkelig for at gøre familien ære, genoprette sin egen ære, som han vidste at han havde mistet en del af ved at rode sig ud i problemer. Han ønskede ikke at blive forvist, så han vidste at han måtte anstrenge sig, og det gjorde han bestemt ikke ved at være sammen med sin egen kusine og tilmed overhovedets ældste datter, et sted burde han stoppe og ende det hele, for så var han da sikker på at han ikke stod i problemer, men problemet var jo så bare det at han ikke kunne stoppe det, for han nød det, det skabte spænding, det var farligt, men det var ikke kun det, for Sanira var hans fristed og det ønskede han ikke at miste, desuden så var der ingen der kunne tilfredsstille ham som hende, så hvorfor give slip på det? Han lukkede øjnene ganske let, som hun strøg ham over kinden, hvor han ikke kunne lade vær med at falde til ro igen, han hadede at hun havde denne effekt på ham! Det burde jo være stik modsat! Han slog roligt blikket op igen, som han vendte de flotte glødende mørkebrune øjne imod hende igen, hvor et kækt smil gled over hans læber, som hun endte med at fnyse af ham og hans ord. Han lod hovedet søge en anelse på sned. ”Du lyder jo næsten til at være.. jaloux?” bemærkede han stilfærdigt, hvor der både var en spørgende men også drillende undertone bag, for han vidste jo faktisk ikke helt nøjagtig hvordan det skulle tolkes eller hvad hun følte, men hun ønskede måske at være den bedste? Hvorfor skulle hun så spille så uopnåelig og kostbar?
Når Scorpius tænkte over det, ville han ikke mene at han havde trådt forkert ved hende, for måske hun altid var kold og spillede kostbar til at starte med, men han fik hende jo altid blødt op, så de endte tæt på hinanden, hvor han kunne holde om hende, trykke hende ind til sig og være den gode mand overfor hende som han altid var, for han vidste godt at de kunne komme op at skændes, men han havde aldrig nogensinde gjort noget ondt mod hende, skønt han alligevel formåede at såre hende, selvom han aldrig rigtig var sikker på hvorfor, men det var vel fordi han altid skulle dumme sig? Hænderne hun strøg over hans kinder, nød han, for andet kunne han ikke når hun berørte ham på denne måde. Han trak kun på smilebåndet til hendes søde latter, som altid kunne gøre ham den lille del varmere. ”Ja? Men den fantastiske mand, frygter ikke din far!” endte han lettere selvsikkert, selvom han endte med at sig se lettere tænkende omkring, inden hans blik igen vendte sig mod hende, ”eller måske gør han.” Han slap en munter latter. Hvem ville ikke frygte Giovanni? Den mand skulle man ikke lægge sig ud med! Han sendte hende et mildt og dog varmt smil. ”Men det betyder intet, for han skal ikke stå i vejen for den befrielse du skænker mig,” tilføjede han i en dæmpet og kærlig tone, uden at han tog blikket fra hendes smukke øjne. Han slap en munter latter til hendes ord. Han forkælede hende mere end hvad hendes far gjorde? Det gjorde ham faktisk intet! Et stort og tydeligt muntert smil gled over hans læber, hvor han nød hendes strøg over hans kind og ned mod skulderen. Han lod mere end glædeligt sin pande møde hendes, for så havde han frit udsyn til de smukke øjne der altid kunne betage ham! ”Jeg kan desværre ikke andet end at forkæle dig,” svarede han drillende, som om han ikke havde noget valg. Hendes følgende ord fik ham til at ryste smilende på hovedet, hvor han trykkede hende tættere ind til sig, uden at hans fingre stoppede med at stryge hendes over de bløde lår. ”Du er altid i mit centrum,” svarede han blidt, som han lænede sig frem og skænkede hendes læber et lidenskabeligt kys.

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt at dette var så forbudt som intet andet, men af den grund, så kunne hun bestemt heller ikke gøre noget andet end virkelig at nyde at have Scorpius tæt på sig. Det var spændende, det var forbudt og hun vidste i den grad også at det ville gå ud over hende hvis hendes far fandt ud af det, men hvad han ikke vidste, det havde han vel heller ikke ondt af i den anden ende? Det var bare sådan at hun selv måtte se på det om ikke andet. At han direkte skulle påpege for hende at hun måtte være jaloux, for.. det var hun bestemt ikke! Eller var hun? Det ville hun bestemt heller ikke mene at hun var det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, det var helt sikkert! Hun vendte blikket direkte fast og advarende mod ham, for det var hun bestemt heller ikke! ”Jaloux.. Hvordan kan du sige… Jaloux?!” gentog hun med en tydelig irritabel stemme, for det var da noget af det sidste hun var! Hun var ikke decideret jaloux, men et sted også irriteret over at hun ikke kunne få ham permanent på den måde som hun nu meget gerne ville have ham, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte væk fra ham. ”Jeg er ikke jaloux!” sagde hun med en tydeligt bestemt tone, for det var da noget som kun gjorde hende langt mere irriteret, for det skulle han bestemt heller ikke komme her og utale sig om overfor hende, for det bar han virkelig ikke retten til!
Scorpius havde en ganske særlig betydning for Sanira, også selvom hun var nødt til at være påpasselig med at vise det. Hun måtte ikke have ham for tæt på og hun skulle jo være uopnåelig! Det var det rygte som hun havde ude blandt folk og det var bestemt heller ikke noget som hendes kære fætter skulle få lov til at ødelægge for hende, for det ønskede hun bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket, det var helt sikkert. Hun holdt af ham, men hun var virkelig også nødt til at være forsigtig med at vise det. Hans ord og det at han kiggede sådan til siderne var noget som kun fik hende til at slippe den klare latter, for han gjorde hende altid i så godt et humør! Hun rystede stille på hovedet. ”Du er virkelig en mærkelig fisk hvis du ikke frygter for min far, Scorpius.. Og ved du hvad?” Endnu en gang kom hun tættere på ham, hvor hun kunne se ham i øjnene. Det at hun var ældre end ham var selvfølgelig noget som gjorde det nemmere for hende at skulle stå imod hans tiltrækning, selvom han allerede tiltrak hende uden at hun kunne gøre noget ved det. Et sted så var det hende en ganske så frustreret tanke, men hun kunne virkelig ikke gøre noget som helst ved det. At hun var hans fristed var selvfølgelig noget som varmede hende, selvom hun nu næsten gik ud fra, at det var ord som han skænkede alle tøser, hvilket var noget som gjorde hende en anelse vred, for hun følte sig virkelig ikke speciel omkring ham, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hendes vedkommende. Hans ord var altid rigtige, han vidste altid hvordan han skulle fange hende og til tider, så kunne det næsten være en frustration uden lige! Hun rystede smilende på hovedet og mødte ham mere end glædeligt i hans kys som hun selv med glæde besvarede. Et sted opførte de sig vel som kærester? Selvom det slet ikke var noget som de kunne og måtte kalde sig. ”Jeg glæder mig til at se hvad du finder på denne gang, Scorpius. Det er ved at være lang tid siden jeg har været ude.. jeg er vel en kende rusten..” Hun blinkede drillende til ham. Et sted satte hun vel også forventningerne ekstremt højt?

[scorpius]

At Sanira direkte måtte gå i forsvar, da Scorpius havde påstået at hun var jaloux, var jo direkte komisk på alle måder! Til at starte med kunne han ikke lade vær med at stirre lettere forundret på hende, fordi hun reagerede så voldsomt, nærmest som om hun faktisk var jaloux. Efter han havde stirret på hende i et kort stykke tid, begyndte det kække og ikke mindst morende smil at brede sig på hans lettere fyldige læber, som han slet ikke kunne skjule den fryd som det var for ham! At se hende hidse sig op på den måde, blive så fast i betrækket og faktisk se advarende på ham, var noget som fik ham til at slippe en munter latter. Der var jo ingen grund til at overragere på den måde! Medmindre hun faktisk var jaloux? Det var jo faktisk ikke fordi hun havde grund til det, for de andre tøser han så, så han jo slet ikke igen, det var kun Sanira som han blev ved med at komme tilbage til, fordi hun var den bedste tøs han kunne finde og få! Der var ingen der kunne overgå hende! Hun var og blev hans fristed. Han betragtede hende med et drilsk skær i de mørkebrune øjne, hvor smilet kun blev bredere på hans læber, som hun stoppede med at tale. ”Hm.. det klæder dig jo faktisk at være jaloux,” svarede han drillende, som havde han slet ikke hørt et eneste ord af hvad hun havde sagt, skønt han faktisk heller ikke rigtig havde hørt efter, for han havde været optaget af hendes smukke ansigt, som han slet ikke kunne se væk fra, plus han allerede ved hendes ansigtsudtryk havde fattet at hun ikke var jaloux – eller det påstod hun i hvert fald, om det så var sandt, var han jo faktisk ikke helt sikker på, selvom han i det hele taget slet ikke var sikker på hvad der måtte ligge imellem dem, eller hvad de faktisk havde. Det var jo faktisk en frustrerende tanke!
At Scorpius fik Sanira til at slippe sin muntre latter igen, var noget som måtte få varmen til at sprede sig som et vulkanudbrud i hans indre, for den lyd af hendes latter kunne altid bringe ham varme! Selv på den koldeste vinternat! Han nød at han kunne gøre hende i bedre humør, han nød at han kunne gøre hende glad og munter som hun var nu, selvom hun altid spillede så kostbar og hård, når han startede med at se til hende, men når det kom til stykket, så ændrede det sig jo altid, for måske hun altid startede ud med at vrisse ad ham, men det endte altid med at hun var blødt op, så han måtte vel altid gøre det rigtige når det kom til hende? Han betragtede hende med et muntert smil på læberne, hvor han ikke selv lagde mærke til den sensuelle glød i hans blik eller den sensuelle udstråling der kom fra hans krop, for den var hun jo faktisk immun overfor, mere eller mindre, så når han var sammen med hende, kunne han altid føle sig normal, noget som han faktisk nød! At hun kom tættere på ham havde han intet imod, da han faktisk nød det! Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej hvad?” spurgte han roligt og lettere nysgerrigt, som han tydeligt kunne høre at der kom mere. Selvfølelig nærede han en mindre frygt for Giovanni, for den mand skulle man bestemt ikke lægge sig ud med! At hun besvarede hans kys, var noget som fik ham til at sukke nydende og tydeligt længselsfuldt, for dette havde han virkelig savnet! Han kunne tydeligt mærke hvordan berøringen af hendes læber måtte gøre ham helt blød i knæene, noget som kun hun formåede! Han vendte roligt blikket op mod hende og smilede bredt. ”En kende rusten? Jamen dog, jamen dog! Så må jeg jo hellere få dig smurt, så du igen kan føle dig frisk,” svarede han drillende, som det sensuelle næsten måtte stige i ham ved tanken, for han skulle nok gøre dette til den bedste dag i lang tid!

[Deleted]

Direkte at Scorpius skulle påpege for hende, at hun måtte være jaloux, var noget som tvang Sanira til at træde direkte i forsvar, om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun vidste at han så andre tøser, hvilket ikke var noget som hun kunne eller ville blande sig i, for det ville hun ikke. Hans smil var dog noget som alligevel tydeligt måtte afsløre ham, hvilket var noget som gjorde hende direkte forarget, for hun var bestemt ikke jaloux! Hvorfor skulle hun være jaloux på de tøser? Det var da slet ikke noget som hun kunne forstå sig på, på nogen som helst måde overhovedet! Hans ord var noget som fik hende til at skule direkte dræbende mod ham, for hun var bestemt IKEE jaloux! Hun fnøs. ”Jeg er ikke jaloux, Scorpius!” afviste hun med en ganske kortfattet og ellers meget bestemt tone, idet hun slap ham og vendte blikket væk fra hans skikkelse. Igen kunne hun jo fint spille højt på strå, for det var bestemt også der at hun i sandhed måtte føle at hun skulle og burde stå netop fordi at hun var Giovannis ældste datter. Det havde ganske rigtigt været sjovere dengang hun havde været den eneste, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog så voldsomt igen. Hun var den ældste, hun havde mulighederne og hendes småsøskende så virkelig også op til hende, hvilket i den grad var noget som virkelig måtte fryde hende noget så voldsomt!
Den sensuelle glød som måtte ligge så naturligt til Scorpius var noget som virkelig også påvirkede hende, selvom hun ganske enkelt var upåvirket af det, og så alligevel.. Hun var jo alligevel fanget af hans person, i og med at han altid vendt tilbage til hende, hvilket selvfølgelig var noget som hun virkelig måtte være glad for, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt for hendes vedkommende. Hun vidste godt at hun ikke måtte trække den for langt, for hendes var ville ende med at finde ud af det, og det ønskede hun bestemt heller ikke! Helvede ville virkelig falde til jorden hvis det skulle vise sig sådan! Hun trak morende på smilebåndet. ”Du er virkelig den mærkeligste fisk jeg nogensinde har set!” endte hun med en tydeligt morende stemme, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ville lyve for ham. Det var slet ikke noget som hun ville få det mindste ud af og specielt ikke når det kom til ham, for.. hun nød jo faktisk at have ham tæt på sig og specielt på denne her måde. Hun havde besvaret hans kys, ikke bare fordi at han tiltrak hende på en måde som hun slet ikke kunne beskrive, for det gjorde han virkelig og det var noget som virkelig kom utrolig meget bag på hende, så man skulle tro at det måtte være løgn! Hun sendte ham et muntert og tydeligt glædeligt smil også. Hun var virkelig.. glad sammen med ham, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt for hendes eget vedkommende. Hun rystede smilende på hovedet af ham og himlede let med øjnene. Hun trykkede let den nedre del af kroppen tæt på hans, idet at hun lod hånden søge let over hans bryst. Hun kunne vel sagtens lege af den grund? Hovedet lod hun søge let på sned og uden at smilet falmede det mindste på nogen som helst måde overhovedet. ”Tja.. så vis mig hvad du er i stand til.. Se om du kan nå mine forventninger til en fyr..” Hun blinkede let til ham, vel også for at indikere at hun ikke tog det så tungt, men at hun faktisk lavede sjov?

[scorpius]

Scorpius anede virkelig ikke om Sanira var jaloux, men hvorfor skulle hun ellers reagere som hun gjorde? Det morede ham dog at han faktisk kunne køre hende sådan op ved sådan en lille ting, for der var da slet ikke noget ved det! Han vidste ikke om hun var jaloux og hvis hun sagde det, så måtte han vel tro på hende? Det morede ham dog alligevel at han kunne trække den så langt, selvom han vidste at han heller ikke måtte trække den alt for lang, for så ville hun da først blive godt gal i skralden og det ønskede han heller ikke! At hun fastholde at hun ikke var jaloux, fik ham kun til at trække på smilebåndet, selvom han vidste at han ikke skulle prikke mere til hende, også fordi at hun havde valgt at slippe ham, skønt han stadig holdt hende tæt, som han stadig holdt hænderne mod hendes bløde lår, så hun fik skam ikke muligheden for at slippe væk! ”Okay, okay!” endte han roligt, som han betragtede hende lettere skeptisk, næsten for at se om hun var jaloux eller ej, selvom han ikke kunne holde masken længe og brød ud i en munter latter. ”Udmærket jeg overgiver mig! Du får din vilje,” endte han uden at smilet falmede det mindste, for han ønskede ikke at være uvenner med hende, desuden så ville han heller ikke gå hende på nerverne, men ønskede at gøre hende glad, ønskede at leve op til hendes forventninger, hvilket han vel også klarede perfekt hver gang? Han endte jo altid med at få hende til at falde til ro, uanset hvor meget oppe i det røde felt som hun var. Han huskede tydeligt deres første gang, hvor det var hende som havde kørt ham op i det røde felt, hvor de på en eller anden mærkværdig måde var endt i samme seng. ”Desuden.. så er der ingen kvinde der har formået at slå dig,” svarede han ganske sandfærdigt, for han mente det faktisk! Hun var og blev hans særlige lille juvel! Hun var ham dyrebar, hun var ham værdifuld og han ønskede virkelig ikke at miste hende og det de havde!
Scorpius vidste godt at Sanira satte forventningerne højt og det var vel endnu højere, når han søgte til andre kvinder? Det gik han i hvert fald ud fra, et sted kunne han godt forstå hende, men når han ikke kunne søge til hende som han ville, så var han jo nød til at søge til andre, for hans liv afhang trods alt af det, selvom han faktisk ville foretrække at han kunne blive ved Sanira, for hun var og blev den eneste som han faktisk ønskede tæt på sig. Det var her hans fristed var, det var her han kunne føle sig normal, for hans sensuelle kræfter påvirkede ikke hende så meget som ved alle andre. Han slap en munter latter til hendes ord og rystede ganske let på hovedet af hende. ”Jeg er da ikke nogen fisk! Og ville gerne kalde dig det, men.. du er mere en sten,” endte han drillende, som han hentydede til at hun var jorddæmon, for ingen af dem var vanddæmon, derfor var ingen af dem vel en fisk? Og han var da mindst, for han var ilddæmon! At hun havde besvaret kysset var noget som måtte glæde ham! For så var han da ikke helt trådt forkert ved hende! Det sitrede helt i ham, som hun trykkede sin nedre del af kroppen ind mod ham, hvor han næsten automatisk endte med at trykke hende tættere ind til sig. Han nød hende virkelig! Han trak kækt på smilebåndet til hendes ord. ”Du ved jeg altid består med bravur,” svarede han lettere selvsikkert, selvom det vel faktisk var sandt? ”Men jeg beviser det gerne for dig igen!”

[Deleted]

Sanira ønskede bestemt heller ikke at lade Scorpius vide at hun faktisk var jaloux. Alene det at han havde været so mange så tæt som han havde været, så var det selvfølgelig meget nemmere for hende at holde ham en smule på afstand, hvilket var noget som selvfølgelig kun var godt for deres begges vedkommende. Det var ikke noget som skulle have lov til at komme frem, for det ville bare gå galt og det var noget som hun vidste. Han havde virkelig ikke brug for at vide at hun virkelig hadede når han var omkring andre mennesker og tøserne specielt, men hun skulle jo heller ikke holde ham i skindet på denne her måde. At han endte med at give hende sin vilje, var selvfølgelig noget som gjorde hende tydeligt tilfreds og det var bestemt heller ikke noget som hun lagde det mindste skjul på i den anden ende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. At han stadig holdt om hendes lår, var bestemt heller ikke noget som hun direkte sagde noget til, også selvom hun selvfølgelig var frygtelig, frygtelig opmærksom på det som skete omkring dem, for hun ville jo heller ikke ende med at lade hendes far dukke op og finde dem på denne her måde, om det jo så var noget som man jo så ville det eller ikke. Hun trak vejret dybt og med blikket mod ham. ”Det er jo det jeg siger.. Jeg er jo den bedste,” sagde hun med en umådelig stor selvtillid.
Saniras forventninger til ham var betydeligt højere udelukkende fordi at han søgte til andre kvinder, hvilket var noget som hun bestemt heller ikke havde noget til overs overfor, om det var noget som man jo så ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det eller ikke. Hun trak vejret dybt. Hun var en jorddæmon, hvilket var noget som hun også var stolt over, også fordi at der ikke var så mange af dem tilbage længere. Hun endte med at rynke let på næsen. ”Siger du at jeg er gumpetung?” spurgte hun med en direkte kortfattet mine. Sagde han at hun var tung? Tyk?! For det var hun da bestemt ikke! Hvis der var nogen som kunne forkæle hende, så var det i den grad også Scorpius! Hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang. At han trykkede hende tættere på sig ved at hun havde trykket underlivet tættere på hans krop, hvilket var noget som hun kun havde gjort i ren og skær drilleri. Hun vendte blikket roligt mod ham og med et stille smil på læben. Ikke fordi at det var noget som man ville det eller ikke. Hun smilede let for sig selv og lod hovedet søge let på sned. ”Det tror jeg vidst at du er nødt til, Scorpius.. Jeg ved nemlig ikke helt om jeg er overbevist længere,” sagde hun roligt og med en ganske stilfærdig stemme, selvom man et sted også kunne sige, at det var noget som hun måtte mene, for det gjorde hun. Han fremstillede altid hende som noget unikt og noget specielt. Noget som hun klart også nød af, selvom han rev det hele fra hende ved at gå til andre bagefter og det gjorde ondt og det gjorde hende ikke mindst også vred!

[scorpius]

Om Sanira var jaloux eller ej, vidste Scorpius virkelig ikke, til tider kunne han godt få fornemmelsen af det, men.. det betød faktisk ikke noget for ham, han kunne ikke ændre på det faktum at han gik til flere kvinder, for han havde brug for næring, han havde brug for at få sine lyster stillet da han var sensuel dæmon. Desuden så tillod hun jo heller ikke at han kun søgte til hende, for han kunne ikke komme og få stillet sine lyster så ofte som det var ham nødvendigt, desuden.. ønskede hun egentlig at han kun skulle stille sine lyster ved hende? Han vidste faktisk ikke hvad hun ville! Og det gjorde det svært for ham at finde ud af hvad han havde at forholde sig til, det frustrerede ham af og til! Og ikke mindst gjorde det ham forvirret. Han ønskede dog ikke blive ved med at holde fast på at hun var jaloux, for så faldt der da kun brænde ned til sidst, for hun ville da kun blive endnu mere irriteret og til sidst ville de sikkert komme op at skændes og det ønskede han heller ikke! Han ville faktisk nyde tiden med hende, for det var lang tid siden at han havde gjort det sidst! Han havde jo ikke set hende i et par dage efterhånden. Han trak på smilebåndet som hun blev helt selvsikker, hvilket fik ham til at himle svagt med øjnene og ryste smilende på hovedet, for det var da typisk hende! Ikke fordi det gjorde ham noget, for det morede ham kun, fik ham til at smile, desuden havde han intet imod at hun ønskede at være den bedste blandt dem han var sammen med, for det viste jo også at det var gengældt fra hendes side af, at hun også ønskede at være ham tæt, at hun også kunne lide ham, som han kunne lide hende. ”Jeg tror du er en kende for selvsikker,” endte han drillende, som han blinkede let til hende, hvor han ikke kunne skjule den muntre latter. Han kunne virkelig ikke komme uden om at hun virkelig gjorde ham i godt humør!
Sanira havde store forventninger til Scorpius og han vidste det godt, men han levede vel også altid op til dem? Han var jo ikke nogen dårlig person, selvom han vidste at han søgte til andre kvinder, men det var kun fordi han havde et behov og ikke fordi han ønskede at såre dem som stod ham nært; såsom Sanira. Han holdt utrolig meget af sin kusine! Mere end det som han faktisk burde, netop fordi hun var hans kusine. Han vendte roligt de mørkebrune, lettere glødende øjne imod hende, hvor han kun trak på smilebåndet til hendes ord. ”Nej.. jeg sagde du var en sten,” rettede han drillende på hende, som han kun trak på smilebåndet. Hun var ikke tyk! Men hun var en jorddæmon og bestemt ikke særlig elegant i vandet! Men på den anden side, så var han det jo heller ikke, for han var ilddæmon og vandet gjorde hans kræfter svage! Uanset hvor varmt det så end var omkring ham. Han slap en munter latter, som han slet ikke kunne lade vær! At hun ville have ham til at bevise at han kunne forkæle hende som ingen anden kunne, gjorde ham ikke, det gjorde ham næsten helt opsat på at bevise det for hende. Et kækt smil gled over hans læber, hvor han næsten betragtede hende udfordrende. ”Meget gerne! Men.. jeg er næsten bange for at du vil komme til at nyde det mere end du må,” svarede han næsten helt gådefuldt, hvor smilet ikke falmede det mindste.

[Deleted]

Sanira var nødt til at tænke lidt på sig selv og hvad hun udstrålede, for hun vidste så sandelig godt, at det som hun havde kørende med Scorpius var noget som ville få hendes far til at se direkte rødt og det var noget af det sidste som hun ville! Uanset hvordan man vendte eller drejede den, så var det direkte forkert, også fordi at det var hendes fætter og han var jo allerede fremstillet som det sorte får fra før af, så det var bestemt heller ikke noget som man skulle tage fejl af. Hun var et sted jaloux, selvom hun vidste at der ikke var nogen grund til at være jaloux, hvilket var noget af det som kun kørte hende langt mere op end det som var hende nødvendigt fra før af! Hun var selvsikker, hun vidste hvad hun ville og hun vidste i den grad også hvordan hun skulle få det, hvis det endelig skulle være sådan i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun smilede let for sig selv. ”I min branche kæreste, så er jeg nødt til det,” påpegede hun med en tydelig selvsikkerhed i stemmen. At han ikke ville gøre hende sur, var noget som hun var klar over, for så var det hele virkelig overstået og det var noget som han godt vidste. Gjorde man hende sur, jamen så var hun sur og det ville det hele virkelig være ødelagt, hvilket de jo også havde været ude i et par gange eller hundrede. ”Og jeg ved at du holder af mig af den grund!” tilføjede hun tydeligt og selvsikkert, for hvorfor lægge skjul på det? Det var der jo ingen verdens grund til!
Sanira vidste udmærket godt, at hun ikke var særlig god til det med vand, også fordi at hun var jorddæmon som hun var. Hun kunne faktisk godt lide at rode rundt i jorden og bare.. blive beskidt, selvom det var noget som normalt kun skete når hun var fuld – rigtig, rigtig fuld! Hun rystede stille på hovedet. En ting var jo at synke som en sten, hvilket var noget som hun et sted var træt af, for hun kunne faktisk godt lide at være i vand, men hun skulle ligesom bare.. bruge ekstra med kræfter på at holde sig oppe, for et sted så var hun vel lidt tungere i det end så mange andre? ”Med andre ord, så er jeg en kende gumpetung,” afsluttede hun med en tydelig næsten utilfreds mine. Et sted så var hun vel også utilfreds? For det var bestemt heller ikke den type komplimenter som hun søgte efter, om det var noget som man ville det eller ikke! At han ville forkæle hende, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for tanken var faktisk noget som gjorde hende glad, det var end ikke noget som hun kunne skjule. Hun elskede at blive forkælet og nu hvor hendes far var mere opsat på hendes mor og tvillingerne, så var der jo selvfølgelig Scorpius som kunne give hende den form for luksus! Tungen strøg hun roligt over læberne som hun roligt lagde hænderne mod hans bryst som hun strøg ganske let. ”Til at nyde det mere end det jeg må.. Jamen kæreste Scorpius.. Når du forkæler mig, så kan jeg da ikke andet, kan jeg?” spurgte hun roligt og med et tydeligt drillende smil. Hun slap ham roligt med benene og stillede sig foran ham, hvor hun automatisk måtte komme en anelse mere under vand og foran ham, for han var jo trods alt langt højere end hende.

[scorpius]

Sanira tilhørte virkelig den selvsikre type, hvilket man slet ikke kunne være i tvivl om. Det var nok fordi hun var datter af overhovedet til den rigeste familie i hele Peula, og generelt bare fordi hun var født ind i en adelig familie, for det var de fleste fra deres familie og generelt rige personer, de var arrogante, egoistiske og forfængelige. Selvfølgelig var Scorpius selv forfængelig, men på den anden side så var han også sensuel dæmon, han var ikke egoistisk som alle andre fra familien og arrogant kunne alle være, men normalt var han faktisk imødekommende, han var typen der var nede på jorden og sagtens kunne mænge sig med fattige og de ’uhumske’ personer, for han havde jo selv været ude i dårligt miljø, og det var vel også det som gjorde at resten af familien faktisk så ned på ham? Fordi han faktisk turde blive beskidt og få mudder under neglene? Noget gjorde ham jo til det sorte får i familien. Af den grund var det ham faktisk en kende uforståeligt, hvorfor Sanira faktisk havde et godt øje til ham, hvorfor hun faktisk lod ham komme tæt på og holde om hende, for det lignede ikke noget som ville ligge til hendes type, specielt ikke lade sin egen fætter komme tæt på sig! Ikke fordi han fortrød det på nogen måde, for han var kun glad for at det hele var gengældt, skønt han ikke direkte kunne finde ud af hvad der faktisk var mellem dem, hvad der lå af følelser og hvad der ikke gjorde. Han himlede svagt med øjnene til hendes ord. ”Du er ikke nød til noget.. du tør bare ikke andet,” påpegede han med et kækt smil på læberne. Han var ikke bange for at gøre hende sur, for han vidste lige såvel at han hurtigt kunne få hende roet ned igen. Dog var han ikke ude på at få hende gjort vred, for det fik de jo overhovedet intet ud af! Han ville nyde tiden med hende, nu hvor han endelig havde fanget hende! Han trak på smilebåndet til hendes følgende ord. ”Jeg kan da ikke andet end at holde af dig.. bag dit selvsikre, hårde og smukke ydre, er en lige så smuk, kærlig og blid person,” svarede han roligt, uden det varme smil falmede det mindste.
Sanira var jorddæmon, så selvfølgelig sagde det en del om at hun var tung i vand, men selvom hun var jorddæmon, så var hun bestemt ikke tyk! Hun var nærmest så slank man kunne blive! Eller et stankelben var hun heller ikke, hun var perfekt! At hun dog selv fortsatte med at hun var gumpetung, var noget som faktisk måtte more ham, hvor han slap en perleklar perfekt latter, inden han rystede smilende på hovedet. ”Jeg synes nu mere du er perfekt,” endte han roligt og smilede skævt til hende. Han strøg hende blidt over lårene med sine tomler, hvor han trykkede hende ind til sig, så han ordentligt kunne mærke hendes smukke, perfekte krop mod sin egen. Han ville gerne forkæle hende, vise at han faktisk tænkte på hende, desuden var hun den eneste kvinde som han nød tiden med på den måde, de andre brugte han jo egentlig kun en enkelt gang for at stille sine lyster og så tog han videre. Den eneste han kom til bage til var Sanira. Han smilede muntert og nikkede lettere selvsikkert. ”Selvfølgelig! Jeg er trods alt den bedste til at forkæle dig!” endte han i en tydelig pralen. Han lod hende blot søge ned i vandet foran ham, hvor han roligt trykkede hende ind til sig. Han sænkede hendes læber et blidt og dog selvsikkert kys, inden han førte læberne hen til hendes ene øre. ”Tør du tage med mig?” spurgte han i en hviskende, intens og næsten hemmelighedsfuld tone.

[Deleted]

Sanira var virkelig en selvsikkert type og hun vidste skam også at hun havde al god grund til det. Hun var ældste datter af den rigeste mand i hele Peula, hun havde penge, hun havde status, for ikke at glemme, at hun havde navn som hun måtte passe på, hvilket var noget som tydeligt også måtte have en ekstrem betydning for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket hvilede på ham og med det samme rolige smil. ”Du skulle bare vide..” endte hun med en morende stemme. Hun vidste udmærket godt at hun var tvunget til at tænke på hendes navn, ry og rygte, men det var nu heller ikke noget som hun direkte kunne sige sig, at hun havde det mindste imod i det store og hele. Giovanni ville flå hende levende hvis hun svinede navnet til, så det var bestemt heller ikke noget som kom på tale for hendes vedkommende og derfor skulle hendes far bestemt heller ikke have at vide at hun tilbragte disse mere.. intime stunder sammen med Scorpius! Hun himlede let med øjnene. Lige hvad der var mellem dem, var faktisk ikke noget som hun direkte kunne sige, men det var vel bare at tage det hele som det måtte komme? Det var jo egentlig heller ikke fordi at det var noget som hun havde noget andet valg end, om det var noget som man ville det eller ikke. Han måtte bare ikke komme så tæt på hende. Hun rystede stille på hovedet. ”Så lad det være vores lille hemmelighed… ikke?” spurgte hun med et stille smil på læben. Hun lænede sig frem, kun for at skænke hans kind et kys. Han kunne ganske rigtigt køre hende op i det røde felt, men han var også den som kunne få hende ned igen, hvilket var noget som glædet hende ekstremt og alligevel.. var det en forunderlig tanke.
Sanira vidste udmærket godt at hun var temmelig tung i vand, også fordi at hun var den dæmon som hun var. Et sted så fandt hun det.. unikt. Der var nemlig ikke mange som havde den dæmontype som hun havde, så selvfølgelig var det noget som betød meget for hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun sendte ham et smil. At han kaldte hende for direkte perfekt, var noget som hun godt kunne lide. Hun kunne selvfølgelig godt lide at blive rost på den måde, også selvom hun jo gjorde sig.. uovervindelig for hans vedkommende. Han skulle bare ikke have lov til at komme hende alt for tæt på, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! ”Virkelig? Og hvor mange tøser skænker du ikke de ord?” Hun hævede sigende det ene bryn. Perfekt var hun, det vidste hun da godt! Men at lade nogen andre vide at han sagde det samme til dem, var slet ikke noget som hun ville have noget med at gøre! At han direkte ønskede at forkæle hende, var noget som hun bestemt heller ikke havde noget imod på nogen måde overhovedet! Kysset valgte hun dog at besvare, selvom hun gjorde det kortvarig. Han skulle heller ikke have lov til at gøre sig de forkerte tanker omkring hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Hun vendte blikket roligt mod ham og med den samme mine som tidligere. ”Om jeg tør at tage med dig? Min kære Scorpius..” Hun lagde hånden roligt mod hans kind og lod den glide mere mod hans hals og nedover hans bryst. ”Har jeg nogensinde sagt nej?” spurgte hun videre og med det samme smil på læben.

[scorpius]

Scorpius vidste udmærket godt at Sanira, havde meget som hun skulle leve op til, netop fordi hun var familieoverhovedets ældste datter, hun skulle være et forbillede for sine små søskende og resten af familien, hun skulle skabe respekt blandt folket ude, hun turde ikke gå imod sin egen far, og han bebrejdede hende sådan set ikke, for hvem turde egentlig at gå imod Giovanni? Han var den rigeste mand i landet, han var overhovedet for selve Rådet, så selvfølgelig betød det en hel del! Selv Scorpius måtte indrømme at han faktisk nærede en form for frygt for Giovanni, og han ville bestemt ikke gøre den mand flov endnu engang! Han ville ikke svine familienavnets rygte til, for selvfølgelig betød Salvorique-efternavnet en del for ham, desuden så ønskede han ikke at blive smidt for porten, og da slet ikke blive smidt ud af sin egen familie! Hans mor havde da i det mindste talt god for hans sag allerede et par gange, og han ville bestemt ikke ende med at skuffe hende endnu engang! De mørke glødende øjne vendte han roligt mod Sanira endnu engang, hvor han svagt himlede med øjnene, selvom det morende smil ikke var til at tage fejl af, for han var virkelig altid godt tilpas i hendes selskab! Desuden var det lang tid siden at han havde snakket med hende, så han måtte indrømme at han virkelig havde savnet hendes selskab! “Jeg er ikke sikker på at jeg kan holde den hemmelighed.. jeg tror jeg vil fortælle alle, hvilken blødsøden person du i sandheden er!” svarede han drillende, som han sendte hende et uskyldigt blik, selvom det morende smil hurtigt brød hans læber. Kysset mod hans kind, fik varmen til at brede sig ud i hele hans krop. Han havde lige så meget savnet hendes kys og kærtegn som han havde savnet hendes person, for det var kun hende, der kunne få denne følelse frem af velvære i ham!
Sanira var virkelig noget for sig selv, hun var unik og i Scorpius’ øjne var hun virkelig perfekt! Han kunne ikke komme udenom at han virkelig havde et godt øje til hende, og han ønskede ikke at miste det som de havde, selvom han vidste at det var dem noget så forbudt som aldrig før! Han burde slet ikke nære de følelser for hende som han gjorde, men.. ingen var herre over sine egne følelser, så han kunne jo ikke ligefrem selv styre det! Han endte med at knibe øjnene en anelse sammen til hendes ord, hvor han betragtede hende ganske alvorligt. “Hvorfor tror du altid at alt det jeg fortæller dig, er noget som jeg siger til alle andre tøser?” spurgte han ganske kortfattet, hver gang han komplimenterede hende, roste hende og han vidste ikke hvad, så troede hun at han gjorde det samme overfor alle andre, men det gjorde han virkelig ikke! Han vendte let blikket væk fra hende og så ud over søen. “Hvis du vil vide det, så er du den eneste jeg skænker de ord.” Han så ikke på hende, men trak blot på skuldrene, som betød det ingenting, for det kunne da være ligegyldigt, hvis hun alligevel ikke gad at høre på ham! Han endte med at himle ganske let med øjnene, som hun gjorde kysset kortvarigt, for det var jo typisk hende! Og han kunne endda mærke at hun nød det og havde lyst. Det kunne hun i hvert fald ikke lyve sig fra! Hånden der gled fra hans kind, ned over hans hals og mod hans bryst, var dog noget som fik det til at sitre i ham, hvor han ikke kunne lade vær med at smile morende til hendes ord. Han kunne jo ikke stå imod hende uanset hvor meget han end prøvede! Han kunne ikke engang finde ud af at være oprigtig sur på hende! “Nej.. du har aldrig sagt nej,” medgav han lettere overgivende, selvom han endte med at betragte hende lettere udfordrende. “Men så synes jeg da at vi skal se at komme af sted,” endte han næsten opfordrende.

[Deleted]

Sanira var nødt til at vælge sine skridt med omhu, også fordi at hun vidste at hun havde Giovannis øjne i nakken. Hun var nødt til at tage det hele roligt og ikke mindst bare sørge for at han ikke fandt ud af hvad hun havde gang i. Hun var direkte tvunget til at sætte et godt eksempel for hendes yngre søskende, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun havde det mindste imod, for det var direkte pålagt af hende at gøre lige så. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Hun havde en blød side, selvom det var de færreste som i det hele taget havde den form for kendskab og det var i den grad heller ikke noget som hun ønskede at få frem bare sådan uden videre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket, det var helt sikkert! Hans far var efter hende, forventningerne var ekstremt høje og det samme var de fra hendes mors side, selvom hun heldigvis var så optaget af de små, at hun ikke holdt øje med de ældste længere – til hendes egen store glæde, for ellers kunne hun slet ikke tillade sig at komme så tæt på Scorpius! Han var jo trods alt også den knægt som havde og stod med de største problemer. Hun havde hørt om det og hun vidste det jo også godt, selvom det nu heller ikke ændrede på at hans charme og selvtillid i den grad vakte en tilfredshed i hendes eget sind og det var virkelig en dejlig fornemmelse, det var slet ikke noget som hun kunne skjule det mindste. ”Det gør du bare ikke!” endte hun med en kortfattet mine og med blikket direkte hvilende på ham. At han lavede sjov, vidste hun skam godt, for hun kendte ham jo. Men dette var bestemt ikke sjovt!
Sanira var jo selv nødt til at passe på sig selv, hejse de store facader for ham og specielt når han begyndte med sine komplimenter, for en ting var jo at det gjorde hende varm indvendig, så var det bare ikke noget som skulle frem på nogen som helst måde overhovedet! Det var da noget af det sidste som hun ønskede sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun rystede stille på hovedet, selvom det var tydeligt for hende, at han var blevet en kende utilfreds, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det nu endelig måtte være i det store og hele. Tungen strøg hun let over læberne. At hun var den eneste som han skænkede de ord, var selvfølgelig noget som lettet hende, men det igen var heller ikke noget som måtte komme frem. Der måtte være en vis afstand mellem dem. Hvis det vakte hendes fars mistanke, så havde de begge et alvorligt problem! ”Det er jo noget som du skal sige, min kære Scorpius.. Hvordan lokker du ellers de mange andre duller til sengs?” Et sted var det faktisk noget som hun var temmelig nysgerrig på, selvom det et sted stak i hendes hjerte at vide at der var så mange andre i hans liv foruden hende. Hun havde aldrig sagt nej til ham. Jovist kunne hun udsætte det, men hun havde aldrig skænket ham en blank afvisning. Hun slap et let grin. Komme af sted allerede? Det kunne hun bestemt ikke i denne mundering! ”Må jeg hoppe i noget tørt tøj først?” spurgte hun direkte morende.

[scorpius]

Sanira var en tøs der var nød til at indordne sig efter familiens regler og normer, specielt fordi hendes far var overhovedet for slægten, alt det var skam godt klart for Scorpius, men derfor måtte han indrømme at det til tider kunne være.. frustrerende og ikke mindst irriterende, for han kunne faktisk godt lide hende, selvom han ikke burde se sådan på hende, men hun var smuk, hun havde en personlighed han ikke kunne stå for, desuden så var hun den som kendte ham bedst, så det var selvfølgelig alt sammen noget som han nød, men hun ville ikke engang have at de snakkede sammen af længere tid, selvom han et sted heller ikke kunne holde fingrene fra hende, så han forstod hende et sted også godt, men han kunne virkelig ikke komme uden om at han virkelig var helt skudt i sin egen kusine, selvom han slet ikke burde! Hendes måde at reagere på, var noget som fik ham til at slippe en munter latter. Han ville da ikke fortælle noget som helst videre, desuden tvivlede han på at folk ville tro ham, hvis han sagde at Sanira havde en blød side, for alle kendte hende vel som en hård tøs? Hun mindede jo utrolig meget om sin mor. “Årh jeg ved snart ikke.. tænk på hvordan folk ville reagere, hvis de fik at vide at du var blødsøden,” svarede han drillende, som han slap endnu en perleklar og munter latter. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han tydeligt kunne se at hun ikke fandt det sjovt. “Hold da op! Jeg ville da ikke sige noget som helst videre!” svarede han sandfærdigt. Han havde holdt på alle hemmeligheder hun havde fortalt ham, og denne ville han da også holde på.
Det gjorde faktisk ondt, at hun altid troet at det som Scorpius skænkede hende af ord, var noget som han også sagde til alle andre, for det var jo slet ikke tilfældet! Han kunne godt komplimentere andre tøser, mange gange var det faktisk bare spil fra galleriet, men alt det som han fortalte Sanira, var noget som han mente, det var noget som var sandt! Derfor gjorde det også ondt, når hun så skulle tvivle på ham, for hun var virkelig hans røde rose iblandt alle andre visne blomster, hun var den eneste der skilte sig ud fra mængden, det var hende han kom tilbage til og ikke kun fordi de boede under samme tag, men fordi han havde lyst. Han vendte blikket vredt mod hende til hendes ord. Han var sensuel dæmon, så ja han var nød til at have samleje med folk, hvis han ikke ville gå en smertefuld død i møde, men det var skam ikke fordi det var med hans gode vilje hver gang! “Jeg er sensuel dæmon Sanira. Jeg kan ikke slukke for min udstråling, og det er ikke alle som kan stå imod den, som du kan,” svarede han kortfattet, uden at han veg blikket væk fra hende. Han havde slet ikke behov for at sige ord for at få en tøs med i seng, han kunne bare spille på sine sensuelle kræfter og så var det det! “Alt er overfladisk,” endte han fattet, uden at han så væk fra hende. Han kunne sagtens skænke en tøs et hav af komplimenter, men det var jo kun for at få hende med i seng, så han kunne overleve, der var jo intet i det! Og det var da slet ikke som med Sanira! Han lavede en lettere forfærdet mine til hendes ord, selvom det var spil fra galleriet. “Hoppe i noget tørt tøj?! Så har jeg jo intet godt at kigge på.” Han blinkede drilsk til hende og slap en munter latter. Han lænede sig kort ind mod hende og skænkede hendes mundvig et blidt kys, inden han greb omkring hendes hånd og trak hende med sig ud i det fri og væk fra badebroen. “Men okay så. Så længe du skynder dig,” endte han muntert, som han roligt slap hende, for at komme op på badebroen og væk fra vandet.