Like the fire, burning desire

[Deleted]

Sanira var nødt til at følge sin fars normer og ret, og det var uden diskussion. Det var nu alligevel noget som hun efterhånden var vant til, så det var ikke så slemt igen, men tanken om det blik som hun havde til sin egen fætter, så kunne det virkelig ødelægge det hele, så hun var jo direkte nødt til at holde afstand til ham, selvom det var noget som hun til tider virkelig måtte hade! Tanken om at alle pludselig skulle få at vide at hun var og havde en svagere og blødere side, var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig meget om i det hele taget! At han lavede sjov, var nu heller ikke noget som hun så det sjove i, for det var bestemt heller ikke sådan at hun havde det med det hele. Hun var en som familien satte ekstremt høje forventninger til, også fordi at hun var Giovannis ældste datter og det var bestemt heller ikke den mand som hun ønskede at sætte sig op imod, hvis det var noget som hun kunne blive fri for i det store og hele! ”Lige præcis er det derfor, at de ikke skal have noget at vide!” Hun himlede let med øjnene. Hun vidste godt at han faktisk var god til at holde på hendes hemmeligheder om ikke andet, for lige præcis for hendes vedkommende, så var det faktisk meget vigtigt. ”Du er altså så dum!” endte hun med et morende smil, som hun let lod hånden slå mod hans bryst og smilet hvilende fast på hendes læber.
Sanira var virkelig nødt til at beskytte sig selv og det var med de midler som hun havde at gøre brug af, for det var bestemt heller ikke fordi at det altid var lige nemt for hende. Hun vidste at han var direkte afhængig af kvinder, men at der jo så var så mange andre foruden hende, så var det vel også klart at hun tog det på denne måde som hun gjorde? Hun lod hovedet søge let på sned. At det frustrerede ham, kunne hun vitterligt ikke gøre noget ved og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at lægge anderledes. Hun lignede sin mor og hun var nødt til at passe på sig selv, ellers havde hun da selvfølgelig forældrene på nakken og det var noget af det sidste som hun ønskede sig, det var helt sikkert! Hun sendte ham et ganske kortfattet smil. ”Jeg er bare heldig at kunne stå imod.. Ellers ville jeg heller ikke se hvilken varm og god mand du er bag det klodsede ydre.” Hun blinkede let med øjnene til ham og med den samme morende mine. Hun klappede ham endnu en gang let på brystet som han trak hende med sig væk fra skjulet ved badebroen, hvor hun sendte ham et smil. ”Du regner da ikke med at jeg går ud sådan her?” endte hun direkte forfærdet. Hun hævede hånden og lod den stryge over hans kind. ”Du ved vel også allerede, at når vi finder tiden til hinanden alene og under fire øjne, at jeg nok skal give dig en masse at kigge på… ikke?” Hun lænede sig mod ham, kun for at skænke hans mundvige et ganske let kys. ”Jeg skynder mig,” endte hun roligt. At komme op på badebroen skete ikke så elegant som hun havde regnet med, for hun var virkelig.. klumpet af sig, specielt når det kom til noget som dette. Hun rejste sig og hastet næsten ned af badebroen, greb efter håndklædet på vejen og skyndte sig indenfor, for at skifte til noget tørt og mere behageligt.

[scorpius]

Hvad der helt præcist var imellem det, var ikke noget som Scorpius kunne svare på, men det var vel tydeligt at han begærede hende og omvendt? Ellers ville de jo ikke hygge sig under lagnerne, som de jo faktisk stadig gjorde i tide og utide, selvom det godt nok var lang tid siden at de havde gjort det sidst, men på den anden side så var det heller ikke derfor at han søgte til hende, han kunne godt lide hendes selskab, og hun var den som kendte ham bedst. Han holdt skam også på hendes hemmeligheder, for andet kunne han ikke finde på! Måske han kunne rode sig ud i problemer, men han var skam en god ven! Han var ikke den typiske onde dæmon, som så mange andre fra hans familie, tværtimod, så var han faktisk ganske god af sig og god mod andre. Han slap en munter latter, som hun slog ham på brystet, hvor han sendte hende et uskyldigt smil. “Jeg er da en ren engel,” endte han lige så uskyldigt som sit smil, selvom han langt fra var uskyldig, det var nok det sidste som han var! Men han morede sig nu alligevel med det. Han blinkede drilsk til hende, som han trykkede hende tæt ind til sig. “Desuden ved vi jo begge at du ikke kan undvære mig,” hviskede han i en lokkende tone mod hendes ene øre, inden han sendte hende et kækt blik. Han vidste at hun ikke kunne undvære ham! Og det var jo sådan set også gengældt, for han kom jo altid tilbage til hende, som den eneste.
Scorpius kom virkelig kun tilbage til Sanira, hun var den eneste han skænkede store komplimenter og faktisk mente dem. Han kunne godt skænke andre tøser komplimenter og mene dem, men det var ikke så store som at de var unikke, at de var perfekte, for det var ord som han kun skænkede Sanira, netop fordi han kendte hende så godt som han gjorde, og han prøvede virkelig at være der for hende som hun ønskede det, men problemet var jo at hun ikke ønskede at have ham tæt på hver gang han havde behov for det, og det forstod han godt fordi hun var Giovannis datter, men så var han også nød til at søge til andre der faktisk ville tilfredsstille ham. Han sukkede ganske let til hendes ord, selvom han ikke kunne lade vær med at smile, som hun klappede ham på brystet endnu engang. Han kunne jo slet ikke finde ud af at være sur på hende! Han himlede med øjnene af sig selv, og sendte hende et skævt smil. “Ja du er faktisk heldig.. du er nemlig den eneste jeg forkæler,” svarede han sandfærdigt og dog med en drillende undertone. Han mente det dog, for hun var den eneste han ønskede at forkæle på den måde som han gjorde. Kunne han, så ville han skænke hende hele verdenen, selvom det desværre ikke var muligt. Han trak på smilebåndet, som hun blev forfærdet, hvor han rystede smilende på hovedet af hende. Han elskede at se hende så let påklædt! Hånden hun strøg mod hans kind, gjorde ham varm, selvom det var hendes ord og kys der gjorde ham helt brændende varm indeni. “Uf..” endte han næsten drømmende, som han helt følte for at kunne smelte. Han endte med at så kort drømmende efter hende, som hun kom op, uden at smilet falmede det mindste. Han så skam allerede frem til dagen med hende! Han så hende løbe indenfor, inden han selv kom op. Han tørrede sig ganske let, hvor han roligt selv gik mod det store palæ. Han ville egentlig bare have en skjorte på og så var han klar.

[Deleted]

Sanira vidste ikke helt præcist hvad det var mellem hende og Scorpius, men hun vidste da hvad det ikke burde være; Et kærligt forhold mellem hende og ham, for hendes far ville da flå dem begge levende, hvis det var det som skulle til, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig meget om når det endelig skulle komme til stykket, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vidste godt at han kunne holde hemmeligheder. Af dem som holdt til i familiens hjem, så var han en af de mere ’lyse’ og bedre væsner, hvoraf de andre var mere kyniske og ondskabsfulde. Sanira var jo heller ikke altid lige god overfor ham, så meget var hun dog allerede klar over, og det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig skulle komme til stykket. Hun smilede let for sig selv og rystede så derefter på hovedet. Det var ganske enkelt en spøjs tanke. ”… Engel? Du er bestemt ikke nogen engel!” endte hun med en morende stemme, det var da virkelig for komisk, for det var da noget af det sidste som han var! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang og med den samme mine. Ja, det var jo ikke engang fordi at det var løgn, men selv hun kunne lide at være sammen med ham. Han fandt faktisk lidt af det lyse frem i hende, det gode frem i hendes væsen, det som normalt ville have været skjult for alt og alle, uden at hun kunne gøre noget ved det. Hun tilpassede sig egentlig bare forventningerne som familien havde til hende og de var i den grad også høje af sig, det var helt sikkert!
At vide at Sanira var den eneste som Scorpius gav og skænkede disse komplimenter til, var selvfølgelig noget som gjorde hende storslået tilfreds, det var der heller ikke nogen tvivl om, selvom det bestemt heller ikke ændrede på det faktum, at det virkelig var forbudt. Hun kunne ikke gøre noget ved det, om det var noget som hun ville det eller ikke. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, som hun var kommet fri af ham og op på badebroen. Han kendte hende da godt nok til at vide at hun ikke kunne lade være, når hun vidste at de var helt alene? Det var jo heller ikke fordi at de ofte var i byen sammen, for det var de ikke. Det var faktisk længe siden sidst nu! ”Og ved du hvad, min kære Scorpius…? Jeg nyder det,” påpegede hun sigende. Hun elskede at blive forkælet, at få det som hun pegede på, for hun vidste jo at han gav hende det, også kun fordi at det var noget som gjorde hende glad, så blev det hele meget bedre! Hun skulle nok sørge for at han fik meget at se på, hvor hun blinkede let til ham, idet at hun hastede indenfor, for at komme i tøjet. Hun kom hurtigt op på værelset, hvor hun hoppede i det fine undertøj og en flot tætsiddende kjole som tydeligt viste hvilken status hun måtte være af; Datter af en velhavende mand. Det var nok noget af det bedste af det hele, også for hende! En flot midnatsblå kjole og en let mørk kappe omkring skuldrene. Det kunne jo trods alt blive køligt hen mod aftenen. Hun gik roligt ned i den store forhal, kun for at afvente ham. Håret havde hun let fået sat op i en hestehale og tørret kroppen. Hun var så klar for at feste!

[scorpius]

Det var måske ikke fordi at nogen af dem vidste hvad der sådan var imellem dem, men én ting var sikkert; de havde et godt øje til hinanden, for ellers så ville de aldrig have trukket den så langt som de havde gjort i udgangspunktet. Scorpius kunne ikke engang huske hvordan de var endt i samme seng til at starte med, for hun havde pisset ham af, hånet ham, og han var blevet rasende og så pludselig havde de kysset og derefter trukket den videre. Det var ham faktisk en utrolig tanke! Uanset fortrød han ikke noget som han havde været igennem med Sanira, for når alt kom til alt, så holdt han virkelig af hende, hun var en fantastisk tøs, virkelig perfekt! Og han kunne virkelig ikke være hende foruden på nogen måde! Han var skam ikke bare sammen med hende, fordi han vidste at hun var villig til at tilfredsstille hans lyster, nej han var sammen med hende, fordi hun var den som kendte ham bedst, fordi han kunne åbne op når han var sammen med hende, fordi hun ikke dømte ham – ikke direkte i hvert fald. Han vidste at hun havde sine skarpe holdninger og spydige bemærkninger og hun var bestemt ikke bange for at kritisere ham eller sige noget som faktisk kunne såre ham, for sådan var hun bare, men af den grund kunne han ikke lade vær med at holde af hende. Han sendte hende et drilsk smil. “Nej du har ret.. så uskyldig er jeg heller ikke,” erkendte han morende, som han blinkede drilsk til hende. Han var på ingen måde uskyldig! Det var nok det sidste ord man kunne forbinde ham med. Men han var heller ikke ondsindet eller kold på nogen måde, nej han var faktisk imødekommende og udadvendt, noget som ikke mange fra hans familie måtte være. Han så faktisk frem til at forkæle hende, til at bruge dagen med hende, og natten fulgte vel også med? Han huskede tydeligt de mange gange, hvor de først var kommet hjem dagen efter, selvom de jo heller ikke var små børn længere, så de havde ikke behov for tilladelse til at gå ud.. han havde i hvert fald ikke, han vidste at selv Sanira skulle spørge om lov til tider, kun fordi hun havde Giovanni som sin far, den mand var virkelig hård og streng på alle måder! Og dog respekterede han skam sin onkel, for andet kunne han da ikke drømme om!! Han trak på smilebåndet til hendes ord, uden at han tog de glødende, dybe mørkebrune øjne fra hende. “Godt,” endte han med et skævt og lystigt smil om de lettere fyldige læber. Han lod hende blot løbe indenfor. Hun skulle trods alt først til at klæde helt om, han ville bare have en skjorte på og så var han klar til at tage af sted. Som han selv kom ind, gik han op på værelset, hvor han fandt en farverig – forskelligfarvet – skjorte frem og som han tog på. Den sad en anelse stramt, han knappede den dog ikke, så man ville tydeligt kunne se og ane muskulaturen under. Han tog sine sanddaler på, inden han gik ned i forhallen, hvor han blot blev stående og ventede på Sanira. Et smil bredte sig på hans læber, da han så hende i den flotte midnatsblå kjole, som sad tæt til hendes krop. Han endte dog med at se forundret på hende, da blikket faldt på hendes kappe. Han fnes kort. “Den får du bestemt ikke brug for!” endte han stilfærdigt, som han roligt løsnede kappen og smed den over knagerækken. Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor et kækt smil banede sig vej over hans læber. “Kommer du til at fryse.. skal jeg da nok varme dig.” Han tog roligt fat omkring hendes ene hånd, inden han nærmest ivrigt måtte trække hende med sig. “Kom!” Han trak hende med sig udenfor, inden han nærmest måtte haste ud af porten og væk fra ejendommen. Nu fik han hende endelig for sig selv! Han satte dog kursen direkte mod byen, som ikke lå særlig langt fra.

//Out

[Deleted]

Sanira kunne ganske rigtigt ikke huske hvordan det hele havde udviklet sig. Det var heller ikke fordi at hun havde nogen intentioner om at gøre det anderledes, for så længe, at de kunne holde det på et sådan et niveau som de havde nu – hvor hendes kære far ikke fattede nogen mistanker, så var hun også glad og tilfreds! Hun vendte blikket mod ham og med den ganske stilfærdige mine. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skubbe ham helt fra sig, men hun kunne heller ikke tage ham helt tæt til sig. At kalde Scorpius for uskyldig, var noget som kun måtte stå tydeligt! Han kunne charmere sig ind på hende, han kunne alligevel ramme hende der hvor det for alvor måtte gøre hende varm og det var noget som ganske enkelt måtte forundre hende frygtelig meget. Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme mine. At han så valgte at give sig hen og bare give hende ret, var noget som hun havde det ganske tilfredst med. Ingen måtte vide om det som kørte mellem ham og hende! Hendes far ville da ende med at flå hovedet af hende, hvis det skulle komme så langt! Han gjorde stort set alt for hende, han forkælede hende, puslede om hende, også selvom hun fandt det nemt for sig at skulle skubbe ham væk, også fordi at hun vidste, at der var så mange andre tøser i hans liv, for hun ønskede bestemt heller ikke at være en i mængden. For ikke at glemme, at det som faktisk skete, var noget som slet ikke burde ske på noget tidspunkt overhovedet! Hun nåede kun lige at nikke til ham, som hun var endt med at storme indenfor, for at komme i noget tørt og mere præsentabelt tøj.
Selv tog det ikke Sanira lang tid at skifte til noget mere behageligt tøj og komme ned og møde Scorpius nede i gangen. Et stille og tydeligt tilfredst smil passerede hendes læber. Giovanni var på arbejde og hendes mor passede hendes små søskende, så der var nok heller ikke nogen som i det hele taget ville lægge mærke til at hun var ude alligevel. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, hvis det var noget som man ellers skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig skulle komme til stykket. At han tog kappen fra hende, var noget som fik hende direkte til at vende blikket mod ham. Ganske rigtigt var det ikke helt varmt mere, men det kunne blive godt køligt om aftenen! At han så ville varme hende, havde hun bestemt heller ikke noget imod, hvor hun bare endte ud i et tydeligt tilfredst smil. Det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. ”Jamen dog.. For en gentleman..” endte hun med en morende og ikke mindst ganske tilfreds stemme, det var slet ikke noget som hun ville skjule for ham på nogen måde. Hun tog roligt omkring hans hånd og lod ham roligt føre hende med sig ud. En aften ude og en aften samen med ham, var i den grad noget som hun ville se frygtelig meget frem til!

//Out