Like the fire, burning desire

[Deleted]

Der var vel ikke nogen grund til at holde paraderne oppe når det måtte komme til stykket? De var på familiens grund og det var jo direkte idioter som ville turde at lægge sig i strid med familien, det var helt sikkert! Hun var en oprørsk teenager, for man kunne ikke rigtigt sige, at hun var nået meget længere end det, hvor man næsten kunne sige, at hun stod fuldkommen fast på det punkt, at være en teenager. Hun vendte blikket mod ham og med et stille smil på læben. Det var egentlig heller ikke fordi at det var noget som hun kunne eller ville skjule for ham, for hun holdt virkelig af ham, men det at han gik til så mange andre bag hendes ryg, og det faktum at hun havde sin fars øjne i nakken, så var de i den grad nødt til at gå forsigtigt frem, hvad end om det var noget som de ville det eller ikke, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere for hende på nogen måde! Hun vendte de mørke øjne direkte mod ham og med den samme intense mine. Hun kunne blokke for hans sensuelle dæmon, selvom påvirkningen stort set var den samme; Han kunne bare ikke drage hende som han kunne drage så mange andre.
Sanira valgte at holde hans hænder i sine. Umiddelbart fordi at hun var bange for at blive set, men han skulle bestemt heller ikke alt for tæt på! Hun skulle være uopnåelig for ham! Et sted vel også for at se hvor meget han virkelig ønskede hende? En form for test på sin egen ganske særlige måde? Hun himlede let med øjnene og rystede på hovedet. Han var og forblev da håbløs i hendes øjne altså! Hun vendte blikket roligt mod ham og med den samme stilfærdige mine som tidligere. Der var jo ikke nogen grund til at være.. fuldkommen afvisende overfor ham? Hænderne strøg let over hans nu hvor hun havde ham så tæt på, for det var noget som hun rent faktisk godt kunne lide. Tungen strøg hun let og stille over sine læber, som hun lod hovedet søge let og stille på sned. ”Du er virkelig håbløs, Scorpius!” endte hun med et tydeligt grin. Det var sandt som hun havde sagt, for hun havde virkelig savnet ham, men hvorfor skulle hun indfri det savn på denne måde? Det var der jo slet ikke nogen grund til! Som han prikkede hende på næsen, så rynkede hun ganske let på den og med et smil, selvom det falmet da han sprøjtede vand på hende. ”Hey!” endte hun grinende, for der var jo heller ikke nogen grund til at skulle skjule realiteterne. Hun morede sig altid med ham og han formåede som regel altid at gøre hende i utrolig godt humør, om det var noget som man nu ville være ved det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det på denne her måde, det var også helt sikkert. Hun endte med at slippe hans hænder, kun for at lægge sine mod hans skuldre. ”Det kommer du til at fortryde!” Hun blinkede og med et let grin, idet at hun direkte trykkede ham under vand, også selvom hun vidste, at han var en kæmpe og massiv vandhund af sig, så det skulle ikke være det store problem. Hun gav dog slip på ham med det samme, for han skulle selvfølgelig også have den mulighed for at komme op igen.

[scorpius]

Sanira spillede stort set altid uopnåelig, forfinet og ikke mindst kostbar overfor Scorpius, det var noget som han faktisk var vant til. Han blev altid mødt med den vrissende tone og den afvisende hånd, når han faktisk opsøgte hende, som han havde gjort her denne dag, men altid formåede han at gøre hende i godt humør, bløde hende op, hvor de altid endte med at nyde hinandens selskab, så han var vant til hendes mange afvisninger og afvigelser, selvom han faktisk ikke var helt sikker på hvorfor hun spillede på den måde overfor ham, for han kendte hende jo! Hun kunne ikke skjule sit sande jeg for ham, da hun allerede havde vist ham det, og hun vidste at han nød hendes selskab, som hun også gjorde hans, hun kunne sige alt andet men hun kendte sandheden! Det var også derfor han ikke tog hendes afvisninger så tungt igen, selvom de alligevel altid efterlod ham med et mindre stik i brystet, for det gjorde selvfølgelig ondt at hun aldrig ville give sig helt hen til ham, skønt han jo godt kendte de mange grunde til det. De var i familie med hinanden og med hendes far som var overhovedet for slægten, så var de nød til at tage sig i akt, specielt ham, for han vidste at hans onkel ikke brød sig om ham, så det var jo nok ham som stod for udsmidningen hvis Giovanni faktisk fandt ud mellem ham og Sanira. At hun kaldte ham for håbløs fik ham blot til at række tunge af hende. ”Du elsker mig alligevel!” svarede han selvsikkert og lettere pralende, hvor han slap en munter latter. Han var trods alt hendes familie, så mon han ikke havde en plads i hendes hjerte? Han holdt jo trods alt også af hende, hvilket der var flere grunde til! Hvad han dog helt specifikt følte for hende anede han dog ikke. At hun rynkede på næsen da han prikkede til den, trak han kun på smilebåndet. Normalt tænkte han ikke decideret over sin sensuelle kræfter, men når han var sammen med Sanira, så glemte han dem faktisk helt, netop fordi han ikke tiltrak hende på samme måde som han tiltrak andre, og det var specielt fordi at hun var mentaldæmon og faktisk kunne lukke af for hans tiltrækningskræft, foruden hvis han rørte ved hende og faktisk ophidsede hendes krop, for det var hendes krop han påvirkede og ikke direkte hendes sind. Han kunne dog ikke skabe erotiske illusioner i hendes sind, som han kunne med andre, for der var hun også immun, han kunne kun, hvis hun faktisk lukkede ham ind og tillod det. Han slap en munter latter da han sprøjtede vand på hende. Det sitrede helt i ham da hun lagde hænderne mod hans skuldre, hvor hans egne næsten per automatik faldt til hendes hofter, skønt han endte med at slippe hende hurtigt, da hun skubbede ham under vand. Han kom dog hurtigt op igen, hvor han slap en munter latter. ”Din…!” mumlede han lettere faretruende, selvom det kun var spil fra galleriet. Han smilede drilsk til hende, som han svømmede en anelse bagud, inden han begyndte at sparke vildt med benene, så vandet sprøjtede mod hende i stimer af dråber og stråler. Han slap en munter latter, som han slet ikke kunne lade vær! Han morede sig jo altid så godt sammen med hende! Han stoppede roligt med at sparke, for at vende blikket mod hende, da hun jo også skulle have en chance for at kunne se og trække vejret ordentligt uden at blive mødt af vand.

[Deleted]

Sanira havde ikke noget andet valg end at gøre det som hun gjorde, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun var særlig meget for i det store og hele, for hun havde virkelig ikke. Hun holdt ganske rigtigt af ham, det var slet ikke det, men hun måtte slet ikke vise det på den måde, som hun et sted virkelig havde lyst til, for det ville kun få ekstreme konsekvenser som hun slet ikke var villig til at løbe. Ikke for hans skyld, men bestemt heller ikke for hendes egen! Hun holdt af ham, hun elskede at være sammen med ham og så meget som han havde åbnet sig for hende og vist hende den form for forståelse som han havde gjort, samtidig med at hun også viste ham den forståelse for ham som den person som han var og som en person som hun faktisk holdt utrolig meget af. Hun var dog alligevel bange for hvad der ville ske hvis Giovanni fandt ud af dette – en ting var at Scorpius ville blive kylet ud, men hun regnede næsten med at det samme også ville ske for hende hvis det skulle komme så langt og det var slet ikke noget som hun havde lyst til som sådan, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun slap en morende latter til hans ord. ”Elsker dig? Ha! Det er da noget du tror!” endte hun med en morende stemme. Det i sig selv, var ord som hun aldrig nogensinde havde brugt overfor nogen som helst og det var slet ikke noget som hun havde nogen intentioner om at skulle gøre anderledes på nogen måde i det hele taget. Hun holdt af ham. Det var i den grad noget helt andet end at elske, det var helt sikkert!
Scorpius havde en ganske særlig plads ved Sanira, for det var udelukkende også på grund af dette, at hun reagerede som hun gjorde, for det gjorde ondt at vide at han gik til andre bag hendes ryg, hvilket var noget som gjorde at hun følte sig direkte.. elendig for ham, at hun slet ikke kunne være godt nok, selvom det nu nok ikke var helt rigtig? Måske at hun ikke var en sensuel dæmon, men alligevel.. Hun var vel god nok for ham, også fordi at det ikke bare var sket en gang, men faktisk.. mange gange tidligere. Hans kærtegn, hans søde ord, hans charme og hans unike personlighed var noget som virkelig glædet hende, for det havde i den grad også en påvirkning af hende, som hun slet ikke kunne lægge det mindste skjul på hvis det endelig var det. At skubbe ham ned under vand, var noget som kun fik hende til at slippe den klare og noget så muntre latter som ellers ikke var så ofte igen, men lige i hans selskab, så kunne hun virkelig ikke gøre noget som helst andet end at more sig, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket mod ham som han igen kom op. ”Din lille? ... Hvad? Har havkatten taget din tunge?” spurgte hun med en morende stemme. Hun endte hurtigt med at vende sig om og med et halvvejs skrig, da han sprøjtede hende til med sine ben. ”FUSKER!” Udbrød hun idet hun trak vejret dybt og dykkede direkte ned under vandet og nedunder ham – ned i dybet hvor hun ikke var til at se, hvor hun endte med at vende blikket op mod ham. Hun smilede let for sig selv hvor hun greb fat omkring hans fod og igen måtte trække ham ned under vand.

[scorpius]

At være i vandet sammen med Sanira var noget som gjorde det ti gange bedre for Scorpius’ del! Han led godt nok af ADHD, men når han var sammen med Sanira prøvede han faktisk på at få det dæmpet, så han kunne ligge sig hen og bare nyde tiden med hende, selvom det altid endte med at han rejste sig og løb rundt for at lave et eller andet tidsfordriv, han vidste godt at han kunne stresse folk ved at være så aktiv hele tiden, for han havde så meget krudt i røven som skulle brændes af, og han havde alt for megen energi til at kunne sidde stille, selvom han naturligvis godt kunne være tålmodig, når det kom til det at stille sine lyster, men det var jo på en måde også en leg for ham, foruden når det var med Sanira, for der var det oprigtigt, men det var selv noget hvor han var ’aktiv’, hvor han var i gang, fik næring af kvindens krops reaktioner. Det var dog slet ikke noget han tænkte på i øjeblikket, da Sanira fik ham til at svømme rundt i vandet og få brændt lidt krudt af, for det krævede jo også sit bare det at holde sig oppe ved overfladen, selvom.. de jo flød automatisk. Hans smil bredte sig kun endnu mere på hans læber til hendes ord. Man kunne elske en person på flere forskellige måder, det var han skam godt klar over, man kunne elske sin familie, sine kæledyr, men den mest unikke måde, var at elske den enkelte person som man kunne kalde for sin egen. Han elskede naturligvis Sanira som sin kusine, for hun var og blev hans familie ligesom alle hans søskende og andre fætre samt kusiner, men hvad han lige følte mere for hende end det var ham faktisk uklart, foruden han vidste at han bare nød at være sammen med hende, han fandt hende utrolig smuk og så var hun ham unik! ”Hold da op, din krop har allerede talt for dig, min kære kusine,” svarede han med det lokkende og noget så sensuelle smil om læberne, hvor han blinkede lettere forførende til hende, som prøvede han at charmere sig ind på hende, skønt det dog ikke var tilfældet i øjeblikket, for det var jo faktisk kun for sjov. Hvad hun helt præcist følte for ham, var ham jo også uklart, men han tvivlede på at hun elskede ham på den måde, ligesom han tvivlede på at det var gengældt, men hvad de helt præcist havde anede han til gengæld ikke.
At hun tilmed skreg da Scorpius sparkede vand efter hende, var noget som kun gjorde det hele så mange gange bedre for hans vedkommende! For det fik ham virkelig kun til at grine langt mere! Han endte dog med at stoppe, da han heller ikke ville drukne hende af vandet, plus han endte med at blive en anelse træt i benene, som de blev helt tunge af at sparke i vandet. Han så sig lettere nysgerrigt omkring, selvom smilet falmede en anelse for.. hvor var hun? ”Sanira?” Han så ned i vandet, skønt han dog ikke helt kunne få øje på hende. Han kløede let sin skæggede hage, inden han så frem for sig, selvom han endte med at vride kroppen i et kæmpe spjæt, da han fik et chok, fordi hun greb fat omkring hans ene fod, hvilket fik ham til at sparke let med benene. Han nåede dog ikke særlig langt, foruden at trække vejret dybt ind, da hun hev ham ned under vandet – alligevel forundret over hendes styrke. Et drilsk smil gled over hans læber, som han greb fat omkring hendes hånd, for at trække sig ned til hendes krop, som han slog armene omkring, dog kun for at lade fingrene kilde hende i siden, det sted hvor han vidste at hun var!

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt at det som de gjorde var strengt forbudt, men hun følte den frihed ved at være sammen med Scorpius, selvom hun vidste, at det slet ikke var noget som hun burde gøre, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så kunne hun ikke gøre for det. Hvis der var noget som hun vidste, så var det lige netop det faktum, at man ikke var herre over sine egne følelser, men hun kunne om ikke andet, så prøve at holde det på et minimum, også mest for sin egen skyld om ikke andet, for hun ønskede da slet ikke at miste sin fars navn og det hjem og liv som hun havde! Han kendte hende efterhånden og et sted, så var det også noget af det som gjorde at hun virkelig var usikker omkring ham, for han kunne læse hende som det rene ingenting! Hun nød dog alligevel tiden med ham selv på trods af hans sygdom som han måtte lide under, så prøvede hun stadig at hjælpe ham så godt som det nu ville være hende menneskelig muligt, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt. Der var jo gang i ham stort set hele tiden! Hvordan pokker kunne han falde til ro om aftenen og lægge sig til at sove så vild og voldsom og ikke mindst ustyrlig som han var?! Hun forstod det virkelig ikke! Selv var hun måske ikke den mest tålmodige kvinde, men hvad fanden.. Der var ikke noget som man kunne gøre ved det. Hvis hun ville have tingene, så skete det i den grad også efter bedste mål og vilje og hun havde bestemt heller ikke tålmodighed til det ene eller det andet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun fnøs ganske kortfattet. ”Tsk! Det er da noget du tror! Det er da lidt af en drømmende tanke du har fået der..” Hun blinkede let til ham og grinte ganske let. Hun morede sig virkelig sammen med ham!
At lege rundt som havde de været små børn, var noget som faktisk måtte more og ikke mindst også fryde Sanira, for det var heller ikke noget som hun kunne gøre når Giovanni var hjemme, så det at være sammen med ham, var virkelig sit eget lille private fristed, selvom hun vidste at det også var et fristed som så frygtelig mange andre også måtte søge til, om det var noget som hun ville det eller ikke. Hun havde søgt direkte ned i det kølige vand, hvor hun end ikke var i stand til at høre at han kaldte på hende. Det var ikke første gang at hun var ved søen sammen med ham og selv var hun relativt god til at holde vejret. Sådan var det jo når man var halvt om halvt sammen med en hyperaktiv fætter som Scorpius nu måtte være! At han så også kom ned under vandet, var noget som fik hende til at smile ganske let, også da han valgte at lægge armen om hende, for det var nu heller ikke noget som hun havde det mindste imod på nogen måde overhovedet. nok holdt hun stadig vejret, hvilket hun kunne gøre lidt endnu om ikke andet. Hun stolede på ham, så hun slappede af og det var noget som gjorde, at hun kunne være dernede i et godt stykke tid alligevel. At han begyndte at kilde hende, var noget som kraftigt fik hende til at stivne, hvor hun slap et gisp, idet hun faktisk slap en latter og derved også endte med at sluge noget vand. Hun prøvede at skubbe ham direkte fra sig for at komme op og få noget luft, og derved også slippe for at han kildede hende, for det var virkelig ikke fair!

[scorpius]

Tiden med Sanira var noget som virkelig var dyrebar for Scorpius’ vedkommende. Der kunne gå flere dage, hvis ikke op til en hel uge og lidt over, hvor han ikke så noget til hende, for måske de kunne hygge sig sammen, men de havde jo trods alt hvert deres liv, han savnede hende dog altid, havde hende altid i baghovedet, selv når han var ude i byen for at finde en enkelt kvinde for en enkelt nat. Sanira var den eneste kvinde han kom tilbage til, ikke kun fordi de boede under samme tag, men fordi han faktisk nød hendes nærvær, hun fik ham til at føle sig underlig.. hel? Sammen med hende kunne han være sig selv, ude i byen var han en anden, der var det den sensuelle dæmon der var oppe i ham, og et sted var det jo faktisk falsk hvad han brugte overfor de andre kvinder, da han egentlig kun lokkede dem, manipulerede dem til at være sammen med ham, det kunne han ikke med Sanira, eller.. han kunne godt påvirke hendes krop, men ikke hendes sind, hans sensuelle kræfter virkede ikke på hende, som med andre, noget der faktisk var befriende! Han trak selvsikkert på smilebåndet, som de mørkebrune øjne havde fået en langt mere sensuel og lokkende glød. ”Naturligvis.. jeg drømmer trods alt om dig hver nat,” svarede han i en lettere forførende tone, som den sensuelle dæmon kom mere og mere over ham, skønt han faktisk ikke selv havde kontrol over det. De glødende øjne hvilede intenst på hende, imens smilet blev kækt. Den tydelige flirt der lå mellem dem, sådan som det hele var startet ud. Han kunne faktisk ikke helt huske hvordan de var endt i hinandens arme og delt samme seng til at starte med, men.. det var vel også uoverflødigt? Det var jo sket flere gange efterfølgende, noget som han faktisk nød.
At hun sendte Scorpius et smil, da han kom ned i vandet til hende, fik ham selv til at trække på smilebåndet, for det var da kun tydeligt at hun så ikke var helt sur på ham, selvom det altid var hvad hun gav udtryk for, men.. han skulle jo altid bare lige bløde hende op og så var hun så god som ny. Han sendte hende dog et drilsk smil, da han havde lagt armene omkring hende, hvor det vel også var tydeligt at han ikke havde helt uskyldige tanker? Kun kort efter var han begyndt at kilde hende, hvor han ikke selv kunne lade vær med at slippe en latter under vandet, hvilket var med til at han selv mistede luften. Han selv kunne ikke holde vejret særlig længe, for vandet der omklamrede ham føltes helt kvælende for hans ilddæmon, derfor dykkede han som oftest kun ganske kort. Han slap hende hurtigt, da han vidste at hun ville miste pusten af det. Han fulgte selv efter hende med op til overfladen, selvom hun kom op først, hvor han endte med at være lige bag hende. Han slog roligt armene omkring hende igen og trykkede hende ind til sig. ”Er du okay?” spurgte han roligt og dog med den sensuelle glød i stemmen – den som bare lå naturligt til ham. Kanten til søen, gjorde at de ikke var til at se oppe fra huset af, man skulle relativt tæt på søen for at kunne se dem, og han vidste at der ikke var nogen i nærheden, for ellers var de vel for længst kommet ud? Han lod sin ene hånd stryge hende kærligt over maven, uden at de mørkebrune øjne forlod hendes skikkelse.

[Deleted]

Hvilken betydning at Sanira måtte have for Scorpius var faktisk noget som var direkte ukendt for hende, men det var nu heller ikke fordi at det var noget som man direkte kunne gøre noget ved, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun var nødt til at tænke over sine prioriteringer, selvom hun på ingen måder fortrød at hun havde lukket den mand tæt på. Lige hvordan det hele var sket i udgangspunktet, var nu heller ikke noget som hun kunne huske, men det var nu heller ikke fordi at der var noget som hun kunne eller ville gøre ved det, for det var der virkelig ikke. Hun vendte blikket mod ham. Han havde sin specielle charme og så var der noget ved ham som hun ikke havde set ved nogen anden, hvilket faktisk var en ting som måtte irritere hende, for hun kunne virkelig ikke falde for sin egen fætter! Hendes far ville flå hovedet af hende, hvis det var noget som han kendte til! At han direkte måtte drømme om hende aften efter aften, var noget som direkte måtte forundre hende! Det var slet ikke noget som hun kunne tage på alvor, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun vendte blikket direkte overrasket mod ham og med den samme mine som tidligere. ”Din smiger hjælper ikke på mig, kæreste.. Det burde du vide..” Hun blinkede let til ham og med den samme morende mine som tidligere. End ikke det var noget som hun ville skjule for ham og et sted så afviste hun ham jo kun igen for at beskytte sig selv, for hun var virkelig nødt til at være forsigtig. Med det job som Giovanni havde, så var det jo heller ikke altid til at sige hvornår manden ville dukke op og hun ønskede slet ikke at ende i kløerne på ham hvis hun ellers kunne blive fri for det!
Nede under vandet var der ikke nogen til at holde øje med dem, hvilket selvfølgelig var noget som betød meget for hende, for det var jo ensbetydet med at hun kunne smide facaderne bare en smule og bare.. give sig lidt hen til ham måske? Et sted så var det noget som hun ønskede, selvom der var så frygtelig mange dele i hende som bad hende om at lade være, at det var dumt og hun vidste det jo godt, for hun havde virkelig problemer hvis det blev opdaget, hvilket selvfølgelig heller ikke var noget som hun ønskede sig, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun skubbede ham fra sig, som han kildede hende og søgte direkte op til overfladen hvor hun brød den med et mindre hosteanfald. Hun vendte sig mod ham, en anelse rød i kinderne og lidt i øjnene, for det havde været svært ikke at hoste under vand, men hun ville jo heller ikke sluge mere vand! Hun trak vejret dybt. ”Er du virkelig ude på at slå mig ihjel?!” endte hun med en næsten forfærdet stemme, selvom det ikke var andet end spil fra galleriet. Hans arme om hende tog hun bare imod, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile, for det var jo rart. Hænderne gled roligt mod hans stærke overarme, hvor hun lod hovedet søge let på sned. ”Men.. jeg.. jeg har det bedre nu..” afsluttede hun med et roligt smil på læben. Det var slet ikke noget som hun kunne skjule. Han gjorde hende jo tryg og det var noget som han altid havde formået at gøre.

[scorpius]

Måske at Scorpius så andre kvinder, men de var virkelig ingenting i forhold til Sanira, hun var en kvinde han kunne komme tilbage til igen og igen, fordi hun var som hun var. Det at hun var lidt kostbar, uopnåelig og spillede forfinet med næsen i sky, var noget som faktisk fangede hans interesse, selvom det mere var det at han ville bryde igennem hendes facader gang på gang, ved at gøre et utilregneligt træk som slog benene væk under hende, tage hende med storm som ingen anden mand nogensinde havde gjort. Han så andre kvinder, men han gik faktisk også ud fra at hun så andre mænd, for det var jo ikke noget som han kunne styre, det var desuden heller ikke noget som han ville bestemme, for det var hendes liv og det ville han virkelig ikke styre for hende! Han ville naturligvis foretrække hvis han faktisk kunne komme til kun Sanira, for hun var virkelig hans egen lille unikke og dyrebare diamant! Men når hun afviste ham af og til havde han intet andet valg end at søge til andre kvinder, for han havde et behov han skulle have stillet om hun så ville det eller ej. Han forstod godt hvorfor hun afviste ham, specielt fordi det var Giovanni som var hendes far, for han vidste jo godt hvor streng han og hans regler var, det var faktisk et under at han ikke havde smidt ham ud endnu, selvom manden sikkert gerne ville, og han ønskede heller ikke at gøre det værre for Saniras vedkommende, men han kunne virkelig ikke styre sine egne lyster og følelser, hun tiltrak ham som ingen anden kunne, og så havde han bare en evig lyst til at være sammen med hende, nyde hendes selskab og mærke den befrielse det gav ham. Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor han truttede munden i en mindre utilfreds mine. Hans smiger virkede ikke? Af og til irriterede det ham næsten at hans sensuelle kræfter ikke virkede på hende mentalt, men.. det var jo også det som gjorde hende så langt mere unik! ”Ikke det? Hvorfor kan jeg så mærke at du har lyst til mig?” spurgte han drillende, som det kække smil kun bredte sig endnu mere på hans læber.
Det var ikke fordi det havde været Scorpius’ mening at få hende til at sluge en hel kande vand, for han ville jo heller ikke drukne hende! Han morede sig jo bare ved at kilde hende! Selvom han selv også var kilden, noget som hun jo også mange gange brugte mod ham. Han rynkede brynene en anelse til hendes ord, hvor han betragtede hende næsten bekymret, dog uden at han fjernede armene fra hendes krop. ”Jeg kunne da aldrig drømme om at skade dig,” svarede han sandfærdigt med en helt lille og næsten undskyldende stemme, da han godt havde hørt hende hoste. Han lod hovedet søge en anelse på sned til hendes følgende ord, hvor et skævt smil gled over hans læber. ”Godt..” endte han roligt, som han roligt trak hende med sig igennem vandet, da han holdt hende tæt ind til sig, så det blev lettere for ham, hvor han kort skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys. Han trak hende med hen til badebroen, hvor han nærmest måtte trække dem i skjul fra alle andres blikke, hvis man nu skulle kigge efter dem. Gemt under træsøjlerne der holdt broen en anelse oppe over vandet, så man kun lige kunne have hovedet over vandet. Her kunne de da i det mindste være bare lidt alene uden at skulle bekymre sig om blikke. Han skænkede hendes kind et blidt kys. ”Lidt bedre.. eller meget bedre?” spurgte han drillende og dog nysgerrigt, som han roligt vendte hende, så de begge var med fronten mod hinanden.

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt at Scorpius nød at være sammen med hende, at hun lige så måtte være hans fristed som han også var hendes, selvom det ikke altid var til at mærke. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, for det gav hende en følelse af at være.. god nok. Og det var en tanke som virkelig måtte glæde hende noget så frygtelig voldsomt! Hun rystede stille på hovedet til hans ord, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile til ham. Hun havde lyst til ham? Det var slet ikke noget som hun kunne skjule som sådan, men det var noget som hun var nødt til, for det var heller ikke fordi at hun havde noget andet valg som sådan! Hun trak vejret dybt og rystede stille på hovedet. ”Igen, så tror jeg at du gør dig alt for store forhåbninger omkring mig..” Hun prikkede ham endnu en gang på næsen og med den samme morende mine. Hun nød virkelig at være sammen med ham. Og nu hvor hun var kommet herned for at slappe af, men det havde taget en fuldkommen drejning da hun havde mødt Scorpius. Han havde en ganske særlig plads i hendes sind, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun rystede stille på hovedet af ham og med det muntre smil på læben, hvor hun igen måtte slippe en kort og let latter. Hvorfor havde han den påvirkning af hende?! ”Bare fordi at du har klaret det før?” Hun hævede sigende det ene bryn og med blikket hvilende på ham. Hun kunne åbne for hans udstråling, men hun ønskede nu at være ved sin fulde fatning når hun var sammen med ham, også for at få det bedste ud af det hele, selvfølgelig.
Sanira vidste udmærket godt at det aldrig nogensinde havde været Scorpius’ mening at få hende til at sluge vand, men når han kildede hende og når hun var så var så kilden som hun var, så var det jo noget som alligevel skete. Hun vendte blikket mod ham, som han havde valgt at tage omkring hende. Hun sendte ham et stille smil. En anelse rød i kinderne og en anelse skælvende, for vandet var jo faktisk en anelse køligt, men det var nu ikke noget som hun tog sig af. ”Det ved jeg godt, Scorpius..” Hun sendte ham et sigende smil på læben. At han førte hende med sig hen til badebroen tog hun sig nu ikke af. Hun ville slet ikke tøve med at lægge sit liv i hans næver, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt, det var helt sikkert. Hun lagde hænderne roligt mod hans skuldre og så videre om hans nakke, hvor hun vendte blikket omkring. Nu var hun også sikker på at der ikke var nogen som kunne se dem, så kunne facaderne også falde langt mere. Hun smilede ved hans kys mod hans skulder. ”Det er.. lidt bedre..” fastholdt hun med en morende og drillende stemme, so hun igen vendte blikket mod ham. Hun tog imod hans kys mod hendes kind, hvor hun roligt lænede sig frem og kyssede ham ganske tæt på mundvigen og uden at skulle tage blikket fra ham. Nu hvor hun havde ham for sig selv og alene og uden andre kvinder i billedet, så var hun også langt mere afslappet og langt mere rolig end det som hun havde været igennem det sidste lange stykke tid. Hendes arme var præget af mindre gåsehud, for hun var en anelse kølig, men ikke noget osm hun tog sig af lige netop nu.

[scorpius]

Måske Sanira kunne åbne sit sind for Scorpius og lade ham trænge ind i hendes sind, men selvom hun åbnede det helt for ham, så ville han aldrig nogensinde kunne finde på at manipulere hende med sine sensuelle kræfter, for når han var sammen med hende, ønskede han ikke at det var hans sensuelle kræfter der fik hende til at nyde det, men at det var ham som person, han ønskede hun skulle nyde det oprigtigt, for hun var den eneste han ville lukke så tæt ind på sig, mens hans facader var nede, ved alle andre var de holdt oppe, de nåede måske kun lige at lære ham at kende overfladisk, men så var det bestemt heller ikke mere i det, Sanira kendte ham bedre end nogen anden, ingen ville kunne kende ham på den måde som hun gjorde! Hendes ord, fik ham til at knibe øjnene en anelse sammen, selvom han ikke holdt masken særlig længe, før hun prikkede ham på næsen, hvilket fik ham til at slippe en munter latter. Hun gjorde ham altid i et godt humør! Han vendte blikket lettere drillende imod hende. ”Hvad? Du tror måske du kan leve op til mine forventninger så let som ingenting?” spurgte han en anelse provokerende, hvor det kække smil ikke var til at tage fejl af. Der var altid udfordringer imellem de to, som der lå gemte såvel som direkte flirts imellem dem. Til tider kunne de køre det hele så langt ud at de faktisk endte med at komme op at skændes og så alligevel endte de igen i armene på hinanden, noget som Scorpius virkelig ikke forstod sig på! Og dog nød han altid udfaldet, for det at være tæt på hende, var noget som han ikke kunne andet end at nyde og elske! Han trak på smilebåndet som hun slap sin muntre latter, hvilket var noget som smittede af på ham – som det jo altid gjorde. Han løftede hånden og strøg hende blidt over kinden. ”Og fordi jeg har klaret det før, kan jeg også klare det igen,” svarede han i en selvsikker og dog dæmpet tone, som han vendte blikket mod hende igen med en sensuel glød i de mørkebrune øjne.
At skade Sanira var det sidste som Scorpius kunne finde på! Måske han var ilddæmon og med en kort lunte, men ild skulle ikke altid forbindes med destruktive følelser og vrede! Ild kunne ligeså godt være varmt som det kunne være åbent og kærligt, og når han var sammen med Sanira var det kun de varme følelser der var på spil, selvom hun naturligvis også vidste hvordan man skulle hidse ham op. Han vendte roligt blikket mod hende, som hun vendte blikket tilbage mod ham. Et let smil gled over hans læber til hendes ord, for så længe hun vidste at han ikke ville skade hende, så var han glad! Det kunne han virkelig ikke finde på! Hun havde trods alt en umådelig stor betydning for ham! ”Godt,” endte han roligt, som han fik hende trukket med sig hen til badebroen, som de var gemt under. Han slap hende ikke det mindste, hvor de mørkebrune øjne hvilede i hendes egne mørke. Han himlede svagt med øjnene, som hun sagde at det kun var lidt bedre. ”Så lad mig gøre det meget bedre!” svarede han stilfærdigt, som han trykkede hende helt tæt ind på sig, hvor han nød at mærke hendes arme omkring hans nakke. Han trak kun mere på smilebåndet da hun valgte at skænke ham et kys tæt på mundvigen. Han vendte roligt blikket mod hendes arme, hvor han tydeligt kunne se at hun frøs, hvilket fik ham til at skrue op for sin kropstemperatur, så hun kunne varme sig ved ham. ”Tag med mig ind til byen.. så giver jeg dig hvad som helst som du vil have,” bad han i en lettere lokkende tone, som var det det bedste tilbud i verdenen. De havde jo før festet sammen inde i Peula eller bare været på ’shopping’ sammen.

[Deleted]

For Saniras vedkommende, så var hun nødt til at holde lidt fast i sine prioriteringer. Desuden kunne hun faktisk rigtig godt lide at tilbringe tiden sammen med Scorpius, for det var slet ikke det, for det kunne hun virkelig godt! For hendes vedkommende, så var det bare frygtelig vigtigt, at det var.. ægte, at det var noget som hun kunne huske, noget som hun havde sin egen frie vilje i, for det var jo heller ikke fordi at hun rendt rundt og manipulerede med ham, selvom hun havde muligheden for det, netop fordi at hun var en mental dæmon. Hun ønskede at han skulle nyde det lige så oprigtigt som hende selv – når disse stunder kom selvfølgelig. Selvom det var noget som i sig selv, heller ikke måtte ske særlig ofte, men det var nu alligevel noget som måtte ske i tide og utide uanset om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte forfærdet mod ham og med den samme faste mine som tidligere. Ikke fordi at det var noget som hun kunne skjule, for hun skulle i den grad nok kunne leve op til forventningerne! Nej.. Langt mere end det! Hun fnøs ganske kort af hans ord. ”Du tror ikke at jeg kan?” gentog hun ganske kortfattet og med en næsten utilfreds stemme. ”Du af alle burde vide, at jeg ligger langt over din standard, ikke? Du er heldig at have været mig så tæt.” Hun prikkede ham igen på næsen og med en langt mere munter mine, for hun kunne da slet ikke lade være når hun endelig måtte være sammen med ham!
Sanira kendte Scorpius langt bedre end dette og hun vidste udmærket godt, at han aldrig nogensinde kunne eller ville få sig selv til at gøre hende ondt. Som en familie så måtte de stå sammen, selvom den forbindelse mellem disse to var langt mere alvorlig end som så og det var noget som hun udmærket godt vidste. Hun havde virkelig problemer hvis hendes far fandt ud af noget som helst! Hun vendte blikket roligt mod ham og med den samme stilfærdige mine. At han var blevet varmere, var noget som hun godt kunne mærke, hvilket faktisk også var rart, for hun følte virkelig at han ønskede at passe på hende, så selvfølgelig var det noget som virkelig måtte betyde noget for ham, hvilket selvfølgelig også var noget som gjorde hende direkte glad, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var helt sikkert. Hun lod hovedet søge let på sned. At han ville gøre det godt igen forundrede hende virkelig ikke, men det var vel egentlig bare at tage tingene som de måtte komme? Hun lod hånden let lege med hans nakkehår, selvom det i sig selv, bare var en enkel vane for hendes vedkommende. At han ønskede hende med til byen, var noget som direkte måtte more hende, selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte måtte sige noget til. ”Tage med dig ind til byen? Nu? spurgte hun en anelse overrasket. Hun var normalt kun i byen om aftenen, for det var også der at alt det sjove måtte ske, om det var noget som man nu ville være ved det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre noget som helst ved på denne her måde. ”Jeg tager normalt kun i byen om aftenen, men… jo. Det vil jeg da meget gerne..” afsluttede hun med et stille smil på læben, ikke fordi at et var noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet.

[scorpius]

Scorpius kunne rigtig godt lide at være sammen med Sanira, hun var nok den eneste som han kunne kalde for sin oprigtige ven, selvom de vel et sted også var mere end det? De var trods alt også fysisk sammen, hvilket de slet ikke burde når de faktisk var i familie med hinanden. Giovanni ville da slå ham ihjel hvis manden fandt ud af det! Derfor havde han intet imod at hun til tider afviste ham, for det var ikke altid at han selv tænkte over at de skulle være diskrete, men faktisk bare ønskede at holde hende tæt, skænke hende et kys eller to, kærtegne hende og gøre at hun havde det godt, selvom at han så ikke rigtig tænke over om der var andre i nærheden, specielt ikke når de var herhjemme, for Giovanni var jo som regel på arbejde her i dagstimerne, han var generelt sjældent hjemme, så det var jo ikke fordi han havde behov for at frygte mandens nærvær, men han tænkte ikke ligefrem over at de andre kunne se dem, for selv der kunne der falde brænde ned. At hun endte med at blive forfærdet og utilfreds, var noget som faktisk måtte more ham, hvilket han ikke lagde det mindste skjul på. Hun levede skam op til hans forventninger, for han havde ærligtalt ikke rigtig nogen til hende, for hun var alt det som han nød ved en pige. Han rynkede let på næsen som hun prikkede til den, inden han vendte blikket en anelse skarpt og opmærksomt imod hende. ”Og hvad mener du med det? Jeg er en Salvorique som alle andre fra familien, derfor ligger du ikke over mig i standard, eller hentyder du til alle mine fejl og problemer?” spurgte han lettere kortfattet, som blikket var endt langt mere vredt og alvorligt end tidligere. Han vidste godt at han var det sorte får i familien, at han havde vanæret den flere gange ved at gøre som han havde gjort – ikke tænke over konsekvenserne af de ting han havde gjort – men han prøvede da i det mindste at genoprette sin egen ære i familien, nu hvor Giovanni havde givet ham en chance til, og det var skam ikke ligefrem fordi han var stolt over at have skuffet familien på den måde, så hendes ord var faktisk noget som måtte gå ham frygtelig meget på, for han ville bestemt ikke sammenlignes med en som var under familien, når han var en Salvorique!
At hun frøs, kunne Scorpius tydeligt mærke, hvilket også var grunden til at han havde skruet op for sin kropsvarme, for så kunne hun da i det mindste finde varme ved ham. Han bøjede let i nakken, så han kunne skænke hendes nøgne skulder et blidt kys, og faktisk lade varmen sprede sig ud i hendes krop, så hun ikke ville fryse. Han ville gøre alt for at passe på hende, og det var ikke fordi at hun var hans familie, men fordi hun havde denne særlige plads ved ham. Han kunne ikke drømme om at gøre hende ondt, selvom det vel skete alligevel? Men det var i hvert fald ikke med vilje, for han holdt utrolig meget af hende, og at såre hende, kunne han ikke drømme om når hun var denne søde person som hun var! At hun blev overrasket over hans forslag morede ham kun, hvilket fik ham til at trække en anelse på smilebåndet. Han trak svagt på de muskuløse skuldre og lod hovedet søge en anelse på sned. ”Tja.. kun hvis du vil, medmindre du vil ind til byen senere først,” svarede han roligt og sendte hende et stille smil. Så kom de lidt væk fra palæet og kunne faktisk være dem selv, uden at frygte at de blev set i nakken hele tiden. Så kunne de tage ud for at more dem, hvilket han synes lød som en god idé! Specielt fordi det var så lang tid siden at de havde nydt hinandens selskab sidst. Han nød hendes nulren med hans nakkehår, som fik varmen til at sprede sig i hans krop. At hun gerne ville med ind til byen, måtte dog få ham til at lyse langt mere op. ”Godt! Så skal jeg forkæle dig,” hviskede han lokkende mod hendes ene øre, inden han trak hovedet en anelse tilbage, kun for at skænke hendes læber et blidt og næsten urørligt kys, for han vidste jo stadig ikke helt om hun ønskede ham så tæt.

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt, at de var direkte nødsaget til at skulle holde det hele hemmeligt, for alt det andet ville da slet ikke gavne dem på nogen som helst måde overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hendes kære far ville flippe skråt hvis han vidste noget som helst, og det var noget som hun virkelig ønskede at undgå! Begge var de stolte af slægten og det var noget som hun så sandelig også prøvede at holde helt og holdent fast på, selvom det virkelig ikke var nemt for hende på nogen måde. Hun holdt frygtelig meget af Scorpius, han var en af de få som hun turde fortælle en hemmelighed, for hun vidste at han ville holde tæt. Han havde en ganske særlig plads i hendes hjerte og det var aldrig nogensinde en plads som hun ville røve fra ham igen, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun sendte ham et stille smil. Det var heller ikke fordi at det var noget som hun ville skjule. Hun hævede hånden og lod den roligt stryge mod hans kind i stedet for. nu hvor de var endt så tæt på hinanden, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre. Specielt nu hvor hendes far ikke var hjemme. ”Det ændre ikke på det faktum, at jeg er nødt til at tænke på hvordan min kære far ser på mig, vel?” spurgte hun ganske stilfærdigt, som hun let betragtede ham med en mere fast mine. Så lang tid at han var klar over, at det skulle holdes på et frygtelig, frygtelig diskret niveau, så skulle hun bestemt heller ikke klage over det, det var da helt sikkert. Hun kunne ikke fordrage når hans øjne hvilede i hendes nakke!
Sanira lod hovedet søge let og stille på sned, hvor et næsten provokerende smil bredte sig på hendes læber. At han blev mere varm, var noget som gjorde det bedre for hende, for så frøs hun heller ikke, for vandet var alligevel en anelse koldt for hendes vedkommende. Hans kys og hans kærtegn til hendes egen krop, var altid noget som gjorde hende så godt tilpas, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun sendte ham et stille smil. De var under broen, ingen kunne se dem og de var alene, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end dette, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. hun lagde roligt armene trygt omkring hans nakke, hvor hun blev siddende fuldkommen tæt ind mod ham. Benene slog hun ganske roligt omkring hans liv, så kunne han være velkommen til at holde dem begge, selvom det vel heller ikke var det mest besværlige for hans vedkommende? Hun rystede stille på hovedet og med blikket som roligt måtte hvile på hans skikkelse. Som han kyssede hende, selvom det var ganske så blidt og ganske så forsigtigt, så var det noget som kun fik hende til at smile ganske let. ”Du plejer da aldrig at være så forsigtig, Scorpius..” påpegede hun sigende, som hun lod hovedet søge let på sned. Hånden førte hun roligt over hans kind. Hvis der er nogen som formår at forkæle mig, så er det så sandelig også dig.” Hun blinkede let til ham, som hun selv lænede sig henover ham, hvor hun skænkede ham et langt mere og selvsikkert kys.

[scorpius]

Scorpius nød virkelig sin tid sammen med Sanira, selvom der ikke havde været så meget af den her på det sidste, for han havde faktisk ikke set hende her på det sidste, hvilket faktisk gjorde ham en anelse trist at tænke på, for hun var faktisk hans fristed, selvom han faktisk selv havde været meget ude på det sidste, for han havde jo også sine små ærinder som han løb for Giovanni, ligesom alle andre fra familien gjorde, og han ville bestemt ikke skuffe sin onkel igen! Han havde allerede lavet to bommerter og det skulle ikke gentage sig! Selvom han var alt for god til at gøre det han ikke måtte, såsom at være sammen med sin egen kusine, for det ville da koste ham livet, hvis Giovanni fandt ud af det! Hendes faste blik fik ham selv til at sende hende et trodsigt, som han kneb dem ganske let sammen. Hendes ord havde han ikke været synderligt glade for, da hun havde fået det til at lyde som om at han ikke var en del af familien, for hun var ikke hævet over ham bare fordi hendes far var overhovedet af slægten! Det var jo ikke engang hende der skulle overtage slægten, men hendes bror Alejandro! ”Jeg er skam udmærket klar over at vi skal være diskrete!” svarede han kortfattet, som hans eget blik var blevet en anelse mere fast, hvor de mørkebrune øjne var begyndt at gløde langt mere, som det var tydeligt at hun var ved at vække vreden i ilddæmon, som han besad. Han rystede let på hovedet for sig selv og himlede svagt med øjnene, hvorfor hidse sig op? Et sted havde hun jo faktisk ret, for han blev faktisk set ned på når det kom til familien, så mange så nok Sanira til at være højere hævet end ham, men derfor prøvede og forsøgte han virkelig på at rette op på sine fejl! ”Du har alt for høje tanker om dig selv,” mumlede han for sig selv, som han var endt med at vende blikket væk fra hende, og blot så ud over den store sø, der faktisk var enorm!
At være under broen med hende, var noget som gjorde Scorpius langt mere rolig, selvom det også gjorde ham langt mere uopmærksom, men hvem ville dog lægge mærke til dem? De var jo gemt, og kun lidt af deres skuldre og op efter var over vandet, for broen var ikke hævet særlig meget over vandet. De mørkebrune lettere glødende øjne hvilede trygt i hendes egne, hvor et skævt smil gled over hans lettere fyldige læber, som hun slog benene omkring hans liv, hvor han lod sine hænder glide til hendes lår. Det gav ham da en undskyldning for at holde hende tæt ind til sig, selvom han også kunne varme hende langt bedre. Han skruede kun op for varmen, så det selv måtte smitte af på vandet omkring dem, der endte med at blive en anelse mere lunt. At hun kommenterede hans forsigtige kys, gjorde ham intet, for han vidste godt at han normalt ikke var forsigtigt, men.. det var jo faktisk lang tid siden at han sidst havde været sammen med hende, og det var endnu længere tid siden at han faktisk havde skænket hende et kys. Hånden der strøg over hans kind, fik hans øjenlåg til at glide halvt i, hvor et stille smil hvilede på hans rosa farvede læber. ”Jeg ønsker bare ikke at træde forkert ved dig,” forklarede han sandfærdigt og dog i en dæmpet tone, for han vidste godt at det normalt ikke lå til ham at være forsigtigt, men.. det var vel ikke dårligt altid? Han trak på smilebåndet til hendes ord. ”Naturligvis. Jeg nyder trods alt at forkæle dig,” svarede han sandfærdigt, som han selv blinkede drilsk til hende, hvor han mere end glædeligt mødte hende i kysset, hvilket bragte ham et behag uden lige, som det også gav ham et sug igennem hele kroppen. Han havde virkelig savnet hende!

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt at de var nødt til at være diskrete. Det var jo egentlig også derfor at hun holdt afstand til Scorpius, for hendes far skulle ikke få mistanke til det! De ville få en endefuld uden lige begge to og han ville nok tage livet af Scorpius oveni og gøre hende fuldkommen arveløs, hvilket hun bestemt heller ikke ønskede! Hun holdt afstand til ham, ikke bare fordi at de skulle være diskrete, men også fordi at han havde så mange andre tøser som han gik til, hvilket faktisk var noget som stak hende i hjertet, så vidste hun skam også godt at så længe at familiens regler hang så tydeligt ved, så ville hun aldrig kunne tillade at Scorpius kom helt tæt på hende. Slægten havde en ekstrem stor betydning for hende og det samme måtte den vel også have for Scorpius? Hans ord var noget som fik hende til at trække på smilebåndet. ”Udmærket.. Jeg skulle bare vide at du var klar over det.” Hun trak let på skuldrene. Et sted spillede hun jo ekstrem kostbar og uopnåelig, men det var mest også for sin egen skyld. Hvilke bommerter som han havde gjort, var ukendt for hende, men hun vidste at hendes far havde et meget godt blik på knægten, og det var den eneste grund til at han ikke fik lov til at komme hende så tæt på når hendes far var hjemme, for så fik han da slet ikke lov til at komme i nærheden af hende! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Slet ikke.. Bare fordi at jeg er en kvinde udenfor din standard?” spurgte hun ganske kortfattet.
Broen blev deres skalkeskjul og nu hvor hun vidste at Giovanni ikke var hjemme, så var det bestemt også nemmere for hende at give bare en smule efter. Et sted så ønskede hun det jo, selvom det virkelig var noget af det dummeste som hun kunne gøre og så meget var hun jo klar over, om det var noget som man ville det eller ikke, så kunne hun virkelig ikke gøre for det! Hans hænder mod hendes lår sagde hun nu heller ikke noget til, nu hvor hun havde valgt at slå benene omkring hans liv, et sted også for at komme tæt på ham igen. Selvom hun vidste at hun burde være forsigtig, så måtte hun jo bare prøve sig frem og det var ikke altid fordi at det var nemt, for hvad kunne hun tillade sig? Og hvad kunne hun ikke? Den grænse var så hårfin til tider at selv hun måtte blive usikker og det var bestemt heller ikke godt! Hans ord var noget som fik hende til at trække muntert på smilebåndet. ”Du er allerede trådt forkert ved mig, Scorpius.. Det er godt min kære far ikke ved det.” Hun blinkede let til ham. Det var jo trods alt sandt, selvom det nu heller ikke var ord som – set fra hendes side om ikke andet, skulle tolkes negativt. Hun nød det når de endelig kom tæt på hinanden ligesom de var i øjeblikket, hvilket selvfølgelig betød meget for hende, for det skete ikke så ofte igen. Kysset holdt hun for en kort stund, inden hun selv valgte at bryde det. De mørke øjne søgte endnu en gang til hans blik, hvor hun lod panden roligt møde hans endnu en gang, så hun havde et perfekt udsyn til hans ellers så guddommelige smukke øjne. Det var jo noget af det som fangede hende uanset hvor meget hun blokerede for den tiltrækning som han havde på hende, for det var virkelig ikke nemt altid! ”Jeg kan godt lide at blive forkælet.. Du giver mig jo alt det som jeg peger på..” Hendes ord var ikke andet end en hvisken, selvom hun faktisk godt kunne lide det. Hun elskede det!