0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 30, 2011 12:36:11 GMT 1
At det hele ikke altid var gået som Jacqueline ønskede sig, var efterhånden bare en tanke som hun var blevet vant til, selvom det slet ikke burde være sådan noget at man var vant til, det var helt sikkert. Hun vendte blikket roligt mod ham. Hans familie havde opdraget på hende, lært hende de mange skikke og det var bestemt heller ikke fordi at hun havde noget imod det, for hun elskede og nød virkelig af den tanke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i det store og hele. Hun elskede ham og selvfølgelig var det også noget som hun ønskede at vise ham, netop ved at lave god mad bare til dem når børnene var lagt i seng, selvom det var alt for ofte at hun smed det ud, for.. han var ikke hjemme, han havde aflyst det så mange gange, selvom det nu heller ikke kom helt bag på hende som sådan. Hun gjorde selvfølgelig også sit for at leve op til hans forventninger og hans krav til en hustru, for det var noget som hun virkelig måtte ønske sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket sigende mod ham og med det samme stille smil. Et var vel bare at.. leve med kendsgerningerne når det måtte komme til ham, for hun vidste at arbejdet blev sat som det første. Hun nikkede stille til hans ord, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn på noget tidspunkt, for.. det var jo egentlig bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han havde fantasi var ikke noget som måtte forundre hende, for det var jo bare sådan at det altid havde været! Et grin slap hendes læber. ”Det ved jeg godt.. Jeg frygter mere for hvad du gør dig af tanker..” Hun blinkede let til ham og med det samme hemmelighedsfulde glimt. Hvis der var nogen som vidste helt præcist hvordan hun skulle pines og holdes på pinkebænken, så var det i den grad Giovanni! Jacqueline nød det og det var noget som han vidste, så det at hun kaldte ham for modbydelig, var bestemt heller ikke ment på nogen ond måde, for det var slet ikke sådan at hun ønskede at det skulle være, for han skulle i den grad nok få igen for det her, og det var noget som han vidste! Hun smilede let for sig selv, hvo hun ganske let himlede med øjnene, som hun roligt vendte blikket mod ham og med den samme mine som tidligere. Lige hvad han lavede under dynen kunne hun blot mærke, selvom det i den gad var det som gjorde det bedre end noget som helst andet for hendes vedkommende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke! Hun brummede let og lagde sig ned i sengen igen. ”D-det gør jeg.. desværre..” mumlede hun drillende, som hun vendte blikket mod ham under dynen, selvom hun ikke kunne se noget som helst. At han glemte børnene for i aften, forundrede hende ikke, selvom det var en tanke som hun godt kunne lide, for det betød at det bare var ham og hende, hvilket gjorde det hele langt bedre også set i hendes øjne! At han pustede, var noget som satte en sitren i hende som kunne mærkes helt nede i hendes ben, selvom hun direkte tvang sig til at blive liggende stille, ganske roligt og stille. Tungen strøg let mod hendes læber. ”Det der gør du så meget med vilje..” prustede hun let. Hun nød det dog.. hun elskede virkelig tanken om det!
|
|
|
Post by giovanni on Dec 1, 2011 16:13:52 GMT 1
Giovanni var godt klar over, at Jacqueline havde brugt tid i køkkenet, specielt for at glæde ham, for han vidste også at skete sjældent at hun gad at lave mad, når tjenestefolket gjorde det, så gjorde det også ondt og bragte ham dårlig samvittighed, når han måtte aflyse, for det var virkelig ikke hans mening! Han elskede hende og som han satte forventninger til hende, så vidste han at hun også satte forventninger til ham, og desværre var det svært at leve op til dem alle, såsom at han skulle være mere hjemme, for arbejdet kom i første række, hvilket han også vidste at hun selv vidste, for hun var jo trods alt blevet opdraget af ham og hans forældre, til at blive en sand Salvorique og han kunne virkelig ikke være mere heldig ved at have hende! Hun var ham perfekt, hvilket var mildt sagt! Han trak muntert på smilebåndet, hvor han ikke kunne holde et kort og dog morende grin tilbage. ”Du hviler da altid i alle mine tanker skat. Og du skulle bare vide de mest saftigste af mine fantasier,” svarede han næsten hemmelighedsfuldt, som han blinkede drilsk til hende, skønt han dog ikke kunne holde et muntert grin tilbage, for det morede ham virkelig! Det var kun sammen med hende, at han kunne smide facaderne og more sig, for det gjorde han normalt aldrig! Han var ikke ligefrem en mand som folk ville forbinde med ordene ’sjov’ og ’morskab’, for folk så altid en alvorlig og hård side af ham, som om han overhovedet ejede nogen former for humor, men det var også kun Jacqueline der kendte til den. Det havde han dog heller ikke noget imod, for hun var den som kendte ham bedst, og andet ville han heller ikke have! Sådan skulle det nemlig være i hans øjne! Som han vidste at det også var gengældt. Dynen havde Giovanni trukket op til midten af hendes mave, så hun ikke kunne se hvad han lavede, hvilket var en tanke som kun måtte more ham, for han ville virkelig få hende til at skrige og tigge efter mere! Børnene var selvfølgelig ikke glemt, men han måtte indrømme at han ikke rigtig tog sig af dem, for de skulle bestemt heller ikke få lov til at ødelægge deres aften! Ikke nu hvor han endelig kunne nyde den sammen med hende! Det var lang tid siden at han havde fået muligheden, og derfor blev han stiktosset hvis noget eller nogen skulle forstyrre dem! Han satte Jacqueline i første række denne aften, alt andet kunne komme bagefter, som rådhuset så var i færd med at blive brændt ned, så nægtede han at kigge på det, før han var færdig med hende! At hun kaldte ham modbydelig, var noget som morede ham, og han slap blot en munter latter til hendes følgende ord. Han kunne tydeligt fornemme hvordan hendes krop reagerede på hans blide pust mod hendes helligste sted, og det gjorde ham skam kun tydeligt tilfreds! Hans arme hvilede omkring hendes ben og hænderne omkring hendes hofter og sider, hvor han holdt sig tæt på hendes krop. Han skænkede hendes nedre maveregion et blidt kys, men sørgede for ikke at komme i kontakt med underlivet, for som sagt, så ville han pirre hende og få hende til at tigge efter mere. Han kyssede hende ned mod lysken, inden han fortsatte op ad hendes bløde inderlår, hvor han også lod tungen stryge ned mod underlivet, dog uden at komme i kontakt med det. Han var skam kun lige ved at varme op! Hvilket hun vel heller ikke var i tvivl om? Hun burde i hvert fald kende ham godt nok til det.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 2, 2011 10:43:38 GMT 1
Det var forbandet sjældent at Jacqueline ville stå i køkkenet, specielt med tjenestefolket på stedet, så var det jo heller ikke altid lige nødvendigt, men.. efter afslag på afslag, aflysning på aflysning, så lystede hun det jo heller ikke rigtigt mere, hvilket faktisk et sted måtte skræmme hende en anelse. Hans familie havde fostret på hende og det var noget som hun havde det fint med. Hun var vel også den.. perfekte for ham? Ellers var det jo heller ikke hende som de havde valgt til Giovanni dengang hun havde været ganske lille, og så længe at de stadig kunne finde ud af det hele, så skulle det vel også gå? Hun håbede da om ikke andet, for noget af det sidste som hun ville i denne situation, det var i den grad at skulle give slip på den mand som hun elskede mere end det som hun var i stand til at elske nogen andre. Hendes liv var startet ud som en uønsket datter og her sad hun nu. Den mest magtfulde kvinde i hele Peula! Selvom hun ikke spillede med magten, så nærede andre hende den respekt som hun i den grad fortjente! Hun ønskede dog alligevel bare.. de ganske normale ting, hun ønskede bare at han ville være mere hjemme, selvom hun vidste at arbejdet kom først, så ville rigtig mange i den grad se på det som en forkert prioritering, men sådan havde det altid været, så det var også noget som hun var vant til. Hun kunne slet ikke lade være med at smile til hans ord! ”Virkelig..? Så må du jo fortælle mig om dem.. ikke..?” opfordrede hun med et hemmelighedsfuldt glimt i de mørke øjne, for hun nød virkelig disse stunder når de endelig skete. Gud nåde trøste den som valgte at forstyrre dem i denne stund! At Jacqueline ikke kunne se noget som helst af det som måtte foregå under dynen, var noget som kun gjorde det langt mere spændende for hende. Han vidste hvordan og hvor han skulle ramme, netop for at pirre og tirre hende mest, og det var i den grad også det som han allerede var i gang med, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så kunne hun ikke stille noget op med henblik på alt det her! Hænderne havde hun svagt lukket omkring sengetøjet, hvor hendes blik hvilede mod loftet. Svagt måtte hun trække maven sammen ved hans kærtegn og hans behandling, for hun kunne bestemt heller ikke komme udenom at hun virkelig nød det! Også fordi at dette var noget som skete så forbandet sjældent, så selvfølgelig var det også noget som gjorde forbandet meget for hendes vedkommende, for hun havde også sine behov, hun havde sine lyster og nu hvor han også for alvor måtte vække det begær i hende, så var det heller ikke noget so hun kunne fortsætte med at ignorere, for det fik hun intet ud af! Han var kun i gang med opvarmningen, hvilket hun vidste, for dette havde de været igennem så mange gange før også. Hun svajede svagt i ryggen og bed sig let i læben, også for at holde sig selv i skindet, for det her var virkelig mere tirrende end et som hun selv måtte tillade, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”S-så meget med vilje!” endte hun mere stakåndet, idet hun svagt trykkede sig tættere ind mod hans skikkelse – hendes egen måde hvorpå hun bad om mere, for det føles virkelig rart når det var ham som gjorde det. Hun elskede når han gjorde det!
|
|
|
Post by giovanni on Dec 3, 2011 17:36:53 GMT 1
Giovanni vidste godt at Jacqueline ønskede at det hele var lidt mere hen af.. normalt. Mange troede måske at et liv i rigdom og med magt var perfekt, men det var det ikke på nogen måder. Selv med rigdom og magt, kom der ulemper og modgang. Han havde ikke tal på hvor mange gange de havde været oppe at skændes efter hendes ’lille bommert’, han selv var begyndt at tage afstand til hende, og nu hvor han så endelig ønskede at gøre tingene godt igen, så sad han fast i denne nye vane om at arbejde så meget som han gjorde. Han ville dog gerne komme hjem noget mere, så de kunne have flere af disse stunder, for dem måtte han indrømme at han virkelig nød af! Han elskede at tilbringe tiden med hende, selvom han desværre glemte hvor godt det føltes, når han var på arbejde, men altid måtte hun genopfriske hans hukommelse, præcis som hun gjorde denne aften. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han ikke kunne holde et let grin tilbage. ”Jeg tror det er bedst hvis jeg lader vær,” svarede han lettere eftertænksomt, som et morende smil gled over hans læber. ”Vi skulle jo nødig have at du bliver stødt for livet,” tilføjede han drillende, som han blinkede hemmelighedsfuldt til hende. Han havde hende altid i sine tanker, og det var faktisk ikke løgn, hvis han fantaserede om nogen, så var det altid hende som var i hans tanker, for han havde den smukkeste kvinde i hele verden, så hvorfor dog fantasere om nogen anden? Hun var hans hustru, hun holdt interessen ved lige, som da hun havde taget den korte sorte kjole på denne aften, noget som bragte spænding, plus det hun sørgede for at holde den på og holde det spændende, tirrede ham og derefter lod ham flå kjolen af hende, i stedet for at lade ham fjerne den med det samme. Han nød når hun holdt ham på pinebænken, skønt han bestemt også nød at holde hende på den! Og det var netop blevet hans tur, hvor han sørgede for at holde sig gemt under dynen, så hun ikke kunne se ham eller hvad han foretog sig, for hun var nød til at mærke det, for at finde ud af det, også for at holde spændingen ved lige. Hun skulle jo heller ikke ligge og kede sig! Eller regne hans små trick, berøringer og kærtegn ud! Han kunne tydeligt mærke hvor opstemt og tændt hun blev, for hendes krops reaktioner gjorde det mere end tydeligt for ham, og det morede ham virkelig! Han elskede at sætte hende på pinebænken også fordi han vidste at hun nød det, desuden så ville han være den eneste der gav hende denne form for nydelse og behag! At hun svajede i ryggen og prøvede at rykke sig tættere mod ham, fik ham kun til at følge hende, så hun ikke kom tættere på, for hun skulle bestemt ikke tro at hun slap! Hun måtte bede og tigge om mere, før ville han da bestemt ikke stoppe med at sætte hende på pinebænken! Han fortsatte sine kys mod hendes inderlår, hvor han roligt førte læberne ned over hendes hud og ned mod hendes lysk, inden han trak hovedet til sig. Han kort lod han sin tunge strejfe hendes underliv, selvom det næsten var uden at røre, for han var kun ude på at tirre hende mere, til hun simpelthen ikke kunne holde til mere.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 3, 2011 21:01:16 GMT 1
Man kunne på ingen måde sige at rigdommene gjorde en lykkelig, for det gjorde det bestemt ikke! Jacqueline satte ikke familiens rigdomme og navn som det højeste, hvis hun skulle være helt ærlig, men disse stunder hvor hun kunne være sammen med Giovanni, de stunder hvor hun kunne få lov til at være kvinden i forholdet, slappe af og bare nyde tilværelsen med den mand som hun elskede og holdt af, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham. Arbejdet og det at han arbejdede så meget, var i princippet hendes egen skyld, for hun vidste godt hvor hårdt hendes bommert havde taget på ham, men hun havde alligevel forsøgt at gøre det godt igen, for nemt havde det bestemt heller ikke været, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Tanken gjorde hende direkte ilde og elendig til mode. Hans ord var noget som direkte fik hende til at grine. Blikket søgte direkte til hans og med den direkte.. bestemmende mine. Hun elskede rollespillet på soveværelset og ikke mindst magtkampene. ”Åh ja..? Så prøv mig..! opfordrede hun med en morende stemme, for det var jo ikke engang en løgn set i hendes øjne. Hun elskede ham, hun ønskede at være ham tæt på, det var der heller ikke nogen tvivl om, også fordi at de endelig havde muligheden til at nyde det med hinanden, så var det i den grad også bare det hele værd i hendes øjne! Magtkampen havde hun intet imod, hun ønskede at holde hans interesse ved lige, hun ønskede at vise ham at hun var den som han havde brug for, og ikke bare fordi at det var ham som familien havde udpeget for ham, men fordi at hun faktisk også elskede ham, hun elskede ham virkelig mere end det som hun var i stand til at elske nogen anden mand, og det var sådan at hun virkelig ønskede at det skulle forholde sig, hvis det var hende menneskelig muligt! Hans gøren under dynen var ganske rigtigt ikke noget som hun kunne se, men hun kunne i den grad godt mærke det, og følelsen var virkelig intens for hendes vedkommende! Hænderne havde hun lukket fast omkring sengetøjet, bare for at have et eller andet at holde fast i, for følelsen af det, var virkelig utrolig! Hun prustede ganske let. At han direkte ville høre hende tigge og bede, var noget som hun allerede havde fundet ud af, selvom hun bestemt heller ikke gav sig så let! Tungens leg, hans kys og hans kærtegn var alt sammen noget som fik lov til at appellere til den side af hende, for det var virkelig ved at være længe siden at de havde haft muligheden for det. Lige i aften var hun virkelig glad for at han var kommet hjem i så god tid som han havde, for det var samtidig også det som gav dem muligheden for det hele! Hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var løgn! At han flyttede sig i takt med at hun gjorde det, var noget som virkelig frustrerede hende og forbandet meget endda! Hun klemte øjnene let sammen, som et svagt støn brød hendes læber. Et første skridt på vejen måske, men hun var bestemt ikke god til den pinebænk g det havde hun aldrig nogensinde været! ”M-mere… mere..” Hendes ord var stadig dæmpet, for hun ønskede ikke at ligge og råbe og skrige! Der skulle mere til end det!
|
|
|
Post by giovanni on Dec 5, 2011 22:57:13 GMT 1
Jacqueline var altid den person der hvilede i Giovannis tanker, hvis ikke det var børnene, for han vidste godt at han arbejdede meget og dermed ikke var meget hjemme, men til at starte med havde det jo også været for at holde afstand til hende, selvom han med tiden ønskede mere tid med hende, for han vidste jo godt at det var tiden med hende, disse stunder, som ville forene dem og gøre deres ægteskab komplet som det var førhen, men til at starte med havde han været opfyldt med vrede, og for ikke at starte et skænderi med hende og rasere hele huset, så havde han taget mere arbejde til sig, kommet sent hjem og til tider slet ikke kommet hjem. Det var dog lang tid siden, nu ønskede han faktisk at være der for hende, og være en del af deres ægteskab, prøve at få det op at køre igen, selvom han vidste at det var en lang vej forude med en masse bump og ujævnheder, men hvad gjorde man ikke for den kvinde man elskede? Han ønskede ikke at miste hende. De isblå øjne betragtede sig af hendes skikkelse. Hun ønskede at vide omkring hans fantasier der indgik hende? Det var noget som fik ham til at trække morende på smilebåndet, selvom blikket forblev hemmelighedsfuldt. Han løftede sin hånd og lagde en finger mod hendes læber, som tegn til at hun skulle tie – skønt det kun var spil fra galleriet. ”Sch kæreste.. jeg tror du er for ung til at vide omkring min fantasi,” svarede han i en dæmpet og dog drilsk tone, hvor han ikke kunne skjule det morende og kække smil omkring hans læber. Hun var den eneste kvinde han tænke på i de baner, den eneste som fyldte hans mere.. beskidte tankegang. Men hun var også hans hustru, så det var vel egentlig også et krav? Der var aldrig nogen andre kvinder der havde tiltalt ham, for.. der var ingen som Jacqueline, nok også mest fordi hun var blevet formet af hans familie, blevet gjort til hans drømmekvinde, og det fortrød han ikke på nogen måde! Hun var den eneste der formåede at holde hans interesse ved lige, ikke kun ude i det offentlige eller blandt familien, men også i soveværelset når det kun var de to, hvor de kunne give sig fuldstændig hen til hinanden og være dem selv. Ikke mindst så nød han den magtkamp, som måske udadtil kunne virke lidt voldelig, brutal og ikke mindst vulgær af og til, men der var jo faktisk intet ondt i det, det hele handlede om at tilfredsstille hinanden på det bedste plan man kunne, hvilket var en tanke der faktisk morede ham, for han tvivlede ærlig talt på at de fleste ægteskaber var på denne måde, men det havde han det bestemt også helt tilfredst med! At hun blev frustreret over at han flyttede sig i takt med hende, vidste han godt, for det kunne han tydeligt mærke på hende. Stønnet der brød hendes læber, indikerede blot at hun var ved at give efter, hvilket fik ham til at trække tydeligt tilfredst på smilebåndet. Han kunne svagt høre hendes bedende ord, selvom et slet ikke var nok! Måske hun ikke behøvede at skrige dem, men han krævede i hvert fald at de var højere før han ville gøre mere! Han skævede kort op mod hende, selvom han ikke kunne se noget for dynen. Han lod denne gang sin tunge stryge mere kælent, pirrende og ikke mindst utrolig langsomt over hendes hellige sted, hvor han denne gang lagde lidt mere pres på, så det var uundgåeligt at mærke – også for at pirre hende langt mere.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 6, 2011 10:18:04 GMT 1
Jacqueline vidste godt at alt det ekstra arbejde som Giovanni havde taget på sig, var helt og holdent hendes egen skyld, så det var jo ikke engang fordi at hun kunne være sur på ham, for det havde hun slet ikke retten eller krav på, og det vidste hun. Hun accepterede bare tingene som de måtte være, for hun havde heller ikke rigtigt noget andet valg, om det var noget som man ville det eller ikke. Det var noget som virkelig måtte irritere hende et sted, men hvad kunne hun gøre ved det? Andet end at udnytte stunderne når de endelig dukket op, at være den kone for ham som hun burde være, elske og ære ham, stille ham tilfreds og gøre hvad en hustru nu burde gøre, samtidig med at hun tog sig af børnene, for hun ønskede virkelig at vise ham at det var ham som hun ønskede, uanset hvilke fejl og mangler hun havde stået bag igennem det sidste lange stykke tid, for hun havde virkelig prøvet at gøre det godt igen! Hånden og fingeren som gled mod hendes læber, var noget som fik hende til at tie omgående, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. Hans ord fik hende dog blot til at smile, for hvis han ikke ville sige det til hende, så måtte det da virkelig være beskidte tanker som han gjorde sig! Og det var noget som hun faktisk godt kunne lide. ”Kæreste dog.. Med den tankegang, så kan det jo kun være slemt..” Hun blinkede let til ham og med den samme morende mine. Hans familie havde formet hende til den kvinde som hun var blevet til i dag, selvom hun ikke var helt så perfekt igen, for hun havde jo været Vladimir tæt, men hun tænkte virkelig ikke på de stunder mere. Hun gjorder bare hvad der måtte forventes af en hustru på soveværelset om aftenen og hun stod faktisk også til tider i køkkenet, kun for at være lidt sammen med ham, også selvom det var sjældent at han var hjemme til det, hviket var noget som virkelig måtte frustrere hende forbandet meget! At han havde flyttet sig, også for at tirre hende mere, var i den grad noget som virkede, også for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Hun trykkede hovedet direkte ned i puderne, idet at hun spredte benene en anelse mere, også fordi at hun næsten følte at hendes ben måtte gå i kramper, for det var ikke altid lige behageligt for hendes vedkommende! Hun prustede let som han lagde mere press på tungen, for det var i den grad også noget som hun tydeligt kunne mærke, om det var noget so man ville det eller ikke. At det at hun faktisk bad om mere slet ikke var højt nok, var noget so met sted måtte frustrere hende! Hun lukkede hænderne fast omkring sengetøjet som hun næsten endte med at trække mere til sig. Han ville have hende til at sige det højere? Det var bestemt heller ikke retfærdigt! Hun stønnede ganske svagt, for hun kunne ikke lade være. Hun elskede virkelig når han gjorde det som han var i færd med! ”Mere.. mere!” endte hun denne gang højere. Hun svajede svagt i ryggen, idet hun klemte øjnene sammen. At han behandlede hende på denne her måde og direkte.. fik hende til at tigge og bede, var noget som hun havde prøvet at undgå, men hun ønskede det og hun begærede det.. Hun begærede ham virkelig i denne stund!
|
|
|
Post by giovanni on Dec 6, 2011 16:24:38 GMT 1
Det var rart at være sammen med Jacqueline. Nok de havde deres skænderier, men det var jo ikke kun hende der gjorde ting forkert, og hun var ikke den eneste der havde gjort noget forkert igennem deres lange ægteskab, som virkelig kunne føles som en evighed af og til. Giovanni havde lige såvel gjort fejl som hun havde, måske ikke været nogen anden kvinde tæt og været hende utro, som hun havde ham, men derfor havde han jo også svigtet hende før, de havde igennem de sidste mange år været oppe at skændes næsten hver dag, hvilket virkelig kunne gøre ham træt! Han ønskede bare at gøre alt godt igen, han ville gerne vise at han elskede hende og at han ønskede hende hos sin side – som sin hustru og ikke som noget andet! Hun var hans drømmekvinde, hun var den person der betød mest for ham af alt. Han ønskede ikke at give slip på hende! Det nægtede han simpelthen! Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Han elskede stunderne med hende, når de endelig forekom, for han vidste godt at det var sjældent, men.. det var virkelig også noget ganske særligt, når det så endelig skete. ”Du kender mig da.. jeg er slem,” svarede han kækt, som han blinkede drilsk til hende, selvom han ikke kunne holde et let grin tilbage. Han elskede hende, det var kun sammen med hende, at han kunne være sig selv, hvor han kunne lade facaderne falde og smide hæmningerne, det var kun sammen med hende at han faktisk kunne more sig, hvilket faktisk var ganske utroligt, når man tænkte på hvilke personer de var i hverdagen, han var en kold, ond skid og hun kunne virkelig formå at håne folk, så de fik dårlig selvværd, og at de så kunne være så rolig omkring hinanden morede ham et sted, selvom han bestemt også kun var glad for det! Han ville ikke kunne være hende foruden. Desuden så havde det jo nok også noget at gøre med, at han havde kendt hende inden hun var blevet formet af hans familie, der havde hun været en hel anden person, selvom han snart ikke kunne huske hvordan hun førhen havde været, for.. det var virkelig lang tid siden! Han havde fået sin drømmekvinde, en kvinde der kunne give ham modstand, som kunne fange hans interesse om og om igen, en kvinde som virkelig levede op til alle hans forventninger og krav. Desuden så nød han den magtkamp som de havde kørende altid, specielt når de var alene, også fordi de aldrig vidste hvordan det ville ende ud. At hun blev mere og mere frustreret, prustede og stønnede, var noget som kun gjorde det hele tydeligt for ham, for han vidste at hun snart ikke kunne holde til mere. At hun svajede i ryggen og endelig bad om mere i en højere tone, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet. Han vidste godt at det var for meget at bede om at lade hende skrige det, derfor stillede han sig også tilfreds med dette. Han trak sig roligt op over hende, hvor dynen røg ned omkring hans skuldre. Hans blik faldt på hele sengen, hvor hun havde revet lagnet af sengen, hvilket fik ham til at slippe et let grin, inden han så mod hende. ”Jamen kæreste dog.. sikke et rod du har lavet,” endte han morende, som han blinkede let til hende. Han lagde sig ikke over hende endnu, som han havde sine hænder placeret i madrassen på hver side af hende, hvor han så ned på hende med et kækt blik. Han gned sit underliv langsomt og pirrende mod hendes, uden at han tog blikket fra hende. Han lænede sig roligt ned mod hende. ”Ønsker du mere af mig?” spurgte han i en dæmpet tone mod hendes ene øre, inden han bed hendes drilsk i den bløde underlæbe, hvor han trykkede sit underliv i mod hendes.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 6, 2011 21:23:51 GMT 1
Jacqueline nød virkelig disse stunder når de endelig dukket op, også fordi at det skete så sjældent. Ikke fordi at der var noget at gøre noget ved det, for hans ekstra arbejde var trods alt også hendes skyld i udgangspunktet, selvom hun ikke rigtigt kunne sige noget til det som sådan. Hun måtte jo bare betale prisen og så undvære ham det ekstra hjemme? Han havde jo fået det kørt ind i en rutine, han havde fået det kørt ind i en vane som han ikke bare kunne bryde, selvom hun virkelig ville elske at han kunne – hvis han ville, men han kunne ikke og hun accepterede det. Selvom det bestemt heller ikke var nemt altid, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. At han ikke ville fortælle hende det, havde hun nu heller ikke noget imod, for hun havde efterhånden sine anelser om hvilke tanker som han gjorde sig om hende, selvom det nu heller ikke var noget osm hun sagde noget til som sådan, for det var der jo heller ikke nogen grund til. ”Dirty boy,” endte hun med en tydeligt morende stemme. Hun blev dog alligevel liggende sammen med ham, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Lige nu var det hende som lå for hans nåde og hans hænder og hun kunne bestemt heller ikke gøre andet end at nyde det som han måtte skænke hende, så selvfølgelig var det også noget som måtte fryde hende som intet andet overhovedet! Hun elskede ham virkelig, hvilket hun selvfølgelig ønskede at vise ham og deraf gjorde hun noget ud af stunderne når de dukket op, for ikke at glemme at hun gjorde sit for at holde på ham når han endelig var hjemme, for hun krævede og ønskede jo trods alt også af hans opmærksomhed når hun endelig så ham, selvom det faktisk var.. sjældent? Og det var noget som faktisk selv kunne gøre hende ked af det, og mere end det som hun ellers var i stand til at beskrive det, men det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende. Hun prustede og stønnede i takt til hans behandling, for det var virkelig ikke noget som hun kunne fortsætte med at ignorere! Det sitrede i absolut hele hendes krop og hun kunne ikke se det mindste væk fra det, uanset hvor meget hun så end gerne ville det! Denne gang havde hun hævet stemmen bare lidt, hvilket hun normalt aldrig gjorde. At han endelig valgte at komme frem og derved også give hende en lille pause, tillod hende at snappe let efter vejret. Det hele satte sig nemlig i halsen på hende, og han vidste det jo godt! Hun smilede let, som hun vendte blikket mod ham og med den samme rolige mine som tidligere. ”Mhmm.. Det er din skyld!” endte hun med en morende mine. Som han gned underlivet mod hendes, så kunne hun mærke hvordan varmen endnu en gang måtte brede sig i hele hendes krop! Hun sukkede dæmpet og lagde sig ned i sengen endnu en gang. Hun nød hans hvisken mod hendes øre og det at han bed hende i underlæben fik hende kun til at smile. ”Jeg begærer dig, Giovanni..” endte hun med en dæmpet stemme, hvor stemmen selv tydeligt måtte vise det, for løgn var det jo trods alt ikke. Han havde virkelig formået at vække det begær i hende og hun kunne bestemt heller ikke andet end at nyde tanken om det!
|
|
|
Post by giovanni on Dec 7, 2011 21:27:50 GMT 1
Jacqueline var virkelig Giovannis drømmekvinde! Hun levede op til alle hans forventninger, hun sørgede for at holde hans interesse og opmærksomhed ved lige og han tvivlede ærligt talt, at hun ville miste den, for hun fandt altid måder hvorpå at hun kunne fange ham, hvilket hun havde gjort i flere årtusinder, hun havde skænket ham alt det som han behøvede, hun var hans lykkes smed, som gav ham alt det han havde brug for, ligesom hun altid havde været der for ham. Hun var derfor den eneste kvinde som han tænkte på, og det var i alle baner! Hun var den eneste kvinde som han havde brug for ved sin side, for han havde altid haft nok i hende, også fordi hun altid gav ham modstand, men.. det var vel det som en kvinde skulle? Hun turde sige sin mening, hun var god for familien, som hun var det bedste for ham, og han ville aldrig lade hende gå eller miste hende! Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Dirty Boy? Det var noget som virkelig måtte more ham! ”Naughty girl,” svarede han morende igen, som han blinkede drilsk til hende, uden at smilet falmede det mindste, for det var umuligt når han var sammen med hende, specielt når de delte sådan en god stund med hinanden, noget som han virkelig nød! Også en skam at det skete så sjældent, selvom han vidste at det var hans egen skyld, fordi han tog så meget arbejde som han gjorde. Hun var og blev hans lille uartige og slemme pige, hvilket var en tanke som han nød af! Hun var det specielt, når de var alene inde på soveværelset, hvor de havde deres egen lille magtkamp kørende, som også var noget af det han nød mest af! Hun gav ham altid modstand og lidt modstand var vel også sundt? Det gjorde jo at han heller ikke selv faldt af på den, hvilket han også nødig ville! Som hun fangede ham og holdt hans interesse ved lige, så ønskede han også at det skulle være gengældt! At få hende til at tigge og bede om mere, var noget der morede ham, selvom synet af den uredte seng, hvor hun havde hevet lagnet op, så det hele lignede hulter til bulter, var noget som virkelig måtte more ham! Og alt sammen fordi han bare havde kælet lidt for hende? Han vendte blikket morende mod hende, som hun gav ham skylden. ”Er vi ved at blive lidt utålmodige?” spurgte han morende, hvor han blinkede drilsk til hende. Han gjorde faktisk kun gengæld fra hendes behandling af ham, hvor hun havde gjort ham utålmodig og fået ham til at tigge om mere, hvor han også havde taget det! At hun sukkede, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han blot slap hendes underlæbe, da hun valgte at tale igen. Han fortsatte med at gnide sit underliv mod hendes, uden at han tog blikket fra hende. ”Mhm.. hvad skulle du gøre uden mig?” spurgte han drillende, som han vendte blikket kækt mod hende. Det var tydeligt at se på ham, at han nød at have magten i sin kontrol, hvilket han sådan set heller ikke ville lægge det mindste skjule på. Han skænkede hendes hals et blidt kys, imens han roligt førte hænderne ned mod hendes lår, hvor han spredte hendes ben en anelse. ”Men så lad mig give dig det du ønsker,” hviskede han begærligt mod hendes øre, som han roligt lod armene glide omkring hendes krop, idet han valgte at forene sig med hendes gudeskønne krop, hvor varmen og nydelsen skyllede ind over ham, som han startede akten…
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 8, 2011 8:47:42 GMT 1
Så længe at Giovanni fandt interessen i hende, så skulle Jacqueline bestemt heller ikke den som skulle klage over noget som helst! Selvfølgelig var hun træt af at han ikke var så ofte hjemme og at børnene og det hele måtte hænge på hende, selvom hun selv havde bedt om det ved at gøre som hun havde gjort det, og hun vidste det jo godt. Det hele gang fint sammen i hendes øjne. Hans arbejde havde været et sted hvor han kunne være – også væk fra hende, selvom den tanke gjorde ondt, så ønskede hun jo selvfølgelig at de skulle være oftere sammen, selvom det bare ikke så ud til at det var noget som måtte være i deres retning, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun ikke rigtigt sige noget til det som sådan. Hans ord var kun noget som direkte måtte få hende til at smile, for hun var bestemt ikke uskyldig, hvilket hun var klar over. På soveværelset fortsatte magtkampene og ellers i huset, så var det tydeligt ham som havde den, hvilket hun skam også havde det fint med. Hun kendte sin plads i familien som hans hustru, den som stod med børnene og husarbejdet – hvis det ikke var fordi at de havde haft deres tjenestestab selvfølgelig. Lige nu var det ikke det som hun tænkte over, for det var denne stund som hun virkelig bare ønskede at nyde og så meget som det nu måtte være hende menneskelig muligt, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til som sådan, for det var der virkelig ingen verdens grund til overhovedet. ”Du elsker mig af den grund..” hviskede hun endeligt som hun vendte blikket mod ham. Naughty girl? Ja, helt forkert var den nok ikke, for det var hende som havde lagt op til det hele i aften, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende det mindste, for hun elskede det, også fordi at det var noget som skete så sjældent som det gjorde, så var det selvfølgelig en tanke som direkte måtte gøre ondt, også set i hendes øjne. Hun havde revet lagnerne op af sengen, udelukkende for at have noget at holde fast i, for han havde virkelig holdt hende på pinebænken og hun synes bestemt heller ikke at det var særlig sjovt! Jo.. selvfølgelig gjorde hun det, men det havde varet virkelig længe! Som han gned underlivet mod hendes, så satte det en voldsom sitren i hende, for det var virkelig ikke tæt nok set i hendes øjne om ikke andet! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme meget sigende mine. ”J-jeg kan vidst ikke løbe fra den..” endte hun så behersket som hun kunne, for hun havde virkelig lyst til at tage fat og vende hele magtkampen til hendes egen fordel! Igen! Hun gjorde det dog ikke, for det var tydeligt at han var lige så lysten som hende, og at han ønskede det samme. Hun smilede let og blottede halsen for hans ene kys. ”Du.. du er alt for mig, Giovanni.. Jeg kan ikke undvære dig..” For hende, så var det store ord, men hun ønskede at han skulle vide dem, for han var virkelig manden i hendes liv! Hendes lykkes smed, selvom.. ja, lykke kunne man ikke sige at der var så meget af. At han ville give hende hvad hun ønskede, var noget som hun kun måtte være storslået tilfreds med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Benene spredte hun villigt for ham, som hun mærkede hans hænder om hende, idet at deres kroppe endnu en gang blev forenet. Varmen skyllede omgående igennem hende, idet at det dybe støn brød hendes læber som akten måtte starte…
|
|
|
Post by giovanni on Dec 9, 2011 19:30:22 GMT 1
Måske Giovanni førhen havde prøvet at undgå Jacqueline, hvor han havde taget mere arbejde til sig, men med tiden, så var det begyndt at gå den anden vej, hvor han faktisk gerne ville være mere hjemme, men han måtte indrømme at det var svært at komme ud af en gammel vane, skønt han faktisk gerne ville forsøge at gøre det godt igen, prøve at være mere hjemme og ikke brænde hende mere af, for han vidste godt at hun mange gange havde ønsket ham hjem, hvor han havde måttet aflyse eller lade hende side tilbage og vente på ham, for det gjorde ondt nok i sig selv at svigte hende på den måde. Han elskede hende, og han ville selvfølgelig også gerne vise hende det! Og han håbede selvfølgelig at der ville komme flere gode stunder ud af det, såsom denne aften. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Selvfølgelig elsker jeg dig.. jeg elsker når du er uartig og ikke kan opføre dig ordentligt,” svarede han drillende, som han blinkede morende til hende, uden at smilet måtte falme det mindste. Han elskede alt ved sin hustru, hun var den eneste som han kunne være sig selv overfor, også fordi hun havde kendt ham siden han havde været en ung knægt. Utroligt at de havde været sammen for så mange år, men han fortrød det nu ikke, han havde fået sin drømmekvinde, og mere kunne han ikke bede om! At hun havde revet lagnerne til sig, som han havde sat hende på pinebænken, var noget som morede ham utrolig meget! Han kunne tydeligt mærke og høre på hende at hun var ved at blive utålmodig, hvilket kun morede ham langt mere! Hendes følgende ord, var dog noget som måtte fange hans opmærksomhed, hvor han roligt vendte blikket mod hende. ”Jeg vil hellere ikke kunne leve uden dig, elskede,” hviskede han kærligt mod hendes øre. Løgnv ar det ikke, for hun var virkelig den eneste rette for ham! At blive forenet med hende, at mærke hende så tæt på, var noget som virkelig fik varmen og nydelsen til at skylle over hans krop, hvor han ikke kunne holde et nydende støn tilbage, som han satte akten i gang…
… Et sidste støn forlod Giovannis læber, da han nåede sit klimaks, hvor et tydeligt veltilfredst smil gled over hans læber, som han slet ikke kunne skjule det mindste! Hun var virkelig en kvinde, der forstod at tilfredsstille ham! Hun kendte alle hans punkter, hun vidste hvordan hun skulle bære sig ad, så han nød det bedst muligt. Blikket vendte han roligt mod hende igen, hvor det samme tilfredse smil hvilede på hans læber. ”Jeg elsker når du kommer mig så tæt,” endte han tydeligt tilfreds, hvor han sukkede lettere saligt. Han ønskede ikke nogen anden kvinde tæt på sig, for han havde bestemt nok i Jacqueline! Det havde han altid haft og det ville han altid have! Han lagde sig roligt til rette i sengen, selvom den var uredt efter deres omgang, hvilket var noget som kun morede ham langt mere. Han rettede let puden, så han kunne halvt sidde og halvt ligge, inden han fandt en cigar frem fra skuffen, som han tændte og tog et let sug af, kun for at puste røgen ud i et mindre suk. Der var ikke noget bedre end en cigar, efter en perfekt omgang med sin hustru! Han drejede let hovedet og vendte blikket mod hende. Han løftede sin frie hånd, som han strøg hende ganske blidt over kinden. ”Jeg elsker dig Jac,” svarede han i en rolig og sandfærdig tone.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 10, 2011 12:00:59 GMT 1
Det gjorde ondt at Giovanni ikke var mere hjemme end et som han var, selvom det nu og da alligevel var en tanke som hun forsøgte at slå sig til ro med, selvom det ikke var nemt. Hun havde lært sin lektie, hun synes efterhånden også at hun var blevet straffet nok, for hun ønskede virkelig bare at vise ham, at hun havde lært af sine handlinger og at det hele var blevet godt igen, for hun ønskede da heller ikke at skubbe ham fra sig for tid og evighed! Så var hun da først bange for at forholdet ville blive endeligt og at det ville dø ud og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! Hun vendte blikket mod ham og med den samme sigende mine. At vide at han elskede hende, var noget som lettede hende og med lethed kunne fjerne den tanke og den frygt fra hendes sind, for hun ønskede da slet ikke at skulle miste ham ene og alene. Hun ville aldrig kunne bære det! Hun grinede ganske let. ”Det lyder næsten som det er noget jeg skal være.. lidt oftere?” Hun hævede sigende det ene bryn og uden at skulle tage blikket det mindste fra ham, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde. At han direkte ikke kunne undvære hende for noget, var noget som virkelig lod varmen tage til og næsten mere end det som den ville have gjort ved selve akten, selvom den gjorde det hele langt mere specielt. Som han satte akten i gang, så lod hun neglene bore sig direkte ned i hans hud, kun for at sørge for at holde ham fuldkommen på plads ved hende, for hun ønskede da slet ikke at slippe ham…!
… Behaget skyllede kraftigt ind over hende, idet at Giovanni måtte nå sit klimaks, hvor det dybe støn direkte måtte bryde hendes læber og hun trykkede sig fuldkommen ind til ham. Det var virkelig en fantastisk følelse når han var hende så tæt! Det var bestemt heller ikke noget som Vladimir kunne hamle op med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hendes krop fuldkommen dækket i sved, så vendte hun blikket mod ham, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile, for det var virkelig en dejlig og ikke mindst utrolig behagelig følelse og endda også på alle tænkelige måder overhovedet! Hun trak vejret dybt. [/color]”Du er virkelig alt for mig..”[/color] At han trak sig en anelse og hen til puderne som han satte sig op af og fandt cigaren frem, var ikke noget nyt for hende, for hun kendte ham jo. Et sandt luksusdyr! Hun blev liggende og så op på ham. Hun havde kun lige lagt sig om på siden. At høre ham direkte give hende de ord, var noget som kun satte en varme i hende, for lige så, så havde hun også brug for at høre ham sige dem. ”Jeg elsker også dig, Giovanni.” Hendes ord var sande! Det var de virkelig! Ganske roligt, så satte hun sig en anelse op, tog fat om dynen og trak sig roligt tættere på ham og med den samme mine. Hun var træt, men hvis han ville have sin cigar, så skulle han selvfølgelig også have lov. Hovedet lagde hun roligt mod hans skulder, som hun lagde hånden mod hans bryst som hun kærtegnede ganske blidt. At han dampede på soveværelset var ikke just noget nyt, så hun sagde intet til det, sådan havde det jo trods alt altid været.
|
|
|
Post by giovanni on Dec 12, 2011 23:45:34 GMT 1
At komme Jacqueline så tæt, var noget som efterlod Giovanni med et velbehag så stort, at det virkelig var ubeskriveligt! Det var lang tid siden at de havde haft en så god stund, som de havde haft denne aften, hvilket var noget som kun efterlod ham med lysten til mange flere! Han ville gerne komme noget oftere hjem – tidligere i hvert fald – så han fik mulighed for at nyde flere af disse stunder, for dem måtte han erkende, at han virkelig ikke kunne få nok af! Han sukkede ganske let og tydeligt tilfredst, for der var virkelig intet bedre end at blive tilfredsstillet af sin hustru! Det havde faktisk forundret ham at hun ikke havde valgt at tage magten i løbet af akten, for han var den som var startet øverst og sluttede også som den der lå øverst. Det var ikke fordi det gjorde ham det mindste, for det gav ham endda følelsen af en mindre sejr. Han strøg hende ganske blidt over kinden, hvor han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”At se dig lidt mere uartig, tror jeg ikke at jeg har noget imod,” hviskede han drillende mod hendes øre, som han blinkede let til hende med det ene øje. Han elskede hende og han ønskede ikke at lave om på hende, for hun var virkelig perfekt som hun var! Måske med visse mangler og fejl, men hvem havde ikke det? Det havde han jo også selv. Af den grund ønskede han stadig at være mand nok for hende, kunne holde hendes interesse ved lige, bekræfte hende og tilfredsstille hende, som ingen anden mand kunne. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han blev siddende op ad puderne og sengens gavl, hvor han tog endnu et sug af sin cigar, inden han pustede røgen ud i luften. Han trak ganske let på smilebåndet til hendes ord, inden han drejede hovedet og sendte hende et kækt smil. ”Så længe du nød det kære,” svarede han stilfærdigt, uden at han tog blikket fra hende. At hun lagde sig hen til ham og trak dynen med sig, havde han intet imod, hvor han roligt lod sin frie arm søge omkring hendes skikkelse, hvor han sendte hende et skævt smil. Han mente det, når han sagde at han elskede hende, når han sagde at hun betød alt for ham, for han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre uden hende. At hun gengældte hans ord, havde han ikke det mindste imod, for det efterlod ham med en dejlig varme og et behag at vide at hun elskede ham. Han trykkede hende let ind til sig, som han tog endnu et sug af sin cigar, inden han askede i bægeret, der stod på natbordet. Hendes hånd mod hans svedige bryst havde han ikke noget imod, hvor han lod sin hånd lege med nogle af hendes bløde, blonde lokker, hvor han roligt drejede hovedet og skænkede hendes læber et blidt kys. ”Du ved.. du betyder alt for mig Jac. Jeg ønsker du skal være lykkelig, jeg ønsker at du skal ønske at passe vores børn, ikke kun fordi du påtog dig den pligt, men fordi du har lyst, selvom jeg ved at de kan være to rene djævle,” startede han roligt, hvor det vel var tydeligt at han var på vej ind i en længere tale? Han var dog ganske seriøs, hvilket også kun indikerede at han ville sige noget som var alvorligt og ikke bare i sjov.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 15, 2011 8:58:01 GMT 1
Disse stunder var ikke noget som Giovanni eller Jacqueline oplevede særlig ofte, men igen, så var det jo trods alt også noget af det som gjorde at det hele var langt mere interessant og noget som de begge kunne nyde som intet andet på denne her måde, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun havde i den grad nydt det. Selv for hende så var det en bekræftelse som hun ikke havde fået længe, udelukkende fordi at han arbejdede som han gjorde, også selvom hun vidste at meget af det faktisk også måtte siges at være hendes egen skyld, for løgn var det jo trods alt heller ikke, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være i det store og hele. Hun vendte blikket stille mod ham. At han gerne ville se hende lidt mere uartig, var noget som fik hende til at trække næsten morende på smilebåndet, ofr det var da virkelig for sjovt! Om ikke andet, så var det da et ønske som hun med lethed ville kunne opfylde for ham, men igen så krævede det jo at han var lidt mere hjemme end det som han var. ”Pas på med hvad du ønsker dig, min egen,” endte hun morende, som hun lænede sig frem og skænkede hans kind et let kys, nu hvor hun var endt så tæt på ham. At han ville nyde sin cigar i sengen havde hun nu heller ikke noget imod, for det var vel også en tanke som man bare vænnede sig til? Hånden lod hun blot roligt stryge over hans bryst, hvor hun lagde hovedet mod hans skulder, for det føles virkelig godt at han var der sammen med hende og ikke mindst for hende, for det var også noget af det som hun havde savnet. Hun nikkede med et stille smil til hans ord, hvor hun vendte blikket op mod ham. ”Det gjorde jeg.. Det gør jeg altid når vi gør det..” Hun strøg hånden let over hans bryst, som hun satte sig godt til rette ved ham og med dynen lige dækkende fra hoften og ned. Selvom det hele var begyndt at hænge og det hele, så var det nu heller ikke noget som hun sagde noget til, så længe at han kunne lide hvad han så. Kysset mod hendes læber var noget som hun gengældte med selv den største glæde, for det føles virkelig, virkelig rart! At han begyndte at tale, gjorde det også tydeligt for hende og specielt med de ord, at han var på vej ind i en større talestrøm som hun bestemt ikke havde nogen intentioner om at skulle afbryde ham, for det vidste hun skam godt at hun heller ikke fik noget ud af. Hun satte sig en anelse op, også for at vise at hun lyttede til ham, og at han havde hendes fulde opmærksomhed. Hun nikkede stille til hans ord. Selvom hun havde ord at besvare dem med, så undlod hun det, også fordi at hun kunne mærke på ham, at det var noget vigtigt som han ville sige. Børnene elskede hun, hun elskede at passe dem, som også at han havde en utrolig stor betydning for hende, for det havde han virkelig. Svagt sendte hun ham et stille smil, blot mens hun sad og lyttede opmærksomt til hans ord og hvad han havde at sige.
|
|