How can I make it better?

[giovanni]

Giovanni vidste godt at han havde været hård ved Jacqueline, men kunne det komme bag på nogen? Han var en hård mand, og i forhold til hvad han nok normalt ville have gjort, hvis nogen vanærede ham, så havde han faktisk været utrolig mild ved hende. Han elskede hende dog, det gjorde han virkelig i sandheden! Selvom at det han gjorde, ikke var for hendes skyld, men for hans egen, for han måtte indrømme at tilliden havde fået et alvorligt knæk, og et sted var han jo faktisk bange for at det ville gentage sig, selvom han også godt var klar over at han ikke kunne fange hende til huset resten af hendes liv, det var jo det samme som at tage friheden fra hende, og det.. ønskede han virkelig ikke, i så fald kunne han lige så godt have dræbt hende fra starten af. På den anden side, og fordi hun kendte ham så godt, så vidste han, at hun var klar over at hvis hun var nogen anden mand tæt igen, så ville han ikke bare dræbe vedkommende, men det ville i den grad også gå ud over hende, og han ville bestemt ikke tøve med det! De isblå øjne søgte roligt til hendes skikkelse. Meget havde de været igennem. Han huskede tydeligt da han så hende første gang, hun havde været så ung, og han havde fundet det så forkert, og dog var hun kun blevet smukkere og smukkere med årene. Hans familie havde taget sig godt af hende, hun var blevet en sand Salvorique, så selvfølgelig var han stolt over at kunne kalde hende for sin hustru, for selvom han mildt sagt lænkede hende til huset, så var det virkelig kun hos hende at hans hjerte måtte ligge. ”Det tænkte jeg nok,” svarede han lettere selvsikkert, som han selv løftede hånden og strøg den mod hendes kind. Hun var hans hustru, han smukke, krævende, bestemte, gudeskønne hustru, som han virkelig ikke kunne undvære! Måske nogle fandt ham kedelig, fordi han havde holdt sig til den samme kvinde igennem alle sine år, uden at have en elsker ved siden af eller noget lignende, men.. han fortrød det ikke, der var ingen kvinde, hverken ung eller gammel, der kunne fange ham på den måde som Jacqueline kunne, og sådan havde det været i alle år, og mødte folk Jacqueline, forstod de ham nok godt. Hun var en stor mundfuld, og han havde skam haft sine kontroverser og intriger med hende, men det var bestemt også det hele værd! Hun var alt værd. Hendes kys, kunne han virkelig ikke andet end at nyde! Desuden havde han faktisk savnet dem, for det føltes som en evighed siden at han havde mærket hendes læber! ”Selvfølgelig kan du det. Dig kan jeg aldrig blive træt af,” svarede han sandfærdigt, som det kække smil fandt vej til hans læber, uden at han veg øjnene fra hende. Hun kunne stadig fange ham, som hun havde kunnet for flere årtusinder tilbage! Det var jo også det som han så godt kunne lide ved hende. Hun kunne stadig slå benene væk under ham, ligesom da hun havde valgt at tage denne kjole på, selvom han virkelig måtte indrømme at han nød synet! Hånden hun lod vandre fra hans kind til hans bryst, var noget som han nød, selvom han dog ikke så væk fra hende. Han trak på smilebåndet til hendes ord, skønt han dog blev liggende over hende. Han førte roligt læberne ned til hendes ene øre. ”Mhm.. jeg savner at du giver mig noget godt at se på,” hviskede han i en intens og dog udfordrende tone. Hun var hans hustru, så selvfølgelig elskede han, når hun gav ham en privat forestilling, det var hun desuden også den eneste der fik lov til!

[Deleted]

Giovanni var ganske rigtigt hård ved Jacqueline, og den eneste som hun egentlig fandt sig i den behandling af, var faktisk ham. Alene tanken om hvor tæt på, som hun havde været at miste ham, var slet ikke noget som hun ønskede at spekulere mere over, for hun var virkelig bare opsat på at få det hele til at fungere. At blive holdt hjemme, krævet til at få børn og endda opfostre dem, mens han passet arbejdet var virkelig på hendes egen grænse, men hvad gjorde man ikke for manden i sit liv? Måske at det hele bundet i et kæmpe arrangeret ægteskab og en sammensmeltning af to familier, men hun bar alligevel af den grund navnet med stolthed, for hun kunne virkelig ikke andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun havde ikke det største problem med det, men selv en som hende, havde også brug for at komme lidt ud, møde lidt andre mennesker og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som sagde så lidt. Hun lod hovedet søge en anelse på sned og med det samme smil på læben, for han havde jo altid formået at gøre hende så godt tilpas, det var jo heller ikke nogen hemmelighed, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Jeg indrømmer gerne, at det bliver sværere og sværere med tiden, men ved du hvad..? Det er virkelig prisløst. Jeg elsker at se din reaktion,” sagde hun med en direkte munter stemme, det var jo heller ikke fordi at det var løgn på noget tidspunkt, for det at hun direkte fik ham gjort mundlam, var virkelig det hele værd for hendes vedkommende! Hånden bevægede sig let over hans kind. Denne aften var det bare hende og ham, så det kunne bestemt heller ikke blive bedre. Måske at det skete så sjældent, det var ved at være sent, men det var ikke noget som generede hende. Det var virkelig bare at nyde disse stunder når stunderne endelig måtte opstå, ikke sandt? At der ikke havde været andre i hans liv, var selvfølgelig noget som gjorde hende glad, for så vidste hun skam også at hun var nok for ham, for hun vidste også godt at hun sagtens kunne være en kæmpe mundfuld, selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte gjorde med vilje. Hun ønskede bare at være den eneste i hans liv som havde den form for betydning. Det var vel heller ikke noget som kom bag på nogen? At han ønskede en privat forestilling forundrede hende nu heller ikke, for de beskidte tanker var næsten noget som bare lå naturligt til ham – når de var alene på denne her måde om ikke andet, så var det egentlig heller ikke noget som gjorde hende noget som sådan, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun hævede sig en anelse og satte sig med et ben på hver side af ham. Hun begyndte roligt at køre hoften rundt i cirkler lige over hans skød. ”Som Herren ønsker..” hviskede hun mod hans øre og med et kækt smil på læben, samt et mystisk glimt i øjet. At bringe ham det behag ville hun bestemt heller ikke have det mindste imod, for det var virkelig noget af det bedste af det hele, og så samtidig vide at hun var den som han ønskede dette fra, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre på noget tidspunkt. Hænderne vandrede let nedover hans bryst. Det at få ham til at ønske mere var jo altid et sted at starte. For ikke at glemme, at hun var en kvinde som i den grad også var kendt med hans punkter. De havde jo trods alt været gift igennem skræmmende mange år.

[giovanni]

Det forundrede skam ikke Giovanni at mange måtte kigge efter at Jacqueline, når hun kom gående på gaden, det forundrede ham ikke, hvis mange mænd faktisk fantaserede omkring hende, hvis de ønskede hende, for hun var en smuk, selvsikker og gudeskøn kvinde, desværre var hun bare en kæmpe mundfuld for mange. Hun var direkte, frembrussende og lagde bestemt ikke skjul på noget, hvis det irriterede hende eller gjorde hende utilfreds. Hun var bestemt, hun kunne endda komme med ordre overfor folk hun slet ikke kunne tillade sig at give ordre til, hun var opmærksomhedskrævende og han vidste at hun nød at lege med folk, derfor var han faktisk heller ikke meget for at lukke hende ud, for han var bange for at nu hvor det var så lang tid siden at hun ville begå en fejl igen, men.. det var vel fordi han var bange for at det samme ville gentage sig? Et sted ønskede han jo ikke at miste hende, men han ville til gengæld heller ikke tolerere flere fatale fejl, det at blive dolket i ryggen, og blive vanæret ikke kun ham, men selve familienavnet. Han måtte vel bare stole på hende? Give hende chancen til at gøre det godt igen og faktisk bevise hvor hendes hjerte måtte ligge? Det var ikke fordi han var meget for det, men han ønskede heller ikke at tage hendes frihed fra hende, hun var trods alt hans hustru og han elskede hende faktisk, uanset om deres ægteskab havde været arrangeret eller ej. Han trak ganske svagt på smilebåndet til hendes ord, hvor de isblå øjne betragtede hendes skikkelse. ”Synes ellers det tilfalder dig så let,” erkendte han roligt og ikke mindst sandfærdigt, for i hans øjne så havde hun faktisk utrolig let ved at slå benene væk under ham, for hun formåede det jo altid! Hun var også den eneste der kunne få ham gjort blød i knæene, for hende var det let, for andre skulle der en del til, men han havde på den anden side heller aldrig mødt en kvinde som Jacqueline. Han ønskede at nyde denne aften med hende, han ønskede at give sig hen til hende, han ønskede at underholde hende, som han vidste at hun ville underholde ham, for det skulle bestemt ikke kun gå den ene vej! Hun var virkelig den eneste han ville have så tæt på sig, den eneste han ville have i enrum, ikke kun fordi hun var hans hustru, men fordi hun var den som kendte ham bedst, fordi det var hos hende, hvor hans hjerte måtte ligge. Han vendte blikket mod hende, som hun fik dem vendt, hvor hun satte sig med et ben på hver side og kørte sin hofte rundt i cirklende bevægelser ved hans skød, hvilket fik et nydende suk frem på hans læber. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor de isblå øjne måtte betragte hele hendes skikkelse, hvor han virkelig ikke kunne andet end at nyde synet! Som hun lod hænderne stryge over hans bryst, lod han selv sine hænder falde mod hendes lår, som han strøg dem ganske langsomt og pirrende op ad. Måske han ønskede en privat forestilling, men derfor kunne han vel godt gøre lidt modstand? Han ønskede ligeså at få hende til at nyde det, specielt nu hvor det kun var de to. Han betragtede hende lettere forventningsfuldt og ikke mindst afventende, for det var lang tid siden at de havde givet sig sådan hen til hinanden, selvom det faktisk også var savnet. ”Så vis mig hvad du kan,” endte han lettere udfordrende, næsten som om han ikke var overbevist om hendes talenter.

[Deleted]

Generelt så skulle der ikke meget til, før Jacqueline blev utilfreds med det ene eller det andet, hvilket Giovanni allerede havde fundet ud af. Hun gik hjemme dag ud og dag ind, så ofte, så var hun muggen når han kom hjem. Hun blev holdt hjemme, hun følte at hendes frihed blev revet fra hende, men det var vel bare en form for straf for det som hun havde gjort ved ham? Vanæret ham, dolket ham i ryggen og svinet navnet til? Selvom det nu heller ikke var noget som nogen tænkte over som sådan. Vladimir havde tydeligvis ikke vidst hvem han havde haft med at gøre, så det var noget som de slap for at tænke på, der var ingen som direkte kendte til hendes kære søn Ilosonic og det var jo heller ikke fordi at hun havde taget drengen med sig eller noget som helst. Et sted kunne man vel sige, at han var direkte ønsket? Det eneste som hun egentlig ønskede, var at få det hele til at fungere sammen med Giovanni, få bugt med de gamle følelser, frygten for svigt og det som måtte minde om det, for det var slet ikke noget som de ville få det mindste ud af i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det alligevel. Hun vendte blikket mod ham, hvor selv det tydelige tilfredse smil måtte brede sig på hendes læber. Kunne man gøre hende mere tilfreds end dette? Slet ikke! ”Nu er det ikke bare noget du siger.. er det?” Hun trak sig helt tæt til ham, hvor hun lod hånden stryge roligt over hans bryst, som hun blinkede let til ham. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham på nogen som helst måde, men at vide at det var hende som kunne skænke ham denne form for behag, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre for hendes vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun vidste hvordan en mand skulle tirres. Måske at hun ikke kunne manipulere med ham på nogen måde, men det var nu heller ikke noget som hun anså som noget problem på denne her måde. At køre rundt med hoften i de cirkler, mest af alt for at pirre og tirre ham også. Hovedet lod hun roligt falde mod den ene side, som han lagde hænderne mod hendes lår. Så han ville gøre modstand? Give hende noget at arbejde med? Det var nu kun noget som gjorde det hele så meget bedre, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun lagde et lille pres på hans bryst, for at få ham ned at ligge i sengen i stedet for og med blikket hvilende intenst på hans skikkelse og med den samme rolige mine i blikket, det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham. Hænderne gled roligt langs hans arme, hvor hun førte dem væk fra hendes egen krop og ud, næsten som han lå helt udstrakt på sengen. Hun gled roligt over ham og med blikket hvilende på hans skikkelse. ”Pas på med hvad du ønsker dig..” endte hun med en dæmpet og direkte forførende hvisken mod hans øre. Hun kyssede roligt hans kind, bevægede sig let over hans kindben og nedover hans kæbe og videre over halsen. Hun skulle nok vise ham, at hun kunne finde ud af at opstemme en mand, hvis det var det hun ville, give ham en god oplevelse og lade ham falde i søvn med selv et smil på læben!

[giovanni]

Giovanni var skam godt klar over, at Jacqueline havde et stort temperament og at hun ofte var utilfreds eller muggen, og det var vel også lidt det som gjorde at de ofte kom op at skændes? Fordi han var som han var, stædig og lyttede sjældent til andre, han var endda selv begyndt at lytte mindre til hende på grund af fortiden, og når hun så var utilfreds eller muggen i forvejen, jamen så skulle der ikke meget til før de kørte hinanden op i det røde felt. Det var trist, men sandt. Denne aften skulle dog ikke gå på skænderier og diskussioner! Nej, denne aften ville han nyde med Jacqueline, med sin gudeskønne hustru, som han vidste, kunne skænke ham alt det han ønskede, som kunne føre ham til den syvende himmel og bringe ham et behag uden lige! Han kunne virkelig ikke ønske sig mere end hende! Det var bare ærgerligt med det fejltrin hun havde gjort dengang, men på den anden side, de havde været gift i så mange år, på et tidspunkt burde de vel blive trætte af hinanden? Og hun havde trods alt været i Procias i over et år. Børnene havde også stillet spørgsmål til sidst, selvom han intet havde sagt, de kendte ikke til hendes ’lille smutter’, de vidste ikke at hun havde været gift med Vladimir eller fået Sonic, nej de vidste bare at hun var blevet sendt til Procias på en mission for familien, og at deres ægteskab havde ændret sig siden, dumme var børnene ikke, så de kunne jo nok godt regne ud at noget var sket, men de vidste ikke hvad og de turde heller ikke spørge ind til det. De isblå øjne søgte roligt til hendes skikkelse, hvor han trak svagt på smilebåndet til hendes ord. Han rystede svagt på hovedet. ”Selvfølgelig ikke.. dig kunne jeg ikke lyve overfor,” endte han roligt og dog sandfærdigt, for løgn var det bestemt ikke! Han byggede sit forhold og deres ægteskab på loyalitet, respekt og ikke mindst ærlighed, derfor betød det skam også meget for ham, at hun dengang havde erkendt sine fejl med det samme og lagt kortene på bordet, også fordi han vidste at hun fortrød og at hun skammede sig over det, så selvfølgelig havde han tilgivet hende, for han havde trods alt elsket hende og gjorde det i den grad endnu! Andet kunne han da slet ikke! Han tog ikke blikket væk fra hende, men mærkede tydeligt, hvordan hun pludselig blev bestemt og dominerende, som hun pressede ham ned i sengen. Det morede ham kun og det viste smilet i den grad også. Han lod hende blot stryge ham over armene, og fjerne dem, så han kom til at ligge helt udstrakt med armene ud til siden. Han betragtede hende lettere afventende og ikke mindst forventningsfuldt, for det var jo faktisk lang tid siden at de havde ’underholdt’ hinanden. Han trak lettere selvsikkert på smilebåndet til hendes ord. ”At ønske dig, kan umuligt være slemt,” endte han kortfattet, uden at det kække smil falmede det mindste. Kysset mod hans kind og videre ned over halsen, fik ham til at strække den og et enkelt suk bryde hans læber. Det var alt for lang tid siden at hun havde tændt ham på denne måde! Han elskede virkelig når hun var den som tog kontrollen fra ham, var den dominerende og den som bestemte hvad der skulle ske. Han kunne virkelig ikke andet end at nyde det!

[Deleted]

Et sted kunne man godt sige at Jacqueline var ved at være bange for, at Giovanni ville køre træt i hende. Hun fik ikke lov til at gøre noget som helst foruden når hun var sammen med børnene og det var noget som efterhånden også måtte irritere hende. Hun kunne godt bruge det at komme lidt ude og uden at have hans øjne i nakken, men det var nu heller ikke noget som hun sagde åbent. Hun elskede ham, hun føjede ham for… ja, hvad andet valg havde hun? Hun kunne ikke undvære ham, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var jo egentlig bare sådan at det hele måtte hænge sammen. Hun elskede ham og hun ønskede bestemt heller ikke at miste ham til en anden, så denne gang var og havde hun ikke noget andet valg end at.. gøre hvad han ville have og så bare nikke og se sød ud, selvom det virkelig var noget som pissede hende af til tider! Lige i aften ønskede hun virkelig ikke at skændes med ham, for det var der ikke nogen som fik noget som helst ud af, så meget vidste hun da om ikke andet. Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme rolige mine som tidligere. Det var jo ikke engang fordi at det var løgn, for det var bare sådan at det måtte være. Børnene kendte ikke noget til hendes lille smutter, hvilket også var noget som hun havde det ganske godt og tilfredst med, for de behøvede virkelig ikke at vide eller kende til det, for det ville de ikke få det mindste ud af. ”Lige præcis.. min kære.. Det kan du nemlig ikke..” endte hun med en morende mine, for det var jo ikke engang løgn. Hovedet lod hun falde let mod den ene side og med det typiske hemmelighedsfulde glimt i øjet, for det var heller ikke noget som hun ønskede at skjule. Han vækkede begær og lyst i hende, sammen med ham, så følte hun at hun kunne være sig selv og den kvinde som hans slægt havde lært hende at være, og det var noget som hun også havde det glimrende med. Jacqueline vidste udmærket godt hvad det var at hun ville have, og hvordan hun skulle få det, så selvfølgelig var det noget som hun gik efter allerede med det samme. Hun vidste hvordan hun skulle tage kontrollen fra ham, så det kunne vel heller ikke forundre nogen som helst, at det var det som hun var i gang med? Hun smilede let for sig selv, som hun endelig havde formået at få manden tvunget ned i sengen, for det var også der at hun ønskede at han skulle være; under hende for en gangs skyld. ”Mhmm.. Det får vi nu at se, ikke sandt?” hviskede hun direkte ind i hans øre og med det samme stille smil på læben. Hun elskede virkelig manden og hvis det var sådan her at hun skulle miste ham, så måtte hun jo vise hvad hun stadig var i stand til! Hænderne gled tilbage over hans arme og mod hans bryst, idet at hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med den samme morende mine som tidligere. Hænderne gled derefter stille nedover hans mave og ned mod den nedre maveregion. Hun var en kvinde som i den grad vidste hvad hun ville have. ”Fortæl mig hvad du ønsker af mig, Giovanni..” hviskede hun roligt og som en opfordring dinrekte mod hans øre. Selv den mand kunne få lidt medbestemmelse, også når det kom til hende.

[giovanni]

Det at Jacqueline skulle blive hjemme og gøre hvad Giovanni bad hende om; hvilket egentlig kun var at passe børnene, vidste han godt måtte irritere hende, for han kendte hende trods alt utrolig godt efterhånden. Han vidste at hun til tider havde lyst til at gå imod ham og sikkert stikke af, men det gjorde hun ikke, for hun vidste at hun ikke fik noget ud af det, foruden at få hans vrede at føle, og det tvivlede han på at hun ønskede. De havde mange gange skænderier omkring hans måde at behandle hende på, hvor han altid hev den samme gamle historie frem; da hun var ham utro. Og det vidste han at det kun pissede hende mere af, selvom det vel også frustrerede hende hver gang han hev den historie frem? Men det gjorde ham dog vred at tænke på det som var sket, for det havde ødelagt det hele! Det var jo det som var grunden til at deres ægteskab ikke kørte på skinner og det var det som var skyld i at hun ikke kunne få lov til at komme væk fra Valvor Pairó. For han lod hende jo ikke tage ud af byen. Her kendte alle hende, her kendte alle ham, så her i Peula var der ingen der turde at lægge en hånd på hende. Han prøvede dog at holde skænderierne på et minimum, selvom han hurtigt hidsede sig op, når han kom sent hjem og var træt og så skulle høre på hendes klager omkring det han gjorde mod hende, og fordi hun selv var ejer af et stort temperament, så kom de altid op at skændes. Han ønskede dog ikke at miste hende, for han elskede hende faktisk uanset hvordan man drejede og vendte den. Desuden så ønskede han heller ikke at skændes med hende, og denne aften ville han virkelig bare gerne nyde sammen med hende! Han trak på smilebåndet til hendes ord. Han kunne ikke lyve for hende, og det ønskede han heller ikke, for det havde han ingen grund til. Denne gang ville han lade hende bestemme, for når det kom til det private, så havde han skam intet imod at skulle føje hende af og til, at være den underdanige, for hun var desuden også så god til at være dominerende og overlegen, og lade hende gøre arbejdet havde han intet imod. Han blev blot liggende under hende, med armene ud til siden, nu hvor hun havde fjernet hans hænder fra hendes lår, hvor de isblå øjne hvilede på hendes smukke ansigt. ”Min kære.. du har aldrig været en for stor mundfuld for mig. Jeg tror nu nok at jeg kan klare dig i aften også,” endte han lettere bestemt og med det morende smil på læberne. Han endte med at følge hendes hænder, da de søgte længere ned over hans krop, selvom han måtte indrømme at han nød det. Blikket vendte han dog mod hende igen, da hun hviskede ham i øret. Han trak på smilebåndet til hendes ord. ”Hvad jeg ønsker af dig? Jeg ønsker naturligvis det hele,” endte han sandfærdigt og lettere bestemt, hvor han ikke tog blikket fra hende. Han trak den ene hånd til sig, som han greb fat omkring hendes hage og kæbeparti, kun for at skænke hendes læber et krævende og dog lidenskabeligt kys. Han var ligeglad med hvad hun gjorde ved ham, for han vidste at han ville nyde det!

[Deleted]

Giovanni og Jacqueline havde haft utrolig mange skænderier, men hun var bestemt heller ikke typen som lagde skjul på det, når hun ikke var tilfreds, hvilket som regel også var noget som gik kraftigt ud over ham i den anden ende. At han så gang på gang måtte bringe hendes utroskab på banen var noget som gjorde ondt og det var noget som samtidig gjorde hende direkte vred, for hun gjorde alt det som han bad hende om! Hun blev hjemme, hun passet børnene, hun gjorde hvad han ønskede af hende, mest af alt også for at genvinde hans tillid i stedet for at fortsætte med at søge tilbage til fortiden, for.. hvorfor ikke bare komme over det? Hun havde ikke gjort noget som helst af det siden, hun havde været hjemme dag ud og dag ind, hun havde knapt nok opsøgt nogen og det var virkelig ved at drive hende til vanvid efterhånden! Selvom det ikke var noget som skulle have lov til at ødelægge hendes aften med ham i dag! Ungerne havde været direkte eksemplariske i dag, så selv hendes humør var i top og selvfølgelig så var det jo bare at nyde det lige så længe at det nu måtte vare, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. De mørke øjne vendte hun roligt mod ham og med den samme mine som før. På soveværelset var det bestemt også hende som kunne formå at tage kontrollen fra ham, hvilket var noget som hun selv måtte nyde noget så frygtelig godt af og på alle måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Hun smilede let for sig selv, hun vidste jo trods alt godt at hun kunne være en mundfuld uden lige, selvom det virkelig ikke var noget som hun gjorde med vilje. Hun vendte blikket mod ham. ”Nu får vi jo at se.. Jeg er ikke gået i gang endnu, kæreste..” hviskede hun med en rolig og hemmelighedsfuld mine. Hun havde meget på lager for ham lige i aften, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun var kun ved at varme op, også selvom det var tydeligt at se at det var noget som allerede nu måtte have sin effekt. At han ønskede det hele forundrede hende nu heller ikke, selvom hun slet ikke nåede at reagere, før hans hånd havde grebet omkring hendes kæbe og tvunget blikket mod sig, hvor hun mere end glædeligt mødte hans læber. Lige så krævende og intenst som ham selv, for det var virkelig noget som hun havde savnet! Hænderne fumlede fortsat med at få hans bukser op, hvor hun endelig fik det gjort. Dette var noget som hun kunne gøre uden at skulle se, hvilket selvfølgelig var en tanke som behaget hende, så kunne hun fortsætte med at være opmærksom i kysset, selvom det bestemt heller ikke krævede det helt store og det var noget som selvfølgelig måtte glæde hende frygtelig, frygtelig meget! ”Mhmm.. Jeg kan godt lide, når du er så krævende..” hviskede hun med en morende mine og uden at se det mindste væk fra ham på noget tidspunkt. Kysset brød hun ganske varsomt, kun for at trække hovedet en smule til sig. ”I aften er du kun min..” hviskede hun endeligt mod hans øre, idet at hun ganske roligt lod hånden søge på indsiden af bukserne, kun for at mærke, lege og ikke mindst pirre og tirre. Det var jo trods alt noget af det som hun var mest dygtig til!

[giovanni]

Denne aften var noget som Giovanni kun ville nyde sammen med hans gudeskønne hustru. Måske de havde deres skænderier, men det var ikke noget som han ønskede nogen af denne aften, for han ville for en gangs skyld gerne gøre Jacqueline glad, han ville gerne bekræfte hende og faktisk vise at han stadig elskede hende på trods af hendes fejl i fortiden. Han ville gerne vise hende at han ikke var direkte lukket og kold over for hende, men at han faktisk også godt kunne finde ud af at åbne op og være der for hende. Hun var virkelig den eneste kvinde for ham, og han havde aldrig prøvet at få hende erstattet eller prøvet at finde en ny, for når alt kom til alt var der ingen som hende, der var ingen der kunne nå halvt hendes niveau, så hvorfor dog prøve at få hende skiftet ud? Der var måske mange kvinder der ville give deres ene arm for at få Jacquelines plads, men det var ikke noget som han var interesseret i, for den plads ved hans side tilhørte Jacqueline og hende alene! Han vendte roligt blikket op mod hende, som hun stadig måtte sidde ovenpå ham, selvom han intet sagde til det, for han nød det faktisk! Hun var den eneste kvinde han kunne finde på at underlægge sig, den eneste som han kunne finde på at være underdanig og lade tage kontrollen fra ham, desuden så nød han jo også det som hun gjorde mod ham. Han sendte hende et kortfattet blik. ”Min kære Jackie.. hvor mange gange har vi ikke været her før? Og hvor mange gange har jeg ikke kunnet klare dig?” spurgte han drillende, som han blinkede ganske let til hende, selvom han ikke kunne holde den muntre latter tilbage, der fyldte værelset. Hun var en stor mundfuld, for utrolig mange! Ikke mange ville kunne tæmme hende, men det var hans familie der havde formet hende, så selvfølgelig var han i stand til at kunne klare hende, ham ville hun aldrig blive en for stor mundfuld overfor! Og han ville aldrig blive træt af hende, netop fordi hun altid formået at give ham nok modstand, holde på hans interesse og så var hun virkelig den perfekte hustru for hans vedkommende. Øjnene gled ganske let i, som hun besvarede hans krævende og lidenskabelige kys, hvor han blot nød at have hende tæt på, selvom han tydeligt mærkede hvordan hun fumlede med hans bukser for at få dem åbnet, selvom han blot lod hende. Han vendte roligt blikket mod hende, som hun valgte at bryde kysset, hvor han ikke kunne lade vær med at smile. ”Mm … det er kun godt du ikke bliver træt af mig,” hviskede han drillende, selvom han dog mente det! Han ønskede ikke at hun skulle blive træt af ham, han ønskede ikke at miste hende, og det var han et sted bange for, et sted var han bange for at han ikke kunne holde på hendes interesse, netop fordi hun havde været ham utro allerede én gang før, og han ønskede virkelig ikke at det skulle ske igen! Selvom han heller ikke ønskede at hun skulle blive hos ham, hvis det kun var fordi at hun ikke gad ryge på gaden og slet ikke elskede ham. Men.. det var vel ikke tilfældet, var det? ”Jeg har altid kun været din min kære,” hviskede han sandfærdigt. Der havde aldrig været en anden kvinde i hans liv, han havde altid holdt sig til hende, og sådan skulle det også forblive! Han bed sig ganske svagt i den bløde underlæbe, da hun lod hånden søge mod indersiden af hans bukser, hvor han tydeligt kunne mærke hvordan hun mærkede sig frem og nærmest.. legede med ham, hvilket fik ham til at sukke nydende, netop fordi det tirrede og pirrede ham!

[Deleted]

Jacqueline var virkelig træt af de mange skænderier og de adskillige kampe, for det var ikke noget som de fik det mindste ud af i den anden ende, så meget var hun dog udmærket godt klar over i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket mod ham. Hun ønskede jo lige så at blive bekræftet og det at vide, at det faktisk var hende som han ville have, selvom hun havde gjort denne brutale fejl i hendes fortid, for hun havde virkelig forsøgt og hun havde virkelig prøvet at rette op på det, selvom det virkelig ikke havde været nemt for hende, men hun havde forsøgt! Også at vise ham, at hun havde begået en fejl og at det var ham som hun ville have som den eneste mand i hendes liv! Der var frygtelig mange som ville give sin halvdel for at tage hendes plads, og det var bestemt heller ikke fordi at det var en plads som hun ønskede at opgive i det hele taget, for.. ja hvad fik hun ud af det? Hun blev ikke på grund af velstanden eller pengene eller noget som helst, men fordi at hun var en Salvorique af hjerte, sind og sjæl, hun var hans elskede hustru, moder til hans børn og den som skulle pynte på facaden når de var ude sammen, selvom det var noget som skete så sjældent igen. Hun vendte blikket roligt mod hans skikkelse og med et tydeligt tilfredst smil som bredte sig på hendes læber. ”Sandt.. min kære… så sandt..” Det glædet hende selvfølgelig kun at han kunne tackle hende, for hun vidste skam godt, at det ikke altid var lige nemt at have med hende at gøre, men.. det var vel egentlig bare at prøve og så måtte man jo gøre det så godt som man nu ville være i stand til at gøre det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At blive træt af ham, var slet ikke noget som ville blive et alternativ! Hun elskede ham virkelig og selv den interesse agtet hun at holde ved lige, selvom det desværre ikke altid var lige nemt, men det var vel egentlig bare at tage tingene som de nu måtte komme? Ikke fordi at det var noget som kunne forundre nogen som helst, for det var jo bare sådan at det nu end måtte være. ”Og du skal bestemt heller ikke komme og tro, at jeg vil dele dig min kære.. Der forbeholder jeg min fulde ret til at være lidt egoistisk..” endte hun med en næsten morende stemme, selvom hun faktisk mente de ord i deres fulde alvor, for hun nægtet virkelig at dele ham! Han var hendes og det var sådan at det skulle forblive! Hendes ejendom! Om hun så skulle stemple ham i panden, så gjorde hun det! Hånden lukkede sig let omkring hans ædle dele som hun begyndte at massere ganske let. En blid, dog meget fast hånd, for hun var ikke den mest kærlige når det kom til stykket, men hun vidste da om ikke andet, hvad det var at han meget gerne ville have, hun vidste hvordan hun skulle vække det hele i ham og det var i den grad noget som hun agtet at gøre det på bedst mulig måde, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om når det endelig måtte være! De mørke øjne vendte hun roligt mod hans skikkelse. ”Du kan lide det.. ikke sandt?” endte hun dæmpet mod hans øre. Hun vidste helt præcist hvordan hun skulle tirre ham og pirre ham – lade ham længtes og ønske mere, for det var i den grad også hendes store mål! I aften var det bare ham og hende!

[giovanni]

Jacqueline var ikke den letteste kvinde at have at gøre med, men på den anden side gjorde det ikke Giovanni noget som helst, for hun var et pragteksemplar på at være en sand Salvorique. Han kunne mange gange tage sig selv i at tænke tilbage på deres første møde, hvor hans familie havde hentet hende, for at tage hende med hjem så hun kunne blive en sand Salvorique og forberedt på at blive hans hustru. Han havde været meget imod det til at starte med, for hun havde været en del år yngre end ham, men.. med tiden havde han set hendes skønhed, hun var blevet formet som hans drømmekvinde, og han var faktisk blevet forelsket i hende, på trods deres ægteskab var blevet arrangeret, men det fortrød han virkelig ikke på nogen måde! Hun var og blev den eneste kvinde han ønskede, for hun var den eneste der levede op til hans forventninger, selvom hun godt nok også havde ødelagt det lidt da hun havde været ham utro, men derfor var hun jo stadig den som kendte ham bedst. Hun vidste alt om ham, som han vidste alt om hende og det var sådan han ville have at hans ægteskab skulle opbygges på; ærlighed og loyalitet, og han vidste at hun forsøgte at rode bod på det som hun havde gjort dengang, for han havde set hvor desperat og ivrig hun direkte kunne blive, og det gjorde et sted ondt at se, netop fordi han nærmest tvang hende til at handle efter noget hun måske normalt ikke ville handle efter. Han ønskede ikke at lave om på hende, for hun var perfekt som hun var, og han elskede hende stadig ufattelig højt, hun holdt ham altid i gang, hun sørgede altid for at slå benene væk under ham, som hun altid sørgede for at holde på hans interesse og nysgerrighed, hvorfor skulle han så vælge nogen anden kvinde, når han kunne få det hele hos Jacqueline? Og det var noget som han bestemt også ønskede at gengælde. Han slap en munter latter til hendes ord. ”Jamen dog.. har du lidt ejerfornemmelse?” spurgte han morende, selvom det intet gjorde ham. Han tog den ene hånd til sig og strøg hende roligt over kroppen. ”Men bare rolig. Den ret forbeholder kun dig og ingen anden!” endte han lettere bestemt, som han nikkede ganske let og dog bestemt. Han var hendes og kun hendes! Og det havde han det helt perfekt med! Han lod hånden stryge hende over bagpartiet og ned mod hendes baglår, som han strøg ganske blidt med fingrene, næsten for at gøre lidt mere oprør, for havde hun troet at han ville ligge og være helt passiv? Tværtimod! Hendes hånd der dog søgte ind i hans bukser og til hans mere ædle dele, fik ham til at slippe et mindre støn, som han ikke kunne holde tilbage, hvor han endte med at svaje ganske let i kroppen, for det var blidt og dog med en hård hånd, så hun gjorde det umuligt at ignorere. Hendes ord, fik ham til at grine ganske svagt, hvor han lagde hovedet tilbage i puden, og selv svajede let i nakken, for det var virkelig en fantastisk følelse hun efterlod ham med! Hans hænderne søgte til hendes skuldre, hvor han næsten ubevidst klemte omkring med hårde hænder, kun for at trykke hende tættere på sig. ”Jac.. du piner mig,” endte han lettere forpustet, for hun tog virkelig luften fra ham! Han stønnede svagt, som han trykkede hende helt tæt på sig, imens han bed sig ganske let i den bløde underlæbe, for det var virkelig uudholdeligt! Og dog.. utrolig rart!

[Deleted]

Det var lige før at Jacqueline følte at Giovanni ønskede at lave om på hende. Hun prøvede virkelig bare at gøre bod for hvad hun havde gjort, selvom han heller ikke gjorde det nemt for hende, men det var jo egentlig bare at.. prøve? Hun ønskede at vise ham at hun var på hans side, at hun var der hvor hun ønskede at være, selvom det havde startet ud med at være meget imod hendes vilje, men det var noget som hun havde lært at leve med, så det var jo selvfølgelig kun en god ting, det var helt sikkert. Hun vendte blikket stille mod ham. Selv vidste hun at hun var en mundfuld, men han kunne rumme hende, han kunne acceptere hende, selvom de selvfølgelig havde deres at slås med, hvilket var noget som hun efterhånden var ved at være træt af. Hun havde skænket ham det som han havde krævet af hende som et tegn på loyalitet og ærlighed. Hun havde lagt kortene på bordet med det samme som hun var kommet hjem, så.. var det ikke bare på tide at komme videre? Lidt ejerfornemmelse havde hun vel over ham? Han var den eneste som hun ville have tæt på sig og den eneste som hun ønskede at kalde for sin eneste ene! ”Mhmm.. Lidt.. har jeg vel.” begyndte hun med en ganske sandfærdig mine. Ikke fordi at det var løgn for hendes vedkommende. Hun havde ikke bare lidt ejerfornemmelse, men faktisk ekstremt meget! Specielt når det måtte komme til ham! Det var jo trods alt ham som havde skænket hende et liv værd at leve i forhold til det som hun havde før. End ikke det liv var noget som hun tænkte mere over, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun ikke gøre noget som helst ved det, om det var noget som man ville gøre det eller ej! Hun trak vejret dybt. Så længe at dette var noget som tilfaldt hende ene og alene, så var det selvfølgelig noget som hun kunne være storslået tilfreds med, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket på denne her måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Hans strøg over hendes bagparti og over hendes lår, var noget som selv kun fik hende til at spænde. Hun kendte ham.. Han ville ikke bare ligge og se passivt og det vidste hun godt, hvilket var noget som hun også rigtig godt kunne lide, for det var noget som gav modspil og det var noget som hun rigtig godt kunne lide! Jacqueline stoppede dog ikke hendes arbejde i hans bukser, for hun kunne også tydeligt se at han kunne lide det. Hænderne som han lukkede omkring hendes skuldre, var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til. Hun smilede tydeligt ved hans ord, for hun kunne tydeligt se det og ikke mindst fornemme og høre det på ham og det var noget som virkelig måtte more hende! ”Du kan lide det..” endte hun med en morende og tilfreds stemme tæt mod hans øre. ”Skal jeg da stoppe..?” spurgte hun med en rolig og ikke mindst ganske morende mine. Hånden kørte stadig hårdt til, men mere.. langsomt og mere pirrende, hvilket var noget som hun valgte bevidst. Hun kunne skam godt få ham til at tigge og bede, hvis det var det som hun ville og det var det som hun ønskede at høre lige nu!

[giovanni]

Giovanni var ganske vidst hård ved Jacqueline, men han var bestemt heller ikke hårdere end at han vidste at hun kunne klare det og leve op til forventningerne, for det var faktisk ikke fordi han krævede det største af hende. Hun ville bevise at hun elskede ham, ville skænke ham et barn, de var godt nok endt ud med to, og han krævede sådan set bare at hun passede dem og uden brok, netop for at vise at hun elskede både ham, deres ægteskab og deres børn. Han vidste at han måske var ret hård når det kom til at hun ikke måtte forlade Valvor Pairó, for her kendte alle til hende og deres ægteskab, så her ville ingen turde lægge en hånd på hende, hvilket han havde det helt perfekt med! Nok han var ret streng angående hendes tilladelse til at søge væk, men det havde været ham nødvendigt i den tid, for han vidste jo ikke om hun bare ville have søgt til en anden mand, hvilket han faktisk stadig var bange for, desuden havde børnene også haft brug for hende, fordi han havde arbejdet ret meget på det sidste. Foruden det, så havde han faktisk planer om at åbne lidt mere op og blive lidt mere villig, også omkring hendes valg og behov, men det var ærlig talt ikke noget som han ville drøfte med hende nu, for i øjeblikket kunne han slet ikke tænke i de baner, da hun havde fået ham fanget i øjeblikket. At hun havde lidt ejerfornemmelse, var noget som virkelig var en underdrivelse, for hun led virkelig af en stor ejerfornemmelse og han vidste det udmærket godt! Han kluklo ganske let, hvor han ikke skjulte det morende smil på noget tidspunkt. ”Jeg elsker når du er krævende,” endte han morende, som han løftede den ene hånd og strøg den roligt mod hendes kind. Han kunne godt lide fornemmelsen af at hun ejede ham, ikke fordi han ønskede at være ejet, men.. det gav ham følelsen af at hun ønskede ham og kun ham, hvilket var en følelse han rigtig godt kunne lide! Dog tilhørte han kun hende og han kunne aldrig finde på at være hende utro af nogen art, for hun var den stadig den eneste kvinde der måtte fange ham og tiltalende ham, alle andre de.. ja, de var der bare. Ingen kunne håndtere ham som Jacqueline kunne, for hun var virkelig den som kendte ham bedst af alle! Hånden der legede ved hans bukser, var noget som virkelig måtte tage ordene fra ham, ligesom pusten, for det var virkelig noget som han ikke bare kunne ignorere, men derimod kun nyde utrolig meget! Han sukkede nydende, hvilket han slet ikke kunne skjule, for hun havde virkelig fat det helt rigtige sted! Bogstaveligtalt. Hendes ord indikerede kun at hun morede sig, hvilket han vidste, men hun var så sandelig også kun den eneste der fik de ord at vide! Hun var den eneste han faktisk ville og kunne trygle overfor! Selvom det aldrig blev til særlig meget, for han var desværre en alt for stolt mand, selv overfor hende, for det var bare den person han var blevet opdraget til at være. Han skulle til at svare, selvom et nydende støn brød hans læber, som hun gjorde det langt langsommere og mere pirrende, hvilket virkelig tog vejret fra ham! Han endte ubevidst med at bore neglene ned i hendes slanke skuldre, hvor han glippede let med øjnene, for det var virkelig en overvældende nydelse hun bragte ham! Han trykkede hende ned mod sig, hvor han ikke kunne skjule det lille smil på hans læber. ”Du ved.. jeg kræver at du fortsætter,” svarede han i en lettere anstrengt tone, som et tydeligt tegn til at han var påvirket af hendes behandling.

[Deleted]

Deres fortid var slet ikke noget som Jacqueline ønskede skulle have lov til at ødelægge noget som helst for denne stund. Jacqueline ønskede virkelig bare muligheden at skulle nyde ham for en gangs skyld, for det var så sjældent at det skete. Hun havde valgt at underkaste sig ham og hans vrede efter hun havde fortalt ham sandheden. Hun passede tvillingerne, selvom det kun var noget som tvang frustrationerne til at blive værre og værre og det var noget som hun i den grad også var mærket af, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han rummede hende, han kendte hende, han kendte hendes behov, hendes handlingsmønster og hvor meget hun faktisk selv gik op i ærlighed, for det gjorde hun – nu havde hun bare brug for at vise ham at hun var ham loyal og at det var ham ene og alene som hun ville have, for der var virkelig ikke nogen mand derude til hende ellers. Han var virkelig manden i hendes liv og slet ikke en som hun ønskede at miste på nogen måde overhovedet! Hun smilede tydeligt til hans ord. Han kunne godt lide at hun var krævende? Så var det måske noget som hun skulle være noget oftere for tiden. Hun lod hovedet søge let på sned og uden at tage blikket fra ham på nogen måde. ”Jeg kan være… meget, meget krævende.. Mere end det her, min kære.” Hendes stemme var en rolig hvisken mod hans øre. Han skulle vide det, selvom hun nu regnede med at han var kendt med det, for han kendte hende jo trods alt. Han kendte hende som den kvinde som hun var, for han havde selv været med til at forme hende. I dag kunne hun faldt lidt tilbage i det gamle. Hun behøvede ikke at tænke på børn og hun havde ham under sig, så skulle hun bestemt heller ikke være den som ville klage over det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket.
At han ikke ønskede at hun skulle stoppe, var noget som Jacqueline allerede vidste. Hun kendte ham og hun vidste helt præcist hvor hun skulle ramme, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hans anstrengte tone og hans negle i hendes skuldre var noget som kun bragte hende et behag, selvom det.. gjorde en kende ondt. Normalt var det omvendt, men hun nød at tage magten og kontrollen lidt fra ham, for det var altid noget som gjorde det godt for dem begge to. Lidt magtspil var ikke noget som man behøvede at tage som en ond ting, for det var det bestemt heller ikke i hendes øjne! Hun vendte de mørke øjne roligt mod ham og med det samme tilfredse smil. ”Ved du hvad.. kæreste?” Hånden lukkede hun roligt omkring hans ædle dele, ikke direkte ondt, men mere.. klemmende og intenst. ”Det er ikke noget som du behøver at kræve.. jeg vil med glæde give dig det.. som den eneste..” endte hun roligt og med en sandfærdig stemme. Løgn var det ikke. Dette var noget som hun virkelig ønskede at skænke til ham, også fordi at han var hendes mand. Gnisten formåede de jo trods alt begge to at holde i live. Hun kunne ikke undvære ham og at bringe ham behag var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide!

[giovanni]

Giovanni ønskede ikke at tænke på alle de skænderier som de gik igennem, eller diskussionerne for den sags skyld, ikke i dette øjeblik! Nej for i øjeblikket ville han virkelig bare gerne have lov til at nyde hende fuldt ud, for det var alligevel sjældent at de fik så meget tid til hinanden om aftenen, netop fordi han havde haft meget arbejde på det sidste. Men denne aften ønskede han virkelig at være der for hende, og måske det var hende som lå øverst i øjeblikket, var den dominerende, var den bestemte og den som tog kontrollen, men han skulle skam nok få det hele vendt, for hun kendte ham jo! Han ville skam også få lov til at tage magten helt og aldeles fra hende, lade hende vide hvem der var kvinden og hvem der var manden, for det kunne hun da i det mindste aldrig tage fra ham! Han sendte hende et kortfattet blik og hævede sigende det ene øjenbryn til hendes ord, hvor et morende smil gled over hans læber. ”Det er jeg skam udmærket godt klar over Jacqueline! Du er den mest krævende kvinde jeg kender på hele Jorden!” endte han sandfærdigt, hvor han næsten kunne lyde til at brokke sig, selvom det slet ikke var tilfældet, hvilket hans smil også viste, som han kun trak på smilebåndet. ”Og jeg elsker dig for det!” tilføjede han lettere bestemt, som han sendte hende et skævt smil. Hun var hans krævende, bestemt og dominerende hustru og kunne han være hende foruden? Slet ikke! Hun kunne ganske vidst være stædig og bringe diskussioner op, som han selv mente ikke stod til diskussion, hvor hun havde et noget så iltert temperament, plus hun virkelig også forstod at tricke hans eget, men han elskede hende af den grund, for hun kendte ham bedst, som han vidste at det var omvendt, han kendte alt til hende, som hun kendte alt til ham. Han kunne tydeligt se på hende at hun nød at tage kontrollen fra ham og ærlig talt? Så nød han det faktisk også, for det gav ham følelsen af at han også kunne få lov til at slappe lidt af, selvom det var tydeligt at hun holdt ham fokuseret og koncentreret, for han kunne faktisk slet ikke tænke på andet end hende og hendes behandling, for det var virkelig fantastisk! At hun gjorde det langt mere intenst og klemmede mere til, fik ham til at svaje ganske let i ryggen, for det var virkelig ikke til at undgå at mærke! Et nydende støn undslap let hans læber, hvor han næsten følte for at stoppe hende, for det blev alt for uudholdeligt! Og dog kunne han heller ikke nænne det, for det var virkelig godt! ”Mere..” endte han lettere stakåndet. Et ord der forlod hans læber uden at han rigtig tænkte over det, for hun var allerede godt i gang og havde ikke engang afklædt ham endnu! Han trykkede hende tættere mod sig, hvor hans øjne var gledet i, imens han bøjede let i nakken og lagde hovedet mod hendes hals og skulder, hvor han også kunne indsnuse hendes søde duft, den duft som altid formåede at gøre ham rolig, en duft som han virkelig nød at indsnuse! Han skænkede roligt hendes skulder et blidt kys, som han fortsat holdt hende tæt, selvom han endte med at bide sig i den bløde underlæbe.