How can I make it better?

[giovanni]

Måske at Giovannis ord, kunne bringe Jacqueline skyldfølelse, men.. det var jo ikke engang løgn, hun var og blev virkelig den eneste kvinde som han havde haft tæt på sig, selv da hun havde været i Procias – i flere år, havde han været hjemme og været hende tro, det var nok også derfor han følte sig ekstra snydt over at hun havde valgt at være Vladimir tæt, men.. ja, så havde han da været den som var tro i ægteskabet – utroligt nok, eftersom det faktisk var mændene der oftest var kvinderne utro, men.. han havde sin værdighed, desuden havde han også skulle passe børnene og arbejdet med, så han havde ikke haft tid til damebesøg, plus hans hjerte altid havde lagt hos Jacqueline, så hvorfor dog gå bag hendes ryg? Hun var mere værd end det! Og han vidste godt at hun så måske havde været ham utro og faktisk var gået bag hans ryg, men.. han vidste også at hun fortrød, at hun elskede ham, og at hun angrede, så det skulle hun ikke tænke på – specielt ikke denne aften. Han sendte hende et varmt smil – så varmt det nu kunne blive, hvor han løftede sin hånd og strøg den mod hendes kind. ”Jeg elsker dig Jacqueline. Du er den eneste rigtige og værdige kvinde for mig,” hviskede han kærligt mod hendes øre, som han skænkede hendes kind et ganske blidt kys. Han mente sine ord! Han havde faktisk savnet at kunne skænke hende dem, og han vidste også godt at han havde været utrolig hård ved hende, men.. nu hvor han havde hende på egen hånd, så måtte han indrømme at han virkelig kunne mærke hvor meget han virkelig havde savnet hende, og hvor meget han virkelig elskede hende! Hun var virkelig den som kendte ham bedst, og det kunne han tydeligt mærke på den måde, som hun kendte alle hans punkter, for hun ramte virkelig perfekt!
Jacqueline forstod virkelig at tænde begæret og lysterne i Giovanni! Hun var virkelig fantastisk på alle måder! Og selvom hun kendte til hans punkter, så gjorde det også det langt mere underholdende og ikke mindst, så var det også med til at bringe ham langt mere nydelse. Desværre så trak hun den bare så langt, at han virkelig ikke havde tålmodighed længere! Kjolen fik han hurtigt revet ned over hendes ben, for at smide den af gulvet. Han havde nydt at se hende i den, men han nød nu mere at se hende uden den! I hvert fald når hans begær var så tændt! At hun ønskede at han skulle vise hende, at han ønskede mere, fik ham til at trække på smilebåndet. Hun gav ham jo næsten kontrollen! Et støn gled over hans læber, da hun klemte omkring hans nedre dele, hvor han trykkede sit underliv automatisk op mod hende. Han ville så meget gøre gengæld! Han vendte blikket mod hende, inden han lod hænderne søge omkring hendes ryg, kun for at få dem vendt ganske roligt – og i et tålmodigt tempo. Måske han var tændt og det var ved at blive uudholdeligt, men han nød virkelig også forspillet før selve akten! ”Nu er det min tur!” Et næsten overlegent glimt fandt vej til hans isblå øjne, som det denne gang var ham som lå over hende. Nu var det hans tur til at tage kontrollen! Han lod hånden stryge ganske blidt og pirrende ned over hendes krop, kun for at søge ned mod hendes underliv, hvor han selv måtte lade en finger kæle for hendes nedre – dog udenpå stoffet. Han startede ud med et langsomt og pirrende tempo, hvor han kun strejfede, for at lade hende selv ligge tilbage med ønsket om mere.

[Deleted]

Jacqueline vidste udmærket godt, at det var hende som havde gjort den store og fatale fejl, men hun prøvede da om ikke andet at rette op på det, og nu hvor det også så ud som til at det ville blive en aften uden skænderier, så var hun i den grad også fuldt ud tilfreds med det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Ikke at det var Vladimir som hun tænkte på, hun havde gjort alt det som han havde bedt om hende, alt det som han havde krævet af hende, selvom det i den grad også måtte frustrere hende som fanden, at det automatisk skubbede hendes egne behov mere i baggrunden, fordi at hun havde ønsket at gøre det godt igen, selvom det ikke så ud til at have virket helt efter hensigten. Ikke fordi at det var noget som hun skænkede en tanke lige for øjeblikket, for det var virkelig bare at gøre det så godt som det nu måtte være hende menneskelig muligt. Hans ord var noget som kun gjorde hende glad, for det var sådanne ord, at hun virkelig elskede at høre ham sige! Det var virkelig noget af det bedste af det hele! ”Det er jeg virkelig glad for at du siger.. Lige så er du også den eneste mand i mit liv,” hviskede hun gengældende. En form for velvære havde for alvor taget fat i hendes sind og det var i den grad også bare en glædelig og ikke mindst elskværdig følelse at sidde igen med, for det var virkelig vanvittigt! Hun elskede ham virkelig og det at hun kunne skænke ham ordene og faktisk få dem igen, var noget som i den grad glædet hende! Et sted så håbede hun at disse små aftener når de endelig dukket op, var noget som gjorde det nemmere for ham at tilgive hende, hvilket hun selvfølgelig håbede på.
Så længe at Jacqueline formåede at tænde det begær i ham og så let som var det ingenting, så var det noget som hun var storslået tilfreds med! Hun var den eneste som hun ville tillade at komme så tæt på manden under hende. Selvom det var en magtkamp i lagnerne, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde hende noget. Til tider var det hende som afsluttede på toppen, som det måtte være omvendt, det var aldrig til at sige, og det var noget som gjorde det hele langt mere interessant, for det var bestemt heller ikke altid lige til at fortælle hvordan det hele ville ende, og det var noget som altid gjorde hende så glad og ikke mindst godt tilfreds på alle måder endda! At hun gjorde ham utålmodig var noget som morede hende, for det var virkelig for morsomt set i hendes øjne! Hun vendte blikket roligt mod ham, hvor hun selv direkte måtte sendte ham et næsten hoverende smil, selvom det bestemt heller ikke var nemt på nogen negativ måde. Tvært imod! At hendes behandling af ham, var noget som havde denne form for effekt ind på ham, var noget som direkte gjorde det underholdende for hende, for det var virkelig for sjovt! At han vendte dem, havde hun intet imod, så det var hende som endte nede i lagnerne, for det var virkelig behageligt! Hun elskede når han næsten opførte sig som et dyr overfor hende! At det var ham som måtte fortsætte med at kærtegne hende, hvor han førte den til hendes helligste sted. Hun spændte tydeligt i kroppen, hvor hun tydeligt også krummede i tæerne. Hun elskede virkelig når han trådte i karakter og for alvor tog pusten fra hende, for det gjorde han jo gang på gang! Hun snappede let efter vejret. ”J-jeg elsker når du.. g-gør det der..” hviskede hun stille. Neglene var boret en anelse ned i hans hud. Selv prøvede hun at bevare sin egen selvkontrol!

[giovanni]

Nu hvor de var alene og hvor der endelig var tid til at de kunne give sig hen til hinanden, så kunne Giovanni også for alvor føle at han virkelig måtte elske denne kvinde som i øjeblikket sad over ham, og det var da helt ekstremt! Han vidste godt at de havde deres mange skænderier, han vidste godt at de havde deres mange konflikter og intriger, men det var virkelig ikke noget som skulle ske denne aften! Når de var sammen på denne måde, så kunne han tydeligt mærke at han var langt mere føjelig og villig til at gøre ting for hende, i forhold til når han kom hjem fra arbejde og var træt, men når hun gav ham tiden til at slappe af og tilmed var der for at massere hans anspændte krop og pusle om ham, jamen så kunne han virkelig heller ikke andet end at nyde det! Hun var og blev virkelig fantastisk! Og han ville ikke mangle hende for noget som helst i hele denne verden! Hendes ord fik ham kun til at trække på smilebåndet, hvor det efterlod ham med en hurtigere hjertebanken. Han vidste godt at han stadig var sur over det som hun havde gjort mod ham i fortiden, netop fordi han altid havde været hende tro, men det kunne han skam også sagtens lægge bag sig og glemme i sådanne stunder som disse! ”Du er mig uvurderlig,” hviskede han kærligt mod hendes øre. Hun var den eneste der så denne bløde side af ham! Men.. han måtte erkende at det faktisk også var dejligt at man netop kunne smide hæmningerne og være sig selv, smide facaderne og være en mere menneskelig mand, selvom det kun var hende og de to yngste som så denne side af ham, de andre børn var ved at være gamle nok til at blive set på som voksne mennesker, af den grund var han nu stadig streng ved Sanira og Alejandro. Anthony kunne han stadig godt være en anelse mild ved, selvom den dreng også var ved at komme godt op i alderen.
Der var ingen som kunne tænde Giovannis begær som Jacqueline kunne! Selvom hun også var den eneste kvinde der fik forsøget, men hun var også den eneste der kendte til hans punkter, den eneste som kunne bringe ham til disse højder! Og dog gjorde hun ham hurtigt utålmodig, selvom han virkelig prøvede at holde sig i skindet, men let var det virkelig ikke! Han vidste at det altid var en magtkamp som de havde kørende, når de var inde på soveværelset, selvom der intet ondt var i det, det var mere en kamp om, hvem der kunne tilfredsstille den anden mest, hvem der kunne bringe den anden mest nydelse, og det morede ham faktisk at det altid var sådan, selvom han nød når han var den som endte med at ligge øverst, når akten var slut, netop fordi det så var ham som havde haft magten til sidst og ’vundet’. Af den grund gav ham hun ham altid kamp til stregen, og til tider måtte han erkende at han faktisk godt kunne lide når det var hende som var øverst, for hun forstod virkelig at tilfredsstille ham! At det så var ham der var endt øverst, og det var hende der nu måtte give efter for hans kærtegn, blive sat på pinebænken og være tålmodig, morede ham kun. Han lagde dog en anelse mere pres på fingrene, så det ville være uundgåeligt for hende at ignorere hans kælen, selvom det stadig kun var ude på stoffet. Hendes ord morede ham, selvom de også måtte glæde ham. ”Mm.. klar til at tigge for mere?” spurgte han morende, som et tydeligt hoverende smil gled over hans læber – skønt det dog ikke var dårligt ment på nogen måde.

[Deleted]

Jacqueline følte efterhånden også at hun havde gjort skræmmende meget for at gøre op for det som hun havde gjort dengang. Selvom hun aldrig havde fortrudt at hun havde fået Sonic, så havde alt det andet virkelig ikke været nødvendigt! Hun var en moder, hun følte en tilknytning til knægten, selvom hun ikke havde set ham siden han havde været ganske lille. Det var jo trods alt også hende at den lille Sonic havde været mest knyttet til, hvilket heller ikke kunne forundre nogen med den far som han havde haft! Nu var hun ude af billedet, hun havde ikke noget som helst at skulle sige til knægten efterhånden, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes eget vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At pusle om ham, var selv noget som hun godt kunne lide – der hvor det også var ham som stod ene og alene om at skulle få lov til at komme hende så nær, for hun ønskede ikke igennem det samme helvede igen, selvom hun nu heller ikke var i tvivl om, at hun ikke ville få flere chancer end det som hun havde fået til nu, så var det jo trods alt også bare sådan at det nu endelig måtte komme til stykket. Hans ord var noget som virkelig gjorde hende glad, for det var i den grad også rart for hende at høre. ”Så må du huske det.:” hviskede hun roligt. At det var hende og de to yngste som så denne side af ham, var nu heller ikke noget som hun havde det mindste imod. Deres forhold skulle jo trods alt også passes og plejes på denne her måde, det var helt sikkert og så måtte man jo bare tage det som det nu måtte forekomme dem som det mest naturlige og nu hvor de havde hinanden på denne her måde, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det!
Kampen i lagnerne var aldrig ment på nogen dårlig måde, men mere om det at være der for hinanden, bekræfte hinanden og være den som tilfredsstillede hinanden bedst, så selvfølgelig var det noget som Jacqueline gav ham i en form om en kamp til stregen, for hun var ikke typen som bare lagde sig tilbage og tog imod, for sådan var hun slet ikke som person! Nej! Han skulle så sandelig også bekræftes på den måde som hun nu kunne gøre det, for det var hende et direkte mål, hvis man kunne sige det sådan, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun vendte blikket direkte mod ham, som de var endt omvendt – hende nederst og ham over hende, selvom det ikke var sikkert at de ville ligge sådan her hele tiden, hvilket var noget som hun var ganske overbevist om i det store og hele! Hans kælen kunne hun på ingen måder ignorere, uanset hvor meget hun så end måtte prøve, hvilket i den grad var noget som tydeligt også havde denne effekt på hende! Neglene borede direkte ned i hans hud og med en direkte sitren helt nede i benene, for det var virkelig længe siden at de havde været så tæt på hinanden! At han ville have hende til at tigge og bede, var noget som kun fik hende til at smile og vende blikket mod ham. ”D-du kan jo p-prøve at få mig til det..” Selvom ordene allerede hvilede på hendes tunge og direkte truet med at forlade hende, så kom de ikke! Næh nej, sådan legede de ikke! Hovedet trykket hun tæt på ham. Hans behandling var i den grad forbandet pirrende!

[giovanni]

Jacqueline prøvede virkelig at gøre alt godt igen, efter sin ugerning, hvor hun havde valgt at svigte Giovanni, selvom han med tiden havde løsnet lidt op. Hun havde godt nok gjort alt hvad han havde bedt hende om, for at bevise hvor hendes hjerte måtte ligge, men af og til måtte han indrømme at hun havde gjort alt det for ham af hjerte og ikke bare af pligt, og skulle han være ærlig, så ville han foretrække at hun ikke gjorde noget af pligt, men af hjerte. Hun blev måske hjemme ved børnene, men det var også lidt nødvendigt, så selvom han gav hende lov til at søge ud af Valvor Pairó, så ville det jo også være begrænset, hvor meget hun kunne være ude, for børnene havde stadig brug for hende, og han havde jo stadig sit arbejde, men.. måske det også ville give ham lidt tid med børnene? Han vidste at de savnede ham, som han også måtte savne dem, men arbejdet kom desværre i første række, hvilket de nok skulle forstå, når de engang blev ældre. Han sendte hende et stille smil, selvom det var tydeligt at begæret stod i ham, men hvordan skulle det dog også kunne andet, når han var sammen med hende på denne måde? Hun var trods alt kilden til hans lyst og begær. ”Hvordan skulle jeg kunne glemme det?” spurgte han stilfærdigt. Hun var og blev hans uvurderlige skat, som han ikke ville kunne undvære for noget som helst i hele verden, hvilket hun altid havde været, det var jo også grunden til at han ikke havde smidt hende ud, på trods hun havde været ham utro og tilmed havde giftet sig med en anden mand, som hun også havde fået et barn med – en tanke der ikke ligefrem behagede ham, men som han desværre var nød til at erkende.
At det hel var blevet vendt, så Giovanni var endt øverst og hende nederst, var noget som han skam var yderst tilfreds med! Måske hun ville have at han skulle vise at han ønskede mere, men hun skulle naturligvis med på vognen! Desuden så havde han intet imod at kæle for hende, få hende til at tigge og bede om mere, for det var præcis det som måtte være hans mål! Det lettere triumferende smil kunne han ikke skjule, selvom der intet ondt var i det, for alt hvad der foregik indenfor disse fire vægge, var noget som lå kun mellem ham og Jacqueline, og selvom der var kamp til stregen i lagnerne, så var det ikke nogen kamp på godt og ondt, tværtimod, så var det kun en kamp på det gode. Neglene hun borede ned i hans hud gjorde ikke ondt, tværtimod så var det noget som kun måtte tænde ham langt mere. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han ikke kunne holde et mindre grin tilbage. ”Årh min kære.. jeg kan jo høre at ordene ligger lige på din tunge,” endte han i en lokkende tone mod hendes øre, som han kun lod hende trykke ham tættere mod sig. ”Men hvis du ikke vil sige det.. må jeg jo intensivere min gøren,” tilføjede han forførende, som han lod hånden trække ganske let ned i hendes trusser, som ahn begyndte at trække dem af i et umådeligt langsomt tempo, for når det kom til hende, så kunne han skam sagtens være tålmodig! Det var langt værre, når det var hende som lå og pirrede ham! Men nu hvor det var blevet vendt, så kunne han tydeligt mærke at han genvandt kontrollen – og det nød han gevaldigt!

[Deleted]

Jacqueline havde virkelig kæmpet for at gøre det hele godt igen, selvom det ikke havde været nemt. Kun Giovanni havde set hvor desperat hun direkte havde været for at gøre det, men det havde bare ikke virket efter hendes hensigt, og selvfølgelig var det noget som i den grad også måtte frustrere hende og endda frygtelig meget, om det var noget som man ville det eller ikke. At få flere børn, havde nok været det som hun havde haft mindst lyst til, men i og med at det havde været et krav set fra hans side af, så havde hun også valgt at skænke ham dem. Hun prøvede virkelig at gøre det hele og leve op til forventningerne. Måske mere af pligt end af hjerte, men hun forsøgte virkelig og et sted så frustrerede det hende selvfølgelig når det ikke gav udtælling, for hun var kun vant til at det virket! Men det gjorde det bare ikke i denne situation! Ikke altid om ikke andet, og det var noget som i den grad også godt kunne gøre hende forbandet frustreret! ”Man kunne jo aldrig vide.. det er jo så sjældent vi har tid til hinanden efterhånden..” Stemmen var drillende, selvom budskabet var ægte nok. Det frustrerede hende virkelig at han ikke var mere hjemme end det som han var, men hun brokkede sig ikke! Hun vidste at han var en mand som altid havde sat arbejdet før alt andet, og selvom det var hårdt, så var det en tanke som hun havde haft forbandet svært med at acceptere, men klarede betydeligt bedre den dag i dag.
At det altid måtte være en kamp om hvem som skulle ligge øverst og nederst, var en tanke som Jacqueline faktisk rigtig godt kunne lide. Det gjorde samtidig også at det ikke direkte blev kedeligt, for det var i den grad en tanke som måtte gøre hende direkte irriteret. De havde været sammen igennem forbandet mange år, men de var aldrig blevet trætte af hinanden. Hun kæmpede virkelig en brav kamp for at skulle bevise for ham, at det var ham som hun ønskede ved sig og den som hun ønskede ved sig for resten af sit liv, for at det ikke skulle være løgn! Hans kælen for hende var i den grad noget som havde effekt, selvom hun ikke bare ville give ham hvad han ville have – nej, den skulle han selv have lov til at kæmpe for! Underlivet skubbede hun let mod hans hånd, næsten som det alene var et tegn til at tigge og bede for mere, for ordene ville hun ikke bare lade forlade sine læber! Hun vendte blikket mod ham. Neglene havde allerede boret sig godt ned i hans skuldre og det var uden stop på nogen måde. Det var hende næsten en lettelse som han måtte stoppe sin kælen, kun for at blotlægge hende helt. Ikke fordi at det var noget som hun sagde noget til, for hun kunne jo faktisk godt lide det. Hun kunne rigtig godt lide det som han gjorde ved hende, for det var virkelig en dejlig følelse – specielt når han gjorde det! Hun smilede et stille smil. Pludselig var han så tålmodig – en tanke som hun også godt kunne lide, for det var samtidig også med til at holde hende lidt på pinebænken! ”Du får mig aldrig til at sige det, kæreste.. Aldrig..” hviskede hun tydeligt drillende, for hun vidste allerede, at hvis det var det som han ville have, så var det i den grad også det som skete, uanset hvor meget hun så end ville gøre ved det, for hun kendte ham jo!

[giovanni]

Giovanni vidste at han var hård ved hende, men han vidste også at hun gjorde det meste af pligt end af hjerte, hvilket også var grunden til at han faktisk betvivlede hendes kærlighed, for hvor måtte den egentlig ligge? Jovist havde hun været ham loyal efter hun havde taget imod hans konsekvenser, for hun havde gjort hvad han havde bedt hende om, men hvad nyttede det, når det var hendes hjerte og kærlighed han ønskede? Han var sådan set ligeglad med hvor langt væk hun søgte, han var ligeglad med hvad hun foretog sig, så længe hun var loyal overfor hans hjerte, og kom hjem til ham igen, men hvis hun ikke engang havde lyst til det, hvad nytte gjorde det så at han satte krav og forventninger? Han ønskede ikke at skubbe hende væk, tværtimod ønskede han at alt kunne blive som før, selvom hendes valg og handlinger gjorde det umuligt. Han lod hovedet søge ganske let på sned til hendes ord. Måske hendes ord var udtalt med en drillende tone, men han vidste at hun måtte mene dem. Han løftede sin ene hånd og greb roligt fat omkring hendes kæbeparti og hage, selvom det ikke var et fast greb, tværtimod et blidt greb. ”Du har altid været en krævende hustru Jacqueline.. og dog har intet imod at gå på kompromis med dig,” endte han sigende, som han løftede det ene øjenbryn, inden et skævt og autoritært smil gled over hans læber. ”Og jeg nyder bestemt disse stunder, så jeg vil ikke have noget imod at komme tidligere hjem, oftere dage, hvor jeg kan bekræfte dig, og være den mand, som du elsker,” lagde han roligt og dog sandfærdigt til, som han lod hånden stryge over hendes kind, og videre om i hendes nakke, hvor han trykkede hende tættere på sig, så han kunne skænke hendes læber et lidenskabeligt kys. ”Men selvom jeg arbejder meget, er du mig stadig uvurderlig,” endte han i en intens hvisken, uden at han tog blikket fra hende. Han vidste jo godt at hun var utilfreds med mange af tingene, men det var svært at gøre det om, eftersom det var vigtige ting, som var nød til at blive sat i første række.
Kampene i lagnerne var noget som kun morede Giovanni, for det gjorde altid det hele så spændende, netop fordi ingen af dem vidste hvem der ville ende med at ligge øverst, hvem der ville ’give op’ og give sig hen til den anden først. Og hver gang gav de hinanden kamp til stregen, i hvert fald når de havde tid til hinanden, som de havde denne aften, noget som han i den grad ville nyde og udnytte! Hun var hans resten af aftenen og han skulle i den grad nok bekræfte hende, og vise at det var hende som var hans heldige hustru, der var den eneste der fik lov til at se den mere bløde side af ham, selvom han i sengen kunne være frygtelig dominerende, det var jo kun når hun tog magten fra ham – som den eneste – at han kunne få lov til at være en anelse underdanig. Han lod let tungen stryge over hans læber af ren og skær spænding, som han fik hende helt blotlagt, hvor et morende og dog overlegent smil gled over hans læber til hendes ord. ”Det skal du slet ikke få lov til at sige to gange!” endte han lettere bestemt, som et kækt smil gled over hans læber. Hun ville ikke tigge og bede? Det gav ham kun mere blod på tanden, til at få hende til at skrige efter mere! Neglene der borede sig ned i hans skuldre pirrede ham, opstemte ham og tændte ham, selvom hun slet ikke fik lov til at vinde så let! Roligt begyndte hans fingre at kæle for hendes nedre igen, hvor hånden denne gang kom i kontakt med den bløde og varme hud, alt imens han begyndte at kysse hende fra halsen og ned mod kravebenet.

[Deleted]

Jacqueline prøvede virkelig bare at leve op til Giovannis forventninger. Selvom hendes mange, alt for mange prøvelser måske fik det til at se ud som om at hun direkte kun gjorde det af pligt, men det gjorde hun virkelig ikke! Hun længtes efter ham om dagen, hvor der sagtens kunne gå dage uden at hun så det mindste til ham og det alene, var noget som virkelig måtte gøre ondt på hende – frygtelig ondt endda. Hun elskede ham, hun ønskede at han ville være lidt mere hjemme ved hende, selvom det ikke var noget som man bare kunne ønske sig og kræve af ham, hvilket hun også havde forståelsen for, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende, men.. det var virkelig bare at prøve så godt som det nu var hende menneskelig muligt, selvom det bestemt heller ikke var nemt på nogen måde! Hun endte med at ligge fuldkommen stille, som han tog fat i hendes kæbe og fik hende derved også til at se på ham. Hun lyttede til hans ord. Krævende var hun og hun vidste det – den kvinde som hun var blevet, var en som var takket være på grund af hans forældre. Hun blev roligt liggende og lyttet, selv uden at bryde ind på noget tidspunkt, for det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede på nogen måde. Hans ord fik hende dog til at smile, for det var også noget som hun havde brug for at høre. Strøgene mod hendes kind kunne hun godt lide, hvor hun lod hovedet søge let mod hånden – også som tegn til at hun kunne lide det. ”Jeg ville ikke have noget imod at have dig oftere hjemme.. så vi kan tilbringe disse stunder sammen. Jeg må jo ærligt indrømme at.. jeg savner dig, når du er på arbejde,” sagde hun stille, for løgn var det trods alt ikke. Hun manglede ham virkelig når han ikke var hjemme ved hende og det var noget som virkelig gjorde ondt til tider!
Lige nu var det ikke alle de negative tanker som måtte genere Jacqueline, for hun kunne ikke være andet end lykkelig, nu hvor hun var så tæt på ham – den mand som hun elskede mere end det som hun måtte elske noget andet og det var noget som hun noget så brændende ønskede at vise ham! At han havde fået hende blotlagt, var nu eller ikke noget som hun sagde det mindste til på nogen som helst måde overhovedet. hun prøvede da om ikke andet, om det var noget som man skulle sige det mindste til på denne her måde. At hun var en som fik lov til at opleve den mere blide side af ham, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste ud af, for det var en tanke som hun virkelig måtte nyde som aldrig nogensinde før! Hendes hjerte hamrede let mod hendes bryst, selvom det var mere af spænding, eftersom de lige var kommet så tæt på hinanden, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, for det var jo trods alt bare sådan at det var. Hun smilede let. ”Var det en udfordring?” spurgte hun med en drillende stemme. Hun blev dog roligt liggende under ham. At han startede en intens kælen, var noget som hun i den grad godt kunne mærke, for det efterlod hende med et kraftigt sug i maven! Underlivet skubbede hun let mod hans hånd, idet et dæmpet suk brød hendes læber. Halsen blottede hun roligt for ham, idet at neglene endnu en gang gled direkte i hans skuldre, kun for at holde sig fast. Han havde fået blod på tanden, hun kunne godt mærke det og det var noget som han gjorde så frygtelig meget med vilje!

[giovanni]

Det eneste Giovanni ønskede var Jacquelines hjerte og vide at det var her hvor hendes hjerte måtte ligge, det var også derfor han krævede så meget af hende, krævede at hun beviste det og bekræftede ham, selvom det vel ikke var meget at forlange? Det var noget som automatisk burde følge med i et forhold og i et ægteskab! Han vidste godt at deres ægteskab var arrangeret, men han vidste lige såvel at deres følelser for hinanden også var vokset med tiden, for han elskede hende oprigtigt og han vidste at det også gik den anden vej, for ellers var hun vel også blevet i Procias dengang? For selv Vladimir ville have kunnet give hende rigdom og magt, da manden havde stået som greve, men det var til gengæld ikke ensbetydende med at manden kunne skænke hende lige så meget på alle andre områder som Giovanni kunne, for han kendte hende ud og ind, alle hendes punkter, hendes ønsker og hendes behov, han var den som bedst af alle kunne tilfredsstille hende! At hun lagde hovedet mod hans hånd, indikerede kun at hun nød hans strøg, hvilket også var grunden til at han fortsatte dem. Han nikkede ganske roligt til hendes ord, for han vidste godt at hun ønskede ham mere hjemme – det havde hun jo altid gjort. ”Det ved jeg godt Jac.. men du ved også godt at arbejdet kommer i første række, og det kræver meget af mig, eftersom jeg ikke bare sidder som øverste rådsmedlem i Rådet, men også er chef for min families mafia,” svarede han stilfærdigt. Hun af alle vidste at arbejdet krævede en del af ham, for hun var selv opvokset med det hele, da hans familie havde taget hende til sig, da hun havde været ganske ung, selvom han på ingen måder kunne fortryde den kvinde som hun var blevet til, for hun var virkelig.. perfekt!
At komme til at lægge øverst og tage magten fra Jacqueline igen, hvor Giovanni tilmed havde fået hende blotlagt, så hun lå helt nøgen under ham, var alt sammen noget som måtte gøre ham storslået tilfreds! Han skulle nok få hende til at tigge og bede om mere, og han nægtede at give magten fra sig eller trække den videre, før han havde hørt ordene forlade hendes læber! Hendes ord, fik ham til at trække morende på smilebåndet, for hun skulle absolut også altid tage alt som en udfordring! ”Jeg tror nu mere at det bliver en udfordring for dig, at holde ordene inde,” svarede han drillende, som han blinkede lettere lokkende til hende. At hun skubbede sit underliv mod hans hånd og med sukket der brød hendes læber, var noget som måtte få ham til at trække på smilebåndet, selvom han dog ikke stoppede. Hun havde ikke behøvet at blotte halsen for ham, da han hurtigt var nede ved hende skulder, hvor han fortsatte ned mod hendes kraveben. Han endte med at rulle let med skuldrene som en panter på jagt, da hun gjorde det uundgåeligt for ham at ignorere hendes negle, også fordi at hun holdt så godt fast i ham, at hun næsten også nægtede ham at bevæge sig, men så let gik det ikke! Han fortsatte roligt sin kys ned over hendes krop, hvor han kort så drillende op mod hende. Han var ligeglad med hvad det krævede, han skulle nok få hende til at tigge og bede! Kyssende fortsatte ned mod hendes ene bryst, som han roligt begyndte at lege pirrende med, med både tunge og læber. Han ville have hende til at tigge og hun vidste at han altid fik sin vilje!

[Deleted]

Jacqueline ønskede at bekræfte ham. Det var et kæmpe ønske set fra hendes side, men det var virkelig ikke nemt altid! Når han ikke var hjemme, når hun var for træt når han kom hjem, de dage hvor hun havde lavet en middag for to, selvom hans tallerken stod til at blive smidt ud, for han kom ikke hjem, så det var nok det som hun ønskede sig mest; At han var mere hjemme, selvom hun vidste at det ikke bare var noget som han kunne. Svært var det for hende at acceptere, men hun gjorde det og så måtte hun jo bare nyde det når disse stunder endelig måtte dukke op, selvom det bestemt heller ikke var noget som måtte sige så lidt, for det var ikke altid nemt! Vladimir kunne give hende meget, han kunne give hende det basale som Giovanni kunne, men det af hjerte, sind og sjæl var ikke noget som hun kunne give ham, som hun kunne give det til Giovanni og det var sådan at hun agtet at holde det. Det var Giovanni som var manden i hendes liv, det var trods alt også ham som hun var kommet hjem til, selvom det havde endt med en kæmpe skideballe for hvad hun havde gjort, men det var bedre end alt det andet set i hendes øjne, så for hende, så kunne hun jo kun se, at hun havde gjort en god del, netop for at bekræfte ham og vise ham at hendes hjerte måtte hvile i hans hænder og næver, for det gjorde det, og det havde det altid gjort! Hans ord hjalp hende ikke ligefrem, hvor hun bare vendte de mørke øjne mod ham. Hun nikkede blot stille. ”Jeg.. ved det jo godt. Jeg ønsker og drømmer om det alligevel.. at du en dag vil være mere hjemme sammen med mig.” Hun mente det i den grad, for hun manglede ham virkelig i løbet af dagene!
At Giovanni havde taget magten fra hende, var nu heller ikke noget som Jacqueline havde noget imod, for hun vidste at hun nok skulle formå at tage den fra ham igen, det var hende et mål, for hun fandt sig bestemt heller ikke i andet bare sådan uden videre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Blotlagt under ham, så var det heller ikke noget som hun havde det mindste imod på nogen som helst måde overhovedet. Hendes hjerte hamrede let mod hendes bryst, som hun selv holdt underlivet tydeligt skubbet mod hans hånd. Hun smilede let. ”Vi får se..” hviskede hun blidt. At give ham blod på tanden, var altid noget som gav hende muligheden for at få mere ud af det, så selvfølgelig var det også en situation som hun gjorde sit for at udnytte, for alt det andet, var da slet ikke noget som havde det mindste effekt selv på hende på denne her måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hovedet trykkede hun let ned i puderne, idet han fortsatte sine kys og kærtegn nedover hendes krop. At han kom til brystet, var noget som tydeligt satte en sitren i hende! Han kendte hendes punkter, han vidste hvor han skulle ramme og hvordan han skulle gå frem, som det i den grad også var gengældt. Neglene holdt ham på plads, også selvom hun tydeligt kunne mærke det.. Det var virkelig en pinsel og en kraftig tortur at blive liggende under ham på denne her måde, for det var virkelig, virkelig utroligt! En ekstrem fornemmelse som hun aldrig havde oplevet det før! Hun bed sig i læben. Hun nægtet at give ham ordene, selvom det virkelig var fristende. Det andet var da virkelig tortur!

[giovanni]

Det var ikke altid at de havde sådanne stunder, som denne her til aften, hvor de kunne give sig selv hen til hinanden uden at skulle tænke på alle andre, for børnene var lagt i seng, de større børn kunne passe sig selv, og havde ikke ligefrem brug for at have mor og far til at holde dem i ørerne, og hans bror og søster var heller ikke små børn, de levede trods alt deres eget liv, og derfor var der kvalitetstid mellem kun de to. Men det var bare ærgerligt at de så sjældent forekom, og Giovanni vidste godt at det var fordi han arbejdede så meget som han gjorde, men han kunne desværre ikke gøre for det, hans arbejde krævede meget af ham og han var desværre nød til at være der af og til. Det var så heller ikke let, når Jacqueline var en krævende hustru, selvom.. hun krævede vel egentlig kun det som enhver anden hustru krævede; at have sin mand hos sig hjemme? Han vidste godt at han mange gange havde svigtet hende, ved at love at han kom hjem og så havde arbejdet krævet for meget og han måtte aflyse med hende, hvilket skam også gjorde ondt! Han ønskede skam at være mere hjemme, være sammen med hende og de små, for dem ville han jo også gerne have lov til at være far for! I det mindste skulle Alejandro snart oplæres, så knægten kunne jo tage en del af hans arbejde, og så kunne det være at han selv kunne få lidt mere tid hjemme, desuden vidste han at Anthony også gerne var villig til at hjælpe til, selvom knægten ikke var den ældste igen. Han lod hovedet søge ganske let på sned, selvom han endte med at nikke medgivende til hendes ord. ”Det ved jeg godt kære..” endte han stille, som han kort måtte vende blikket væk, selvom han roligt så tilbage mod hende igen efter et kort stykke tid. ”Og jeg ønsker skam også selv at være mere hjemme, hvilket jeg også gerne vil gøre en indsats for,” tilføjede han roligt, hvor han sendte hende et varmt smil – et smil som kun hun fik lov til at se!
Jacqueline var måske ikke meget for at tigge og bede – det vidste Giovanni skam godt – men det var jo også det som gjorde det underholdende at få hende til det, og denne gang var det virkelig fristende at få hende til at skrige efter mere! Det var jo lige før at det måtte blive ham et mål! Men det krævede virkelig også at han pinte hende, og et sted så opstemte han jo også sig selv ved at tænde hende, men han skulle skam nok! Så let gav han bestemt heller ikke op! ”Mhm..” mumlede han tydeligt selvsikkert, hvor blikket og minen slet ikke var til at tage fejl af, for den var mindst lige så selvsikker og ikke mindst frydende over at have fået magten tilbage, for det var nok det som han måtte nyde mest! Hånden, som hun skubbede sit underliv op imod, var slet ikke noget som han havde noget imod, hvor han blot lod sine fingre fortsætte med at kæle for hendes nedre, for hun skulle bestemt få igen af sin egen medicin! Han fortsatte dog selv med at lege med hendes ene bryst med sine læber og sin tunge, i langsomme og pirrende strejf, kun for at pirre hende den del mere, for som hun kendte til alle hans punkter, så kendte han i den grad også til hendes! Han sørgede for at sine fingre lagde en anelse pres på mod hendes underliv, hvor han stimulerede hende det mest følsomme sted, for at bringe hende mere nydelse, og han gjorde skam det hele ganske bevidst, netop for at få hende til at tigge og bede om mere, for han ville virkelig høre hende sige det!

[Deleted]

Jacqueline vidste godt at Giovanni var nødt til at arbejde og rigtig meget, selvom det nu heller ikke var noget som hjalp hende. Det var sket så mange gange igennem deres ægteskab, at hun havde lavet en flot middag til to – ganske sent fordi at hun vidste at han ville være på arbejde, men.. han var bare ikke kommet hjem og hun kunne gå skuffet i seng. Det var sket alt for mange gange, selvom hun ikke sagde noget til det, for hun vidste at arbejdet krævede forbandet meget af ham og at det var noget som han var nødt til at sætte i første række, selvom det bestemt heller ikke var noget som hjalp hende på nogen måde, for hun havde jo også brug for ham, brug for hans bekræftelse, for det var bestemt heller ikke noget som var at være.. krævende, var det? Hun ønskede jo bare det samme som enhver anden ville ønske fra hendes side af, fra hendes situation som en hustru ville ønske og kræve af sin mand, selvom det var sværere for hendes del og hun vidste det jo godt. Det var heller ikke fordi at hun ønskede at give ham dårlig samvittighed, for det var jo bare en kendsgerning. Hun ville virkelig ønske at han var langt mere hjemme end det som han var, selvom det var mere og lettere sagt end gjort, det var der heller ikke nogen tvivl om. Og det var noget som virkelig måtte frustrere hende til tider! Hans ord glædede hende og hans smil var noget som kun gjorde det bedre, for hun vidste at han mente det! ”Det ville jeg virkelig være glad for..” endte hun roligt og sandt var det. Alene den tanke om at hun kunne få lov til at have ham lidt mere hjemme, så ville det virkelig være fantastisk set i hendes øjne og endda også på alle måder som man overhovedet kunne komme i nærheden af, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
Jacqueline var ikke en som normalt ville smide hæmningerne så meget at Giovanni direkte ville høre hende tigge og bede om mere, selvom det virkelig var ved at være tæt på! Han vidste hvordan han skulle gøre det hele, han vidste hvordan det hele skulle gøres og i og med at han også var kendt med hendes punkter, så gjorde han i den grad også kun det hele meget værre! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, idet hun vendte blikket mod ham. Det var virkelig at tvinge hende til den syvende himmel, hvor hun måtte blive og ikke kunne komme ned igen, selvom det nu heller ikke var noget som hun havde det mindste imod, for hun elskede virkelig den tanke! Et støn brød hendes læber, som hun spredte benene en anelse mere for ham, for det var virkelig en utrolig fornemmelse at sidde igen med på denne her måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke! Det var jo lige før at hun måtte bide sig selv i tungen! Hun klemte øjnene fast sammen og trykkede hovedet direkte ned tilbage mod puderne, idet et svagt gisp måtte bryde hendes læber, for det var virkelig intenst! ”G-giovanni!” endte hun med en næsten desperat stemme, Hun gispede kraftigt. ”M-mere.. mere..” endte hun så dæmpet, at det næsten ikke var til at høre, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til som sådan, for.. hvad skulle hun da kunne sige til det? Hun trak vejret dybt og med en tydelig dirren. Hun ønskede mere og noget så brændende, som hun ikke kunne ønske noget som helst andet!

[giovanni]

Måske Jacqueline havde gjort en stor og fatal fejl overfor Giovanni, hvor hun havde været ham utro, men.. han vidste godt at han heller ikke selv havde været nogen engel overfor hende altid. Han havde måske aldrig søgt til en anden kvinde, men været hende tro på det punkt, men han vidste at han havde svigtet hende mange andre gange, og typisk på grund af arbejdet. Det glædede ham selvfølgelig når hun tænkte på ham, og ville vise at hun ønskede kvalitetstid med ham, og derfor gjorde det også altid ondt at skulle svigte hende og aflyse, og slet ikke dukke op, for det gjorde virkelig ondt! Han gjorde det altid med et tungt hjerte, for han nød tiden med hende, han nød når disse stunder kom, og dem ville han også gerne personligt have flere af! Han trak let på smilebåndet til hendes ord, hvor han nikkede ganske let. Han løftede hånden og strøg hende blidt over kinden. ”Men du må ikke sætte forventningerne for højt.. du ved det bliver vanskeligt med så meget arbejde jeg har.. men jeg vil gerne give det et forsøg,” endte han alvorligt, for hvorfor lægge skjul på at det kun var måske at det ville lykkedes? Han gad ikke give hende falske forhåbninger. ”Og specielt, hvis det giver mig sådan en kvalitetstid med dig, som i aften,” endte han med et kækt glimt i blikket, som han trykkede hende tæt ind til sig, og skænkede hendes læber et dybt og lidenskabeligt kys. Han ville virkelig udnytte hvert et sekund med hende i aften! Andet kunne bestemt ikke falde ham ind! Specielt ikke, når det forekom så sjældent som det gjorde. Han ønskede at bekræfte hende og vise hende at han elskede hende. Han ønskede at fuldkomme hende, give hende følelsen af velvære, som han vidste at hun ville gøre præcis det samme med ham.
Nu hvor Jacqueline havde sat Giovanni på pinebænken, så skulle det bestemt også gengældes! Desuden så ønskede han at bringe hende til højderne, bringe hende nydelse og behag, for det var skam vigtigt for ham at det ikke kun gik den ene vej, men begge veje. Hendes støn, og hendes gisp, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, selvom det også kun gav ham endnu mere blod på tanden til at få hende til at bede og tigge om mere! Hun slap ikke, ikke nu hvor hun også havde fået ham til det! Hendes desperate udtalelse af hans navn, fik ham til at trække morende på smilebåndet, selvom han ikke stoppede sin kælen for hendes nedre. Selvom hendes ord var ganske dæmpet, så opfangede han dem alligevel, skønt han dog ikke var helt tilfreds med det, for.. det var jo alt for lavt! Han trak roligt hoved til sig og vendte det mod hende. ”Siger du noget min kære?” spurgte han sigende, selvom det morende smil gled over hans læber. ”Ikke?” Han trak let på skuldrene, inden han sendte hende et tydeligt kækt blik, som han førte læberne længere ned end hendes brystparti, som han nåede til hendes mave, hvor det vel var tydeligt at han ville pirre hende langt mere? Hun slap bestemt ikke! Han stoppede roligt sin kælen for hendes nedre, som han bevægede sig ned over hendes mave skin, hvor han til tider lod tungen glide over hendes varme og perfekte hud. Han hoved forsvandt dog pludseligt under dynen, som han bevægede sig længere ned. Han stoppede kort som han nåede til hendes underliv, hvor han så op mod hende. ”Sig det..” Det var tydeligt at der ikke var nogen udvej. Et morende smil gled over hans læber. ”Nej vent.. jeg vil have dig til at skrige det,” tilføjede han morende, som han kort måtte lade læberne strejfe hendes underliv, selvom han ikke gjorde noget yderligere, for han ville høre om hun gav sig eller ej.

[Deleted]

Jacqueline kendte udmærket godt til Giovannis arbejde når det måtte komme til alvoret i det, selvom det var noget som virkelig kunne frustrere hende til tider. Hun havde gjort ham ondt ved at være ham utro, selvom hun virkelig gjorde sit for at bevise for ham, at det ikke var noget som ville ske igen, for det ønskede hun slet ikke! Hun ønskede at nyde stunderne, hvor det også gjorde ondt – gang på gang som han måtte aflyse, men hun vidste at med hans arbejde, ås var det noget som måtte komme først og det var noget som hun havde den største accept for, for hun var.. bare nødt til at vænne sig til det, for hvad andet valg havde hun egentlig? Hun vendte blikket mod ham, som han hævede hånden og roligt strøg den over hendes kind, hvilket var noget som hun rigtig godt kunne lide. Hun lukkede øjnene let og lod hovedet søge mod den, hvor hun bare nikkede til hans ord. ”Det kan faktisk være umådelig svært når man savner dig i løbet af en hverdag..” endte hun med en dæmpet stemme. Umiddelbart så var det ham og børnene som kendte til den mere bløde side af hende, ellers var det slet ikke en som hun viste frem på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være igen. At han ville gøre et forsøg var selvfølgelig noget som hun virkelig var glad for. Rigtig glad endda! Smilet bredte sig tydeligt på hendes læber ved hans ord, for det morede hende virkelig! ”Ja.. kun din fantasi kan fortælle dig hvad jeg har haft af planer for de forhenværende aftener hvor vi skulle være sammen..” endte hun roligt, som hun blinkede let til ham. Det var bare at nyde det sammen med ham så længe at det nu var hende muligt, det var hun slet ikke i tvivl om overhovedet!
Giovanni havde altid vidst helt præcist hvordan Jacqueline skulle tirres og placeres på pinebænken, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til, for hun elskede altid når han gjorde det ved hende, for det var virkelig noget af det bedste af det hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst og med en tydelig sitren i hende – hun kunne i den grad godt love ham at han skulle få igen! Det var bestemt heller ikke overstået så nemt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun snappede let efter vejret, også fordi at han havde fat i hendes ømme punkter! Det at han bevægede sig nedover hende og at hendes hvisken slet ikke var nok, var noget som et sted måtte irritere hende, selvom hun slet ikke sagde noget til det. Som han kun måtte bevæge sig længere og længere ned, fik et kraftigt sug til at gå igennem hende! ”D-du er virkelig modbydelig..” stammede hun. Det var kun sagt i drilleri, hvilket han nok vidste, for det var typisk hende. Som han startede med tungen, så lukkede hun grebet kraftigt omkring sengetøjet, kun for at have noget at holde fast i, for hun elskede det virkelig! Skrige det..? Det kunne hun da ikke! ”H-hvad.. hvad med b-børnene..?” endte hun dæmpet. Et sted vel bare for at undgå at skulle skrige det? For hun gav sig bestemt heller ikke så nemt, så godt burde han i hvert fald kende hende!

[giovanni]

Det var aldrig fordi Giovanni havde været ond mod Jacqueline, men han havde svigtet hende mange gange på grund af arbejdet, selvom hun vidste at det kom i første række, det var noget som hun nærmest var blevet ’opdraget’ med, siden hans familie havde taget hende til sig, hvor de havde skabt den kvinde som hun var i dag, den kvinde som han kunne være så stolt over at kunne kalde for sin hustru! Han elskede hende virkelig oprigtigt, der var ingen anden kvinde i hans liv, for det havde han for det første ikke tid til, men han ønskede heller ikke nogen anden, for han havde nok i Jacqueline, ikke fordi hun var en stor mundfuld, men fordi hun var den eneste der kunne leve op til hans forventninger. Han smilede let, som hun lukkede øjnene og lagde hovedet mod hans hånd, der fortsatte med at stryge hende over kinden. Han nikkede medgivende. ”Det.. ved jeg godt,” endte han dæmpet, hvor han rynkede brynene ganske let. Det var jo ikke fordi han ikke gad at tilbringe tiden med hende, for det måtte han indrømme at han virkelig nød! Specielt når det var sådanne tider, som nu! Han var virkelig lykkelig over at han kunne få en hel aften samen med hende og natten med! Og forhåbentlig også morgenen, for det var vidst på tide at han også blev lidt mere social med familien. Han trak på smilebåndet til hendes ord og grinte ganske let. ”Åh ja.. og du ved at jeg har en stor fantasi,” endte han morende, som han blinkede drilsk til hende. Han havde virkelig savnet hende! Måske han så hendes så sent som i morges, men derfor havde han alligevel savnet disse stunder med hende, også fordi de skændtes ret tit, så det var ikke altid at aftenen sluttede godt, og til tider snakkede de slet ikke om morgenen, fordi de havde skændes, hvilket faktisk gjorde ondt, men.. det var vel en vane for dem efterhånden?
At sætte Jacqueline på pinebænken, var noget som Giovanni nød! Det morede ham altid, når det var hende som skulle tigge og bede, også fordi han vidste hvilken stærk og udholdende kvinde som hun var, det var så sjovt at ’knække’ hende, selvom der intet ondt var i det, for han påførte hende jo kun nydelse og et behag uden lige, hvilket han hellere end gerne ville skænke hende! Også fordi hun altid skænkede ham det samme. At hun kaldte ham modbydelig, fik ham til at trække hovedet en anelse til sig, hvor de isblå øjne søgte drillende mod hendes ansigt. ”Modbydelig? Jamen kæreste dog.. du kender mig jo,” svarede han drillende, som han blinkede lettere forførende til hende, inden han genoptog sine kys og strejf med tungen ned over hendes tynde maveskin. Han kunne næsten fornemme hvilken effekt hans kys og kærtegn havde på hende, hvilket kun stillede ham selv tilfreds, for lidt stolt blev man vel? Hendes ord, fik ham til at trække på smilebåndet. Hvad med børnene? Dem skænkede han ærlig talt ikke en eneste tanke. Han sendte hende et drilsk blik. ”Hvilke børn?” spurgte han morende, som et tydeligt tegn til at han ikke gav hende noget valg. ”Nu må vi jo se, hvor længe du holder,” tilføjede han drillende, som han roligt trak dynen over sig, også for at hun ikke kunne se hvad han lavede, men måtte fornemme det hele. Han startede med at puste ganske let mod hendes underliv, imens hans arme roligt lagde sig omkring hendes lår, hvor han lagde sig godt til rette mellem hendes ben. Hun skulle bare vide hvad han havde i vente til hende!