How can I make it better?

[Deleted]

Jacqueline ønskede virkelig ikke at tænke på fortiden, selvom det var noget som hun gjorde hver eneste dag. Hun vidste udmærket godt hvor hun havde Giovanni og selvfølgelig ønskede hun også at vise og bekræfte for ham, at hun var der hvor han ville have hende. Hun elskede ham og det var mere end det som hun kunne beskrive med ord! Selvom hun var hjemme dag ud og dag ind med børnene hvilket var noget i sig selv som gjorde det langt mere besværligt for hende, men hun gjorde det. Hun gjorde det kun for at opfylde de krav som han måtte have til hende, også for at bevise for ham at hun var hvor han ville have hende. Børnene savnede ham når han var på arbejde hver eneste dag, hvor der faktisk kunne gå dage mellem når de sås, hvilket var noget som selv hun ikke kunne tage sig af. Deres far havde et alvorligt arbejde at tage sig til og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at blande sig i, på nogen som helst måde når det endelig skulle komme til stykket. Alle børnene havde været igennem den trodsige alder og det var nu også der tvillingerne måtte stå og selvfølgelig måtte de jo se op til deres ældre søskende, hvilket nu heller ikke var noget som Jacqueline måtte tage sig af. Hun styrede dem med en hård hånd, også selvom de fik den omsorg og den kærlighed som var dem tiltrængt, så hun ikke bare var den store og grumme her i huset, selvom hun tydeligt måtte markere grænserne og reglementet, for det var ikke altid at de gjorde som de blev bedt om! Nu hvor hun endelig havde tiden og muligheden for at være sammen med Giovanni, så var det selvfølgelig også noget som hun ønskede. Hun havde smidt alle kortene på bordet da hun var kommet tilbage til Imandra, hun havde ikke holdt nogen hemmeligheder og hun havde fortrudt som aldrig nogensinde før og det gjorde hun stadigvæk! Sonic opsøgte hun på ingen måder og hun havde aldrig nogensinde gjort det. Hun havde familien og livet her, hvilket var det eneste som direkte have nogen betydning for hende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun lod hovedet søge let på sned, som hun begyndte at lade hænderne roligt vandre over hans ryg og skuldre, hvor hun selv tydeligt kunne mærke at det var ved at være for længe siden at han havde fået en sådan her omgang sidst! ”Over det hele? Ser man det… jeg skal vidst sidde her resten af aftenen,” sagde hun idet hun blinkede let til ham. Det var ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget som sådan, for det gjorde det virkelig ikke. Hænderne fortsatte tilbage over hans lænd, hvor hun begyndte en massage nederst på hans ryg, idet hun let trykkede med tommelfingrene ind på de ømme rygmuskler som fandtes langs hans rygsøjle, hvilket var noget som hun også gjorde ganske så forsigtigt, for hun ville jo heller ikke ende med at gøre mere skade end gavn, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket! Hun elskede ham og ønskede ham bestemt heller ikke noget ondt, hvis hun ellers kunne blive fri! Med kraften i hendes tommelfingre, så trykkede hun med faste, dog blide masserende bevægelser mod hans ellers så ømme muskler.

[giovanni]

Giovanni vidste godt at Jacqueline prøvede og gjorde sit bedste for at leve op til selv den mindste forventning, og det var jo ikke fordi hun ikke kunne leve op til det, for det kunne hun faktisk så let som ingenting, men han vidste at hun prøvede at bekræfte ham, til tider kunne hun jo blive helt desperat efter det, selvom det kun morede ham at hun prøvede så ihærdigt som hun gjorde, om ikke andet så nød han det dog, for det beviste da for ham at hun elskede ham, at hun ønskede ham, så det betød naturligvis også noget for ham! Han elskede hende af hele sit hjerte, og ingen ville han kunne finde på at skænke til uanset hvad hun så end havde gjort i sin fortid, for et sted var det vel hans egen skyld? Han havde selv ladet hende køre den så langt, selvom hun havde været klog nok til selv at tænke sig til at have stoppet det, men hvad der var sket i Procias vidste han faktisk ikke helt, han vidste ikke hvorfor hun i det hele taget havde ladet manden komme hende så tæt, for han havde bare været en sølle animagus hvor hun havde stået som en stærk mentaldæmon, det var ikke fordi han havde spurgt ind til det, for det efterlod ham altid med et stik af jalousi, netop fordi hun havde ladet en anden mand komme så tæt ind på hende, hvor kun han burde være! Han forsøgte at glemme det, men så lang tid siden var det jo ikke igen, selvom han kun var glad for at manden var død! Ellers havde han da selv myrdet manden! At vide at Vladimir var død, bragte ham en dejlig form for ro, for så var han da sikker på at hun ikke kunne søge tilbage til manden, selvom.. det var vel heller ikke hvad hun ønskede? Hun var jo kommet tilbage til ham dengang, og hun var blevet ved ham, forsøgt at gøre alt for at lade det blive som det var engang. Han kluklo ganske let til hendes ord, selvom han dog blev liggende helt afslappet under hende, hvor han fortsat lå med lukkede øjne. ”Jeg tror jeg kommer til at nyde det uanset hvad min kære,” endte han sandfærdigt, som han ikke kunne andet end at nyde det! Han endte dog med at svaje i ryggen, som hun ramte et ømt sted, hvor han brummede ganske let. ”Jeg troede du ville være mild ved mig.. ikke pine mig endnu mere,” svarede han drillende, da han vidste at hun ikke gjorde det med vilje, for han vidste at hun ikke ønskede ham ondt, som han heller ikke ønskede hende ondt. Han endte dog med at slappe af igen, som hun fortsatte op og væk fra den ømme muskel i ryggen. Han måtte indrømme han havde helt glemt hvor god hun var til at massere! Han kunne dog også mærke hvor øm han egentlig var, selvom det slet ikke føltes sådan når han sad eller stod op. Han åbnede roligt øjnene igen, som han vendte blikket mod hende ud af øjenkrogen. ”Men jeg står nu fast på at jeg også vil give dig en omgang,” svarede han roligt og dog ganske bestemt, han ville da ikke have alle gode, uden at hun fik lidt del i det! Desuden ville han elske at kunne tage godt fast omkring hendes anspændthed og gøre hende afslappet!

[Deleted]

Jacqueline vidste og håbede bare på at Giovanni ville kunne åbne op for hende endeligt på et tidspunkt. Om ikke andet, så var det hendes endelige mål. Hun vidste udmærket godt at hun havde trukket den forfærdelig langt i Procias – lidt for langt måske, men hun havde selv valgt at gøre det slut, efterlade Sonic der og tage hjem, hvor hun havde valgt at lægge alle kortene på bordet overfor Giovanni, også selvom han havde flippet på hende. Ikke fordi at hun klandrede ham, men nu hvor det også var ved at være så mange år siden og hun havde aldrig nogensinde vendt snuden mod Procias siden. Hun ønskede ham og kun ham og det var virkelig også det eneste som hun havde i tankerne, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun elskede ham virkelig og det at vise og bekræfte det for ham, var noget som hun virkelig ønskede og virkelig ville bekræfte for ham, for det var noget som virkelig måtte være noget af det som hun måtte værdsætte mere end det som hun måtte værdsætte noget som helst andet. Vladimir var glemt for hende og Sonic med, for hun måtte erkende at hun knapt nok måtte tænke på den knægt mere. Hun havde ikke set ham siden hun var lille, også fordi at hun vidste at det ville være forbandet dumt at opsøge dem. Hun ønskede Giovanni, hun ville vise ham hvor hendes hjerte i sandhed måtte ligge, hvor hun hellere end glædeligt ønskede at skrue tiden tilbage, kun for at ændre på det som var sket tilbage dengang, så var det bestemt heller ikke noget som man skulle tage fejl af.
At Giovanni virkelig måtte være stiv var noget som Jacqueline tydeligt kunne mærke! At han direkte måtte ligge og spænde og brumme, var noget som næsten fik hende til at smile. At han lagde sig under hende, var noget som hun kunne stille sig tydeligt tilfreds med. Hun var ganske rigtigt ikke helt hjerteløs, for der var faktisk noget og specielt for manden som lå under hende, men hun ønskede jo heller ikke at han skulle gøre det hele værre for hendes vedkommende. ”Jeg er da ikke helt mild Giovanni.. Det ved du vel godt?” spurgte hun roligt og med et stille smil på læben. Hun fortsatte roligt over ryggen, idet at hun roligt fortsatte tilbage til den ømme muskel, bare lige for at finde et sted at starte massagen, for hun ønskede ham jo trods alt bare det bedste. Hun kunne fint sidde her mere eller mindre hele aftenen, så det var bestemt heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Hun elskede ham virkelig og selvfølgelig ønskede hun ham det bedste. Hun trak let på smilebåndet og rystede på hovedet. Selvfølgelig elskede hun når han puslede om hende – når han selvfølgelig fik lov til det, for hun ville langt hellere pusle om ham, for det fandt hun langt mere.. nødvendigt et sted? Hun trak vejret dybt. ”Nu får vi se.. jeg har planer med dig i aften,” påpegede hun sigende, som hun roligt havde lænet sig mod ham. Kun for at få lov til at hviske de ord i hans øre; ”Jeg elsker dig.

[giovanni]

Om Jacqueline endnu tænkte på Vladimir og Sonic, vidste Giovanni ikke, for han læste ikke hendes tanker, netop fordi hun var hans hustru og hun var den eneste hvis tanker han ikke ønskede at kende til, fordi han respekterede hende. Han læste kun andre folks tanker hvis det blev nødvendigt, for ellers vidste han godt at ens tanker var det eneste private sted man havde for alle andre, foruden for en mentaldæmon som ham. Han kunne måske godt trænge ind i hendes sind, fordi han var ældre end hende, men han elskede hende trods alt og hvorfor dog læse hendes tanker når hun var ærlig over for ham? Han satte ærlighed, loyalitet og respekt ganske højt og det var alle tre punkter som Jacqueline måtte leve op til og det var med bravur, så han stolede skam på hende. Men han kunne ikke komme udenom at det nok aldrig blev som det var førhen, fordi hun havde gjort som hun havde, noget som havde krænket ikke bare hans ære, men hele familiens! Hun havde vendt familien ryggen ved at gøre det, og hans familie havde ellers gjort uhyre meget for hende! Men han havde elsket hende, så han havde ikke ønsket at smide hende på gaden, skønt han snildt kunne have gjort det. Han ønskede hende hos sin side, fordi hun var den mest perfekte hustru han kunne ønske sig! Han kunne ærligtalt ikke være andet end stolt over at have hende ved sin side.
At ligge sig under hende, lade hende massere sig, var noget som Giovanni nød. Han nød at have hende tæt, han nød at mærke hendes hænder masserende og kærtegnende over hans krop, han nød generelt bare hende. Hvad var der ikke at elske? Han vidste at mange mænd ikke kunne leve op til hendes standard, for hans familie havde trods alt slebet hendes kanter, så hun var blevet denne gudeskønne og utrolig smukke diamant, hun var en sand Salvorique og hvorfor skulle han dog give slip på det? Han trak på smilebåndet til hendes ord. Han vidste at hun ikke altid var mild, faktisk var hun sjældent mild, men det var jo også det som han nød hos hende. Han lo kort for sig selv, selvom han blev liggende under hende og blot nød hendes massage. ”Så sandt,” mumlede han morende, som smilet ikke falmede det mindste, for det kunne det virkelig ikke! Han var dog fastbesluttet på at han også gerne ville pusle om hende, for det havde hun lige så meget fortjent som det han havde! Hun var trods alt den som passede de små møgunger hver dag, for han vidste at de kunne være en stor mundfuld, og ikke mindst kunne de være besværlige! Og dog elskede han dem for dem de var, for de to små var hans to små øjesten. ”Og hvilke planer har du ellers sat mig for?” spurgte han nysgerrigt og ikke mindst morende, for man kunne jo aldrig vide med hende! Selvom han var sikker på at han nok skulle komme til at nyde det! Hendes hviskende ord, fik ham kun til at trække på smilebåndet. Hun elskede ham? Så kunne han heller ikke være andet end tilfreds! ”Men jeg må måske ikke have planer for dig?” spurgte han morende, som han roligt skævede mod hende, selvom han ikke kunne se hende helt, da han lå på maven og med hende over sig.

[Deleted]

Jacqueline måtte ærligt erkende, at hun ikke skænkede hverken Sonic eller Vladimir en eneste tanke. Hun havde ikke gjort det siden hun havde forladt dem, også fordi at hun vidste hvad det faktisk ville koste hende i den anden ende; Hendes sande familie. Giovanni og alle deres dejlige børn, var noget af det som hun værdsatte mest, hvilket også var grunden til at hun var kommet direkte hjem fra Procias og lagt alle kortene på bordet. De byggede deres forhold på ærlighed, hvilket var noget af det som hun havde skænket ham allerede fra start af, og det var på ingen måder noget af det som hun kunne fortryde på nogen som helst måde overhovedet. Hans familie havde gjort frygtelig, frygtelig meget for hendes vedkommende og ikke mindst skænket hende et liv som hun faktisk fandt værdigt. Det var et sted næsten helt uhyggeligt hvad hun havde ændret sig fra og hvad hun var blevet til. En førsteklasses kvinde som mange måske ønskede at få fingrene i, selvom det på ingen måder var tilfældet. Det var ganske enkelt umuligt! Hun var lukket overfor alle andre foruden Giovanni, også selvom hun udmærket godt vidste at det ville blive en kamp uden lige for hans tro og hans tillid, hvilket var noget som hun selvfølgelig agtet at gøre det!
At Giovanni var gået med til at lade hende massere ham, var selvfølgelig noget som glædet hende. Dette var jo noget af det som kunne være med til at styrke deres bånd; Bare det at der var tid til hinanden. Hun manglede ham ganske rigtigt i løbet af dagen, hvor hun blev hjemme og passet børn som den gode hustru som hun ønskede at være. Ikke fordi at det var noget som kunne forundre nogen som helst, var det? Ikke engang fordi at det var løgn, for hun ønskede virkelig at være en hustru som han kunne være stolt af! Det intense blik hvilede på ham. De havde ganske rigtigt været gift i mange år og hun var virkelig kun glad for at kunne kalde ham for sin mand. Sin ægtemand, for de ægte følelser var der i den grad! Hendes hænder fortsatte roligt og ikke mindst intenst over hans ryg og hans ømme muskler, for hun ville trods alt også meget gerne give ham en god nats søvn når hun endelig blev færdig. Hun smilede let til hans ord og nikkede som hun roligt vendte opmærksomheden mod sine tomlers arbejde med de ømme muskler langs hans rygsøjle. Nok var de begge ved at være oppe i årene, selvom hun var overbevist om at de ville have mange gode år med hinanden endnu. Andet tillod hun bestemt heller ikke! Hun smilede let til ham. ”Nu ikke så nysgerrig, kæreste.. Du skal nok få det hele at vide.. I aften er det bare dig og mig.. Ingen børn til at forstyrre.. En dejlig tanke, ikke sandt?” Det var bestemt heller ikke fordi at hun ikke elskede sine børn, for det gjorde hun bestemt! Hun gjorde sit for at give dem en god, men streng og konsekvent opdragelse, hvilket var noget som hun gjorde med sin bedste mening! At han ikke gengældte hendes ord, tog hun sig nu heller ikke af. Måske at det var meget at forlange af ham endnu? Hun vendte blikket mod ham. ”Har du da planer for mig i aften?” spurgte hun roligt. Selvfølgelig måtte han have planer for hende, hvilket altid var noget som hun ville nyde frygtelig godt af, hvilket han vel også godt vidste? ”Du ved hvor meget jeg elsker overraskelser og hemmeligheder, ikke?” Hun trak let på smilebåndet, idet hun en anelse mere kraftigt tog fat i en af de ømme muskler, som hendes fingre roligt havde bevæget sig over.

[giovanni]

Giovanni vidste godt at han var en anelse hård ved Jacqueline. Han ville gerne have at hun havde det godt, selvom han vidste at han heller ikke kunne spærre hende inde i huset resten af hendes liv, for sket var sket uanset hvor meget han end ønskede det og ønskede at det kunne blive lavet om. Han ønskede et sted bare at kunne stole fuldt og fast på hende, for han måtte jo desværre indrømme at han var blevet en anelse forsigtig og påpasselig og ikke mindst havde han lettere ved at blive jaloux på grund af alt det som var sket. Han kunne slet ikke tåle synet af at hun var en anden mand tættere på end fem meter, og tanken om at lade hende gå ud selv, gjorde ham skeptisk og mistroisk, fordi han hele tiden tænkte på om hun måske var sammen med en anden mand.. det var vel at være en anelse paranoid? Men han kunne ikke gøre for det! Tanken gjorde ham jaloux og ikke mindst rasende! Hun tilhørte ham! Hun var hans hustru! Og kun han havde tilladelse til at lægge en hånd og finger på hende! Hvis andre mænd gjorde det, så fik han dem dræbt på den værst tænkelige måde! Et sted var det vel faktisk en sørgelig tanke? Men efter det hun havde gjort, havde han virkelig følt sig krænket og ikke mindst vanæret, så selvfølgelig ønskede han ikke at det skulle ske igen! Men på den anden side.. hun havde vel også lært sin lektie? Hun vidste at hvis hun bedrog ham igen, så var der ikke flere chancer, han kunne smide hende for porten eller han kunne såre simpelt slå hende ihjel, ikke fordi han gjorde sig nogen af konsekvenserne i hovedet, for han valgte at stole på hende for nu, selvom mistroiskheden var der. Han gad dog ikke tænke på fortiden denne aften, nej han ønskede at give sig fuldstændig hen til sin hustru, for uanset hvad elskede han hende stadig, og han havde faktisk savnet hende! Selvom han faktisk gerne ville have sagt godnat til sine børn, men han vidste det var lang tid siden de var blevet lagt i seng, for de var jo kun små børn, desuden var han også kommet sent hjem, skønt han havde de dage hvor han var ude i længere tid og kom hjem, hvor selv Jacqueline var gået i seng. Han trak på smilebåndet til hendes ord og rystede let på hovedet – så godt han nu kunne. ”Du sætter mig vist ordentligt på pinebænket i aften.. hva’?” spurgte han drillende, som han roligt åbnede øjnene for at vende dem op mod hende, hvor han så ud af øjenkrogen. Et koldt og dog muntert smil gled over hans læber. ”Men du har ret.. det bliver en god aften,” endte han medgivende, som han roligt lagde sig til rette under hende og lukkede øjnene igen. Han havde ikke gengældt hendes ord, fordi hun havde hvisken dem i hans øre, hvor han desuden langt hellere ville kunne se hende i blikket og lade hende vide at han mente dem, i stedet for bare at sige det med lukkede øjne og i en træt tone, som sagde han dem kun for at gengælde dem. ”Jeg har altid planer med dig, min egen,” mumlede han drillende, som han trak på smilebåndet, selvom han måtte skære en grimasse da hun ramte et ømt sted, for det gjorde jo faktisk ondt! Øm var han i hvert fald! Men det gjorde bestemt også godt med noget massage! ”Selvfølgelig ved jeg det, Jac.. Det er jo trods alt grunden til jeg ikke fortæller dig det,” tilføjede han drillende, som han så mod hende ud af øjenkrogene igen.

[Deleted]

Giovanni var måske hård ved hende, men det var nu heller ikke noget som Jacqueline tog så tungt igen, for det var der vel heller ikke nogen grund til i det store og hele? Hun elskede virkelig manden og selvfølgelig ønskede hun at gøre det klart for ham, hvor hun stod henne – ved hans side og at det var der at hun ville være for tid og evighed! Hun forstod skam godt, at det som hun havde gjort, var direkte dybt tåbeligt og noget af det dummeste som hun nogensinde kunne gøre, men det var virkelig ikke noget som hun kunne gøre noget ved lige netop nu, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun ønskede bare at gøre det godt igen og vise at hun virkelig fortrød. Vladimir tænkte hun slet ikke på og heller ikke hendes søn, for det var her hun ønskede at være! Ikke så meget som en eneste mand foruden hendes egne drenge selvfølgelig, for de kunne sagtens røre hende uden at der faldt brænde ned, så det var selvfølgelig noget som havde sine fordele, også for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak let på smilebåndet. Mild kunne hun sagtens være, men direkte blid? Det var en helt anden historie! Hun smilede tydeligt tilfredst til hans ord, hvor hun lod hovedet søge let på sned. ”Hvad kan jeg sige? Jeg er ikke helt blid..” påpegede hun med en morende stemme. Hun var ikke blid eller blød af sig. Det var kun en side som han kendte til, og den eneste som hun faktisk turde at vise den overfor, så selvfølgelig var det også noget som spillede utrolig godt ind for hendes vedkommende, ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende.
At se Giovanni slappe af under hende, var noget som Jacqueline i den grad godt kunne lide. Det var jo egentlig bare at nyde disse stunder når de endelig dukkede op, for det var heller ikke noget som skete så ofte igen, så selvfølgelig var det også noget som havde en stor betydning også for hendes vedkommende. Hendes tomler fortsatte til hun ikke længere kunne mærke den hårde knude i hans ryg, hvor hun derefter fortsatte til musklerne som hvilede lige omkring skulderbladet. Der fortsatte hun ganske roligt med de masserende bevægelser. Hun kunne jo faktisk godt lide, at han var så rolig som han var, så selvfølgelig var det også noget som betød uendelig meget for hendes vedkommende. At hun havde ramt et meget ømt punkt, kunne hun mærke, for hun kunne mærke hvordan han næsten måtte spænde ved det – en tanke som et sted var noget som hun fandt ganske morsomt og ikke mindst underholdende! Hun smilede tydeligt for sig selv. At han også havde planer for hende, var noget som tydeligt også måtte gøre hende en kende nysgerrig. Hun rystede let på hovedet, idet hun pressede en anelse mere med sine tommelfingre og uden at skulle tage blikket fra ham på nogen måde. Selv siddende i den stramme kjole, så var det virkelig ikke noget som gjorde hende det mindste på nogen som helst måde overhovedet. ”Du formår jo virkelig at gøre mig nysgerrig.. kæreste.. Er det så hemmeligt, at du ikke engang vil dele det med din hustru?” spurgte hun med en tydeligt drillende mine og med et klart og drilsk skær i blikket. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham, for hvis der var nogen som kunne tvinge denne side frem i hende, så var det i den grad også ham!

[giovanni]

Det at Giovanni var hård ved Jacqueline, havde han været siden hun havde fortalt ham sandheden og det var godt nok ved at være lang tid siden, men det var noget som de jo faktisk stadig måtte kæmpe med, netop fordi intet var som det havde været førhen, men et sted så havde det også kun været et bevis for ham at man ikke kunne give sig fuldstændig hen til en enkelt person, for man blev gjort direkte blind af det, man så ikke hvad der skete omkring én, man så ikke hvad man faktisk gav lov til, for han havde ikke set chancen for at hun skulle blive gift og få et barn med en anden mand, da han havde givet hende lov til at tage af sted, så et sted ønskede han heller ikke at det skulle blive som dengang, for han måtte jo desværre indrømme at tilliden ikke var den samme stærke som den engang havde været, for han kunne ikke stole på én som dolkede ham i ryggen, da slet ikke én som var så tæt på ham som Jacqueline havde været! Den eneste grund til at han havde ladet hende blive, var jo faktisk det at han elskede hende, for følelserne havde skam altid været der og det var de skam endnu. Han kunne bare ikke stole på hende som det han engang havde gjort og det kom han nok heller aldrig til, men han vidste godt at han af den grund havde været hård ved hende, for han havde nægtet hende at søge ud af landet, han havde faktisk nægtet hende at søge ud af Valvor Pairó, også fordi at han ville have at hun skulle bevise at hun holdt af deres børn, tvillingerne som han krævede at hun passede, og det havde hun jo også gjort. Han havde set og mærket hvor desperat hun havde været til tider, hun havde gjort præcist hvad han havde bedt hende om, hun havde passet tvillingerne dag ud og dag ind, hun havde ikke forladt byen, så.. selvfølgelig kunne han godt se at hun fortrød sin handling dengang, han kunne godt se at hun elskede ham, for ellers ville hun da aldrig gøre dette for ham, så han var da selv begyndt at åbne lidt mere op igen og give hende mere af den tabte tillid tilbage.
Giovanni trak svagt på smilebåndet. Hun var ikke mild? Det gjorde ham bestemt intet, for det var jo trods alt det som han elskede ved hende, det at hun ikke var blødsøden og blid. ”Og det elsker jeg dig for,” svarede han sandfærdigt, uden smilet falmede det mindste. Han kunne tydeligt mærke hvordan massagen faktisk var begyndt at virke, for han var holdt op med at spænde, han var ikke længere øm, selvom han godt kunne mærke hvor hun havde trykket hårdt og hvor hun ikke havde, men han følte faktisk at han var blevet løsnet helt op, en dejlig følelse! Han trak ganske svagt på smilebåndet til hendes ord. At han stadig kunne gøre hende nysgerrig, at han stadig kunne overraske hende, var noget som faktisk måtte glæde ham, for ellers var ægteskabet da blevet kedeligt til sidst! ”Netop fordi du er min hustru, og netop fordi jeg har planer med dig, så fortæller jeg dig det ikke,” fastholdt han drillende, som han kun trak endnu mere på smilebåndet. Han endte roligt med at strække sin ryg, som et tydeligt tegn til at han var færdig, for massagen havde ikke længere virkning på hans krop, da hun faktisk havde taget fat omkring det hele. Han endte med at vende sig rundt, så hun i stedet for sad på hans skød, hvor han satte sig op, så hun havde et ben på hver side af ham. Han strø den ene hånd langsomt op ad hendes ene bløde lår, op til kjolen, som faktisk ikke dækkede det store, netop fordi den var så kort. Han lænede sig ind mod hende og skænkede hendes læber et dybt og dog kortvarigt kys. ”Jeg har savnet dig,” hviskede han sandfærdigt. Han havde jo ikke set hende siden tidligt i morges, hvor han havde efterladt hende sovende.

[Deleted]

Jacqueline vidste godt at det som hun havde gjort, var direkte utilgiveligt. Af den grund, så havde hun selv valgt at afbryde hele missionen dertil, taget hjem og faktisk fortalt ham åbent og ærligt hvad der var sket, selvom han havde flippet noget så voldsomt. Hun vidste godt at det havde været et voldsomt knæk i tilliden og det var noget som virkelig gjorde ondt, for hun ønskede virkelig ikke at miste ham. At han havde ladet hende blive, var selvfølgelig noget som hun var glad for, hvor hun mere eller mindre også i sin bogstavelige forstand, gjorde alt det som stod i hendes magt for at gøre det godt igen, selvom hun et sted var... bange for at det var et dødt løb. Man kunne da om ikke andet sige at deres ægteskab aldrig var direkte kedeligt? Der skete faktisk meget og det var selvfølgelig noget som hun var glad for, for det var virkelig, virkelig mange år siden at de havde været sammen, selvom det var ord som hun kunne se tilbage på med ren og skær lykke. Han havde været forbandet streng ved hende, selvom det var noget som hun nu bare måtte acceptere, om det var noget som hun ville det eller ikke, selvom det på ingen måder måtte være nemt. At opfostre ungerne var nu heller ikke noget som hun havde det mindste imod når det endelig skulle komme til stykket. Hvorfor lyve for ham? Hun havde skænket ham alt det som han havde krævet af hende og uden at stille det mindste spørgsmål. Selvfølgelig håbede hun på at han ville stole på hende igen. Det var hendes mål i alle fald, selvom hun vidste at det ikke var så let sagt igen.
Mild var hun på ingen på ingen måde og det vidste hun godt. At det var noget som han godt kunne lide ved hende, var noget som tydeligt også måtte få hende til at smile. Det var noget som hun rigtig godt kunne lide at høre. ”I så fald, så er det jo heller ikke en hel negativ ting,” påpegede hun stilfærdigt og med en tydelig tilfreds mine. Ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skulle skjule for ham. Hun elskede ham virkelig og det var noget som hun i den grad også bare ønskede at kunne vise for ham! At hun havde fået løsnet godt op, var noget som hun tydeligt kunne mærke og det at han ikke rigtigt ønskede at blive liggende, var også noget som hun kunne mærke. Hun smilede let og hævede sig en smule da han vendte sig og satte sig op, hvor hun endte med at sidde i hans skød. Hænderne gled roligt over hans overarme og over hans skuldre, idet at han strøg hende over lårene. Han var så sandelig også den eneste som hun lod komme så tæt på hende og det var noget som hun godt kunne lide! ”Nu tror jeg at du har holdt mig på pinebænken længe nok, kæreste… vis mig det,” bad hun roligt og med den rolige mine som tidligere. Hånden hævede hun derefter og lod den stryge mod hans kind. Kjolen som hun bar efterlod ikke meget til fantasien, for ikke at glemme, at det holdt hendes hængende hud på plads, hvilket hun faktisk godt kunne lide og rigtig meget faktisk! Kysset gengældte hun mere end glædeligt og selv hun nød det så længe det varede. ”Og jeg har dig,” endte hun roligt og med en stemme kun præget af ren alvor.

[giovanni]

Det var slet ikke fordi at Giovanni ønskede at tvivle på Jacqueline og han havde også set hvor meget hun havde forsøgt at gøre det godt igen, så selvfølgelig spillede hendes handling utrolig meget ind for hans vedkommende, men det ændrede bare ikke på det skete, de kunne ikke lave om på fortiden uanset hvor meget han ønskede at det ikke var sket, og det måtte virkelig irritere ham at det var sket, for hver gang han prøvede at give sig fuldstændig hen til hende, så faldt hans tanker tilbage på det faktum at hun havde været ham utro og været en anden mand tæt og tilmed fået et barn, børn som hun kun burde skænke ham, det gjorde ham vred at tænke på, selvom han bare måtte prøve at komme over det, men han havde jo ikke engang straffet hende for det, hvilket ikke lå til ham, specielt ikke når man vanærede ham og dolkede ham i ryggen på den måde, for ingen slap levende fra det, til tider måtte han forbande sine følelser! Og dog var han nu stærkt tilfreds med at han havde hende som sin hustru, for når alt kom til alt ville han jo faktisk ikke kunne undvære hende, måske han ikke var blødsøden, mild eller specielt kærlig, men han elskede hende og han ønskede ikke nogen anden kvinde. Selvom han var en hård mand, så var han stadig fyldt med følelser, og han havde aldrig følt noget lignende som han gjorde for Jacqueline, uanset hvor meget hun så end havde dolket ham i ryggen og vanæret ham, for han vidste at hun fortrød sin handling, så selvfølgelig betød det en hel del for ham! Desuden var det mange år siden at hun havde gjort det, og hun havde været ham tro lige siden og han vidste at han ikke kunne holde hende spærret inde for evigt, for så tog han jo mere eller mindre hele livet fra hende og det ønskede han heller ikke, han ønskede faktisk at stole på hende som dengang, han var bare blevet utrolig mistænksom overfor hende, for hvis det var sket én gang, hvorfor skulle det så ikke kunne ske igen? Det var jo faktisk det som han var bange for. Han vendte roligt de isblå øjne imod hende og sendte hende et skævt smil. ”Jeg har aldrig påstået det var en negativ ting,” påpegede han sandfærdigt, uden at smilet falmede. Han elskede trods alt den hårde kvinde hun var, han elskede at hun var så kostbar, for hun var ham virkelig værdifuld, og han elskede det faktum at hun var uopnåelig, selvom det var tre faktorer som var kommet efter at hun var kommet ind i hans familie, men han måtte også indrømme at hun var en sand Salvorique! At hun endte i hans skød havde han intet imod, for han nød at have hende tæt på sig, det var noget som han faktisk havde savnet, for sidste nat kom han jo så sent hjem at hun var gået i seng og han forlod hende tidligt om morgenen, det var jo ikke altid at han fik tid til hende, for han var faktisk en travl mand, men han var nu glad for sit arbejde, så det blev ikke ændret, for til tider kom han jo tidligt hjem, som denne aften. Han strøg hende blidt over lårene, måske at hendes hud ikke var helt ung, men hun var stadig smuk som en glitrende juvel! Han trak på smilebåndet, som hun virkede så ivrig. ”Jeg vil da langt hellere holde dig på pinebænken min kære,” hviskede han drillende, som han begyndte at skænke hendes hals en række lidenskabelige kys. At hun havde savnet ham, som han havde hende, glædede ham kun, og det var noget som han faktisk nød at høre. ”Så må jeg hellere få stillet din længsel,” hviskede han drillende, som han roligt trak hende med sig ned at ligge i sengen.

[Deleted]

Jacqueline ønskede virkelig bare at tilfredsstille sin egen ægtemand. Selvom det var mange år som de havde været sammen, selvom det var en fatal opgave som hun måtte og skulle gøre op for, så var det noget som hun agtet at gøre det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun havde gjort alt det som han havde bedt hende om og gjort det hele uden at brokke sig. Hun var en hård kvinde, hun havde stået ved sine ord, hun havde blotlagt sine handlinger for ham og undskyldt dem. Han var faktisk den eneste som havde hørt de ord fra hendes læber, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han havde frataget hende mere eller mindre hendes frihed, bundet hende til hjemmet og børnene mens han selv var ude på arbejde og det hele, hvilket et sted faktisk måtte irritere hende, men det var bestemt heller ikke fordi at hun sagde ham imod – som den eneste! Hun vendte blikket roligt mod ham som hun roligt rokkede sig ordentligt på plads ved ham og fik benene roligt ned omkring hans egne og med armene omkring hans nakke, så hun kunne komme ordentlig og tæt ind til på ham denne her måde. Hun sendte ham et mildt smil. Han stolede ikke på hende som han gjorde før, men hun håbede selvfølgelig at det var noget som de kunne hjælpe hinanden med at rette op på, selvom hun vidste at det for længst var hendes egen skyld. ”Så skal jeg ikke klage,” påpegede hun roligt og med et stille smil på læben. Med hænderne hvilende i hans nakke og med blikket intenst hvilende i hans blik. Han kunne altid fange hende og det var en tanke som i det store og hele måtte glæde hende. At han direkte ønskede at holde hende på pinebænken var noget som et sted direkte måtte frustrere hende, for overraskelser og hemmeligheder var bestemt heller ikke noget som hun havde det godt med, for det var noget som virkelig gjorde hende nysgerrig så man skulle tro at det måtte være løgn! Hun trak vejret dybt. ”Jeg tror ikke jeg kan tåle alle de hemmeligheder og overraskelser.. jeg bliver jo allergisk snart,” sagde hun med et tydeligt og morende grin. Hun havde det virkelig godt sammen med ham, det var jo slet ikke det, men hun ønskede virkelig at det var noget som de skulle finde ud af. Halsen blottede hun mere end glædeligt for hans kys, hvor det tydeligt måtte sitre i hende! Han var kommet sent hjem dagen i forvejen, så hun havde sovet og han havde været hurtigt ude igen, så hun havde jo ikke engang haft muligheden til at tilbringe tiden sammen med ham, hvilket var noget som faktisk gjorde ondt. Hun manglede og savnede ham jo faktisk. Hun smilede let til hans ord, hvor hun mere end glædeligt gled ned i lagnerne sammen med ham. Hænderne slap roligt grebet omkring hans nakke, kun for at stryge ham over hans bryst og kind i stedet for. ”Det føles som så længe siden, at vi har ligget sådan her,” påpegede hun sigende og med et stille smil. De havde hinanden, børnene sov, så hvorfor ikke bare nyde tiden når den endelig måtte komme såsom nu? Hun strækkede sig roligt og skænkede hans mundvig et let kys. De lå jo front mod front, så.. hvorfor ikke give sig lidt hen til ham? Det var jo noget af det som hun faktisk savnede mest.

[giovanni]

I et ægteskab gik det op og ned, man sagde at skænderier gjorde forholdet stærkere, men der var skam også grænser, specielt for hans vedkommende, desuden vidste han at han satte højere krav og forventninger, hvor han også forlangte at de blev overholdt uanset hvor svært det var, og han var skam også storslået tilfreds og viste sin respekt, hvis man formåede at nå hans forventninger til én, og det havde Jacqueline gjort, hun var jo faktisk vokset op i hans familie mere eller mindre, så han havde skam også lettere ved at tilgive hende, hvor han normalt ville have smidt personen for porten eller dræbt vedkommende hvis de havde vanæret ham som hun havde. Han gad dog ikke rigtig tænke på fortiden, ikke i dette øjeblik, for han ville faktisk gerne forsøge at gøre det godt med hende igen, desuden nød han jo stadig tiden med hende, for hun var jo stadig hans hustru, hun bar stadig hans hjerte og hun var stadig den person der kendte ham bedst, så selvfølgelig spillede det meget ind for ham! Han ville faktisk bare gerne nyde tiden med hende, nyde tiden med sin hustru. Han trak på smilebåndet til hendes ord. Hun var alt det som han ønskede hans kvinde skulle være, hun kunne skam sagtens leve op til forventningerne, som hun også var én af de få kvinder som han nærede respekt for, selv på trods at hun havde været ham utro, for det ændrede jo ikke på hendes personlighed. Han nød jo stadig at have hende tæt på, for hun var virkelig den eneste kvinde han lod komme så tæt på sig, den eneste han lod berøre ham på denne måde, for hun var den eneste han ønskede tæt på sig, som den eneste der tilfredsstillede ham og det var fordi hun var hans hustru, han var hende skam tro, selvom han skam havde set mange smukke kvinder ude i verdenen, men aldrig var der nogen som havde overgået Jacqueline. Han trak på smilebåndet til hendes ord og ikke mindst til hendes grin. ”Jaså? Troede ellers det var sundt ikke at vide for meget,” svarede han drillende, som han blinkede lettere hemmelighedsfuldt til hende. At hun blottede halsen for ham gjorde det kun langt lettere for ham at komme til, selvom han skam også nød at være skylden til hendes nydelse. Han endte roligt med at ligge sig over hende, hvor han vendte de isblå øjne mod hende. De eneste forventninger han faktisk havde tilbage til hende, var at hun var ham tro, desuden vidste hun vel også at hun ikke slap godt af sted med at vanære ham to gang? Selvom han tvivlede på at det ville ske. Han løftede hånden og strøg hende ganske blidt over kinden. ”Synes du?” Han lod hovedet søge en anelse på sned, inden et kækt smil gled over hans læber, ”det må jeg vidst hellere få lavet om på så.” Han tog imod kysset mod hans mundvig, selvom han dog ikke var helt tilfreds med kyssets placering. ”Jeg tror du ramte forkert,” påpegede han drillende, selvom det vel også var tydeligt at han langt hellere ville have mærket hendes læber mod sine egne? Han lod hånden søge over hendes krop, næsten udforskende og nysgerrigt, som havde han aldrig mærket den før, selvom han kendte hver en centimeter, som han kendte hvert et punkt, og dog var det sjældent hun havde denne kjole på, så selvfølgelig gjorde det ham nysgerrig. ”Hvorfor var det egentlig du valgte denne kjole?” spurgte han drillende, som han kort vendte blikket ned ad hende, synet nød han trods alt utrolig meget!

[Deleted]

At vanære Giovanni to gange, var slet ikke noget som kom på tale for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Hun elskede virkelig manden og det var også noget som hun ønskede at vise ham. Hun gjorde som hun var blevet fortalt og det var uden videre omsvøb. Hun elskede ham virkelig og det var ikke noget som hun ønskede at skjule for ham. At han havde de mistanker til hende, var noget som hun godt kunne forstå, selvom det var svært for hende at acceptere. Hun havde været hjemme dag ud og dag ind mere eller mindre siden dengang. Livet gik op i børn og det var noget som efterhånden var noget som direkte frustrerede hende, om det var noget som man ville det eller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, men hun klaget heller ikke over det! Hun var ikke den som klagede sig og i så fald, så var det bestemt heller ikke til ham, for det ville hun bestemt heller ikke få det mindste ud af, så meget var hun klar over. Hun rystede stille på hovedet og med et skævt smil. ”For nogle måske.. For andre så er det tortur ikke at vide det,” påpegede hun sigende, som hun roligt lod hånden stryge over hans kind. Kjolen var ganske vidst en sjælden ting – en som var så afslørende om ikke andet. Det var noget som kun var forbeholdt soveværelset og når hun vidste at hun havde ham fuldkommen for sig selv, ellers kunne det være fuldkommen lige meget, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig kunne komme til stykket. Han bragte hende et behag, en følelse af at være lige der hvor hun ønskede at være, så selvfølgelig var det noget som hun var frygtelig glad for. At være ham tæt og vide at han stadig elskede hende, selvom han måske ikke sagde ordene så ofte, så vidste hun det, udelukkende på grund af hans handling. Han ønskede jo at beskytte hende, hvorfor ellers nægte hende at søge for langt væk? De mørke øjne hvilede stift til hans skikkelse. Hun var en hård kvinde, selvom den bløde side skam også var der og noget som han ene mand kunne få lov til at se. Hun endte ud i en let latter. ”Se her..” Hun lod hånden glide roligt ned omkring hans kæbe som hun let tog fat i, i et bestemt greb. Hun skænkede hans læber et dybt og ikke mindst intenst og krævende kys. Blid og blød var hun ikke, hun var en kvinde som vidste hvad hun ville have og hun lå nu sammen med den eneste mand som kunne skænke hende det, så selvfølgelig var det en tanke som glædet hende, ligesom det at hun kunne mærke hans hænder vandre op og nedover hendes krop, der var virkelig ikke noget bedre end det! Hun trak tilfredst på smilebåndet. Hun formåede stadig at slå benene væk under ham? Så kunne hun bestemt heller ikke være andet end tilfreds! ”Du ved.. Jeg ved hvor godt du kan lide den.. Og i aften..” Hånden strøg ham let og stille over brystet og med det samme stille smil på læben. ”Så er det bare dig og mig… En tid uden børn og uden arbejde, bare os to.” Hun blinkede let med øjnene. Nej, det var skam ikke fordi at hun direkte ønskede at lægge op til noget som helst, men bare.. for morskabs skyld og fordi at hun vidste hvor godt han kunne lide den, så for at glæde ham lidt, også fordi at hun virkelig følte sig godt vel i den når hun var i hans selskab.

[giovanni]

Det var slet ikke fordi at Giovanni ønskede at lænke Jacqueline til huset som han havde gjort, han havde bare krævet at hun tog sig af børnene, for de havde jo trods alt været et bevis på at hun elskede ham dengang, og de var jo stadig små, så de havde brug for deres mor, men de var selv ved at gå deres egne veje, på trods de ikke var så gamle af mentalitet, så det var jo ikke fordi han kunne holde hende i huset for evigt og det ønskede han jo et sted heller ikke, for han ville heller ikke frarøve hende hendes frihed på nogen måde! Han elskede hende virkelig, og han ville faktisk gerne stole på hende og han var vel nød til at forsøge? Løbe risikoen ved at lade hende gå for at finde ud af hvor han egentlig havde hende henne? Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, hvor han måtte nyde af hendes strøg mod sin kind, for han elskede og nød naturligvis at have hende så tæt på sig, uanset hvor meget ondt hun end havde gjort mod ham igennem deres ægteskab. ”Jeg improviserer stadig.. jeg har kun et enkelt mål med aftenen; at nyde tiden sammen med dig,” fortalte han sandfærdigt, uden at smilet falmede det mindste, hvorfor altid planlægge tingene? Han havde jo faktisk ikke helt regnet med at hun stadig var oppe, selvom han havde været tidligere på den end forventet, selvom det kun gjorde det hele så mange gange bedre! Han ville nemlig hellere end gerne nyde tiden med hende, netop fordi det var så længe siden! Eller det føltes i hvert fald som længe siden! Han elskede hende og selvom han vidste at det var ord som ikke særlig ofte forlod hans mund, så gjorde han det faktisk! Han ønskede at hun skulle være hans hustru, og han vidste godt at hun havde fejl, for det havde alle sammen jo, men derfor var hun stadig perfekt og han kunne virkelig ikke ønske sig nogen anden hustru! Hun var alt det som han elskede ved en kvinde, hun var hård, hun var konsekvens, hun vidste hvad hun ville have og hun tog det så sandelig også! Hun vidste hvordan man skabte respekt blandt folk, hun var loyal til familien og hun selvom hun havde vanæret ham så elskede hun ham stadig, det var stadig ham hun ønskede at være ved og det var ham hun var trofast til, så selvfølgelig kunne han ikke andet end at elske hende! At hun greb ham bestemt om kæben og trak ham tættere på hende havde han ikke det mindste imod, tværtimod nød han det faktisk. Han trak kun på smilebåndet, selvom han mere end glædeligt besvarede hendes dybe, intense og krævende kys, som fik ham til at sukke nydende, inden han roligt vendte de isblå øjne mod hende igen. Han elskede når hun var bestemt! ”Meget bedre.” Selvfølgelig nød han at se hende i den kjole! Og dog måtte han næsten mistænke hende at have den på, fordi det var så sjældent, selvom han dog intet gjorde ved det, for han ville bestemt ikke sende hende ud for at skifte til den lange natkjole der mere eller mindre dækkede det hele. Nej dette syn nød han skam! Han trak på smilebåndet til hendes ord. ”Jaså? Sidst du havde denne kjole på, mindes jeg at du gav mig et privat show,” hviskede han drillende mod hendes ene øre, næsten som var det en opfordring til det. Han kunne faktisk ikke huske hvornår hun sidst havde haft den på, så det fortalte vel også om hvor længe det var siden?

[Deleted]

Jacqueline var nu træt af at være direkte og bogstavelig talt lænket til huset og til børnene, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde det mindste til på noget tidspunkt. Hun måtte jo bare acceptere det, for det var jo trods alt også hende som havde gjort de store fatale fejl, så var det jo bare en selvfølge, at det var hende som skulle straffes for det. Selvfølgelig ønskede hun da bare at han ville åbne ordentlig op for hende, som det han havde gjort før, selvom hun vidste at det var frygtelig og forbandet meget at kræve af ham og slet ikke noget som hun kunne tage i det store og hele. Hun vendte blikket roligt mod hans øjne og hans skikkelse. Hun elskede ham virkelig og så længe at han ikke var i tvivl om det, så var hun så sandelig også glad. Hånden strøg hun roligt over hans kind og med et stille smil på læben. Det var ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham. Hans ord var noget som kun fik hende til at smile, for den tanke var noget som faktisk måtte gøre hende glad. ”Mhmm.. Den tanke kan jeg godt lide..” endte hun roligt og med det samme stille smil på læben. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at miste ham til nogen anden! Hun var krævende, hun var bestemt og hun vidste hvad hun ville have. Selv for frygtelig mange, så ville de slet ikke kunne håndtere hende som den kvinde som hun var, den kvinde som Salvorique havde formet hende til, for hun kunne virkelig ikke gøre andet end at være glædelig over den tanker. Hun havde ham og så længe at han vidste at det var ham som hun ønskede at være loyal og trofast overfor. Hun havde virkelig blotlagt sig selv, ved at tage hjem og fortælle ham om alt det som var sket. At han havde været så rasende på hende som det han havde været, var noget som hun så sandelig godt kunne forstå, men hun havde vel efterhånden også udstået den straf for hendes handling? Der var ikke noget som hun kunne fortryde mere end det som hun fortrød det! Hun skænkede hans læber et dybt, krævende og ikke mindst intenst kys, hvor selv hans reaktion på dette, var noget som fik hende til at smile, for det kunne bestemt heller ikke blive bedre. Blikket søgte roligt til hans endnu en gang. ”Jeg kan stadig..” hviskede hun roligt, som hun lod hånden slippe hans kæbe, kun for at stryge over hans kind. Den eneste som virkelig fik lov til at se den bløde side af hende var jo ham – og selvfølgelig børnene, men det var lidt på en anden måde, for der var mange krav og forventninger til dem og deres fremtid og det var noget som hun tog hensyn til allerede fra de var helt små. At han nød synet, var selvfølgelig noget som virkelig måtte glæde hende, for det var noget som hun så sandelig også havde savnet. At han havde set sådan på hende, for det var ikke noget som skete så ofte igen! Hun satte sig roligt til rette ved ham og med hånden som roligt vandrede over hans bryst. ”Så det er det som du gerne vil have..? En privat forestilling?” Det mystiske glimt trådte roligt i kraft i hendes blik. Hun ville bestemt heller ikke have noget imod det – det at skulle give ham det, for det var længe siden at de overhovedet havde haft denne kvalitetstid sammen og med hinanden.