How can I make it better?

[giovanni]

At være lidt selv med Jacqueline var noget som Giovanni ville nyde, som han jo altid gjorde det. Måske de havde deres skænderier og der havde været et knæk i tilliden, men han elskede hende faktisk! Han ønskede at være sammen med hende, han ønskede at bevise for hende at han faktisk ønskede hende ved sin side og han vidste at hun selv prøvede at bevise det samme for ham, selvom han bare ikke følte at det var nok, netop ikke fordi at hun havde været sammen med en anden mand, det var et minde han aldrig ville kunne glemme, en tanke han aldrig ville kunne slette, den ubehagelig og vrede følelse ville han aldrig slippe af med, før han faktisk havde tilgivet hende ordentligt og det vidste han slet ikke om han var i stand til, for han hadede virkelig tanken om det! Måske hun havde været gift med en anden mand, men at skænke en anden mand et barn?! Det var noget som han ikke havde og kunne tolerere! Det var dog ikke noget som han ville tænke på denne aften, for den ville han virkelig bare gerne nyde sammen med hende! Det var jo faktisk lang tid siden at han havde gjort det sidst. Og det var tydeligt at hun havde planer for ham, noget som faktisk måtte gøre ham noget så nysgerrigt, for han ville faktisk gerne vide hvad hun havde af planer, selvom han var sikker på at det var noget som han ville nyde.
At hun ikke ville have Giovanni til at hjælpe til, tog han sig ærligtalt ikke af, for det mindste han kunne gøre var at hjælpe til! Måske han var en hård mand, men han kunne sagtens være en gentleman! Og overfor Jacqueline så var han det da i hvert fald! Desuden, hjalp han til, så fik de også mere tid til hinanden. Et skævt smil gled over hans læber til hendes ord. Børnene havde arvet hans stædighed? ”De har arvet alt godt fra mig min skat,” påpegede han stilfærdigt, som han kort så sig over skulderen og blinkede drilsk til hende, inden han igen vendte blikket frem for sig og tændte flere stearinlys. Han pustede roligt tændstikken ud som han blev færdig, hvor han vendte blikket mod hende, som hun smuttede ud på badeværelset. Et sted ville han faktisk nyde at hun tog hans tøj af, ikke fordi han ikke kunne selv, men fordi han nød når hun berørte ham på den måde, skabte en spænding, selvom hun havde set det hele og omvendt, men han blev aldrig træt af det syn som hun gemte under natkjolen! Han sukkede let, som han dog valgte at gøre som hun sagde. Han lagde roligt tændstikken fra sig – der hvor hun selv havde lagt sin, inden han roligt begyndte at knappe den hvide skjorte op. Han vendte roligt blikket mod døren der førte ud til værelsets badeværelse, og derinde hvor hun måtte stå, hvor han kunne høre hende pusle rundt med tingene, selvom han ikke kunne se hende. Han trak roligt skjorten af sig, hvor han sammen med den tog sit slips fra sengegavlen, som han lagde det fint hen på en stol der stod ved siden af kommoden. Han fik sig skubbet ud af de lakerede sorte sko, som han skubbede ind under stolen, inden han roligt gik hen til sengen, hvor han trak strømperne af, som han smed fra sig på gulvet. Han satte hænderne i sengen, som han trak sig længere op i sengen, hvor han lagde sig. Han var måske ikke den yngste, og hans krop havde været langt mere flot da han havde været ung, men af den grund var han skam stadig muskuløs, som man stadig kunne ane musklerne ved den markante mave, ved de stærke arme, de stærke ben, det faste bryst og den stærke ryg. Han lagde hovedet i den ene hånd, som han vendte de isblå øjne mod badeværelset, som han faktisk bare ventede på at hun skulle komme ud.

[Deleted]

Jacqueline nød faktisk tanken om at deres børn var blevet så store, også selvom han var langt mindre hjemme end det som han havde været tidligere, så nød hun de stunder når Giovanni endelig var der. Så var det faktisk ham som hun satte i første række. Man kunne vel også snildt sige, at hendes liv gik op i mand og børn? Det var jo heller ikke fordi at hun direkte kunne sige sig at have en grund til at søge ud mere? Folk kiggede ganske rigtigt efter hende, for hun vidste skam også hvilken plads hun havde i samfundet, hvilket var noget som var risikabelt nok i sig selv. Hun ville jo være den perfekte afpresning mod Giovanni og det ønskede hun jo heller ikke! Så hellere den lydige, trofaste og loyale hustru som ventede hjemme med aftensmaden og ungerne når manden kom hjem fra arbejde, det var noget som hun meget bedre kunne lide. De mørke øjne vendte hun roligt mod hans skikkelse og med det samme smil på læben. At han selv ønskede at være sammen med hende, var selvsagt noget som gjorde det hele bedre, for det var virkelig længe siden at de overhovedet havde haft mulighederne for at være sammen og med hinanden, hvilket faktisk var noget som gjorde ondt på hende, for hun manglede ham og hun savnede ham i den grad også.
At Giovanni hjalp til forundrede hende ikke. Selv hun vidste at han var mere end det hårde ydre som han gav tegn til at være udefra, men sammen med hende, så var han som regel en ganske anden, også selvom de havde deres mange tydelige skænderier, så var det virkelig ikke noget som ændrede sig for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Men det var sådan i et ægteskab og specielt når man faktisk havde været sammen igennem så frygtelig mange år som de havde, for det var bestemt ikke lidt. Han havde taget hende i hus siden hun var ganske ung og nu stod de her – forældre til 5 dejlige unger, en hel familie at have styr på og et land oveni! Hun rystede stile på hovedet. ”Om det er en god eller en skidt ting, det har jeg ikke rigtigt fundet ud af endnu.” Hun vendte blikket mod ham og blinkede til ham. Hun ville selv nyde at klæde ham af og bare være ham tæt, bekræfte ham ved at bekræfte hans krop, men hun havde ganske andre planer for ham lige netop i aften, og selvfølgelig var det også noget som spillede frygtelig meget ind på det for hendes eget vedkommende. Hun gik roligt ud på badeværelset, hvor hun smed den løse natkjole fra sig og lod den glide på gulvet. Hun kom derefter over i en kulsort og mere tætsiddende, samt en anelse lårkort – ikke for at lade noget være til fantasien, men i aften ville hun bare have lov til at være sammen med sin ægtemand. Hun smilede let for sig selv, uldet en anelse i håret og greb omkring den lille flaske som stod ude på badeværelset med massageolien i – det eneste som hun havde været ude for at hente i dag. Hun stoppede op i døren og med blikket næsten intenst hvilende på ham og uden at smilet ville falme det mindste, for det var virkelig ikke noget som hun kunne lade være med. Hun smilede let. ”Kan du lide hvad du ser?” Hun begyndte roligt at gå mod ham. De lange ben førte hende roligt og elegant hen til sengen, hvor hun satte flasken på natbordet og kravlede op i sengen og over ham. Håret søgte roligt nedover hendes ene skulder og selv uden at hun tog blikket fra ham på nogen som helst måde overhovedet. meget nedringet og meget lårkort – han kunne i den grad få lov til at fantasere.

[giovanni]

At være lidt selv med Jacqueline var noget som Giovanni ville se frem til. Han vidste godt at deres ægteskab måske ikke kørte som på skinner, som det engang havde gjort, men derfor ændrede det ikke på at han stadig elskede hende, elskede at være sammen med hende og at han faktisk savnede hende efter en hel dag væk fra hende, for hun var trods alt hans hustru, han havde lært at elske hende på trods det havde virket så forkert til at starte med, men et arrangeret ægteskab var heller ikke altid dårligt! For hun var trods alt blevet det bedste der nogensinde var sket ham. Han vidste dog godt at han var blevet ufattelig hård og streng imod hende, efter hendes tur til Procias, han havde ønsket at hun havde skænket ham et barn til, hvor der så var kommet to – noget der kun gjorde det bedre for hans del – hvor han krævede af hende at hun blev hjemme og passede dem som hun aldrig havde passet de andre før, for Christiano og Sophia var jo faktisk hendes tegn på hendes kærlighed til ham, og det ville han også se beviser på! Se beviser på at hun ikke fortrød sit valg af at skænke ham flere børn og faktisk var villig til at skænke dem kærlighed og blive hjemme og passe dem, for et sted ønskede han vel også at hun skulle glemme Sonic, som hun havde fået med Vladimir? Det var trods alt det at hun havde fået et barn med en anden mand som han følte sig krænket over, han følte at han pludselig ikke var god nok, at han ikke havde været bedre og at hun havde fundet hans overmand, noget som havde gjort ham så stiktosset dengang som det havde gjort, men grunden til at han ikke havde smidt hende ud, var jo netop at han elskede hende så meget som han gjorde. Derfor frustrerede det ham at hun havde fået et barn med en anden mand.
Et drillende smil gled over Giovannis læber, han havde skam intet imod at børnene lignede ham! Det var jo noget som han kun kunne være stolt over! At de havde arvet fars gener, selvom han selvfølgelig vidste at de også havde arvet en masse fra deres mor, og det var mere end tydeligt at se hvor pigerne havde fået deres skønhed fra! Sophia var godt nok ikke særlig gammel, men Sanira derimod var blevet en utrolig smuk ung kvinde, selvom det også gjorde ham en anelse bekymret, for han vidste hvor livlig hun var, og han var bange for at hun rodede sig ud i problemer, så han var naturlig meget efter hende, når det kom til det at gå i byen. [/b]”Du ved da at det er en god ting,”[/b] påpegede han lettere drillende, som han blinkede let til hende. Han var utrolig selvsikker, i dette tilfælde var det kun for sjov, men normalt var han kun selvsikker fordi han kunne tillade sig det, for han var utrolig kløgtig, intelligent og vidste en del, hvor han kunne få folk til at føle sig som en hel undermåler i forhold til ham, noget som han virkelig nød!
Giovanni blev roligt liggende på sengen, hvor han blot ventede på at hun skulle komme ud. Normalt var han ikke utålmodig, for han var en mand med en så stor tålmodighed at man skulle tro at det var løgn! Men når det kom til hende, at være sammen med hende, nyde tiden inden den var gået, så blev han langt hurtigere utålmodigt, for han kunne jo ikke engang se hvad hun lavede, foruden at han kunne høre hende pusle rundt omkring. At hun så kom ud i en lårkort kjole, var noget som fik ham til at åbne munden af ren overraskelse og forundring. Han svarede ikke hendes ord som han nærmest måtte ligge i chok over synet af hende, hvor han tydeligt mærkede sit hjertes mere intense hjertebanken mod hans bryst, da hun kom hen imod ham. Han lukkede roligt munden, selvom det ikke var helt, hvor han lod hænderne falde automatisk til hendes hofter, som hun lagde sig ind over ham. ”Min kære.. du var nær ved at give mig et hjertestop,” hviskede han stadig forundret over hendes mundering, selvom det ikke skulle tolkes dårligt på nogen måde! Han lagde ikke engang mærke til olien hun havde med sig. Det var længe siden hun havde slået benene så meget væk under ham!

[Deleted]

Jacqueline vidste godt at hun havde krænket og vanæret Giovanni som hun aldrig nogensinde havde gjort det før og selvfølgelig var det også noget som spillede frygtelig meget ind for hendes eget vedkommende, for hun brød sig virkelig ikke om at han havde det som han havde det, specielt ikke efter det som hun havde gjort. Hun ønskede at gøre det godt igen, hvor hun havde prøvet at leve efter hans krav ved bedste vilje. Hun blev hjemme, hun passede tvillingerne og gav dem den kærlighed som de andre faktisk var blevet snydt for, for hun vogtede jo over dem mere eller mindre hele tiden! Hun var der for ham, puslede om ham når han kom hjem, så det var egentlig heller ikke fordi at hun skænkede Sonic så meget som en eneste tanke, for det gjorde hun virkelig ikke. Hun anså ikke den knægt som sin egen søn og hvorfor skulle hun egentlig? Der var ikke noget i den knægt som hun ikke havde i familien her og her fandt hun alt det som hun nogensinde ville være i stand til at kunne drømme om så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket stille mod ham. Hun havde lært at elske ham igennem deres arrangerede ægteskab og nu stod hun fast på at det var noget af det bedste som nogensinde var sket hende – foruden deres mange børn om ikke andet, så det var jo slet ikke noget som hun ønskede at miste på nogen måde overhovedet!
Alle børnene havde arvet det bedste fra dem begge, det var noget som hun kunne stå fuldkommen fast på, for hun kunne ikke være andet end stolt over den som de havde udviklet sig til igennem denne tid, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, så selvfølgelig gjorde det i den grad også sit. ”Det ved jeg godt, kæreste.. Drengene ligner allerede deres far,” påpegede hun med en sigende mine og et stille smil. Hun rendt rundt med mini-Giovanni her i huset hver eneste dag og det var noget som også kunne mærkes. Hun kunne se på Christiano og savnet til hendes mand voksede. For det at han var væk i en hel dag, var faktisk noget som gjorde ondt, for hun manglede ham jo også hjemme! Som de blev færdige og hun fik ham kommanderet hen i seng, så gik hun ud på badeværelset for at skifte til den overraskelse som hun havde arrangeret for ham lige netop i denne aften, for i aften, så skulle det kun være ham og hende.
Jacquelines blik faldt direkte til Giovannis skikkelse, også selvom hans måde at reagere på, slet ikke var noget som kunne gøre andet end at more hende! Smilet bredte sig let på hendes læber ved synet af hans ansigt og hvordan han direkte måtte sidde og måbe. Med andre ord, så havde hun vel også ramt fuldkommen plet ved denne beklædning? Ikke fordi at det gjorde hende noget, for det lettede hende faktisk kun meget! Hun ønskede at bekræfte ham og vise ham, at det var ham som hun ville have. Ja, måske en kende for desperat, men hun ønskede jo bare sin mands hjerte, det var vel heller ikke at sætte kravene eller ønskerne frygtelig højt igen? Hænderne mod hendes hofter, sagde hun nu heller ikke noget direkte til, for hun havde intet imod det. Hånden hævede hun og lod stryge over hans kind. ”Det tager jeg som et ja..” hviskede hun roligt og intenst som hun roligt lænede sig ned, kun for at skænke hans læber et dybt og ikke mindst længselsfuldt kys.

[giovanni]

Meget krævede Giovanni af Jacqueline, selvom at han mente at det faktisk var mildt i forhold til hvad han kunne har krævet af hende. Det som hun havde gjort mod ham, så han som en direkte krænkelse mod familien og specielt mod ham selv! Han hadede naturligvis det hun havde gjort, men.. han elskede hende stadig højere end det som han hadede hendes tur til Procias, han kunne ikke smide hende ud, for at skænke hende et liv på gaden, det kunne han slet ikke få sig selv til! Det var ikke et liv han ønskede for hende, selvom hun måske havde fortjent det efter det hun havde forvoldt ham, men han så også på hvad hun havde gjort efterfølgende, hun havde skænket ham to vidunderlige børn, hun virkede af og til direkte desperat efter at få ham til at stole på hende igen, selvom han var bange for at han aldrig ville komme til at give sig fuldt og fast hen til hende igen, ikke psykisk i hvert fald. Selvom at han prøvede, for han ønskede faktisk at give sig fuldstændig hen til hende igen, være der for hende, bekræfte hende, han ønskede alt skulle være, som det havde været inden hun var taget til Procias, men med det som var sket, var han bange for at det ikke ville ske.
At hun mente at børnene lignede Giovanni, var noget som faktisk måtte more ham, selvom at han intet havde imod det, for at hans børn ville vokse op og blive en mand som ham, var noget som han ville blive utrolig tilfreds med, eftersom han så vidste at de ville blive i stand til at klare sig, blive mænd som kunne repræsentere familien godt. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord. ”Som man tydeligt kan se at pigerne har arvet deres mors skønhed,” svarede han sandfærdigt, som et næsten tilfredst smil gled over hans læber. At pigerne mindede om deres mor havde han intet imod, faktisk var det noget som han var stolt over, ligesom drengene måtte minde om ham, tydeligt at se at deres børn havde fået et præg af deres forældre. Selvom at Jacqueline faktisk ikke var så forskellig fra Giovanni, for hans familie har trods alt opdraget Jacqueline godt, hans familie havde hærdet hende, og hun var blevet ham den perfekte hustru. Den eneste som han faktisk tillod modsagde ham uden at han gjorde noget ved det.
At Jacqueline kom ud i den mundering, var noget som virkelig havde gjort Giovanni paf! Han havde ikke set hende i den beklædning i flere år! Faktisk kunne han ikke huske hvornår hun sidst havde hat den på! Ikke fordi at det gjorde ham noget, for.. det gjorde kun det hele langt mere spændende og forventningsfuldt, desuden havde hun intet at skjule for ham, for hun var virkelig gudeskøn! Smuk som intet andet! Han betragtede hende tydeligt, som hun kom gående hen mod ham, hvor de isblå øjne søgte til hendes flotte mørke, da hun lænede sig ind over ham. ”Det er lang tid siden jeg har set dig i den kjole,” bemærkede han stilfærdigt, som han løftede sig en anelse fra sengen, for at skænke hendes kæbe et blidt kys. ”Det bør du gøre noget oftere,” tilføjede han i en hviskende og drillende tone mod hendes ene øre, som han lagde sig ned igen, uden at han tog blikket fra hende. Hænderne strøg op og ned langs hendes sider ganske let, inden de igen faldt til ro ved hendes talje. Et tydeligt tilfredst smil gled over hans læber, hvor han besvarede hendes dybe og længselsfulde kys.

[Deleted]

Det værste som kunne ske for Jacqueline, var at få bekræftet at Giovanni aldrig nogensinde ville være i stand til at give sig hen til hende, for hun ønskede virkelig at gøre noget ved det, hun ønskede virkelig at han igen ville være i stand til at åbne helt op for hende og lukke hende helt tæt – sige ordene og mene dem ærligt og fredeligt uden at der ville være de store problemer som de skulle kæmpe med den dag i dag, også selvom hun var kendt med at det var helt og holdent hendes egen skyld, om det var noget som man ville det eller ikke. Under disse omstændigheder, så havde han virkelig, virkelig været mild mod hende og det var der i den grad også noget som hun var sikker på. Han burde have kylet hende ud, taget navnet fra hende og bare ladet hende sejle sin egen sø, men han havde ikke gjort det, hvilket selvfølgelig var noget som virkelig måtte glæde hende noget så frygtelig voldsomt! Alene tanken om at skulle miste ham og børnene, var virkelig noget som kunne gøre hende direkte skræmt! Heldigvis var det ikke noget som skete for hendes del, for hun stod der endnu, selvom.. det vel heller ikke altid var til at sige for hvor længe?
Drengene lignede virkelig sin far, hvor tøserne nok også måtte have meget efter deres mor, hvilket vel heller ikke altid var noget skidt, for hun havde virkelig lært meget i sin tid i dette hjem, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun rystede stille på hovedet. ”Du smigre mig, min kære..” endte hun med en rolig og dæmpet stemme, selv uden at tage blikket fra ham. Hun elskede ham og hun elskede ham i den grad også når han kom med de komplimenter, for det var jo også med til at bekræfte hende, så selvfølgelig var det også noget som betød frygtelig meget for hendes vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig skulle komme til stykket. Han familie havde taget sig godt af hende, hvilket selvfølgelig var noget som hun var frygtelig glad for, for ellers havde hun da slet ikke haft muligheden for at stå her som hun gjorde. Hun var hærdet, hun var trænet og nu stod hun her som hans hustru, hvilket var en plads som hun var mere end lykkelig for at have for sig selv! Ikke en som hun ville efterlade til nogen som helst andre!
Det var ikke ofte at Jacqueline og Giovanni kunne nyde tiden med hinanden på denne måde, men lige i dag, så var det noget som hun ønskede. Måske at det var at forhaste sig en smule, men at forkæle ham lidt, pusle lidt om ham, lade ham slappe af inden han skulle på arbejde igen, så ville hele hendes aften virkelig være perfekt! At få lov til at være så tæt på ham som det hun var lige for øjeblikket, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end dette! Det var ikke ofte at hun var i denne mundering og hun gjorde et også kun når hun var sikker på at hun ville have ham alene. Hun sendte ham et stort smil, hvor hun selv tog imod kysset til hendes kæbe og hans hvisken mod hendes øre, hvilket var noget som hun kun måtte nyde noget så frygtelig godt af på denne her måde, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun lod en finger roligt stryge over hans læber og med den samme rolige mine. ”Så jeg er ikke ved at blive for gammel til den? Hvis du gerne vil se mig mere i den..” Hun kyssede ham let og trak sig til hans øre, hvor hun nappede ham kærligt i øreflippen. ”Så vis mig det..” afsluttede hun dæmpet. Hænderne mod hendes talje nød hun blot, for det var virkelig rart!

[giovanni]

At hun følte sig smigret over Giovannis ord, var noget som måtte more ham, selvom han dog mente dem til fulde! Pigerne lignede virkelig deres mor og det var tydeligt at hun havde haft og endnu havde indflydelse på dem, noget som han faktisk var glad for, for at de blev som deres mor ville han nu intet have imod, foruden hendes fejl i Procias, men han vidste at man lærte af sine fejl og han vidste også at hun ville opdrage pigerne til ikke at begå den samme fejl som hun havde gjort, drengene var jo lidt anderledes på det punkt, selvom Giovanni havde fat i dem der, for de skulle skam ikke vokse op og blive mænd der bare skiftede hustru efter hustru! Det tillod han slet ikke! Han skulle nok finde nogle som passede perfekt til sine børn! Andre dæmoner af fin afstamning! Han havde jo selv fundet ud af at arrangerede ægteskaber ikke var så slemme igen, selvom han var blevet gift med en ung kvinde, som havde været en del år yngre end ham, af den grund havde han stadig lært at leve med hende, accepteret deres ægteskab og med tiden var han faktisk faldet oprigtigt for hende, hun var det bedste der var sket ham, sammen med de børn hun havde skænket ham. ”Jeg mener det skam min kære,” svarede han sandfærdigt og lettere kortfattet, deres piger havde arvet deres mors skønhed, for hvem skulle de ellers have fået den fra? Han selv havde måske aldrig været nogen grim mand, men i skønhed overgik Jacqueline ham godt nok, dog var hun også en kvinde, så det sagde vel heller ikke så lidt?
Måske de begge var kommet op i alderen, men Jacqueline forstod stadig at slå benene væk under Giovanni! Hun var virkelig billedskøn! Gudeskøn! Det var i disse stunder at han virkelig kunne mærke at han var stolt over at have hende som sin hustru, hvor han faktisk følte sig helt velsignet og heldig at have hende hos sig, for tænk en anden mand havde hende? Det var en tanke han slet ikke ville skænke en tanke, for det gjorde ham kun i dårligt humør, specielt når man tænkte på grunden til at deres ægteskab var så ustabilt som det var. Fingeren der strøg over hans læber fik ham også til at tie med det samme, skønt han dog ikke tog de isblå øjne fra hende, for det kunne han da slet ikke! Hendes lette kys fik ham kun til at trække på smilebåndet, ligesom hendes drillende bid i øreflippen, hvilket fik ham til at sukke tungt. At han skulle vise at han ønskede at se hende mere i kjolen, ville han ikke have noget imod, skønt han dog nok ville kræve at hun bar kjolen når de var alene, for.. deres børn skulle nødig få den forkerte opfattelse af dem! Han lod armene søge let omkring hende, så han kunne trykke hende helt ned mod sig, imens han løftede sig selv, som han fik dem vendt, så han lå over hende. Han lod kort blikket vandre ned over hendes krop, inden de faldt tilbage til hendes smukke mørke øjne, hvor han smilede et lettere selvsikkert smil. ”Jeg skal skam nok vise dig det,” forsikrede han hende i en forførende tone mod hendes ene øre, som han skænkede hendes kind et blidt kys, inden han fortsatte ned over hendes hals, kun for at kysse hende op ad halsen igen. ”Desuden.. er du lige så smuk som du var dengang, hvis ikke endnu mere den dag i dag,” tilføjede han stilfærdigt, som et stille smil bredte sig på hans blege læber. Han var jo selv gammel, så hvad skulle han da ikke sige? Af den grund holdt han sig dog stadig i god form, for andet tillod han virkelig ikke sig selv! Han ville nødig blive en slatten mand! ”Jeg elsker dig Jacqueline,” svarede han sandfærdigt og med en lettere alvorlig mine, for måske de havde deres skænderier og ægteskabet havde været bedre, men han mente sine ord til fulde!

[Deleted]

Jacqueline ville opfostre sine børn til ikke at begå den samme fejl som hende selv, for den smerte som det havde ført med psykisk, var end ikke noget som hun som mental dæmon kunne skjule som sådan, hvilket faktisk havde været noget som gjorde direkte ondt. Det værste som hun nogensinde havde oplevet var faktisk at være uvenner med ham på denne her måde, at vide at han ikke kunne lukke hende helt tæt ind til sig igen, for det var hvad hun ønskede. Hun ønskede tilbage til hans hjerte, hun ønskede at tage det i sine næver og kalde det for sit eneste ene og eje, for hun ønskede slet ikke at give slip på ham! Måske at hun var langt yngre end ham, men det var slet ikke noget som hun tog sig af lige netop nu. Hun tog tingene som de kom, hun havde accepteret den hårde træning som hun var sat igennem, udelukkende for at bevise at hun kunne leve op til standarden og her stod hun så mange år efter. Hun var en gift kvinde og endda med manden som hun elskede, for hun havde jo faktisk lært at elske ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var da helt sikkert. Børnene havde hun stadig en meget stor indflydelse på. De rettede sig ind efter hende, selvom det klart var Giovanni som kunne få ungerne til hvad som helst det skulle være! Hun lod hovedet søge let på sned og med et svagt smil på læben. Han gjorde hende altid så godt tilpas, at det var helt utroligt og selvfølgelig så var det noget som hun virkelig måtte være glad for! ”Og jeg takker, min egen..” endte hun roligt og med et stille smil på læben. Der var i den grad heller ikke nogen grund til at skulle lyve for ham!
Det var bestemt heller ikke fordi at Jacqueline ville bære noget som dette når hun var overfor børnene, for dette var da helt klart noget som var forbeholdt soveværelset og Giovanni alene! Den fantasi som hun kunne sætte i ham bare ved at iføre sig en kjole som denne var noget som morede hende. Selv efter alle disse år, så formåede hun jo stadig at slå benene væk under ham, hvilket var noget som i sandhed også måtte glæde hende, for det var i den grad noget af det bedste af det hele! Hun vendte blikket roligt mod ham og med det samme stille smil på læben. Nok var de ved at være oppe i årene begge to, men de nægtede at blive slatne og gamle nogen af dem. Hun var forfængelig og bare det at hun fik rynker, var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! Hun havde mange gode år med ham, for ikke at glemme at hun havde sat sig det mål at skulle komme helt tæt på ham endnu en gang, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Hun vendte blikket ned af sig og med et skævt smil. ”Selvom det hele begynder at hænge lidt?” Hun hævede sigende det ene bryn. Hun var en flot kvinde og hun vidste det jo udmærket godt, for det var jo trods alt noget af det som hun godt kunne lide at spille lidt på – specielt overfor ham, for det var jo faktisk kun ham som hun gjorde det overfor. Hans sidste ord var noget som i den grad måtte varme hendes indre. Hun blottede halsen og lod ham mere end glædeligt komme til, som han havde vendt dem om. De mørke øjne vendte hun roligt mod ham endnu en gang. ”Jeg elsker også dig, Giovanni.. Frygtelig højt.” Hun hævede hånden og strøg den roligt mod hans kind. Hun var ikke andet end ærlig!

[giovanni]

Jacqueline var skam perfekt i Giovannis øjne, hans egen familie havde trods alt opfostret hende godt, de havde hærdet hende og de havde gjort den uslebne diamant slebet, så hun strålede som altid før! Hun havde altid været en kvinde som var efter Giovannis smag, hun havde kæmpet for familien og gjorde det stadig, hun var alt det han ønskede en kvinde skulle være, og nok hun var blevet gravid med en anden mand, men det var bare en mindre fejl, for hun havde taget opgaven for familiens skyld, og hun havde trods alt ikke set ham i faktisk over flere måneder, så et sted trøstede han sig selv ved at sige, at hun kun havde været Vladimir tæt, fordi hun havde savnet ham, om det så var sandt vidste han ikke, men det var den overbevisning han selv var af, for hvorfor skulle hun ellers komme tilbage og ønske ham tilbage på denne måde? Det var sådan han så på det og det var nok dumt prøve at overtale ham til anderledes. De isblå øjne forlod ikke hendes krop på noget tidspunkt, for det kunne de da slet ikke når hun så sådan ud! En lårkort kjole, der tilmed var nedringet, var noget som han ikke havde set hende klædt i, i flere år! Han kunne ikke huske hvornår hun sidst havde haft den kjole på, selvom at den passede hende perfekt! Den viste hendes mange smukke former og kurver, som en kvinde skulle have, og så så hun næsten helt.. ung ud i den! Et syn han ikke kunne være andet end tilfreds med, specielt fordi han vidst at det kun forekom ham! Ingen anden mand ville få lov til at se hende på denne måde! Han kneb dog roligt øjnene sammen til hendes ord, som han ikke var helt enig i. ”Intet hænger! Din krop er perfekt!” svarede han bestemt og tydeligt at det ikke var til diskussion, for den første der sagde et eneste grim ord om hans hustrus krop ville han få henrettet på stedet! Hun var smuk, og hun var et fantastisk godt forbillede for familien, en utrolig god repræsentant, hvilket også var grunden til at han nød at tage hende med hen til rådhuset, vise hende frem for alle de andre rigmænd som måtte sidde der, så alle kunne se hvilken fantastisk smuk hustru han havde at vende hjem til, desuden så havde hun også altid noget fornuftigt at sige, for dum var hun jo ikke, tværtimod var hun utrolig begavet!
Giovanni trak hovedet en anelse tilbage, så han kunne se hende i blikket, skønt hans øjenlåg måtte glide en anelse i, da hun strøg ham over kinden, for det var noget som han nød! At hun også elskede ham, vidste han godt, selvom han stadig havde brug for en stor bekræftelse for at det var ham som hun ville være sammen med, han havde brug for handling og ikke ord, for alle kunne jo bilde andre noget ind. Han vidste dog godt at hun prøvede, for til tider kunne hun virke direkte desperat efter at bekræfte ham, skønt det faktisk ikke var nødvendigt på nogen måde, for han elskede hende trods alt og kunne skam ikke finde på at udnytte hende! ”Godt,” endte han lettere tilfredst, som han lod hovedet søge ned mod hendes, nu hvor han lå over hende, hvor han skænkede hendes læber et dybt og lidenskabeligt kys. At være hende tæt på denne måde, var noget som han nød! Han brød kysset forholdsvist hurtigt, hvor han trak hovedet en anelse tilbage, blot for at betragte hende. ”Og hvorfor var det at jeg skulle smide skjorten?” spurgte han lettere nysgerrigt, for et sted ville han jo faktisk helst have haft hende til at fjerne den, skønt hun var hastet ud på badeværelset.

[Deleted]

At færdes rundt i denne mundering var ikke noget som Jacqueline gjorde særlig ofte, for hun ville jo også forsikre sig om at det var noget som hun kunne have ene og alene sammen med Giovanni. De havde hver deres liv når det kom til arbejdet, hvor han arbejdede som fanden og hun stod med tvillingerne hjemme, men de havde et fælles liv på soveværelset når der var tid til at passe og pleje det og det var jo selvfølgelig også noget af det som hun ønskede at holde bare en smule ved, selvom det virkelig ikke var nemt, så var det vel bare at gøre det så godt som det nu ville være hende menneskelig muligt? Hun vendte blikket roligt mod ham og med den samme rolige mine. Hun elskede ham virkelig, han var noget af det bedste som nogensinde var sket hende og det at hans familie havde taget hende med sig, havde ikke bare været noget som havde reddet hende fra et liv i ren og skær fattigdom, for hendes far havde ikke ydet hende det mindste! Det havde kun været hendes egen bror som hun ikke kendte hverken til eller fra mere, for hun havde aldrig nogensinde hørt fra ham på nogen måde. Ikke fordi at det gjorde hende noget, for hun havde sit liv her, hendes fortid var ikke noget som hun tænkte på, hvor det langt mere var fremtiden med Giovanni og familien her som præget hendes tanker og hendes sind også som det eneste. Hun smilede let ved hans ord. Hun vidste godt at alderen var ved at trykke lidt efterhånden, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende noget som sådan, for det var jo egentlig bare sådan at det nu måtte være, om det var noget som man ville det eller ikke, så.. kunne man jo heller ikke gøre noget ved det. De mørke øjne faldt til hans og med den samme rolige og kortfattede mine, om det var noget som man ville det eller ikke. Hånden strøg roligt over hans kind. ”Så længe at du kan lide hvad det er du ser, min kære..” endte hun med en rolig hvisken mod hans øre, som hun igen skænkede hans kind et ganske let og roligt kys. Det var ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham, for det var der virkelig ikke nogen verdens grund til, det var helt sikkert! Hun elskede ham og det var noget som hun så brændende ønskede at vise ham!
Jacqueline vidste udmærket godt at der skulle handling til for at vinde Giovanni helt tilbage, men hun vidste virkelig ikke hvordan hun skulle gøre det til tider og det var noget som et sted virkelig måtte frustrere hende og frygtelig meget endda! De mørke øjne hvilede på hans skikkelse. Hun elskede ham og så længe at han vidste det, så var de jo alligevel et godt skridt hen af vejen, så det var også noget som havde en ekstrem stor betydning også for hendes vedkommende. Hun trak vejret dybt. Han havde virkelig ikke noget at skjule for hende og det var noget som hun aldrig nogensinde ville blive træt af at skulle tage i blik, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun smilede let til ham efter at han havde brudt kysset, hvor hun selv måtte se på ham med lykken i hendes øjne. En følelse som han ene og alene stod der til at give hende og den eneste som faktisk var i stand til at gøre det! ”Har du glemt det allerede, kæreste? spurgte hun roligt og med det samme stille smil på læben. Hun vendte blikket ganske kort mod natbordet hvor massageolien stod og så tilbage på ham endnu en gang. ”I aften er det dig som skal slappe af..” afsluttede hun roligt og stilfærdigt, som hun skænkede hans mundvig et kærligt og blidt kys.

[giovanni]

De havde deres problemer og de havde deres kampe, som de havde deres intriger og deres dårlige dage, men derfor blev de stadig ved hinanden, de elskede stadig hinanden og de gjorde alt for at kæmpe for familien. Det eneste som var galt, var den fejl som hun havde begået og den var jo faktisk ikke til at rette op på, for ja hun havde været villig til at skænke Giovanni et barn til og var endt ud med tvillinger, men derfor ændrede det jo ikke på at hun stadig havde været sammen med en anden mand og fået et barn med ham, det var et faktum man ikke kunne slette og det var nok det som måtte irritere ham mest. Det havde faktisk strejfet ham at bede hende om at søge ud og finde Sonic for at slå ham ihjel, men det var vel også at overdramatisere? Han havde bare svært ved at finde den rigtige grund til at lukke hende helt tæt, selvom han virkelig forsøgte! Han havde bare svært ved at sluge den nyhed om at hun havde fået et barn med en anden mand, og hun havde vel haft det lige sådan hvis det havde været omvendt? Han lod de isblå øjne hvile i hendes som hun strøg ham over kinden. Han havde savnet hendes mange kærtegn og kys, selvom han kun havde været væk en dag, men det var faktisk lang tid nok! Han trak ganske svagt på smilebåndet. ”Jeg elsker hvad jeg ser,” rettede han sandfærdigt, uden at tage blikket væk fra hende på noget tidspunkt, for det var ham virkelig umuligt! Ikke på grund af den lårkorte og nedringede kjole, men fordi hun generelt var et syn for guder! Han vidste ikke hvad han skulle gøre uden hende, for hun var vel hans bedre halvdel? Han var virkelig velsignet med en kvinde som hende! Så måske de havde deres små kampe og intriger, men han elskede hende stadig af den grund, hvilket aldrig ville ændre sig på noget som helst tidspunkt! Noget som han trygt kunne love hende!
Giovanni vendte roligt blikket ned mod hende, som kysset blev brudt, hvor et lille træk fandt sted i hans ene mundvig. Han nød at være sammen med hende, det var noget som ikke kunne ændre sig! Hun var og blev hans fristed. Han lod hovedet søge en anelse på sned til hendes ord. Hun havde jo aldrig fortalt ham havde hun ville, foruden hun ville have ham til at slappe lidt af, og nyde tiden med ham, og ellers havde hun bare bedt ham om at smide skjorten og ligge sig hen i sengen, hvilket han havde gjort. Han vendte roligt blikket mod natbordet, som hun selv gjorde, hvor blikket faldt på massageolien. Han havde slet ikke set hende tage den med ind, da han havde været helt paf over hendes beklædning, eftersom det var kommet bag på ham, han var dog kun blevet positivt overrasket. Han vendte roligt blikket mod hende igen, hvor et skævt smil gled over hans læber. ”Jeg synes ellers det er dig som fortjener at slappe lidt af,” svarede han stilfærdigt, som han løftede sin hånd og strøg den kærligt over hendes kind, inden den strøg ned over hendes hals og ned mod skulderen. Han smilede ganske let, som hun skænkede hans mundvig et kys, selvom han selv lænede hovedet ned for at skænke hendes læber et blidt og let kys, kun for at trække hovedet tilbage igen. ”Det er trods alt dig der har passet børnene,” påpegede han morende. Han havde jo siddet ned hele dagen og snakket om landets problemer etc.

[Deleted]

Jacqueline vidste så sandelig godt at hendes fejl havde været så tæt på at koste hende Giovanni helt. At det jo så ikke var sket, var hun jo selvfølgelig glad for, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun ønskede at gøre det godt igen, bevise for ham at det som var sket tilbage dengang var en fejl og som aldrig nogensinde ville ske igen, selvom hun vidste at det var svært. Hun ønskede bare at han skulle åbne op for hende og hun kæmpede virkelig for hans tillid! Hun blev hjemme og passede børnene, hun stillede ikke rigtigt nogen krav, selvom det klart også var tydeligt når hun blev utilfreds, men ikke sagde noget til det; Hun lukkede i som en østers. Nu havde hun muligheden for at have Giovanni lidt selv, så selvfølgelig var det noget som betød ekstremt meget for hende, for det var ikke altid at det skete. Han havde kun været væk i en dag, men det var mere end nok for hendes vedkommende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hånden fortsatte de rolige strøg over hans kind. At han kunne lide hvad han så, var noget som gjorde hende glad. De gik op i ærlighed og det var også derfor hun havde fortalt ham det dengang, så hun vidste at han talte sandt. Et lille boost i hendes egen selvtillid, for hun vidste udmærket godt, at hun ikke var helt ung mere, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende noget som sådan. ”Så skal jeg bestemt heller ikke klage, min egen..” endte hun roligt og med en ganske sandfærdig stemme. Kunne han lide det, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre set i hendes øjne!
For Jacquelines vedkommende, så var det at få ham til at slappe af, en mulighed for hende at komme tæt på ham igen. De havde ganske rigtigt deres mange skænderier, hvor hun måtte erkende, at hun havde været mere bekymret hvis der ikke var noget i det hele taget. De havde været sammen igennem så frygtelig mange år, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hans strøg mod hendes kind var noget som fik hende til at lukke øjnene. Hun elskede ham virkelig og det var noget som hun bare ønskede at vise ham. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, hvor hun roligt rystede på hovedet. ”Selvom jeg render rundt hjemme med de dejlige børn, så fortjener du at slappe af.. Lad mig servicere lidt for dig i aften, kæreste.” Ikke fordi at ordene kom frem som en bøn, men mere som en ordre. Hun havde intet imod at stille sig op mod ham og dette var jo mere i det private, så han ville vel heller ikke flippe som han normalt ville have gjort det? Selvom hendes mine var fuldkommen rolig, så ønskede hun bare at bekræfte ham, tage sig af ham, pusle om ham og hans ømme muskler, for det var jo faktisk længe siden at hun havde haft fat i dem sidst og han var jo ude meget om dagen, selvom det slet ikke var noget som hun sagde det mindste til overhovedet, for det havde hun virkelig ikke nogen ret eller grund til. Selv blev hun roligt liggende under ham og selv fuldkommen afslappet – det var jo trods alt også den effekt som han altid havde haft på hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende.

[giovanni]

Giovanni vidste godt at de havde deres som de skulle kæmpe med, men de gjorde det jo trods alt også for familiens skyld, de havde 5 dejlige unger, to af dem var store nok til at klare sig selv, den tredje var på vej til at kunne klare sig selv og så havde de to små som han nød at pusle om, selvom det mere var deres mor der sørgede for puslen, for han var jo faktisk ikke så meget hjemme igen, netop fordi han havde så meget arbejde som han havde. Ikke nok med at han stod som den øverste her i Peula, så var han faktisk også mafiaboss for Samaels Cobra, ikke fordi at mafiaen skulle ses på som en dårlig ting, for den magt brugte han ikke her i Peula, foruden at holde styr på landet, så det lå for hans fødder, mafiaen var mere en trussel mod de andre lande, som han et sted prøvede at få kontrol over også. Han vidste godt at han ikke kunne sidde som konge på hvert land, for det ville ingen kunne! Men derfor kunne man godt være marionetdukken som hev i trådene, styrede kriminaliteten i de andre lande og var den som spillede ’helt’, fordi man så stoppede det. De eneste som kendte til det, var hans familie og så de som stod under ham og fungerede som små ’chefer’ for små delinger i de forskellige lande. Han havde dog ikke rigtig fået en fod indenfor Procias endnu, når det kom til mafiaen, for det var langt sværere at føre korruption i det land, netop fordi de fleste ikke gik ind for det, men han havde godt hørt om den nye greve, som sjovt nok også var hans hustrus søn; Sonic. Med den stilling som han havde, så hørte han naturligvis også om de andre lande og deres store nyheder, og han vidste at Sonic, eller Ilosonic, som han nu gik under, var blevet greve efter at have konfronteret Marius, som havde stået som greve i mange gode år. Et sted brød han sig ikke helt om det, specielt fordi det var den knægt som Jacqueline havde fået med Vladimir, men.. han havde hørt en masse om Sonic og han lød til at være en mand som man kunne få brug for, så man kunne få en fod i Procias. Han vendte de isblå øjne op imod hende og sendte hende et tydeligt tilfredst smil. ”Godt.”
Denne aften ville Giovanni bare nyde med Jacqueline, for noget som var vigtigt for ham foruden hans arbejde, var hans hustru og deres forhold, for de havde en masse som de skulle kæmpe med, selvom de faktisk også kunne have deres gode dage, hvor alt lå glemt og de bare kunne nyde tiden og ikke mindst hinanden. Han elskede hende trods alt, for gjorde han ikke det, så havde hun nok tydeligt kunne mærke sig af det, for så havde han nok for længst kastet hende for døren, hvis ikke han bare havde været direkte afvisende. At hun stillede sig op imod ham og faktisk gav ham en ordre, fik ham til at himle ganske svagt med øjnene. Han havde dog intet imod at hun stillede sig op imod ham af og til, for det kunne han til tider godt have brug for. Han sukkede lettere opgivende. ”Udmærket.. så du får din vilje,” endte han lettere opgivende, som han lænede sig ned og skænkede hendes læber et blidt kys, inden han valgte at trille ned fra hende, som han lagde sig på maven, så hun kunne komme til, for han havde jo allerede set massageolien, så han kunne jo godt regne ud hvad hun ville.

[Deleted]

At det var Jacqueline som var tvunget til at blive hjemme og passe ungerne, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod som sådan. Hun ønskede bare at leve op til de forventninger som Giovanni havde til hende. At de jo havde deres at slås med, indikerede også at de virkelig kæmpede for at få det til at fungere. Ingen af dem var ligeglade og det var noget af det som hun virkelig også kunne finde denne form for trøst ved så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var da helt sikkert. Hun vendte blikket roligt mod ham og med det samme stille smil på læben. Det at skulle undvære ham kunne hun virkelig ikke. Det var hende en direkte skræmmende tanke, også fordi at hun havde været ved ham og hans familie igennem så frygtelig mange år, at man skulle tro at det måtte være løgn! At han stod som mafiaboss var noget som hun vidste og noget som hun respekterede. Han var en mand med frygtelig meget arbejde, så det var hende som stod med ungerne hjemme, hvilket også var noget som hun på sit vis havde det ganske udmærket med, selvom hun virkelig også måtte savne det at komme lidt ud blandt folk, for hun følte virkelig bare at hun var isoleret og det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig meget om, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket.
Lige nu ønskede Jacqueline dog ikke at tænke negativt. Hun havde ham her ved sig og hun havde ham virkelig også lige hvor hun ville have ham og nu hvor hun vidste at de havde hele natten og aftenen sammen, så var det bestemt også noget som hun ville nyde så længe og så meget at det nu måtte være hende menneskelig muligt. Hovedet lod hun søge let på sned. Alene det skulle undvære ham om dagen var hårdt nok i sig selv, om det var noget af det som man ville det eller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hånden strøg hun roligt over hans kind, stille over hans hals og stille videre over hans bryst som hun gjorde det ganske roligt og uden at tage blikket det mindste fra ham på nogen som helst måde. Han var det eneste som hun ønskede at se på, det eneste som hun ønskede at være i nærheden af og det eneste som hun ønskede at give sig fuldkommen hen til på denne måde. Ingen anden burde eller skulle opleve hende! Kysset gengældte hun med selv den største glæde, idet at han indfriede hendes ønske og faktisk gav hende sin vilje, hvilket var noget af det bedste af det hele, for det gav hende en mulighed til at pusle lidt om ham og det ville hun nyde! Hun smilede let. ”Glimrende..” afsluttede hun roligt som han rullede af hende og lagde sig på maven. Hun satte sig ganske roligt op ved siden af ham og trak sig over ham i stedet for, så hun satte sig nede ved hans lænd, så hun havde fuldt udsyn til hele hans ryg. Hun tog fat om den lille flaske, idet hun førte olien ud på sine hænder. Hun gned dem let mod hinanden også for at varme dem op, idet hun startede nederst på hans rygsøjle og kørte roligt op langs den som det første. Hun fortsatte over hans skulderblade og over skuldrene. Hun måtte jo finde de mange punkter og finde ud af hvor hun skulle starte. ”Fortæl mig hvor du er øm, kæreste,” opfordrede hun med et stille smil på læben.

[giovanni]

Det at nyde aftenen med sin egen hustru, var noget som Giovanni ville se frem til, for det var vel efterhånden lang tid siden? Ikke nok med det, var han smuttet uden at sige farvel, mest af alt for ikke at vække hende, for hun havde brug for søvnen når hun dag ud og dag ind passede ungerne, for han vidste godt at de var noget af en mundfuld, de var i den alder hvor de var trodsige, selvom det vel kun blev værre med alderen? Anthony var ved at komme ud af fasen, selvom alle hans børn var og blev trodsige og med egne tanker og ønsker, de var vel egentlig bare deres forældre ud og ind? Den eneste som det faktisk lykkedes at tilpasse sig og være rolig og ikke mindst tålmodig var deres ældste Alejandro, men han vidste hvilke forventninger der lå til ham, han vidste hvad der blev krævet til ham, da han trods alt var arving til det hele og han var faktisk den som var mest moden af alle børn, men han var også den ældste og var faktisk blevet en ganske ung og anstændig mand, selvom det kun føltes som var det i går at knægten var lille og pjattede rundt som Christiano måtte gøre den dag i dag, han så meget af det samme i sine drenge, selvom de vel alle sammen så op til deres far? Indflydelse krævede han trods alt at han havde! Derfor prøvede han også at være hjemme så meget han kunne, men arbejdet kom i første række og det tog meget af hans tid, selvom han vidste at både Christiano og Sophia savnede ham, deres mor havde de jo hele dagen. Det var dog ikke børnene som Giovanni tænkte på i øjeblikket, nej det var hans gudeskønne hustru, som han elskede overalt på jorden, for hun betød alt for ham! Han vidste godt at hun havde krænket hans ære, vanæret familien ved at gøre som hun havde gjort, men han elskede af den grund, for der var ingen der havde kommet sådan ind på ham som hun havde og der var heller ikke nogen som ville gøre det! Han blev blot liggende på maven, hvor han mærkede hvordan hun satte sig til rette på ham, tog olien og smurte den ud over hans ryg og skuldre, hvilket fik ham til at sukke ganske nydende. Han lukkede øjnene ganske let, hvor han egentlig bare valgte at slappe af. Han kluklo ganske let, som hun spurgte indtil hvor han var mest øm, hvilket fik ham til at vende blikket mod hende – så godt han nu kunne. ”Over det hele,” endte han sandfærdigt. Han var ikke helt ung mere, så selvfølgelig måtte det tage hårdt på ham at skulle arbejde så hårdt og meget dag ud og dag ind, skønt han dog ikke beklagede sig, for han kunne skam sagtens holde til det! Nok han var gammel, men han var bestemt ikke svag! Det var dog rart at kunne få lov til at slappe lidt af en gang i mellem, hvilket Jacqueline også var god til at sørge for, for han glemte det jo faktisk selv. Han lod hende blot begynde massagen, som han selv blev liggende ganske roligt og med lukkede øjne, hvor han næsten følte for at kunne falde i søvn. Han var faktisk øm i hele ryggen og skuldrene med, så at få noget massage vidste han ville gøre godt! Og hvem var bedre til det end hans egen pragtfulde hustru?