It takes time..

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde aldrig været synderlig begejstret for trolovelsen, for selv hun ønskede da at kunne finde en mand på mere rigtigt grundlag, ligesom alle andre ville ønske det, så det var vel heller ikke noget som kunne komme bag nogen som helst? Hun var direkte bundet til Konstantin, selvom det nu heller ikke var noget som hun havde noget imod, for hun holdt faktisk af manden. De havde holdt sammen, selv på trods af den situation deres forældre havde placeret dem i, for så mange år siden, hun havde rast over det, hun havde fået det hele ud og nu kunne hun selv gå med ringen og til tider kigge på den med.. stolthed? Selvom hun aldrig havde åbnet sit hjerte helt og særdeles op for Konstantin, netop også fordi at han havde så mange bag hendes ryg. Han havde sit liv og hun havde sit, så det var bestemt heller ikke fordi at hun direkte regnede med at være i stand til at trække den videre som sådan. Ikke før han gav afkald på alle de tøser som selv glædeligt legede med ham. De mørke øjne vendte hun roligt mod ham endnu en gang og med den samme mine som tidligere. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ville skjule. De store ord var nu slet ikke det som hun ønskede at høre fra ham, men bare en bekræftelse på at hun ikke stod alene. Hans ord varmede hende dog, selvom det nu heller ikke helt var dem som hun fiskede efter, men det.. varmede da alligevel at høre ham sige dem. Hun vendte blikket mod ham ved hans ord. Hun rystede let på hovedet. ”Jeg.. vil egentlig bare gerne vide.. om jeg kan stole på dig.. nok til at lukke dig så tæt på, så… jeg ved at jeg kan regne med dig..” Hendes ord var forsigtige, for det var normalt slet ikke noget som hun ville sige!
Kysset havde virkelig formået at slå benene væk under Malisha, for det var virkelig ikke noget som hun havde regnet med at han ville gøre! Han havde alle sine andre tøser, så hvad skulle han egentlig bruge hende til? Ja, lige i aften havde hun gjort sig alt for mange tanker på alt for kort tid og det var bestemt heller ikke fordi at hun kunne finde hoved eller hale i det, og det var noget som i den grad også måtte frustrere hende! Hun vendte blikket mod ham. Han virkede også langt mere rolig end det som han havde været tidligere. Hun var et følelsesmæssigt vrag.. hun var virkelig et vrag lige nu! Hun bed sig let i læben, som hun kunne mærke panden møde hans. Han kunne ganske rigtigt ikke fatte at han var sådan og havde gjort det som han havde gjort ved hende. ”Det koster mig både liv og stilling, hvis jeg befinder mig andre steder..” Det var vel også tydeligt, at hun ikke var helt tilfreds? At han lå og strøg hende i siden, var noget som hun faktisk godt kunne lide. Hans kærtegn var hun efterhånden ved at vænne sig til, for det var noget som virkelig var kommet bag på hende! Hun vendte de mørke øjne direkte mod ham. Blive her..? Sammen med ham? På hvilken måde mente han det? ”Jeg har da ikke noget andet valg, har jeg..?” Hun stirrede ham i blikket. Hun skulle skam nok tage af sted når hun engang ville kunne holde sig selv oprejst, selvom det så ud til at være noget som hun kunne vente længe på. ”Det vil koste mig livet at tage hjem nu..” Og den tanke alene, var hun bestemt heller ikke meget for!

[Deleted]

De havde kendt hinanden siden barndommen, og selvom de flere gange ikke havde haft særlig meget kontakt, så var de aldrig gået helt fra hinanden, men havde altid hørt fra hinanden på den ene eller den anden måde. Inden hun var kommet og bedt om Konstantins støtte til hendes projekt med warlockerne, havde de ikke hørt meget fra hinanden, selvom han kun var glad for at hun havde spurgt om hans støtte, for han hjalp hende hellere end gerne! Det havde jo også ført dem tæt sammen igen, hvilket han kun nød, og nu hvor hun var i denne tilstand så fik han da mulighed for at tilse hende, for at værne om hende og så kunne de måske have flere af disse hyggestunder? Dem savnede han jo faktisk. Han lod hovedet søge ganske let på sned, hvor han lod de mørke øjne falde til hendes, imens han betragtede hende ganske roligt og afventende. Hendes ord måtte komme en anelse bag på ham, for.. hun vidste vel at han støttede hende? Det burde hun da efterhånden kende ham godt nok til! „Det er næsten skuffende du ønsker at jeg skal give dig bekræftelsen på det.. det troede jeg længe at du vidste,” endte han lettere kortfattet, som han ikke tog blikket fra hende. „Jeg har støttet dig igennem hele livet, jeg støtter dig i dit projekt, hvilket jeg sagde ja til uden den mindste tøven.. og du betvivler min loyalitet til dig? Du burde kende mig godt nok til at vide at du kan regne med mig og min støtte,” endte han sandfærdigt. Det gjorde faktisk ondt at hun var i tvivl, for han havde da aldrig nogensinde svigtet hende, når det endelig gjaldt! Hvem var det ikke lige som havde støttet op omkring hendes lederstilling? Og omkring de valg hun havde foretaget sig? Det var da ham!
Malisha havde bedt Konstantin om at slå benene væk under hende, og det havde han vel egentlig også gjort ved at kysse hende? Det var faktisk ikke fordi det var første gang at de havde kysset hinanden på munden, for hun havde jo givet ham godnatkysset da hun var kommet på besøg og havde søgt for hans støtte i hendes projekt. Det morede ham dog at hun var blevet så chokket, selvom han intet sagde til det, for det glædede ham kun at se lidt anderledes reaktioner fra hende. Han rynkede brynene en anelse til hendes ord. Hun lød virkelig til at være et følelsesmæssigt vrag, specielt når hun blev ved med at.. plapre. Hun havde slet ikke behov for at fortælle ham alt det, for han vidste godt at hun var nød til at blive her, og selvfølgelig krævede han også at hun blev her! Han løftede den ene hånd og lagde den mod hendes læber for at få hende til at tie. „Du behøver slet ikke fortælle mig alt det,” endte han roligt, hvor han strøg hånden fra hendes læber til hendes kind og igennem hendes hår, inden hånden lagde sig i hendes nakke. „Jeg passer på dig,” hviskede han i en rolig og dog bestemt tone, som han lænede sig mod hende og skænkede hendes mundvig et blidt kys. Han nussede hende ganske blidt i nakken, uden at han tog blikket fra hende. Han ønskede heller ikke at være direkte frembrussende, ikke nu hvor hun var så følelsesmæssigt ustabil, et vrag og næsten mentalt nedbrudt. Det var tydeligt at hun havde brug for at finde sig selv igen, specielt nu hvor hun var blevet skubbet så meget ud af kurs. Og udnytte hende, var det sidste han ønskede!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha vidste godt, at hun ikke ligefrem havde været den bedste til at vise denne form for interesse, hvilket hun nu heller ikke kunne gøre for som sådan, men hvad fanden. Det var jo egentlig bare at tage det hele som det nu måtte komme og det var noget som hun gjorde helt automatisk. Konstantin havde støttet hende og hjulpet hende i de situationer hvor det havde været direkte nødvendigt. Og selvfølgelig var hun glad og ikke mindst taknemmelig for det. Det var jo bare.. når interessen og kontakten faldt fra, så ønskede hun jo heller ikke at fortsætte med at være den som gjorde det. Om disse hyggestunder ville fortsætte, var nu heller ikke noget som hun vidste med sikkerhed, så det var vel bare.. at tage det hele som det måtte komme? Det var bestemt heller ikke fordi at det var på den led at hun havde tænkt på bekræftelsen. Ikke i det professionelle, men mere i det.. private vel? Hun vendte blikket mod ham, hvor hun også tydeligt kunne høre skuffelsen i hans stemme, hvor det var noget som kun gjorde det hele værre for hende. Hun kneb øjnene let sammen. ”Tror du virkelig, at det er på den måde jeg mener det?” spurgte hun ganske kortfattet og med en stilfærdig mine. Det var slet ikke fordi at det var noget som man skulle tage fejl af. ”Du støtter mig i projektet, det ved jeg godt, men det er jo.. professionelt.. Jeg mente mere i.. det private..” forklarede hun stilfærdigt. Hun prøvede da om ikke andet. Julien havde påpeget at hun var alene. Hun ville bare være sikker på, at det ikke var sådan at det skulle være, om det var noget som man ville det eller ikke.
Alene den tanke om at han havde formået at slå benene væk undrer hende på denne måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun blev liggende tæt ved ham. Hun var ikke noget andet end et følelsesmæssigt vrag som intet andet overhovedet. At han direkte fik hende til at tie, netop ved at lægge hånden mod hendes læber, var noget som tydeligt også måtte have effekt for hendes eget vedkommende, det var ikke noget som måtte sige så lidt igen. Hun lyttede til hans ord, hvor hun selv direkte nød hans strøg mod hendes kind, for det var dejligt at have nogen ved sig på denne her måde, selvom trolovelsen vel ikke blev til noget som helst alligevel? Nu hvor han var så bange for at hun blev alt for magtgal? Hun sukkede dæmpet og rystede så stille på hovedet, som han havde valgt at skænke hendes mundvig et let og stille kys. Det var rart, selvom hun slet ikke vidste om det var noget som hun burde vise ham eller ikke, så var der ikke rigtigt noget som hun kunne gøre ved det som sådan og det var hende en frustration uden lige, for hun kunne ikke finde ud af det! ”Det.. ved jeg godt, Konstantin..” Hun lukkede øjnene ganske let og med et ganske så svagt suk, idet hun roligt lagde sig til igen. Armen gjorde ikke så ondt lige nu, så hun følte endda, at hun kunne tillade sig at falde til ro igen og det var også meget dejligt! ”Det har du jo altid gjort..” Hun slap armen med sin frie hånd og lod den stille falde mod hans bryst igen. Næsten som det var.. naturligt for den at skulle ligge der.

[Deleted]

Hvis Malisha ikke vidste at Konstantin støttede hende, så måtte han indrømme at det virkelig skuffede ham, for det havde han altid gjort, der var jo en grund til at de stadig havde kontakt, selv efter så mange år, og det var ikke kun fordi at de var trolovede, for den havde de jo alligevel aldrig taget seriøst på nogen måde overhovedet! Det var ikke fordi han nogensinde havde haft noget imod trolovelsen, selvom han godt nok aldrig havde set på hende på den måde, for at vide at hun skulle være hans hustru var.. underligt! De havde altid været venner, vel et sted bedste venner? Derfor havde det altid været underligt at tænke på hende på en helt anden måde, som hans hustru. Han lod de mørke øjne fæstne sig til hendes, hvor han selv kneb dem en anelse sammen. Hun mente det ikke på den måde? At hun så mente i det private, så han ikke den største forskel, for han havde da altid været der for hende? Uanset om det var professionelt eller privat? Sådan så han i hvert fald på det! „Om det er professionelt eller privat gør da ingen forskel! Jeg har altid støttet dig uanset om det var fordi du har været frustreret i det private eller haft de skøreste ideer i jobbet,” endte han kortfattet. „Hvis jeg ikke har støttet dig i det private, så havde jeg jo nok aldrig kendt dig så godt jeg gør personlighedsmæssigt, og så havde jeg nok aldrig fundet dig i nat. Du har altid kunnet komme til mig, ellers havde du jo nok heller ikke åbnet op for mig på den måde du gør, når vi er alene, vel?” Det var jo tossesnak! Han kunne slet ikke forstå at hun i det hele taget kunne tvivle på ham, for han havde altid støttet hende, både i det private og i det professionelle! Han rystede let på hovedet, som han vendte blikket væk fra hende og ud i værelset i stedet for.
Det at Malisha var faldet til ro igen, var noget som glædet Konstantin, selvom han tydeligt kunne høre, hvor følelsesmæssigt ustabil hun var, hvilket faktisk gjorde ham ret.. bekymret. Han havde aldrig hørt hende være så meget frustreret og i tvivl omkring alt, for hun havde altid haft sine stålfaste meninger og holdninger, men nu var det som om de var gået i opløsning. Han kunne tydeligt se at hun måtte nyde hans strøg mod hendes kind, hvilket kun fik ham til at trække svagt på smilebåndet. Så længe han kunne gøre bare lidt rigtigt ved hende, så var han glad og tilfreds! Han lod hende blot lægge sig ind til ham og med hånden der strøg ham over brystet, hvilket kun fortalte ham at hun var faldet til ro og endnu engang følte sig tryg. Han lod den ene arm glide rundt om hende, for at kunne holde hende tæt ind til sig, hvor han lod den anden lægge sig over hendes hånd der hvilede mod hans bryst, som han gav et blidt klem. Han lænede sig frem og skænkede hende et blidt kys mod håret. „Ingen får lov til at røre dig, så længe du er her,” konstaterede han lettere bestemt, som han strøg hende over håndryggen. „Det skal jeg nok sørge for,” endte han roligt. Han skænkede hendes kind et blidt kys, inden han lod hovedet søge mod hendes, hvor han trak vejret dybt og slap det næsten helt lettet. Så længe alt var godt imellem dem, så kunne han slappe af.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var virkelig et vrag uden lige. Hendes verden var faldet i stykker og det var alt sammen på grund af en ung, ung, ung vampyr? Det var direkte pinligt set i hendes øjne! Hun havde virkelig ikke været udrustet til den kamp som hun havde været udsat for, knægten havde taget hendes blod, og det var noget som hun aldrig nogensinde ville være i stand til at tilgive knægten for! Trolovelsen havde hun aldrig været meget for, men det var udelukkende fordi at tanken havde skræmt hende og det var noget som hun selvfølgelig kunne fortryde den dag i dag, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille mod hans ord. Det var ham ene og alene som skulle have lov til at se denne side af hende og det var uden det mindste omsvøb. Han kendte hende, han vidste hvornår hun havde ondt og kort ud sagt, så var han også den som kendte hende bedst. Hans ord lettede hende, for det var egentlig noget som hun bare havde haft så desperat brug for at skulle vide. Hun nikkede stille til hans ord, hvor hun lod blikket søge direkte til hans. Måske at det slet ikke var typisk hende at være som hun var lige i øjeblikket, men det var virkelig ikke noget som hun kunne gøre for! Julien havde virkelig formået at smadre den virkelighed som hun havde levet efter og hun kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre! ”Jeg.. ved det godt, Konstantin.. Jeg måtte bare vide det..” endte hun dæmpet. Lige nu var det hende som stod som den svage, og det var ikke noget som hun kunne gøre noget som helst ved, om det var noget som man ville det eller ikke, for hun var virkelig et vrag!
Konstantin passede på hende og det var noget som Malisha var klar over, selvom det igen var en tanke som hun næsten skulle vænne sig til, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hendes del, men hun forsøgte da om ikke andet! Hun lukkede øjnene ganske let og blev liggende, hvor hun selv tydeligt kunne mærke at hans nærhed faktisk var noget som gjorde hende rolig. Trolovelsen ønskede hun ikke at tænke på – også nu hvor han havde gjort det tydeligt for hende, at det ikke var noget som nogensinde ville ske alligevel, så var det alligevel en tanke som faktisk gjorde.. ondt for hende at vide, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare en tanke som hun måtte slå sig til ro med og acceptere, selvom det bestemt heller ikke var nemt. Hånden som han lagde over den som hun havde ladet hvile mod hans bryst, var noget som hurtigt fangede hendes opmærksomhed, hvor hendes strøg også automatisk var holdt inde. Hans ord varmede hende, også fordi at hun vidste, at han ikke så på hende som en svag – det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at være fremstillet som, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun nikkede stille til hans ord, idet hun vendte blikket mod ham ved hans kys mod hendes kind. Nu slappede hun af, så kunne hun tydeligt også mærke udmattelsen. ”Pas nu på at tøserne nede i kælderen ikke bliver jaloux, Konstantin..” påpegede hun sigende, som hun lod blikket søge direkte til hans, også nu hvor de var endt så tætte. Det var faktisk en tanke som hun.. godt kunne lide.

[Deleted]

At Malisha direkte ville vide alt det, var noget som forundrede Konstantin for i hans øjne, så burde hun vide det! Vide at han støttede hende både i det private som det professionelle! Det havde han altid gjort og ville han altid gøre! Jovist var hun en sadist, hun var nådesløs og hun havde sine skøre planer og ideer, men hun kunne jo ligeså være kærlig, mild og blid, og det var alt sammen noget som han nød! Selvom han godt nok var lidt mere nervøs på det punkt at hun udadtil virkede magtgal og det var hun vel et sted også? Han var bange for at trække trolovelsen videre, for han var bange for at magten der fulgte med ville stige hende til hovedet, netop fordi det var en så høj post, det var den anden højeste rang i hierarkiet, og eftersom landet var kvindedomineret, så lå hun over ham, hvilket han ikke helt var så meget for. Men han kunne vel altid blive skilt hvis det gik helt galt? Tanken morede ham nu, selvom han holdt af hende af den grund, og hun kunne trods alt blive en stærk hustru. Han vendte blikket mod hende og lod hovedet søge ganske let på sned til hendes ord. „Du er virkelig noget af et vrag,” konkluderede han stilfærdigt, selvom han ikke kunne skjule det morende smil, som han prikkede hende drilsk på næsetippen. Han vidste ikke hvorfor hun pludselig spurgte og sagde alle de ting, for det lignede hende slet ikke at være i tvivl på den måde. Han trykkede hende ganske blidt ind til sig. „Men du betyder alt for mig, og jeg vil altid støtte dig.. både privat og i det mere professionelle,” endte han roligt og sandfærdigt, som han strøg hende ganske blidt op og ned langs ryggen, hvor han sendte hende et skævt smil. Han ønskede ikke at svigte hende, ikke når det endelig gjaldt og derfor var han virkelig også ubeskrivelig glad for at han havde fundet hende her til nat! Ellers ville hans samvittighed da slå ham ihjel! Han ville passe på hende, som han ville beskytte hende, og intet ondt skulle få lov til at ske hende igen! Selvom han tvivlede på at hun selv ville tillade det, så han gik ud fra at hun selv ville til at træne, når hun engang blev klar til det. Hun var godt nok ikke den mest stabile følelsesmæssigt i øjeblikket, men hun var bestemt heller ikke svag af den grund! Alle oplevede nederlag af og til, og det var noget som man bare måtte acceptere og lære at leve med, for man kunne altid træne for at gøre det bedre, lære af sine fejl så der ikke skete gentagelser og han vidste at Malisha ikke ville blive banket synder og sammen igen. Og han skulle nok hjælpe hende med det hvis det blev nødvendigt, for det tillod han virkelig heller ikke! Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord. Han brød ud i en munter latter, for det var da for sjovt! „Malisha! De andre tøser føler jeg intet for. Jeg morer mig med dem en enkelt gang eller to og så bliver de solgt, som var de ting. Jeg føler intet for dem, som de intet føler for mig,” svarede han sandfærdigt. Det var måske hårde ord, men det var faktisk sandt. Han havde ingen relation til dem, foruden de vel et sted blot fungerede som hans.. legetøj? „Du er noget andet,” endte han roligt, som han vendte blikket ud i rummet. Hende havde han en relation til, hun havde en betydning for ham, så at behandle Malisha på samme måde som de andre tøser blev slet ikke aktuelt!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Hændelsen som Malisha havde været igennem, havde ganske enkelt skubbet hende ud af kurs. Det var ikke ofte at det skete, men denne gang havde hun brug for hjælp til at kunne komme tilbage på toppen igen, om det var noget som hun ville det eller ikke, selvom den tanke virkelig var noget som måtte frustrere hende mere end hvad godt var! Konstantin kendte hende frygtelig godt og selvfølgelig var det også noget som hjalp godt på det hele. Det var derfor også nemmere for hende at komme af led alle de følelser som hun måtte sidde inde med lige for øjeblikket og bare.. finde tilbage til sit eget sindssyge og psykotiske jeg, for det var der jo trods alt et sted. Hun himlede let med øjnene, selvom det slet ikke var noget som hun kunne gøre for! ”Fortæl mig noget, som jeg ikke ved..” endte hun med en stilfærdig stemme. Hun var virkelig et vrag og lige overfor ham, var hun nu heller ikke bange for at indrømme det, for et sted så vidste hun jo trods alt også godt at han ikke ville drage bytte af situationen og rydde hende af vejen, som så mange andre havde gjort i hans sted. Hun vendte blikket stille mod ham. At han denne gang av hende et lidt mere krystalklart svar, var selvfølgelig noget som virkelig gjorde hende glad, for det var lige præcist det som hun havde brug for at høre! ”Godt..” endte hun roligt og med en ganske så stilfærdig stemme. Et sted også præget af små tegn til taknemmelighed, for det var virkelig noget som hun var taknemmelig for, selvom det var svært nok for hende som det var at skulle give udtryk for det.
Malisha kunne blot være tilfreds og glad for at Konstantin kendte hende så godt til at vide hvor hun godt kunne lide at færdes, ellers havde han aldrig nogensinde have fundet hende, hvilket ville skræmme hende endnu mere, for så havde hun slet ikke siddet her. Sårene i hendes mave og bidet i halsen havde været farligt nok som det var fra før af, men han havde lukket sårene, hun havde fået varmen nu og hun kunne slappe af, så var det heller ikke et vidunder at udmattelsen og trætheden også kom, for.. hun var virkelig tryg sammen med ham. Hånden blev liggende ved hans bryst og med blikket hvilende i hans. Hvis han så på hende så magtgal, så kunne hun godt forstå at der aldrig var sket mere mellem dem, selvom det nu heller ikke var noget som hun kommenterede, for det ville hun slet ikke få noget ud af. Lige nu magtet hun ikke diskussioner, dem kunne de trods alt altid tage på et andet tidspunkt. At relationen til hende var mere.. unik var noget som svagt fik hende til at smile. ”Det har vel ikke nogen betydning i det store og hele, har det?” begyndte hun stille. Det var egentlig ikke fordi at hun ønskede at bringe det op til en diskussion, men det var jo faktisk noget som havde gjort.. ondt. Hun rystede let på hovedet. ”Trolovelsen har vel ikke nogen betydning? Vi har aldrig trukket den videre, selvom.. ja, vi har altid haft hinanden..” Det var jo ikke engang fordi at det var løgn, for det var jo trods alt bare den rene sandhed. De havde altid haft hinanden, hun havde været hård nok til at kunne lege rundt med knægtene dengang de havde været yngre, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun lagde sig roligt til igen. Hun følte hun kunne slappe af og søvnen.. var efterhånden umådelig tiltrængt.

[Deleted]

Det var mere end tydeligt at Malisha var gået hen og blevet noget af et følelsesmæssigt vrag, selvom det nu heller ikke gjorde ham noget, for et sted forstod han hende godt. Hun havde været frygtelig tæt på døden, hun havde siddet tilbage helt ene og alene, så det undrede ham ikke at hun nu følte at hun havde brug for bekræftelse på at hun ikke var alene og at hun var blevet psykisk ustabil, specielt hvis det var en ung vampyr der havde væltet hende af pinden, for han vidste hvilket had hun nærede til racen, selvom han måtte erkende at hun havde fortjent at få en omgang, når hun havde dræbt en vampyrs mage, men at hun ikke forstod sig på det, forundrede ham ikke, for havde hun i det hele taget, nogensinde været nogen tæt på følelsesmæssigt? Det tvivlede han ærligtalt på, i så fald havde hun aldrig fortalt ham om det, men.. hun fortalte ham vel heller ikke alt? Han slap en kort og dog munter latter til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet. Hun var godt nok noget af et vrag, selvom det i øjeblikket kun morede ham, for hvorfor skulle han dog håne hende for det? Alle kunne blive i tvivl og frustreret af og til, så det at hun var blevet det nu, gjorde ham intet, for han hjalp hende desuden hellere end gerne tilbage på benene. Han sendte hende et skævt og drilsk smil. „Skal jeg fortælle dig noget du ikke ved?” Han vidste at det var ment til hans andre ord og ikke bogstaveligtalt, men nu hvor hun sagde det og førhen havde bedt ham om at charmere sig ind på hende og slå benene væk under hende, så.. kunne han vel godt prøve? „Okay.. du er den mest.. smukkeste og mest attraktive kvinde jeg nogensinde har set,” endte han lettere poetisk, som han løftede den ene hånd og strøg hende kærligt over kinden, selvom han sendte hende et drilsk smil. Smuk og attraktiv var hun dog, et sted havde han vel altid haft et godt øje til hende? Eller i hvert fald da hun var begyndt at klæde sig mere som en kvinde i stedet for som én af drengene, for dengang de havde været små havde han mere set på hende som én af gutterne, men.. det måtte han indrømme at han ikke gjorde længere, hun var blevet noget af en flot kvinde, og selvfølgelig ville hun blive et pragteksemplar på en hustru, hvis han valgte at gennemføre trolovelsen. Han vendte kort blikket mod hendes hånd, der hvilede mod hans bryst, inden han vendte blikket mod hendes smukke mørke øjne igen. Han trak svagt på smilebåndet til hendes ord. „Udmærket.. du vil måske gerne giftes med mig?” spurgte han roligt. Måske et direkte spørgsmål, men hvorfor pakke det ind? Han ville jo faktisk gerne vide svaret på det. „Du har altid givet udtryk for at hade vores trolovelse. Du foragter at jeg er sammen med andre kvinder.. Ville du ikke have noget imod at blive gift og lade trolovelsen blive gennemført?” spurgte han ganske kortfattet. Han sagde det blot som han havde set på det, så han ville gerne vide hvad hun egentlig havde i tankerne, hvad hun egentlig følte for deres trolovelse, for nu lød hun jo næsten til at.. ærgre sig over at det ikke ville blive til noget?

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det var en helt ung vampyr som havde slået Malisha ud af kurs og det var noget som virkelig var kommet bag på hende, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre noget ved. Frustrationen, de mange tanker som hun havde gjort sig og den pludselige følelse af at være alene, var noget som i den grad var kommet så frygtelig bag på hende, for hun havde virkelig følt sig alene. Konstantin var der og det var noget som hun var glad for, selvom det ikke altid var lige nemt for hende at udtrykke, så var det selvfølgelig noget som hun forsøgte sig med, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun vendte blikket stille op mod ham. Endnu en gang var hun faldet til ro, hvilket normalt heller ikke var noget som hun gjorde bare sådan, for det var noget som normalt også tog hende lang tid, men Konstantin..? Han formåede altid at få hende gjort rolig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. ”Du skal nok få lov til at slippe, hvis det er så hårdt for dig.” Hun blinkede let til ham og med den samme rolige mine som tidligere, det var ikke engang fordi at det var løgn. Hans ord var nu noget som alligevel fik hende til at smile. Hun vidste at hun var køn og hun vidste at hun havde udseendet med sig, så selvfølgelig var det noget som kun gjorde det hele så meget bedre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Du behøver ikke smøre så tykt på.. det der vidste jeg nemlig også godt..” Hun slap en ganske kort latter, også selvom den døde hurtigt, det var.. bare noget som hun måtte slå sig til ro med, selvom det ikke var nemt. Hun havde det virkelig godt sammen med Konstantin.
Malisha ville måske blive en god hustru, hun vidste hvad hun ville have og det hele, men det var bestemt heller ikke altid til at finde ud af. Hun havde sin plads som leder som hun måtte styre og passe, så hun vidste også godt, at hun ikke kunne blive liggende her i sengen igennem alt for lang tid, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for hende, men det var jo egentlig bare at acceptere tingene som de måtte være. Hans ord måtte nu alligevel komme direkte bag på hende, for det var slet ikke noget som hun havde troet at han ville sige. Hun vendte blikket direkte mod hans. Hvad pokker skulle hun sige? Være blød og sige, at hun faktisk ønskede at gøre alvor af trolovelsen? Eller lyve og påstå det modsatte? Selvom det klart generede hende at han havde så mange andre tøser at lege rundt med, for hun følte ikke at hun var god nok og den tanke gjorde hende faktisk sur! Alligevel valgte hun at ryste på hovedet. Hun ville.. faktisk ikke have noget imod det. ”Og.. hvis jeg så siger, at.. jeg ikke ville have noget imod det?” endte hun med en direkte spørgende og rolig mine som tidligere, det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skjule det for ham, for overfor ham, så følte hun også at hun kunne være ærlig overfor ham uden at blive hånet tilbage. Hun blev liggende og blot betragtede ham – afventede egentlig bare hvordan han ville tage hendes ord og blot for at se hvordan han egentlig ville reagere på det hele. Hun ærgrede sig jo faktisk over, at det ikke var blevet til noget til nu.

[Deleted]

Der var mange positive ting ved Malisha der også gjorde at Konstantin virkelig overvejede kraftigt at gøre noget alvor ud af deres trolovelse, for ikke nok med at hun var en smuk og attraktiv kvinde, så var hun også en stærk person, hun ville blive en stærk og god hustru, hun havde ben i næsen, hun var kløgtig, han skulle ikke til at lære hende hvordan man tog ansvar med en sådan stor post, hun var lærenem, så han skulle vel egentlig bare kort forklare hende hvad man gjorde som hertuginde og så kunne hun det? Desværre var hun ikke en dum person, så han ville ikke kunne komme til at manipulere med hende, selvom.. det ønskede han heller ikke, men på den anden side ville han heller ikke blive udkonkurreret af hende, men når hun var leder, så fik hun vel en masse at se til? Og så kunne han jo fortsætte det vigtige arbejde som hertug? Han havde jo også sine mange forretninger. Han vendte blikket mod hende og sendte hende et drillende dog skulende blik. „Ha, ha! Intet er for hårdt for mig!” endte han lettere selvsikkert, som han blinkede drilsk til hende. At hun så reagerede sådan som hun gjorde på hans ord, fik ham til at himle ganske let med øjnene. „Tror du er en kende for selvsikker min egen!” endte han lettere konstaterende, selvom han ikke kunne lade vær med at slippe en munter latter i takt med hendes, selvom han dog lagde mærke til at hendes egen latter døde temmelig hurtigt ud, hvilket fik ham til at se en anelse spørgende på hende, da han var bange for at han havde sagt eller gjort noget forkert. Han lod roligt sin hånd lægge sig over hendes, som hvilede mod hans bryst, hvor han gav hendes hånd et ganske blidt klem, uden at han tog blikket fra hende. Han gav sig roligt til at kysse hver af hendes fingre. „Men jeg mener det.. du er blevet en smuk kvinde,” endte han sandfærdigt, mellem sine kys, inden han skænkede hver af hendes knoer et blidt kys, imens han roligt vendte de mørke øjne mod hende. Han ville gerne have at hun vidste det, for han mente skam sine ord! Et godt øje havde han vel altid haft til hende? Han havde i hvert fald aldrig lagt skjul på, eller benægtet at hun var en smuk kvinde, for det var hun virkelig! Og det var ikke kun udseendemæssigt, men bestemt også personlighedsmæssigt! Han så tydeligt hvordan hans spørgsmål kom bag på hende, selvom han faktisk gerne ville vide det, for han havde aldrig hørt hendes mening direkte, kun set hvad hun havde givet udtryk for, og hun havde altid givet udtryk for at hun ikke gad trolovelsen, pigebarnet havde jo også dræbt sin egen far på grund af det! Han endte dog lettere forundret til hendes svar. Hun ville gerne? Han glippede let med øjnene, inden et skævt smil gled over hans læber. Han slap roligt hendes hånd, hvor han i stedet for strøg hende ganske blidt over kinden. „Så ville jeg sige.. godt,” endte han i en lavmælt og dog rolig tone, som han sendte hende et lille muntert smil, inden han løftede hendes blik en anelse, som han trykkede sine læber mod hendes i et blidt og dog lidenskabeligt kys, hvor han denne gang gjorde det langvarigt, så selv hans øjne måtte glide blidt i.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Måske at Malisha ville have mange gode egenskaber som en hertuginde ved Konstantins side, men det var jo heller ikke noget som nyttede noget, hvis han var bange for at hun ville blive alt for revet med af magten som det ville give hende. Nu var det begrænset til en hel race, også selvom hun styrede den med en jernhånd. Det var et meget stædigt folkefærd, hvilket var noget som hun allerede havde fundet ud af, og det var noget som hun havde taget fat i allerede for længe siden, om det var noget som man ville det eller ikke. Konstantin var om ikke andet den som skulle trække den videre, hvis der skulle ske noget som helst, også fordi.. ja, lidt gammeldags var man vel? En kvinde tog aldrig det første skridt, for det var bare forkert og det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen som helst måde overhovedet. Hun kunne godt lide når en mand tog hende med storm og faktisk.. viste hvad de ville have og med en mening bag. Hun vidste godt at mange lavede væddemål hjemme i Den Mørke Cirkel og det var også derfor at hun afviste dem alle sammen en efter en, for det var virkelig ikke noget som faldt i hendes gode jord! Hun smilede let for sig selv. Hun kunne stadig få ham til at grine – desuden var det noget som hun så på som noget specielt. ”Virkelig? Jeg tror du undervurdere mig.. Jeg er da aldrig for selvsikker!” endte hun med en morende stemme. Nu hvor hun var ved at finde sig selv lidt igen, så var det jo selvsagt noget som ville hjælpe hende en god del, om det var noget som man ville det eller ikke, det var noget som gav hende bare lidt kontrol over sig selv, sine egne tanker og følelser og genvandt bare lidt af den gamle Malisha, selvom hun nu agtet at blive liggende her sammen med ham og bare slappe af, for det var noget som hun selvfølgelig blev glad for, for det var virkelig rart. At Konstantin tog hendes hånd og skænkede fingrene og håndryggen et kys og de ord som måtte følge med, var noget som gjorde hende glad. Hun havde altid leget med fyrene, for det andet havde været for kedeligt, han havde altid været der og passet på hende og det havde aldrig været anderledes. Hun havde lært meget fra ham, det var helt sikkert og meget hen af den kvinde som hun var blevet i dag, var noget som hun vel næsten kunne takke ham for? Hun smilede let for sig selv. ”Det er forkert indtryk, hvis du ønsker mig til sengs, Konstantin..” Hendes stemme var tydeligt drillende, da hendes latter tydeligt måtte følge efter, for det var jo ikke engang løgn.
Konstantins reaktion på hendes ord, var noget som direkte måtte more Malisha, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile ved den blotte reaktion, for det var ganske enkelt for sjovt! Hun smilede let for sig selv, for hun mente det faktisk. At trække deres forældres ønske til livs, var slet ikke noget som hun ville have noget imod, for han ville da være en fantastisk ægtemand. Det var hun slet ikke i tvivl om. ”Og hvordan skal jeg så tolke den?” spurgte hun roligt. Et sted så var det jo selvfølgelig også noget som hun ønskede at vide. At han hævede hendes blik og lod læberne ramme hendes var nu heller ikke noget som hun havde noget imod som sådan, selvom det klart var bedst for hende at ligge ned og slappe af. Øjnene gled stille i, hvor hun faktisk.. gav sig hen til ham i kysset, idet at hun valgte at besvare det lidenskabelige kys.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Konstantin havde noget imod Malisha, han holdt frygtelig meget af hende, hun havde altid været der i hans liv, så det at undvære hende kunne han simpelthen ikke. Han var ikke helt sikker på hvordan han havde det følelsesmæssigt med hende, foruden han altid havde haft et godt øje til hende, men.. han kunne vel ikke sige de store ord til hende endnu? Deres ægteskab – hvis de indgik det – var planlagt og ikke noget som ville blive baseret på ægte følelser.. det kunne selvfølgelig komme, for han havde skam mødt mange der havde været i et arrangeret ægteskab, hvor de med tiden havde lært at elske hinanden, lært at leve med hinandens fejl og dårlige sider, og det var vel også det som man skulle? Et sted ville han ikke have noget imod at skulle holde om hende hver nat, vide at alt hende tilhørte ham, selvom.. han kunne ikke helt forestille dem sammen, netop fordi de altid havde været venner, hun havde altid været én af drengene, derfor var det også kommet bag på ham at deres forældre havde arrangeret deres ægteskab, på den anden side havde han intet imod det, for han vidste at han ville stå bedst med en stærk hustru, desuden så vidste han jo også at hun ikke kun var hård, bestemt og krævende, men at hun også kunne være kærlig, blid og mild, hun kunne – utroligt nok – være forståelsesfuld, selvom det ikke var det som hun var bedst til ved andre, men ved ham kunne hun da, medmindre det gik imod hendes egne meninger, noget som tit førte til diskussioner eller skænderier, men.. det måtte man vel lære at leve med? Han endte med at slippe en munter latter til hendes ord. Hun var virkelig for tosset! Og dog nød han det. „Tror du er blevet alvorligt syg.. psykisk. Tror du fejler sindssyge,” endte han kortfattet og dog kunne han ikke skjule det morende og drilske smil, for det morede ham virkelig kun! Han slap en munter latter, som han vendte blikket mod hende. At kysse hendes fingre og hendes knoer, var noget som han et sted.. nød? Han havde i hvert fald intet imod det, desuden kunne han godt lide at bringe hende behag og tryghed, gøre hende glad og munter, få den bløde side frem af hende, for den nød han virkelig at se, netop fordi den kom så sjældent frem! Han skulede drilsk til hende ved hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet af hende. „Hold da op! Vil du hellere højere mig sige at du er én af gutterne?” spurgte han drillende, som han blinkede muntert til hende, hvor han ikke selv kunne holde den muntre latter tilbage.
At Konstantins reaktion morede Malisha, kunne han tydeligt se, selvom han ikke tog sig af det, for det kom faktisk bag på ham, netop fordi hun altid havde givet udtryk for det modsatte, men at hun derimod hadede deres trolovelse. Et sted var han faktisk glad for at hun indrømmede det, at hun ikke lagde skjul på det, selvom han et sted var bange for at han ikke kunne leve op til hendes forventninger. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. „Sch.. du snakker for meget,” hviskede han drillende, selvom han ikke gav hende tid til at svare, før han havde trykket læberne imod hendes i det lidenskabelige kys. At hun besvarede det, glædede ham, hvor han roligt lagde sig en anelse mere over hende, selvom han var påpasselig med ikke at gøre noget som ville bringe hende smerte i den brækkede arm. Hænderne søge roligt ned mod hendes hofter, hvor han lod hovedet søge en anelse på sned, så det blev lettere for at ham at komme til og holde kysset med hende. noget som han faktisk nød.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha vidste godt, at hun ikke var nem at finde ud af. Trolovelsen dengang var noget som var kommet så meget bag på hende, at det havde gjort hende direkte.. rasende. Hun havde slået ihjel på grund af den, også fordi at hun et sted følte at hendes forældre havde bestemt hendes fremtid for hende, uden at hun havde haft noget som helst at skulle sige og det var noget som gjorde hende direkte sur, for det følte hun bestemt heller ikke at hun havde fortjent, når hun altid havde gjort sit for at leve op til forventningerne som de havde til hende. Nu var sagen jo straks en helt anden, ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget, men hun havde jo altid været en af gutterne når det kom til stykket. Tøserne som der havde været der, var slet ikke noget som var hendes kop te, hun foretrak det mere vilde, groteske og der havde fyrene altså været langt mere hende! Hun rystede let på hovedet til hans ord. Hun var bestemt ikke syg! ”Tja, så er du jo ikke alene om det.. jeg tror du har smittet mig,” sagde hun med en drillende stemme, for det var jo ikke engang løgn! Han var jo vanvittig at støtte hende i alle hendes mange projekter, om det var noget som man ville det eller ej, for det var jo ikke engang en løgn. Hun vendte blikket stille mod ham og med et grin. Hun grinte faktisk og hun hygget sig. Det var samtidig også noget som kunne få hende til at glemme hændelsen i skoven bare lidt. Hun himlede let med øjnene. ”Det har jeg jo altid været! Hvorfor så ikke bare indrømme det..?” spurgte hun med en direkte morende stemme. Det var jo ikke engang fordi at det var en løgn på noget tidspunkt, selvom det nu heller ikke var noget som direkte kunne sige sit at være ment på nogen negativ måde.
Det havde taget Malisha temmelig lang tid, men hun havde faktisk formået at slå sig til ro med tanken omkring en forlovelse, og det var selvfølgelig noget som glædet hende. Han havde og tog det nu heller ikke så tungt, så var det også langt nemmere for hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hånden lod hun roligt glide mod hans kind som hun strøg ganske let. Ja, lige hvorfor han fik denne kærlige side frem i hende, anede hun faktisk ikke, for det var den anden som hun normalt udstrålede i det offentlige, men i det private, så kunne hun godt smide masken som leder, selvom det at ligge her og kæle og nusse slet ikke normalt var hendes kop te. Det var for.. sødt? At hun snakket for meget, var noget som næsten måtte more hende. Det var vel.. bare typisk hende når hun blev en anelse usikker på tingene omkring hende? Det at ligge så tæt på en mand som var så nænsom omkring hende, var ikke noget som hun gjorde normalt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Selv valgte hun at lægge sig på ryggen, som han næsten valgte at trække sig over hende. Armen prøvede hun for sit vis at holde i ro, selvom det gjorde forbandet ondt når hun ikke kunne bruge den! Den anden lagde sig mod hans kind og videre om i hans nakke, hvor hun låste grebet fuldkommen fast, hvor hun trykkede ham tæt på sig. Hovedet lod hun lige så falde mod den anden side, hvor hun direkte gjorde kysset langt mere krævende. Nu var det så sandelig også hende som skulle bestemme lidt!

[Deleted]

Konstantin nød Malishas selskab, det havde han altid gjort. Han var den af drengene som havde været den første der havde accepteret at Malisha skulle lege med dem, for hun havde jo hurtigt vist sit værd, selvom han selv havde været utrolig skeptisk angående at de skulle lege med en pige. Ham og de andre drenge havde altid udfordret hende til at gøre de mest hårde ting, fordi de selv kunne det og når alt kom til alt, så var mænd bare langt mere fysisk stærkere end en kvinde, men Malisha havde altid været med, selvom hun måske var den sidste der kom i mål, så havde hun stadig gennemført det, og jo ældre hun var blevet jo stærkere var hun blevet, hvor hun havde udkonkurreret mange af drengene, og de to havde altid haft deres lille rivalisering, hvilket han kun kunne tænke tilbage og smile af! Når alt kom til alt havde hun altid været hans bedste ven, hun havde altid været der og hun var den eneste af hans gamle venner der stadig holdt fast i ham, selvom mange også var faldet med årene, han var jo ikke særlig ung længere, selvom han stadig havde mange gode år tilbage – det håbede han i hvert fald, for nu havde han set Malisha døende og det havde selvfølgelig også været en lille opvækker for ham selv. Dog var han stadig i træning, for han sloges faktisk med mange af de unge warlocks der skulle igennem testen, fordi de udfordrede ham, han trænede med Romeo og på det sidste havde knægten prøvet på at slå ham ihjel, men næste gang satte han ham virkelig på plads! Han ønskede dog ikke tænke på alle andre, nu var det bare de to og deres lille hyggestund ville han nyde! Han slap en munter latter til hendes ord og rystede smilende på hovedet. „Tja.. min hjerne har vel altid haft en lille psykotisk twist?” Han blinkede drilsk til hende, hvor han ikke kunne skjule det morende smil, for det var virkelig for sjovt! Hun var dog langt mere sindssyg end ham! Der var han langt mere fornuftigt og.. blød. Han gøs ganske let ved hendes ord. „Jamen.. så ville det jo være det samme som at være sammen med en mand!” endte han lettere forfærdet, selvom han ikke kunne skjule latteren, som han faktisk hentydede til at hun var en mand, skønt det på ingen måde var tilfældet og gudskelov for det!!
Det at se den kærlige og mere bløde side af Malisha kunne Konstantin godt lide, selvom det også smittede af på ham selv, men overfor hende var han altid blid, der var han altid mild og nænsom, specielt når det kom til sådanne.. intime øjeblikke. Han kunne tydeligt fornemme smilet på hendes læber, til hans ord, hvor det kun glædede ham at hun morede sig og ikke blev sur over det, for han gad ikke endnu et skænderi! Eftersom hun selv havde sagt at hun ikke havde været tæt på nogen mand siden hun var blevet leder, så kunne han jo regne ud at det var længe siden at hun havde lagt tæt på en mand, som hun gjorde i øjeblikket med ham, selvom.. han vidste faktisk ikke hvorfor han kyssede hende. Han havde bare lyst til at mærke hendes fløjlsbløde læber, de havde sådan en god smag! Han lagde ikke sin fulde vægt mod hende, da han holdt sig en anelse oppe med armene, som hvilede mod madrassen tæt ind til hendes krop og med hænderne ved hendes talje, som han nussede ganske fraværende. Hånden hun strøg over hans kind og videre om i nakken, hvor hun låste grebet og tilmed gjorde kysset langt mere krævende, var noget som fik et suk til at bryde hans læber, for han nød virkelig når hun var bestemt og krævende! Han trak svagt på den ene mundvig, selvom han holdt kysset med hende, da han ikke ønskede at det skulle brydes for noget som helst i verdenen! Nænsom var han måske mod hende, men.. andet kunne han heller ikke finde på, han tog hensyn til hende, for andet faldt ham ikke ind.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde altid leget og været sammen med fyrene dengang hun havde været ældre. Selvom de havde hånet hende for at være en kvinde, så havde de også udfordret hende og det var jo noget som samtidig havde skænket hende blod på tanden, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan. Hun havde jo selvfølgelig lært meget af det og Konstantin havde hurtigt accepteret hende og hjulpet hende igennem det, så selvfølgelig var det bare sådan at det måtte være. Han var hendes bedste ven og det havde han altid været, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Ganske svagt måtte hun himle med øjnene til hans ord, selvom det slet ikke var noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet. ”Der kan man jo bare se.. Så er det da ikke bare mig som er sindssyg, vel?” påpegede hun med en morende stemme. Det var slet ikke noget som hun ville skjule, for han havde altid været der for hende, så det var jo selvfølgelig noget som betød ganske så meget for hende, om det var noget som man ville det eller ikke. Blikket hvilede på hans skikkelse, selvom det selvfølgelig ikke var noget som hun kunne skjule, for han var jo også en flot mand at se på og det at vide at det et sted også var noget som selvfølgelig gjorde sit for hendes vedkommende, for.. det var jo hendes? Han var jo hendes? Selvom det nu ikke var noget som hun kunne gøre noget ved, for det var ikke fordi at trolovelsen nogensinde var blevet til noget – for nu måske? En latter brød direkte ud ved hans ord. Nok havde hun altid været en af gutterne, men hun var bestemt ikke en mand!
Malisha havde skam også en kærlig og mere beroligende side af sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, men det var ikke noget som nogen direkte havde været tydeligt overfor nogen andre og det var sådan at hun agtet det på denne her måde. Hun havde ikke været en mand tæt siden hun havde nakket pladsen som leder, og det var efterhånden ved at være længe siden, så man kunne vel også sige, at hun var ved at være trængende selv? Ikke fordi at det var noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun vendte blikket stille mod ham og med det samme stille smil, også selvom kysset ganske hurtigt havde taget hele hendes opmærksomhed. Han stillede en længsel i hende, han vækkede et begær i hende som hun ikke havde følt længe, også selvom hun vidste at det måske var ved at være et meget dårligt tidspunkt at skulle vække det på, også fordi at hun var i den tilstand som hun var, men det var slet ikke det som hun tænkte over på nogen måde, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede anderledes. Hun var fanget i øjeblikket, selv den mand havde kraftigt formået at slå benene væk under hende og det var noget som hun virkelig nød af! Han var en mand med ben i næsen, han havde tøflerne på og hun lå mere eller mindre under dem, hvor det faktisk også var rart at hun kunne være lidt.. kvindelig for en gangs skyld. Kysset holdt hun krævende og intenst, selv uden at slippe ham med hånden i hans nakke, hvor neglene strøg over hans blottede hud og omkring hans nakkehår, kun for at holde ham fast. Krævende var hun. Et suk brød let hendes læber. Begæret voksede og det voksede markant!