It takes time..

[Deleted]

Der havde altid været noget psykotisk over Malisha, selvom det var noget som kom af hendes fars opdragelse af hende og det vidste Konstantin udmærket godt, hun havde haft en hård barndom, ligesom han selv havde, så han havde selv helt fra lille af forstået hende og kunne sætte sig i hendes sted, utroligt nok havde han altid haft den evne at være forståelsesfuld, hvilket til tider kunne gøre at han virkede for blødsøden, skønt det dog ikke var tilfældet på nogen måde, for selv han kunne torturere og tilmed nyde af det, men ja.. der overgik Malisha ham jo nok, for han så fordelene i mange, selvom han altid vendte det til sin egen fordel, så han fik det bedste ud af det, uden at give det store igen, det bestod hans forretninger jo mest af. Han himlede svagt med øjnene til hendes ord. „Men du er i hvert fald langt mere sindssyg end mig!” endte han lettere bestemt, for der havde han ret og det vidste de begge! På den anden side så nød han jo også den side af hende, et sted morede det ham at hun kunne være så ond, når han kendte til hendes langt mere bløde side, den side som han så af hende nu, skønt han dog aldrig havde set hende så frustreret og så.. følelsesmæssigt ustabil før, men han forstod hende, for det var ikke hver dag man kom i sådan en situation som hun havde været i, hvor man var døden nær. Han var dog kun glad for at han havde fundet hende! At hun slap en munter latter til hans forfærdede ord, var noget som kun fik ham til at smile, for det glædede ham at han kunne få hende til at smile, få hende til at grine og få hende til at more og hygge sig, det betød alt sammen meget for ham! Han strøg hende blidt over kinden, inden han lænede sig ind mod hende. „Min lille mand,” hviskede han drillende mod hendes øre, inden han grinte for sig selv, for det var da for sjovt!
Hvad der egentlig kom over Konstantin vidste han ikke, han vidste bare at han havde lyst til at mærke hende, hvilket var en lyst han aldrig havde følt så stor som han gjorde i øjeblikket. Det var dog et utrolig dumt tidspunkt, netop fordi at hun var i den tilstand som hun var, og selvom han var nænsom ved hende, så tog han ikke hensyn til hendes tilstand som han burde. Han kunne dog ikke lade vær med at trække kysset ud også nu hvor hun selv viste at hun gerne ville, hvilket faktisk også kom bag på ham, men han nød det virkelig! Hendes hånd der holdt ham fast, hendes negle der kradsede ham i huden, var noget som han nød, selvom det desværre også vækkede begæret og lysten i ham og det var virkelig et dårligt tidspunkt! At hun sukkede var noget som han nød at høre, netop fordi det var ham som bragte hende denne nydelse og dette behag. Han endte dog med at bryde kysset stille, selvom det virkelig var modvilligt, for mest af alt havde han lyst til at fortsætte! Men han var nød til at sætte hende i første række i stedet for at tænke på sig selv. Han slog roligt øjnene op og vendte dem mod hende. Han løftede den ene hånd som han strøg mod hendes kind. Han sendte hende et stille smil. „Du burde hvile dig,” endte han i en lavmælt tone, hvor han lod tungen søge over hans læber for at fange den sidste eftersmag af hende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde bestemt heller ikke haft en nem opvækst, selvom det nu heller ikke var noget som hun klaget over, for det var der ingen grund til. Konstantin havde altid været der og passet på hende, han havde altid forstået hende og det var noget som hun selvfølgelig var rigtig glad for, for det var også noget som gjorde at hun kunne stå der hvor hun gjorde næsten med stolthed og tage det hele derfra. Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme rolige mine. Måske at hun burde hvile, men når hun direkte havde ’glemt’ den hændelse lidt, så var det jo selvfølgelig noget som kun gavnede hende lige for nu. Det var første gang hun direkte kunne påstå at hun havde været døden nær – hendes første dødsoplevelse, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke. Han så meget mere end det som hun gjorde, så et sted så udgjorde de vel også et utroligt makkerpar? Det var hendes mening om ikke andet, selvom det at trække trolovelsen mod en ende og blive.. partnere for livet, nu var en tanke som havde slået hende en god del her i det sidste, så var det ikke sket af den grund, hvilket selvfølgelig var noget som hun var ked af et sted, selvom det nu heller ikke var kommet til udtryk før. Hun trak tilfredst på smilebåndet. ”Så længe at jeg ligger i top, så er alt jo som det skal være,” sagde hun med en morende stemme. Ja, det var faktisk en side som han formåede at finde frem i hende og det var virkelig behageligt også. Hun kunne more sig uden at blive hånet eller nedgjort, og det var vel også derfor at det var noget som faldt hende næsten så.. naturligt når hun var sammen med Konstantin? Hans strøg over hendes kind, var noget som hun godt kunne lide, selvom det måske ikke just var noget som kom til udtryk. Hun trak morende på smilebåndet. ”Ser jeg virkelig så maskulin ud?” spurgte hun drillende, idet at hun endnu en gang måtte slippe en let latter.
Dette var på ingen måder noget som direkte kunne gavne Malishas tilstand, da hun virkelig havde brug for hvile! Men den pludselige lyst og det begær som han vækkede i hende, var bestemt heller ikke noget som hun ene og alene var i stand til at skjule, for det kunne hun virkelig ikke! Det var savnet, det var alt for længe siden, at hun havde været i nærheden af en mand på denne her måde, og det at han næsten stod der og tilbød sig selv, så var det bestemt heller ikke noget som hun direkte kunne sige nej til på nogen måde! Armen begyndte at brænde, mere eller mindre også fordi at hun virkelig ønskede at bruge den, men bare ikke var i stand til det, og det var hende en tydelig frustration! Hånden blev hvilende i hans nakke, også selvom.. han brød kysset? I det store og hele, så var det bestemt heller ikke noget som hun var tilfreds med på nogen måde overhovedet. Hun blinkede let med øjnene og så på ham. Hvile? Det kunne hun jo altid gøre senere! ”Det kan jeg altid gøre senere, Konstantin..” mumlede hun med en tydeligt langt mere utilfreds mine, for det at hvile var slet ikke noget som hun ønskede sig på nuværende tidspunkt. Det var virkelig unfair bare at bryde op på den måde og næsten lade som ingenting var sket!

[Deleted]

Konstantin havde for nu glemt at de faktisk var kommet op at skændes, også fordi de igen var kommet i godt humør, hvilket han også bedst kunne lide, desuden nyttede det jo heller ikke noget at han begyndte at skælde hende ud, ikke når hun var så følelsesmæssigt ustabil som hun var og når hun lå i den tilstand som hun gjorde, for det var nok ikke ligefrem noget der hjalp på situationen. Hvile havde hendes krop i hvert fald brug for, da hun havde mistet en del blod, hvor han skulle give hende noget mere snart, for han ville helst ikke risikere at hun blev syg af nogen art, et svagt hjerte var jo aldrig godt! Han vendte de mørke øjne mod hende og trak morende på smilebåndet til hendes ord. „Åh.. jamen der er skam ingen der kan overgå dig, så alt er jo helt perfekt,” endte han drillende, hvor han blinkede let til hende, inden han trak på smilebåndet, for han morede sig virkelig! Det var utroligt at han faktisk fik denne side frem i hende, netop fordi det var så sjældent at man så den, til tider kunne man helt blive forundret når hun faktisk løsnede sådan op, men han var nu kun glad for at det skete, for det beviste kun at hun stolede fuldt og fast på ham, at hun turde smide hæmningerne og at hun følte sig tryg i hans selskab, ligesom det hele også var gengældt, for hun fik også ligeledes ham til at åbne op, hvilket han godt kunne lide. Han trak på smilebåndet da hun slap sin lette latter, selvom hun dog ikke så maskulin ud på nogen måde, og gudskelov for det! Han trak drilsk på smilebåndet, hvor han lod hånden søge fra hendes kind til hendes hage. „Jeg tror minsandten at du er ved at få skæg!” endte han forfærdet og dog i en drillende tone, hvor han slet ikke kunne holde masken længe, som han brød ud i en munter latter.
Det at Konstantin var endt så tæt på Malisha, at de ligefrem delte et intenst kys, var ikke noget som han helt forstod sig på, for.. han havde faktisk ikke troet at hun ville have ham så tæt på sig, men hun skubbede ham ikke væk? Det måtte faktisk glæde ham, selvom det måske var et dumt tidspunkt, specielt med hendes tilstand og han ønskede jo ikke at gøre ondt værre! Det var også grunden til at han valgte at bryde kysset, hvor hans mørke øjne søgte til hendes. Han kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet til hendes ord og den utilfredse mine, som kun var alt for tydelig! Men det beviste vel kun at hun havde nydt det, som han selv havde? Han blinkede let til hende, inden han lænede sig frem og skænkede hendes læber et blidt og dog flygtigt kys, inden han lagde sig om på siden – dog tæt ind til hende. „Din krop har brug for en god omgang hvile, så det skulle ikke engang undre mig at du sover hele dagen væk,” endte han roligt, og selv når hun vågnede ville hun sikkert være træt. Han lod roligt armene søge omkring hende. „Men jeg skal nok blive og holde om dig,” hviskede han let mod hendes ene øre, som han skænkede hendes kind et blidt kys, kun for at trykke hende ind til sig. Han havde desuden også selv brug for en god omgangs søvn, for han havde jo selv været oppe hele dagen og natten med, fordi han havde ledt efter hende, og nu hvor hun var i sikkerhed, så kunne han ikke være andet end lettet, hvilket også fik udmattelsen i ham til at stige.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At skælde Malisha ud for øjeblikket, var slet ikke noget som man ville få det mindste ud af, for hun var virkelig skubbet helt ud af kurs og det var bestemt heller ikke ment på en god måde! Lige nu følte hun igen at hun kunne slappe af, han klandrede hende ikke direkte for noget og så var det samtidig også noget som hun kunne slå sig ganske meget til ro med, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. De mørke øjne vendte hun mod ham. Hun vidste godt at hun led af direkte psykotiske tanker og meninger, samt holdninger, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende på nogen måde! ”Så er alt jo i skønneste orden,” påpegede hun med en tydelig tilfredshed. Det hele ville være meget bedre i morgen og det vidste hun skam udmærket godt, selvom det måske ikke altid var lige til at finde ud af, ej heller for hendes vedkommende, så var det jo egentlig bare at tage det hele som det nu måtte komme, for det var jo heller ikke fordi at hun kunne gøre noget direkte ved det, om det var noget som man ville det eller ikke. Hånden som han lod glide over hendes kind, var noget som også tydeligt måtte få hende til at slappe godt af, for det var efterhånden noget som man kun måtte sige sig, direkte var nødvendigt for hende. Hans ord var noget som kun fik hende til at smile, for så maskulin var hun altså heller ikke! ”Der kan man jo bare se.. jeg er jo mere mand end dig,” sagde hun med en tydeligt drillende mine, idet at hun brød ud i latter. Lige nu var hun måske fuldkommen ved siden af sig selv, men det var noget som ville ændre sig som det første i morgen! Det var jo egentlig bare at nyde tiden mens den endelig var der?
Malisha var bestemt heller ikke den type som lagde skjul på det, når hun virkelig var utilfreds. Hun havde altid været en af dem som havde råbt højst op omkring det hele, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo egentlig bare sådan at det nu end måtte være, for det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun kunne skjule. Hun havde altid udtrykket hendes mening og hendes holdninger og det var bestemt heller ikke altid at de var faldet i god jord ved nogen som helst. At han lagde sig ved siden af hende efter at have skænket hende et kys mere, hvilket bestemt heller ikke var noget som hun sagde noget til. Et sted så.. håbede hun vel at han ville forandre mening med henblik på deres trolovelse? Selvfølgelig var det noget som hun måtte håbe på, og ikke noget som man sagde højt. ”Sover jeg, så væk mig..” mumlede hun. Hun skulle bestemt heller ikke ligge og sove hele dagen, for det var bestemt heller ikke noget som hun ville få det mindste ud af på nogen måde overhovedet! Hun lagde sig let til rette ved siden af ham. Armen dunkede ganske let, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af. Den var jo bare brækket. ”Gør hvad du vil, Konstantin..”Et sted måske et lidt halvhjertet forsøg på at blive den kvinde som hun var normalt, selvom det var noget som hun opgav temmelig hurtigt. Hun var træt, hun ønskede at hvile, også selvom det var direkte underligt med en mand hvilende ved sin side.

[Deleted]

Måske at Malisha var et følelsesmæssigt vrag, men det var noget de nok skulle finde ud af, for Konstantin ville naturligvis hjælpe hende igennem det hele, for han vidste at hun var kommet utrolig langt ud, netop ved at være døende og han vidste at mange tanker kunne gå igennem ens hoved, for det havde han jo selv prøvet, selvom han godt nok aldrig havde været så døende som det hun havde været, for hun havde jo også siddet helt alene. Han var dog kun glad for at han havde fundet hende, for ellers turde han da slet ikke tænke på hvad der var sket! Han var glad for at have fået hende med sig hjem, hvor han kunne passe på hende, tilse hende når han ville og samtidig arbejde ved siden af, selvom han først og fremmest skulle have noget søvn, for han havde selv været oppe i ufattelig lang tid, over et døgn faktisk og han var stadig menneskelig, så han var virkelig træt efterhånden! Han trak på smilebåndet og nikkede ganske roligt. „Det er det ja,” medgav han roligt, som han ikke kunne skjule det morende glimt i blikket, for hun var virkelig sindssyg og der overgik hun virkelig ham selv! Men han holdt af hende af den grund, for han så jo også til den langt mere bløde og gode side af hende, og det var en side som han faktisk rigtig godt kunne lide at se! Nemlig fordi det var sådan hun var bag alle facaderne, man kunne vel sige at det var sådan hun rigtig var? Hendes sande jeg? Og det var det han bedst kunne lide. Han endte dog med at se lettere forfærdet på hende. Hun var mere mand end ham?! „Ha! Det må da være din spøg!” endte han lettere fattet, som han løftede sin hånd og strøg den over sin egen skæggede hage og op over læberne, inden han smilede drilsk til hende. „Nej.. jeg er stadig langt mere mand end dig,” endte han lettere konstaterende, som han blinkede drilsk til hende, inden han slap en munter latter, for det var da for sjovt! Han prikkede hende let og drilsk på næsetippen. „Desuden troede jeg slet ikke at du ønskede at være så macho.” Han hævede sigende det ene øjenbryn, selvom det drilske blik ikke var til at tage fejl af.
Konstantin havde skam nydt kysset, og han kunne tydeligt se at hun blev utilfreds over at han stoppede det hele, men.. han kunne jo ikke fortsætte, de kunne ikke fortsætte! Og det vidste hun vel også godt? Han kunne jo ikke fortsætte når han vidste hvilken tilstand hun var i! At hun ikke ville sove hele dagen væk, vidste han godt, men han ville ikke vække hende, for hun havde brug for hvilen, så måtte hun blive sur på ham i morgen, men efter det som hun havde været igennem, så havde hendes krop brug for en omgang seriøs hvile! Han rystede ganske let på hovedet, hvor han vendte blikket lettere koldt mod hende, som hun kom med sin halvhjertede ord. Han fnøs ganske let. „Bliv du bare utilfreds, men jeg har bestemt ikke tænkt mig at udnytte dig, når du er i din tilstand!” endte han i en mindre irriteret tone. Han rystede let på hovedet. Han gad ikke engang at skændes med hende, for det fik han intet ud af. Han fnøs blot endnu engang, som han lagde sig med ryggen til hende. Han var træt og han ville virkelig bare gerne have noget søvn efterhånden! „Sov godt,” mumlede han, næsten blot for at være høflig, inden han valgte at give sig hen til søvnen, hvor han heller ikke lå særlig længe, før han faldt hen i den trygge søvn.

//Out

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde aldrig nogensinde været så langt ude som det hun følte sig lige for øjeblikket, for det var bestemt heller ikke behageligt på nogen måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Blikket gled stille mod ham. Han kendte hende heldigvis godt nok til at vide hvor hun ville være henne når hun ikke var hjemme i Den Mørke Cirkel, så det var heldigvis kun en god ting. Hun trak vejret dybt. Hun stod i gæld til ham, for han havde jo faktisk reddet hendes liv og så længe, at de andre ikke havde brug for at vide hvilken tilstand hun måtte befinde sig i, for hun vidste i den grad godt at mænd som Romeo ikke ville tøve med at slå hende ihjel, hvis det var noget som han kunne komme til og det var bestemt heller ikke en intention som han havde lige for øjeblikket! At han selv måtte være træt, var noget som hun næsten kunne gætte sig til, specielt hvis han havde siddet og ventet på hende – ventet på en som ikke havde haft nogen jordisk mulighed for at dukke op. Hun smilede let til ham. Hun var sindssyg og hun vidste det jo godt! Det var hun da realistisk nok til at erkende også for sig selv! ”Lige præcis,” sagde hun roligt. Selv han var den eneste som kunne vække denne form for ro og fred i hende, den eneste som hun lod facaderne falde overfor, også fordi at hun vidste og kendt ham godt nok til at vide, at der ikke ville være noget ved det, hvilket selvfølgelig var en tanke som virkelig måtte glæde hende som intet andet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham igen, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile, for hun var mandig i det! Det var forbandet sjældent at hun var kvinden når det kom til selskabet, for.. det var faktisk kun omkring ham at hun var det! Hans prik på hendes næsetip var noget som kun fik et grin til at forlade hendes læber. Hun rystede let på hovedet, for hun hyggede sig virkelig sammen med ham. Det gjorde hun virkelig! ”Hvor mange mænd har nosser nok til at lade mig … være lidt feminin?” spurgte hun roligt. Et sted var det jo noget som hun havde ønsket sig igennem mange år, men.. bare aldrig blevet realistisk.
De var trætte begge to, det var noget som Malisha vidste, men bare at bryde op på denne måde og konstatere hendes tilstand som en undskyldning til at stoppe det, var noget som virkelig irriterede hende. Et sted så… håbede hun jo næsten på at der var mere, selvom det nu var en tanke som han havde revet fra hende igen og det var noget som direkte måtte gøre hende irriteret, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun himlede med øjnene. Denne gang havde hun vel heller ikke andet valg end at føje ham? ”Fint!” vrissede hun med en direkte vred og næsten så irriteret stemme, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn! Det var noget som virkelig måtte irritere hende mere end det som hun direkte kunne beskrive, men hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget som helst ved det, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun lod ham blot glide til rette ved siden af hende, hvor hun bare blev liggende. Hun kunne jo ikke rigtigt gøre noget andet end det alligevel, for armen gjorde virkelig ondt! ”Godnat..” brummede hun utilfredst, som hun lagde sig så godt til rette, som hun selv valgte at give sig hen til den ellers så ekstremt tiltrængte søvn.

//Out