Take away the pain.

[Deleted]

Dette var både nyt og spændende.. måske fordi det netop var forkert.. lidt ligesom når man forbød sit kære barnet at kigge i det sidste skab, og nysgerrigheden i sidste ende, endte med at drive det til at gøre præcis som forbudt. Camille fandt Ilaria spændende på alle måder. Ikke nok med at det var grænseoverskridende at undersøge en kvindelig krop på den måde som hun gjorde det, men det var lige så spændende at bryde de løfter som hun havde givet ved sit ægteskab frygtelig mange år tilbage. Desværre tillod hendes sult ikke, at lade hende udforske denne nye oplevelse fuldt ud, for alt hun kunne skænke en tanke var at blive mættet, hurtigst muligt. Et sted håbede hun faktisk at hun på en eller anden måde kunne få Ilaria til at glemme dette efterfølgende.. Måske hun var kold som is, men hun behandlede hende med en større respekt end hun nogensinde før havde oplevet, og hun fortjente mere end et ødelagt ægteskab. Camille lod sig kun trykkes tættere på hende, skubbede hende tæt ind mod den ru klippevæg uden at skænke det en tanke, at det nok kunne være ubehageligt for hende. Både krop og sind var fyldt med et begær som hun aldrig før havde oplevet det. Et let støn forlod hendes læber, kun som tegn på det kraftige behag hun formåede at sætte i hende. De kunne blive set hvert øjeblik det skulle være, også selvom hun overhovedet ikke skænkede det en tanke. De mørke øjne hvilede intenst i hendes isblå. ”End ikke halvt så smuk som du min kære,” hviskede hun ærligt, og plantede et stille kys mod hendes kind. At lyve faldt hende slet ikke ind, for det lå ikke til hende som person. Næsten som havde det været på kommando strakte hun sig frem, og mødte hendes søde læber med en intensitet der ikke var til at tage fejl af. Hånden forlod hendes bryst for i stedet at ligge sig mod hendes hals, og gjorde det samtidig muligt for hende at kunne stryge hendes kind med sin tommel. Smerten var stort set væk, måske fordi hvert kærtegn bidrog som et led i 'healingen', ellers fordi hun end ikke skænkede den en tanke. Selv lod hun blikket stille søge i skjul bag halvtunge øjenlåg, og levede sig ind i den samme lille verden, som ikke tillod hendes mange bekymringer. Yderst stille lod hun pegefingeren stryge over hendes skød, næsten i søgen for en form for tilladelse.. hun var virkelig sulten! Den indre krig var efterhånden ved at give sig selv. Hun begærede og ønskede Ilaria i en langt højere grad, end hun var i stand til at tænke over brudte løfter, det var trods alt Dvasias, hvad var nyhederne i det efterhånden? Ganske stille brød hun kysset, også selvom hun kun trak sig millimeter. ”De smukkeste øjne. Den mest silkebløde hud og fantastiske søde læber. En melodisk stemme der får det til at løbe mig koldt ned af ryggen.. Jeg sværger.. jeg har aldrig mødt en smukkere kvinde,” erkendte hun stille, også selvom det virkelig var sandt. Hun trykkede sig atter mod hende, nappede blidt i hendes underlæbe, med et lidt drilsk glimt i minen. Hun var jo ikke sensuel dæmon for ingenting.

[Deleted]

På alle måder, kunne man sige, at dette måtte være forbudt. Ikke bare at de var to kvinder som stod med det samme ønske om at udforske hinanden, samtidig med at de begge var gift, så kunne det overhovedet blive mere forkert? Ikke fordi at det var noget som hun kunne sige noget til af den grund, men ikke desto mindre, ås var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende, for hun kunne ikke gøre noget ved det af den grund, om det var noget som man ville det eller ikke. At hun skulle blive så betaget af en kvinde, var faktisk noget som måtte komme meget bag på Ilaria, men ikke desto mindre, så var det noget som faktisk måtte gøre hende langt mere nysgerrig, og det var noget som hun skulle og ønskede at komme til livs, og det gjorde hun jo trods alt kun ved at fortsætte, så det var noget som hun selvfølgelig agtet at fortsætte med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun rystede på hovedet. Her måtte hendes skønhed tydeligt falme, men igen – kvinden som hun stod overfor, var jo trods alt en sensuel dæmon, så meget havde hun da fundet ud af, også selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende noget, men af den grund, så følte hun ikke nogen trang til at stikke af, for.. hun var ikke den type som stak af med halen mellem benene, og det gjorde hun bestemt heller ikke i denne situation, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
Hvilken effekt Ilaria havde for Camilles tilstand i øjeblikket, var slet ikke en tanke som faldt hende ind på nogen måde, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hånden strøg videre over Camilles krop, som hun virkelig ønskede at mærke den tæt ved sig! Fingeren som legede ved hendes skød, var noget som tydeligt satte en noget så voldsom sitren i hendes krop og sind, for hun kunne slet ikke lade være med at bide sig mærke i det, også fordi at det virkelig var længe siden at hun havde oplevet det! Her risikerede hun dog heller ikke at blive gravid, hvilket klart var noget af det bedste af det hele! Læberne skilte hun en anelse, som Camille brød kysset, hvor hun vendte blikket mod hende. ”Min skønhed blegner side om side ved dig..” endte hun sigende, som hun lod Camille tage fat i hendes underlæbe. Et svagt smil passerede roligt hendes læber, som hun roligt trak sin ene hånd til sig, for at tage omkring Camilles hånd og roligt lægge hånden på plads – med andre ord, så måtte hun faktisk godt. Desuden så.. ønskede hun et sted at mærke hende så tæt på, som det nu var hende menneskelig muligt, så et sted kunne det vel heller ikke komme helt bag på nogen? Kunne hun tænke rationelt, så havde hun slet ikke gjort dette, men hun sad virkelig fanget i kvindens spind, og hun kunne bestemt heller ikke bare komme ud af det, uanset hvor meget hun ønskede at hun kunne, så var det bare umuligt for hende! ”Du må godt..” hviskede hun mod hendes øre, inden hun igen trak sig, så hun kunne se hende i øjnene. Smuk var hun virkelig og endda også noget af det smukkeste som hun nogensinde havde set!

[Deleted]

Alting var vendt op og ned. I øjeblikket eksisterede der ikke noget som var rigtigt eller forkert, for måske det var forkert med henblik på deres ægteskaber, men det.. føltes jo rigtigt nok, om ikke andet så for Camilles del. Desuden forventede hun jo ikke at Ilaria skulle få de helt store følelser for hende eller noget som helst. Når dette først var slut, regnede hun næsten med at hun selv ville fortryde at hun havde ladet begæret tage over, og hun frygtede for at hun ville have ødelagt frygtelig meget for en kvinde som ellers havde reddet hendes liv, også selvom det ikke ligefrem var bevidst på noget punkt. Den tid den sorg. Under alle omstændigheder, kunne hun ikke komme uden om at hun bar en følelse af, ikke at kunne være tilfreds, før hun havde berørt alt hvad der var at røre på den gudeskøne krop. Det var allerede gået op for hende at Ilaria var en kvinde med ben i næsen. Camille selv havde for pokker forsøgt at trække sig, forsøgt at stikke halen mellem benene, men hun havde tydeligvis ikke ladet hende gøre det, hvilket også var grunden til at hun nu stod trykket op af hende, krop mod krop, fuldstændig blottet og forbandet nysgerrig. På visse punkter, følte Camille næsten at hun var dens om var blevet lokket ind i et farligt spind, frem for modsat, hun var den som var blevet forført. Blikket gled i de klare blå. Hun lod panden møde hendes. ”Min skønhed er falsk, kære. Din er frygtelig.. ægte,” hviskede hun stille, og trykkede sig en smule mere ind til hende. Ikke nok med at hun havde en arm omkring sig, hun blev begæret og hun fik kærtegn igen, det var alt sammen noget som var nyt for hende, men det skabte en ro i sindet, og en tryghed og ro omkring sin egen krop, hvilket også var noget som tillod hende at komme så forbandet tæt på Ilaria. Hun lod sin egen hånd fører af Ilarias, kun for at lade den ene helt præcist hvor den skulle være. Uden at tøve det mindste, kælede hun for hendes nedre læber, med undersøgende fingrer der næsten var på et fremmede sted, på trods af at hun selv var en kvinde, og intet af det burde være nyt for hende. Der var ingen farer for en graviditet. Om kvinden foran hende havde børn var nu ikke noget som hun skænkede en tanke.. selv havde hun fået dem som hun ønskede sig, men hun kunne aldrig vide med Isaiah, også selvom det lå fjernt fra hendes tanker i øjeblikket. Læberne lod hun atter møde hendes, i et næsten ømt kys. Hun ønskede at føle hende så tæt som det nu var muligt mellem to kvinder. Aldrig havde hun oplevet smerten forsvinde så hurtigt, men det var også sjældent at hun i det hele taget blev kærtegnet, hvilket vel i sandheden var hvad der mættede hende? Camille så i hendes øjne. Den direkte tilladelse var bestemt ikke noget som hun ville tøve med at efterkomme, det var helt sikkert! ”Perfekt,” hviskede hun en anelse grødet, og startede en blid kælen for hendes skød. Hendes tålmodighed var sluppet op, hun kunne ikke vente mere, det var helt sikkert.

[Deleted]

Hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert, var slet ikke en tanke som Ilaria tænkte over i den anden ende, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. Lige i denne situation var der vendt op og ned på det hele, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, for hun kunne ikke ligefrem gøre noget ved det, for denne kvinde havde virkelig en som havde formået at fange hendes interesse, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det var. Sorgen måtte de jo altid tage når det måtte komme, hvis den kom, for det var ikke fordi at man ligefrem kunne sige, at de fortrød sig af noget af det som skete, og muligvis det var fordi at hun ikke havde kontrol over noget som helst, men ikke desto mindre, så var det virkelig ikke noget som hun skænkede så meget som en eneste tanke, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende. Hun rystede stille på hovedet til hendes ord, som hun vendte blikket roligt mod hende endnu en gang. Smuk var kvinden virkelig, og det var bestemt ikke fordi at det kunne være falsk, for det var slet ikke noget som hun ville høre noget om! ”Min er næppe mere ægte end din. Du er måske hvad du er, men hvad jeg kan se, er en gudeskøn og smuk kvinde.. Det kan ikke blive mere ægte end hvad det er,” endte hun med en dæmpet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. At føre hendes hånd helt rigtigt på plads, var noget som hun faktisk ikke havde noget imod, for hun ønskede også at vise Camille, at hun faktisk godt måtte. Det dunkede allerede tydeligt i hendes underliv, det sitrede i hele kroppen, og hun ønskede noget så brændende at mærke hende tæt på sig, også selvom det slet ikke burde være tilfældet! Hvem hendes mand var, vidste Ilaria ikke, men lige i øjeblikket, skulle vedkommende være glad for at hun ikke kendte ham, for at tvinge en sensuel dæmon igennem den straf ikke at mætte dem, var bestemt ikke retfærdigt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod hende endnu en gang, som hun tog imod de mange kys og kærtegn. Den intense behandling af hendes skød, var nærmest noget som tvang ordene tilbage i struben på hende, for det var noget som helt klart formåede at tage den form for kontrol fra hende, og det var ikke altid lige behageligt! Men denne gang, kunne det slet ikke være andet end behageligt! Neglene borede sig svagt ned i Camilles nakke, som hun holdt hende tæt mod sig, som hun også holdt benene en anelse spredt, netop for at give hende den fulde adgang – som hun normalt kun ville have skænket til Sonic, men den mand tænkte hun slet ikke på! Ilarias vejrtrækning blev langt mere hyppig nu end tidligere. Hendes anden hånd slap roligt grebet omkring brystet, som hun søgte mod hendes skød lige så. Det skulle skam gå begge veje, og Ilaria ønskede i den grad også at give hende igen!

[Deleted]

Det var endnu uvidst om Camille i sidste ende ville ende med at fortryde dette, også selvom det var svært for hende at tro. Ilaria havde vækket hendes interesse, allerede i det øjeblik hun havde valgt at træde ind, med den aggressive mine, og det var ikke noget som hun kom uden om, også selvom tanken virkelig var mærkværdig! På sit vis så følte Camille sig som den forførte.. hun vidste at Ilaria var længere væk end hun regnede med, og tanken irriterede hende en smule, eftersom dette ikke kun skulle ske på hendes eget ønske, også selvom hun vidst ikke kunne tillade sig at være kræsen med den situation hun stod i. På trods at hun var omgivet af kulde, så følte hun sin krop brænde ind mo Ilarias bløde favn. Følelsen af bryst mod bryst og maveskind mod maveskind var underligt, men på en måde så.. nød hun det faktisk, der var en ømhed som hun aldrig før havde oplevet med Isaiah. Det sitrede af forventning i hele kroppen, som hun følte hænder ned over sin silkebløde hud. Hvem hendes mans var og hans grunde for dette, var slet ikke noget som hun ønskede at snakke om. Han ville blive frygtelig vred hvis han kendte til dette. Gennem så mange år, havde hun med alt magt forsøgt ikke at være en svag sjæl, ikke at bukke under for hans vrede, men det løb hende koldt ned af ryggen ved den blotte tanke. Alligevel lå Isaiah så langt væk fra hendes tanker. Det eneste hun kunne tænke på var den længsel efter at få lov til at mærke denne kvinde tæt på sig. Camille fortsatte sin behandling af hendes underliv, hun gav sig god tid, mest fordi hun nød at se det tydelige begær malet i Ilarias isblå øjne, det var første gang at hun direkte følte, at hun faktisk gjorde andet end at sprede benene og glo op i loftet, og hun elskede tanken! Hun følte et sus gennem maven, idet hun følte hendes hånd bevæge sig fra brystet og længere ned. Næsten per automatik skilte hun benene en smule, også selvom det gjorde det en anelse mere vanskeligt at holde sig over vandet. Læberne forlod hendes, i stedet lod hun hovedet søge mod hendes skulder, og lod det hæse åndedræt kæle for hendes ømtålelige hals, ligesom hun lod neglene borer sig mod hendes nakke. Det gav hende virkelig kun en fantastisk følelse! Selv for hende var ordene blevet tvunget tilbage. Den frie hånd lå endnu mod hendes kind, holdte hende tæt ind til sig. Det var en nærhed som hun altid havde drømt om.. også selvom det aldrig havde været med en kvinde. Hvordan kunne noget så forkert, føles så godt?! Det var som om sten efter sten løftede sig fra hendes bryst og atter lod hende ånde optimalt, uden at føle den stikkende smerte, som langsomt slog hende ihjel. Det var første gang at hun havde følt den lette så hurtigt i forhold til de gange hvor hendes husbond havde mættet hende.. hun hadede det.. dette var anderledes, hun var faktisk i stand til at nyde det. ”Hold fast i den tanke,” hviskede hun stille. Det ville alt for tidligt gå op for Ilaria hvor falskt dette var.. blot et uskyldigt offer fanget i hendes net.

[Deleted]

Ilaria var måske meget ved siden af sig selv, selvom hun agtet at fastholde at det forholdt sig en anelse anderledes, men ikke desto mindre, så var der ikke rigtigt noget som hun kunne gøre ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, også fordi at hun slet ikke havde oplevet noget lignende. At være en kvinde tæt på denne måde, var både forbudt og ikke noget som skete hver eneste dag, og heller ikke for hendes vedkommende, men ikke desto mindre, så kunne hun ikke ligefrem gøre noget ved det af den grund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hendes ord var nærmest blevet tvunget direkte i halsen på hende, for hun kunne virkelig ikke gøre noget som helst ved det af den grund, selvom hun ville ønske at hun kunne, men at koncentrere sig om at snakke, samtidig med den behandling som hun var udsat for, så var det virkelig en utrolig fornemmelse, så det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på nogen måde!
I denne stund, så var det ikke Ilosonic som hun skænkede en tanke, eller sin lille datter, for det var som om at de slet ikke eksisterede for hende. Jovist havde det nok noget med denne sensuelle dæmon at gøre, men ikke desto mindre, så skal man ikke glemme, at Ilaria selv havde valgt at lade denne kvinde komme fuldstændig tæt på sig. Selv lod hun hånden roligt og næsten varsomt søge i retningen af hendes skød, også for at give hende den samme behandling, udelukkende fordi at hun også ønskede at det skulle være retfærdigt, for ellers fik de da ikke noget som helst ud af det i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. At mærke kvinden helt tæt på sig, var bestemt heller ikke noget som ligefrem kunne siges at gøre det meget bedre for hende på nogen måde, for det var virkelig en situation som hun ikke bare kunne komme ud af, selvom det et sted var noget som hun ønskede sig, men det var umuligt! Hun smilede svagt, hvor hun nikkede roligt til hendes ord, som hun trykkede hende tæt ind mod sig med den anden hånd, hvor hun lod hånden intensivere sin behandling af hendes varme skød. Kvinden frøs, det kunne hun mærke. ”Du fryser..” bemærkede hun sigende, som hun varsomt vendte blikket mod hende, hvor det nærmest kunne se ud som om at der var en bekymring i hendes mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. ”Du er så smuk…” hviskede hun tæt ind mod Camilles øre, som hun varsomt skænkede kvindes kind et roligt og blidt kys. Selv var hun virkelig.. betaget af hende, som hun ikke havde været betaget af nogen anden i hendes liv!

[Deleted]

Camille lystede ikke at gøre noget ved situationen. Det at det var så forkert, fik det næsten kun til at føles mere rigtigt, mest fordi hun faktisk lystede at komme hende så nær. Endelig havde hun glemt tanken omkring Ilarias ægtemand og den familie som muligvis eksisterede, det var først nu at hun praktisk talt var blevet fuldkommen ligeglad. Ilaria var endt med at give efter for hendes lokkende væsen, ligeså meget som Camille var endt med at give efter for hendes. Hun sitrede i allerhøjeste grad af forventning ved følelsen af den kølige hånd, der søgte ned over hendes krop, og mod hendes skød. Det var ikke fordi hun ønskede at kræve noget af Ilaria, for hun gjorde allerede langt mere, end Camille ønskede at have på sin samvittighed, også selvom det i sidste ende skulle redde hendes liv. Vandet var frygtelig koldt, og særligt for hende som ikke var vant til den kulde, og som følte den varme i sit indre. At hun så var begyndt at skælve, var intet hun bed sig fast i, for tankerne lå på ganske andre steder. Camille lod hånden forlade hendes kind, og stryge igennem det lange hår, som lod sig skille for hendes fingrer. Hun strøg hende blidt ned over siden, eftersom hun ikke kunne komme til ryggen. Armen sneg sig omkring hendes krop, trykkede hende ind til sig selv. Det var grænseoverskridende, hvilket var noget som kun øgede spændingen. Hun sukkede tungt, kun på grund af det behag som Ilaria formåede at sætte i hende. For en kort stund lod hun blikket falde på sin vielsesring. Ganske bevidst valgte hun at ignorere den, og skjulte i stedet blikket mod Hendes skulder, indåndede den søde duft, som var så forandret i forhold til noget andet, hun nogensinde havde været vant til. Camille trak sig en smule, kun for at kunne se i hendes smukke blik. Det var mærkværdigt at se den bekymring i hendes ansigt. ”Nej det.. er ikke slemt,” hviskede hun en anelse grødet, nu hvor kroppen havde ganske andre ting i tankerne end kulden. Hovedet lod hun glide en anelse tilbage, og slap et støn. Ikke at hun kunne kontrollere det, for det hjalp hende virkelig! Selv valgte hun at intensivere hendes kælen for det varme skød. Hun fornemmede tydeligt Ilaria påvirkes af hendes kærtegn, også selvom hun end ikke selv var i stand til at vurdere hvor vidt hun var ved sig selv eller ej. ”Du er ligeså. Det er dog ikke din skønhed der betager mig mest,” hviskede hun mod hendes ører. Sandt var det, det faldt hende ikke ind at lyve overhovedet. Det enorme begær var efterhånden begyndt at hobe sig op, derfor regerede hun hurtigt på kærtegnene. Hendes åndedræt var blevet mere hyppig. Så sulten som hun havde været for blot ganske få minutter siden, så skulle der virkelig ikke meget til! Allerede nu havde hun givet sig mere hen til denne kvinde, end hun nogensinde havde gjort efter alt for mange års ægteskab, og hun nød tanken, også selvom hun vidste at dette aldrig ville blive mere end denne ene aften, og så ville hun kunne takke hende for at have reddet hendes liv.. Camille håbede blot at hun i sidste ende ikke ville have tvunget hende til at betale en for høj pris, med henblik på familien.

[Deleted]

Ilaria havde virkelig ingen kontrol over sig selv i denne stund, og det var virkelig ikke noget som hun kunne gøre for. Af den grund, så nægtede hun virkelig at vedkende sig, at ikke at have kontrol over det som skete i denne stund, for det havde hun! Troede hun da om ikke andet. Kulden fra vandet, var slet ikke noget som havde den effekt på hende, for hun frøs aldrig.. Hun kunne kun huske at det havde set en enkelt gang, men det var også kun fordi at hun virkelig havde været syg, men Sonic havde været der til at passe på hende. Nu var det ikke ligefrem ham som hun havde i tankerne, for det var som om at han slet ikke havde eksisteret i denne stund, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hendes hjerte hamrede som aldrig nogensinde før mod hendes bryst, og det var virkelig en utrolig rar og behagelig fornemmelse, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. At Camille måtte fryse, var noget som hun allerede havde fundet ud af allerede, selvom det faktisk var noget som vækkede en form for bekymring i hende, og det var bestemt heller ikke fordi at det var særlig behageligt altid, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. Hun lod hovedet søge let på sned, også selvom hun ikke stoppede med at tage imod, som hun heller ikke stoppet med at give, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med, nu hvor hun havde den mulighed for det! Læberne skilte hun igen, som det dybe suk brød hendes læber, som hun valgte at skubbe underlivet tættere og tættere på hendes hånd, for hun kunne virkelig ikke få nok, og hun viste vel også hvad hun ville have? For det var virkelig en utrolig fantastisk fornemmelse! ”Men du fryser.. måske vi skulle gå op..” endte hun med en dæmpet stemme tæt ved Camilles øre, som hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang. At det ikke var hendes skønhed som hun var draget af, forundrede hende dog ikke, for det var nok lysten i denne stund, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det. Et dybere støn endte med at bryde hendes læber, som hun lod sig blive trykket helt tæt ind mod hende, som hun vendte blikket mod hende endnu en gang, for hun kunne slet ikke lade være med det. Hun trak vejret dybt. ”Det.. det anede mig..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun plantede et roligt kys mod hendes kind, som hun lod den frie hånd roligt glide omkring hendes nakke, som den låste sig godt og fast omkring, for hun kunne jo slet ikke lade være, nu hvor hun havde den mulighed for det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun vendte blikket mod hende. Om ikke andet, så kunne det være, at de måske skulle finde et andet sted, som ikke var så koldt? Dette var noget som oprigtigt bekymrede hende, men at få hende til at stoppe op, var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til!

[Deleted]

Hver ting til sin tid. Før eller siden så ville hele deres eventyrverden blegne for deres blikke, Ilarias verden ville med største sandsynlighed falde sammen, med henblik på den mand som trofast ventede derhjemme. Camille holdt dog fast i tanken om at kvinden for hende ikke havde den mindste form for kontrol, så om ikke andet ville hun vel kunne forklare det med den? Hvordan hun selv skulle forklare overfor Isaiah hvordan hun endnu kunne være i live. Han lå nok uanset i med en af de smukke kvinder fra Atterlin, ikke at det betød noget for hende, når hun stod i denne smukke kvindes varme favn, og følte hendes hænder overalt omkring sig, aldrig havde hun følt et behag større! Camille frøs faktisk temmelig meget. Hendes krop gjorde om ikke andet. Den skælvede under vandet, skælvede mod Ilarias krop, på trods af at hun følte sig ganske varm, faktisk mere end det, hun følte sig steghed. Den kulde var hun ikke bygget til på nogen måde, og mere var der sådan set ikke rigtigt at gøre ved det. Det forundrede hende virkelig at der blev udvist den form for bekymring. Det var ikke normalt, ej heller for en dvasianer, hvilket hun slet ikke var i tvivl om at Ilaria var. Det hele var så smukt herinde. Alting glitrede smukt med det frosne landskab, men desværre så var det ikke permanent for hende. Hendes læberne havde antaget en blå farve, også selvom hun nægtede at stoppe nu! Det var et magisk øjeblik, og hun ville nyde så meget som hun overhovedet var i stand til. Hendes fingrer var ved at være frosne, hvilket også gjorde det sværere for hende at fortsætte sin kælen, det var faktisk yderst irriterende! ”Og hvor skulle det så være?” spurgte hun lettere stakåndet. Hun kendte ikke drypstenshulerne fantastisk godt, hun fornemmede at Ilaria kendte den en hel del bedre, men ja hun var frygtelig kold. ”Jeg ønsker ikke at stoppe,” erkendte hun stille, og plantede kolde kys mod hendes hals. Hendes støn var virkelig som at lytte til den sødeste musik. Det var næsten en forfærdelig følelse at sidde inde med, for hun sad virkelig med en fornemmelse af ikke at kunne få nok, hvilket også var grunden til at hun trykkede sig så tæt mod hende, søgte den lille smule varme som var at finde i hendes krop. Det var bestemt ikke fordi det udelukkende var lyst der drog hende, hun var betaget af Ilaria, hendes skønhed såvel som hendes væsen, modsat hende så var hun trods alt i stand til at tænke forholdsvis rationelt, også selvom Ilaria havde lokket hende med sig ud på ganske dybt vand, et sted som hun ikke kendte. Læberne endte atter med at møde hendes, både dybt men også næsten forsigtigt. Det var mere end blot et begær som stod i hendes sind, og et sted så skræmte det hende. Det gjorde hende absolut intet at hun valgte at låse hende fast, for hun følte sig ganske vel tilpas hvor hun var. Hendes hjerte bankede som en sindssyg. Det var måske forkert, men hun ønskede virkelig ikke at stoppe for noget i denne verden. Hendes læber dirrede. De burde ganske vidst finde et andet sted, men ikke hvis det betød at det skulle stoppe, for hun var endelig begyndt at få det bedre!

[Deleted]

Hvad det var der ventede på Ilaria derhjemme, var ærlig talt slet ikke en tanke som faldt hende ind på nogen måde, også fordi.. hvorfor skulle hun dog tænke på det? Det var der jo ingen verdens grund til, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun var fuldkommen betaget af kvinden som var overfor hende, hun var fuldkommen væk i den kvinde og hvad hun gjorde ved hende, også fordi at det slet ikke var noget som gavnede hende, og det vidste hun godt, men ikke desto mindre, så var det ikke noget som hun kunne gøre noget ved af den grund. Hun bed sig svagt i læben, næsten som havde det været et forsøg på at skulle holde de søde små støn og suk tilbage i struben, selvom det slet ikke var noget som hjalp hende på nogen måde, for det var virkelig en umulig opgave! At Camille måtte fryse, var noget som hun udmærket havde lagt mærke til, men ikke desto mindre, så var det ikke noget som rørte hende som sådan, andet end den skræmmende følelse af.. bekymring som pludselig havde meldt sig for hende, var faktisk ganske nyt, men det at hun havde gjort som hun gjorde det, var slet ikke noget som hun kunne gøre for i den anden ende. Hun vendte blikket mod hende, som hun roligt lod hånden søge ned mod sit skød, for at tage Camilles hånd til sig. Kulden bed hende ikke på, på nogen måde, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit selvfølgelig, men ikke desto mindre, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund. Hun sendte hende et stille smil. ”Der er så mange steder her i Drypstenshulerne vi kan søge til.. jeg kender mange steder, hvis jeg må føre dig..?” foreslog hun roligt. Der var slet ikke nogen grund til at hun skulle stoppe… bare for en kort stund, til de havde fundet et mere passende sted end et isbad, som hun tilsyneladende ikke kunne klare i mængden, men ikke desto mindre, så var der ikke rigtigt noget som man kunne gøre ved det af den grund. ”Ej heller gør jeg..” endte hun dæmpet, som hun roligt tog omkring Camilles hånd med sin egen – en anelse mere fast, kun for at føre hende med sig i den anden retning af badet, så de kunne komme hen til tøjet – det var der om ikke andet der hvor hendes eget lå. ”Kom kæreste..” bad hun endeligt, som hun trak hende med sig igennem vandet, kun for at komme hen på den anden side, hvor hun kæmpede sig op på kanten, for at komme hen til tøjet. Det var ikke fordi at hun ønskede at spilde tid med kjole eller noget som helst, men det var nu bare sådan at det var i den anden ende. Hun endte med at tage omkring sin kappe, som hun bare kastede omkring sin egen krop, som hun igen vendte sig mod Camille. Uden øjenkontakt, havde hun selvfølgelig langt større kontrol over sig selv, men det var faktisk ikke noget som hun skænkede så meget som en eneste tanke. Hun ønskede egentlig at vide hvad denne kvinde kunne gøre ved hende.. samt hvad det kunne føre til bagefter, også fordi at det var noget som virkelig gjorde hende utrolig nysgerrig, og det var noget som hun virkelig ønskede at vide!

[Deleted]

Det morede næsten Camille at se Ilaria kæmpe sådan med de søde støn, som hun virkelig kun så som et tegn på at hun måtte gøre noget rigtigt. Måske hun var en erfaren kvinde, men selv her var hun ligeså meget på bar bund, som havde det været den første gang. Hænderne der søgte over en kvindekrop og begærede den mere end hun nogensinde havde begæret andet. Smerten var efterhånden borte, om det var vandet eller om det var de mange kærtegn, var svært at sige, men under alle omstændigheder så skænkede Camille det ikke længere en tanke. Hendes læber var fuldkommen blå. Hun var ikke vant til den form for kulde, hvilket bestemt også kunne mørkes nu hvor hun i højere grad kom til sig selv. Det var et magisk øjeblik. Det glitrende landskab af is der omringede dem, og vandet der dækkede over deres gøren. Desværre kunne de ikke blive, hvilket Camille havde indset, hendes fingre var næsten for frosne til at fortsætte med at gøre sit arbejde. I samme øjeblik Ilaria greb omkring hendes hånd, stoppede hun sin kælen. De nøddebrune øjne betragtede hende. Hovedet lod hun glide på sned. Hun måtte erkende, at hun ikke selv var meget kendt med dette sted, men hun kunne vel godt lade sig fører en smule? Hun ønskede ikke at stoppe her, ikke endnu, nu hvor hun havde fået en smagsprøve, så var det faktisk svært at stoppe! Hun nikkede stille. ”Selvfølgelig,” medgav hun stille, og lod sig fører igennem det kølige vand. Hun så Ilaria stige op, og betragtede den smukke krop. Ganske kort efter fulgte hun selv. De små dråber løb ned over hendes blege hud, som tydeligt var påvirket af kulden. Nu hvor hun fandt blot en smule varme, så følte hun det næsten prikke under huden. Det var svært at bevæge sig. Hun strøg hånden igennem, de våde, sorte lokker som klistrede til hendes slanke hals. Selv rakte hun ud efter sin egen kappe, og smed omkring sine skuldre, for at skjule den nøgne krop, for de som de eventuelt ville passere på vejen. Camille strøg roligt hen, lagde armen omkring hendes liv, og trak hende ind til sig selv. Vis mig vejen” opfordrede hun med en lidt intens hvisken. Når først hun var mættet helt, ville det også blive lettere for hende, at tænke rationelt, for det var stort set umuligt i øjeblikket. Hvad der ventede i den nære fremtid, var slet ikke noget af det som Camille var i stand til at skænke en tanke i øjeblikket. Alt var så langt fra hendes tanker, selv Isaiah som ville flå hende levende hvis han kendte til dette. Hvad end hun ville det eller ej, så følte hun langsomt Ilaria krybe ind under huden på hende, følte hendes kærtegn fryse sig ind i hendes hud som et mærke hun ville bære evigt. Hånden strøg blidt over hendes mave og ned over hendes lår. Hun var forbandet smuk, også selvom hun aldrig i sin vildeste fantasi havde troet at hun ville gå så langt som at lade sig forfører af en af sit eget køn, men det var både grænseoverskridende og spændende på samme tid og det fristede hende, ligesom hele denne kvindes person gjorde. Ilaria ville muligvis hade hende efter dette, men om ikke andet... så ville de være den oplevelse rigere!

[Deleted]

At kæmpe med støn og suk, var noget som efterhånden bare måtte falde Ilaria ganske naturligt, for hun gjorde det også derhjemme.. Men det var jo egentlig kun for at Sonic skulle have lidt at kæmpe for, for hun vidste hvor meget manden elskede at høre hende komme med dem. Hendes ægteskab, var slet ikke noget som hun skænkede en eneste tanke, også selvom hun havde en ring på fingeren som tydeligt bevidste det. Et sted så befandt Sonic sig vel i hendes tanker og hendes sind? Men ikke i den grad, at hun tænkte over det, kun fordi at Camille var en sensuel dæmon, og det eneste som virkelig kunne fylde i hende i denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke fordi at det var en løgn som sådan. Hun elskede Sonic, det var slet ikke det, men i denne stund, så var det.. Camille som faktisk fyldte den manglende plads ved hende, og det var en fornemmelse som hun faktisk godt kunne lide. At hun skulle være så.. tiltrukket af en kvinde, var slet ikke noget som hun havde regnet med, men selv hun kunne tydeligvis overraskes på den måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Camille var iskold, det kunne hun mærke så tydeligt, og det var en tanke som hun faktisk ikke kunne lide. Det behag som kvinden satte i hende, var slet ikke noget som hun ønskede skulle høre op, på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, uanset hvor forkert det var, men i denne stund kunne hun jo trods alt heller ikke tænke meget rationelt! Andet end at tænke på det behag som hun måtte sidde tilbage med, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun trak hende med sig igennem vandet, så de kunne komme op til tøjet, som lå henslængt på kanten, hvor hun roligt kom op og tog fat omkring sin egen kappe, så hun kunne skjule sig bare en anelse. Hun vendte sig roligt mod hende endnu en gang, som hun kunne mærke hendes arm omkring sig, hvor hun blev trykket direkte ind mod hende, for det føles virkelig, virkelig rart, det var jo slet ikke det! Hun lukkede øjnene ganske let, hvor hun sukkede ganske dæmpet. Hånden mod hendes lår, fik det kraftigt til at dunke i hendes underliv endnu en gang. Utroligt at den kvinde skulle have den form for kontrol over hende, for det var både.. behageligt, men i den grad også skræmmende, og det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun trak let på smilebåndet, hvor hun roligt nikkede. ”Det skal jeg nok,” endte hun sigende, som hun roligt tog omkring Camilles hånd og førte den væk fra sit lår, også selvom hun var mest fristet til at lade den ligge der. Hun endte med at lukke kappen en anelse til sig, hvor hun selv roligt lod kjolen ligge ved kilden, for det var ikke noget som hun fik brug for lige nu uanset. Gangene kendte hun efterhånden, også fordi at hun havde været leder for en kort stund.. efter alt det med Faith, så havde hun vel også vist sig som en tro støtte til Jaceluck familien? Hun førte hende ned igennem de snævre gange, hvor det kun endte med at blive mere og mere mørkt – Det var her hendes eget værelse lå. Hun var der ikke ofte, men det var der når hun endelig var. Hun smilede let for sig selv. ”Jeg har ikke været her længe, men.. her bor jeg når jeg er her.” Hun vendte blikket sigende mod hende, som hun roligt fortsatte hen til værelset. Hun åbnede døren roligt op, og tillod Camille at træde ind. Meget simpelt. En seng og en kommode, og det var mere eller mindre det.

[Deleted]

Det at Ilaria direkte kæmpede mod stønnene, var end ikke noget som Camille havde bidt mærke i, mest fordi hun faktisk selv var vant til at gøre samme. Hun nægtede at lade Isaiah vide når han faktisk gjorde noget som fik hendes krop til at reagere, og derfor plejede hun at bide sig selv hårdt i læben. Manden var uduelig, og måden hun følte for sin ægteskab på, var noget som også afslørede for hende at Ilaria var stolt af at være gift med den mand som end måtte være hendes. Tanken generede hende på en måde, selvom hun kun ønskede det bedste for hende, også med henblik på hvad der skulle ske når først de begge ville have gjort sig færdig. Smerten var begyndt at foretage sig også selvom der ikke var blevet gjort meget, måske på grund af nysgerrigheden og spændingen som var så frygtelig nyt, i forhold til når hun endelig blev mættet af sin husbond. Kappen lukkede hun roligt omkring sin krop, sørgede for at skjule sin krop. Hun betragtede Ilaria med et så sultent blik, at følelsen næsten skræmte hende. Hun burde ikke.. Ikke nok med at det var forkert at ønske sig så tæt på en af sit eget køn, men hun var gift, hun havde svoret troskab og loyalitet overfor Isaiah også selvom han ikke havde fortjent den! Armen gled omkring hendes slanke liv, trykkede hende ind til sin egen krop. Den søde duft var berusende. Ikke falsk.. ligesom Isaiah når han tog til sine forretningsmøder, men naturlig og smuk. Hun kunne føle pulsen pulsere i hele kroppen, gjorde hende kun mere umættelig, for hun ønskede virkelig ikke at stoppe det her. Kjolen blev liggende.. hun ville ikke få brug for den i øjeblikket, desuden var det ikke ligefrem påklædning der eksisterede i hendes tanker – langt fra faktisk. Hun lod hånden glide i Ilarias og lod sig fører bort fra den kølige kilde og ned af de snævre gange, som hun aldrig før havde besøgt. Jo længere de kom, jo mørkere blev der og jo koldere blev der. Der var få fakler til at lyse gangen op, hvilket vidnede om et lidt køligere miljø. Der skulle trods alt være plads til alle typer. Camille nikkede forståelsesfuldt også selvom en undrende rynken afslørede sig i hendes pande. ”Det forundre mig, at du i det hele taget har et sted her. Jeg mener med henblik på dit ægteskab,” hun kastede blikket mod hendes ring. Hele idéen var vel at manden skulle skænke kvinden tag over hovedet og mad på bordet? Eller var det hende der var blevet for gammeldags? Var sagen måske en anden når man var gift af kærlighed frem for tradition? Camille trådte roligt ind på det ganske enkelte værelse. I virkeligheden var der vel ikke brug for meget mere? Særligt når hun ikke lod til at bo på stedet fast. ”Meget enkelt.. men rummeligt,” konkluderede hun, og sendte Ilaria et lidt kækt smil. Hun havde aldrig haft muligheden for at indrette sit eget hjem, også selvom hun havde sat sit præg på Jaceluck herregården i Atterlin. Isaiah havde gjort det meste. Hun slap hendes hånd, og trådte ind i lokalet, kun for at lade blikket glide omkring. Med langsomme skridt nærmede hun sig sengen. Den så behagelig ud. Mere end det kølige bad vel og mærke. Ganske roligt vendte hun sig mod Ilaria og lønsede kappen som skjulte hende, lod den falde til jorden. På trods af at hendes krop var præget med ar, efter uheldige møder med sin mand, så var hun ikke flov over at vise den frem. Hun gled ned i den bløde madras og skubbede sig på plads. Hovedet gled på sned, hun så på Ilaria med en falsk uskyld. I øjeblikket var selv hun drevet af dyriske lyster, og når først de var stillet.. hvem kunne vide hvad så der ville ske? ”Perfekt,” hviskede hun blidt for sig selv. Det var langt bedre, ingen tvivl!

[Deleted]

Ilaria var vel et sted styret af sine naturlige tanker og instinkter? At hun ikke skulle skænke nogen den tilfredsstillelse? Hun var hvad man kunne kalde for en sand dvasianer? At hun ikke ville skænke nogen som helst, nogen tilfredsstillelse, før hun selv var stillet tilfreds med tingene som de var? At forlade vandet, var slet ikke noget som rørte hende, for den kolde kilde, var slet ikke noget som havde den effekt på hende, som den sikkert ville have på så frygtelig mange andre, ganske enkelt fordi at hun var en isdæmon, og en af de sidste, som hun havde hørt? Et sted var det selvfølgelig noget som hun var stolt af. Hun førte hende med sig ned af gangene, for at komme ned til det lille værelse som hun havde. Hun krævede ikke det største, men det var også kun fordi at hun var her så sjældent, så var det nu dejligt at have af den grund. Hun lod hende gå ind selv, for at se sig om, hvor hun lukkede døren efter dem, hvor hun samtidig også sørgede for at holde den låst, så de faktisk kunne være lidt alene. Hun ønskede på ingen måder, at nogen skulle komme ind og forstyrre dem! Det var slet ikke noget som hun ville finde sig i på nogen som helst måde overhovedet! Hun trak svagt på smilebåndet. Synet af Camille rev i lysterne allerede med det samme, og nu hvor hun havde fået en smagsprøve på det som kvinden kunne skænke hende, så var det en effekt som gik i hende allerede med det samme! Det var en tanke som slog Sonic fuldstændig ud af hendes tanker og hendes sind, som.. han slet ikke eksisterede for hende..? Selvom ringen måtte holde fast i tanken bare en smule, så var det ikke i den grad, at det gik hende på i denne stund. Hun tak morende på smilebåndet. ”Jeg er her måske ikke særlig ofte, men ikke desto mindre, så er det rart at have et når man endelig er.. Det har vel sine fordele at stå lederen nær?” endte hun ganske sigende, som hun hævede brynet en smule. Hun gik roligt hen til sengen, hvor hun lod kappen falde i samme omgang, så hun endnu en gang endte lige så blottet som Camille selv måtte være, hvilket bestemt heller ikke var en tanke som gjorde hende det mindste, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. At se denne kvinde roligt lægge sig til i hendes seng, var noget som satte en sitren i hende. End ikke Sonic vidste, at hun havde et sted i hulerne kun tilegnet dæmonerne, men ikke desto mindre, så var det ikke noget som rørte hende på nogen måde.. visse hemmeligheder måtte man vel godt have overfor sin mand? ”Jeg klager ikke..” endte hun ganske sigende, som hun lod hovedet søge let på sned. Hun satte hænderne i sengen, kun for at kravle op i den og roligt henover Camille. Hun var der.. så var alt jo trods alt også perfekt! ”Selvfølgelig.. du er her jo,” endte hun sigende. Det var måske den sensuelle dæmon som talte for hende, men ikke desto mindre, så var det jo trods alt tankerne bag som gjorde det hele! Hun lænede sig roligt frem, kun for at lade læberne møde hendes endnu en gang, selvom det nok var ganske krævende et sted.. Det lå på ingen måder til hendes slags, at være mild om det var noget som man ville det eller ikke! Hun vidste helt klart hvad hun ville have!

[Deleted]

Taget i betragtning af hvad Camille som oftest måtte slå sig til tåls med, så nærede hun ingen forventninger til denne kvinde, ej heller med henblik på at hun jo var en gift kvinde. I det store og det hele så ønskede hun blot at udleve en side af sig selv, en flamme som havde været slukket fordi hun aldrig havde haft muligheden for at undersøge den, også selvom den endnu forekom hende en smule skræmmende. Smerten var der endnu, hun kunne mørke det prikke i sine fingrer såvel som tæer, men slet ikke i samme grad som før, måske fordi hendes fokus var endt et ganske andet sted. Lokalet var moderat køligt, slet ikke på samme måde som det havde været i kilden, hvilket kun gjorde at hun kunne holde ud at ligge fuldkommen blottet i den bløde seng. Kort lod hun blikket falde mod sin ring. De gik begge imod de løfter som deres hver især stod for, men hun følte intet nag af ringe samvittighed, og slet ikke ved synet af Ilarias lystne blik, som gennemborede hende på en underlig behagelig måde. Læberne skiltes i et stille smil, mens hun lod hovedet glide på sned. De mørke lokker faldt ned og dækkede det ene bryst, som ellers tydeligt afslørede det begær som kvinden på trods af alt havde formået at vække i hende. Alligevel endte smilet med at falme en smule. Hun stod Jared nær? I så fald gik hun næsten ud fra at hun kendte Faith? ”Jeg kan se at det må være rart, at have et sådanne sted, når tingene brænder på i hjemmet. Og jo så.. selvfølgelig har det sine fordele at stå Jared nær,” med gav hun med et lille nik, og tvang smilet tilbage over sine læber. Hun måtte blot tigge og bede til, at Ilaria ikke havde et forhold til hendes kære datter, for hun ønskede ikke at sine døtre skulle vide noget omkring dette! Faktisk måtte ingen vide det mindste! Blikket fulgte nøje hendes bevægelser som hun selv stilte sig op for hendes blik og lod kroppen blottes igen. Det var på ingen måde et syn som Camille ønskede at gå glip af, det i sig selv fik hendes hjerte til at springe et slag over, og tage pusten komplet fra hende. Hun sukkede næsten med fryd, og glemte atter de bekymrede tanker. Selv lod hun hånden søge langsomt fra sit bryst og ned over det arrede maveskind, kun for selv at holde Ilarias egen sult ved lige, også selvom den slet ikke var det samme som den hun selv bar. ”Du er frygtelig smuk, Ilaria,” endte hun stille, som hun atter valgte at kravle over hende. Hun kunne føle den bløde, glatte hud blive i et med sin egen. Camille tog vel imod hende ved ganske blidt at lade en hånd førers ned over hendes ryg, mens den anden lagde sig mod hendes kølige kind. Hendes krop var stadig kold efter at de havde været i kilden, men det gjorde hende nu ikke synderligt meget. ”Holds fast i den tanke,” hviskede hun blidt, inden hun mødte hendes læber. Selv hun var klar over at det var den sensuelle dæmon der talte for hende, men hver ting til sin tid, for den dyriske lyst lå forud for fornuften, hvor den var blevet af, var et uløseligt mysterium. Camille trykkede Ilaria ind til sig, besvarede det krævende kys, næsten med længsel. Hun huskede ikke at være blevet kysset på den måde, og af læber som hun næsten ikke kunne få nok af at smage på. Desuden kunne hun godt lide at Ilaria viste hvad hun ville, det var det som fjernede den sidste rest af tvivl for sit eget vedkommende, og samtidig gjorde den kvinde forbandet fortryllende!