Take away the pain.

[Deleted]

Ilaria havde som sådan aldrig benægtet at hun havde været til det kvindelige køn, for hun var ikke den som var mest kræsen på det punkt. Dette måtte vel også være ved at gå op for denne kvinde, eftersom hun var lige så tiltrukket som enhver anden mand ville være det i hendes sted? Selvom det selvfølgelig ikke var noget som rørte hende noget som sådan, for det var bare en del af hende, også selvom det altid havde været det mandlige køn som havde sagt hende det meste, men.. ja, lige nu var det ikke just manden hjemme som hun måtte skænke en tanke, for.. det kunne hun ikke. Hun havde jo netop valgt at søge hertil, udelukkende for at slippe lidt væk fra ham, få noget luft til hovedet, for de gjorde vitterligt ikke andet end at skændes, for ikke at glemme, at hun slet ikke fungerede med hendes egen datter. Det sagde vel ikke så lidt at to isdæmoner ikke kunne sammen og være under samme tag? Selvom hun virkelig forsøgte? Men det var nu hendes tur til at tage lidt ilt til hjernen og klarere tankerne lidt, selvom dette ikke var hvad hun havde regnet med på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun trak svagt på smilebåndet. ”Hvorfor påtage sig byrden ved at lade som anderledes? spurgte hun måske en anelse mere direkte, men det var jo selv tanker som hun gik rundt med. Hun var måske ikke ligefrem født til en titel som grevinde i Procias, men det var der at hun var, også selvom det slet ikke var det som rørte hende, for hun nød virkelig af den luksus som det efterlod hende med! At denne kvindes liv var ved at ebbe ud, var noget som hun ellers tydeligt kunne se i hendes mine, selvom det slet ikke var noget som hun kunne sige noget til af den grund, for.. hun havde jo ikke retten til at gøre eller sige noget som helst, selvom det virkelig var hende en tanke som helt klart måtte frustrere hende mere end det som godt måtte være i den anden ende, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Hvorfor give op?” spurgte hun sigende, som hun lod hånden hvile i kvindens, hvor hun roligt endte med at skænke hendes kind et let kys. Ikke fordi at det var noget som hun som sådan tænkte over, det var bare.. noget som faldt hende så naturligt! Det var næsten som var det hende som var fanget i en form for trance, for ikke at glemme, at dette virkelig var.. spændende på en måde, som hun slet ikke kunne beskrive det, for det var jo bare sådan at det var. Der var noget ved denne kvinde som fangede hendes interesse, og hun vidste godt, at det bestemt heller ikke var smart. At hun først afviste og derefter direkte bød hende at kysse hende, var noget som svagt fik hende til at trække på smilebåndet. ”Meget bedre..” endte hun med en sigende mine, som hun selv blev helt tæt på hende, hvor hun denne gang lod sine læber møde hendes, stille og forsigtigt, dog alligevel krævende, for det at være mild var bestemt ikke noget som hvilede til hende fra naturens side af!

[Deleted]

Et eller andet sted var der en mand som ventede på den kære Ilaria. Det undrede ikke Camille som sådan, for hun var i sandhed en smuk kvide og hun fornemmede den stærke karakter et sted bagved den kølige facade. Eftersom hun boede et stykke væk fra Dvasias og ikke var meget med i samfundet, mest fordi det i hendes fødeby var manden der stod for alt politisk og samfundsmæssigt, uanset så kendte hun ikke meget til verden uden om, og slet ikke når det kom til Procias, det var slet ikke fordi hun fandt kvindens navn genkendeligt eller noget som helst. Om det var på grund af smerten i hendes krop og sind, eller hvad det ellers kom sig af, så måtte Camille erkende at denne kvinde bragte nogle sider frem i hende, som hun aldrig før havde skænket en tanke. Aldrig havde en kvinde vækket det begær i hendes indre og samtidig en enorm nysgerrighed. Et sted så følte hun at hun måtte undersøge det, og på den anden side så forsøgte hun at benægte alt. Hun var den som hungrede og alligevel så var hun den som følte sig forført. ”Somme tider er den byrde en nødvendig vægt,” påpegede hu lidt sigende. Hånden lod hun stille stryge langs hendes kolde kind. Der jog en smerte gennem kroppen som for et øjeblik fik hendes mine til at fryse, og hendes krop til at krympe sig en smule sammen. Der ville ikke gå lang tid før hun ville falde i kramper, hun ville falde i det dybe vand og lade kulden gøre det sidste for hende, det ville om ikke andet blive en mere behagelig død. Camille fastholdt hendes blik, også selvom det var et mindre slag på hendes stolthed, at hun direkte påpegede hendes opgivenhed. Hånden fandt hvile mod hendes kind, hun lod hovedet glide på sned, g betragtede hende indgående med et næsten beroligende smil, også selvom hun vidste at Ilaria med største sandsynlighed var ligeglad med hendes overlevelse. ”Jeg.. har intet valg kære Ilaria. Min ægtefælde har valgt min skæbne. Det glæder mig dog, at du er her til at skænke mig den sidste glød,” erkendte hun stille og plantede et kys mod hendes pande. Lidt krævende havde hun trukket Ilaria tættere ind til sig. Armene gled omkring hendes slanke liv. Rigtigt eller forkert eksisterede ikke i hendes sind i øjeblikket, blot det brændende begær og hendes hungren efter varme kærtegn. Ilarias tilfredshed var næsten noget der morede hende. Det var en voksen kvinde hun stod overfor og selvom hun stod midt i sit spind, så var hun i kontrol nok til at fortælle hvis ikke det var dette hun ønskede, og eftersom hun ikke gjorde det, så var hun ikke selv i stand til at stå imod den enorme fristelse. Et smil der selv spillede om hendes læber blev brudt af det krævende og dog blide kys. Uden tøven valgte hun at gengælde det, både intenst og krævende, for det var bestemt ikke nok for hende. Den ene arm lod hun forblive omkring hendes liv, for at holde hende tæt ind til sig, den anden lod hun søge igennem hendes mørke hår, blot for at ligge den mod hendes kind. Det sidste hun ønskede var at Ilaria skulle trække sig, denne ene gang var un nødt til at give efter for den lyst og den nysgerrighed der havde indtaget hendes sind.

[Deleted]

Ilaria var en kvinde som vidste hvad hun ville have, og det var uden videre omsvøb, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om det. Lige nu var det denne kvinde som havde fanget hendes interesse, så selvfølgelig var det heller ikke noget som hun kunne fortsætte med at se bort fra, for der var noget ved hende, som vækkede hende en utrolig nysgerrighed. Det var ikke fordi at man direkte kunne sige at.. det tog kontrollen fra hende, og så alligevel ikke, for det var slet ikke noget som hun kunne sige noget til af den grund. Denne kvide forsøgte at holde sig en afstand, selvom det var tydeligt, at det slet ikke hjalp dem på nogen måde af den grund. En byrde var man til tider nødt til at tage på sig, men hvorfor tage den på sig unødigt? Hun lod hovedet søge let på sned. ”Du gør den unødigt..” påpegede hun med en dæmpet og ganske sigende mine, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være. At være endt direkte i kvindens favn, for.. det var noget som efterlod hende med en voldsom sitren, og det var slet ikke noget som hun kunne undgå at skjule på nogen måde, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun kuklo ganske let, for det var.. behageligt et sted og så.. alligevel ikke. Det var faktisk noget som gjorde det en kende besværligt for hende. At det var hendes ægtefælde som tvang hende ind i denne situation, var noget som et sted gjorde Ilaria direkte.. arrig, hvilket hendes mimik helt klart også måtte vise vel? Hun fnøs ganske kortfattet og rynkede let med næsen ved den tanke alene. ”Er det din ægtefælde som skænker dig den smerte?” spurgte hun med en direkte og yderst sigende mine, for tanken var ikke desto mindre noget som gjorde hende direkte vred et sted, for det var bestemt ikke retfærdigt set i hendes øjne! At komme så tæt på hende, var selvfølgelig noget som gjorde det sværere for hende at holde sig oppe, selvom det slet ikke var noget som hun sagde noget til i det store og hele. At møde hendes læber, var noget som satte en voldsom sitre i hendes krop og sind, for hun nød det jo selv et sted, og det var slet ikke noget som hun kunne lade være med at skjule på nogen måde overhovedet. Armene gled roligt omkring Camilles slanke skikkelse, også selvom det resulterede i, at hun røg længere og længere ned i vandet, også selvom det knap og nap, var noget som hun reagerede på hverken fra eller til, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Øjnene gled i, nærmest som hun gled ind i en form for fantasiverden, som hun ikke rigtigt kunne gøre noget ved eller ønskede at komme ud af, af den grund. Et svagt suk brød hendes læber, som hun direkte endte med at tage fat om Camille, kun for at føre hende mere ind mod bredden, hvor de muligvis kunne finde lidt stand under fødderne, også for at gøre det lidt nemmere for dem begge to. Det var en nysgerrighed som hun ønskede til livs og.. at stå imod, kunne hun slet ikke mere!

[Deleted]

Der var virkelig ingen tvivl om at Ilaria var en stærk karakter med nogle stærke meninger og holdninger, hvilket faktisk var noget som tiltrak hende. Hun havde været til utallige møder med sin kære mand, men han mente trods alt blot det samme som enhver anden gjorde, det var aldrig noget nyt som kom på bordet, og det hang hende efterhånden langt ud af halsen at være den passive. Aldrig i sit liv havde Camille troet at nogen mand ville være i stan til at lokke hende i fordærv, men hun havde endu mindre regnet med at en kvinde en dag skulle vække den form for nysgerrighed i hende. Det sitrede i hver lille del af hendes krop – ligesom det samtidig var en torturisk lidelse. De rytmiske hjerteslag var noget som kun lod spændingen stige hende til hovedet, for hvert eneste kærtegn der blev hende skænket kom som en sød drøm der kun jog benene væk under hende. Hun håbede vel et sted at det begær kun påvirkede hende fordi hun virkelig var sulten, for det var virkelig frygtelig forkert! ”Hvad ved du om det? Du kender ikke min situation,” påpegede hun med en lidt sigende hvisken. Hun havde forsøgt at tage afstand for ikke at komme imellem den lykke hun selv havde misundt hele sit liv, desuden var hun sin mand hengiven som en hustru nu engang skulle være, også selvom hun afskyede ham! Det var ikke lykkedes hende, den kvinde var ganske simpelthen for insisterende og ikke mindst spændende. Camille holdte hende tæt ind til sin egen nøgne krop. På trods af at hun havde født to børn, og flere gange havde været igennem en frygtelig hårdhændet behandling, der havde sat sine spor på hendes krop, så var hun bevidst om sin skønhed og hun ville bestemt ikke skamme sig over en moden og stærk krop, ligesom Ilaria ikke selv gjorde det. Følelsen af den fyldige barn var en anelse mærkværdig, men hun nød at hun kunne føle hendes hjerte banke ligeså stærkt som hendes eget. Måden hendes blik ændrede sig på, var noget som selv skænkede hende en anelse kontrol. Hun forgav at være ligeglad, som påvirkede det hende ikke, også selvom det gjorde ondt.. at blive sultet af sin egen mand, mens en anden kvinde sov i hendes seng. ”Det kommer an på hvordan man ser det. Han finder mig ikke.. ligeså begærlig som du,” hun trak svagt på skuldrene og forsøgte at skjule den sårbare svaghed i sit blik. Camille selv blødte fuldkommen op i Ilarias arme. De sank i det dybe vand, også selvom hun ikke som sådan bed mærke i det. Læberne hvilede mod hendes, blidt og alligevel med længslen efter at føle mere. Hun lod sig fører igennem det kølige vand, til hun endte med at stå med ryggen op af den ru klippevæg, der ikke var nær så dyb hvilket også gav hende mulighed for en smule fodfæste. Kysset brød hun for et kort øjeblik kun for at lade et suk forlade hendes læber. Det stak som nåle i hendes krop, men eftersom tankerne lå ganske andre steder, følte hun det ikke så smertefuldt. Hånden strøg igennem hendes mørke lokker. ”Du er så smuk,” hviskede hun blidt og kyssede hendes mundvige. Kampen om at stå imod havde hun skudt en hvid pil efter, for det havde bare ikke været muligt!

[Deleted]

Lige hvad der var med denne kvinde, var slet ikke noget som Ilaria havde det mindste anelse om, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Der var virkelig ikke noget som hun kunne gøre ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun følte en glædelig tanke, alene ved den følelse af at blive set.. og faktisk også værnet om af en af hendes slags og en som faktisk var af hendes eget køn og sikkert også viste hende en langt større forståelse, for selv det var noget som hun havde brug for til tider, og nu specielt. ”Jeg kender måske ikke din fulde situation, men jeg forstår ikke hvorfor man skal spille et skuespil hvis det ikke er nødvendigt..” påpegede hun ganske sigende, også selvom det nok snarere var mere med en form for undring i hendes stemme, for det var virkelig ikke noget som hun forstod sig på, på nogen måde overhovedet. Hun trak vejret dybt. Det kolde vand, var slet ikke noget som havde nogen effekt på hende, og det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skulle leve på en løgn, for det var virkelig noget af det værste af det hele! At hun direkte skulle begære en kvinde på den måde, var slet ikke noget som hun havde regnet med, for det var egentlig ikke noget som hun kunne eller havde regnet med skulle ske af den grund, det var helt sikkert, men her stod hun.. og det var sket alligevel, så var det vel egentlig bare at lade det hele gå sin gang? Hun vendte blikket direkte mod hende. At begære en kvinde på de måde, var ikke sket for hende i mange år, men ikke desto mindre, så skete det nu, også selvom det slet ikke var noget som hun direkte gjorde sit for at stå imod. Hun smilede ganske let for sig selv. ”Han ved slet ikke hvad han går glip af.. Han burde straffes for at handle som han gør..” endte hun med en rolig stemme, og med den ganske stilfærdige mine som tidligere, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet.
At mærke hendes krop så tæt mod sin, at de havde delt mundvand i et kys, var slet ikke noget som hun havde regnet med, men det var virkelig en utrolig behagelig fornemmelse, det var slet ikke det! Hendes hjerte slog fast mod hendes bryst, som hun direkte førte den kære Camille med sig hen til klippevæggen, hvor hun selv still sig yderst. Hun placerede en hånd på hver side af hende, som kysset endte med at blive brudt, også selvom hun faktisk brugte tid på at åbne øjnene, for andet kunne hun slet ikke få sig selv til, det var slet ikke det. Hun vendte blikket sigende mod hende, som hun strøg hende over håret. ”Ikke nær så smuk som dig..” endte hun dæmpet og med en ganske sigende stemme. Ikke fordi at det var et kompliment som forlod hendes læber særlig ofte, men denne gang, var det slet ikke noget som hun kunne gøre ved, for det var virkelig bare som om at det virkelig bare fløj over hendes læber uden at hun egentlig tænkte over det. Den ene hånd gled let over Camilles kind og videre over halsen og kravebenet, kun for at søge til hendes bryst som hu endnu en gang endte med at stryge ganske let. Hun mistede jo kun mere og mere kontrol over sig selv… og hun kunne lide det!

[Deleted]

Et sted var det ikke underligt at de følte sig så.. tiltrukket af hinanden og samtidig fuldkommen trygge i hinandens nærvær, selv på trods af at de ikke havde den mindste smule kendskab til hinanden. Kvinde og kvinde imellem var der en ganske anden forståelse, end den som en kvinde søgte fra sin mand, der havde ganske andre tanker. Det var den naturlige gang i livet, og noget som de fleste blot valte at indfinde sig med. Når det kom til det at være sig selv, så var det måske noget som Ilaria havde de bedste muligheder for, men hele hendes liv havde hun selv levet på en påtvunget løgn. Hun var blevet gift bort til en rival og havde været hans ’ejendom’ siden. Hun var en trofast hustru, selvom han ikke havde gjort andet end at forvolde hende og deres børn smerte, fysisk som psykisk. Hun havde deltaget som hans triumfkort, den smukke kone ved hans side ved møder eller statsanliggender, og hun havde forgivet at være en del af en idyllisk familie, hvilket langt fra var tilfældet. Det var nu engang sådan det var. ”For nogle.. er det nødvendigt. Ikke alle har den særprægede mulighed for at vise sin person, særligt ikke de som omgås folk med en stærkere karakter end dem selv,” forklarede hun roligt. Hun forstod at det kunne være svært at sætte sig ind i, der var trods alt intet hun ønskede mere, end blot at kunne være sig selv. På trods af at Ilaria lod til at være lykkelig, så kunne Camille læse de små usikkerheder i hendes væsen. Det var i fåtal, men under alle omstændigheder var de at finde, og hun gjorde jo intet for at stå imod den tiltrækning som hun forsøgte at ignorere. Der var ingen tvivl om at det var en is dæmon hun stod overfor, også selvom det ikke var noget hun reagerede på. først og fremmest, så nød hun den afveksling i hendes kærtegn i forhold til sin mands. Denne smukke kvinde var det stikmodsatte af det hun levede i til hverdag og selvom hun fornemmede en kulde og en ligegyldighed omkring hende, så kunne hun godt lide tanken om, at Ilaria om ikke andet forgav at bekymre sig for hende, hun udviste en form for forståelse som hun aldrig havde fået fra nogen anden, simpelt fordi det var normalt at manden var i en magtposition. ”Efter så mange år i et ægteskab, så skulle man tro at jeg blev vant til det. Jeg have dog aldrig troet at han ville efterlade mig til dødens kolde hånd,” blikket forlod hende for en stund, for hun skammede sig over den naivitet der lå i hendes ord. Selvfølgelig kunne han finde på det, når hun først var borte kunne han gifte sig på ny med e ung og smuk, uden at dårligdomme ville blive talt. Hun skød tanken fra sig for i øjeblikket var der kun Ilaria. Den hårde klippevæg bag hende borede sig ind mod hendes nøgne ryg. Smerten følte hun slet ikke, for behaget steg hende blot mere til hovedet. På trods af at kysset var brudt, forholdt hun sig blot millimeter fra hendes læber. Blikket fastholdt hendes, også selvom det ikke var i forsøget på at holde hende i spindet. ”Du taler i vildelse, kære,” endte hun med en intens hvisken, og lod atter læberne møde hendes, inden hun ville være i stand til at sige hende imod. Brystet skød hun frem mod hendes hånd, skjulte smerten bag øjenlågene. Alt blev værre før det blev bedre. Selv lod hun ganske stille hånden søge roligt ned over hendes kraveben kun for selv at ende mod hendes bryst. Ilaria formåede at tage selv hendes selvkontrol, og af en mærkværdig grund, så nød hun tanken.

[Deleted]

Lige hvad der var med denne kvinde, var slet ikke noget som Ilaria forstod sig på, for det var egentlig bare noget som i det store og hele, slet ikke var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, hvor hun direkte følte en form for.. lettelse i hendes sind, og det var virkelig noget som var virkelig beroligende i den anden ende. Tungen strøg hun let over sine læber, som hovedet gled let over på den ene side. I det store og hele, så ville hun ikke mene at denne kvinde havde brug for at skjule det, for hun var virkelig en.. ganske særlig person, det var noget som hun allerede havde fundet ud af, om det var noget som man nu ville det eller ikke, også selvom det helt klart var noget som fascinerede hende som intet andet overhovedet. Et stille smil bredte sig på hendes læber. Selv så vidste hun godt, at dette var noget som havde med den sensuelle udstråling at gøre, men ikke desto mindre, så var der ikke noget som man direkte kunne gøre ved det af den grund, for det at stå imod en sensuel dæmon bare sådan, var slet ikke noget som man bare kunne gøre sådan uden videre – end ikke en af hendes kaliber! ”Jeg forstår bare ikke hvorfor du ikke bare kan være dig selv.” endte hun ganske sigende, som hun betragtede hende med en tydelig udring i minen, for det var slet ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund. At have Camille så tæt på sig, var noget som efterlod hende med en frygtelig god følelse i det indre, af en grund, som hun slet ikke kunne forstå, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt, som hun lod hånden hvile let mod kvindens bryst. Hun var måske ganske fremmed for hende, men ikke desto mindre, så var det noget som hun stadig kunne se væk fra i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. ”Jeg forstår ikke at han kan finde på det.. Det gør mig.. rasende..” endte hun dæmpet og samtidig også ganske forvirrende, for hun tænkte normalt aldrig nogensinde på andre end sig selv! Jovist med ganske få undtag, af familien, men det var nu bare sådan at det normalt var? Hun elskede selvfølgelig Sonic, ellers havde hun aldrig nogensinde lukket ham så tæt ind til sig, men.. deres lille pige var virkelig en.. byrde for hende, og det var en som virkelig var ekstrem hård for hende at bære, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Smilet bredte sig på hendes læber, som hun vendte blikket ganske sigende mod hende endnu en gang, og med den samme rolige mine fra før. Det var bare som om at hun ikke kunne tage blikket fra hende! Også selvom det sikkert havde noget at gøre med den udstråling, men hun kunne altså ikke gøre for det! ”Jeg er skam ved mine fulde fem..” påpegede hun sigende, som hun lod sig komme tættere på kvinden, kun for at lade en række af kys glide over hedes hals med læberne, næsten som havde det været en form for massage, for hun kunne virkelig ikke lade være!

[Deleted]

Ilaria var fuldkommen fremmede for hende, alligevel så kunne hun næsten føle en form for lettelse, når hun endelig kom hende tæt, hvilket i sig selv var noget hun fandt meget mærkværdigt. For førte gang følte hun selv selv tryg i en andens favn, måske fordi.. hun aldrig var blevet set på med et så køligt og dog så brændende blik, som Ilaria var i besiddelser af. De rytmiske slag imod brystet, var noget som kun drev hende tættere på hende. Camille havde før forsøgt at søge hvad hun ikke fik hjemme, andetsteds, men hver gang havde der været en samvittighed til at stoppe hende, og selv når det kom kvinden foran hende, så havde den forsøgt at stoppe det hele, men denne gang været tvunget til at bukke under for begæret og nysgerrigheden. Camille lod selv hovedet søge på sned, og sendte hende et stille smil. På trods af den endeløse kamp, så havde hun endelig været tvunget til at bukke under. Der var ingen tvivl om at de var to frygtelig forskellige kvinder, hvilket bestemt heller ikke gjorde det nemmere at sætte sig i hinandens sted. Camille var direkte nysgerrig på hvilken verden Ilaria levede i, hele hendes væsen og skikkelse vækkede en form for nysgerrighed i hende. Hånden søgte stille ned over hendes kind, efterlod et vådt spor over den blege hud. ”Vi kommer fra to forskellige verdner. Jeg er bange for, at jeg ikke vil være i stand til at forklare det,” endte hun roligt. Det stille smil prydede hendes læber. Det var heller ikke hendes intention at afvise hende på nogen måde. Efterhånden følte hun slet ikke kulden omkring dem, også selvom den ikke var god for hende, som den var for Ilaria. Selv smerten i det indre var frosset ude fra hendes krop, og i stedet erstattet med et behag som en kvinde formåede at skænke hende. Hun trykkede hende tæt ind til sig, lod hendes krop skænke hende en ringe form for varme, men om ikke andet, så var det bedre end ingenting. De mange kærtegn lod hende kun fryde sig under hendes hånd. Måske det var en ny tanke selv for hende, men det var nærmere hende der lod sig forfører, end det var denne 'uskyldige' kvinde, der var fanget af den sensuelle tiltrækning, også selvom hun vidste at det nok i sidste ende var Ilarias drivkraft. Tanken irriterede hende. Den vrede hun udviste ved tanken om Isaiahs tortur af hende, var noget som var nyt selv for Camille, for langt de fleste reagerede end ikke på det. ”Somme tider.. må man tage det sure med det søde,” påpegede hun roligt. Blikket gled atter i skjul bag næsten tunge øjenlåg. Hun blottede halsen for de søde kys, der masserede hendes følsomme hud på en måde som hun næsten følte.. beroligende. Ganske stille lod hun hånden stryge ned langs hendes glatte ryg. Et sted nød hun følelsen af den slanke talje og silkebløde hud. Pirrende og dog forsigtigt lod hun den glide langs hendes bagparti næsten med en uskyldig mine! ”Jeg ville ønske du var,” sukkede hun tæt mod hendes ører. Hvad der var med denne kvinde, vidste hun ikke, men hun havde aldrig i livet følt noget lignende!

[Deleted]

Umiddelbart, så var det ikke ligefrem fordi at Ilaria havde den største kontrol, og det vidste hun godt, selvom det ikke direkte var noget som gjorde hende noget som sådan. Af en eller anden mærkværdig grund, så følte hun virkelig at hun kunne være rolig og ikke mindst.. tryg i denne situation, og det var bestemt heller ikke noget som hun gjorde rundt omkring alle og enhver! Det var faktisk nyt, men ikke desto mindre, så nød hun faktisk godt af tanken om det som hun faktisk godt kunne lide, for det var så mage vrede tanker og egne frustrationer som hun kunne lade være med at tænke på i denne stund, og selvfølgelig var det noget som gjorde det hele så meget bedre for hendes vedkommende, det var slet ikke det. Hun vendte blikket mod hende, hvor hun lod en finger varsomt stryge over hendes læber, som et tydeligt tegn til at hun skulle tie. Det kunne godt være at hu var en isdæmon og var lige ud af posen, men af den grund, så fandt hun en mere rolig, dog bestemt person frem i sig, og det var en tanke som hun godt kunne lide. ”Sch..” endte hun med en dæmpet stemme, for der var vel heller ikke nogen grund til at skulle køre rundt i det, var der? At tage det sure med det søde, var ikke noget som hun var meget for, for det var virkelig noget af det værste af det hele, og det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Tungen og læberne bevægede sig over Camilles hals, som var det en ting som hu gjorde uden egentlig at tænke over det, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Øjnene lukkede hun roligt, som hun lod sig blive trykket direkte mod hende. Hånden over hendes ryg, lænd og mere nedover hendes bagparti, fik hende kun til at trykke sig mere ind mod den kvindelige skikkelse som hun stod overfor i denne stud, for hun kunne virkelig ikke lade være, nu hvor de alligevel var endt med at komme temmelig tæt på hinanden! ”Jeg ved hvad jeg laver..” endte hun med en dæmpet og ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke for hendes vedkommende og så.. alligevel? En lystløgner var hun ikke, men i denne stund, så ønskede hu bare at vise at hun havde kontrol! Det kunne godt være at det var den sensuelle tiltrækning som gjorde sit, men ikke desto mindre, så var det ikke noget som hun direkte skænkede så meget som en eneste tanke. Hun trak vejret dybt, som hun roligt trak hovedet til sig endnu en gang, selvom hun på ingen måder trak sig væk fra hende. Det kunne godt være, at denne kvinde direkte havde nægtet ønsket at det ikke skete, men ikke desto mindre, så kunne hun intet gøre ved det af den grund. ”Fortæl mig mere..” endte hun med en dæmpet og ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Endnu en gang trykkede hun omkring kvindens bryst, som hun skænkede hendes kind et let kys. Hun kunne simpelthen ikke lade være!

[Deleted]

Ilaria lod måske til at have fuldkommen kontrol, men Camille var klar over at det forholdt sig fuldkommen anderledes. Overfor en sensuel dæmon af hendes kaliber, så kunne hun hurtigt bringe en følelse af troværdighed, hvilket var det sidste hun overhovedet var. I sidste ende ønskede Ilaria nok intet af dette og ville fortryde bittert, når det atter ville være tid til at vende hjem til sin mand, men hun kunne ikke tage sig af den slags følelser, når hun sad på randen af døden. Der var dog langt mere i det en blot en desperat dæmon på rov. Hun følte sig for første gang tryg og beskyttet, også selvom hun ikke havde det store kendskab til denne kvinde. Camille tav i samme øjeblik fingeren endte med at ligge sig over hendes læber. Hun faldt til ro. Mindre snak var ganske fint med hende. Hun plantede et sødt kys mod hendes fingerspids, og lod de intense, mørke øjne falde tilbage i Ilarias smukke blik. Det var heller ikke fordi hun ønskede at skulle stå og forsvare sig selv, ødelægge dette fantastiske øjeblik. ”Jeg beklager hvis jeg snakker for meget,” hviskede hun stille, og fjernede hendes hånd, kun for at lade fingrene sammenflette med hendes egne. Halsen lå fuldkommen blottet for Ilarias kølige læber. Pulsen dunkede i hver lille del af hendes krop, for det efterlod hende kun med et enormt behag! Samtidig var det noget som fjernede hendes fokus fra de utallige smerter hun var bære af. Dette var ganske vidst en synd, men hun var hverken kristen eller troende, og nu hvor hun lå på dødens rand, så tillod hun sig at nyde blot en aften som en begæret og tryg kvinde. Et suk af ren og skær behag forlod hendes læber. Uden at tænke videre over det trykkede hun sig ind mod hendes kølige krop. Hendes hånd strøg næsten.. kærligt over hendes bagparti. Aldrig havde hun troet at en silkeblød hud, varme læber og langt hår, ville kunne vække det form for begær i hende, men det var absolut fantastisk! ”Du er mere uvidende end du tror..,” endte hun stille. Hånden slap hendes kun for at søge ned over hendes flotte kurver, langs hendes barm og videre ned over den tilpas slanke mave, kun for atter at søge op mod hendes bryst. Tomlen snittede lidt 'uskyldigt' hendes brystvorte. Hun lænede sig frem mod hende, plantede et flygtigt kys mod hendes hals. ”.. Det betyder intet. Jeg vil have dig,” endte hun måske lidt ligefrem. Hun klemte om hendes bryst, for nu hvor de var kommet hinanden så nær, så var det ikke en mulighed for hende at stoppe, særligt ikke når denne kvinde faktisk kunne redde hendes liv. Til tider måtte selv hun være egoistisk, også selvom hendes hjerte nok ville bløde ved tanken om at komme imellem en lykkelig mand og kvinde. Denne gang var det hendes tur til at ligge fingeren mod hendes læber. Hun strøg dem med et let kærtegn. ”Vi snakker.. bagefter,” påpegede hun med en stille hvisken, for med den smerte i hendes sind, så ville hun slet ikke kunne fokusere på en samtale i øjeblikket. Hver ting til sin tid.

[Deleted]

Lige hvad det var for en effekt Camille måtte have på hende, var ikke noget som Ilaria nok var helt klar over, men ikke desto mindre, så var det en utrolig.. betryggende fornemmelse hun sad igen med, og det var helt klart noget af det bedste af det hele, og det var en tanke som hun faktisk god kunne lide. Det var bare som om at denne kvinde havde formået at fjerne hendes smerte, hendes bekymringer og hendes alt for mange problemer, for det var ikke noget som hun egentlig havde oplevet, at nogen anden kunne gøre bare sådan, så selvfølgelig var det ikke noget som sagde så lidt. Denne kvinde havde noget for sig selv, så selvfølgelig var det noget som hun var ekstremt tiltrukket af, selvom det sikkert ikke havde været meningen af den grund, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved af den grund, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, og det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Smilet bredte sig en anelse på hendes læber, som hun vendte blikket direkte mod hende endnu en gang. Det var bare som om at hun ikke kunne holde fast i hendes vrede, som hun ellers plejede at være så god til, og et sted, så var det en tanke som meget vel kunne skræmme hende, men ikke her.. Det var en dæmon som hun følte at hun kunne være tryg omkring, og det var virkelig også en rar fornemmelse i den anden ende. Fingeren strøg hun let over Camilles læber, og med det samme smil på læben. ”Lidt for meget måske,” endte hun med en sigende mine, som hun let betragtede sig af hende. Køn var hun.. hun var virkelig noget af det kønneste som hun nogensinde havde set! Og meget havde hun i den grad også set igennem hendes lange levetid, for helt så ung, var hun bestemt heller ikke mere! At Camille berørte hende på den måde, var noget som hun virkelig godt kunne lide, for det føls ekstremt rart! Hun sukkede dæmpet, som hun lagde hovedet stille mod Camilles skulder, hvor hun bestemt heller ikke stoppede hende, for hun nød den anerkendelse og bekræftelse, som ellers ikke var det som hun fik mest af hjemme, udelukkende fordi at det mest af alt gik op i Jacqueline når de var hjemme, og det var til tider noget som virkelig måtte irritere hende, men ikke desto mindre, var det virkelig en.. utrolig fornemmelse. ”Jeg tror du tager fejl af mig.. Jeg ved langt mere om det her, end det du lige går og tror.. Jeg ved hvad jeg laver.. Og jeg vil have dig..” endte hun med en sigende mine, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. At blive enige om at snakke bagefter, var noget som hun godt kunne følge hende i, hvor hun bare endte med at nikke, som hun lod hånden roligt stryge over hendes bryst og stille nedover hendes maveskind. Det kunne godt være, at hun ikke kunne skænke hende den samme følelse eller fornemmelse som en mand kunne, men ikke desto mindre, så havde hun vel også sine muligheder og sine alternativer? Hun var ikke en som gav efter for en udfordring, og dette skulle bestemt heller ikke blive første gang at hun gav efter, før hun overhovedet, var kommet i gang!

[Deleted]

Uanset hvordan man måtte vende og dreje den, så var dette frygtelig forkert, go det var noget som Camille hele tiden havde i baghovedet. Ikke nok med at hun stod med en kvinde i sin favn, noget som hun burde finde frastødende, men som hun i stedet fandt direkte betryggende. Ilaria var en gift kvinde, og hun havde set i hendes blik, at hun bar ringen med en ganske anden stolthed, end det som hun selv kunne sige sig at gøre. På trods af at hun var dvasianer, så havde hun altid ønsket sig hvad kvinden foran hende havde, at elske og at blive elsket, hun ønskede ikke at tage det fra nogen, som faktisk fik lov til at opdage det. Hendes krop regerede på hendes stemme, med bare den lille kølige undertone, og på hendes blide berøringer. På et tidspunkt ville lyset gå op for den kære Ilaria, og hvad skulle der så i virkeligheden blive af hende? På visse punkter ville døden vel næsten være en nemmere udvej? Hun var jo tvunget tilbage til Isaiah før eller siden. Det stille strøg over hendes læber, lod et gys jage gennem hendes krop. Hun kyssede blidt hendes fingerspids med en lidt undskyldende mine. Blikke sagde mere end tusinde ord i hendes hovedet. Hånden hævede hun roligt og lod den tage omkring hendes hånd, kun for at fører den over hendes kind. ”Beklager,” hviskede hun kortfattet. Det intense glimt var kraftigt, hun kunne mærke begæret overtage hendes krop i højere grad end fornuften, og hun kunne ikke lade dette ske. Det kolde vand havde gjort hende direkte frossen. Hun skælvede ind til Ilarias krop, men følte det slet ikke på den måde, eftersom hendes kærtegn holdte hende varm i det indre. Hjertet slog nervøse slag, for dette var virkelig nyt for hende! Camille holdte hende ind til sig, og strøg hende blot stille ned af ryggen. Enhver der var fanget i hendes spind, ville forblive i troen om at de havde kontrol, selv når de ikke havde det, og tanken frustrerede hende til tider! ”Du ved intet, Ilaria. Dette vil aldrig kunne retfærdiggøres. Det er bedst sådan,” hviskede hun næsten tonløst mod hendes ører, for.. et sted gjorde tanken faktisk ondt. Hendes krop var aldrig blevet elsket, blot tvunget til at give sig. Hun havde en umådelig lyst til at skrige, at de skulle stoppe, at de ikke kunne fuldfører dette, men idet Ilariass hånd løb ned over hendes bryst og hendes maveskind, og efterlod hende den sitren, satte ordene sig fast i halsen. Begæret havde allerede udvundet fornuften, hvilket også lod den sidste klap glide ned. Et suk forlod hendes læber, hun vendte dem rundt, og fangede Ilarias krop mellem den ru væg og sig selv. En hånd søge mod hendes lår, yderst stille, og dog så pirrende. Måske der ikke var en mand til at yde dem lidt hjælp, men om ikke andet, så skulle de nok få noget ud af det. Smerten var allerede fordrevet en smule, eller også havde hun bare glemt dem, om ikke andet tydede det da på, at hun fik lov til at overleve. Med lidt mere krævende manére lod hun læberne søge ned over hendes smukke hals, fangede hendes søde duft, også selvom hun ikke var andet end et sultent dyr i øjeblikket, hvilket var en tanke hun ikke brød sig om.

[Deleted]

Det var måske en lille løgn, men Ilaria var ikke ved sine fulde fem, så meget som hun gav udtryk for, og hun vidste det godt, men det ændrede dog ikke på det faktum, at hun faktisk følte sig utrolig tryg omkring denne kvinde, selvom det slet ikke burde være tilfældet, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Det kunne godt være at hun var gift, og det var en ring som hun bar selv med en tydelig stolthed, for andet kunne hun da slet ikke, men selv hun måtte erkende, at det slet ikke var Sonic som hun skænkede en tanke i denne stund. Det var.. som om at denne kvinde virkelig formåede at tage de tanker fra hende og erstatte dem med nogen helt andre; Nemlig hende selv. Smilet bredte sig svagt på hendes læber, som hun vendte blikket roligt mod hende. ”Ingen skade sket.” I det store og hele, så var det slet ikke hende naturligt at skulle tage det så roligt, men ikke desto mindre, så var det ikke noget som hun kunne gøre for, for.. det var bare den effekt som denne kvinde havde på hende, og det var ikke ligefrem fordi at det var noget som gav mening for hende som sådan. Det var jo bare at fortsætte og så se hvor de endte, ikke sandt? Selv måtte Ilaria erkende, at hun virkelig nød den fornemmelse som hendes krop var fyldt med. Det var en mærkværdig form for.. ro, og det var noget som hun virkelig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Camilles strøg over hendes ryg, var en fornemmelse som hun faktisk virkelig godt kunne lide, også fordi at det i sandhed var noget som efterlod hende med en utrolig ro i sindet! Hun lod hovedet søge let på sned. At hun nægtede at stå ved at hun faktisk vidste hvad hun gjorde, var efterhånden en tanke som måtte irritere hende en smule, for så fjern var hun altså heller ikke! Hånden gled let over kvindens bryst, som hun lukkede sin næve godt omkring. Hun kunne jo slet ikke lade være, nu hvor de var så tætte på hinanden. At de blev vendt, så det var Ilaria som endte mod den kolde klippemur, var slet ikke noget som hun tog sig af lige nu om ikke andet, for hun kunne faktisk godt lide, når modparten trådte i karakter og tog den magt lidt fra hende – ligesom i denne stund, for det var bestemt ikke noget som hun havde det mindste imod i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. At Camille så skulle tage kontrollen helt fra hende, var slet ikke noget som hun havde regnet med! Sukket brød hendes læber, som hun lagde hovedet let tilbage, hvor hun endte med at føre benet lidt op af Camilles side, nærmest som hun bad hende til at komme så tæt på sig. Det kunne godt være at ingen af dem var en mand, men ikke desto mindre, så var det slet ikke de tanker som hun tænkte i øjeblikket. ”Jeg… jeg ved udmærket godt hvad jeg laver..” endte hun mere stakåndet end det som hun havde været til nu, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Armene låste sig omkring Camille, som hun trak kvinden helt tæt ind mod sig, kun for at mærke hende fuldkommen tæt ind mod sig selv. Hendes læber ramte roligt hendes kæbe og bevægede sig nedover hendes hals og over hendes kraveben. Hun var virkelig endt fjern!

[Deleted]

Camille var efterhånden så gammel, at hun udmærket vidste hvordan hun påvirkede mænd og åbenbart også kvinder omkring hende. Hun fangede dem i sit lille net, som en sulten edderkop på rov. Selv Enrico var nær faldet for hendes intense blik og forførende tone, selv på trods af at det aldrig havde været hendes mening. På mange punkter afskyede hun det væsen som hun var af, ikke mindst fordi det aldrig var blevet værdsat men kun misbrugt, og nu skulle det sågar blive hendes død. Om hun ville det eller ej, så gav denne kvinde hende noget som hun aldrig før havde oplevet. Noget i hende afskyede deres nærhed, kun fordi det på ingen måde var normalt, men noget andet i hende nød følelsen af at være en kvinde så nær, røre hendes silkebløde hud og kysse hendes bløde læber. Den faste hånd omkring sit bryst, var noget som kun tvang Camille til at slippe et suk. Hendes hjerte slog hurtigere, end hun nogensinde huskede før, om ikke andet så når det kom til behag, hun sitrede.. hun begærede for første gang i sit liv, hvilket på sit vis var en.. overvældende følelse.. hvordan hun lystede den fremmede kvinde, selv på trods af tanken om at hun var lykkelig gift, og at de på ingen måde burde gøre dette. Grebet om hendes lår blev en smule mere fast. At diskutere om hvor vidt hun tænkte rationelt eller ej ville være direkte meningsløst, desuden havde Camille knapt hørt et ord, eftersom tankerne lå et ganske andet sted. Hun førte det roligt over hendes side, og trykkede sig desperat ind til hendes krop, næsten som havde hun været en mand, det var trods alt en vanesag for hendes vedkommende. ”Shh,” hviskede hun hæst, og lod atter en finger ligge sig for hendes læber, for at forhindre hendes ord. Læberne bevægede sig over hendes glatte hud som havde det været en massage. Hun kunne ikke lade være.. hun måtte berøre hver en del af hende.. det var jo som at stå foran et tag-selv-bord for hendes del. Halsen lod hun selv blotte for Ilarias søde kys, der kun efterlod hende med den varme sitren. Læberne spillede ud i et ganske tilfredst smil, også selvom hun ikke rigtigt selv kontrollerede det. Fingeren forlod hendes læber og strøg i stedet mod hendes bryst, som hun strøg med noget der mindede om en uskyld. Den anden hånd søgte roligt ned over hendes maveskind og ned mod hendes skød. Måske det var langt mere desperat end det som hun normalt ville bevæge sig frem, men kunne man bebrejde hende? Hun var virkelig sulten og selv ude af stand til at gøre brug af sin sunde fornuft! ”Kys mig,” hviskede hun atter mod nær hendes høre, stakåndet og forpustet, overvældet af de mange nye følelser og samtidig desperat efter at blive mættet, for hun manglede det efterhånden, det kom hun ikke uden om! Ringen hvilede stadig på hendes finger.. hun havde overvejet at tage den af, men i øjeblikket skænkede hun den ikke en tanke, desuden ville det være en direkte mærkeværdig og unødvendig handling.. når først Ilaria havde reddet hendes liv, ville hun formentlig vende ulykkelig tilbage sin elskede hende.. af en grund nagede samvittigheden pludselig ikke.

[Deleted]

På ingen måder kunne man sige at Ilaria var præget af en samvittighed, for det var hun på ingen måde! Hendes hjerte hamrede som aldrig nogensinde før mod hendes bryst, også fordi at det for hendes del, i sandhed måtte være en spænding som hun ikke kunne sige, at hun havde oplevet før. Hun vendte blikket roligt mod hende, også selvom det var langt mere fjernt nu, end da hun havde stået på kanten og stirret ned på hende i vandet. Nu var hun endt lige så blotlagt som Camille var, og de befandt sig i hinandens favn. For mange ville det sikkert være så forkert som intet andet, men hun måtte erkende, at det slet ikke var en tanke som faldt hende ind på nogen måde, for hvorfor skule det? For en gangs skyld, så følte hun virkelig at hun kunne være fri, og følelsen var virkelig behagelig og befriende som intet nogensinde havde været før! Benet førte hun roligt over Camilles side, som hun mærkede hvordan hun kom tættere på hende, hvor kroppen tydeligt reagerede ved at møde hendes som i en form for modstand, selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte kunne sige sig, at tænke meget over, for det gjorde hun bestemt heller ikke, om det var noget som man ville det eller ikke. Fingeren mod hendes læber, var noget som automatisk måtte tvinge hende til at tie, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til i den anden ende. Hun stirrede bare i Camilles guddommelige smukke øjne, for hun kunne jo slet ikke lade være! ”Du er virkelig, virkelig smuk..” endte hun med en dæmpet mine, også selvom det slet ikke var noget som hun kunne finde på at skulle skjule på nogen måde overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hånden som lagde sig mod hendes bryst, fik hende automatisk til at skubbe det frem, hvor hånden mod hendes underliv, tydeligt fik hende til at reagere på en helt anden måde! De kraftige impulser som strøg direkte igennem hende, var slet ikke noget som man skulle tage fejl af, hvor et dybere suk brød hendes læber, som det endte med at løbe hende koldt ned af ryggen, for.. hun elskede følelsen af det, for det var virkelig behageligt! Hendes formodning om et kys, var noget som hun sagtens kunne efterkomme, det var helt sikkert! ”Kom her..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun lagde den ene arm om Camilles nakke. Det var slet ikke fordi at hun kunne tænke rationelt i denne stund, også selvom hun vidste at det sikkert også var noget af det dummeste hun kunne gøre, i og med at hun jo faktisk var en gift kvinde, men hun tænkte ikke over det. Det var.. Camille som fyldte hende nu, det eneste som havde en betydning, og det eneste som hun i det hele taget ønskede at skænke en tanke! Læberne mødte hendes i et dybere og mere intenst kys, som hun lod sin anden hånd roligt tage vandringen nedover Camilles krop, som hun ønskede at berøre, som hun lige så ønskede at.. mærke den. Det var en underlig tanke, men den var der alligevel! Øjnene gled stille i, som hun gled ind i sin egen lille verden, hvor det kun var hende og… Camille.