Take away the pain.

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt, at hun slet ikke burde gøre hvad hun gjorde, men det var som om at all sans omkring fornuft og hvad hun burde og ikke burde, var blevet revet fra hende. Det var egentlig ikke fordi at hun skænkede ringen på hendes finger en tanke i denne stind, for det var som om at.. det hele var lettet sådan, som det aldrig nogensinde havde været før, og det var noget som næsten efterlod hende med et behag.. Det var som en byrde lettet fra hendes skuldre, også selvom hun faktisk var en lykkelig gift kvinde! Det var bare ikke altid at.. Sonic var den som hun havde brug for, for til tider så kunne han blive meget.. og det var der at deres skænderier kogte over, ligesom de havde gjort her. Hun vendte blikket direkte mod hende endnu en gang, som hun havde valgt at klæde sig af. Det var næsten som om at det var noget som faldt hende så naturligt, selvom det var lang tid siden, at hun havde gjort dette overfor nogen i det hele taget, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes del. Hendes hjerte hamrede let mod hendes bryst af ren og skær spænding. Et svagt smil passerede hendes læber. ”Et meget interessant ordvalg, min kære..” endte hun med en ganske sigende mine. Når det brændte på hjemme? Hendes mand var en ilddæmon! Svagt rystede hun på hovedet. ”Det er ikke Jared jeg snakker om.. Det er Faith,” påpegede hun ganske sigende. Altid havde det været Faith som hun havde stået nær, og det var slet ikke noget som hun havde det mindste imod i den anden ende, for så var det jo trods alt bare sådan at hun godt kunne lide det.
Roligt trak hun sig op i sengen, efter at hun havde valgt at fjerne kappen, så hun endnu en gang måtte ende blottet, kun for at trække sig over hende, hvor deres kroppe endnu en gang måtte møde hinanden, hvilket var noget som selv måtte efterlade hende med en tydelig og noget så voldsom sitren, for hun kunne virkelig, virkelig godt lide det! Hun smilede ganske let. ”Jeg visner i nærheden af dig, min kære..” hviskede hun roligt, som hun hævede den ene hånd og lagde den mod hendes bryst, som hun tog godt fat i og endda med en tydelig hård hånd. Læberne mødte hendes direkte krævende og dybt. Hun var typen som helt klart vidste hvad det var hun ville, og dette var selvfølgelig ikke noget undtag! Hun var en hård en af slagsen, hun var kold, til dels uden følelser, hvis man ikke vidste hvor man skulle lede, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Roligt lagde hun sig ned over hende, også for at have hende helt tæt på sig, for det var også det som hun havde brug for lige nu! Et sted så søgte hun også brug for at vide, at hun kunne bruges, at hun kunne bekræftes og anerkendes, og det var helt præcis det som denne kvinde gjorde! Den anden hånd gled varsomt ned til hendes skød, kun for at skulle genoptage hvad hun havde stoppet nede i kilden. Svagt brød hun kysset, kun for at trække sig en enkelt millimeter eller to. ”Hvor kom vi fra..?” hviskede hun tydeligt med et kækt og tilfredst smil på læben.

[Deleted]

Ægteskabet kunne være en velsignelse som det kunne være det rene helved. For Camilles vedkommende, havde det aldrig været andet end at leve i helvede på jorden, og være tvunget til at indfinde sig med det. Hun havde aldrig haft nogen magt over hendes liv eller hendes hverdag, selv når det kom til børnene havde hun været magtesløs, og det var noget som havde sat sine spor i hendes sjæl. Der var kun en ringe lykke at sporer i hendes liv, også selvom hun forsøgte at få det bedste ud af det.. det var det som gjorde dette så uforglemmeligt. Måske det var forbudt, måske det på ingen måde var en rationel tanke, men det var første gang hun direkte følte sig levende. Hun kunne føle sin krop når Ilaria rørte hende, hun kunne føle hjertet slå som det aldrig før havde slået, og hun kunne lade ord forlade læberne uden at blive dømt eller føjet af banen. På trods af at hun altid havde været en smuk kvinde, så var første gang hun direkte følte det, og det skabte en helt speciel følelse, som hun dog ikke ønskede at indvie Ilaria i.. dette var jo trods alt nok deres første og sidste møde, så var det var bare at nyde den, så lang tid hun nu var i stand til det. Camille blev liggende i den bløde madras. Den kølige men fugtige brise der i ny og næ kærtegnede hendes krop var befriende. Det intense blik fulgte Ilaria, betragtede hendes krop, på en ganske anden måde end hun nogensinde havde set på en anden kvindelig krop. Hun hævede et slankt øjenbryn. ”Jeg er bange for jeg ikke følger dig, kære,” erkendte hun med et stille smil. Selv var hun gift med en ild dæmon, hvilket var den eneste grund til t hun havde valgt at gøre brug af lige præcis de ord. Det brændte temmelig ofte på hvor hun kom fra. Hun blinkede et par gange og sank en klump. Det kunne simpelthen ikke passe! Hjertet sprang et slag over. Hvis dette var en af Faiths loyale dæmoner, så var hun mildest talt på røven. ”Interessant,” mumlede hun med en snert af ironi. Hvordan ville hun ikke reagere, hvis hun fandt ud af hun var ved at ligge med sin tidligere leders mor?
I samme øjeblik som Ilaria valgte at kravle op til hende, glemte hun de urolige tanker og tillod sig i stedet at fokusere på den skønhed der kom mod hende. Hun lod deres glatte kroppe mødes. En helt anden følelse hun var vant til. Hun tog imod hende med en hånd der blidt strøg over hendes skulder og ganske let ned over hendes side, kun for at tage et langt mere fast greb om det fyldige bagparti. Hun havde intet imod at hun var så hård, for det var stadig på en ganske anden måde end det hun var vant til. Den frie hånd lagde sig mod hendes kind, strøg de mørke lokker bort. ”På ingen måde,” hviskede hun mod hendes ører. Hun hævede brystet en smule mod hendes hånd, og lod et suk bryde sine læber! Hun kunne virkelig ikke få nok! Hendes hånds vandring mod sit skød, var noget som kun efterlod en sitren, et sted også af spænding. Hun spredte benene en smule kun for at kunne lade hende komme til. ”Du begynder langsomt at genopfriske min hukommelse,” hviskede hun en anelse grødet, og dog med det drilske glimt i de mørke øjne. Det var en leg, og hun nød den!

[Deleted]

Ilaria havde altid været typen som holdt sig langt væk fra ægteskaber, også selvom det drastisk havde forandret sig, efter at hun havde mødt Sonic. Ikke fordi at hun fortrød sit ægteskab til manden, også selvom det helt klart havde sine op og nedturer, hvilket også var grunden til at hun sad hvor hun sad i øjeblikket – i Drypstenshulerne i en anden kvindes arme, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan, for det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Lige nu var det ikke Sonic som hun tænkte på – tvært imod, så var han nok den sidste som hun ville skænke en tanke, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for. Ægteskab havde aldrig rigtigt bragt ren lykke, men sjovt nok altid det modsatte, og så måtte det virkelig more hende, hvor meget mange virkelig huet efter at få ringen på sin finger, for den var bestemt ikke altid det værd, det var helt sikkert! Hun betragtede kvinden foran sig med en ganske sigende mine, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn i den anden ende. Tungen strøg hun let over læberne, som de endelig var kommet for sig selv, hvor hun også var sikker på at der ikke var nogen til at se hende. Som grevinde af Procias, var hun jo stadig nødt til at tage sig roligt frem og på den helt rigtige måde, ellers var det jo slet ikke noget som hun fik noget ud af selv, og det ønskede hun bestemt heller ikke! ”Når tingene brænder på? Ironisk nok.. Min mand er en ilddæmon,” forklarede hun med et stille smil på læben. Ja, hun havde altid været en af Faiths mest loyale dæmoner, og det var noget som hun faktisk var stolt af i den anden ende, for løgn var det jo heller ikke i den anden ende. Hun smilede let for sig selv. Ironien opfangede hun, men ikke noget som hun tog sig videre af, for det var slet ikke noget som hun sagde noget til i den anden ende. Hun lagde sig roligt helt tæt ind til hende, for det var virkelig rart at kunne mærke hendes skikkelse så tæt på sig, for det var.. en tanke som hun virkelig godt kunne lide!
Ilaria lod hånden roligt vandre fra hendes bryst og nedover hendes mave, for at søge til hendes skød. Ja, hun havde faktisk altid været en kvinde som vidste hvad hun ville have, og dette var på ingen måder noget undtag, det var helt sikkert. Hun vendte sig sigende mod hende, som hun lå der under hende. Hun var bestemt, hun var beslutsom, og det var noget som hun ville være for resten af sit liv, det var helt sikkert! ”Du begynder minsandten at blive gammel og grå, hvis du ikke mindes vores fantastiske stund,” endte hun med en dæmpet hvisken ganske så tæt mod hendes eget øre, for det var jo sandt, var det ikke? Hun smilede ganske let for sig selv, som hun roligt vendte blikket mod hende. At se direkte ind i hendes øjne, var virkelig en tanke som hun godt kunne lide, for det var nærmest et sted, hvor hun følte, at hun kunne finde sig til rette, falde til ro og nærmest vide, at hun var sikker, og det var helt klart noget af det bedste af det hele! De kærtegn som blev skænket til hendes egen krop, var noget som efterlod hende med en voldsom behagelig sitren. Det var virkelig ved at være mange år siden, at hun var blevet berørt med så blid en hånd, og det var virkelig, virkelig rart!

[Deleted]

Hvorfor Ilaria var søgt væk fra sin ægtemand, var slet ikke noget som Camille ville plage sig selv med at tænke på, intet ægteskab var jo perfekt, desuden kunne hun være kommet i et mere.. racemæssigt ærinde, og i så fald var hun frygtelig ked af at forstyrre hende. Det sidste der pludselig eksisterede i Camilles sind var deres mænd og ægteskab, for første gang følte hun hun noget ved at ligge der og blive berørt på den måde, og det opslugte hende, også fordi hun var af det væsen som hun nu engang var, også selvom hun virkelig havde forsøgt at bekæmpe begæret. Hånden lod hun stryge blidt ned over hendes ryg, følte den bløde hud under sin håndryg, det var næsten som om Ilaria smeltede under hende, på trods af at hun føltes koldere end det hun selv var, også nu hvor de lå i sengen i stedet for kilden. ”I så fald er det noget vi har tilfælles,” afslørede hun med et mindre træk i mundvigen. Blidt strøg hun nogle af de mørke lokker væk fra hendes smukke ansigt og over hendes ryg i stedet. Ilaria lod til at være en kvinde der vidste hvad hun ville have, og det var noget som hun selv satte en umådelig stor pris på. Tanken om at hun kendte Faith som hun gjorde, var noget Camille ville have frygtet mere hvis hun havde været sig selv, men hun var fuldkommen betaget af Ilaria som person, og det forundrede hende, det var sjældent hun fandt en sådan gnist.. måske fordi hun som regel omgikkes de samme mennesker, det var sådan set kun når der kom tilflyttere til Atterlin at hun faktisk mødte nye mennesker, og til tider under sine korte visitter i Dvasias.
Hånden der roligt vandrede ned over hendes krop kun for at nå hendes skød, var noget som kun fik Camille til at spredde sine ben så hun kunne komme til. Det var en fantastisk følelse at ligge med den sitren, for hun var aldrig blevet berørt på den måde, på trods af at det havde været et behov for hende, så havde det været for sin mands skyld. Armene gled omkring hende, hun trykkede hende tæt ind til sig. ”Tro mig min kære.. det er en jeg aldrig vil glemme uanset hvor gammel og grå jeg end må blive,” erkendte hun med en hvisken tæt til hendes ører. Camille vidste at hun ikke ville have hende til at kalde hende ved titler, men det lå blot til hende. De mørke øjne lod hun møde hendes, måske det fratog hende mere kontrol, men hun havde frygtelig smukke øjne, som hun let kunne dvæle ved. ”Se på mig,” bad hun dæmpet. Hun ønskede at se hende i øjnene, også fordi de var ved at dele noget ganske særlig, på trods af at de havde afgivet løfter til deres mænd. I øjeblikke kunne Camille dog ikke være ligeglad. Ilaria var og forblev den eneste som havde hendes opmærksomhed i øjeblikket.

[Deleted]

Ilaria havde virkelig bare haft brug for at der blev aflagt lidt afstand mellem hende selv og Sonic, udelukkende på grund af de mange skænderier. Det brændt på hjemme i Procias, og hun vidste godt, at det ville ende med at gå galt før eller siden, og et sted så var det vel den tanke som faktisk måtte skræmme hende lidt? I det store og hele, så ønskede hun jo trods alt heller ikke at skulle miste ham, men med det som han var i gang med, så kunne hun jo næsten sige sig at det var noget som skete før eller siden, og det var ikke noget som hun ønskede at være med til mere! Hun vendte blikket direkte mod Camille endnu en gang. Måske at hendes mine var intens, næsten gennemborende, men det var alt sammen noget som lå så naturligt til hende når det måtte komme til hendes type dæmon, for hun var kold, kynisk og i mange situationer, så var hun også direkte hjerteløs! Hun trak let på smilebåndet. ”Ild-dæmon?” spurgte hun, tydeligt henvendt til hendes kære mand. Lige nu var det skam heller ikke de mænd på hjemmefronten som hun ønskede at tænke på, for det var behaget som opslugt hende her. Det var som Camille formåede at udfylde noget af det som hun havde manglet frygtelig længe! En forståelse, en accept og i den grad også en respekt, for det var ikke hvad procianere var meget for at give hende, selvom det nu var en tanke som faktisk måtte more hende lidt. Hun skulle skam nok få det hele som hun ville have det, for det gjorde hun også altid!
Hånden lod Ilaria roligt søge til Camilles skød. Det kunne ganske rigtigt være, at det var en situation som ikke ville gavne dem på længere sigt, men det var noget som hun faktisk var fuldstændig ligeglad med. Det var slet ikke noget som Sonic havde brug for at vide, for han havde sikkert også sit at se til alligevel? I aften legede han jo trods alt babysitter for deres elskede datter, så selv hun kunne få lov til at nyde en friaften, for det var efterhånden ved at blive frygtelig godt tiltrængt! ”Det siger du nu.. vent og se..” hviskede hun roligt mod hendes øre. At hun fint kunne komme til ved hendes skød, havde hun bestemt ikke noget imod! Hun vendte blikket direkte mod hende, som det nu var ønsket af hende. At fange hendes direkte øjenkontakt var noget som direkte behagede hende.. det fyldte hende med en form for varme, en tryghed og det var alt sammen noget som hun virkelig nød af! Hun lænede sig frem, for at møde hendes læber i et direkte krævende og intenst kys. Ilaria vidste hvad hun ville have, og det var det samme i denne situation! Hånden fortsatte en intens kælen for hende.. hun ønskede at give hende alt det som hun kunne skænke hende! Måske hun kun var en kvinde, havde ikke noget klokkeværk eller noget lignende, men hun forsøgte og hun vidste at hun i den grad også var i stand til det!

[Deleted]

Camille burde ganske vidst have haft kendskab til denne kvinde, ikke nok med at hun htydeligvis havde et forhold til Faith, men også det faktum at hun var meget fremme i dæmon samfundet, og desuden var gift med en åbenbart stor mand. Hun boede selv ganske langt væk fra Appolyon men det var jo sådan det måtte være! Den gennemborende intense mine fik hende til at føle sig.. speciel.. hun så på hende som havde hun været den eneste kvinde i denne verden, brændende o længselsfuldt, på trods af de mange år kroppen var prydet med, så følte hun sig smuk! De intense øjne mødte hendes.. hun fastholdt hendes blik og betragtede ham med et forførende glimt i øjet. Da hun havde opsøgt dette sted havde det været for at dø ud i rolige omgivelser, for hun havde trods alt været døden nær, hun havde bestemt ikke tænkt sig at en kvinde af Ilarias kaliber skulle redde hendes liv. De mange kærtegn og de søde kys havde fjernet smerten langsomt, og havde tilladt hende at trække vejret uden jag igennem hele kroppen.. den eneste smerte nu var længse efter at føle hende så tæt på som muligt. Hun nikkede stilfærdigt. ”Nemlig,” bekræftede hun. Det var måske noget som de havde tilfælles og det morede hende lidt.. ganske ironisk.. de flygtede begge to fra deres brændende ægtemænd.. dog med den klare forskel at Ilaria tydeligvis elskede sin, mens hun selv aldrig havde lært det, også selvom de havde levet sammen gennem så mange år, han var aldrig blevet bedre.
Det var en ganske særlig situation og ikke noget som Camille nogensinde regnede med ville ende med at finde sted igen, derfor tillod hun sig at nyde hver eneste kærlige kærtegn og hver eneste søde hvisken. Hun stønnede hæst, og følte varmen brede sig gennem hele kroppen da hånden igen søgte mod hendes skød. Hjertet hamrede i takt med hendes, rytmisk og ustyrligt. Den ene hånd lod hun søge omkring hendes nakke, kun for at fastholde hende i det intense og ikke mindst krævende kys, som hun gengældte uden at tøve det mindste! Den anden søgte næsten med uskyldighed mod hendes fyldige bryst, og tog et fast greb om det. Aldrig havde hun haft følelsen af ikke at kunne få nok, men nu var det som om hun hungrede efter mere konstant! Ilarias kælen fik hende til at slippe et støn, for det var virkelig behageligt! De behøvede bestemt ikke et klokkeværk for at tilfører nydelse, det var noget som hun nu kunne stå inde for! For en kort stund brød hun kysset. ”Det kommer aldrig til at ske, så meget tør jeg love,” hviskede hun stille, og genoptog det krævende kys. En oplevelse som dette følelsen af at være komplet.. nej det var ikke noget hun ville glemme bare lige sådan. Et sted frygtede hun hvad Isaiah ville sige til når hun kom hjem og var.. i live, og et andet sted så betød det ikke noget nu.

[Deleted]

Ilaria var ikke direkte hvad man kunne kalde for fremmed her i Drypstenshulerne, for hun havde faktisk været en kvinde som havde været af betydning her, og en som Faith havde været i stand til at stole på igennem frygtelig mange år. Det var ganske vidst frem til Sonic var dukket op i hendes liv, og faktisk havde formået at tage hendes hjerte, men det var nu bare sådan at det var. Tingene forandrede sig jo, sov for hendes vedkommende, uden at hun kunne gøre noget ved det som sådan. Hun betragtede hende med den samme næsten gennemborende mine, også selvom det slet ikke var noget som hun kunne gøre for, for det var bare den kvinde som hun var efterhånden! En isdæmon og med alt hvad det indebar, så var der alligevel en gnist der, som ikke havde været der igennem skræmmende mange år, og det var kun en fornemmelse som Camille havde formået at sætte i hende, og det var noget som hun faktisk godt kunne lide. Det var en følelse af.. ja, hun vidste ikke hvad, men det var virkelig en rar fornemmelse, og den ønskede hun at udforske noget mere. Det var en følelse som hun slet ikke følte, at hun kunne få nok af! Hendes mand elskede hun, men han blev kun skubbet mere og mere i baggrunden, jo mere tid hun brugte sammen med Camille, og det var slet ikke noget som hun ønskede at skulle give slip på bare sådan! Hun trak morende på smilebåndet. ”Der kan man bare se.. Der har vi jo faktisk noget til fælles..” endte hun ganske sigende.
Jo mere begær Ilaria formåede at sætte i Camille, jo værre blev det faktisk for hende selv, så selv den kamp for at skulle ende med at trække sig igen, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! Hånden forblev hvilende ved Camilles skød, for det at høre hendes søde støn og det at mærke hende så tæt på sig, var noget som efterlod hende med et direkte behag, som hun slet ikke kunne skjule og det var slet ikke noget som hun var ude på, for hun nød virkelig selv af det! Hænderne som vandrede over hendes egen krop og endte mod hendes bryst, fik hende til at skutte sig let, hvor selv det dæmpede suk brød hendes læber. Det var en lidt anden hånd end den som hun var vant til at blive berørt med, og det selv var faktisk en god ting, for til tider så skulle der bare en kvindes hånd til, og nu hvor hun faktisk nød af det, så var det selvfølgelig noget som gjorde det hele bedre for hende, for hun havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende og hun elskede det virkelig! Kysset holdt hun krævende, også selvom det blev genoptaget af Camille, så ventede hun med at besvare ordene. Hun ønskede handling og derfor også mindre ord, for det var slet ikke noget som gavnede dem i længden, men det var nu bare sådan at det måtte være. ”Mindre snak..” hviskede hun saligt mod hendes øre. Nu var det jo selv hende, som slet ikke kunne få nok!

[Deleted]

Det var allerede gået op for Camille at Ilaria var meget kendt på disse kanter, hun havde ført hende igennem de snoede gange målbevidst og uden at usikkerhed på hvor de skulle hen. Desværre havde hun aldrig rigtigt haft samme mulighed, hun var krævet ved Isaiahs side, det var uanset først her de senere år, at hun i det hele taget havde fået lov til at forlade Atterlin på kortere visit. Et sted misundte hun Ilaria for ikke at være bundet på trods af et ægteskab og hun misundte hendes lykke i selv samme, for det havde hun aldrig haft. Blot måden hun nu blev kærtegnet var ikke noget hun havde prøvet før.. faktisk var hun aldrig rigtig blevet kærtegnet, det havde været lige på og hårdt, intet mindeværdigt og på ingen måde for hendes skyld, på trods af at hun efterhånden var en aldrende sensuel dæmon. Dette var i den grad noget særligt for hende også, og på trods af den hungrende sult, så havde hun aldrig følt sig mere mæt end hun gjorde i øjeblikket. De utallige bekymringer havde hun sluppet for længe siden, hun kunne ikke tænke på andet end kvinden foran sig, på sit vis ville hun næsten vove og påstå at det var Ilaria som havde forført hende mere end det egentlig var omvendt, hun var langt mere draget af hende, end det lod til at være omvendt.
De faste fingrer mod sit skød var noget som satte et enormt behag i hende. Det sitrede helt ud i fingerspidserne, noget som hun aldrig havde prøvet før. Hendes hjerte slog rytmiske slag som fyldte kroppen og lod hende hvile i sig selv for en gangs skyld. Hun holdt Ilarias bryst i sin hånd, og masserede det blidt og dog fast. Hun var ligesom hende en kvinde der vidste hvad hun ville have! Tanken om at begge deres mænd var ild dæmoner fandt hun en smule ironisk, det var jo dog rent tilfældigt og hun ønskede samtidig ikke a spekulere mere over det, for hun regnede ærlig talt med at dette ville være deres første og eneste møde.. også med henblik på at Isaiah ville tage livet fra hende hvis hun stod i døren igen. Mindre snak og mere handling var i den grad noget som hun var med på, også fordi det var blevet anstrengende at fører samtale ind med de små støn hun slap i tide og utide. Grebet om hende blev mere fast da hun endelig endte med at skubbe hende ud over kanten. Så sulten som hun havde været, var det heller ikke fordi hun kunne holde det tilbage. Hun slap et langt suk og trykkede sig ind mod Ilaria. Ikke nok med at frustration forlod hende, og at hun blev bragt ind i det største behag hun nogensinde havde følt, men hun følte også overskud og samtidig kontrol vende tilbage til hende, hvilket var en fantastisk følelse! I en fats bevægelse vendte hun dem om, så Ilaria lå under hende. Det intense smil spillede over hendes læber. Hun plantede en række kys ned over hendes hals og videre over hendes kraveben, mens hun selv langsomt lod hånden søge mod hendes skød for at starte en kælen. Hun skulle selvfølgelig have sin belønning for hjælpen også!

[Deleted]

Ilaria havde været leder for en ganske kort periode, selvom hun ikke havde haft nogen indvielser i at skulle lade den falde tilbage til Jaceluck-familien, for den store stilling var bestemt ikke noget for hende. Desuden havde hun en magt hjemme i Procias som var langt mere værd end det som godt var, selvom hun måske ikke udnyttede den, men lige nu kom den gamle dæmon godt til gode for hende, for hun kunne med lethed føre Camille rundt i de mange snoede gange, for hun kendte dem. Selv i sin tid, havde hun vel været med til at lave dem? Inddele dem ind alt efter hvordan dæmonerne skulle opdeles, så der ikke opstod for mange kontroverser på tværs af de mange forskellige slags, for det var jo ikke alle typer som fungerede lige godt sammen! Ikke at det var noget som gjorde hende det mindste som sådan, men det var nu ikke det som hun tænkte meget over den dag i dag. Nej, det som var det vigtigste for hende, var så sandelig at Camille var der sammen med hende i denne stund. At skænke hende det behag, at skænke hende den nydelse, for det var noget som hun fik igen. Ja, et sted så var hun direkte forført af denne kvinde, at hun havde ladet de facader falde, for at vise sig på denne måde overfor et andet individ foruden hendes mand hjemme, havde hun slet ikke gjort normalt, men selv hun havde sine svagheder, og selv hun havde sine behov som ikke var stillet igennem frygtelig lang tid nu.
Mere handling og mindre snak, var noget som de tilsyneladende godt kunne blive enige om! Ilaria var typen som vidste at hun ville have, og hun vidste at hun nok også skulle få det hele som hun ville have det, så selvfølgelig var det ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun vendte blikket mod hende, også selvom det virkelig var svært og næsten umuligt for hende at skulle bevare det fokus, for det var en utrolig fornemmelse at sidde igen med! Sonic var en mand som vidste selv hvad han ville have, så det blide gik af, så.. det som hun følte i denne stund, var slet ikke noget som hun kunne sige sig, at have følt før! De dæmpede suk brød let og stille hendes læber, for hun kunne slet ikke holde dem igen. At Camille endte med at vende dem, havde hun intet imod, hvor hun lagde sig med ryggen placeret mod de bløde lagner. Selv var det ved at være skræmmende lang tid siden at hun havde været der, men det var ikke noget som hun direkte kunne sige at gøre noget ved. Benene spredte hun en anelse, som hun let bed sig i læben. At hun direkte lod hånden søge til hendes skød, sendte de mange impulser direkte igennem hende, så det fik det til at løbe direkte koldt ned af hendes ryg. Hun skuttede sig en anelse og skød brystet let frem, som det dæmpede støn direkte brød hendes læber. Det var i sandhed en fantastisk fornemmelse!

[Deleted]

At det i virkeligheden var en tidligere leder og en af Faiths mest allierede, hun lå overfor var slet ikke noget som Camille var klar over, for ellers havde hun i den grad gjort sit for at stoppe det, særligt nu hvor hun selv havde vundet den kontrol. Langt som længe var hun mæt, hun følte på ingen måde smerte i sindet, på trods af at hun var lidt øm. Det var en fantastisk følelse og samtidig mærkværdig fordi Ilaria jo knapt havde gjort noget for at skænke hende den mættende følelse. Camille var i det hele taget overbevist om at Ilaria nok end ikke var klar over hvad hun egentlig lavede, det ville hun dog blive ganske snart. Efterhånden var hun blevet nysgerrig på drypstenshulerne, hun overvejede i det stille sind at lade Faith finde en plads til hende et sted så hun i tide og utide ville kunne flygte fra sin kære mand ligesom Ilaria havde gjort. Han ville blive vred når hun vendte tilbage i live, men det var trods alt hendes lod, hun var en lydig og ikke mindst loyal hustru på trods af at hun ikke havde andet end had til overs for manden. De mørke lokker faldt omkring hendes ansigt nu hvor hun var endt med at ligge over Ilaria. Hånden lod hun roligt førers ned over hendes smukke krop, og nød følelsen af den bløde hud som sin håndflade, for det var noget helt andet end den alt for varme og ru hun var vant til i form af sin mand, han havde også alt for megen kropsbehåring! Ilaria var blød og glat, og hendes læber smagte anderledes.. søde og forførende selv på trods at hun som oftest krævede kyssene af hende. På trods af hun var født og opvokset dvasiansk og at hun bestemt kunne være en både kølig og dominerende kvinde så var selv hendes kærtegn blide fordi hun ikke ønskede at gøre denne kvinde noget, hun havde netop hjulpet hende, reddet hendes liv om man ville det, hvilket hun til enhver tid ville være taknemmelig for. Hun førte hånden til hendes skød og kælede for det med pirrende og undersøgende fingrer. Hun hastede ikke med noget, for at skænke hende det behag var noget som selv kun mættede hende yderligere. Det var tydeligt at det virkede. Hun bukkede sig roligt ned over hende, forenede deres nøgne kroppe, og plantede søde kys ned over hendes kraveben og fyldige bryst. Fordi hun selv følte at hun brændte som følge af de kærtegn som i den grad havde formået at vække begæret i hende, så føles Ilaria kun køligere. Hun nød den næsten prikkende fornemmelse i læberne da de mødte den kølige hud. Hun sukkede næsten med fryd over at se hende på den måde under sig, det fortalte hende da om ikke andet kun at det virkede hvad hun gjorde. På trods af alderen var hun ingen direkte erfaren kvinde, hvilket ganske enkelt havde at gøre med, at hun altid lå nederst.. næsten vel og mærke, og det tog ikke mere end blot ti minutter så havde Isaiah gjort sit og de gik igen.. frygtelig kedeligt efter alle de årtier, Ilaria havde netop skænket hende både en spænding men også en følelse af helhed og oprigtighed som hun aldrig før havde følt, og det var noget som hun ikke var i stand til at give slip på uden videre.

[Deleted]

Ilaria var ikke den som pralede med at have haft den stilling, for det var jo slet ikke noget som hun fik det mindste ud af, for hvorfor skulle hun nu åbne op for den? Lige hvad hun havde gang i, vidste hun ikke, men hun ønskede på ingen måder, at det var noget som skulle stoppe! Hun elskede og nød virkelig af den fornemmelse som det efterlod hende med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, så det at det hele skulle gå mod sin ende, var slet ikke en tanke som frydede hende på nogen måde. Desuden.. hun havde god tid.. Det hastede slet ikke for hende at skulle søge hjemover, for det var vel bare endnu et kæmpe skænderi som ventede hende? Og det var slet ikke noget som hun direkte kunne sige sig, at hun faktisk ønskede at komme hjem til lige nu.. Ikke når hun lå der med en smilende kvinde som tydeligvis.. kunne lide hende? Om det jo bare var en fornemmelse som hun sad igen med, var hun ikke så sikker på, men det var nu heller ikke noget som hun ønskede at tage sig af. Camille var en kvinde som selv vidste hvad hun ville have, hvilket var noget som hun i den grad godt kunne mærke, og det var en tanke som hun faktisk godt kunne lide.. en kvinde som fik hende til at føle sig.. feminin? Jovist var det også noget som Sonic var god til, når han virkelig anstrengte sig, men det skete da i tide og utide, men da slet ikke i grad som det her!
Behaget stod i Ilarias øjne, som det ikke havde gjort det igennem frygtelig mange år! Og hun elskede virkelig den fornemmelse som det efterlod hende med, også fordi at hun vidste, at hun i denne situation, faktisk var sikker – hun kunne jo trods alt heller ikke blive gravid, så det var faktisk nemmere for hende at give efter for Camilles sensuelle side, end det som hun sikkert havde gået og troet i udgangspunktet, men det var virkelig ikke det vigtigste lige netop nu, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hendes hjerte hamrede rytmisk mod hendes bryst og uden at give det mindste tegn til at skulle stoppe igen, og det var slet ikke noget som gjorde hende det mindste! Måske at det slet ikke var meningen at det skulle ske på denne måde – kvinde med kvinde, men hun nød af fornemmelsen! Det sitrede i hele hendes krop, det dunkede i hendes underliv, hvor hun selv direkte trykkede Camille tættere på sig med sine arme som hun roligt slog omkring hende, for hun kunne slet ikke få nok! Det sitrede jo helt nede i tæerne på hende! De dæmpede støn brød slet hendes læber, som hun hævede let i underlivet. Det var virkelig at tirre hende, og hun elskede i den grad fornemmelsen som det efterlod hende med! ”I-ikk’ stop..” endte hun med en dæmpet stemme, næsten febrilsk af frygt for at hun ville stoppe, for det var virkelig et behag uden lige!

[Deleted]

Det var ikke fordi de havde haft den store mulighed for at lærer hinanden at kende personligt, Faith vidste stort set intet om denne kvinde foruden at hun var gift med en ild dæmon ligesom hende selv og det var sådan set det. Som det så ud lige nu behøvede hun heller ikke at vide meget mere, for hun var allerede fænget af hendes intense personlighed. Der var noget ved hende som hun ikke var i stand til at sætte en finger på, noget som gav hende lysten til at blive ved, skænke hende det behag frem for at lade hende gå, også selvom hun i virkeligheden regnede med en enorm skideballe når først hun ville vågne op af den trance-lignende tilstand som hun havde bragt hende i. Hendes hjerte slog rytmiske slag, lod hende føle sig som havde hun været ét med Ilaria også selvom det, desværre ikke var fysisk muligt for netop de to. Det forbudte var samtidig noget som vakte en form for spænding, der kun gjorde oplevelsen intens og direkte mindeværdig. Tanken om at skulle skændes med hende faldt hende slet ikke ind, hun lystede det på ingen måde. Det var første gang hun nogensinde følte sig direkte.. tryg i en andens favn. Det eneste hun følte fra sin mand var både fysiske og verbale slag, noget som Ilaria tydeligvis ikke havde mærket sig af endnu, hvilket sted ikke gjorde hende noget, for hun ønskede heller ikke at det skulle fjerne fokus fra deres gøren. Det var den eneste gang nogensinde hun var sin mand illoyal og gik imod hans ønske, men samvittigheden nagede hende ikke, for hun havde aldrig følt noget lignende, aldrig nogensinde følt et større behag eller begær på den måde før.
Behaget stod langt ud af Ilaria. Camille kunne føle det på hendes kropssprog og det var noget som kun gav hende blod på tanden. Et sted så beviste det vel også lidt for hende at hun var god nok? I stand til at skænke nogen et behag, måske hun ikke gav udtryk for det men selv hun havde brug for det lille boost i selvtilliden. En graviditet var umuligt på denne måde, hvilket Camille også kun var glad for, hun havde fået de børn som hun skulle have, og hun var kun glad for at det ikke direkte havde sat sine spor på kroppen, muligvis på grund af racen, det vidste hun ikke, under alle omstændigheder ville hun aldrig byde endnu et barn det liv som hendes tre smukke piger havde måttet gå igennem. De dæmpede støn var som sød musik i hendes ører. Hun trykkede sig tættere på Ilaria, også fordi hun selv ønskede at være hende så tæt som muligt. Ikke på noget tidspunkt stoppede hun den mere og mere intense kælen for hendes skød, der ligeså var blevet langt mere sikkert efter hun havde lært det at kende. De små ord var noget som kun fik hendes læber til at spille i et næsten.. varmt smil. ”Aldrig,” hviskede hun intenst mod hendes ører, og genoptog atter rækken af perleblide kys ned over hendes hals samtidig med at hun faktisk måtte kæle for hende. Det handlede bestemt ikke altid blot om at få men også om at give, og lige i dette tilfælde nød hun blot at skænke Ilaria det behag og at være hende så tæt!

[Deleted]

Sonic havde aldrig som sådan lagt en hånd på Ilaria, hvor hun ikke havde brudt sig om det, også vel fordi at han slet ikke turde at gøre det? Ikke fordi at det var den mand som Ilaria skænkede så meget som en eneste tanke i denne stund, for det var slet ikke noget som hun fik noget ud af alligevel.. Tanken om Camille var det som fyldte det hele ved hende, og det var slet ikke noget som hun havde nogle tanker om at gøre anderledes, for det var slet ikke noget som hun fik det mindste ud af alligevel, og et sted så var hun vel forbandet egoistisk? Det kunne godt være, at det her var skræmmende forbudt, men at få sig selv til at stoppe det, var slet ikke noget som hun kunne.. Måske en gift kvinde og faktisk lykkelig med manden som afventede hende hjemme, så havde hun slet ikke lyst til at tage hjem.. Han havde vel også sine mange planer at tage sig af? Så var der jo ikke plads til hende alligevel, hvilket også var en tanke som faktisk havde slået hende ind så mange gange før. Foruden at være noget som pyntede på hans facade, som han kunne elske med, hvad var hun så? Tanken forstyrrede hende dog ikke nu.. Det var behaget som Camille som satte i hende.. hendes næsten så sårbare personlighed, selvom hun et sted kunne gætte sig frem til, at der måtte hvile andet under overfladen. Noget måtte der jo være, hvis hun havde været med en mand igennem så frygtelig mange år som hun havde, og bed det i sig og bare holdt ud, for det kunne vel heller ikke være helt nemt?
Camille var mere end god nok, det kunne selv Ilaria sige som det stod allerede nu, for det var i sandhed et behag som hun aldrig nogensinde havde følt før! Tanken om at ønske noget så brændende, som man måtte tyde til andre midler for at skænke, var alligevel spændende for hende, og alligevel noget som helt klart påvirkede hende i den retning, for det var i den grad også hvad hun var i stand til at mærke sig af i denne stund. Tungen strøg hun let over læberne, som hun forsøgte at holde de små støn i sig, selvom det desværre ikke var muligt for hende. At hun ikke ønskede at stoppe det, var noget som gjorde hende temmelig tilfreds, for ellers ville der falde brænde ned! Hun lukkede øjnene ganske let og lod hovedet søge direkte ned i puderne som hun havde i ryggen, for det var rart! Det var virkelig, virkelig rart! Det begyndte voldsomt at sitre i hendes krop, som de søde støn kun måtte tage mere og mere til, uanset hvor hurtigt hun valgte at trække vejret. Det sitrede i hendes ben, som hun svagt skød brystet frem og svajede i ryggen, hvor hendes greb omkring Camille lige så måtte tage voldsomt til! Øjnene åbnede hun ganske let, som hun vendte blikket direkte op mod loftet. Det var et behag som hun aldrig nogensinde havde følt noget lignende af, og det var virkelig rart! Benene klappede hun let sammen om Camilles krop. Behaget var overvældende!

[Deleted]

Det var gået op for Camille at Ilaria var en kvinde som var lykkeligt i hendes ægteskab. Hun havde set stoltheden i hendes mine, da hun havde vist hende den smukke ring. Det var noget som hun kun måtte misunde hende. Hun var en sensuel dæmon fanget i et ægteskab hvor hendes mand undgik at røre hende, det var altid lige på og hårdt, under hans hånd følte hun sig hverken smuk eller begæret, hvilket hun havde gjort for Ilarias hånd, og følelsen havde været fantastisk og samtidig givet hende både overskud og lyst til faktisk at skænke hende lidt i gengæld. Det kunne ikke være mere forbudt. De var begge gifte kvinde.. og de var.. kvinder. Kvinder burde slet ikke være tæt på hinanden på denne måde, men selvom hun burde så væmmedes hun på ingen måde ved tanken, det var nye sanser som blev udfordret og ganske andre følelser.. som for eksempel den bløde krop hun berørte og de varme, fyldige læber. De forstod hinanden behov på en anden måde, end deres mænd gjorde, og det var vel det, det bundede i. Camille havde vundet sin kontrol..ville hun så kunne hun stoppe, men nu fik hun ganske enkelt ikke sig selv til det, hun ønskede at være så tæt på hende. Den nøgne krop trykkede hun mod hendes, begge lettere fugtige efter deres gøren, men det gjorde hende nu ikke det helt store, tværtimod fik det om muligt kun Ilaria til at fremstå endnu smukkere under lyset fra de svagt brændende fakler der hang på væggene, hun var virkelig et syn for guder!
Det morede hende kun at Ilaria forsøgte at holde stønnene inde. Det var nu ikke noget som hun ønskede sig at hun skulle, hun kunne godt lide at høre de små støn, det fortalte hede at hun om ikke andet kunne gøre noget rigtigt, hun ramte tydeligvis nogle punkter. Deres bryst mødtes. Hun kælede intenst for hendes skød, nu direkte målrettet efter at lade hende nå det endelige punkt, ikke fordi hun havde travlt, men fordi hun kunne mærke at det ikke drejede sig om meget før hun blev skubbet ud over den afgrund. Det var bestemt ikke fordi hun kunne drømme om at stoppe nu, ikke nok med at det ville være frustrerende, men også direkte uretfærdigt med henblik på det behag hun selv havde skænket hende for blot et kort øjeblik siden. Ganske som ventet kunne hun tydeligt føle hendes krop reagere. Hun trak vejret ligeså fast som hun selv måtte gøre. Dog stoppede hun endnu ikke sine kærtegn ikke før hun endte med at lukke benene om hende, det vidste hun også at målet var nået. Hun trak ganske stille hånden til sig, og skænkede hendes læber et lidt krævende kys, ikke fordi hun ønskede mere, men blot fordi det aldrig var noget hun havde fået skænket af sin mand efter disse stunder, og det virkede blot mere rigtigt. For nu tillod hun sig at blive liggende, og trykkede sig ind til den pludselig lidt varme krop. Hovedet lagde hun mod hendes bryst og strøg ganske blidt hånden hen over hendes lår. Det føltes uhyggeligt godt, og tanken skræmte hende, særligt fordi hun egentlig bare ventede på at Ilaria ville begynde at skælde ud, særligt nu hvor hun havde sluppet det sensuelle tag om hende!

[Deleted]

Sonic var slet ikke en mand som befandt sig i Ilarias tanker lige nu, for hun havde slet ikke nogen grund til at tænke på ham. Camille forførte hende, fyldte alt i hendes tanker og sind, og efterlod hende med det behag, den bekræftelse og den anerkendelse som hun faktisk havde brug for, og som hun ikke rigtigt fik på hjemmefronten. Behaget og lysten til det intime og det at komme så tæt på hinanden, var ikke altid noget som mændene forstod og det var noget som selv Ilaria kunne skrive under på! Til tider så følte hun sig vel også lidt glemt når det kom til Sonic? Jovist var hun lykkelig gift, det var slet ikke det, men det manglende, var næsten noget som hun havde fundet nu, og hun kunne jo heller ikke gøre andet end at give sig fuldkommen hen til det, og det var bestemt heller ikke fordi at man kunne sige, at det var en handling som hun fortrød, for det gjorde hun da på ingen måde! Hendes hjerte hamrede som en vanvittig mod hendes bryst og uden a skulle stoppe på noget tidspunkt, for det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til, for det var elskværdigt, og hun kunne slet ikke lade være med det!
Ilaria ønskede slet ikke at Camille skulle stoppe med det som hun gjorde, for hun var virkelig tvunget i fordærv og hun kunne slet ikke få sig til at sige stop! Det kunne godt være at kroppen var med når det kom til det her, for det var den virkelig, men stemmens brug havde hun jo stadig, og hun havde jo slet ikke bedt hende om at stoppe, og nu hvor de var komme så tæt på hinanden, så var det da slet ikke en tanke som faldt hende ind på nogen måde overhovedet! Behaget var så tydeligt og det at hun var kommet hende så tæt på, at hun kun blev skubbet nærmere og nærmere afgrunden og det var noget som skete med hastige skridt, uden at hun kunne gøre noget som helst ved det! Benene klemte hun direkte sammen omkring Camilles krop, idet at hun følte det.. At hun var tvunget ud over afgrunden, hvor hun endte med at falde direkte ned i sengen som Camille valgte at stoppe. Hendes krop sitrede som aldrig nogensinde før, som hun direkte hev efter vejret for at få det igen, for det var noget som hun helt klart kunne mærke! Øjnene gled stille i, som hun pludselig følte sig frygtelig, frygtelig træt, selvom hun dog ikke ønskede at blive sur eller noget lignende af den slags. Blikket vendte hun stille mod Camilles skikkelse, som hun lå der ved hendes side. Måske var det fordi at hun var for træt til at blive sur, men hun var faktisk ikke helt sikker. Hun smilede tydeligt træt og tog fat omkring dynen som hun rev op over dem begge to, inden hun selv lagde sig roligt til ved siden af Camille. Hånden strøg hun let mod hendes kind og med det stille smil på læben. ”Fantastisk..” hviskede hun pludselig med en tydelig træthed i stemmen. Hun kunne jo slet ikke lade være med at vise det, for det var noget som faktisk havde kørt hende træt!