Take away the pain.

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi Camille ønskede at tænke på meget andet end Ilaria i øjeblikket, det var hende som havde taget hele hendes opmærksomhed, allerede fra det første sekund, også selvom det slet ikke havde været meningen at fører hende så langt med sig. De havde overskredet grænser som aldrig burde være overskredet, men det var nu engang sådan det måtte være, det var ikke fordi hun direkte fortrød noget som helst, hun havde oplevet noget som hun aldrig før havde gjort, og aldrig i sit liv havde hun været så mæt som hun følte sig i øjeblikket. Hendes egen krop var stadig påvirket, hun følte sig varm og hjertet slog beroligende slag, næsten hypnotiserende. De nøddebrune øjne gled i Ilarias efter at hun var endt med at glide ud over afgrunden hvilket hun slet ikke havde været i tvivl om. De rosa læber spillede i et lille smil, for hun elskede tanken om at hun faktisk havde været i stand til at skænke hende det behag. Camille var klar over at hun havde trukket denne kvinde i fordærv, tvunget hende utro og illoyalitet mod sin mand, som hun endda tydeligvis elskede, det havde været frygtelig egoistisk men på ingen måde noget hun havde tænkt sig at undskylde for. Kontrollen havde hun genvundet, hvilket også ville sige at den sensuelle udstråling lod sig dæmpes lidt. Hun tvang ethvert tag hun havde om denne vidunderlige kvinde, også selvom hun blot lagde sig ved hendes side, uden at give nogle yderligere tegn på at hun havde tænkt sig at gå nogle steder. Hendes krop var direkte udmattet også efter de mange kærtegn, det var meget mere end selv hun havde kunnet holde til.
Camille faldt direkte ned i den bløde madras og de varme lagener og blev liggende tæt ind til Ilaria. For første gang nogensinde havde hun faktisk lyst til blot at blive holdt om for en stund. Hun var stadig en smule forpustet også selvom hun lå fuldkommen afslappet i en faktisk temmelig god seng måtte hun erkende. Hun betragtede Ilarias smukke øjne, og lod kinden søge hendes kærtegn. Det havde i den grad været fantastisk, det måtte hun give hende! Selvsikkert lænede hun sig frem og plantede et flygtigt kys mod hendes bløde læber. ”Ikke nok med at det var helt igennem fantastisk.. du har netop reddet mit liv,” påpegede hun med en snert af taknemmelighed også selvom hun havde svært ved at give direkte udtryk for det. ”Jeg har vitterligt aldrig mødt en som dig før, Ilaria,” erkendte hun og lagde sig for alvor til dette i sengen. Hun var udmattet og direkte træt, og det lod ikke til at hun direkte havde noget imod at hun havde tænkt sig at blive? Hun rykkede om muligt lidt tættere på hende, så de begge kunne ligge under den varme dyne. Armen sneg sig omkring hendes liv, også selvom det var lidt mere prøvende, hun var trods alt ikke så sikker på at Ilaria ønskede at have hende så tæt på, nu hvor hun ikke længere holdt hende i sit spind, og hvor hun nok ville kunne skænke sin mand en tanke igen. Hvad angik Isaiah så ville hun helst være fri for nogensinde at skulle skænke ham en tanke igen, Ilaria havde netop vist hende hvor fantastisk den nærhed kunne være!

[Deleted]

Ilaria havde aldrig nogensinde været ude for at nogen havde skænket hende en følelse, som den som Camilla havde formået at skænke hende. Det var et behag som hun slet ikke var i stand til at beskrive! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, også selvom hun havde været den tur udover den afgrund som hun havde danset på grænsen ved, og hun kunne slet ikke gøre noget for at forhindre det, og det var næsten det som gjorde det hele mere.. spændende. Det var et sted en ganske overraskende tanke, at en kvinde var i stand til at give hende den følelse, men det var nu sket af den grund, og det var slet ikke noget som hun havde i sinde, at kræve en undskyldning for, eller undskylde for selv. Måske at det var at være Sonic utro, men det var slet ikke den mand som befandt sig i hendes hoved, hendes tanker og hendes sind, for det hele som var sket, var stadig noget som hun var nødt til at placere i hovedet og få kaperet ordentligt, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med, for den følelse havde virkelig ikke været noget andet end direkte fantastisk, og hun elskede virkelig, at det var hende som skulle sidde igen med den følelse, for hun følte sig et sted.. heldig? Heldig og beæret over at have fået lov til at opleve den sensuelle dæmon på denne her måde, for hun havde slet ikke troet at de kunne være så… milde og blide på den måde, men det var i den grad noget som hun havde nydt!
Ilaria lod sig synke ned i de bløde lagner som hvilede under dem, som hun forsøgte at genvinde vejret, for det var bestemt ikke fordi at det var særlig nemt for hende, men hun forsøgte da om ikke andet, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Øjnene lukkede hun ganske let, som hun trak dynen om hende, kun for at vende blikket mod hende endnu en gang. Kysset besvarede hun let og med et svagt smil på læben. Der var noget ved denne sensuelle dæmon som hun ikke just kunne sætte en finger på, men som hun virkelig godt kunne lide, og det var noget som alligevel gjorde det hele så meget bedre for hende! Det var en dæmon som hun ikke havde haft meget kendskab til, men som alligevel formåede at gøre hende temmelig nysgerrig, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre i hendes øjne, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt. Svagt nikkede hun til hendes ord. ”Som du til gengæld skænkede mig et behag, som jeg aldrig før har oplevet,” endte hun stilfærdigt. Hun havde fået noget igen, og det var det som hun selv hængte sig fast i. Armen omkring hende, fik hende til at sitre, også fordi at hun slet ikke var vant til det på den måde! Hånden strøg fra hendes kind og videre over hendes hår. Hun var træt.. det var de vel også begge to? Hun trak vejret dybt og med det selvtilfredse smil på læben. Hun blev fremstillet som noget specielt, og det var noget som hun i den grad godt kunne lide! ”Det vælger jeg at tage som en god ting.. Sov du blot, Camille.. Du virker til at være en som kunne bruge det,” endte hun ganske stilfærdigt.

[Deleted]

Det var i det hele taget svært at forholde sig til hvad der var sket her til aften. Uanset hvor mange mænd som havde gjort kur til hende før, så havde hun afvist dem på trods af hadet til sin mand, hun havde altid været en tro kvinde, og det var noget som nu havde ændret sig. Med livet i behold og endda med en fantastisk følelse i kroppen, så klagede hun bestemt ikke. Samtidig var hun blevet bekræftet både ved ord men også ved kærtegn hvilket hun havde haft et enorm behov for efterhånden. Aldrig havde hun oplevet noget lignende. Det lod bestemt ikke til at Ilaria var direkte vred eller frustreret som hun ellers havde regnet med at hun ville være, det var trods alt hende der havde lokket hende ind i et net, hvor hun var sin mand utro, det lod dog ikke til at være noget som direkte plagede hende. Det var bestemt ikke alle sensuelle dæmoner som var bæster og blot ville have deres. De fleste var ganske vidst både hårde og krævende, og tog ikke et nej for et nej.. det havde hun nok heller ikke gjort i aften selv hvis Ilaria havde forsøgt at stoppe hende, men under alle omstændigheder lå begge nu med intet andet end tilfredsstillese og behag og samtidig følte hun sig tryg og.. værdig, hvilket hun aldrig havde følt før. Det var dog ikke tanker hun delte med hende, for hun ønskede bestemt heller ikke at ødelægge en ellers fantastisk aften, også selvom hun aldrig i sine mest vilde fantasier, troet at en kvinde nogensinde ville være i stadn til at skænke hende hvad Ilaria nu havde.
Hun puttede sig godt under dynen med hende, og lod atter deres kroppe mødes også selvom det denne gang var langt mere afslappet og ganske simpelt for hyggens skyld. Hun ønskede trods alt heller ikke bare at rejse sig og alde hende vide at hun blot havde været et middel, for sådan var det bestemt ikke, så var de aldrig kommet hinanden så nær! Det var ikke fordi hun kendte kvinden bag frygtelig godt, men hun havde i den grad formået at vække hendes nysgerrighed og en eller anden dag agtede hun at finde ud af hvad der var der vækkede både hendes nysgerrighed og begær på den måde, hun var i sandhed noget særligt. Efterhånden faldt hun mere til ro, og det var svært at ligge skjul på hvor træt hun i virkeligheden var. Armen gled omkring hende, hun lod håndryggen ganske blidt stryge ned over hendes ryg. ”Tro mig.. det var intet andet end en udsøgt fornøjelse,” svarede hun med det stille smil. At hun besvarede kysset glædede hende næsten kun for det satte en sitren i hende som hun elskede, det føltes ikke så.. ligegyldigt, det var første gang hun direkte havde fundet glæden i den form for nærvær, og det sagde ikke så lidt af en sensuel dæmon. Blikket gled træt i ved det stille strøg over hendes kind. Følelsen fik hende til at smile, også selvom hun ikke rigtigt tænkte over det. ”Det må du nok sige. Du burde selv finde hvile,” påpegede hun træt og kvalte et gab. Stilheden som endte med at fylde rummet tillod hende at glide ind i den fredelige søvn. Armen forblev omkring hende også selvom strøgene holdt op i samme øjeblik hun gled ind i den søde søvn, hun var virkelig kørt død!

//Out

[Deleted]

Det hele var sket, uden at Ilaria kunne gøre noget som helst ved det af den grund, og det var nu bare sådan at det var. Sonic skænkede hun ikke så meget som en eneste tanke, som hun ej heller gjorde det med Camilles mand, for han lød da til at være en af de mere frygtelige af slagsen. Der var hun heldigvis mere heldig, og hun havde været en af de få som faktisk havde fået lov til at gøre valget før der skete noget andet ved det, og det var hun selvfølgelig glad for. Lige nu hvor hun igen var i stand til at falde bare lidt til ro, så var det selvfølgelig noget som hjalp hende en god del, hvor hun roligt vendte blikket mod Camille. Hun følte sig løsrevet, og igen at være i stand til at tænke med fornuftens fulde brug og ikke bare hvad kroppen havde haft brug for, for nu var hun da fyldt op for det næste lange stykke tid, og det var ikke engang fordi at det var noget som gjorde hende det mindste! At hun puttede sig ind under dynen til hende, fik hende kun svagt til at smile, for dette var virkelig noget som havde formået at køre hende godt træt, det var der ingen tvivl om, og det var faktisk sjældent at hun følte det på denne her måde! Hun lukkede selv øjnene ganske let. Det havde virkelig været en sand fornøjelse, så det var ikke noget som sagde så lidt i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Svagt endte hun med at sukke igen som hun lod hånden fortsætte over hendes kind, næsten som hun faktisk forsøgte at lulle hende i søvn. Tanken om at hun havde været døden nær, og at hun havde reddet hendes liv, var en tanke som hun faktisk godt kunne lide, også fordi at der vel ikke var noget som skete hver eneste dag? Normalt ville hun ikke redde liv, men denne gang havde hun helt klart selv fået noget ud af det, og det var noget som hun virkelig havde været frygtelig glad for i den anden ende, det var der ingen tvivl om overhovedet! ”Så sandt som det er sagt..” endte hun dæmpet og med det stille smil på læben, for det var bestemt ikke fordi at det var løgn på nogen som helst måde overhovedet! Træt var hun i den grad selv blevet med tiden, og specielt nu hvor hun igen kunne føle at kroppen var faldet til ro, så var det kun noget som gjorde det hele meget bedre for hendes vedkommende! Hun var selv mættet, hun var fyldt op for nu, og det var virkelig, virkelig rart! Hun nikkede stille, som hun lagde sig med hovedet tæt ind mod Camilles. Selv var hun virkelig kørt træt efterhånden, så det var ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun intet gøre ved det ellers! ”Mhmm..” mumlede hun tydeligt med en stemme præget af den direkte træthed, som hun slet ikke kunne skjule. Selv gled hun hen i søvnen, som hurtigt tog hende til sig og svang hende direkte ind i en verden af søde drømme.. en verden med Camille..

//Out