Take away the pain.

[Deleted]

Mørket var faldet på, hvilket faktisk var sket overraskende sen. det havde været en flot dag, himlen havde været blå, og solen havde faktisk været at ane et sted bag skyerne. Alligevel så var Dvasias lagt i manges fortrækkende folder, dækket i det tætte mørke, og uden en stjerne at skue i det fjerne. Månen var ligeså kun halv, hvilket kun føjede mere mystik til stemningen. I Apollyon var man dog ikke plaget af mørket på samme måde. Stemningen var behagelig, de mange samlede elementer, gjorde det til et sted der føltes velkommen for alle.. dog ikke alle var velkomne. Camille var ankommet for et par timer siden. Det havde været en øjeblikkelig følelse af lettelse idet hun var trådt ind på det efterhånden velkendte sted. Hun havde fundet frem til den kolde kilde, kun af en eneste grund.. hun havde brug for at tænke rationelt. Det prikkede ubehageligt i brystet, brændte under hendes hud. Hun turde sværge, at Isaiah endnu engang havde reageret af ren og skær vrede frem for fornuft. Det kølige vand var fuldkommen roligt. Til hendes egen lettelse var der ingen andre i nærheden. Langsomt lod hun silkekåben falde fra hendes krop, og ned på de ru sten der dannede kanten om kilden. Hendes nøgne krop var kun blevet smukkere, jo ældre hun var blevet og hun var ikke helt ung længere. Selvfølgelig var der lidt ekstra på at tage fat om, også fordi hun jo havde født to vidunderlige piger. Nænsomt trådte hun ned i det halvdybe vand, og lod kulden tage hende i favn. Hendes krop begyndte øjeblikkelig at skælve, for det var i den grad køligt, men samtidig følte hun næsten, at det frøs hendes smerter væk med øjeblikkelig virkning. De mørke lokker dansede på vandets overflade. Stedet var oplyst af fakler der brændte med dæmpet ild, hvilket kun gav stedet en lun stemning, også selvom vandet var koldt. De nøddebrune øjne betragtede en smule nysgerrigt, det glimtende landskab der næsten var dannet. Isdæmonerne havde i den grad formået at gøre et flot stykke arbejde, det var noget ganske særligt. Med elegante tag, svømmede hun mod kanten, der var de samme ru sten, der faktisk formåede at massere hende ømtålelige ryg. Det var længe siden hun sidst havde været i stand til at slappe af, som oftest kun når hun befandt sig hos en af hendes kære døtre. Så lang tid hun var i stand til at undslippe hendes husbond, så skulle hun bestemt ikke klage, for bare tanken om ham, fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen?! Blikket lod hun glide i, og ignorerede at hendes tænder var begyndt at klapre mod hinanden, for det i sig selv var næsten en.. behagelig følelse, der jog hendes tanker på andre steder end den smerte hun følte. Det var kun et held at hun ikke havde mødt nogen mand på vejen, for hun var en tro kvinde, uanset hvor elendigt hun måtte blive behandlet af sin ægtefælde, men for pokker hvor han ikke gjort det nemt for hende, særligt ikke når han valgte at sulte hende bare sådan. Hun sukkede dæmpet, og lod nakken hvile mod kanten, gjorde vitterligt ikke andet end at slappe af, for efterhånden havde hun virkelig brug for det, det kom hun ikke uden om!

[Deleted]

Efter endnu et massivt skænderi med Sonic, så havde Ilaria valgt at søge lidt hjemmefra, for at tænke lidt over tingene, for hun ønskede jo heller ikke at det skulle gå alt for meget ud over deres kære lille pige. Efterhånden så det ud til at gå lidt i den rigtige retning med lille Jacqueline, også fordi at det så ud som om at hun ville sin mor mere, hvilket Ilaria selvfølgelig var glad for, men af den grund, så var det bestemt heller ikke nemt altid! Dette var måske meget langt at søge væk, men hun havde bare brug for at komme lidt ud og de gamle drypstenshuler var bestemt også et sted som hun havde synes om i sin tid, også fordi at der var så mange andre af deres slags, og det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var dem som hun så mest til når hun var i Procias. Hun havde brug for at komme lidt væk fra ilddæmoner, for hun var virkelig ved at gå amok på dem efterhånden, for hun kunne virkelig ikke klare det mere! Hun prustede ganske let, som hun endelig nåede hulernes store og massive indgang, for det var da kun tydeligt, at der var sket utrolig meget, siden hun havde været der sidst, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, så var det jo heller ikke fordi at hun var der meget, for hun kom jo faktisk langvejsfra efterhånden, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan, for det gjorde det virkelig ikke. Hun fnøs ganske kortfattet. ”Blærerøve..” mumlede hun let, som hun søgte direkte i retningen af det som isdæmonerne havde lavet i sin tid – noget som hun faktisk også havde været med til at lave i udgangspunktet, også selvom det virkelig var ved at være mange år siden. Umiddelbart var hun ikke helt ung, men i mange dæmoners forstand, så var hun bestemt heller ikke gammel, hvilket hun også havde det helt fint med! Kutten slog hun let og elegant ned og afslørede det lange og smukke hår, den blege hud og den intense mine; En isdæmon, og det var noget som hun virkelig var stolt af! Hun var stolt af den som hun var, og det som hun selv i sin tid havde været med til at udrette, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Kappen fik hun knappet op, så hun kunne kaste den over armen i stedet for, for hun havde virkelig brug for at få sig selv kølet ned efterhånden, for det var virkelig også ved at være længe siden efterhånden, og det var virkelig ved at være temmelig nødvendigt! ”Forbandet være ilddæmoner..!” endte hun fast for sig selv, som hun nåede ned til de store og smukke kilder. Hun havde næsten glemt hvilket smukt syn det kunne være i den anden ende, for det var ved at være så mange år siden hun havde været der! Som hun begyndte at krybe ud af tøjet, så endte hun med at stoppe ved synet af en anden kvinde som måtte være der. Hendes øjne slog gnistre allerede med det samme. ”Skrid med dig!” endte hun vrissende. Ingen skulle have lov til at forstyrre hendes bad, når det var så nødvendigt ofr hende at køle ned!

[Deleted]

Camille blev stående op af den ru klippevæg, og følte hvordan den bidende kulde tog lidt af den smerte som hun sad inde med. Hun kunne føle ringen om hendes finger blive koldt, og stramme mere omkring hendes finger.. den var tung, og hvor hun da ønskede at det havde været en mulighed at ligge den fra sig, søge hjælp hos en af de smukke mænd, som hun nok kunne finde på horehuset. Desværre havde hun for megen ærer til den slags, og desuden så havde hun altid været meget gammeldags på det punkt der hed ægteskab. Hun var lovet væk til hendes død, og den lod efterhånden til at komme tættere på end hun lige havde ventet sig af. De intense øjne var skjult bag pludseligt skjulte øjenlåg. Derfor bed hun sig heller ikke mærke i, at hun direkte fik selskab, hendes tanker lå på ganske andre steder, også selvom de ikke var specielt hyggelige. Hendes dage var talte, hvis ikke snart Isaiah valgte at ombestemme sig. Hun sukkede vagt, og lod sig næsten glide ind i en falsk form for søvn. Det varede dog kun minutter, før den vrissende stemme nåede hendes ører. Dette var dæmonernes by.. man kunne ikke have forventet andet. Måske hun kunne virke som en varmhjertet kvinde, men hun fandt sig ikke i, at blive hundset rundt med af andre end sin mand! Blikket forblev lukket, hun værdigede hende ikke så meget som et blik på noget tidspunkt. ”Regn ikke med det,” svarede hun klart, med en melodisk tone, der var i stand til at synge sig ind i et ethvert hjerte, også selvom det ikke var meningen. Hun var efterhånden oppe i alderen, og det havde i den grad også en betydning. Blikket slog hun op, og lod det falde mod kvindens nøgne krop. Hun lagde ikke skjul på den nysgerrighed, og tilfredse fornemmelse, som det satte i hende. Hun var smuk. Minen sagde vel bare end tusind ord? Camille sendte hende et næsten køligt smil. Man havde for vane at glemme det faktum at hun var dvasianer, hun var bestemt ikke direkte blødsøden, og det var denne kvinde tydeligvis heller ikke? De mørke lokker strøg hun roligt om bag ørerne, og lod nogle få lokker klistre sig til hendes slanke hals. Et sted var hun slet ikke bange for at svare igen.. det var ikke fordi at en sensuel havde sindssyg megen styrke eller magt, og hvad end denne kvinde var.. så var det ikke sensuel! Hun ville formodentlig kunne slå hende ihjel uden at blinke.. heldigvis for hende, så ville det faktisk kun gøre tingene meget lettere. En sådan død ville være langt mindre smertefuld, end den som hun var ved at lide selv, på baggrund af sin troskab til en mand som hun altid havde hadet mere end noget som helst andet! Roligt svømmede hun mod kanten, hvor denne nye kvinde var kommet. Armene gled op på den kølige bred og hvilede. Hun lod hovedet glide på sned, og betragtede hende indgående, med det intense glimt i øjnene. ”Jeg er dog overbevist om, at kilden kan bære to individer,” fortsatte hun og nikkede en smule sigende. Løgn var det trods ikke, den var temmelig stor! *Det selskab ville intet gøre mig,* tænkte hun for sig selv, også selvom hun hurtigt skød den fra sig. Sulten lod tankerne løbe af med hende, og det kunne hun ikke tillade!

[Deleted]

At Ilaria ikke engang fik lov til at køle ned, var en tanke som gjorde hende direkte arrig, for hun fandt det på ingen måder retfærdigt! Dette sted var for pokker da isdæmonernes! Hun havde jo selv været med til at lave lige specielt denne del i sin tid, trods hun ikke var helt ung længere, så var det ikke altid noget som var til at se på hende på nogen måde, for tanken var noget som virkelig pissede hende af. Den kvindelige skikkelse som svømmede rundt i det kolde vand, var nu heller ikke noget som direkte vakte nogen speciel mistanke ved hende, for hvorfor skulle det? Hvem denne kvinde måtte være, var noget som hun selv kunne være fuldstændig ligeglad med i den anden ende, hvis det var sådan at det nu skulle være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. At hun ikke direkte ville flytte sig, så selv Ilaria kunne komme til, var noget som virkelig bare bragte hendes pis i kog. Hun kneb øjnene direkte sammen og med den samme faste mine fra tidligere, for dette var virkelig noget som gjorde hende vred bare at tænke på, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Armene gled over kors, som hun blev stående og uden at tage blikket fra denne kvinde. Hvem hun end var, vidste hun ikke, men.. smuk var hun, den måtte selv Ilaria give hende. Det var så også først der, at det gik op for hende, hvad det var hun stod overfor; En sensuel dæmon. Hun bed tænderne kraftigt sammen, som hun direkte vendte blikket væk fra hende endnu en gang og med et kraftigt fnys som hun selv alligevel endte med at komme tættere på hende. Hun ønskede virkelig ikke at stå og råbe af kvinden, for det var der jo heller ikke nogen af dem som måtte få det mindste ud af i den anden ende. ”Jeg skider virkelig på hvad denne kilde kan og ikke kan, for jeg deler ikke min plads!” endte hun med en ganske kortfattet tone, som hun alligevel endte med at stirre direkte på dæmonen som var kommet hende i møde. At møde hendes blik, var noget som selv måtte rive i hendes sind. Desuden.. hun var aldrig og havde aldrig været typen som havde bakket ud fra den intime nærhed, hvad end om det var en kvinde eller en mand, for selv kvinder kunne vække den side af hende, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende. Hun knyttede næverne ganske fast. ”Hvem er du?” endte hun ganske sigende, også selvom det var ord som bare endte med at forlade hendes læber, uden at hun direkte kunne gøre noget som helst ved det af den grund. Uden at hun direkte havde bidt sig mærke i det, så var hun endt med at gå i knæ overfor denne kvinde. At det faktisk var en som havde relation til Jaceluck og faktisk var en, var slet ikke en tanke som faldt hende ind på nogen som helst måde overhovedet, hvilket helt klart ville overraske hende utrolig meget, hvis det skulle vise sig at være tilfældet! ”Smuk er du…” endte hun ganske dæmpet, som hun uden igen at have tænkt over det, havde hævet hånden, for at lade den stryge mod kvindens kind. Nu hvor hun alligevel var endt med at komme hende så tæt på, så var det jo også meget muligt for hende selv at skulle nå.

[Deleted]

Camille var mildest talt ligeglad med hvem eller hvad der havde fremstillet denne kilde. Lige nu var den en enorm hjælp for hende.. kunne denne kvinde ikke unde hende en nogenlunde fredelig død?! Tiden havde været knap, så hun havde end ikke fået set sine døtre, hvilket hun kunne hade Isaiah for! Vreden så hun slå gnister i denne fremmedes øjne, hvilket kun gjorde hende til en om muligt større skønhed. Camille svømmede igennem det nedkølende vand, tættere på den kvinde, der forgæves forsøgte at holde fast i sin vrede. Så sulten som hun var, så havde hun ikke sine evner i snor, hun var ikke i stand til at tøjle dem, og med hendes alder, så var det ikke længere kun mænd der reagerede på den sensuelle aura omkring hende. De intense, mørke øjne udfordrede kvinden, ved blot at stå der i vandet, støtte sig til kanten og betragte den upåvirket af hendes vrede og frustration, for hun lod selv til at kunne bruge en favn at søge ind i. ”Jeg bider ikke,” lokkede hun med en forførende tone. Hovedet lod hun glide på sned, og de mørke lokker falde omkring hende, kun for at flyde på vandets overflade. ”Overvej det en ekstra gang,” endte hun kortfattet. Hendes læber spillede ud i et diskret smil, der henlagde hendes ellers milde ansigt i mere selvtilfredse folder. Det lod om ikke andet til at kvinden åbnede mere op for hende nu, selvom hun ikke vidste hvad hun skulle synes om tanken. Normalt ville Camille aldrig overveje dette, at vende ryggen til de løfter hun i sin tid havde givet sin mand, og det var end ikke hendes mening at forfører denne isdronning. ”Hvem jeg er, er underordnet,” påpegede hun med en stille hvisken, mens kvinden roligt gled i knæ for hende på kanten. Camille hævede et kold pegefinger,og lod den løbe under hendes hage i et pirrende kærtegn. Blikket betragtede hendes ansigt, for smuk var hun virkelig. Selv havde hun mørke rander under øjnene og et blodskudt blik, der kun afslørede den sult som ikke var blevet stillet, men ikke desto mindre så var hun en smuk kvinde. Næsten per automatik lod hun kinden falde imod kvindens kølige hånd. Hendes krop var desperat, tog imod hvert kærtegn, hvert kys og hvert blik som den kunne, blot for at stille end del af sin hunger efter at blive begæret for en gangs skyld. Hånden lagde sig over hendes, i virkeligheden for at skubbe den væk, også selvom hun ikke fik sig selv til at gøre det i sidste ende. I stedet førte hun stille den kølige hånd ned over hendes kraveben. Jo mere hun rørte, jo mere intens følte hun den smerte i sit indre, men om ikke andet så hjalp det ganske lidt. Det ville ikke forhindre døden længere, og det vidste hun jo godt! ”Du er sikker på du ikke vil dele kilden?” hviskede hun stille, og lod hendes hånd hvile lige over sit bryst. Hvad der gik af hende, var endnu ikke noget hun havde fundet ud af, men hun vidste at hun ikke havde mange andre muligheder, og den kvinde var forbandet smuk, så eftersom hendes mand sultede hende, så var det vel kun retfærdigt, også selvom hun for mange år siden, havde lovet foran et utal af vidner, at hun ville være ham en tro og loyal kone, på trods af at han aldrig havde været det samme. Det var dog lidt af et chok for hende, at det var en kvinde som vækkede det begær i hendes indre.. det var vel bare fordi hun var sulten? Hun skød tanken fra sig, den var for rationel til hende i øjeblikket, i stedet tillod hun sig at nyde øjeblikket.

[Deleted]

Ilaria havde virkelig brug for en ro i hovedet, og den fandt hu bestemt heller ikke, når hun endelig var omkring andre dæmoner, for de havde en tendens til kun at pisse hende mere af, end det som godt måtte være i den anden ende! Hun vendte blikket direkte mod denne kvinde, også selvom hun allerede nu vidste, at skaden var sket. Hvem end denne kvinde var, så var hun en gammel dæmon, hvilket helt klart også var noget som havde sin effekt af hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. Uden at hun egentlig havde tænkt over det, så var hun endt med at knæle ved kanten af vandet, hvor blikket hvilede direkte i kvindens øjne. Hvem hun var, anede hun virkelig ikke, selvom det var noget som hun nok skulle finde ud af! Hånden gled roligt over kvindens kind, også selvom det var et… koldt kærtegn, for der var virkelig ingen varme i hende, og det ville der nok heller aldrig komme, for hun var en isdæmon så det sagde spar to! En dronning af ren is, hvilket er noget som hun altid har været stolt af, og altid ville være stolt af, om det var noget som man ville det eller ikke! Hovedet lod hun søge let på sned, som hun roligt betragtede sig af hende. ”Jeg vil vide det..” endte hun dæmpet, som hun roligt lod kvinden tage hendes hånd. Det var som alle de.. normale tanker som hu ville gøre sig, var væk, så var det jo bare sådan at det var for hendes vedkommende. Hun så roligt til som hånden gled over kvindens kraveben og videre nedover hendes bryst, hvor hu selv lod fingrene lege lidt med, for.. hun kunne jo slet ikke styre det! Ikke overfor en så gammel sensuel dæmon! Måske gammel, men… gudeskøn, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hendes fingre lukkede sig roligt omkring hendes bryst, som hun igen vendte blikket mod hende. Et sted så.. ønskede hun slet ikke at forlade denne kvinde.. det var bare en underlig og ikke mindst mærkværdig følelse som hun havde sat i hende, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. ”Hvis.. du mener at den er stor nok til os begge, så… så kan vi vel..” endte hun sigende, selvom hun slet ikke så væk fra denne kvindes øjne, for det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til på nogen som helst måde overhovedet. Selv endte hun med at række mere og mere hen mod hende, selv på trods af, at hun faktisk selv stadig måtte være fuldt påklædt og det hele. Hånden fortsatte en let leg med kvindens bryst. Selv havde hun aldrig haft noget imod det kvindelige selskab, selvom det ikke just var det som hun reklamerede mest med! Specielt ikke nu hvor hun faktisk måtte sidde med pladsen som grevinde i Procias, mor og hustru oveni! Hun blinkede let med øjnene. ”Hvem er du..?” endte hun med en mere dæmpet stemme, kun for at gentage spørgsmålet, for hun ønskede virkelig at vide det! Vel også for at finde.. trygheden i det hele selv? For denne kvinde var og blev fuldkommen fremmed for hende! Hun fortsatte med at læne sig frem, uden egentlig at tænke over at hun kunne få overbalance eller noget som helst.. hun kunne bare ikke komme tæt nok på!

[Deleted]

Hvad denne kvinde var her for, var slet ikke noget som Camille besværede sig med at spørge ind til, for det vedkom jo ikke hende. Desuden afslørede hendes mine og hendes kærtegn kun, at dette sted tilhørte hende, så det var ikke ligefrem underligt at møde en isdæmon. Et sted så nød Camille at denne kvinde var så frygtelig betaget af hende, det havde ikke taget hende mere end sekunder at fange kvinden i sit spind, også selvom hun et sted følte et jag af samvittighed, ikke kun fordi hun var en gift kvinde, men fordi denne kvinde for såvel kunne være det samme. Det kølige kærtegn fik hende til at skælve. Det sitrede ud i fingerspidserne, det fremhævede dog også den smerte som hun ellers forsøgte at fryse bort i denne kilde. Et suk forlod hendes læber, som hendes hånd direkte endte ved hendes bryst. De nøddebrune øjne gled for et øjeblik i skjul bag tunge øjenlåg, der virkelig truede med at give efter permanent, hun vidste at det var et spørgsmål om tid, og det havde bestemt ikke været hendes mening at trække den på denne måde. I skæret fra faklerne, glitrede det frosne landskab omkring dem, hvilket kun fik hende til at føle sig som var hun i et eventyr.. det var langt mere end hendes egen mand nogensinde havde været i stand til at give hende. Den kvindelige stemme var forførende og koldere end kilden selv, og det overraskede hende at hun faktisk.. kunne lide det, eftersom hendes mand var en ren ild dæmon, og rørte hende på en ganske anden måde. Selvom hun aldrig havde brudt sig meget om den seksuelle tiltrækningskraft, så nød hun at føle sig så begæret som hun gjorde af denne kvinde, på trods hun vidste at det var en falsk følelse. ”Fortæl mig dit navn,” opfordrede hun med en intens hvisken, og plantede et pirreligt kys mod hendes tinding. I stedet for at stryge under hendes hage, endte hun med at tage et lidt fast greb omkring hendes kæbe, betragtede hendes smukke ansigt og de kolde øjne, der så på hende med det hun ville beskrive som sult. Grebet om hendes kæbe blev en anelse mere fast. Hun fortsatte små søde kys ned over hendes slanke hals. Hendes hud var ligeså kølig som vandet hun befandt sig i. ”Kom ned til mig og find ud af det,” endte hun blidt. Selv havde hun ikke den mest fjerne kontrol, dette lignede hende jo på ingen måde! Selvom det var lidt af en udfordring bakkede Camille bort fra kvinden, blot langt nok til, at hun var tvunget til at komme i vandet, hvis hun ønskede at se eller føle mere. Kvinden ville med største sandsynlighed vågne op på et tidspunkt, og finde hende direkte afskyelig, men det var nu ikke noget Camille kunne tage sig af på stående fod, hvor det blot var smerte, sult og længsel hun følte. ”Hvem er jeg er, er op til dig at bedømme min kære,” besvarede hun roligt, og betragtede hende indgående. De mørke lokker strøg hun bag øret, og ventede i virkeligheden blot på at denne fremmede ville gøre hende selskab, også selvom hun jo et sted vidste at det ikke var retfærdigt hverken overfor sin egen familie, eller for kvinden i det hele taget.

[Deleted]

Lige nu var det ikke ligefrem Sonic og lille Jacqueline som Ilaria tænkte mest over, også fordi at denne kvinde formåede at.. fylde hende ud på ene eller anden mærkværdig måde, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hendes blik hvilede direkte på hende. Hun anede ganske rigtigt ikke hvem denne kvinde var, men det var u bare sådan at det var, selvom hun helt klart agtede at finde ud af det på et tidspunkt, og det var uden videre omsvøb, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hendes blik hvilede direkte fast på den kvindelige skikkelse overfor hende. Det kunne hun godt være at hun var iskold, men selv hun kunne have et varmt hjerte, hvis man ramte det helt rigtigt. Det var jo trods alt også det som Sonic havde formået i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn. Hun blinkede let med øjnene, som hun lod hånden roligt fortsætte de lette og rolige kærtegn, næsten som var det noget som faldt hende så naturligt ind, som var det en ting som.. hun gjorde hver dag, selvom hun vidste, at det slet ikke var tilfældet. Kyssene roligt nedover hendes hals, var noget som direkte fik hende til at blotte den, for det var virkelig.. rart! Hun sukkede dæmpet, som kvinden endte med at bede om hendes navn, hvor det næsten faldt hende.. naturligt ind at svare hende! ”Ilaria..” svarede hun roligt, som hun lod hovedet søge let på sned. Et sted så følte hun slet ikke den vrede i hendes sind i øjeblikket, det var som om at denne kvinde havde.. taget det med sig og væk fra hende, og selvfølgelig var det noget af en utrolig fornemmelse alligevel, for det gjorde hende.. rolig. At kvinden faktisk endte med at trække sig væk fra hende, og samtidig opfordrede hende i at komme i vandet, var noget som gav hende bare lidt af selvkontrollen igen, og det føles virkelig, virkelig godt! Hun blinkede let med øjnene, som hendes blik fulgte kvinden som hun søgte ud – hun gav hende plads, og det var noget som hun i det store og hele, faktisk rigtig godt kunne lide, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Du behøver ikke kalde mig det..” endte hun ganske sigende, som hun alligevel endte med at fjerne kappen og roligt begyndte at fjerne kjolen med. Hun var ikke ligefrem den som man kunne kalde blufærdig, også selvom hun havde født børn og det hele, så var det virkelig ikke noget som gjorde hende det mindste. Maven hang en smule, men det var nu heller ikke noget som gjorde hende noget som sådan, for den skulle bare trænes i gang igen! Benene førte hun roligt ud over kanten, som hun roligt gled ned i vandet. Det kunne godt være, at det var koldt for mange, men det var slet ikke sådan at hun følte det på nogen måde, om det var noget man ville det eller ikke. Selv nu hvor hun var påvirket af denne sensuelle dæmon, for.. hun kunne slet ikke få øjnene fra hende! Smuk var hun virkelig, og det var slet ikke noget som hun kunne skjule, for.. selv hu måtte erkende, at det måtte være i den anden ende. Smilet bredte sig en anelse på hendes læber. ”Fortæl mig om dig selv..” endte hun sigende. Hun var måske en dæmon, men selv hun vidste, at denne kvinde måtte være sultet, i og med at hun havde en så kraftig en udstråling!

[Deleted]

Der var noget magisk over den kvinde, noget som Camille ikke kunne sætte en finger på, noget der formåede at kontrollere hende, og forfører hende på en måde som hun aldrig før var blevet forført. Det havde måske noget at gøre med den sult som havde sat sig i hendes krop og hendes sind, men under alle omstændigheder, så havde hun altid været i stand til at stå imod fristelser, selv når hun blev bragt på kanten mellem liv og død, dette var anderledes.. det var mere end blot.. sult. Det måtte det være! Vandet omkring hende formåede pludselig ikke at holde hendes tanker på den rette sti, hvilket ellers havde været hele idéen. Det var efterhånden de sidste timer hun måtte leve på, måske en dags tid men det gjorde det ikke bedre. Endnu et suk forlod hendes læber, for de kølige kærtegn føltes virkelig godt! Måske hun selv var dvasianer men hun havde dog en samvittighed, og hun så ringen på kvindens finger. Der måtte være en mand omkring hende, en til at holde om og passe på hende. Det gjorde blot dette langt mere forkert, men det var for sent at træde tilbage, med mindre denne skønhed vågnede af sin trance. ”Ilaria. Passende navn til en så smuk kvinde,” svarede hun roligt, og lod hendes våde hånd stryge langs hendes kolde kind. *Ilaria*, hun smagte lidt på navnet i sit stille sind. Hun havde desværre aldrig været så kreativ med henblik på navne, men om ikke andet så havde hendes børn stadig smukke navne. Af person havde hun altid været frygtelig rolig, og den vrede som den kære Ilaria var kommet ind med, var forsvundet som dug for solen, hvilket hun kun nød, det bragte en helt anden stemning! Blikket forlod ikke på noget tidspunkt hendes. Hun betragtede hende så indgående, selv da hun valgte at slippe hende blot for at søge længere ind i midten af den store kilde. Hun studerede nøje hendes krop, som kjolen langsomt måtte falde. Hendes hjerte sprang et slag over. Frygtelig smuk! Camille spurgte ikke på noget tidspunkt sig selv om hvor vidt hun var klar til at tage konsekvenserne af det som kunne ske, for det var af en eller anden grund.. ligegyldigt i øjeblikket. Hun mødte hende på halvvejen, søgte mod hende, kun for atter at lade hånden ligge sig på hendes kind. ”Undskyld. Jeg ville ikke gøre dig ukomfortabel,” endte hun stille. Hendes hoved gled på sned. Stille strøg hun Ilarias mørke lokker bag ørerne blot for bedre at kunne se hendes smukke ansigt. Hendes rosa læber skiltes i et stille smil. ”Mit navn er Camille..” fortalte hun stille, og lod hendes hånd stryge ned over hendes arm, forsvinde under vandet blot for at gribe hendes hånd. Hun fandt det ikke nødvendigt at fortælle meget mere, for hvad skulle hun fortælle? Hun førte roligt Ilarias hånd op over håndfladen og betragtede den smukke ring som måtte pryde hendes finger, ligesom hun selv måtte bære sin egen. ”Du er gift,” konkluderede hun roligt og lod tomlen stryge over hendes fingre. Hver lille del af hende skreg på at føle blot endnu et kærtegn, men hendes fornuft kæmpede imod selv samme. Det var i den grad en smertefuld kamp, det var der ingen tvivl om!

[Deleted]

Hvad der var med denne kvinde, vidste Ilaria ikke, men selv hun havde jo en hemmelighed som hun havde båret på igennem.. stort set hele livet, for det var jo sådan at det altid havde været for hendes vedkommende, for løgn var det bestemt heller ikke i den anden ende. Hun havde intet imod det kvindelige køn, hvor hun faktisk også havde moret sig med det i sine yngre år, også selvom det var længe siden at det overhovedet var kommet til udtryk. I det store og hele, så var hun end ikke sikker på at nogen vidste det i det hele taget, for det var jo heller ikke ligefrem noget som man snakket om. Den tiltrækkende egenskab som denne kvinde havde, var heller ikke noget som man kunne gøre noget ved, for.. den var der og det var bestemt heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved. Et stille smil bredte sig på hendes læber, som hun let trak på skuldrene. ”Mine forældre mente vel det samme.. Og hvem er du så?” endte hun stilfærdigt. Hun var ikke kendt for at være varmhjertet, for.. det blev hun nok heller aldrig! Men som isdæmon, så var det lige ud af landevejen, hun pakkede aldrig tingene ind, og hun ønskede jo at vide mere om denne kvinde og det var uden videre omsvøb! Hun trak vejret dybt, som hun roligt lod kjolen falde, kun for at afsløre kroppen. Den var præget af ar, ligesom.. enhver anden dæmon nu om dage, men også sporene efter hendes graviditet, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog så tungt. Hun betrådte roligt vandet, som hun lod dække hende til over brystet, som hun tog de første rolige svømmetag i retningen af denne kvinde. Hun var virkelig ved at blive nysgerrig, og det var heller ikke noget som hun kunne fortsætte med at skjule, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Strøgene mod hendes kind, var noget som hun faktisk nød for.. det var mildt, blidt og… ikke direkte varmt og det var en tanke som hun faktisk godt kunne lide. Hun vendte blikket mod hende igen, som hun tog omkring hendes hånd og førte den til overfladen. ”Jeg er ikke ukomfortabel,” endte hun med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund. Hun blinkede let med øjnene og med et skævt smil på læben, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. Blikket gled stille mod ringen på hendes hånd. Hun havde altid båret den stolt, og det gjorde hun så sandelig også i denne stund! ”Det er jeg,” medstemte hun roligt, for hvorfor lyve? Det var slet ikke noget som man fik noget ud af, og det vidste hun godt. Jovist kunne hun være en lystløgner, men hvorfor lyve om noget som man er stolt af? Det var jo slet ikke noget som hun kunne forstå! Hun trak vejret dybt. ”Tænk ikke på ham nu,” bad hun endeligt, som hun lod hånden søge under vand igen. Det var ikke ligefrem Sonic hun ønskede at tænke på, når det var ham som hun midlertidigt havde søgt lidt væk fra!

[Deleted]

Camille var ikke ligefrem vant til at en kvinde reagerede på den sensuelle tiltrækning, så vidt hun vidste skete det kun, hvis det kvindelige væsen begærede sig eget køn som de fleste begærede mænd, og den slags var der ikke mange af. Hvordan hun selv havde det med det, havde hun ikke endnu ikke besluttet sig for, for hun havde absolut ingen erfaring med den slags! I hendes alder, så var hun født ind i traditioner og hun havde været gift med den samme mand, siden hun havde været ganske ung, for hendes del havde der aldrig været andre i billedet, end ikke når han som denne gang havde valgt at sulte hende, mens han selv morede sig med Atterlins fyldige kvinder. Det var alt sammen ligemeget nu, for det var ikke ligefrem Isaiah hun skænkede en tanke. Fik han nys om dette ville han blive frygtelig vred, hvilket næsten.. morede hende. De nøddebrune øjne hvilede i hendes klare blå øjne, der næstenm var køligere end vandet selv. ”Mit navn er som sagt, Camille.. for nu er det alt du behøver at vide,” endte hun med en lidt hemmelighedsfuld undertone. Hun havde altid været en kvinde der holdt sine kort tæt til kroppen, og dette var bestemt ikke anderledes! Camille strøg stille over hendes hånd, det var langt fra et varmt kærtegn, for hun var heller ikke af et varmt hjerte, foruden når der var tale om hendes børn. Ligesom Ilaria bar hendes krop spor af gamle ar og skader, primært efter sin mands tortur, og samtidig spor efter to graviditeter, men det gjorde hende bestemt hverken genert eller usikker, tværtimod følte hun sig kun smukkere ved tanken om at hun faktisk havde bragt liv til denne verden, og opfyldt sin pligt som kvinde. ”Godt,” svarede hun kortfattet med en stille hvisken. Blikket gled mod hendes ring. Den var langt smuk det måtte hun give hende. Hendes var ligeså, men en så dyr ring var ikke blevet givet til hende med kærlighed bag, men kun for at hendes mand kunne vise hende frem som lidt af et trofæ. Det var kvalmende! Stoltheden hørte hun i hendes stemme. Hun sank en klump og slap stille hendes hånd. Hun ønskede ikke at ødelægge nogle af de få som faktisk nød godt af ordet 'lykke' for den havde hun aldrig oplevet selv på den måde. Selvom alt i hende skreg efter blot at holde hende tæt ind til sig, så forsøgte den sidste rest af fornuft at kæmpe imod den enorme fristelse, og i stedet stille sig tilfreds med tanken om at smerten snart ville slå hende ihjel. ”Den er smuk,” påpegede hun stille, og lod Ilaria trække hånden til sig for i stedet at lade den glide tilbage i vandet. Camille valgte at tage blot en smule afstand. Kunne hun trak hun sig helt, men det var en kamp i sig selv, ikke blot at udnytte den effekt hun havde på hende. Blikket slog hun ned, betragtede hendes spejlbillede i stedet for at se hende direkte i blikket, det ville ikke gavne nogle af dem!

[Deleted]

Det var måske noget af en hemmelighed at bære rundt på, men det var nu bare sådan at det var. Ilaria havde aldrig haft noget imod at være tæt på det kvindelige køn, også selvom det på ingen måder var noget som hun reklamerede med. Hvem end denne kvinde måtte være, så var det noget som oprigtigt vakte hendes nysgerrighed, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun vendte blikket ganske sigende mod den unge kvinde og med det samme ganske tilfredse smil på læben, for andet kunne hun virkelig ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun trak vejret dybt. Kjolen var smidt, hun var endt i vandet, og.. det var som om at hendes vrede var forsvundet.. borte som dug for den brændende morgensol. "Jeg ønsker at vide mere.." end ikke det var ord som hun direkte tænkte over, for det var som om at de bare fløj hende over læberne. Hun betragtede den smukke kvinde foran hende. Det var en kvinde som vakte en nysgerrighed som hun ikke havde oplevet længe, og.. det var faktisk et sted en ganske beroligende tanke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende. Ringen som hun havde på sin finger, var ikke just det som hun skænkede så meget som en eneste tanke, for.. den var den der bare i denne stund. Det var bestemt ikke fordi at hun følte sig ukomfortabel eller noget lignende. Tvært imod, så følte hun sig faktisk.. utrolig tryg i denne situation, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. De mørke øjne hvilede på kvinden foran hende, også selvom hun havde valgt at trække sig, så var det som om at det slet ikke var noget som rørte hende på nogen måde, for.. hun fulgte jo egentlig bare efter, og uden at hun egentlig tænkte videre over det. Hun trak vejret dybt, kun for at tage yderligere et svømmetag mod denne kvinde, så hun selv måtte mindske afstanden. "Tænk ikke på den.." bad hun endeligt, for selv ønskede hun slet ikke at tænke på sin mand i denne stund! Han havde gjort hende vred.. der var en grund til at hun var så langt væk hjemmefra som hun overhovedet kunne være, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trosd alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun sukkede dæmpet, som hun selv hævede hånden og lod den varsomt stryge over Camilles kind. Selv lå det ikke til hende at være så forsigtig, men der var noget ved hende.. noget som gjorde, at hun faktisk viste sig fra sin mere.. blide side, hvilket bestemt heller ikke skete særlig ofte, om det nu var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Tungen strøg hun let over sine læber igen, som hun søgte endnu tættere på. "Af hvad jeg ved om.. din slaga dæmon, så ved jeg godt hvad det betyder når tiltrækningen er kraftig.." påpegede hun sigende. Enten var hun virkelig oldgammel, ellers var hun virkelig sulten.. Og i det store og hele, så gættede hun mere på det sidste alternativ, da det lød mere troværdigt. Det var sjældent at man mødte nogen så gammel! "Fortæl om dig selv.. Jeg ønsker at vide hvem jeg står overfor," tilføjede hun - både krævende, men også bedende på en og samme tid.

[Deleted]

Ilaria bar i sandhed på en hemmelighed, det var noget som Camille hurtigt kunne konkludere. Hun tvivlede desuden på, at det var noget som hendes mand, eller nogen anden foruden hende, havde kendskab til. Camille kæmpede virkelig for ikke at lade den nysgerrighed og den lyst være sin drivkraft, hun ønskede ikke at ødelægge det for en lykkelig kvinde, hvis mand faktisk elskede hende, ej heller selvom hun misundte det så det stak helt ind i hjertet, eftersom hun aldrig var blevet elsket. Ilaria havde været forbandet vred i fra det øjeblik hun var trådt ind, og det var ikke noget Camille som sådan havde valgt at reagere på, også fordi hun ikke så nogen form for vrede eller frustration i hendes blik. ”Hver ting til sin tid,” hviskede hun blidt og usikre fingre glide langs hendes ansigt og ned over hendes kraveben. Lysten stod malet i hendes smukke øjne, og på bunden ønskede hun ikke at bryde sit løfte til sin ægtemand,og hun ønskede bestemt ikke at lokke en kvinde i fordærv blot fordi hun lå på dødens rand, måske hun var dvasianer, men den form for egoisme havde hun ladt gå for frygtelig mange år tilbage. Det var hele grunden til det faktisk var lykkedes hende at trække sig blot en smule, også selvom det var tydeligt at det ikke var en handling som faldt kvinden i smag. Det sværeste var næsten tanken om at hun formåede at sætte en anden form for længsel i hendes indre, en den der hungrede efter søde kys og kærtegn, det var en form for spænding som hun aldrig havde oplevet med sin mand eller nogen anden. Hun fulgte Ilaria med blikket som hun tog svømmetag tættere på hende. Vandet havde i virkeligheden frosset liv og lemmer, et sted under vandet skælvede hun, men hun følte det ikke fordi tankerne lå på ganske andre steder. Atter endte hun ansigt til ansigt med den skønhed som som var kommet til. ”Jeg høre den stolthed i din stemme,” påpegede hun roligt, også for at indikere hvad der fik hende til at trække sig en anelse bort. Kinden lod hun søge hendes næsten forsigtige kærtegn. Jo tættere hun kom, jo mere udfordrede hun ikke blot hendes dyriske begær, men også den nysgerrighed som havde meldt sig. Camille kæmpede for at holde blikket mellem hendes øjne frem for direkte i, også selvom hun vidste at effekten var ringe. Et suk forlod selv hendes læber, for det var tydeligt at Ilaria på trods af alt havde mere kontrol end hun direkte havde regnet med. Hun endte med at nikke en smule bekræftende. ”I så fald så ved du også at det blot gøre det mere forkert. Desuden.. du af alle burde end ikke reagere på den tiltrækning kære,” hviskede hun stille, og bukkede under for fristelsen til atter at gøre hende. Hånden faldt under hendes hage, og fortsatte med blot en enkel finger der tegnede langs hendes smukke ansigtstræk. Det var tydeligt at Ilaria ikke havde tænkt sig at give op. Hun sendte hende blot et lidt stille smil. ”Hvis jeg afsløre mere render du skrigene bort, og af en eller anden grund.. ønsker jeg ikke det,” erkendte hun stille. Hun tænkte ikke videre over hendes ord, de kom blot som det første hun skænkede en tanke, men det var nu engang sådan det var.

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt at hun skilte sig rigtig meget ud fra de sande mængde af dæmoner, også selvom det slet ikke var noget som rørte hende. Hun gjorde virkelig ikke noget ud af det, andet ned at .. være så utrolig tiltrukket af denne kvinde, og hun kunne virkelig ikke gøre for det! Hun vendte blikket ganske sigende mod hende. Det kunne godt være at hun presset lidt på, men hun var normalt heller ikke den som tog det største hensyn til nogen som helst, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Det var bare som om at.. denne kvinde var noget som efterlod hende med en så frygtelig behagelig ro, det var slet ikke noget som hun kunne lade være med, for.. det var en tryghedsbase som denne kvinde bestod af, og det var slet ikke noget som hun kunne undgå at lægge mærke til! ”Det siger du jo..” endte hun ganske sigende, som hun roligt fortsatte mod hende. Der var noget ved hende som gjorde Ilaria nysgerrig, og det var slet ikke noget som hun kunne undgå at lægge mærke til! Hun blinkede let med øjnene. Det kunne godt være hun tale med stolthed i stemmen, men hun var skam også en umådelig stolt person, og det ville aldrig nogensinde ændre sig! At hun blev kaldt for kære, var vitterligt ikke noget som hun tog særlig meget hensyn til, for det gjorde hun normalt aldrig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte de isblå øjne direkte mod hende, direkte iskoldt og gennemborede, men.. hun var jo trods alt også en isdæmon med alt hvad det måtte indebære, men det var nu bare sådan at det måtte være når alt endelig måtte komme til alt. Hun kuklo ganske let, også selvom det slet ikke var ment på nogen måder med hån i det hele taget. ”Jeg kender dæmonerne lidt bedre end de fleste faktisk udgiver mig for at kunne.. Desuden.. hvad er der.. forkert i at være sig selv?” påpegede hun ganske sigende. Hun fandt det faktisk ganske beroligende ikke at skulle rende rundt og lege grevinde, for det var slet ikke noget som lå naturligt til hende på nogen måde, om det så var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun hævede roligt og varsomt den ene hånd, som hun strøg over hendes kind ganske roligt, også selvom hun godt kunne se at hun trak sig, hvilket faktisk var en tanke som direkte måtte irritere hende, selvom det var noget som hun bare valgte at bide i sig selv, for denne stund om ikke andet, men det var nu bare sådan at det måtte være når alt endelig måtte komme til alt. ”Tror du at jeg vil løbe skrigende bort? Prøv mig..” endte hun ganske sigende. Man skulle jo være direkte idiot, for ikke at kunne se at denne kvinde virkelig var udsultet og sikkert også på kanten til det sidste, hvis Ilaria ikke tog meget fejl. Lige præcis af den grund, så.. kunne hun ikke bare vende ryggen til hende. Varsomt rykkede hun tættere på, hvor hun faktisk.. endte med at kysse kvindens kind, også selvom det var ganske varsomt og næsten så forsigtigt.

[Deleted]

Det forundrede virkelig Camille at kvinden lod til at falde ind i hendes spind, for hun vatr vant til at hendes evner kun omfattede mænd, selv på trods af at hun efterhånden var en aldrende kvinde, hun havde jo trods alt givet selv Nathaniel problemer. Hun måtte samtidig erkende at tanken om at denne Ilaria måtte have en mand derhjemme, slet ikke var noget hun jublede over, for et kort øjeblik havde hun set sin redning foran sig. Derfor var det også svært at hun fortsat pressede på, også selvom Camille virkelig forsøgte med hjerte og sjæl at trække sig og at dæmpe den evne som hun havde for at forfører enhver omkring sig. Hun ønskede ikke at være det ødelæggende faktor i et lykkeligt ægteskab, et som hun altid havde misundt de heldige for. De intense, funklende øjne betragtede hende indgåede, som forsøgte hun at læse hele hendes person igennem blot hendes smukke blå øjne, der så på hende som ethvert andet sultent dyr, også selvom det var hende der langsomt døde af ren og skær hunger efter en nærhed, som sjældent blev hende skænket. Camille forsøgte at holde en form for afstand til hende, også selvom det var umådelig svært når hendes kærtegn frøs sig ind i hendes hud, køligere end vandet selv, og faktisk frøs de værste smerter bort, men så snart hun atter sænkede hånden, følte hun atter knive borer sig ind i sit bryst. Stoltheden i si stemme var end hun til dels måtte misunde. Udadtil havde hun altid været en ligeså stolt kvinde, men indvendig følte hun ikke andet end det ene nederlag efter det andet, og det ødelagde selv en kvinde som hende. ”Der er intet forkert i at være sig selv, men til tider er det.. risikabelt,” endte hun og nikkede stilfærdigt mod hende. Camille var en kvinde med mange skeletter i skabet, og hun ønskede bestemt ikke at afsløre for meget. Det kølige, men intense blik var noget, der formåede at få hendes hjerte til at banke med de rytmiske, hårde slag. Overfor de øjne, følte hun sig.. begæret hvilket hun aldrig før havde gjort. Uden at tænke over det søgte hun atter Ilarias kærtegn, næsten med det desperate glimt i blikket, for det gjorde så ulideligt ondt. Timerne var talte. Tanken gjorde hendes øjne våde, hvilket kun fik dem til at stråle langt mere tydeligt. Et suk forlod de rosa læber. ”Ilaria.. Det vil være meningsløst for dig at lytte til den form for ord, når mit liv langsomt ebber ud uanset,” hviskede hun stille. Endnu engang hævede hun hånden for at fjerne den fra sin kind, men hun endte ligeså atter med at tage fat om den, og skænke hendes håndryg et blidt kys, for hun ønskede på ingen måde, at hun skulle stoppe. Det blide kys lod en bølge af iskold varme, vælde op igennem hende. Grebet om hendes hånd blev en smule mere fast, som hun trak hende ind til sig, lod deres kroppe mødes i det sekund, hvor hun selv mistede sin selvkontrol for blot et par sekunder. Blikket gled i. ”Vi.. burde ikke,” hviskede hun mere som en formaning til sig selv, for det var virkelig forkert! ”.. Kys mig,” hviskede hun hæst, og lod langsomt blikket træde til syne bag øjenlågene igen. Måske forkert, men det føltes som det rigtige at gøre.. lige nu om ikke andet..