Just out to take a walk

[Deleted]

De havde begge fået hvad de var kommet efter, for det havde vel været klart for dem begge at det var hvad de ønskede. Det havde gået let til, og selvom der havde været nogle udfordringer havde hun da været ud for hvad der var værre. Hun havde efterladt nogle røde mærker på hans krop hvor hendes negle af og til havde været presset mod, men havde ikke prikket hul i hans hud hvilket hun faktisk havde gjort før ved andre. At han ikke forhastede sig med at komme op og smutte sin vej, men derimod vendte sig om mod hende og nærmest udtrykte at han havde al den tid han ønskede var vel godt. Eller? Hun var endelig ligeglad, han kunne gå hvis han ville, men selv ville hun gerne blive liggende lidt længere hun var for udmattet til at rejse sig op. Som han vendte sig om på siden lod hun sine fingre stryge hans brystkasse ganske let og flygtigt uden at lade blikket forlade hans. Hans ord fik hende til at smile skævt ”Måske… jeg foretrækker dog tilfældigheder… måske støder vi på hinanden… eller.. hvis jeg nogensinde vil finde dig skal jeg nok kunne gøre det” hun blinkede drillende. Det lød nærmest som om de aftalte at være lovers eller sådan noget, dette var et øjeblik ved at få hende til at grine men hun lod være og smilede blot muntert over sine egne tåbelig tanker, den slags havde hun ikke, eller.. hun havde haft en, og det havde været morsomt indtil… han forsvandt.

[Deleted]

Nicklas blev ligeså meget for sin egen skyld, for han nød hendes selskab lige nu. Nicklas havde selv haft et par udfordringer, men han var kommet udenom dem og lige nu, nød han at have fået sin gevinst. Det havde været ret dejligt. Især hendes kradserier. Det var første gang, der egentlig var nogle, der havde revet ham, så han var ikke klar over, hvor dejligt det egentlig var. Hun havde i det mindste ret i, at hun kunne påføre ham smerte, som han kom til at nyde. Idet hun begyndte at stryge ham over brystet, gengældte han handlingen, blot på hendes mave i stedet. Han rykkede lidt på sig, da han igen kunne mærke hendes negle, om det var fantasi eller ej, vidste han ikke, men det var stadig en dejlig følelse, men nej, han havde fået nok og hun var helt udkørt, så han kunne ikke tillade sig at få mere lyst nu. Hans smil voksede en smule over hendes svar. "Det skal du da være velkommen til, og tro mig. Vil jeg finde dig, så gør jeg også det" svarede han ligeså drillende som hende, omend han godt kunne finde på at gøre alvor ud af det. Han ville ikke have noget imod at have en elsker, for det betød, at han kunne få stillet sine lyster, når han ville. Han var dog ikke typen, der var ude efter en kæreste eller noget, for alt det der med følelser, var ikke lige ham, men at have en at gå til, når man havde brug for et knald, var lidt noget andet. Han havde ingen følelser for Valencia. Han kunne bare godt lide hendes krop, og hvis han kunne bruge hende, indtil hun fandt ham kedelig, så var det godt nok for ham.

[Deleted]

At de begge bar på egoistiske tanker var hun jo ret bevidst om, men for hende betød det intet. At han blot ønskede hendes krop og ikke mere vidste hun også godt og hun havde det på samme måde. Hun tænkte ikke engang sådan på det, hun ønskede slet ikke at tænke sådan på det. Hun ville hellere have en der forgudede hende og hun bare kunne afvise, hun elskede denne leg, og efter så mange år kunne hun stadig være underholdt af den. Han havde nydt den form for smerte hun havde ”voldt” ham, og det havde hun jo også sagt at hun ville, hun havde bemærkede hvordan hver gang hendes negle havde været i berøring med hans hud havde han sukkede tilfreds og det var vel også det hun ville høre nu, eller se nu. hun bemærkede hvordan han reagerede og smilede drillende over det ”Nåh, du er stadig lysten…” enten havde hun ikke formåede at tilfredsstille ham nok, eller også havde han bare ikke haft kontakt til kvinder længe. Hun trykkede neglene lidt dybere ned i hans hud, fornemmede hans kærtegn på hendes mave men lod som ingenting, hun var ikke så lysten længere selv så hun havde atter genvundet kontrollen. Hans næste ord fik hende blot til at smile ”Held og lykke” svarede hun lettere udfordrende. Han ville nok kunne støde tilfældigt på hende, eller måske følge efter hende et sted men aldrig finde hendes arbejdsplads eller skjulested, eller det troede hun ikke. at han intet havde imod en elsker anede hun ikke, men han havde i hvert fald intet imod en tur i høet med en fremmed kvinde så det andet ville ikke undre hende. At han ikke var til forhold var det vel hans egen sag, selv havde hun aldrig været i et, og havde ingen planer om at ende i et.

[Deleted]

Nicklas havde på ingen måde tænkt sig at forgude hende. Fik han ikke selv noget ud af sit forehavende, ville han bare smutte igen. Han kunne jo altid finde en anden, men hende her kunne han nu alligevel godt finde på at finde tilbage til. Hun var anderledes. Hun var speciel. Mest på grund af hendes personlighed, og det kunne blive meget sjovt at lege med hende.
Hendes berøringer gjorde ham stadig godt, og han kunne ikke lade være med at smile af hendes ord. "Dine negle hjælper i hvert fald temmelig meget på det. Men du sagde jo, du ikke var til mere, så jeg har ikke tænkt mig at presse på" endte han drillende. Han blev dog nødt til at give endnu et suk fra sig, da hun satte neglene i ham. Han nød det virkelig. Hun kunne virkelig finde ud af at tilfredsstille ham, det måtte han virkelig give hende.
At hun ikke troede, han kunne finde hende, undrede ham ikke, men hendes ord fik ham alligevel til at smile. "Jeg tror nu ikke det bliver så svært frk. Marvolo. Jeg ved mere end du tror" svarede han blot drillende. Hun havde ikke fortalt ham hendes efternavn, men han havde regnet ud, hvem hun var, efter hun havde fortalt ham hendes navn. Hendes øjne var ikke til at tage fejl af. Det var uden tvivl Valencia Evelyn Marvolo.

[Deleted]

Hun kunne nok godt få ham til at forgude hende, han var og blev en mand, ikke anderledes end andre uanset hvad han ville prøve at bilde hende ind. Men nu var det ikke hende intention at få ham til det, hun ønskede ikke en stalker på nakken, hendes liv var i forvejen alt andet end stabilt. Hendes personlighed var nok svær ikke at elske, især for folk der hørte til dette land, hun ville højst sandsynligt blive hadet af nogen fra lyset, og det var vel ikke underligt. At han ikke ville presse hende morede hende faktisk, for han troede at han kunne. Okay nu befandt de sig i en bygning så hendes magiske evner ville være svære at bruge men helt håbløs i nævekamp var hun ikke så mon ikke hun kunne sætte ham på plads. Hun var i hvert fald selvsikker nok til at tro at der intet ville ske hende hvis hun ikke ønskede det. ”Og det passede, jeg er udmattet…” hun lod neglene stryge ned over hans bryst, efterladende svage røde mærker. Sukket der brød hans læber fik smilet atter frem over hendes læber, et tilfreds smil. Da han pludselig sagde hendes efternavn hævede hun brynet og skubbede sig væk fra ham. For pokker! Hvor meget vidste han? med en hurtig bevægelse havde hun grebet sin dolk og sat sig over ham med den pressede mod hans strube ”Hvorfra ved du hvem jeg er...?” sagde hun hårdt og med lettere sammenkneppet mistænksomme øjne.

[Deleted]

At hun var lige så sikker på sig selv, som han var, undrede ham egentlig ikke. Hendes selvtillid fejlede jo ingenting, så det var vel ikke videre overraskende. Nicklas vidste intet om hendes liv lige nu, så han var egentlig ligeglad. Men han var dog sikker på, at hun ikke havde, hvad der skulle til, for at han ville begynde at forgude hende.
Hendes strøg fik ham igen til at sukke af nydelse. "Og alligevel bliver du ved? Du nyder virkelig det her hva?" lød hans drillende spørgsmål, omend han var sikker på, han havde ret. Han nød hendes strøg i fulde drag, men de blev dog meget hurtigt afbrudt, da hun pludselig sad oven på ham med en kniv for hans strube. Hendes spørgsmål fik ham dog til at smile. "Hvordan kan du dog tro, jeg er så dum? Den fine lady med de lilla øjne? Du er ikke ubemærket, at du ved det" svarede han blot, stadig smilende. At hun mistede tilliden til ham, havde han forventet, hvilket nok også var grunden, til at han egentlig ikke afslørede, at han vidste, hun var spion. Han havde gjort sit forarbejde, og han vidste præcis, hvem hun var.

[Deleted]

Hvorfor skulle hendes selvstillid fejle noget? Hun var aldrig i sit liv blevet afvist, fik hvad hun ville have hver evig eneste gang og nød livet ud over alle grænser på sin egen måde. Hun havde magt, og hun udnyttede det på mange punkter, hun havde styrke og tøvede ikke med at bruge den eller sine evner hvis hun ønskede det, det behøvede ikke engang være af nød. Hun havde mere end hvad der skulle til for at han ville forgude hende, det kunne hun også bevise, men det ville bare skaffe hende problemer. Hans suk fortsatte, og hun nød stadig at høre dem ”Mere end du aner” svarede hun, for det var ikke løgn, hun nød virkelig at se ham reagere på den måde. Tænk at han faktisk blev påvirkede af det på den måde. Hans følgende ord fik hende naturligvis til at standse og så havde hun ellers flyttede sig. Med hurtige og øvede bevægelser havde hun grebet dolken og sat sig over ham, hvor trætheden fra før straks forduftede og hun var klar i hovedet som altid når det gjaldt hendes identittet og arbejde. Hans svar fik hende blot til at læne sig ned over ham uden at lade blikket flytte sig et eneste sekund ”Og hvorfor tror du at jeg vil lade dig slippe levende herfra efter at du har fortalt mig om din viden…?” svarede hun spørgende og med et hårdt udtryk i øjnene hvor den blidhed og sensualitet fra før var pist væk. Hun pressede svagt spidsen af dolken mod hans hals hvor den truede med at bryde gennem huden.

[Deleted]

Nicklas mente nu, at der skulle mere til end bare evner, for at få ham til at forgude hende. Han var heller aldrig selv blevet afvist, men han var ikke af den opfattelse, at det ville have noget at sige over for Valencia.
Hans suk fortsatte, og han kunne igen mærke lysten bryde frem i sig. Hun gav da virkelig ikke op. "Og hvad skal der så til, for at få dig til at stoppe?" spurgte han drillende. Han nød hendes berøringer, men hvis han ikke fik noget ud af det, kunne det være ligemeget. Så ville han bare begynde at kede sig, og så til sidst ende med at gå.
Mens hun talte, opstod der en morsom tanke i hans hoved. Lige nu sad der en nøgen kvinde oven på ham, mens han selv var nøgen med en kniv for hans strube. Det ville se ret komisk ud, hvis nogen kom ind i dette øjeblik. "Jeg kan virkelig ikke se nogen grund, til at du skal gøre mig fortræd. Jeg har været ærlig" svarede han oprigtigt, for han havde indtil nu ikke løjet. Han fastholdt sit blik i hendes, frygtløst som altid, men med enhver forventning om, at være klar til kamp, hvis det skulle blive nødvendigt. Han vidste, hun var farlig, men han kunne forsvare sig. "Og desuden... hvem skulle jeg kunne sladre til? Jeg er ingen spion. Jeg er en almindelig dusørjæger med et grundigt forarbejde. Jeg ved næsten alt om alle, der er værd at vide noget om" tilføjede han efter et stykke tid, hvilket igen var sandheden. Den drillende tone var nu helt væk.

[Deleted]

Hun kunne se at han atter blev lysten, hans blik afslørede det og hun morede sig blot over det. Visse mænd var bare ikke lette at tilfredsstille. Det følgende spørgsmål behøvede hun vidst ikke besvar, for hans næste ord fik hende til at stoppe og kaste sig over ham, eller kaste og kaste, men hun var straks over ham. komisk ville det muligvis være, men nu var døren låst, og så blufærdig var hun ikke, så selv hvis nogen skulle beglo hendes krop ville hun nok bare hæve brynet. Hun fnyste ”Hvad du ser rager mig ikke… lige nu er du en trussel, og dem plejer jeg at udradere” svarede hun køligt. Hans følgende ord fik hende til at smile håndligt ”Du har åbenbart ikke læst ordentligt på din lektie… hvis du bare vidste lidt om mig vil du vide at du lige har dummet dig gevaldigt” svarede hun spidst, pressede dolken mere mod hans hud så den prikkede hul på hans hud. Hun kunne dræbe ham, hun kunne gøre det lige nu og så ville han være færdig, fortabt! Og hun ville nyde det, et tab for han havde været god i sengen, men hvad så!? Hun kunne altid finde en anden.

[Deleted]

Nicklas fik besvaret sit eget spørgsmål, da hun jo sad oven på ham kort efter, men han var stadig ligeglad. Hun kunne ikke få ham til at blive bange. Han var ikke en lille dreng, der bare løb skrigende bort. Han kunne mærke kniven trænge gennem sin hud, men han var ligeglad. Det der var ingenting i forhold til nogle af hans andre skader. "Hvorfor er jeg så det? Som sagt så har jeg ikke nogen at fortælle om dig til, så hvorfor helvede er jeg en trussel?" spurgte han, nu tydeligt irriteret. Han himlede med øjnene en gang over hendes dumhed. At hun virkelig ville slå ihjel for så lidt. "Så du har simpelthen bare tænkt dig at dræbe mig her, fordi jeg kender dit navn? Så vil jeg ikke vide, hvad der sker med folk, der kender din profession" endte han, igen tydeligt irriteret og med himlende øjne. Han var fuldkommen upåvirket, af at han lige i øjeblikket blev truet på livet.

[Deleted]

Bange eller ej, hun ville meget gerne slå ham ihjel og lige nu så hun ingen grund til at lade være. ”Fordi du er dusørjæger min fine ven… og det betyder at du finder eftersøgte folk for penge! Du ved måske mere om mig og mine venner end hvad godt er for både dem og jeg” lød hendes svar mens blikket hvilede uafbrudt på ham. Hun var endnu i tvivl på hvorvidt han vidste hvem hun var, det kunne derfor gå begge veje, hun var absolut ikke sikker. Hun kunne dræbe ham, og på den måde ville hun ikke have en grund til bekymring men alligevel tøvede hun, noget hun muligvis ville fortryde senere. ”Nej det vil du helt sikkert ikke..” svarede hun ved hans næste ord, kunne han bare ikke holde mund! Så ville hun da have en god grund til at slippe ham. Hun lænede sig ned over ham, så hendes ansigt var lige ude for hans ”Det er ikke altid godt at vide næsten alt om alle, nej, det kan derimod gå hen og blive farligt” hendes blik hvilede på ham i noget tid endnu inden hun lod dolken tage en vandring ned over hans krop, endte med at sukke, ryste på hovedet af sin egen beslutning og skubbede sig ned fra ham.