Just out to take a walk

[Deleted]

Nicklas var både forsigtig og høflig på samme tid, for han ønskede at gøre et godt indtryk, men samtidig passe på sig selv. Ved hendes svar kunne han ikke lade være med at smile "vil du så have vi skal forføre hinanden eller andre?" spurgte han, stadig med en drillende undertone. Han havde nu ikke noget imod en udfordring, men han havde heller ikke lyst til at rende rundt til alle mulige kvinder og forføre dem.
Ved bartenderens kommentar, hævede Nicklas et bryn, men kommenterede det ellers ikke. Det var vel bartenderens eget problem, om han kunne lide Nicklas' udseende eller ej. Nicklas var ikke en til at give svar på tiltale på kritik, for han var rent ud sagt ligeglad med, hvad andre mente om ham. Han var tilfreds med sig selv, præcis som han var, og han havde ingen intentioner om at ændre på sig selv for andres skyld. Da han blev spurgt om en bestilling, tænkte Nicklas sig kort om, inden han så bartenderen i øjnene ved du hvad? Jeg tror jeg følger den kære dames eksempel og tager en whisky". Han smilede svagt til bartenderen, og drejede blikket over på Valencia. Hans kommentar var nok mere en kompliment end drilleri, for han havde ingen grund til at gøre grin med hende. Ud over det, var han stadig høflig anlagt, så han svinede ikke nogle til. Ikke direkte i hvert fald. Da Nicklas fik sin drink, takkede han og vendte igen blikket mod Valencia "nå. Fortæl lidt om dig selv. Du behøver ikke gå i detaljer, men jeg er lidt nysgerrig, omkring hvem du er, hvis jeg skal være helt ærlig". Hans smil voksede en smule, men der var ingen tvivl om, han igen var ærlig. Han var ikke typen der løj og han kunne stadig godt lide at lære nye mennesker at kende.

[Deleted]

At han ikke kasseret hendes ide med det samme var da altid noget, ved hans spørgsmål sendte hun ham et morende smil ”Andre? Nej da, så var du på forhånd tabt for jeg bruger beskidte tricks… hmm… det kunne faktisk være sjovt.. men nej… vi kan jo prøve med hinanden…?” det var jo kun et forslag, og hun havde ingen planer om at rive hovedet af hm hvis han sagde nej for det var hun ikke i humør til lige nu, altså at rive hovedet af nogen. At Nicklas tog det med ro var da meget anderledes end hun normalt oplevede mænd tage det. Men normalt flippede de mænd hun fulgtes med ud så snart de så det kritiske blik. At Nicklas var så rolig over det viste vel bare hvor lidt han lignede den type hun normalt var omgivet af. Om det var godt eller skidt kunne man ikke helt se på hende, hun virkede mest af alt ret… uanfægtet af det hele. Hans bestilling blev placeret foran ham og hun vendte blikket mod ham som han vendte blikket mod hende. Roligt lod hun den ene hånd lukkede sig om glasset foran hende hvor hun kort smagte på indholdet, den velkendte smag gled roligt gennem halsen. Hans spørgsmål bragt et morende smil frem på er fyldige læber ”Selvfølgelig er du nysgerrig, det er alle..” svarede hun drillende, stak to fingre ned i glasset og trak en isterning som hun roligt slikkede på. Hendes blik var vendt mod isterningen i nogle sekunder hvor hun roligt så den smelte langsomt mellem hendes fingre inden hun atter vendte blikket mod ham ”Hvis jeg siger hvem jeg er… bliver jeg nød til at slå dig ihjel” fortsatte hun hvor et glimt var at finde i hendes grålilla øjne, hendes øjne var rovdyragtige og vilde, nærmest advarende i sig selv.

[Deleted]

Nicklas kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes svar. Han var ikke ligefrem typen, der var selvglad, men han vidste på den anden side også, hvad han var i stand til "tja... Det kunne blive sjovt. Okay. Så forfør mig. Og du må bruge alle de feje tricks du har lyst til". Der var et drillende glimt i hans øjne, men samtidig noget udfordrende, mest af alt som om han prøvede at sige 'tør du'.
Han tog en lille slurk af sin drink, mens han fortsat betragtede hende. Han holdte dog øje med bartenderen ud af øjenkrogen, i tilfælde af at denne skulle komme med flere spydige kommentarer. Han fandt sig i meget, men der var til gengæld også grænser.
Ved hendes ord blev han igen nærværende, mens han blot fortsat med at betragte hende, fordi han ventede på, hun skulle fortsætte. Hendes ord kom dog lidt bag på ham "og du kunne for en gangs skyld ikke gøre en undtagelse?" spurgte han direkte tilbage. Han vidste godt det var en smule flabet, men samtidig holdte han den høflige stemmeføring, der var ham så karakteriseret. Han kunne dog ikke samtidig lade være med at smile svagt.

[Deleted]

Hans latter gjorde hende absolut intet hvor hun blot fastholdt blikket på ham fuldkommen roligt og dog afventende på svar. Dette kunne faktisk gå hen og blive yderst interessant. Hun havde i alt fald i sinde at nyde denne aften og normalt fik hun hvad hun ønskede. Hans svar og derved tilladelse til at forsøge at forføre ham fik et tilfreds smil til at brede sig på hendes perfekte læber ”Nuvel, hvor langt kan jeg gå..?” spurgte hun ganske roligt og dog med et glimt i øjnene. Hun havde ikke i sinde at true ham med våben og alt det, men hun skulle lige vide hvor hans grænser gik. Den udfordrende tone og glimtet i hans øjne gjorde hende blot mere opsat på vinde det her, og på samme tid få en god oplevelse ud af det. Hendes blik forlod ham i noget tid for at glide hen over isterningen som var blevet en del mindre, hun lagde den i munden og knuste den mellem tænderne for derefter at tage en tår af sin drink. At hendes ord kom bag på ham bemærkede hun, men det undrede hende ikke for folk reagerede tit værre på hendes svar. Hans svar gjorde hende absolut intet hvor hun i stedte ændrede på sin stilling så hun sad med fronten mod ham og siden mod baren. ”Jeg kan gøre en undtagelse… men … giv mig en god grund for hvorfor jeg skulle” svarede hun ganske roligt. endelig kunne hun jo fortælle om sit arbejde til hvem hun ville, der var ingen lov imod det, det gjorde hende blot mere eftersøgt og mindre fleksibel når det kom til arbejdet fordi hun kunne blive genkendt. Hendes grålilla øjne var i forvejen noget af et problem or hende fordi folk tit gloede på dem.

[Deleted]

At Valencia rent faktisk var med på idéen, morede Nicklas temmelig meget. Han vidste, at hun var en kvinde, der skilte sig ud, så hun ville nok ikke blive forført af det sædvanlige plidder pladder, så han blev vidst nødt til at finde en anden indgangsvinkel. Ved hendes spørgsmål kom der et skævt smil på hans læber, mens han blot betragtede hende "tja... Som sagt ingen sjove drikke, ellers har du frit slag. Hvis du går over mine grænser, tager jeg det ikke så tungt, for de er der for at blive brudt". Han havde stadig den udfordrende undertone i sin stemme, samtidig med det drillende glimt i øjet. Hvor langt var hun villig til at gå? Og var han overhovedet hendes type? Ville hun gå hele vejen eller ville hun begynde at kede sig? Han slog tanken ud af hovedet ved hendes næste svar. Han så lidt tænksom ud, mens han benyttede tiden til at tage endnu en slurk af sin drink "altså jeg ved du har lidt tillidsproblemer med mig, så jeg kan som sådan ikke give dig nogen god grund, andet end at jeg ikke er typen, der render med sladder. Så er det op til dig om du vil stole på det eller ej. Jeg kan trods alt ikke tvinge dig til at stole på mig". Denne gang var der dyb alvor i hans stemme, men han fastholdte stadig den nysgerrige og høflige stemmeføring. Det var ikke fordi han absolut skulle vide alt. Han ville trods alt bare prøve at lære den kvinde, han sad over for lidt bedre at kende.

[Deleted]

Hvorfor skulle hun ikke være med på ideen? Hun havde ikke mere arbejde for før i morgen, og kunne tillade sig at slå sig lidt løs og morer sig uden at blive forstyrret. At hun var en kvinde der skilte sig ud var ingen løgn, hun skilte sig altid ud, og hun formåede at gøre det på de underligste tidspunkter og måder. Hendes blik ikke så meget som forlod ham et sekund mens hun ventede på svar og da han omsider gav hende et brød endnu et smil frem på hendes læber ”Vodka kan let blive en sjov drik hvis man får for meget” svarede hun og blinkede drillende hvor hun snerpede læberne sammen i en trutmund dog ganske drillende. ”Men jeg kan nu godt lide det sidste, og heldigt for dig at jeg elsker at overtræde folks grænser” det var faktisk noget hun nød at gøre og gerne gjorde hele tiden! desværre var det ikke altid smart og det var faktisk den eneste grund til at hun holdt lav profil. Hans næste svar fik hende til at vende blikket mod glasset mellem hendes hænder som hun nu tømte og skubbede fra sig. Bartenderen tog den og fyldte den på ny hvor han atter stillede den foran hende. ”Nick min skat…” begyndte hun hvor hun nu vendte blikket mod ham igen, lænede sig frem og lod den ene hånd svagt placere sig over hans lår ”Du lyder alt for kedelig lige nu.. hvor gammel er du?” spurgte hun og tog hånden til sig hvor hun atter drak af glasset. Lidt hvor alvorlig selv for hende, han regnede vel ikke med at hun ville hænge over ham hvis han var så… ordentlig, han måtte visse lidt mandsstyrke. Okay nu var det mere fordi hun tænkte på de sædvanlige typer hun var sammen med, men det var dem der kunne holde hendes opmærksomhed længst.

[Deleted]

Nicklas havde som sådan heller ikke noget, han skulle nå, for han bestemte jo i bund og grund selv sine arbejdstider. Han bestemte selv, hvornår han valgte at udføre sit arbejde. Der var jo selvfølgelig bare faren for, at en anden nåede at komme ham i forkøbet, men heller ikke det tog han så tungt. Det betød jo bare, at han måtte være hurtigere for at få fat i sit bytte før nogen anden.
Ved hendes svar kunne han ikke lade være med at grine "som jeg sagde tidligere, så vil jeg gerne være klar i hovedet, hvis du skal forføre mig, så drinks i store tal er hører nok også ind under sjove drikke. Ikke for at lyde kedelig, men jeg kan godt lide at være til stede i... situationen". Igen det drillende glimt i øjet, men samtidig med alvor i sin stemme.
At hun kunne lide at bryde grænser, var blot noget, der fik ham til at trække på smilebåndet "jamen du skal da være hjertelig velkommen. Jeg har ikke noget imod at mine grænser bliver testet. Det er jo ikke sjovt, når folk ikke gør noget for at bryde dem". Hans smil voksede en smule, idet han tog endnu en slurk af sit glas.
Da hun så ud af ingenting lænede sig over mod ham og lagde en hånd på hans lår. sagde han ingenting, men hans smil steg en smule. Det falmede dog igen, da hun kaldte ham kedelig. Spørgsmålet om hans alder kom dog ikke bag på ham "nu må du ikke tro at det er fordi jeg er ung, men jeg er 23. Jeg bliver desværre ikke så gammel som så mange andre racer. Det er en lille ulempe ved mig, men på den anden side så prøver jeg også at få så meget sjov ud af mit liv som muligt. Desværre findes der bare så mange kedelige typer. Ikke at du er det" tilføjede han, for han syntes bestemt ikke, hun var kedelig. Hun var en af dem, der rent faktisk fik ham til at more sig.
Han rettede sig lidt op i sædet, tømte sit glas og bad om et nyt, inden han igen rettede sin opmærksomhed mod Valencia "men så fortæl mig; hvordan kan jeg holde din interesse?" spurgte han. Igen det småudfordrende glimt i hans øjne, men han mente det samtidig. Han ville ikke miste hendes interesse for ham.

[Deleted]

”Well well, så skal jeg nok lade være med at drikke dig stiv… men hvis du gøre det selv er det altså ikke min skyld” hun kunne skam lokke en del i folk, og kunne selv holde til en del inden hun blev stiv. At drikke ham fuld kunne da udmærket være sjovt om end hun foretrak at have ham klar i hovedet så han vidste hvad der skete og faktisk kunne reagere. ”Godt, så vil jeg da forsøge…” svarede hun ganske roligt, at bryde hans grænser ville nok blive noget af en udfordring, ikke fordi det ville være svært i sig selv men når hun ikke kendte hans grænser måtte hun arbejde sig frem indtil hun stødte på forhindringerne som hun måtte igennem. Hun bemærkede både da smilet voksede og famlede på hans læber, nåh, han brød sig da ikke om at blive kaldt kedelig, godt så ville han da gøre noget ved det. hans svar fik hende til at hæve det ene bryn ”23? Ej nu føler jeg mig jo som en olding!” svarede hun og lød ikke så irriteret som hun kunne komme til at se ud. Hendes alder var hende en fordel, men fyren her var rigtig ung ”Nåh, men min erfaring er altså langt højere end din anyway, hvilke race er du.. menneske? Animagus?” spurgte hun ganske roligt hvor hun blot så afventende på svar. Da han spurgte hvordan han kunne holde hendes interesse brød et smil frem over hendes læber hvor hun rykkede sig tæt på ham så ikke hele verden behøvede at høre hvad de snakkede om ”Jeg er en kvinde der elsker modstand” svarede hun hvilket vel var hint nok, der skulle være en udfordring i det hele, en twist, uden det ville hun falde om af kedsomhed. ”Fortæl mig så, hvad går du rundt og laver til dagligt..?” hun ville da gerne vide hvilke område han arbejdede med der var jo så meget.

[Deleted]

Nicklas kunne ikke rigtigt lade være med at smile af hendes svar "jamen jeg siger da mange tak så. Og selvfølgelig er det da min egen skyld". Han tog en slurk af sin whisky, mens han blot betragtede hende. Han var ikke den store til at drikke selv, men der skulle nu alligevel lidt til. Han var ikke decideret svagdrikker, men han var heller ikke så vant til at drikke igen.
Ved hendes næste svar, voksede hans smil en smule. Hun var virkelig frisk på tage udfordringen op "tro mig, det bliver svært. Jeg har efterhånden været ude for så meget, så mine grænser går meget længere end man umiddelbart lige regner med". Han havde stadig det udfordrende glimt i sine øjne. Ville hun virkelig fortsætte? Ville han virkelig kunne holde hendes interesse, bare ved at lade hende prøve at bryde hans grænser, eller ville hun blive så frustreret over det, at hun ville give op?
At hun både så og lød irriteret, fik ham igen til at smile svagt "tro mig, jeg misunder dig virkelig din høje levealder, men som sagt... jeg prøver bare at få det bedste og sjoveste ud af mit liv. Og jeg er en animagus" sluttede han, som svar til hendes spørgsmål. Han ville dog ikke demonstrere det herinde, for hvis der lige pludselig kom en panter til syne, ville det skabe en masse kaos.
Ved hendes næste svar, voksede hans smil mere endnu "er det så modstand nok, at jeg ikke er så nem at manipulere med? Eller skal du have mere udfordring?" Igen det udfordrende blik i hans øjne, der stadig stillede sit spørgsmål, om hun turde gøre noget ved situationen eller ej "jeg er normalt dusørjæger, men lige i aften er jeg din ledsager" sagde han høfligt og gjorde et lille elegant nik mod hende, inden han tog endnu en slurk af sin whisky.

[Deleted]

”Det var så lidt da” svarede hun, mere svar var der vel ikke til lige netop dette og det var nok med disse ord som svar. Som ham drak hun atter af sit glas, nød smagen i munden inden hun roligt slugte det i sig og lod tungen svagt strejfe læberne for at få hele smagen med. Hvor meget han kunne holde til når det kom til alkohol anede hun ikke, hun havde en stor lyst til at finde ud af det men det må blive en anden gang, denne aften ville hun gerne have ham til at være klar i hovedet, i hvert fald hvis han skulle klare sig! det var lige før hun allerede ville arrangere et andet møde, bare for at sammenligne ham når han var klar i hovedet eller stiv. Det kunne være … interessant. ”Intet har været svært for mig indtil videre, jeg er ret god til at bryde folks grænser, det er derfor folk hader mig” lød hendes svar hvor bartenderen ikke kunne lade være med at grine ”Eller hader at de elsker mig” svarede hun spidst hvilket fik manden til at tie straks og lade som om det var noget helt andet der havde fået ham til at grine. Jo hun vidste at bartenderen havde sendt hende lidt for lange blikke, og hun nød at se ham gøre det i den tro at hun ikke vidste det, men hun havde hun vel gjort det klart at hun havde bemærket det. give op var ikke noget hun tidligere havde gjort, men nu måtte de se om hun ville opgive, faktisk ville den eneste grund hun kunne komme på til at opgive var mere fordi hun ville komme til at kede sig. ”Selvfølgelig, med så kort et liv må du virkelig nyde det du har.. eller forsøge på det” svarede hun ligeud. Hans tilføjelse og besvarelse på hendes spørgsmål omkring hans race fik hende til at vende blikket mod ham endnu engang. Et drillende glimt var at finde i hendes grålilla øjne og et muntert smil over læberne ”Animagus… interessant, hvad bliver du så til..? en stor og vild hankat?” spurgte hun en anelse udfordrende hvor hun lænede sig nærmere mod ham. ”Hvem siger jeg ikke kan manipulere dig…? Og desuden som svar til dit spørgsmål.. der skal meget mere til end det kære… meget mere” hendes blik hvilede urokkeligt i hans. Ledsager? Den var sgu ny! Hun brød ud i en perlende latter ”Kæreste, du får mig til at føle mig som en fin lille prinsesse…” svarede hun drillende og blinkede til ham, lod hånden stryge hen over hans arm ganske roligt og standse ved hans skulder, hun lænede sig endnu mere frem mod ham, lod hagen hvile mod hans skulder ”Er du ikke bange for at lille mig, skal gøre dig fortræd…?” hviskede hun i hans øjne i en lettere forførende tone.

[Deleted]

Nicklas kunne heller ikke rigtigt finde på mere at sige om det emne, så han lod det bare ligge. Han betragtede hende en rum tid, inden hun svarede, hvilket blot fik ham til at smile "jamen så har du jo fået dig en lille udfordring. Du virker ikke ligefrem som typen, der har noget imod udfordringer og hvis det hjælper lidt på, at du kan beholde interessen, skader det jo ikke. Men hvor langt tør du gå?" tilføjede han til sidst, stadig med sit udfordrende glimt i øjnene. Han var faktisk lidt nysgerrig, for hvor langt hun egentlig ville gå, når det kom til stykket. Ville han kunne holde hendes interesse?
Han nikkede bekræftende til hendes konklusion om, at han fik så meget ud af sit liv som muligt "det har du helt ret i. Jeg er ikke typen, der kan lide at sidde derhjemme og kede mit liv væk. Jeg kan godt lide spænding". Hans smil voksede en smule, mens han tog et tår af sit glas.¨
Han vendte igen opmærksomt blikket mod hende, da hun spurgte om hvilket dyr, han forvandlede sig til og blev en smule overrasket over hendes præcision på punktet, dog uden at vise det. Hans smil voksede en smule "det var faktisk meget præcist ramt. Min form er en panter. Den afspejler sig også i min personlighed. Jeg er typen, der er enspænder. Jeg er ikke særligt god til forhold. Derudover har jeg den legende personlighed og kan til tider være møgflabet. Hvis du beder mig om at vise mig formen, gør jeg det gerne, men jeg vil fraråde det lige nu, for det kunne skabe kaos og så ville vi slet ikke kunne holde en samtale i larmen. Kaos kunne være sjovt, men det ville afbryde enhver videre samtale et stykke tid". Han lød nærmest som om, han morede sig over situationen ved, at han forvandlede sig midt i det hele for at skabe kaos, men det ville samtidig bare forstyrre dem i deres samtale, præcis som han lige havde sagt.
Ved hendes svar voksede hans smil blot en smule "uuh. Nu kender jeg dig ikke, så jeg må jo prøve mig lidt frem, for at vide hvilken udfordring jeg kan give dig for bedst muligt at holde din interesse". Han tog endnu en slurk af sin whisky og smilede både skævt og udfordrende til hende.
Han gjorde overhovedet ikke noget ved det, da hun rørte hans skulder, men hans smil voksede dog en smule "hvis du godt kan lide at føle dig som en prinsesse, kan det da godt arrangeres. Det var nu ikke min umiddelbare plan". Han virkede lettere interesseret i hende, men hendes berøringer lod slet ikke til at påvirke ham. Han satsede lidt på, hun var stædig nok til at blive ved med at prøve, for lige nu kørte han på, at hun ville holde interessen, hvis han gjorde det til noget af en udfordring at manipulere og forføre ham.
Da hun lænede sig ind mod ham, fortrak han ikke en mine, men han kunne ikke lade være med at smile af hendes spørgsmål "livet er ikke spændende uden en smule fare" svarede han blot, men hviskende. Han vendte kort hovedet mod hende i en sigende gestus, men vendte så med et hovedet væk for at tage en tår af sin whisky. Handlingen var helt med vilje.

[Deleted]

”Jeg har absolut intet imod udfordringer, uden udfordringer vil jeg bare kede mig ihjel…” svarede hun i en tone der tydeligt sagde at hun virkelig kunne dø af kedsomhed. Den udfordrende tone der lå i hans stemme og da han spurgte om hvor langt hun turde gå gled et skævt smil frem over hendes læber mens blikket blev intenst og måske en anelse hårdt ”Du har ingen anelse… spørgsmålet er nærmere… hvor langt du vil lade mig gå” svarede hun sigende. Hendes blik forlod ham atter, denne gang for at glide rundt i den fyldte bar og hvor hun blot tjekkede folk ud, søgte efter velkendte ansigter og fandt da et par stykker hist og pist. Disse var dog enten havde fulde, eller havde travlt med at snakke med dem der sad overfor dem. Atter drak hun af sin drink, nød smagen og lod væsken glide ned i svælget med et tilfreds suk. Selv havde hun ikke spor mange grænser, eller jo, men hun forstod at holde folk fra disse grænser og sparke dem midt i røven hvis de blev for nærgående. ”Spænding er godt” svarede hun mens hun så ned i sin drink da atter var ved at være tom. Hun burde nok ikke drikke alt for meget, ikke hvis hun skulle have fokus men det var jo kun to glas indtil videre så der skulle nok mere til end det til at gøre hende så stiv at hun intet kunne fokusere på, desuden var det sjældent hun blev stiv, hun foretrak at kunne gå lige hjem og være i stand til at beskytte sig selv mod eventuelle overfald. Blikket vendte hun atter mod ham efter at hun havde spurgt om hvilke dyr han blev til, bemærkede derved smilet der blev større idet han svarede. Svarede morede hende, især beskrivelsen af hvor meget hans personlighed havde tilfælles med en panter ”Flabet… det må jeg se” svarede hun med et glimt i øjnene, det kunne da være sjovt at se den side af ham. Da han fortsatte og sagde at han gerne viste hende sin anden form men at det ville skabe kaos forlod en mild røst hendes læber ”Det er lige før jeg beder dig gøre det bare for at se folks reaktion, men nej du har ret, det er ikke en spor god ide, men du slipper ikke for at gøre det senere” svarede hun med et skævt smil. Kaos kunne være sjovt, det var lige før han skulle gøre det og så kunne de styrte ud og lade folk om at skrige løs og besvime. Mange af de kvinder der sad rundt omkring var dramaqueens, det var hun helt sikker på så de vil straks skrige, og give sig til at dåne ved synet af en panter. ”Men tænk engang, du bliver faktisk til et lækkert hankat, bare en større en af slagsen” sagde hun drillende og en anelse flabede. ”Når først du finder ud af det, bliver det sandsynligvis ikke svært… men man ved nu aldrig.. jeg er en ret krævende kvinde til tider” ja faktisk var hun ret krævende ret tit. At han ikke reagerede over hendes berøringer tog hun ikke så tungt, nu anstrengte hun sig jo ikke, desuden var hun ingen sensueldæmon eller nymfe så hun kunne ikke bare få det til at slå klik for ham. ”Ellers tak, prinsesse er kedeligt… jeg vil hellere føle mig som en… slavepisker eller bøddel” svarede hun roligt, og dog med en anelse alvor i stemmen. Prinsesse var da lidt for tøset, og tøset var hun ikke… i hvert fald skete det ret sjældent og overfor ganske få personer i relativ kort tid. Hans følgende svar som var lige så lav som hendes bragte blot et smil frem over hendes læber, et tilfreds smil ”Smule..? Det bliver det næppe” svarede hun drillende. Hun tømte glasset i sig inden hun satte det fra sig. Hun strakte sig dovent og vendte atter blikket mod ham ”Kan du give massage..?” spurgte hun uden videre. Han havde jo selv tilbudt hende at behandle hende som en prinsesse, så massage var vel bare en lille del af det.

[Deleted]

Nicklas' smil voksede igen en smule ved hendes udtagelse og bukkede anerkendende hovedet mod hende, inden han tog endnu en tår af sin whisky "så håber jeg da så sandelig, jeg er udfordrende nok, så du ikke kommer til at kede dig i aften". Han var ligeså ærlig som hun, men der var stadig en udfordrende undertone i hans stemme.
Ved hendes næste svar kunne han ikke lade være med at smile lidt mere, men hans øjne havde stadig det udfordrende blik rettet mod hende "tro mig, jeg finder mig i mere end de fleste. Jeg er ikke bange af mig, så du får nok lov til at gå hele vejen, hvis ikke selv du giver op eller mister interessen". Igen var han sandfærdig, men igen stadig udfordrende. Han havde på fornemmelsen, at jo mere udfordrende han kunne gøre det for hende, jo mindre ville hun miste interessen.
Nicklas fulgte hendes eksempel og lod blikket glide rundt, inden han tømte sin drink. Han stillede glasset fra sig, men ville ikke have det fyldt op igen. Han var typen, der godt kunne lide ikke at miste overblikket og vælte rundt, så han tog det stadig stille og roligt. Han kunne jo altid få en drink senere og lige nu, var det kvinden foran ham, der fortjente hans opmærksomhed "spænding er rigtig godt. Uden det er livet bare kedeligt". Han havde et skævt smil på læben, men der var ingen tvivl om hans holdning.
Ved hendes svar om, at han måtte vise hende hans flabede side, trak han på den ene skulder, dog stadig med et svagt smil på læberne "folk plejer som regel bare at blive irriterede over det. Det er faktisk det, der gør det sjovt at være flabet. Det ville ikke være sjovt, hvis folk ikke tog sig af det". Igen den sandfærdige men muntre tone i hans stemme. Det var jo ikke, fordi han blev stødt over hendes udsagn, men han fremsagde blot hvordan folk plejede at reagere på det.
Ved hendes svar på at det kunne være sjovt, voksede hans smil en smule "det kunne det ja, men jeg har egentlig ikke lyst til at blive smidt ud for at skabe kaos. Og jeg tror nu ikke jeg er så tiltrækkende i den skikkelse, selvom jeg må indrømme, at jeg aldrig har prøvet det på den måde" lød svaret på, at hun mente, han blev en stor og lækker hankat. Han havde en drillende tone i sin stemme, men samtidig var der ærlighed at spore i den.
Ved hendes konklusion om, at hun var ret krævende til tider, trak han igen på den ene skulder "du stiller da bare alle de krav, du har lyst til. Når jeg vil, kan jeg rent faktisk godt følge ordrer". Hans smil voksede en smule, og der var igen ærlighed at spore i hans stemme, men denne gang havde hans øjne igen fået det udfordrende glimt. Dette forvandlede sig dog til et hævet bryn, ved hendes svar på at hun ikke var den store prinsessetype "jeg er nu ikke så meget for at blive pisket. Smerte er ikke just min bedste ven". Hans smil voksede dog en smule, men der var ingen tvivl om, at han for gud ved hvilken gang var ærlig.
Hans smil voksede endnu mere, og det udfordrende glimt i hans øjne vendte tilbage, da hun sagde at det godt kunne blive temmelig farligt at være i nærheden af hende "du kommer bare an. Jeg har intet imod fare" lød hans svar, igen med den udfordrende undertone "hvis du altså tør". Han vidste godt, at det nok ikke var klogt at opmuntre hende på den måde, for han vidste jo ikke, hvad hun havde i tankerne, men han havde på den anden side allerede taget en beslutning om at køre den lige så langt som hun ville, så han ville ikke bare trække sig ved tanken om, at hun måske kunne være farlig.
Nicklas blev dog temmelig overrasket over, at hun spurgte om han kunne massere, men hans smil voksede dog stadig en smule "ja jeg kan. Jeg ved jo så bare ikke om det er godt nok til dig". Det var på ingen måde ondt ment, men mere som at han ikke rigtigt vidste, om hans evner levede op til hendes forventninger.

[Deleted]

Et morende glimt var at spore i hendes øjne ved hans svar ”Ja hvor heldig er du mon… eller rettere, hvor længe vil du forblive spændende …” hendes humør kunne skifte i løbet af få sekunder, og hun kunne hurtigt komme til at finde ham kedsommelig. Hun var ikke typen der var særlig god til længere samtaler og hun var sikker på at hvis der intet skete ville hun ende med at kede sig ret hurtigt. Det var blandt andet derfor at tanken om kaos tiltalte hende, for hun fandt det virkelig spændende at se folks reaktion. Desværre havde hun bare ikke selv den evne, så hun kunne ikke tage den i brug. Hans følgende ord og den udfordrende tone holdt hende i mellemtiden beskæftiget med at finde ud af hvordan hun skulle udfordrede ham på bedste vis. En ide faldt hende ind, men hun holdt igen for en stund hvor man dog tydeligt kunne bemærke det hemmelighedsfulde udtryk der var dukkede op i hendes øjne. ”Jaså… så må vi finde ud af om det virkelig passer” lød hendes svar lettere drillende og dog ligeså hemmelighedsfuld som blikket havde været. Hun bemærkede at han tømte sin drink, og fik ikke en ny, klogt af ham, stod det til hende ville hun nok fylde ham med alkohol, bare for at morer sig. At hun havde lovede at hun ikke ville gøre det betød intet, så ærlig en kvinde var hun ikke og det var sjældent at hun holdt hvad hun lovede. Hendes blik hvilede roligt på ham hun tænkte sig om, overvejede hvad hun kunne finde på mere end den ide der var faldet hende ind. Hun nikkede blot, mere var der ikke at sige om det emne for de var jo enige om at et liv uden spænding var kedeligt. Godt at de var enige om noget. ”Selvfølgelig, men nu er jeg jo ikke bare folk.. jeg er mig, noget helt for sig” svarede hun selvsikkert og som om intet kunne rokke hende. Det var der heller intet der kunne. Hans sandfærdig tone var hun hurtigt blevet vant til, var han altid så ærlig? Ih dog, i så fald var han da en person man kunne omgås uden at tænke på at han ville lyve. Blindt stolede hun dog ikke på ham, og hun var opmærksom på ham endnu om end hun var ganske afslappet i holdning. ”Du kan jo altid skifte så kan jeg bedømme om du er det eller ej” svarede hun lettere udfordrende og med et hævede bryn. Hånden strøg hun en enkelt gang gennem det kulsorte hår, den lyse hud var lige så lys som håret var mørk, og fuldkommen bleg. De livlige grålilla øjne knap forlod ham i længere tid ad gangen hvor hun hele tiden vendte blikket tilbage mod ham. Hans følgende ord måtte få hende til at bryde i en klingende latter ”Ih dog, en fyr der følger ordre uden at han behøver… lækkert… meen… ikke spor mandigt” lød hendes svar, det sidste i en nedværdigende tone som hun ikke skjulte på nogen måde. Han arbejdede ikke for hende, behøvede slet ikke lytte til hende for slet ikke sige følge hendes ordre. Bartenderen havde haft ret, denne mand var anderledes end dem hun plejede at omgås og det kunne hun nu se endnu mere. Alligevel gav hun ham en chance, hvorfor anede hun ikke helt selv. ”Hvorfor tror du dog jeg vil piske dig… jeg har da ikke givet udtryk for en lyst til at påføre dig smerte…” svarede hun spørgende og dog med en munter undertone. Det var da en sjov ide han havde fået sig der, ikke at hun ville have noget imod at piske ham, for pokker det ville være ren underholdning for hende. Ja lettere sindssyg var hun vel, men det vidste dem der kendte hende jo godt. Han nærmest gav hende blod på tanden, hvor hun næsten ikke kunne holde et tilfreds smil tilbage. Hun kunne næsten ikke beslutte ved sig selv hvad hun skulle påføre ham, smerte eller tilfredshed. Hun kunne vel gøre begge del, men det hele afhang af hvor meget mand han var. Hans fortsættelse tirrede hende nærmest og et vildt udtryk var kort at finde i hendes øjne hvor hun næsten ikke kunne holde sig i skindet. ”Det finder vi vel kun ud af på en måde..?” svarede hun lettere spørgende og dog udfordrende og opfordrende.

[Deleted]

Nicklas kunne ikke lade være med at smile af hendes svar "så længe du finder mig spændende vel? På den anden side ved jeg ikke hvordan, jeg holder din interesse? Det er noget jeg bliver nødt til at finde ud af meget hurtigt, hvis jeg ikke vil have, du går". Hans svar var måske lettere flabet, men på den anden side havde hun selv bedt ham om at være flabet, så hun kunne jo ikke klage?
Ved hendes svar hævede han et bryn, samtidig med han holdte sit smil "jeg holder ord. Jeg er ikke en der viger tilbage, så du kan såmænd gøre, hvad du har lyst til". Han havde igen det udfordrende glimt i øjnene, og det var ganske tydeligt, at hans stemme også havde en udfordrende undertone.
Ved hendes næste svar kunne han ikke helt lade være med at grine "og jeg er mig, så det er jo ganske fint, men er du nu også helt sikker på, du ikke bliver mobset over det? Jeg har jo lige så fin en samtale kørende og jeg vil helst ikke ødelægge den". Nu var der ingen tvivl om, at han var flabet. Både hans ordvalg og hans stemmeføring talte sit tydelige sprog om det, men igen... det var jo hende selv, der havde valgt det.
Ved hendes næste svar hævede han et bryn, men han kunne ikke skjule det drillende glimt i sine øjne "det kunne jo være sjovt, så hvorfor ikke?" Og med de ord hoppede han ned på gulvet, hvor der i samme øjeblik stod en panter, hvor Nicklas et halvt sekund forinden havde stået. Effekten var der med det samme. Kvinderne begyndte at skrige op og alle begyndte at panikke. Få sekunder efter var alle folk i fuldt firspring hen til døren. Den sorte panter så blot op på Valencia, stadig med de blå øjne. Det var hans kendetegn i denne form. Det var den eneste måde, han kunne genkendes på, for hverken kropsbygningen eller ansigtsformen var at spore nogle steder. Han satte sig ned, stadig med forpoterne hvilende mod gulvet og så afventende på hende. Da hun dog ikke imidlertid sagde noget, forvandlede han sig tilbage til sit normale jeg igen, for at kunne svare hende "jeg sagde også kun, hvis jeg lyster. Jeg er normalt ikke god til at tage imod ordrer, men jeg kunne gøre en undtagelse, hvis lysten virkelig var der. Og nu fik du dit kaos. Om ikke så længe er vi de eneste tilbage her". Igen den drillende og flabede tone. Han havde lidt på fornemmelsen, at hun var en der godt kunne lide vovemod, og han var jo næsten selvskreven. Han gjorde sjældent noget, der ikke var spænding eller morskab i.
Ved hendes næste svar, kunne han igen ikke lade være med at grine. Han satte sig på stolen, inden han igen betragtede hende "det var nu mere det der med slavepisker og bøddel, jeg tænkte på. Jeg er ikke typen, der er så glad for smerte igen". Hans toneleje var drillende, men samtidig ærligt. Han var virkelig ikke typen, der var til den slags, og det havde han vist gjort klart nu.
Nicklas opfangede hendes vilde ansigtsudtryk, men kommenterede det ikke. Lige nu så det vist ud til, han havde hendes opmærksomhed og hendes interesse. Ved hendes svar voksede hans smil en smule "det har du helt ret i. Du må dog tilgive mig, hvis jeg skuffer dig". Han rejste sig fra stolen og gik om bag hende, hvor han roligt lagde hænderne på hendes skuldre og begyndte at massere. Han var temmelig dygtig til det, men han havde selvfølgelig ikke 1000 års erfaring, så han var stadig lidt nervøs for, hvad hun ville synes om det. Ikke at han var dårlig til det, men at der var mange andre, der var bedre til det, end han var.