Just out to take a walk

[Deleted]

Det var en stille og rolig aften i Rimshia City's gader. Der var ikke så mange mennesker, derved heller ikke så meget larm.
En skikkelse kom gående ud fra en af de mindre gader, ud på en af de store. Han var iklædt en sort, ærmeløs, lang trench coat, der sad tæt på overkroppen, men underdelen flagrede svagt, når han gik. Man kunne lige ane et par løstsiddende bukser indenunder, og man kunne se de høje læderstøvler med sølvspænder når han gik. Manden virkede ikke videre rig, men langt fra fattig heller. Hans tøj var pænt, ikke snavset, men han var aldrig kommet ind til en galla.
Lyset fra en butik lyste kort Nicklas' ansigt op og hans blå øjne strålede igen fra det. Idag var han kun ude og gå en tur, så han havde ikke taget sit store våben med, men på den anden side kunne man aldrig være for sikker, når man gik rundt i denne by, så helt ubevæbnet var han ikke. Han ønskede bare ikke at lave en scene, og havde han været på job, ville han ikke fare så åbenlyst rundt.
Han drejede kort hovedet, da en lyd fangede hans øre, men det var bare en kat, der havde gang i en skraldespand. Han smilede svagt ad det halvmorsomme scenarie, fordi katten havde fejlbedømt afstanden til kanten og nu var skvattet ned igen, inden han fortsatte med at gå.

[Deleted]

Valencia havde haft en underlig uge, og flere gange havde hun været så vred at det enten var gået ud over papir, møbler, dyr eller væsner der var omkring hende. hun havde dræbt en af sine agenter, ved en fejl, og havde dræbt nogle slanger og edderkopper, de store af slagsen som hun havde som kæledyr. Flere stole og borde var røget i stykker fordi tingene ikke gik som hun ville, men heldigt for hvem end hun ville møde denne aften at hun havde haft en god dag. hun var næsten helt afslappet, rolig og fuld af kontrol, men dette kunne hurtigt ændre sig. underligt nok følte hun sig en anelse … svag! Det var den tid på måneden hvor hun kunne komme til at flippe ud ret let og derfor skulle man være forsigtig omkring hende. hun havde forladt sit hjem iført en lårkort nederdel, og en enkel sort top med tynde stropper. Over disse havde hun en let kappe på, det var ikke koldt men vinden var alligevel en anelse irriterende. Hun havde både svær dog adskillige dolke på sig. roligt gled hendes elegante skikkelse ned ad gaden, de høje støvler med de høje hæle kunne knap høres. Hendes blik gled opmærksomt rundt og efter et stykke tid gled en brise ind over hende og skubbede hætten en anelse tilbage. Hun gjorde intet for at rette den men fortsatte blot roligt.

[Deleted]

Nicklas løftede blikket, da han fornemmede en komme gående mod sig. Det var en kvinde, kunne han se på gangen, men hendes ansigt og krop var skjul af en kappe, så mere kunne han ikke se sådan lige på stående fod.
Han trådte et skridt til side og stoppede op, da hun kom tæt nok på, til han vidste, hun ville fortsætte samme kurs. Han var ikke engang sikker på, hun ville bemærke det, men det skadede aldrig at være venlig, selv hvis det ikke blev opdaget, for han var ret sikker på, hun ikke var en som ville lade det gå ubemærket hen, hvis han gik ind i hende. Hendes fremtræden gjorde nemlig, at han fik en fornemmelse af, at hun godt kunne blive lidt hurtigt knotten. Han gav dog et svagt smil, idet hun passerede ham. "G'aften". Hans stemme var rolig, mild og venlig. Han ønskede trods alt ikke at blive uvenner med nogen, han prøvede faktisk kun at være venlig. Han vidste dog ikke, hvordan hun ville tage at blive snakket til af en vildt fremmed, men han tog det ikke så tungt. I hvert fald ikke endnu.

[Deleted]

At der var en anden på den samme vej som hun gik på var ikke noget der betød noget for hvad skulle det betyde? Hun ejede ikke vejen og der var vel folk der kunne gå på den som de ville uden at hun havde ret til at gøre noget ved det, om hun så gjorde var en anden side af sagen. Hendes blik blev hævede mod en skikkelse der standsede og trådte til side for hende, klogt valg, men alligevel ikke noget hun var van til og derfor hævede hun det ene bryn ganske forundret. da han endda hilste måtte hun standse, kendte de hinanden eller var han bare.. venlig? Venlig!? Hold dog op, det var lidt for venligt! hun rynkede forundret på sine bryn idet hun vendte sig om mod ham ”Kender vi hinanden?” det kunne være de gjorde, men Valencia var ikke typen der lige umiddelbart glemte folk hun havde mødt. Hun havde en fantastisk god hukommelse og havde aldrig mødt en person som hun ikke kunne huske, ikke engang hvis hun ikke havde snakkede til vedkommende. Nu så hun denne mand nærmere an i et forsøg på at finde ud af hvem han var eller hvad han ville eller havde planer om, for hun var en ret mistænksom person og det kunne vist ses lige i disse øjeblikke. Endnu engang skubbede brisen til hendes hætte men denne gang greb hun den inden den gled helt af. De grålilla øjne hvilede på ham hvor hendes utrolig hvide hud nærmest lyste ind under hætten.

[Deleted]

Nicklas hævede et bryn over hendes spørgsmål, men smilede så skævt, idet han rystede på hovedet "det tror jeg ikke. Jeg hilste nu bare engang, fordi jeg havde lyst til at være lidt høflig. Jeg kan forsikre dig, jeg har ingen skjulte bagtanker". Igen var hans stemme helt rolig, venlig og mild. Hans smil var ligeså mildt, selvom det sad skævt plantet i hans ansigt. Han lagde godt mærke til, hun var lidt mistænksom, men han tog sig ikke rigtigt af det. I stedet trådte han et skridt tilbage og bukkede let for hende "men nu hvor vi er ved det, er jeg Nicklas. Rart at møde dig". Han smilede svagt, idet han rettede sig op. Han var stadig på vagt, om hun blev sur eller hvad hun gjorde, men igen... det skadede ikke at være høflig. Han havde trods alt ikke tænkt sig at lægge sig ud med alle mulige mennesker her til aften.
Idet hendes hætte faldt tilbage og hendes ansigt blev tydeligt, vidste Nicklas, at han i hvert faldt havde hørt om hende, for han kunne tydeligt huske, at der var noget om en kvinde med lilla øjne i nogle af de journaler, han havde læst i forbindelse med forskellige dusører, men han kunne ikke just komme i tanke om det. For at skjule chokket rømmede han sig. "Har vi mødt hinanden før?" Hans toneleje var nu nysgerrigt, men stadig venligt.

[Deleted]

Hendes blik hvilede mistænksomt på ham for hun stolede absolut ikke på ham eller andre fremmed som opførte sig underligt. Godt nok havde han bare været høflig men det var stadig underligt, hun udstrålede altid en aura af død og folk havde tit fortalt hende at hun syntes at lugte af død konstant, ikke en fysisk lugt men mere en fornemmelse man fik som ikke var underlig når man tænkte på hendes race. Hans svar gjorde hende ikke mindre mistænksom, især ikke den sidste del af sætningen, hun havde heller ikke beskyldt ham for at have nogle bagtanker, men mon ikke han havde siden han selv nævnte det? ”Aha…” lød hendes svar mest for sig selv hvor hendes blik ikke forlod ham. Snart præsenteret han sig selv og bukkede for hende hvor hun selv blot hævede det ene bryn, hun havde ingen planer om hverken at neje eller bukke. Hans navn sagde hende ikke spor meget ”Er du herfra?” spurgte hun og mente fra dette land. at han blev overrasket kunne hun svagt ane om end han skyndte sig at fjerne det overraskede udtryk, genkendelse, det udtryk kendte hun. Hans spørgsmål forsikrede hende blot om det ”Ikke hvad jeg ved af… men jeg kan da se at du i hvert fald genkendte mig, eller noget ved mig” svarede hun. Hun havde ikke præsenteret sig selv men det skyldtes at hun ikke ønskede at fortælle en vildt fremmed om sig selvom om end hendes navn i jobbet var anderledes end det navn hun ville bruge som blot ville fortælle om en adelig.

[Deleted]

Nicklas hævede først et bryn over hendes korte svar. Det var højst usandsynligt at hun tog det pænt, for hendes kropssprog talte tydeligvis til, at hun bestemt ikke stolede på ham.
Han blev dog nærværende ved hendes næste spørgsmål, og et svagt smil kunne igen ses på hans læber. "Det ved jeg nu ikke. Jeg har boet her i en 5-6 år, så det kan man vel godt sige jeg er?" Ligesom hende, mente han generelt at være bosat i landet, og ikke lige præcis denne by, for det ville også have været en løgn. Han havde boet mange steder det seneste stykke tid, men han havde ikke været uden for Dvasias i lang tid.
Ved hendes konstatering om genkendelse, kunne han igen ikke lade være med at smile svagt. "Tja, jeg faldt nu mest over dine lilla øjne, for der har svirret mange rygter om en smuk kvinde med sådan nogle øjne på det seneste, så da jeg så dem, var jeg næsten sikker på at de taler sandt". Han prøvede på ingen måde at være indsmigrende, men sagde det mest for at skjule det faktum, at han havde læst nogle ting, hvor hun var beskrevet, omend kort. Han ønskede virkelig ikke nogle problemer med damen, for hun virkede ikke ligefrem desideret forbryder-agtig, omend der var noget dystert og forvirrende omkring hendes person. Nicklas havde nu endnu mere en følelse af, at hun ikke var en der lod sig træde over tærene på nogle måder.

[Deleted]

Selvfølgelig var hun mistænksom, med hed hendes arbejde og position kunne man ikke være andet. Hun var omgivet af folk hun ikke altid stolede på og dem hun stolede på kunne hun let komme til at miste tilliden til fordi de dummede sig på den ene eller anden måde. Så at stole blindt på en vildt fremmed var nærmest det dummeste hun kunne gøre. Da han besvarede hendes spørgsmål så hun blot roligt på ham, han virkede da ærlig, men måske var han bare en god løgner? Dem havde hun da mødt en del af og han kunne da sagtens være sådan en. Hun trådte et enkelt skridt nærmere da han fortsatte, dum træk at forsøge at smigre sig ind på hende, men hvad! nu hvor han gjorde det kunne hun jo tjekke hvor ærlig han nu var. Hun havde på fornemmelsen at det var blevet sagt for at slippe uden om spørgsmålet og det brød hun sig da ikke om. ”Jamen dog, hvad siger rygterne så…?” spurgte hun nu med en lettere flirtende tone der faktisk kunne være klædelig hvis ikke blikket afslørede at hun endnu var på vakt. Der var stadig afstand imellem dem, men den var blevet mindre ved skridtet hun havde taget frem, hovedet gled nu på skrå mens hun så afventende på ham. Han måtte hellere komme med et ordentligt svar, hvis han ville slippe forbi uden skræmmer for hun var virkelig en kvinde med lidt tålmodighed.

[Deleted]

Nicklas kunne ikke lade være med at smile svagt over den måde, hun så ud til at prøve at gøre ham nervøs på. Da hun tog et skridt, veg han ikke, men hævede blot et bryn. Han havde aldrig været den nervøse type, heller ikke når det kom til kvinder. Den slags var simpelt hen for barnligt ham. Han blev ikke desto mindre overrasket over hendes flirtende tone, når hendes ansigt nu var lagt i så bestemte folder, at det så ud til, at hun stadig overvejede, om han var ven eller fjende. Ved hendes spørgsmål, trak han igen på smilebåndet. "Tja, af hvad jeg har hørt, så siger mændende bare, at de finder dig attraktiv. Jeg er ikke en til at løbe med sladder, men jeg må da sige, at de har ramt meget rigtigt med henhold til skønheden". Igen prøvede han hverken at drille eller være indsmigrende, tværtimod var han bare ærlig. Eller... ikke helt ærlig, men mange af de ting, han lige havde sagt, havde han også læst. Han valgte bare at fortælle hende det på en lidt anden måde, for det andet ville måske virke lidt for stalker-agtigt, og det ønskede han bestemt ikke.

[Deleted]

Gør ham nervøs? Nej det var vidst ikke hendes mening at gøre ham nervøs, havde det været det havde hun nok gjort andre ting, for hun havde skam andre metoder til den slags. Hun bemærkede hvordan hans ene bryn skød i vejret men tog sig ikke synderligt af det, for det var ikke farligt for hende hvis han hævede brynet. I stedet for fokuseret hun på hans svar og et skævt smil dukkede op på hendes læber efterfulgt af et suk og en hovedrysten ”Du taler ikke helt sandt, men hvor i løgnen ligger ved jeg desværre ikke…” svarede hun ganske roligt. Ja rolig var hun da endnu men hun kunne se at det ikke var noget hun måske ville blive ved med at være. Hvad dette ville føre til anede hun ikke men han var ikke helt almindelig og han vidste mere om hende end hvad han ville sige. ”Du har vel ikke fangede mit navn mens du hørte på de mænd…” svarede hun, nu hvor han selv nævnte sladder så måtte han da have fundet eller hørt et navn et sted fra.

[Deleted]

Nicklas hævede igen det ene bryn, men denne gang blev han også lidt stram i masken. "Så du står altså og kalder mig løgner? Hvor i al verden fik du lige den intuition fra? Du står simpelt hen og siger jeg ikke er troværdig?" Det at bliver kaldt løgner, generede dog ikke Nicklas, men han havde haft facaden parat, i tilfælde af at hun ikke skulle tro på ham.
Da hun spurgte, om han havde fået fat i hendes navn, kløede han sig lidt tænkende i nakken, men endte med at ryste på hovedet "det tror jeg, jeg må have misset. Men på den anden side, kan det vel også være underordnet? Vi fører jo en fin samtale, selvom jeg ikke kender dit navn?" Et skævt, men svagt smil brød frem på hans læber. Det var hverken flabet eller noget, men blot en illustration om at han stadig var glad, selvom han var blevet lidt irriteret over, hun kaldte ham løgner.
Han lagde godt mærke til, hun var ved at blive utålmodig over et eller andet, men han kunne trods alt ikke gøre andet end at svare på hendes spørgsmål. Han var ikke herre over, hvor langt hendes tålmodighed rækkede, når hun stillede spørgsmål.

[Deleted]

Hun bemærkede den bratte skift i ansigtsudtrykket som dog intet gjorde hende, ikke andet end at få et skævt smil frem over hendes læber. Hun var typen der elskede at gøre folk irriteret, vrede eller bare provokere dem. Men nu havde hun jo heller ikke forsøgt så ihærdigt så at han blev fornærmet var kun sjovt. Til hans udbrud svarede hun ”Ja… og ja…” som i ja jeg kaldte dig løgner, og ja du er utroværdig. ”Men tag det ikke personligt, du vil vel næppe fortælle mig at du stoler på mig, i så fald kan det umuligt passe at du har boet her de sidste 5-6 år” svarede hun for man var kun dum og naiv hvis man stolede på folk man lige havde stødt på i Dvasias. Hendes blik hvilede roligt på ham hvor hun atter bemærkede at han smilede og ikke virkede så fornærmet igen. Det var dog en hurtig skift i humøret, denne fyr var klart underlig. ”Synes du det, du har da nok ret…” helt skidt gik samtalen jo ikke til om end hun ikke stolede helt på ham, hendes blik gled nu hen over ham hvor hun tjekkede ham nærmere ud uden at lægge skjul på at hun gjorde.

[Deleted]

Nicklas vippede bekræftende med hovedet, til at han heller ikke helt stolede på hende, omend hun ikke virkede som om, hun havde tænkt sig at gøre ham noget. Ved hendes svar med det til hendes navn trak han bare på den ene skulder, uden at virke interesseret i hvad hun hed. "Men på den anden side... hvis man skulle tage udgangspunkt i, at alle er forbrydere her i landet, ville man heller ikke kunne føle sig tryg nogle steder, så det er lidt med at finde ud af, hvem der er de skidte typer og hvem der ikke er. Som regel kan det ses på lang afstand". Hans læber krusede igen i et svagt smil, men da hun først begyndte at studere ham nærmere, kunne han ikke lade være med at hæve et bryn. "Er jeg så interessant?" Han kunne ikke helt lade være med at smile af hende, men på den anden side, var han også godt klar over, at det højst sandsynligt var for at finde ud af, om han var farlig, hvilket han jo godt kunne være, men bestemt ikke var lige nu.

[Deleted]

Jamen så var de vel enig om at de ikke stolede på hinanden, det var jo bare godt og så var den diskussion måske ud af verden? ved hans svar smilede hun skævt ”Man skaber selv sin egen tryghed, men jeg vil hellere leve i frygt end i en illusion der kaldes tryghed” svarede hun. Det var nu ikke helt løgn, men at være så mistænksom som hun var skyldtes at hun var spionleder og at hun nok var efterspurgt af mange grundet de drab og maskere hun havde skabt. Det kønne yder så han så afspejlede ikke hvor grusom og hjerteløs hun kunne være. hun bemærkede at han hævede brynet og da han spurgte om han var så interessant gled et flabede smil over hendes læber ”Ja jeg har i hvert fald intet imod det jeg ser” hun tjekkede faktisk efter våben eller andet der kunne være farligt, hun vidste at han var bevæbnede men hvilke våben han helt præcis bar havde hun ingen ide om, desværre. Hendes blik blev atter vendt mod hans ansigt idet hun fortsatte ”Har du da noget imod at jeg kigger?” spurgte hun en anelse drillende. Kulden havde forladt hende men helt uopmærksom var hun langt fra for hun vidste nu at han havde våben og det betød at han kunne finde ud af at bruge dem.

[Deleted]

Nicklas trak igen på den ene skulder "det kan du så have ret i, men at leve i konstant frygt ville i sidste ende også dræbe en". Han smilede svagt, men sagde ikke mere til det.
Da hun sagde, hun kunne lide hvad hun så, vidste han godt, at det ikke passede. Ikke helt i hvert fald, for hun havde ikke kun kigget på ham, hun havde set efter, hvad han havde på sig, det var han sikker på. Hun virkede nemlig som typen, der ikke tog nogle forholdsregler. Ved hendes næste spørgsmål, rystede han smilende på hovedet "jeg er så vant til at alle mulige tror jeg er farlig, så jeg er efterhånden vant til at blive gloet efter. Men du kunne bare have spurgt hvad jeg render rundt med, og jeg ville have fortalt dig det". Hans smil trak over i et skævt, mens han blot betragtede hende. Der var et eller andet ved hende, der ikke gjorde, at han kunne føle sig helt tryg ved hende, men samtidig virkede hun ikke desideret farlig lige i øjeblikket. Han viste dog ingen tegn på det, men han tænkte så det knagede over, hvem hun mon kunne være.