Just out to take a walk

[Deleted]

”Jeg lever da ret godt selvom jeg har levet sådan i tusind år” svarede hun med et hævet bryn. At leve i frygt havde aldrig gjort hende andet end opmærksom og nervøs af og til. Men så meget frygt levede hun heller ikke i, for hun havde det med at eliminere alt hvad der gjorde hende nervøs eller bange og det gik selvfølgelig ud over de folk der befandt sig i hendes nærhed, paranoid ja men sådan var hun. Hans næste svar måtte da morer hende ”Det beklager jeg virkelig, jeg plejer ikke at spørge folk om hvad de går rundt med, jeg finder ud af det på min egen måde.. men det glæder mig da at møde en person der faktisk intet har imod det spørgsmål, folk plejer jo at hæve brynet hvis du stiller dem sådan et spørgsmål” svarede hun lettere drillende. Men det var vel sandt! hvor underligt vil det ikke være hvis du spurgte en person om hvilke våben han eller hun havde på sig, men hvad værre var, hvor meget vil du tro på svaret? Vedkommende kunne jo let lyve om det, hun ville i hvert fald selv gøre det. ”Helt skuffede skal du dog ikke være, dit udseende fejler skam intet” fortsatte hun, var det et komplement? Måske, men i hvert fald var han heldig for dem smed hun ikke rundt om sig med normalt.

[Deleted]

Nicklas kunne ikke lade være med at grine af hendes svar "du er nok også mere typen, der gør noget ved din frygt, end en eller anden bange dreng, der ligger under sin seng". Han vidste godt, at han satte det lidt på spidsen, men sådan var han nu engang bare. Han var lidt underlig af og til, men hvis ikke folk kunne leve med det, var det ikke hans problem.
Ved hendes næste svar, trak han igen på smilebåndet "det har du så ret i, men nu var det også bare sådan for at sige, at jeg egentlig ikke har noget at skjule. Jeg er en helt normal mand, der har taget sine forholdsregler, fordi jeg nu engang bor her hvor jeg gør". Han regnede lidt med, det var nok til at forklare hans tilgang til tingene. Han kunne dog godt se, da hun stillede det op på denne måde, at det ville virke lidt mærkeligt, hvis man sådan ud af det blå blev stillet det spørgsmål.
Ved hendes næste svar hævede han øjenbrynet. Det havde han ikke lige regnet med, men til gengæld kunne han heller ikke spore nogen løgn i hendes stemme. "Jamen jeg kan da kun sige, at dit udseende heller ikke kunne blive bedre". Han smilede igen svagt, mens han blot blev ved med at holde blikket på hendes øjne.

[Deleted]

Hun smilede skævt ved hans svar “Lige netop” svarede hun ganske roligt hvor hendes blik fandt hans. hun gjorde naturligvis altid noget ved sin frygt, så hun selv kunne falde til ro for en stund inden hun gjorde noget ved frygten igen hvis den skulle dukke op, gjorde hun intet ville hun aldrig falde til ro. Ved hans følgende ord brød en latter hendes læber ”Helt normal mand? Åh ja, og jeg er skam også en helt normal kvinde” svarede hun hvor hun ikke kunne dy sig for at træde et skridt tættere på ham, et skridt der bragte hende endnu tættere på ham end før hvor hun sendte ham et drillende og lokkende blik. Hvor ærlig var hun lige i sit svar? Lige så ærlig som han var for han var på ingen måde normal. Ved hans næste ord brød atter et smil frem over hendes læber ”Hvor dog jeg elsker ærlige mænd… og tak for din komplement” svarede hun muntert. Hun var skam stadig opmærksom men nu fandt hun noget spændende, han kunne faktisk gå hen og blive et spændende legeobjekt. En kølig brise greb fat i hendes kappe og afslørede sværdet der hang ved hendes side, samt lykkedes det den at skubbe hætten helt af hvor hun dog intet gjorde for at trække den på plads igen.

[Deleted]

Nicklas kunne ikke lade være med at smile ad hendes svar "helt normal tror jeg nu ikke på, du er. Der er ingen i dette land der er normale. Jeg er heller ikke normal, men jeg er nok så tæt på som man kan komme". Han havde et drillende glimt i øjet, men samtidig kunne man høre, han mente, hvad han sagde.
Han veg stadig ikke, da hun trådte et skridt tættere på, for han var ikke spor bange af sig. Han havde set mange mænd begynde at stamme og blive nervøse, bare de kom i nærheden af en kvinde, men sådan var Nicklas ikke. Hvorfor skulle man dog være det? Det kom man ingen vegne med, på nogen måde.
Hans tankerække blev dog afbrudt, da hun igen snakkede til ham, og igen brød et svagt smil frem på hans læber "jeg er da glad for, du påskønner min ærlighed. Og det var da så lidt, men jeg kan ikke se nogen grund til ikke at sige min mening". Hans smil voksede en smule, idet han afsluttede sætningen, og igen var det tydeligt, han mente, hvad han sagde.
Han lagde godt mærke til sværdet, men viste ingen tegn på nogen reaktion ved dette. Alle var bevæbnede i Dvasias, man var i hvert fald dum, hvis man ikke var, for der var mange farlige væsner på dette sted.
Han rettede dog opmærksomheden mod hendes ansigt, da hætten faldt og afslørede hendes hår og resten af hendes ansigt. Ikke fordi det var noget særligt, at hun viste sit ansigt, men fordi at man vel altid var nysgerrig, og hun så nu heller ikke værst ud, så han havde da i det mindste en undskyldning for at kigge.

[Deleted]

Det havde han vel også ret i, men nogen var jo mere normale end andre, og det betød så at alle lå på deres del af skalaen, selv lå hun yderst på den del hvor man var mindst normalt, for hun var da på ingen måde normal, og det kunne skam ses at hun ikke var det, så det var spild af tid at lade som om, han derimod gav udtryk for at være på den anden ende af skalaen om han havde ret vidste hun ikke helt. Hans ord lød da seriøse men det drillende glimt der var at spore i hans øjne gjorde hende nu i tvivl. ”Åh ja… hvordan kan jeg være sikker på at du er så normal som du påstår?” svarede hun spørgende med et lige så drillende glimt i sine egne øjne. Han flyttede sig ikke da hun trådte nærmere, noget hun havde oplevet af og til men de fleste var kloge nok til at bakke eller være klar til at give deres våben hvis hun skulle forsøge sig på noget, og han var vel også opmærksom, det gik hun da udefra at han var. at han ikke fandt nogen grund til ikke at være ærlig var nu måske sandt, men alligevel var hun ikke van til at høre sandhed i dette land, ikke noget hun ikke selv tvang ud af folk. Hans blik gled ned til hendes sværd men han reagerede ikke synderligt hvilket var… godt? nej nærmere… interessant! Deres blikke mødtes da han besluttede atter at kigge på hende og hun så roligt tilbage ”Var du på vej et specielt sted?” spurgte hun lettere lokkende, hvis han ikke skulle kunne de vel tage en drink? Hun havde alligevel brug for at komme lidt væk fra alt arbejdet.

[Deleted]

Nicklas tænkte en rum tid over hendes spørgsmål, for når han først tænkte sig om, kunne han ikke argumentere for at han rent faktisk var normal. Det tøj han gik i, hans arbejde, simpelt hen alt ved ham understregede faktisk at han ikke var normal. Han endte dog med at se hende i øjnene med et svagt smil "det kan du jo nok heller ikke. Du kan tage mit ord for det eller lade være, det kan jeg ikke styre. Jeg bestemmer trods alt ikke, om du tror på mig eller ej, men jeg sagde heller ikke at jeg var normal, for som sagt... det er ingen her i landet. Jeg sagde bare, at jeg nok er mere normal end f. eks. en vampyr. Jeg lever trods alt ikke af andre menneskers blod. No offense til vampyrerne". Han sørgede med vilje for at understrege, at han ikke havde noget imod vampyrerne, for det havde han heller ikke. Han havde bare brugt dem som eksempel.
Ved hendes næste spørgsmål blev han igen lidt overrasket. Hun var da virkelig uforudsigelig. Hvad var hun mon ude på? Igen kom der dog et ærligt svar: "Egentlig ikke. Jeg kan bare godt lide en gang imellem at gå tur om aftenen. Hvorfor da? Jeg har ikke afholdt dig fra noget vigtigt, fordi vi har snakket vel?" Der var en smule nervøsitet at spore i hans stemme, men på den anden side virkede han mere som om, han egentlig helst ikke ville træde hende over tærene ved at spilde hendes tid.

[Deleted]

Tage hans ord for det? Ja hun troede ham jo knap så at tage hans ord for det hjalp ikke det mindste! Men havde hun andet valg lige nu? Nej ikke rigtigt, hun kunne tjekke hvem han var senere, og indtil da blot være forsigtig i hans nærhed. ”At leve af andres blod er blot en måde for vampyrer at overleve, men jeg kan se hvad du mener, og nej jeg stoler ikke på dig… men… måske kan du gøre om på det” svarede hun og blinkede lettere drillende. Hendes humør var som havet, det kunne skifte i løbet af få sekunder så i virkeligheden skulle han nok passe på. Folk havde kaldt hende skør, havde sagt at hun var skizofren og det var nok heller ikke helt løgn med den underlig personlighed hun bar rundt på. Hun kunne se at hendes ord havde overraskede ham hvilket da morede hende, jeps hun kunne stadig det der. nervøsiteten i hans svar morede hende endnu mere hvor hun ikke kunne holde en mindre latter tilbage efterfulgt af en hovedrysten ”Bare rolig, det har du ikke. Jeg ville bare have spurgt om du ville en tur med i baren? Jeg giver” svarede hun med en drillende og dog munter tone i stemmen hvor blikket ikke forlod ham. Han var da ret underholdende, skuespil eller ej.

[Deleted]

Nicklas hævede det ene bryn ved hendes svar "og hvordan i al verden vil du så lige have, jeg skal ændre på det? Jeg kan ikke styre din tillid? Jeg kan ikke bare få dig til at tro på mig, ligemeget hvor meget jeg så ønsker det". Ligeledes havde han stadig et glimt i øjet, men samtidig var han også alvorlig. Han mente skam, at han ikke kunne få hende til at stole på sig, blot ved at ønske det, men på den anden side, hvis han lærte hende lidt bedre at kende, ville han nok kunne vinde hendes tillid, om så ikke bare en smule?
Ved hendes svar, kom igen et svagt smil på hans læber, men stadig med et hævet bryn "så lad mig lige forstå det her rigtigt. Du vil tage en fremmed mand, som du ikke stoler på med ind på baren og give ham en drink?" Der var et drillende glimt i hans øjne stadig, men han satte det også lidt på spidsen, for hun måtte da selv kunne høre, hvor dumt det egentlig lød. Han prøvede langt fra at teste hendes grænser, men han kunne alligevel ikke dy sig for at drille hende lidt.

[Deleted]

Han kunne ikke andet end morer sig over hans svar hvor hun sendte ham et drillende smil ”Du skal nok få chancen kære… bare rolig” svarede hun og sagde dermed at han nok ville finde ud af hvad hun mente hvis han ellers ville med i baren. Hans næste kommentar gjorde hende absolut intet hvor hun blot ganske roligt smilede og svarede ”Lige præcis, jeg kommer jo aldrig til at stole på dig medmindre jeg lære dig at kende, og i mænd forstår først at blive ærlig når man tilbyder jer noget at drikke” svarede hun lettere drillende. Hun var selv ikke typen der gik hen og blev plør fuld, og det regnede hun da heller ikke med at de skulle blive men det kunne alligevel blive sjovt at se hvad der ville komme ud af deres møde når de havde fået noget at drikke og snakkede lidt mere sammen. Og tænk! Alt dette startede fordi han havde trådt til side og hilst på hende, han var nu en sær mand det kunne man ikke komme uden om. ”Nåh… hvad siger du så?” spurgte hun ganske roligt og så afventende på ham ”Jeg skal nok lade være med at forgifte dig hvis det er hvad du er bange for” fortsatte hun i en drillende tone.

[Deleted]

Nicklas hævede et øjenbryn, men trak samtidig på skulderen "tja, det gør jeg vel". Han smilede svagt, men blev dog en anelse stram i minen, da hun sagde at mænd først var ærlige, når de var blevet fulde, men han kunne også se, hun bare drillede, så det var ikke fordi, han gjorde det store ud af det.
Ved hendes spørgsmål smilede han blot svagt "jamen så lad gå da. Men heller ingen kærlighedsdrikke tak. Jeg har ikke tænkt mig at blive forelskede i nogen lige for tiden". Han smilede svagt, og havde et drillende glimt i øjet. Han vidste jo godt, at der ikke fandet den slags, medmindre alymisterne havde knækket koden, men han tvivlede stærkt.
Han betragtede hende, mens hun stod og bød ham på drink "du viser bare vejen". Igen kom der et svagt smil på hans læber, men han ventede tålmodigt, til hun begyndte at gå.

[Deleted]

Hun kunne ikke andet end le da han blev stram i minen over hendes bemærkning omkring men og deres ærlighed. Hun havde regnet med sådan en reaktion, andre havde dog reageret langt voldsommere men denne mand var vist moden og opmærksom nok til at bemærke at hun bare drillede, godt, hun hadede nemlig at forklar sig hele tiden. Da han nævnte kærlighedsdrikke brast hun i latter ”Jamen dog, det havde ellers været planen” svarede hun muntert og rystede svagt på hovedet af ham. Kærlighedsdrikke? Come on! Var det ikke kun noget man fik i Procias for konstant at elske hinanden og være venlig og åbne overfor alle og enhver samt give alle en chance ganske enkelt fordi de troede på at der fandtes noget godt i alt og alle? Da han bad hende vise vej nikkede hun og drejede om på hælen for at krydse vejen og sætte kursen mod baren, hun vidste at han ville følge efter. Hendes gang var rolig og elegant, og lyden af skoene kunne svagt høres mod fliserne.

[Deleted]

Det glædede faktisk Nicklas, at hun grinede af ham, specielt fordi det betød, at hun ikke længere var så fjendtlig overfor ham.
Han kunne godt høre den drillende tone i hendes svagt, og hans smil blev en smule større "tja, så må du nok lidt tidligere op. Jeg har ikke ligefrem tænkt mig at skulle være besat af dig. På den anden side, ville det nok være ret sjovt at se på, men så vil jeg også hellere kunne huske, hvad der er sket bagefter. Hvis du endelig har tænkt dig at forføre mig, så venligst ingen sjove drikke. Jeg har en lidt sart mave forstår du". Det var tydeligt at hvert et ord, han sagde, var dril. Han mente langt fra, hvad han sagde, for han havde godt på fornemmelsen, at hun nok ikke ville prøve at få ham med hjem. Det ville alligevel undre ham lidt, hvis hun gjorde.
Da hun drejede rundt og begyndte at gå, fulgte han roligt efter. Han vidste jo egentlig godt, hvor de var på vej hen, men igen af ren høflighed havde han bedt hende gå først. Det var hverken fordi, han ikke stolede på hende eller noget, men blot fordi det var en anden måde at sige 'efter dig' på.

[Deleted]

Fjendtlig var hun ikke, i hvert fald ikke så meget så det kunne han kun være glad for. Hun valgte pludselig ikke at virke fjendtlig fordi hun ganske simpelt tit skræmte folk væk fra sig på den måde, og lige i aften kunne hun godt tænke sig en at snakke med, eller ganske enkelt ikke være helt alene. Hun havde haft en rigtig underlig og stressende tid, hendes liv havde i lang tid kun handlede om arbejde, samt en mand hun havde spildt lidt for meget tid og kræfter på mente hun selv. Hans drillende svar morede hende faktisk ”Bare rolig kære, jeg udsætter sjældent mænd for sjove drikke, de kommer sædvanligt selv.. tiggende og bedende” løgn var det ikke, derimod var hun nok mere ærlig end hun burde være. Et skævt smil var at finde over hendes læber mens hun førte ham videre ned ad gaden. Høflig var han, og forsigtig også det havde hun jo bidt sig mærke i, hun sørgede dog for at holde et opmærksomt øje med ham hvis han pludselig skulle finde på noget. Snart nåede de det føromtalte sted og hun trådte roligt ind i baren, blev mødt af varme, sjove lugte og en stor larm der sluttede sig om hende. Hun kastede et blik rundt inden hun så tilbage mod ham og nikkede hen imod baren hvor der var enkelte tomme pladser.

[Deleted]

Nicklas havde bemærket hendes skift fra fjendtlig til venlig, men det var ikke noget, han lod hende vide. Han ville ikke prøve hendes grænser, så han lod det bare ligge. Desuden følte han, han var i godt selskab, og det ønskede han bestemt ikke at ødelægge.
Ved hendes svar, kunne han igen ikke lade være med at smile "se der er så noget vi har lidt tilfælles. Ser du, jeg plejer som regel ikke at skulle lede efter kvinderne. De kommer som regel helt af sig selv". Heller ikke dette var løgn, men heller ikke helt sandfærdigt. Han skulle tit overtale dem selv, men det var første gang i lang tid, det var ham der havde startet en samtale med en anden kvinde. Det var som regel dem, der begyndte at snakke først. Det var nok også derfor, han fandt Valencia interessant. Fordi hun ikke var som alle andre. Der var ingen, der kunne styre hende, og det havde hun allerede gjort klart for ham en gang.
Han havde fulgt hende i et stykke tid, da de nåede baren. Han havde bemærket, at hun havde holdt øje med ham på gåturen, men han kunne ikke se nogen grund til, han skulle gøre hende fortræd. Da hun åbnede døren og pegede over mod baren, smilede han igen svagt og nikkede "du fører bare an. Det er trods alt dig der har inviteret, så jeg vil ikke være uhøflig ved at føre an selv". Hans smil voksede en smule, men det var samtidig tydeligt, at han var ærlig.

[Deleted]

Hun havde vidst også været alvorlig og afvisende nok og han havde blot stået på den rette side og været høflig hvilket enten gjorde ham meget klog eller blot forsigtig. Hun var næsten 100 % sikker på at han ikke vidste hvem hun var, men næsten gjorde altid at der var en usikkerhed hvilket derfor gjorde hende ekstra opmærksom. Hendes hoved var en værdifuld genstand for fjenden, men også værdifuld for hende hvis hun skulle holde sig i live. Ved hans svar sendte hun ham et muntert smil med et lettere hævet bryn ganske drillende ”Jaså… så må vi jo sætte det på en udfordring… hvis du altså er frisk?” svarede hun og blinkede drillende. Hun var en kvinde med mange ønsker og mange luner. Hendes humør skiftede som bølgerne på havet og kun vinden kunne afgøre hvilke kurs bølgerne satte. Endnu var den vind ikke fundet, i hvert fald ikke hvis man betragtede vinden for manden i hendes liv. Engang for ikke længe siden havde hun oplevet nye følelser og havde troede det var det, heldigt at hun havde taget fejl for det var absolut den forkerte person hun havde haft med at gøre. Da han bad hende føre an igen satte hun roligt kursen op mod baren. Hun gled elegant ned at sidde på en af barstolene og placeret det ene ben over det andet. Hendes blik gled over ham da han tog plads ved siden af hende, inden hun skubbede hætten af hovedet og vendte blikket mod bartenderen der lyste op i et smil som han genkendte hende. ”Valencia… jeg formoder du ønsker en whisky” hun nikkede med et skævt smil ”Du kender mig alt for godt kære…” hun nikkede mod Nicklas ”Se hvad han vil have” hans blik gled straks kritisk over Nicklas hvor hun blot så morende til mens han tjekkede ham ud. ”Ikke for at fornærme hverken ham eller dig Val, men din smag har sandelig ændrede sig” dette fik hende sjovt nok til at bryde ud i en klokkeklar latter ”Du er så morsom…” svarede hun og fik så sin whisky inden bartenderen spurgte Nicklas om hans ønsker.