Let the wedding begin!

[Deleted]

Ilaria kunne heller ikke sove uden Sonic normalt, men når hun var så træt, at hun direkte kunne sige, at hun var udmattet, så var sagen da straks en helt anden, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig skulle komme til stykket. Hun magtede virkelig ikke sin datter lige nu og nu hvor hun samtidig også vidste at hun var i tryg forvaring ved Sonic, for han havde virket langt mere opsat på at skulle klare opgaven end det som hun var og lige nu så ønskede hun virkelig bare muligheden for at hvile, for det var efterhånden noget så brændende nødvendigt! Hun sukkede opgivende som hun vendte blikket direkte mod Sonic og med den tydelige utilfredse mine, for det var virkelig ikke fair at vække hende når hun var så træt som hun følte sig lige for øjeblikket! Han kunne jo altid sove bagefter! Det var jo hende som skulle sørge for at deres lille pige fik mad, for det var jo noget som han naturligvis ikke kunne hjælpe hende med, selvom det et sted faktisk også var en tanke som faktisk måtte irritere hende, for hun følte virkelig presset mod sine skuldre. Alene den tanke om at de nu havde et andet individ end dem selv at skulle passe på og endda noget som var så lille og så skrøbeligt, var noget som et sted skræmte hende, for hun følte slet ikke at hun kunne gøre det! Hendes mine var dog mere blid når de sad med den lille, for hun følte slet ikke at hun kunne tillade sig at blive sur eller irriteret, for det var jo ikke den lille piges skyld.
Ilaria havde bestemt ikke fundet det morsomt at blive revet ud af sin søvn bare sådan! Det var bestemt ikke morsomt eller sjovt at blive overdynget i barnesavl! Også selvom det var noget ganske andet nu hvor det også måtte være hendes egen lille pige, for så var sagen da noget ganske andet! Hun vendte blikket mod dem. Hun elskede Sonic, så meget vidste hun da. Hun elskede ham virkelig mere end det som hun selv ville være i stand til at beskrive, for det var jo heller ikke fordi at hun var så god til det med følelser fra før af, selvom hun virkelig prøvede at arbejde på det også for hans skyld, for han skulle være stolt af hende, han skulle være glad for hende og elske hende tilbage, så det var vel at indgå et kompromis? Fingeren som gled under hendes hage fik hende dog hurtigt til at vende blikket mod ham i stedet for. Hun blinkede let med øjnene, hvor selv et stille og let smil på læberne, slet ikke var noget som man kunne lægge det mindste skjul på overhovedet. Kysset gengældte hun dog mere end glædeligt, hvor hun næsten kunne mærke på sin egen krop at varmen virkelig måtte brede sig. Han vidste da også virkelig hvordan man skulle gøre hende blød i knæene og det var ikke altid lige retfærdigt set i hendes øjne, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham. De isblå øjne selvom de var så trætte og næsten gled i endnu en gang, så strålede de af lykken som han alene stod for at have skænket hende. ”Du virker lidt for selvsikker i din sag, min kære..” Hun blinkede let til ham og med den samme muntre mine i ansigtet. Det var ikke fordi at det var noget som hun ville skjule. Hun lod ham blot tage den lille pige igen, hvor hun næsten følte at hun kunne slappe en anelse mere af. Hun tog fat om dynen og lænede sig roligt op af Sonic, næsten som om at hun var ved at falde i søvn igen.

[ilosonic]

De begge var trætte, selvom de jo ikke rigtig kunne gøre noget ved at deres lille pige skulle vække dem midt om natten, så hvorfor bekrige hinanden når de i stedet for burde hjælpe hinanden? Det var ikke fordi at Ilosonic ville lægge det hele over på Ilarias skuldre, for det kunne han da ikke få sig selv til! Han elskede hende og han ville gerne vise hende at han faktisk ønskede at have deres lille pige, som han også ønskede at bekræfte for deres lille Jacqueline at hendes far var der for hende, at han passede på hende, for hun var jo så lille og skrøbelig at hun ikke kunne gøre noget selv, hun havde brug for at blive holdt øje med hele tiden, så der ikke skete hende noget, for hun kendte jo ikke forskellen på rigtigt og forkert, så hvordan skulle den lille pige vide at hun vækkede sine forældre ved at skrige midt om natten? Tøsen ville jo bare sige at hun var sulten. Af den grund, var han sikker på at det ville drive ham til vanvid i længden, for at blive vækket hver nat ville han ikke! I så fald måtte han og Ilaria vel skiftes lidt? Selvom han næsten var sikker på at Ilaria ville sørge for at han kom op hver nat. Han var dog sikker på at de nok skulle klare den, for den lille pige var faktisk ikke så vanskelig igen, når hun fik hvad hun havde brug for. Hun lå jo så stille i hans arme og blot kiggede op på sine forældre.
At Ilaria gengældte Sonics kys var noget som fik det kække smil over hans læber, for så vidste han da at hun ikke var helt sur på ham, at han stadig kunne gøre hende i godt humør igen, som var det ingenting. Noget som måtte fryde ham! Desuden ønskede han ikke at skændes med hende, han ønskede ikke at de skulle være uvenner, og han ønskede heller ikke at hun skulle ligge hernede på den dårlige sofa, når hun kunne ligge ti gange bedre oppe i sengen. ”Man kan aldrig blive for selvsikker kæreste,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Han lod hende blot ligge hovedet mod hans skulder, selvom han vidste at hun var træt, men det var heller ikke så underligt, når hun for kun få timer siden havde født tøsen, så hendes krop havde ikke fået den nødvendige hvile endnu, hvilket han naturligvis gerne ville give hende, så det var ikke fordi at han ville holde hende oppe hele natten. Han skænkede hendes hovedbund et blidt kys. ”Sov du bare Ilaria.. så skal jeg nok holde Jacqueline beskæftiget til hun bliver træt igen,” svarede han i en rolig og dæmpet tone, for når der alligevel var så stille omkring dem, så var der ingen grund til at tale højt. Han rykkede sig let, for at få Ilaria til at læne sig væk fra ham, så hun ikke bare fik et chok fordi han flyttede sig uden videre. Han rejste sig roligt med Jacqueline i armene, inden han vendte blikket mod Ilaria igen. ”Men når jeg går i seng, kræver jeg at du er ved min side!” svarede han lettere bestemt, som han skulede drillende til hende, inden et muntert smil brød hans rosenrøde læber. Om han så selv skulle bære hende op til værelset og til deres seng!

[Deleted]

Ilaria var virkelig træt og udmattet, også selvom det var noget som hun ikke kunne skjule, for hun havde jo kun søgt til stuen for at få noget søvn, for hun havde virkelig, virkelig brug for den! Jacqueline elskede hun selvfølgelig, men hun følte sig slet ikke moderlig anlagt og det var noget som hun faktisk var rigtig bange for, om det var noget som man så ville det eller ikke, så var det virkelig ikke noget som hun kunne gøre noget for! Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme rolige mine. Hun elskede ham, også selvom det var svært for hende at bevise når hun havde det sådan. Deres lille pige havde brug for beskyttelse i alle døgnets timer, hun havde brug for at de lærte hende forskellen på rigtigt og forkert, selvom den nok ville ligge en anelse anderledes kontra hvad den ellers ville være en anelse anderledes end den ville være for så frygtelig mange andre, men det måtte jo så bare være det, om det var noget som man ville det eller ikke, for hun ville da slet ikke lade hendes datter vokse op som en procianer, selvom det var det som hun var blevet døbt under, for hun var en dvasianer og det var med alt hvad det måtte indebære!
Sonic kunne altid få Ilaria i godt humør igen, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde så lidt til i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun ønskede virkelig bare at sove, da det også var det som hun havde mest lyst til af det hele, hvilket i den grad heller ikke måtte sige så lidt i den anden ende. Hun sukkede dæmpet og lagde sig op af ham, hvor hun næsten følte at hun kunne glide hen i søvnen endnu en gang. ”Åh jo.. Du er den mest selvsikre af os to,” påpegede hun stilfærdigt og dog meget træt. Hun var bare stædig og forfængelig af sig og ville langt hellere se ham arbejde end det som hun selv ville og specielt når hun var så træt som hun var lige for øjeblikket, selvom det slet ikke var noget som hun gjorde fordi at hun ville være ond, for det var slet ikke meningen! At han flyttede sig, var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til, for hun rejste roligt hovedet op og vendte blikket mod ham. At han ville tage sig af deres datter havde hun bestemt heller ikke noget imod, for så kunne hun da få noget hvile, for det var virkelig ved at blive nødvendigt, specielt hvis hun skulle holde sig samlet, for det var bestemt heller ikke nemt når man var så træt og så udmattet som hun var. At han krævede hende på soveværelset, var noget som faktisk fik hende til at grine. Hun tog fat om puden og dynen som hun rejste sig med, selvom hun var så træt, at det næsten føles som om at hun var ved at tabe det i sine egne arme. Hun var virkelig træt! Hun vendte blikket mod ham. ”Udmærket.. Jeg går i seng.. så venter jeg dig deroppe når du engang har lagt hende i seng igen.” Hun var selv alvorlig i sin stemme og tone, for hun kunne ikke sove oprigtigt uden ham! Jovist kunne hun hvile, men det var ikke så afslappende som det ellers kunne have været, så det var heller ikke noget som sagde så lidt i det store og hele. Hun begyndte roligt at gå op mod værelset, hvor hun næsten kæmpede for at holde det hele i sine arme, selvom det bestemt heller ikke var nemt. Hun var virkelig, virkelig træt! Hun nåede op på værelset igen, hvor hun smed det hele på sengen og smed sig selv i den lige efter. Hun faldt næsten i søvn inden hun overhovedet nåede at ramme puden!

[ilosonic]

Ilosonic havde skam tænkt sig at opdrage Jacqueline i mørket, skønt hun var døbt i lyset, for hun var desværre nød til at være prociansk statsborger for at kunne blive her, og han var den retmæssige greve, så ingen kunne røre ham, for han var faktisk selv prociansk statsborger eftersom han var født her. Han var blevet gift med Ilaria, så hun stod faktisk som grevinde af landet, derfor var der heller ikke nogen som kunne røre hende, noget som var noget der tydeligvis havde lagt en lettelse stemning over huset, for hun var blevet langt mindre stresset efter at han havde valgt at fri til hende. Han havde ikke kun gjort det for at holde på hende, men fordi han faktisk gerne ville kunne sige at hun var hans hustru, et bindende forhold der ikke bare lige sådan blev brudt. Han var mere end stolt over at have Ilaria som sin hustru, for hun var virkelig en kvinde der havde ben i næsen, hun turde at sige sin mening og hun var ligeglad med hvad andre mente om hende, naturligvis skulle hun nok ’opdrages’ ind i de adelige rækker, for det var tydeligt at hun ingen hæmninger havde og ikke tog hensyn til den plads de faktisk havde og at deres job var nød til at være diskret, for hun ville jo egentlig bare gerne slå til hårdt og kontant. Det var naturligvis noget han nød ved hende, for hun var ikke bange for at slå fra sig, hvilket havde moret ham op til flere gange, men når de var så upopulære som de var i landet og når hun nu faktisk stod som landets grevinde, så var han nød til at lære hende at tage stilling til landet og dets position, men det skulle hun nok få lært på ingen tid, for dum var hun bestemt ikke!
At hun var træt, kunne Sonic godt se, hvilket selvfølgelig også gjorde at han blev mere modtagelig, for han ville ikke have noget imod at se til deres lille datter, passe hende og holde hende med selskab, imens Ilaria fik noget søvn, for det var jo kun få timer siden at hun havde født deres lille vidunderlige datter! Han trak blot på smilebåndet til hendes ord, hvor han lod armen glide omkring hende, så han kunne trykke hende ind til sin varme og nøgne overkrop. ”Og det er min store selvsikkerhed der gør mig bedre end dig,” pralede han lettere selvsikkert, skønt det dog kun var for sjov. Han vendte blikket morende imod hende, selvom det blev langt mere mildt, da han så hvor træt hun faktisk var. Han skænkede hendes pande et blidt kys, imens han strøg hende blidt over overarmen, imens hans blik hvilede på lille Jacqueline der hvilede i hans anden arm. Han skulle nok få deres lille datter trænet så ingen kunne slå hende! Det var noget som han faktisk ville se frem til! Han rejste sig roligt med hende, hvor han lod hende tage tingene, selvom han endte med at stoppe hende, da hun så ud til bare at ville gå uden videre. ”Hov, hov! Du får ikke lov til at gå i seng uden et kys,” endte han lettere bestemt, som han lod den ene arm glide omkring hende, for at skænke hendes læber et dybt og lidenskabeligt kys, som han holdt i nogle sekunder inden han igen brød det. Han sendte hende et tydeligt tilfredst smil. ”Nu må du gå. Jeg kommer op så snart den lille tillader mig,” lovede han hende, som han roligt trådte til siden, så hun kunne få lov til at passere ham, og gå op på værelset. Han vendte blikket mod Jacqueline, hvor han pustede hende på maven, hvilket fik hende til at vride sig og grine hysterisk. ”Nå min lille laban, skal vi få dig kørt træt så vi kan komme op til mor?” Det var naturligvis mere et spørgsmål henvendt til ham selv, for den lille forstod ham jo nok ikke det mindste.

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt at dette var noget som hun skulle til at lære sig. Hun havde slet ikke nogen anelse om hvordan hun skulle opføre sig som grevinde og det var nu heller ikke noget som hun måtte sige sig at have tænkt særlig meget på. Hun var en som vidste hvad hun ville have, hun var ligeglad med hvad folk måtte sige til hende eller hvad de ville mene om hende, for det var noget som hun kunne være fuldkommen ligeglad. Det havde virkelig, virkelig lettet hende at han havde friet til hende i udgangspunktet, selvom hun virkelig havde været bange for grunden. Hvis det bare havde været for at holde hende i landet, så var hun i den grad også bare taget af sted, men hun havde valgt at blive, var nu heller ikke noget som betød det mindste på nogen måde overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vidste hvad hun ville og Sonic vidste forhåbentlig også hvad det var at han var gået ind til i det store og hele? Hun håbede det om ikke andet, selvom det nu heller ikke var noget som sagde så lidt, for hun var virkelig en hård negl og der var ikke nogen – foruden Sonic som faktisk havde formået at knække hende på denne her måde, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket.
Det var ikke fordi at Ilaria ønskede at skændes med Sonic, for det vidste hun udmærket godt, at hun ikke ville få det mindste ud af. Hun var træt og hun var udmattet og hun ville egentlig bare gerne sove. Hun kunne ikke huske at hun nogensinde havde været så træt som det hun var lige for øjeblikket. Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod Sonic. Hendes øjne var helt blodskudte. At føde børn var virkelig noget af det hårdeste som hun nogensinde havde gjort, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen som helst måde overhovedet. Et træt smil passerede hendes læber, som han lagde armene om hende. At han ville tage Jacqueline til tøsen blev træt havde hun bestemt heller ikke noget imod, for så kunne hun sove! ”Det er noget du tror,” påpegede hun sigende, som hun vendte blikket mod deres lille pige. Hun ønskede at være en god mor for hende, selvom hun virkelig ikke havde nogen anelse om hvordan det skulle gøres og det var noget som virkelig gjorde hende skræmt og direkte usikker på det hele. Hun vendte sig mod ham som han igen valgte at tage omkring hende, hvor hun mere end glædeligt lod sine læber møde hans. Hun ønskede jo selv at bekræfte ham og vise ham, at det ikke var ham som hun var sur på, men at hun faktisk elskede ham og at hun ønskede at gøre det så godt som det var hende menneskelig muligt. Tungen strøg roligt over læberne derefter. ”Godt.. Så kør hende træt og kom op.. Jeg kan ikke sove oprigtigt uden at du er der..” Hun hævede hånden og lod den stryge roligt over hans kind og uden at smilet falmede det mindste. ”Ikke lad mig vente, kæreste..” hviskede hun roligt, som hun kyssede hans mundvig, idet hun tog tingene og gik op ovenpå hvor hun smed sig på sengen. Hun var virkelig træt som hun aldrig nogensinde havde været det nogensinde før!

[ilosonic]

At indgå et giftermål med Ilaria havde Ilosonic ikke fortrudt på nogen måde, han havde selv lært en masse af hvad det ville sige at være greve for et land, nu hvor han var blevet det her i Procias, så selv han lærte ud fra erfaring, skønt han naturligvis ikke havde de gode intentioner bag, han var skyld i at landet havde lidt så mange tab, at der var kommet oprør, hungersnød, kaos og at landet faktisk havde været tæt på at falde, at Jaqia så ikke havde slået til, var noget som faktisk måtte få ham til at miste alt for hende, for han havde ikke engang haft specielt meget respekt for den kvinde til at starte med, hun gemte sig bag sine mænd, hun kunne ikke stå alene og dog formåede hun at holde landet kvindedomineret, utroligt! Var folk virkelig blinde?! Kunne de virkelig stille sig tilfreds med det som hun satte på dagsordnen? Det var faktisk fristende prøve at gå imod Dvasias, for han vidste at han var nød til at holde lav profil her i Procias, så mon han skulle til at skifte taktik? Han var jo allerede stemplet som landsforræder i Dvasias? Han var trods alt prociansk statsborger om man ville det eller ej.
Blikket vendte Sonic roligt mod Ilaria, hvor et skævt smil gled over hans læber. Han var ret selvsikker, det havde han altid været og det ville nok ikke ændre sig, men hun holdt da ham af den grund, så helt slemt var det vel heller ikke? Desuden så var hun mindst lige så selvsikker som det han var, hvis ikke mere! Han nød det dog kun, for han elskede når hun var bestemt og kom med ordrer, for det viste at hun ikke var den typiske kvinde der var bange for at sige noget, for når noget gik Ilaria på, så lod hun bestemt også folk vide det! Noget der gjorde at hun var anderledes, at hun var noget ganske særligt og noget for sig selv, alt sammen noget som gjorde at han elskede hende så højt som han gjorde! Han lænede sig roligt ind mod hende og skænkede hendes hårbund et blidt kys, inden han vendte det mørke øje imod Jacqueline. Ilaria var skyld i at han ikke længere gik med det sorte bind, i hvert fald når han ikke var hjemme, men når han var ude, så gjorde han, også for at skåne andre folk for det hæslige syn, for de så jo nok ikke ligefrem symbolikken i det, og de skulle nødig se deres Greve som et vansiret monster! At hun besvarede kysset var noget som fik hans hjerte til at slå hurtigere imod hans brystkasse, hvor han følte at hans ben smeltede under ham, skønt det ikke var tilfældet. ”Jeg lader dig ikke vente mere end højst nødvendigt,” forsikrede han hende, for sandheden var, at han gerne ville nyde de sidste par timer med hende i sin søvn, inden han skulle op og på arbejde igen. Han lod hovedet søge mod hendes hånd, som hun strøg ham over kinden, som tegn til at han nød hendes berøringer, hvor han blot så lettere drømmende efter hende, da hun forlod stuen og gik op ad trappen. Han elskede hende virkelig af sit fulde hjerte! En bedre kvinde, hustru og mor fandtes ikke! – i hvert fald ikke i hans øjne. Blikket vendte han mod Jacqueline, hvor han faktisk ikke var helt sikker på hvordan han skulle køre den lille pige træt, for hun kunne jo ikke rigtig gøre noget. Han valgte derfor at sætte sig hen i sofaen, begyndte at fortælle en masse eventyr. Den lille pige faldt hurtigt hen i hans arme, hvor han gik ud fra at det var mors mad og så hans varme der måtte tynge mest på. Et let smil gled over hans læber, som han bar den lille pige med sig op på værelset, hvor han lagde hende i sin vugge, trak det varme tæppe omkring hende, inden han lagde sig hen i sengen. Han slog roligt armene omkring Ilaria og skænkede hendes kind et blidt kys. ”Sov godt elskede,” hviskede han, som han ikke var sikker på om hun allerede sov eller var vågnet.

[Deleted]

Ilaria var selvfølgelig frygtelig, frygtelig lettet over at hendes liv havde taget denne retning. At det jo så måtte være takket være Sonic at hun kunne stå her den dag i dag, var selvfølgelig noget som hun virkelig var glad for, for hun elskede virkelig manden, selvom hun måske ikke var den bedste til at vise ham det, men det var jo selvfølgelig noget som hun virkelig, virkelig kæmpede med. Hun havde ben i næsen, hun vidste hvad hun ville have og selvfølgelig så var det noget som hun vidste gjorde at hun ikke altid var så populær igen. Hun var ærlig talt ligeglad, hun ønskede virkelig bare tingene som hun ville have og hun accepterede det ikke, hvis det ikke gik som hun ville have det! Han kendte hende godt efterhånden, han vidste hvordan han skulle roe hende ned, som han i den grad også vidste hvordan han skulle hidse hende op, men alligevel så endte de gang på gang i hinandens favn og det var noget som hun var glad for. Det eneste som hun ikke ønskede sig, var jo selvfølgelig at han ikke skulle blive træt af hende. Den dag det ville ske, så ville det jo faktisk koste hende en udvisning og hun vidste at hun ikke ville være i stand til at tage sig af sin lille datter alene, for hun var virkelig afhængig af manden!
Man kunne snildt sige at Jacqueline ville vokse op med selvsikre forældre. Nok var hun født og døbt i Procias, men hun skulle så sandelig have lov til at opleve det faktum at hun var en dvasianer og det var helt ind til knoglerne! Lige nu ønskede Ilaria virkelig bare at komme i seng. Hun gengældte mere end glædeligt hans kys, også for at bevise for ham, at hun elskede ham og at hun slet ikke var sur på ham. Hun var måske til dels irriteret, men også kun fordi at hun virkelig var træt som hun var. At han tog sig af deres kære lille datter til hun ville blive træt, var selvfølgelig noget som hun var noget så frygtelig glad for. Nu kunne man snakke om et samarbejde og det var bestemt også noget som gjorde hende langt mere rolig, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. At hun endelig kunne få lov til at komme op i sengen var noget som hun tydeligt kunne mærke. Den form for ro var noget som hun tydeligt kunne mærke, for det var en ellers så tiltrængt ro som hun kunne mærke i hovedet! Selvom hun svagt blev revet ud af søvnen, da Sonic måtte komme op. Hun kunne jo ikke sove oprigtigt når han ikke var der sammen med hende, så selvfølgelig var det noget som kunne mærkes også for hendes vedkommende. Hun trak svagt og træt på smilebåndet som hun så ham ligge deres lille pige i seng, hvor han roligt lagde sig ved siden af hende. Armen som sneg sig omkring hende, var noget som tvang hende til at åbne øjnene, hvor hun vendte sig om og lagde sig roligt ind til hans favn i stedet for, for det var virkelig det bedste af det hele; Nemlig at ligge i hans favn. ”I lige måde kæreste..” Hun lagde hånden roligt mod hans bryst som hun strøg ganske let, idet at hun faldt hen i søvnens trygge favn endnu en gang.

//Out

[ilosonic]

At blive gift med Ilaria var noget som havde lagt en ro over stedet, for det gjorde at hun var i sikkerhed, at kongehuset ikke kunne smide hende ud, plus at Ilosonic endelig kunne kalde hende for sin! Han elskede hende virkelig højere end noget andet! Han vidste at hun måske ikke var den typiske hustru og da slet ikke den typiske mor, men derfor ønskede han sig ikke nogen andre end Ilaria, for hun var og blev virkelig noget for sig selv! Hun var den eneste der kunne fange ham på denne måde! Hun var den eneste kvinde der faktisk havde formået at tage ham med storm, hun var og blev det bedste der var sket ham, sammen med Jacqueline naturligvis, for hans lille datter, var noget som han elskede frygtelig højt! Så det at tage hende og knytte bånd til sin lille datter, var ikke noget han havde det mindste imod, for han vidste at pigen allerede var stærkt knyttet til sin mor, eftersom det var Ilaria der havde født hende og jævnligt gav hende mad. Så at kunne holde hende tæt ind til sig, tale til hende, så hun hørte hans stemme og kunne genkende den, var noget som han faktisk fandt vigtigt, utrolig hvor familiefar han pludselig blev, men det at få et barn ændrede virkelig en hel del! Han havde intet imod at samarbejde og tage Jacqueline, da han vidste at Ilaria var frygtelig træt og hun havde trods alt også født pigen! Hun var træt og han ville gerne gøre hende lidt glad og lade hende vide at han var der for både hende og for deres lille pige, at han ikke havde fortrudt og at han faktisk ønskede dette, for han ville faktisk rigtig gerne have det hele til at fungere! Han elskede virkelig sin lille pige højere end noget andet! Og han var fast besluttet på at opdrage hende ordentligt og skønt hun var procianer, så ville han opdrage hende i mørket! For hans pige skulle ikke blive blød og svag som de folk der boede her i landet! Hun skulle blive stærk og lære at forsvare sig selv! Og nu hvor det var gjort tydeligt at tøsen bar ilddæmonen i sig, så kunne han ikke være andet end stolt! Foruden at forventningerne til den lille pige også lå højt.
At Jacqueline faldt til ro, var noget som glædede Sonic, selvom han faktisk nød at holde den lille pige med selskab, mærke hendes lille hånd gribe fat omkring hans enkelte finger, skabe øjenkontakt med den lille pige, der havde de flotteste øjne, der også var så store! Se det store smil brede sig på hendes små læber, så hun næsten smilede i hele hovedet, for det var et smil som virkelig var smittende! At putte den lille pige, var noget som Sonic faktisk gjorde ganske omhyggeligt, for han ville ikke have at deres lille pige skulle blive syg eller have det ubehageligt! Hun skulle have det perfekt! At Ilaria så ikke måtte sove, og at hun vendte sig om, som han selv lagde sig ned, var noget der faktisk overraskede ham, selvom smilet hurtigt bredte sig på hans læber. Han skænkede hendes læber et blidt kys. ”Tak,” endte han i en varm tone, som han lod hende putte sig ind til ham, hvor han selv faldt ganske hurtigt hen i en søvn igen, for han selv var faktisk også blevet umådelig træt efterhånden!

//Out