Ice vs. Fire..!

[ilosonic]

Ilaria var bosstypen, hun var den som troede at hun bestemte over alt og alle, eller hun lod i hvert fald ikke andre kommandere rundt med hende, for hun var sin egen herre, en fri fugl der ville have sin plads til at flyve, hvilket også var noget som Ilosonic måtte respektere og acceptere, for han ville gerne give hende albuerum, det havde han jo selv gjort under hendes sygeforløb, hvor han havde ladet hende være alene inde på værelset, så han ikke var kommet løbende hvert sekund. Han havde dog været ganske bestemt med at hun blev på værelset – også så hun ikke smittede alle andre, og han var faktisk glad for at hun havde lyttet til ham, at hun var blevet på sit værelse, hvor hun også havde fået lov til at indrette det efter hvad hun selv ønskede, gøre det så koldt som hun havde ønsket det, selvom at hun til sidst var blevet for svag til at kunne holde temperaturen nede. Han var dog glad for at han faktisk havde formået at redde hende, for når det kom til stykket, hvad skulle han så gøre uden hende? Han var blevet vant til hendes selskab, om det så kun var af små timer eller ej, så var han vant til at have hende at snakke med og han måtte indrømme at han faktisk ikke ønskede, at skulle dele selskab med nogen andre end hendes, for hun var faktisk den eneste der som sådan forstod ham, nok ikke altid og på alle punkter, men hun var faktisk den som var kommet tættest ind på ham, hvilket var svært når han var så ilter og provokerende som han var, og når hun selv havde så let til irritation, så var det faktisk utroligt at hun kunne holde ham ud, men det havde måske noget at gøre med at de var modsætninger? De draget hinanden? Han vidste det ærligtalt ikke, men han kom ikke udenom at han nød hendes selskab. At det gibbede i hende, da han lod de stærke arme glide omkring hendes slanke krop, var noget som faktisk måtte more ham en anelse, selvom det smil på hans læber, var noget som han lod blive i det skjulte, for han ville heller ikke gøre det værre end hvad det måtte være i øjeblikket. Han lyttede roligt til hendes ord, for nok han normalt var en enspænder, men hvis der var noget hun havde lært ham, så var det at vise hensyn til andre, derfor kunne han også godt være rolig og sætte sig hen og lytte i stedet for at være oppe og køre hele tiden. Han kunne faktisk godt være fornuftig! Da hun drejede hovedet, for at se mod ham over den ene skulder, lænede han hovedet frem og skænkede hendes kind et blidt kys. ”En gang skal jo være den første,” svarede han stilfærdigt og dog med en drillende undertone. Han ønskede ikke at hun skulle lukke sig inde i sig selv, fordi han var dum og afviste hende den enkelte gang, for han var faktisk glad for at hun endelig turde åbne sig op overfor ham, for han vidste jo hvor svært hun havde ved det, og det med at tage imod komplimenter kom måske også en dag? Han smilede lettere lusket, inden han gik ned i knæ, som han løftede hende op i sine arme, så han havde en arm ved hendes knæhaser og omkring hendes ryg. ”Nå min kære isdronning.. skal vi til og ind?” spurgte han stilfærdigt, inden han begyndte at gå tilbage igen.

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt, at hun ikke kunne og burde kommandere rundt med folk, men de skulle så sandelig heller ikke have lov til at kommandere rundt med hende, selvom det jo faktisk var Sonic som bar med sig retten til det hvis det endelig skulle være, og kun fordi at han jo faktisk måtte stå der som en greve af Procias, hvilket faktisk var noget som raget hende en høstblomst. Den adelige titel var slet ikke noget som rørte hende det mindste på nogen måde overhovedet. Hun respekterede ham også kun fordi at han faktisk måtte respektere hende. Det gik nemlig begge veje også set i hendes øjne, så det at lystre ham ville hun heller ikke have noget imod så længe, at det også var gengældt. Det var jo heller ikke fordi at hun krævede, at han skulle danse konstant efter hendes pibe. Det var da noget af det sidste som hun ville, for en svag mand var da heller ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst overhovedet, hvad end om det nu var noget som hun ville det eller ikke. Hun blev stående, også selvom hun havde hørt, at han var ved at komme hende nærmere, så var det noget som hun bevidst prøvede at skulle se bort fra, for hun ville bestemt heller ikke ende med at skænke ham den tilfredsstillelse. Hun vidste bare ikke hvordan hun skulle tackle hans komplimenter og så sagde det vel også lidt sig selv, at det var langt nemmere for hende at skulle afvise dem? Armene omkring hendes liv, det at han faktisk holdt om hende, var noget som hun var blevet så vant til, at man næsten manglede det når han ikke gjorde det – igen så var det ord som hun nægtet at fortælle ham for det var at stille sig selv for svag! Det var bestemt også hans tab, hvis han afviste hende når hun faktisk prøvede på at åbne op, for det var virkelig heller ikke ofte, at hun gjorde det overfor nogen som helst. Hun hadet at skulle stå der som den svage og hun undgik det helst, men lige nu.. hun ønskede bare rollen som feminin og rollen som kvinde. Det var jo heller ikke noget som hun opfangede eller havde lov til at prøve særlig ofte. Hun klare da temmelig godt at holde ham ud. Hun fandt det nu imponeret, at det var gengældt, sådan som han altid kunne rase på hende fordi at hun kostede rundt med ham. Hun blev stående, hvor hun selv kunne se hans smil. Det kys som han skænkede hendes kind var faktisk rart, hvor selv det træk på mundvigen ikke var til at skulle skjule det mindste overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. ”Det er jo såmænd rigtig nok, men.. Kunne du ikke starte i det lille?” spurgte hun stilfærdigt, selvom der var hold i de ord. At skænke hende så store komplimenter var virkelig unfair og specielt hvis hun ikke vidste hvordan pokker hun skulle gribe dem an! Hun rystede stille på hovedet, hvor hun kom med et lille hvin, da han bare gik ned i knæ og hævede hende op i hans arme, hvor hendes arme næsten automatisk endte med at falde omkring hans nakke. Hun vendte blikket overraskende imod ham. ”Du giver mig da ikke noget valg, gør du? Desuden.. du må gerne kalde mig for din dronning også i fremtiden,” påpegede hun med et næsten helt tilfredst smil på læben. Det var da om ikke andet, så noget som hun meget hurtigt kunne blive vant til! Hun blev liggende i hans arme som han bar hende indenfor. Hun var jo trods alt ’syg’ endnu, selvom hun klart var godt på bedringens vej.

[ilosonic]

Det var ikke fordi at Ilosonic ønskede at skubbe Ilaria væk fra sig, tværtimod! Han nød at have hende tæt på og han ville jo nok komme til at mangle at holde om hende, for det var faktisk noget som han havde nydt. Nok var det ikke noget som han ville gøre med enhver kvinde, for normalt havde han samleje med dem og ikke bare holdt om dem! Men Ilaria var anderledes, han nød faktisk tanken om at det var ham som havde reddet hendes liv og tilmed to gange! Han nød at være den som kunne få hende til at være feminin og faktisk havde det forundret ham at se hende med kjole på, for det var virkelig ikke et syn man så hver dag, det var faktisk første gang at han havde set hende med kjole på, men den klædte hende, himmelblå, let og elegant, den passede hende perfekt, selvom det nok så sjovt ud når hun gik rundt i intet andet end en kjole, hvor han selv gik rundt med en tyk jakke. Han havde ikke behov for det, for han kunne bare skrue helt op for sin kropstemperatur, men gjorde han det, så kunne han ikke være hende tæt, så når han havde overtøj til at holde ham varm, som normale mennesker havde, så kunne han godt sænke sin kropstemperatur og vise hensyn til hende, for han vidste jo at hun hadede at hans varme, ligesom han også gjorde med hendes kulde, men han havde da lært at acceptere og leve med den, for ellers ville han jo aldrig være i stand til at være hende tæt, hvilket han jo faktisk måtte ønske. At hun smilede fordi han kyssede hende på kinden, var noget som rent faktisk måtte glæde ham, for det glædede ham kun at hun ikke afviste ham helt, så det betød jo også noget for ham – utrolig meget endda. Hans hoved søgte ganske let på sned ved hendes ord. Skulle han gøre det i mindre mængder? ”Starte i det lille? Jeg siger jo bare sandheden,” svarede han stilfærdigt. Hvordan kunne man starte i det små når det angik komplimenter? På den anden side, måtte han jo bare holde mund eller ikke komme med så ’store’ komplimenter, hvis han da ikke ønskede at blive afvist gang på gang, for det var faktisk noget som kunne irritere ham i det grove! At hun endte med at hvine, da han fik hende op i sine arme, var noget som virkelig måtte more ham! Hun mindede jo helt om en tøs nu, og det klædte hende! Han kunne dog ikke lade vær med at slippe en munter latter, som hun næsten måtte klamre sig ind til ham. ”Det er lige før at jeg tror du er en kvinde,” svarede han i en overrasket og dog drillende tone, som han blinkede drilsk til hende, eftersom han faktisk sammenlignede hende med en mand, men til tider kunne hun næsten minde om én, når hun var dominant, overlegen, hoverende, spydig og rap i sine replikker, bestemmende og kommanderende, han nød når de stunder dukkede op, hvor hun var helt feminin, som denne dag. Han smilede muntert til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet. Han skulle kalde hende for sin dronning? ”Du sætter dig ret højt i hierarkiet, hva min kære?” spurgte han stilfærdigt, som han lo kort for sig selv. ”Men udmærket, hvis det er noget som du kan acceptere og nyde, så kan jeg da godt kalde dig for min dronning,” tilføjede han roligt, som han trak svagt på skuldrene, imens han fortsatte hen ad grusstien, der førte tilbage til herregården.

[Deleted]

Normalt skulle der ikke særlig meget til før Ilaria mistede interessen for en mand og begav sig videre. Nu havde hun været her igennem en hel vinter og han formåede nu stadig at holde hendes interesse ved lige, hvilket i den grad også var noget som betød ekstremt meget for hende. Han var ikke som alle andre, hvilket også var noget som hun måtte konkludere allerede temmelig hurtigt, så var det nemlig heller ikke noget som gjorde hende det mindste. Lige nu måtte hun vel bare lære sig at skulle tackle hans komplimenter? Det var jo heller ikke fordi at man kunne sige, at det måtte gå i hendes retning, for det gjorde det bestemt ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket hvilede stadig på hans skikkelse, som han måtte stå der bag hende og med den samme mine. Hun ville faktisk hellere have at han dæmpet lidt i de store komplimenter frem til hun lærte at tackle de små. Det var der vel heller ikke noget at sige til? ”Så sig sandheden noget mindre?” foreslog hun, selvom det var ord der bogstavelig talt bare fløj ud af munden på hende, for det var end ikke en tanke som hun brød sig meget om overhovedet. Hun bed sig let i læben. Igen måtte hun stå der fremstillet som den mindste og den svage og det var virkelig noget af det sidste som hun havde lyst til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At hun måtte hvine var nok noget af det som hun kun måtte sige sig, at være mest træt af, af det hele, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke. Hun vendte blikket mod ham. Nu var stemningen jo en ganske anden nu hvor han vel også vidste at hun slet ikke havde ment at afvise ham på den måde. Det var jo ikke ham som hun havde afvist, men hans komplimenter. Hun ville langt hellere sidde for sig selv og få det bebrejdet stille og roligt for sig selv, end at stå der og tage imod det på denne måde, for hun vidste da slet ikke hvordan pokker hun skulle tage imod det! Hun vendte blikket mod ham og med en næsten morende mine. ”Lige før? Sidst jeg tjekkede efter, så var jeg skam også en,” påpegede hun med en rolig og let stilfærdig stemme, selvom der nu var en morskab i stemmen, som hun ikke bare kunne lægge skjul på, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke. Det var faktisk ham som stod som den eneste som faktisk havde set hende så kvindelig som det hun var i øjeblikket. Det at skulle se hende rende rundt i en kjole, for det var bestemt heller ikke noget som hun gjorde hver eneste dag. Hun hadet det faktisk! Selv blev hun bare liggende i hans arme som han bar hende med sig mod herregården. Lidt luksus gjorde da også godt for en som hende selv! Hun slap en let og kort latter. ”indebærer det egen tjenestestab som jeg kan koste rundt med?” spurgte hun med en tydeligt drillende stemme, selvom hun i den grad ville nyde at have nogen at gøre det med, nu hvor han ikke brød sig om det. ”Glimrende.. din dronning,” medstemte hun med en rolig og ganske så kortfattet mine. Det var i den grad noget som hun kunne stille sig storslået tilfreds med! Hovedet lagde hun stille ned mod hans skulder, hvor hun lagde sig godt til rette. Endnu en gang valgte hun at indtage en mere kvindelig rolle. En side af sig, som hun kun havde vist overfor ham.

[ilosonic]

Hvordan man skulle komplimentere nogen... mindre, vidste Ilosonic ærligtalt ikke, for.. det gjorde han jo aldrig! Han sagde jo bare sandheden, han så en smuk kvinde og så fortjente hun også at få det at vide, gjorde hun noget godt, jamen så komplimentere han også hende for det, og det var da nøjagtig det samme med Ilaria. Men han måtte vel.. prøve på, at gøre det mindre? Han ønskede jo heller ikke at miste hende ved at afvise hende, for han nød jo hendes selskab, men så ønskede han til gengæld heller ikke at blive afvist af hende! Det var faktisk ikke særlig sjovt at blive afvist eller nedgjort, når man faktisk sagde sin mening, når man endelig lukkede op, hvilket hun vel også selv måtte mene? Han vidste at hun ville blive sur og lukke sig inde i sig selv, hvis han hånede hende, når hun stod som den ’svage’, for det var vel egentlig ikke svagt at tale om sine følelser? Det var ikke svagt at give udtryk for dem, for.. det viste jo bare at man stolede på den person man gav udtryk for og som man åbnede op overfor, det beviste jo også bare at man faktisk var i stand til at have følelser og ikke bare var lavet af is – for det vidste han jo godt at hun ikke var. Hun var måske isdæmon og med alt hvad det indebar, men han havde formået at komme hende tæt, formået at komme under huden på hende og han ville bestemt ikke håne hende for det! ”Så jeg skal måske kun kalde dig for smuk? Eller måske gå helt ned og sige, at du er lidt sød?” spurgte han i en drillende og dog hviskende tone mod hendes ene øre. Han fandt det lidt morsomt at hun ikke ville have at han komplimenterede hende, men han måtte jo bare acceptere det, men hvis hans komplimenter en dag bare fløj ud af munden på ham, så var det jo ikke ondt ment, for han mente dem jo trods alt! Han mente det, når han kaldte hende for smuk, unik og som noget ganske særligt, for det var præcis hvad hun var! Det morende smil gled over hans læber til hendes ord, for nok var hun kold, nok var de begge enspændere og de kunne nok gå hinanden på nerverne og få hinanden op i det røde felt, men de kunne faktisk også godt more sig med hinanden, hvilket også var noget som han nød. ”Jaså? Så må jeg have set forkert,” endte han bestemt og dog med den drillende undertone, som det morende smil gled over hans læber. Han fandt hende bestemt ikke som en mand og hun lignede bestemt heller ikke én! Havde hun lignet en mand, havde han da aldrig nogensinde taget hende med hjem! Hun var smuk og hun var faktisk feminin, specielt når hun ville, hvilke var stunder som han nød. At hun ønskede at koste rundt med folk, var noget som han slap en kort latter ved, for det måtte virkelig more ham! Han rystede smilende på hovedet af hende, inden han vendte de mørke øjne mod hende med et drilsk skær. ”Tjo.. du må da koste rundt med tjenestefolkene på herregården så meget som du vil,” svarede han stilfærdigt, hvor han blinkede drilsk til hende. Hun var hans gæst og dermed højere stillet end tjenestefolkene. Han smilede skævt til hendes ord, inden han knugede hende en smule mere ind til sig. ”Og jeg deler dig bestemt heller ikke med nogen!” endte han bestemt, inden han skænkede hendes pande et blidt kys.

[Deleted]

Ilaria havde så sandelig heller ikke noget imod, at Sonic måtte komplimenter hende, det skulle bare ikke være på denne måde, for hun vidste ganske enkelt ikke hvordan pokker hun skulle reagere på det og det var i den grad noget af det som måtte være værst af det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun prøvede virkelig at lukke op for ham, selvom det bestemt ikke kunne sige sig, at være nogen nem opgave, for det var det bestemt heller ikke! Hun kunne virkelig ikke fordrage at blive komplimenteret af nogen som helst, også fordi at hun havde været vant til at folk faktisk slet ikke ville mene det som de sagde, hvilket faktisk kun var noget som gjorde direkte ondt at tænke på, men Sonic… han var anderledes og det var virkelig på alle tænkelige måder som man overhovedet kunne komme i nærheden af, at skulle tænke på, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om. Hun lukkede øjnene ganske let, hvor hun rystede på hovedet. Hun kunne vel bare takke for, at hun ikke var i stand til at rødme? Det ville hun nok aldrig nogensinde blive, hvilket hun faktisk kun måtte sige sig, at være noget så frygtelig glad for og på alle måder endda! ”Så danser du på grænsen, det kan jeg godt fortælle dig!” sagde hun med et stille smil på læben. Hun kunne da godt tåle at høre det, det var bare lige hvordan hun skulle reagere på det, at hun var en anelse usikker på og det var også der at hun igen var bange for, at hun ville stå som den svage, for det var så sandelig heller ikke hendes hensigt på nogen som helst måde overhovedet. Tvært imod, så var det jo faktisk kun noget som kunne gøre hende direkte vred, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun lagde hovedet mod hans skulder og tillod sig egentlig at slappe godt af, for det var virkelig også en rar fornemmelse efterhånden, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt. Hun havde været ude og trække noget luft. Nu ville hun faktisk gerne ind igen og slappe lidt af, så hun kunne komme sig ordentligt. Tanken om at hun kunne få lov til at koste rundt med tjenestefolket, var noget som fik hende til at smile bredt! Hvis hun ikke kunne koste rundt med ham, så måtte hun jo trods alt gøre det ”Så meget som jeg vil?” gentog hun næsten helt håbefuldt, da hun vendte blikket mod hans skikkelse endnu en gang. Ikke fordi at det var noget som hun kunne skjule på nogen måde, for det glædet hende. Det gav hende Hun trak på smilebåndet til hans ord. ”Du deler ikke? Du får mig til at lyde som var jeg noget specielt.. og lad være med at svare på det!” tilføjede hun hurtigt. Det var den slags komplimenter som hun bare ikke kunne klare, og det var vel også noget som efterhånden var ved at gå op for ham? Selvom det nu ikke var noget som gjorde hende noget som sådan, så nød hun faktisk at lægge øre til det på denne her måde. Hun trak vejret dybt og lukkede øjnene ganske stille igen. Hun lagde hovedet ind mod hans skulder og gemte nærmest blikket ved hans hals, hvor hun bare lod ham fortsætte med at gå. Så længe, at hun lå der, så kunne han jo trods alt ikke se hendes blik, for hun vidste, at han ville komplimentere hende!

[ilosonic]

Det var ikke fordi at Ilosonic ikke ville respektere hendes ord og meninger, hendes behov og ønsker, for det ville han da hellere end gerne, men hvis han skulle komplimentere hende.. mindre, så kunne han jo lige så godt lade vær med det, hvilket han jo heller ikke ønskede, for han mente selv personligt at hun fortjente at vide sandheden, hvad han mente om hende, for det beviste jo også bare at han var ærlig overfor hende og at han også var åben, for det andet gavnede dem da ikke spor. Han ønskede jo lige såvel at hun også åbnede sig for ham og han vidste at hvis hun skulle åbne sig for ham, så skulle det også gå den anden vej, for hvem gad åbne sig for en der ikke gad, at lytte? Han hadede godt nok at være blød og han følte sig utrolig blød når han var så.. god ved hende, for han var ikke vant til det, han var ikke vant til at vise hensyn til andre, eller respektere deres behov og ønsker og han var da slet ikke vant til at redde andre og derefter sætte dem i første række!! Men hvorfor gjorde han det så med Ilaria? Var hun virkelig så anderledes fra alle andre? Han rystede smilende på hovedet af hendes ord, hvor han himlede svagt med øjnene. ”Hvad må jeg så sige?” spurgte han stilfærdigt og kortfattet, for hvis han ikke engang måtte kalde hende noget så simpelt som sød, hvad så? Han gad egentlig ikke begrænse sig med sine komplimenter, for han gav slet ikke komplimenter til hvem som helst! Jovist kunne han gøre det, hvis det var et spil fra galleriet, men der skulle virkelig meget til, før han virkelig mente dem, man skulle fange hans interesse og holde på den, bevise at man ikke bare var doven og havde det hele i munden, kunne vise sine værdier og styrker og selv sine svagheder, og alt det havde Ilaria gjort. Hun havde bevist at hun ikke bare havde det hele i munden, men faktisk også kunne gøre alvor af dem, hun havde formået at holde på hans interesse fra start og endnu gjorde det, hun havde vist hendes værdier, hendes styrker, men hun havde også vist sig svag og sårbar, hvilket var noget som han faktisk var glad for, for han så ingen grund til at håne hende, specielt ikke når hun faktisk lukkede ham tæt på, selvom han normalt ville have været ligeglad med at komme tæt på en anden, men ikke med Ilaria. Han rystede let på hovedet til hendes ord. ”Ilaria! Det er heller ikke meningen at du skal skræmme tjenestefolkene væk!” endte han stilfærdigt og dog med en morende tone, som han fnes kort af hendes ord. Hun virkede næsten ivrig efter at få nogle at hundse rundt med? Og så var det da kun passende at det var tjenestefolkene, så hun ikke hele tiden skulle køre på ham, selvom han til tider faktisk nød det at hun var dominant, foruden når hun kom med nogle tåbelige ordrer! Han smilede skævt til hendes ord. ”Jeg deler dig bestemt ikke med nogen! Du er jo min dronning,” svarede han lettere bestemt og med en drillende undertone. ”Jeg må ikke svare på det?” spurgte han tilføjende, ”jamen så fortæller jeg dig en hemmelighed i stedet for.” Han rykkede roligt sit hoved tættere mod hendes ene øre. ”Du er noget specielt,” hviskede han i en dæmpet og hemmelighedsfuld tone, inden han trak hovedet til sig igen, hvor det morende smil hvilede på hans læber.

[Deleted]

Så længe at Sonic formåede at acceptere Ilarias meninger og hendes kraftige holdninger, så var hun overbevist om at de nok skulle finde ud af det på den ene eller den anden måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun blev liggende trygt der i hans arme og med det lette smil på læben. Det var bare hendes måde at skulle klare sig igennem det hele på, det var jo på egen hånd, og så havde man jo ikke brug for andres komplimenter af den grund, selvom det nu var rart at blive anerkendt bare en smule med tiden, for det var heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun trak vejret dybt. ”Du gør det bedst ved ikke at sige noget som helst,” fortalte hun roligt og med det morende smil. De isblå øjne vendte hun stille mod ham endnu en gang og med den samme mine. Det var end ikke noget som hun kunne eller ville skjule for ham, for.. det var jo faktisk ham som hun ønskede at åbne sig for. Hun prøvede i hvert fald, selvom hvert et skænderi fint kunne siges, at være et skridt tilbage for hende, selvom hun nu stadig meget gerne ville træde ind i den mere feminine rolle i stedet for det andet. Hun nød selvsagt at svinge pisken i tide og utide, også når det kom til ham, for det var tydeligt, at det var noget som måtte frustrere ham noget så voldsomt, så var det jo kun det som gjorde det hele så meget sjovere også for hendes eget vedkommende, det var der end ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun blev liggende tæt ind til hans skikkelse, hvor hun selv kunne mærke, at han nærmest knugede hende tættere på. Hun var virkelig blevet for glad for ham, selvom det nu ikke var noget som hun var meget for at indrømme, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hun bed det i sig også mest for sin egen skyld, for dette var helst ikke noget som hun ville ud med, hvis hun ellers kunne blive fri for det. At han nærmest lød til at hun ville skræmme tjenestefolkene væk ,var noget som kun fik hende til at grine. Hun kunne jo simpelthen ikke lade være! ”Hold da op, Sonic! Jeg skræmmer dem jo ikke væk!” sagde hun stilfærdigt, hvor hun selv blev igen med et næsten helt engleuskyldigt ansigt, som var der slet ikke nogen bagtanker overhovedet. Hun var bestemt ikke nogen engel og det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At hun måtte være hans dronning, havde hun så sandelig heller ikke noget imod på noget tidspunkt! Det efterlod hende med en betydeligt støre selvsikkerhed end det som hun havde haft igennem det sidste lange stykke tid og følelsen var i den grad også behagelig. ”Din dronning, er noget som jeg kan gå med til, så må jeg vel også koste rundt med dig?” Hun blinkede let til ham. Det var jo heller ikke fordi at det var noget som hun gjorde allerede og hun nød at se ham så frustreret. Det var virkelig underholdning på første klasse! At han ville komplimentere hende alligevel, var noget som hun næsten kunne gætte sig frem til, hvilket kun fik hende til at trykke sig tættere ind mod ham. Hun ville slet ikke have det, for hun kunne jo slet ikke tåle alle de komplimenter som han måtte fyre af. ”Har dine forældre aldrig lært dig, at man ikke må lyve?” spurgte hun igen og med den samme mine i ansigtet, dog med en drillende undertone. Hun valgte endnu en gang at afvise ham, men det var ikke ondt ment. Det var bare.. nemmest for hende.

[ilosonic]

Vinteren var ved at være ovre, hvilket var noget som måtte glæde Ilosonic en god del, for det var jo klart den årstid hvor han måtte stå svagest, ikke fordi at han ikke kunne slås, for han havde jo også sine mørke- og mentalkræfter, det var bare ilddæmonen som stod svagtest i denne kolde og våde tid, så han så virkelig frem til det kommende forår der var godt på vej og efterfulgt af den hede sommer. På den anden side, så vidste han at Ilaria måtte hade den kommende tid; sommeren, for den gjorde hende svag, derfor var det også vigtigt at han gjorde hende helt frisk, inden det blev varmere, for lunt var det jo allerede gået hen og blevet, foruden at han endnu fandt det koldt! Der var ikke megen sne tilbage, ikke fordi at det gjorde ham noget, men han var jo også nød til at tænke på hende og jo koldere det var, desto hurtigere genvandt hun sin styrke. Var der noget som han havde lært i denne tid, så var det at han skulle tage hensyn til andre, eller i hvert fald til hende, for ellers ville hun jo aldrig turde stole på ham og åbne op, hvilket han jo faktisk var interesseret i, for han nød hendes selskab og han ville gerne også kunne stole fuldt og fast på hende – noget som han havde valgt at gøre indtil det modsatte var bevist, for hun havde vist sig værdig og loyal; noget som stod højt på hans prioriteringsliste. Han rystede smilende på hovedet til hendes ord. ”Du er og bliver umulig,” mumlede han for sig selv og dog med en munter undertone, for det morede ham faktisk at hun ikke kunne finde ud af at tackle hans komplimenter, men det beviste jo så også bare at hun ikke var perfekt, for hvem var egentlig det? Man var alle så perfekte som man kunne blive, men alle begik fejl og det skulle der vel også være plads til? ”Du skræmmer dem ikke væk?” gentog han lettere overraskende, som han så tænkende ud i luften blot for at holde en dramatisk pause, inden han så på hende igen. ”Jeg tror du kommer til at slide dem fuldstændig op, hvis jeg giver dig lov til at koste rundt med dem,” påpegede han stilfærdigt, som han blinkede drilsk til hende. De kunne vel godt have det sjovt sammen? Han kunne jo ikke komme udenom at han faktisk hyggede sig i hendes selskab, for han kunne virkelig ikke andet! Han trak svagt på skuldrene til hendes ord. ”Tjo.. det er jo ikke fordi at du ikke koster rundt med mig fra før af, så.. jeg tvivler på at du laver om på det.” Han sendte hende et morende smil, inden han slap en kort men munter latter. Hun kunne ikke finde ud af andet end at koste rundt med ham! Ikke fordi han som sådan havde noget imod det, for det havde han egentlig ikke, han nød at gøre de små tjenester for hende, selvom det at redde hendes liv, vel ikke lå i småtingsafdelingen? Han vendte blikket morende mod hende til hendes spørgsmål, inden han så tænkende ud i luften. ”Tja.. jeg blev skilt fra min mor da jeg var ganske lille.. min far legede rundt med sine mange elskere og kvinder, så det må blive et.. nej.” Han vendte de mørke øjne mod hende igen, hvor det skæve smil hvilede på hans læber. Han havde jo faktisk passet sig selv det meste af sit liv.

[Deleted]

Sommeren var altid og ville altid være et helvede for Ilaria. Det var heller ikke fordi at varmen var noget som hjalp hende, så hun var faktisk nødsaget til at skulle blive rask inden at det i det hele taget ville nå så langt, at varmen ville tage til, for det var bestemt ikke en hyggelig tid som hun måtte gå i møde nu hvor det var ved at blive varmt. Det var heller ikke fordi at det var de stunder som hun helst ville tænke på, for det var det bestemt heller ikke. Hun var blevet glad for ham, hun stolede på ham og det var vel heller ikke fordi at hun ikke havde bevist sit værd og sin loyalitet overfor ham? Hun havde jo faktisk ladet ham komme helt tæt på, ladet hendes liv ligge i hans hænder, for de nætter hvor han havde ligget og varmet hende, kunne han uden problemer også have taget hendes liv, hvis det var det som han havde haft i sinde at skulle gøre, men det var aldrig nogensinde sket. Hun skyldte ham vel bare at åbne en anelse op og stole på ham, samtidig det faktum at skulle vise ham det? Hun sendte ham et stille smil, som han kaldte hende umulig. Hun vidste det jo godt, for det var bestemt heller ikke en mening som mange ikke havde om hende! Det var den mening som de fleste havde! ”Umulig? Tja, så er alt jo som det skal være,” sagde hun med en næsten tilfreds mine, selvom hun ikke kunne lade være med at grine. Hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så hyggede hun sig virkelig meget sammen med ham, så det var også noget som betød meget for hende. Hun kunne være sig selv, uden at blive hånet for det. Det var jo trods alt også det som hun var meget vant til. At han var sikker på at hun ville slide tjenestefolket ihjel, fik hende bare til at himle med øjnene. ”Altså, nu er det jo heller ikke meningen, at du skal fremstille mig som en heks, vel?” Hun hævede sigende det ene bryn. Hun var lidt af en strigle, det var desværre noget som hun var klar over, men det var vel heller ikke ensbetydet med, at det var så slemt igen når det endelig måtte komme til stykket? Hun lod hovedet søge let ind mod ham, for hun nød faktisk at skulle sidde der i hans arme, selvom det nu ikke var ord som hun ville skænke ham på nogen måde. Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at skulle blive fremstillet som blød på denne måde, for det var virkelig grumt nok som det nu måtte være i forvejen, hvilket hun var udmærket godt klar over. Hun rystede stille på hovedet. At han ikke havde lært at man ikke måtte lyve, var nu heller ikke noget som kom særlig meget bag på hende nu hvor hun endelig måtte tænke sig om, for det var vel bare sådan at det måtte være. ”Hmm.. det var da en skam. Så må jeg jo lære dig det. Man må ikke lyve..” Hun prikkede ham let på næsen ved hver en stavelse til sidst, også for at være sikker på at hele beskeden var feset ind. Hun rettede sig en anelse op igen, og kun for at lade blikket glide direkte i hans. Hun havde ikke direkte ondt af ham eftersom hans barndom ikke havde været noget at prale af. Det var jo trods alt det samme med hendes, så det var ikke fordi at hun ville give ham medlidenhed. Det ville man jo uanset ikke kunne bruge det mindste af længere.

[ilosonic]

Ilaria var og blev umulig! Hun var stædig, så når hun havde taget sin beslutning, så var hun virkelig også urokkelig ligesom bjerget selv. Hun var ligeglad med andres meninger, når hun først havde fået sin frem, for det var hendes egen mening at hun holdt fast på, for det var den som betød noget for hende. Hun var kold og kynisk, havde ikke empati for andre, ikke noget som hun om ikke andet ville vise, for hun hadede at være den svage, hun hadede at blive fremstillet som en svækling, for hun havde sin stolthed og ønskede at bevise sit værd, vise at hun havde mere end bare simple ord i munden, noget som hun også havde vist Ilosonic, men af den grund var hun endnu umulig, for når hun havde bestemt sig, så var hun urokkelig, men det var vel egentlig også alt det som han nød ved hende? At hun faktisk havde sin egen mening og turde, at lade den komme til udtryk, fordi at hun ikke ville stå som den usynlige, hun ville høres og hun ville ses, og han var vel den eneste der havde fået chancen for at se hende på denne feminine måde? Han nød faktisk at se hende på denne måde, se hende gå i kjole, som også klædte hende utrolig meget, men det måtte han vel heller ikke sige? Så endte det jo bare med at hun ikke viste sig fra sin feminine side igen. Han vendte blikket mod hende og rystede smilende på hovedet af hende. ”Du nyder virkelig at være en ballademager gør du ikke?” spurgte han stilfærdigt og med den morende undertone, som han blinkede drilsk til hende, inden han igen så frem for sig. Han havde intet imod at hun lavede lidt ballade, så længe det ikke var noget som fik katastrofale følger, og så længe at hun ikke skræmte hans tjenestefolk væk, for de var ikke meget for at være på herregården fra før af, fordi at han var blevet den nye greve, de var vant til Marius’ blide behandling af dem, det var heller ikke fordi at Sonic brugte meget tid på tjenestefolkene, de passede deres arbejde og sådan var det, så længe de ikke forstyrrede ham, så prøvede han at vise bare en almen høflighed, som han trods alt var deres greve, han gad jo desuden heller ikke ende med at skulle gøre det hele rent selv, han var ikke en rengøringskone eller husholderske! Det var nemlig det som man havde tjenestefolkene til! Han fnes kort for sig selv til hendes ord. ”Du er ingen heks Ilaria.. du er en isdronning, som er kold og har til vane at skræmme folk væk med din kulde,” rettede han drillende på hende, som det morende smil måtte brede sig på hans læber. Løgn var det jo ikke engang, selvom at han nu nød af tanken. Men han havde brug for sit personale, så det var ikke fordi at hun ikke måtte forkæle sig selv ved at blive opvartet, så længe at hun ikke skræmte dem væk, så var han sådan set ligeglad. Han blinkede og glippede med øjnene, som hun prikkede ham på næsen flere gange i træk, som det måtte overraske ham. Han lod hende blot rette sig op, selvom han godt kunne mærke at han havde båret hende et godt stykke efterhånden. ”Jeg lyver da heller ikke!” svarede han stilfærdigt, for han havde faktisk ikke løjet overfor hende endnu. Som de nåede herregården, åbnede han døren med den ene albue, hvor han lukkede den igen med den ene fod, så de endte med at stå i forhallen, hvor han blev stående med hende i sine arme. ”Og hvad vil du så nu, min kære dronning?” spurgte han roligt og med den morende undertone.

[Deleted]

Ilaria var bestemt ikke typen som kun havde det hele i sin mund, for hun havde det i den grad også i sin personlighed. Hvis hun nogensinde skulle sige til folk, at hun endte med at slå dem for deres kække ord og udtalelser, jamen så gjorde hun det også! Det var heller ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget som sådan, det var der heller ikke nogen tvivl om, for det var jo trods alt bare sådan at det nu måtte være, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun knyttede næverne let, selvom de hvilede trygt og godt bag i hans nakke, for hun havde bestemt ikke noget imod, når det var hende som skulle antage den kvindelige og feminine rolle. Han havde formået at komme ind under huden på hende, hvilket i den grad også var noget som hun var frygtelig, frygtelig glad for i den anden ende, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt. Han havde holdt om hende, han havde set hende på sit svageste og set hende døden nær med andre ord, og han havde ikke hånet hende eller nedgjort hende, hvilket i den grad også var noget af det som måtte belønne sig i øjeblikket, for det var kun hans fortjeneste, at han faktisk kunne komme hende så tæt på som det han var i stand til lige for øjeblikket. Hun sendte ham et næsten drillende smil. ”Om jeg nyder det? Selvfølgelig!” endte hun med en næsten stolthed i minen. Det var jo bare den person som hun var og det var jo heller ikke fordi at hun ville ændre sig for nogle. Det eneste som hun faktisk kunne og ville ændre, det var at hun turde at lukke op og sjovt nok, så var det ham som var kommet hende så tæt som det han havde formået at gøre lige netop i dette øjeblik, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, for han havde faktisk vist sig at skulle være en ordentlig og fin mand i den anden ende, selvom han havde været noget så højrøvet da hun havde set ham første gang! At hun jo så havde valgt at søge med ham hertil, var nu heller ikke noget som hun fortrød sig det mindste af, selvom hun havde ligget syg langt det meste af tiden. Hun himlede let med øjnene til hans ord og rystede så roligt og stille på hovedet. ”Skaf dig nogle nye tjenestefolk?” foreslog hun, som om at det var en nem ting at gøre her i denne verden og specielt i det kaos som verdenen allerede måtte ligge i, for nemt det var det bestemt heller ikke, det var helt sikkert. De isblå øjne hvilede på ham. ”Så sandt atj eg er din isdronning.. vel også kun din.” Hun strøg ham let og stille over kinden med den ene hånd. Han havde båret hende et godt stykke tid nu, selvom det nu ikke var noget som gjorde hende det mindste. Hun kunne godt lide lidt luksus i tide og utide, og det var bestemt også det som hun gjorde brug af den dag i dag, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lukkede øjnene let og lagde hovedet stille og roligt mod hans skulder. ”Du må ikke lyve!” gentog hun med en drillende stemme. Hun kunne ikke klare flere komplimenter lige nu! Hun havde allerede fået alt for mange! At han spurgte ind til hvad hun ville, fik hende bare til at smile. ”Du lader faktisk mig bestemme?” spurgte hun morende og så lettere tænkende ud. ”Et bad ville faktisk gøre meget godt, så… bærer du mig til badeværelset?” spurgte hun med et svagt grin.

[ilosonic]

Det at det havde lykkedes Ilosonic at komme under huden på Ilaria, var noget som virkelig måtte more ham noget så betragteligt! Egentlig var det vel også ganske ironisk, når man så tilbage på deres første møde, hvor hun havde været den mest kolde kvinde han nogensinde havde mødt. Hun havde været bærer af så mange facader og barrierer, hvor man næsten skulle tro at hun havde været lavet af det rene is, så kynisk og indelukket som hun havde været, en man ikke ville tro at man ville komme tæt ind på og alligevel havde det lykkedes ham, ham, en højrøvet, rapkæftet, hånende, arrogant og kæk mand, som ikke gjorde andet end at komme med sine rappe replikker for at provokere andre, at komme helt ind under huden på hende. Men det var jo heller ikke fordi at han ikke kunne tage sig sammen og vise høflighed, han kunne faktisk godt være loyal – så længe det også var gengældt og han kunne godt være trofast, men han gjorde altid ting som ville gavne ham i den anden ende, desuden så kedede han sig hurtigt, så til tider skulle der lidt spænding til! Og det havde vel også været spænding at tage hende med sig, for der var ingen tvivl om at hun var en stor mundfuld, eller det havde hun været, for nu hvor han kendte hende så godt, så var der ingen tvivl om at hun ikke var så slem igen, hun var et individ med sine egne følelser, selvom hun stadig kunne være for arrogant, for stædig og hun havde sine fast meninger og holdninger, men det morede ham egentlig kun. Han slap en munter og dog kold latter til hendes ord. ”Ja det undrer mig bestemt ikke!” svarede han stilfærdigt, som han blinkede drilsk til hende. Ballademager var virkelig et mildt ord for hvad hun var! Men det morede ham nu kun, for han nød faktisk at være i hendes selskab, for når man var kommet under de mange facader og barrierer så så man også en hel anden side af hende, en side som han godt kunne lide. Han himlede svagt med øjnene til hendes forslag. ”Ilaria, når man er dvasianere og bor i et land som Procias, så skaffer man sig ikke bare lynhurtigt tjenestefolk, desuden står landet i et stort kaos, så jeg vil helst gerne beholde det personale som jeg har,” svarede han stilfærdigt. Mange var måske flygtet, men hans eget tjenestefolk var faktisk blevet, fordi at han var dvasianer og han netop havde startet oprøret så var han ikke blevet angrebet, hvilket også gav tjenestefolkene en form for beskyttelse og det var vel også grunden til at de blev? Han vendte de mørke øjne imod hende ved hendes ord, hvor han nikkede anerkendende. ”Kun min isdronning,” svarede han stilfærdigt, som han blinkede drilsk til hende. Blikket gled rundt i den store forhal, som han havde fået båret hende indenfor, hvor han blot lod hende ligge i sine arme, for det så næsten ud til at hun nød det? Det var jo heller ikke fordi at han ikke nød det selv, selvom at han alligevel havde båret hende et langt stykke. Han smilede skævt til hendes ord. Hun ville have at han skulle bære hende op ad trapperne, så hun kunne komme i bad? ”Du nyder virkelig at hundse med mig, gør du ikke?” spurgte han med den morende undertone, inden han dog bar hende op ad trapperne, hen ad gangen, indtil han kom til hendes værelse, som han bar hende ind på, hvor han satte hende på sengekanten. ”Så vent her,” bad han roligt, som han gik ud på badeværelset, hvor han begyndte at tænde for vandet til badekaret.

[Deleted]

Ilaria var bestemt ikke den type som lukkede alt og alle tæt på sig. Overfor de fleste, var hun den isdronning so han havde stået ansigt til ansigt med tilbage i starten, den som ikke lukkede nogen tæt på uden at de for alvor ville brænde sig. Hun var kræsen, hun var krævende på alle måder og hun havde en vilje uden lige, som bare ikke var til at rokke på! Og her stod han.. den eneste som faktisk havde formået at komme så tæt ind på hende, at hun lod ham se hende på sit svageste. Overfor ham, så havde hun ikke nogen grund til at skulle lægge låg på sig selv på den måde og det var virkelig også rart med en mand som kunne give hende noget modspil, uanset hvor frustrerende det kunne blive for hendes del, så var det jo slet ikke det som hun måtte tænke det mindste over lige for øjeblikket, for tanken alene var virkelig dejlig og på alle tænkelige måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tænke på lige netop nu. Hun blev bare liggende på hans arme, for det var vel også tydeligt, at han måtte nyde det når hun indtog en mere kvindelig og feminin rolle? Ikke fordi at hun havde noget imod det selv, for hende så var det virkelig bare rart det faktum, at hun kunne kaste de hæmninger fra sig i tide og utide, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte være i det store og hele, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun himlede let med øjnene. ”Du nyder det jo lige så.. Jeg kan jo love dig en ting, min kære Sonic; Din tilværelse bliver ikke kedelig med mig i hus,” påpegede hun med et muntert grin. Hun kunne faktisk have det sjovt når hun var sammen med ham og det var bestemt også noget af det bedste ved det hele! At tjenestefolket kunne være svært at skaffe, var dog noget som i den grad også måtte irritere hende på sit vis, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun sukkede med en tydelig utilfreds mine. ”Så tving dem..” mumlede hun let for sig selv. Det kunne vel heller ikke være så svært igen for ham? Det gav folk beskyttelse at være i hans herskabshus, så det kunne vel heller ikke være den største udfordring? ”Hvis skulle jeg da ellers være?” spurgte hun med en klart drillende stemme, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket på denne måde. Hun lod ham mere end glædeligt føre hende op af trapperne, hvor hun ikke kunne undgå at grine endnu en gang. ”Om jeg nyder det? Jeg elsker det! Det sjoveste er jo, at du faktisk gør det,” påpegede hun stilfærdigt, som han førte hende ind på hendes værelse og ind på sengen hvor han satte hende fra sig. Han gjorde det jo, hvilket kun gjorde det en million gange sjovere for hendes eget vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun rejste sig roligt op, som hun kunne høre, at han var ved at gøre vandet klart for hende. Hun fjernede stille kjolen igen, hvor hun lod den falde direkte til gulvet, og derved blottede den kvindelige krop som hun ellers selv måtte være en bærer af. Ganske få ar og mærker, men det var bestemt ikke noget som man skulle tage sig af. Smuk og bleg som havde det været det smukkeste lig. Hun var uden tvivl ved at komme på højkant igen. En mindre kåbe af silke tog hun fat i og slynget omkring sin egen krop. Livet i luksus kunne hun bestemt godt vænne sig til!

[ilosonic]

Det glædede kun Ilosonic at han var kommet tæt ind på Ilaria, for han fortrød det virkelig ikke på nogen måde! Han var faktisk kun glad for at han havde taget hende med sig dengang, han var glad for at han ikke havde ladet hende dø af den virus, lige såvel som han også var glad for at hun havde ladet ham ligge og holde om hende, ligge og varme hende og derved dræbe virussen, selvom han vidste at hun havde hadet hans varme, for den var hende direkte en svaghed, men det havde reddet hendes liv og nu var hun jo faktisk frisk igen. De havde været udenfor og det var noget som han nød, for nok hadede han selv kulde, men han var begyndt at acceptere den, kun fordi at den vejede så meget i hendes liv, fordi den var en så stor del af hende, for hun var jo mildest talt kulden selv, hun var en isdæmon, hans modsætning, men han havde lært at vise hensyn, for han ønskede ikke at komme hende mere på tværs end det som var godt fra før af, så han kunne godt skrue lidt ned for temperaturen, når han var sammen med hende. Han kunne ikke lade vær med at slippe en munter latter til hendes ord, inden han rystede smilende på hovedet af hendes ord. ”Du har ret.. jeg ville ikke kunne undvære dig,” svarede han stilfærdigt, for løgn var det ikke engang. Han nød hendes selskab, som han nød hendes personlighed, uanset hvor meget hun så end kunne gå ham på nerverne. Det ville desuden blive kedeligt uden hendes selskab, for så ville han da først for alvor føle sig alene! Det var faktisk rart med lidt selskab, specielt når det mindede så meget om hans eget. ”Ilaria.. du må forstå at du ikke bare kan tvinge folk fordi du har en højere magt end dem,” forklarede han stilfærdigt. Han havde faktisk lært en masse af sin tid som greve her til lands, selvom han vel næsten kunne lyde som en procianer af og til? Nej, det nægtede han! Men det åbnede ens øjne, når man boede i landet og så hvordan folk handlede. Oprøret var jo blot et tegn på at Procias var mindst ligeså oprørsk og barbarisk som Dvasias måtte være det. Han vendte blikket selvsikker mod hende ved hendes ord. ”Nemlig.. ingens, foruden min,” svarede han selvsikkert og med et selvtilfredst smil på læberne. Hun var og blev hans kolde isdronning, selvom det faktisk morede ham at hun gav ham ret. At hun elskede og nød at han gjorde som hun sagde, undrede ham bestemt ikke! Han vidste at hun nød når hun kunne hundse rundt med ham, når han fulgte hendes ordre og hun fik lov til at bestemme. Han himlede svagt med øjnene, selvom det morende smil ikke forlod hans læber. ”Jeg.. nyder bare at gøre noget godt for dig af og til,” svarede han roligt, som han blinkede drilsk til hende. Han kunne jo ikke komme udenom at han faktisk var blevet glad for hende, også det at gøre noget som hun kunne lide, give hende lidt luksus, så hun kunne få lov til at indtræde den mere feminine rolle. Badet fik han hurtigt gjort klar, som han blot lod vandet løbe, inden han fandt nogle hvide håndklæder frem, som han hang på håndklædestativet, inden han gik ud i hendes værelse igen, hvor han betragtede hende som hun havde skiftet. ”Jeg vil… lade dig alene,” svarede han næsten fraværende, som han betragtede hende fra top til tå og tilbage igen, inden han trak på skuldrene og gik mod døren ud af værelset. Han gik trods alt ud fra at hun ønskede at være alene.