Ice vs. Fire..!

[Deleted]

Lige hvordan og hvad der var sket dengang at Sonic havde ligget og varmet hende på den måde som han havde, selvom han havde været i stand til at skulle tage livet af hende som havde det været det rene ingenting, var slet ikke noget som Ilaria vidste. Han var kommet under huden på hende og det var en tanke som hun faktisk godt kunne lide. En som kunne se hende som den person som hun var og ikke bare den kolde og kyniske kvinde som hun blev fremstillet som. Det var ganske rigtigt, at der ikke rigtigt var nogle mænd som kunne tackle hende på den ene eller den anden måde, for det var jo bare sådan at det nu måtte være, for hun var krævende og på frygtelig mange måder endda, hvilket Sonic vel også havde lagt mærke til? At han ikke kunne undvære hende, var noget som fik hende til at trække let på den ene mundvig, for det var noget som faktisk måtte gøre hende glad at høre, selvom hun slet ikke vidste hvordan pokker hun skulle sige det. Hun vendte blikket en anelse ned af sig. ”Du kan ikke undvære mig?” gentog hun. Hun havde jo faktisk kun sagt det i sjov, men det lød som om at han virkelig mente sine ord i deres ramme alvor? Ikke fordi at det nødvendigvis måtte gøre hende noget som helst, for det gjorde det skam bestemt ikke! Til tider måtte hun dog erkende, at han virkelig kunne lyde som en procianer! Hvilket hun faktisk måtte finde direkte irriterende og på alle tænkelige måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun himlede let med øjnene og vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Hun ville ikke være alvorlig lige nu. Det var noget som hun var alt for god til, hvilket hun var klar over, så.. hvorfor ikke bare lade de mange hæmninger falde lidt, for lige nu så nød hun tanken om den feminine rolle som han kunne tvinge hende i på denne måde! ”Du vover direkte at fortælle mig at jeg har mere magt end dem? Hvorfor?” Hun hævede sigende det ene bryn. Teknisk set så havde hun ikke magten til noget som helst og specielt heller ikke her til lands, hvilket hun var udmærket godt klar over, men.. hvorfor ikke bare have lov til at more sig lidt? Det var jo netop også det som hun gjorde når hun rev magten fra Sonic netop som hun gjorde nu. At hun kunne hundse rundt med ham og det bedste af det hele var jo det faktum, at han jo faktisk bare gjorde som hun bad ham om! Det drilske smil gled over hendes læber endnu en gang. ”Af og til?” gentog hun, hvor hun næsten måtte kæmpe for at holde hendes grin tilbage! Han gjorde jo som hun ville have ham til og det var jo mere eller mindre hele tiden! Ikke fordi at det gjorde hende noget. Som han var ved at gøre badet klart, så kom hun selv ud af tøjet. Kåben gik hende til langt oppe på lårene, da den ikke havde en længde længere end en skjorte. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget, for så forfængelig var hun dog heller ikke. Desuden havde hun ikke noget som han ikke havde set før. Hun vendte sig mod ham ved hans ord. Hun nikkede med et stille smil. ”Glimende.. Tak Sonic,” sagde hun stilfærdigt, som hun vendte sig mod ham, da han bevægede sig mod døren. Hovedet søgte let på sned som hun lod armene glide over kors. Nærmest som var hun en anelse.. utilfreds?

[ilosonic]

Hvad Ilosonic skulle gøre uden Ilaria, vidste han ærligtalt ikke, for hun var hans eneste gode selskab, som han havde at klamre sig til, hun var den eneste som han kunne betro sig til, for resten var procianere og det var virkelig dårligt selskab! Ilaria var trods alt dvasianer, og måske de var vidst forskellige, de var modsætninger og hinandens nemesis, men af den grund så havde de faktisk meget tilfælles, de kæmpede begge to for Dvasias og mørket. Han selv var dog bare ikke meget for regeringen i Dvasias, for han fandt Jaqia som en svag kvinde, ligesom Keischa måtte være det, men sådan var det vel når en kvinde måtte styre landet? De lod deres følelser komme i vejen, den eneste kvinde der bare havde gjort det en smule godt, var den gamle dronning Elanya. Hun var den eneste han kunne mindes havde bare været i lidt succes. Gabriel havde sikkert gjort det godt, hvis han havde fået chancen for at blive, men ham havde Alecander jo dræbt, så manden havde aldrig fået en chance, ikke fordi at det gjorde ham noget, for han var sådan set ligeglad. Han vendte blikket lettere undrende mod hende, som hun gentog hans ord, hvor han nikkede ganske roligt. ”Du er trods alt mit eneste selskab, Ilaria,” påpegede han sandfærdigt, det eneste selskab som han faktisk var glad for og som han kunne nyde, og det betød faktisk meget for ham, så han ville naturligvis gøre alt for at hun blev hos ham, om han så skulle redde hende fra døden flere gange, for det havde han jo allerede gjort to gange hidtil. Ikke fordi det gjorde ham noget, for det beviste vel også bare at han var til at stole på? Han kunne faktisk godt vise loyalitet, for når det kom til stykket, så betød det også meget for ham, specielt når han selv viste det. ”Det var mere teoretisk set Ilaria,” forklarede han, for hun havde i princippet ingen magt her i landet, folk hadede at hun var her, ligesom ham selv. ”Men hvis jeg beder tjenestefolkene om at de skal gøre præcis hvad du siger, så gør de også det, for du er min ledsager og gæst, og derfor har du mindst ligeså meget ret til at være der som jeg har, og derfor har du mere magt end dem,” endte han bestemt. Hun var gæst og skulle derfor også opvartes som en, selvom han vidst at hun nød at koste rundt med folk, det gjorde hun jo også med ham, som i øjeblikket, men han havde ikke noget imod det, for han vidste at hun nød det, han vidste at det gjorde hende til dels glad, og han ville gerne gøre noget godt for hende, hvilket han vel også havde gjort? Han smilede morende til hendes ord. ”Du har ret.. du hundser altid rundt med mig,” svarede han stilfærdigt, som han blinkede drilsk til hende, helt løgn var det jo heller ikke, for hun havde altid en ordre eller to, som om hun glemte at det var ham som bestemte, men han rystede for det meste kun på hovedet af det. Han så kort mod hende ud af øjenkrogen, selvom det også var det som fik ham til at stoppe op, hvor han vendte blikket helt mod hende. ”Du er utilfreds,” bemærkede han, som det var tydeligt på hendes kropssprog. Han kendte hende nok langt bedre end hvad hun lige gik rundt og troede, for han lagde skam mærke til hver en bevægelse hun gjorde, når hun var vred, glad, frustreret og i dette tilfælde; utilfreds. Hun ville vel ikke have at han skulle blive? Eller ville hun nu til at koste mere rundt med ham?

[Deleted]

Ilaria måtte glædeligt erkende, at hun nød at være her og sammen med Sonic. Hun vidste udmærket godt at deres tilstedeværelse på ingen måde kunne siges at være ønsket, men der var nu heller ikke noget som hun direkte havde lyst til at gøre det med, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene fakta, og ikke noget som hun direkte havde lyst til at skulle blande sig i på den ene eller den anden måde. At skulle forklare ham hvad det var at han gjorde ved hende, var heller ikke noget som faldt hende ind, for hun nød faktisk det som han kunne gøre ved hende og det som han kunne gøre for hende. Hun følte sig værdsat og endda i selskabet med en mand som man faktisk kunne kalde for en voksen en af slagsen, hvilket kun gjorde det en million gange bedre også for hendes vedkommende! Måske en ilddæmon – hendes store nemesis, selvom det nu ikke var noget som gjorde hende det mindste overhovedet. ”Rettelse.. Dit eneste selskab som er noget værd,” påpegede hun med en rolig og let stilfærdig stemme. Ikke fordi at det var nogen hemmelighed for hun satte sig selv som noget værdifuldt, også mest for at flytte det fokus lidt væk fra det som det allerede havde hvilet på. At hun var noget enestående og noget så specielt for ham, var slet ikke noget som hun ville have med at gøre, så var det langt nemmere at skulle flytte det fokus bare en lille smule. Han behøvede ikke direkte at skulle fortælle hende hvordan tingene måtte hænge sammen, hvilket vel også et sted måtte irritere hende en temmelig god del, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun himlede med øjnene. ”Så du giver mig mere magt her på stedet med vilje? Når du ved at jeg også hundser rundt med dig? Du er da noget af det mest tossede jeg nogensinde har stået overfor!” endte hun med en tydeligt morende stemme. Det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun blev stående inde på værelset i den tynde kåbe og med blikket hvilende på hans skikkelse. At han kunne tolke hendes signaler efterhånden, var nu ikke noget som hun havde det mindste imod på nogen måde. Hovedet lod hun søge en anelse på sned, hvor selv det lette træk måtte finde vejen til hendes mundvige først. Ikke fordi at det var noget som hun havde lyst til at skulle skjule for ham, for det ville hun skam heller ikke få noget ud af. Han kendte hende temmelig godt efterhånden, det var noget som hun var udmærket godt klar over og sjovt nok.. så gjorde det hende absolut ingenting. ”Du vil lade din dronning alene?” Det var jo heller ikke fordi at hun havde noget som han ikke havde set endnu. Han havde set hende svag, svækket og direkte blottet under den svedige og fugtige dyne som hun havde ligget under. Et svagt fnys forlod hendes læber, som hun nærmest måtte gå med næsen i sky hen mod badeværelset og derind. Kåben gled roligt omkring hendes ankler igen. Det var ikke fordi at hun var bange for at han så noget som helst, for han havde jo allerede set det hele, så var der jo heller ikke en grund til at dække sig til. Hun kravlede stille op i karet, hvor vandet måtte siges at have den perfekte temperatur! Det var ikke direkte iskoldt, men koldt var det bestemt. Hun sukkede dæmpet, lagde hovedet mod kanten og gled ellers i, så det kun var hovedet som måtte ligge over.

[ilosonic]

Ilosonic ønskede ikke at miste Ilaria, for han nød virkelig hendes selskab og hun måtte vel også gøre det samme med ham? Hun havde jo ikke forladt ham endnu, så det måtte vel også sige noget? På den anden side, så havde hun jo ligget fuldstændig syg og urørlig hele vinteren, så det var jo heller ikke fordi at hun havde haft en chance for at gå nogen steder, selvom det heller ikke gjorde ham noget, for det var hendes sygdom som havde bragt ham tættere på hende, hvor han faktisk havde set hende helt blottet, noget som han for det første aldrig nogensinde havde regnet med, hvilket hun vel egentlig heller ikke havde? Hun havde jo været så bestemt på at han ikke ville komme hende tæt på nogen måde og specielt ikke fysisk, fordi han havde været den højrøvede type til at starte med. Han vendte blikket mod hende ved hendes ord. ”Så sandt.. dit selskab er det eneste som er noget værd,” svarede han sandfærdigt, og dog med en drillende undertone, for han vidste godt at hun hadede når han fremstillede hende som noget specielt og enestående, selvom det også præcis var, hvad hun var i hans øjne, for han havde ærligtalt aldrig mødt en kvinde som var som Ilaria, noget som også fangede hans interesse om og om igen, for han tvivlede på at han mistede interessen for hende, ikke når hun var så flyvsk som hun var. Men selvom hun var så flyvsk, så havde han alligevel formået at komme hende tæt, hvor han vel også var den som kendte hende bedst? Det gik jo så også den anden vej, for han havde aldrig nogensinde været så åben som han var overfor Ilaria, selvom han dog altid havde sagt sin mening og holdninger – der mindede de jo om hinanden – men han løj skam ikke, og det gjorde han bestemt heller ikke, når han sagde at hun var noget specielt og værdifuldt for ham. Han smilede muntert til hendes ord, som han slet ikke kunne noget andet, for det var vel lidt tosset? Men han nød det nu kun. ”Jeg takker,” takkede han drillende, som han blinkede ganske let til hende. ”Desuden ved jeg, at du nyder at have lidt magt, så jeg tvivler på at det gør noget?” spurgte han stilfærdigt og hævede det ene øjenbryn, som han så morende på hende. Nok man ikke skulle tro det, men de kunne faktisk godt more sig med hinanden, selvom han faktisk ikke havde regnet med det den første gang han havde mødt hende, specielt ikke fordi hun havde virket så forbandet alvorlig som hun havde været, men det havde forandret sig, for han kendte hende utrolig godt efterhånden, det var også derfor at han kunne se at hun var utilfreds, men.. hun ønskede vel at være alene? Han havde måske set det hele, men det var godt nok heller ikke hendes krop han havde lagt mærke til, dengang han havde holdt om hende, for det eneste han havde koncentreret sig om var at hun var blevet frisk igen. Han himlede svagt med øjnene, da hun spillede kostbar igen, inden et muntert smil gled over hans læber, som hun valgte at gå ud på badeværelset. Han prustede opgivende, inden han gik hen til sengen, hvor han smed sin jakke, så han kun stod i en hvid bluse, der sad stramt ind til hans krop, så man tydeligt kunne se hans muskulatur og eller de mørke jeans. Han gik hen mod badeværelset, hvor han lænede sig op ad dørkarmen, hvor de mørke øjne faldt på hendes krop, som skummet dog dækkede for. ”Du ønsker virkelig ikke at jeg skal gå?” spurgte han stilfærdigt, som han gik ud på badeværelset, hvor han satte sig på hug ved hendes side.

[Deleted]

Ilaria kunne virkelig ikke gøre andet end faktisk at skulle holde af Sonic. Om det jo så ikke var fordi at hun var elendig til at vise det, for det at skulle stå der som den svage som hun havde gjort igennem hele vinteren, var slet ikke noget som hun ville fortsætte med i det store og hele! Hun nød faktisk at være der, så det var bestemt heller ikke fordi at hun faktisk måtte ønske at komme væk derfra. Ikke før at han ville kunne se i hendes åbne ansigt, at han ikke længere ville have hende der, selvom der nu ikke var noget som helst som tydet på det. Hvis han var en ren dvasianer som også ville være træt af hende på denne måde, så havde han vel også kylet hende ud mens hun havde ligget syg og taget så frygtelig meget af hans tid, netop fordi at hun ikke havde været i stand til at gøre noget som helst ved det! Det var jo så først nu at det var ved at komme, at hun kunne gøre tingene på egen hånd, selvom hun faktisk havde nydt at han havde puslet om hende på den måde, som han nu havde gjort det, selvom det nu igen ikke var noget som hun ville sige til ham. Hun smilede og sendte ham det blot tydeligt tilfredst. ”Så har jeg bestemt heller ikke noget at klage over,” sagde hun roligt og med en tydelig tilfreds mine, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun holdt faktisk af ham, hun var blevet glad for ham, og det at han tog hensyn til hende, så tog hun også hensyn til ham. Hendes kulde var nede på et minimum, selvom hun virkelig ønskede, at hun bare kunne udstråle det, nu hvor hun havde muligheden for det, for det var virkelig noget af det bedste ved det hele som hun nogensinde havde oplevet! Hun rystede let på hovedet. ”Det siger du jo nu.. vent til det går ud over de stakkels tjenestefolk.. nu er du advaret,” påpegede hun med en lettere stilfærdig stemme. Ikke fordi at det var noget som hun ville lægge det mindste skjul på som sådan, for det var jo trods alt bare sådan at det nu måtte være for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke, så.. var det jo faktisk bare sådan?
Utilfreds var i den grad også noget som man udmærket godt kunne kalde Ilaria, for hun hadet faktisk at være alene! Igennem vinteren havde han været der aften efter aften for at holde om hende. Hun var omringet af folk ellers og nu.. Nej, det var simpelthen noget pjat og hun vidste det jo udmærket godt, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var der simpelthen ikke noget som hun kunne gøre ved det! Hun gled stille ned i vandet, hvor hun lagde sig temmelig godt til rette igen og med et svagt suk. Vandet var måske iskoldt for mange, men for hende, så var det virkelig perfekt! Øjnene lukkede hun stille i, selvom hun kunne høre ham. Blikket gled op mod ham som han satte sig på hug ved siden af karet. Hun sendte ham næsten et engleagtigt smil, selvom det slet ikke var noget som måtte ligge til hende som person, så kunne hun simpelthen bare ikke lade være med det! ”Og hvad så hvis jeg ikke vil?” spurgte hun stille. Det var ikke fordi at hun ville stille sig som svag eller noget som helst i den stil, men det var jo bare sådan at det nu måtte være, for hun ville jo heller ikke lyve for ham, nu hvor han havde taget sig af hende på den måde som han havde. Hun hævede hånden, godt nok dækket af skum, men hun lod den stryge hans kind alligevel.

[ilosonic]

Hvad der helt præcis måtte ligge imellem dem, vidste Ilosonic ikke, men han vidste bare at han var blevet glad for hende, han var blevet vant til hendes selskab, at man vel kunne gå så vidt at man kunne sige at han var blevet afhængig af hende? Uanset, så kunne han ikke komme udenom at han nok ville savne hende ufatteligt meget, hvis hun en dag gik hen og forsvandt ud af hans liv på den ene eller den anden måde, for han nød at snakke med hende, for de kunne selv more sig sammen, selvom det vel som oftest altid gik over i rappe replikker og så endte det med at de gik hinanden på nerverne? Det var jo også derfor at han ikke havde set til hende døgnet rundt, for han ville også gerne give hende lidt alene tid. Han smilede skævt til hendes ord, for hun morede ham virkelig. Han kunne ikke finde på at håne hende for at åbne op overfor ham, for det var noget som han kun var glad for og noget som han bestemt også havde kæmpet ufattelig hårdt med! Han havde ikke troet at han nogensinde ville komme så langt med hende, men det havde skam lykkedes ham, selvom hun ellers havde truet ham med at gøre ham et hoved kortere, hvis han berørte hende på nogen kærlig måde, selvom at han allerede havde gjort det mange gange, han havde tilmed set hende nøgen, plus at de lige havde delt et kys, som hun ellers havde været så meget imod til at starte med, men hun havde da besvaret det, så hun måtte vel også have nydt det? Det håbede han dog om ikke andet. Han rystede smilende på hovedet til hendes ord. ”Så beder jeg dig såmænd bare at huske på, hvem der har magten i sidste ende, hvem som har det sidste ord, for det er ham som du ellers er så god at hundse rundt med,” svarede han stilfærdigt og med en morende undertone, hvor han selvfølgelig hentydede til ham selv.
Det var ikke fordi at Sonic ikke havde set Ilaria helt nøgen før, men derfor kunne hun jo godt ønske sig at være alene, når hun tog et bad, selvom han dog hellere end gerne holdt hende med selskab, for skulle han være ærlig, så havde han ikke lyst til at gå. Han stak en enkelt finger i vandet, hvor han ganske roligt rørte rundt i det kolde vand, som allerede var for koldt for hans vedkomne. ”Så jeg skal sidde og betragte dig, imens du tager dig et langt og lækkert bad?” spurgte han stilfærdigt og med en morende undertone. Ikke fordi at han ville have noget imod at blive hos hende, for det gjorde han da hellere end gerne! Hans mørke øjne faldt kort på hendes hånd, der var fyldt med det skum, som sæben havde skabt. At hun så strøg den over hans kind, var noget som måtte få ham til at skule drillende til hende, hvor han selv løftede sin finger, fra vandet med en masse skum på, som han prikkede hende på næsetippen, så den var fyldt med skum, inden han slap en munter latter. ”Se.. dét klæder dig!” endte han med en drillende og morende stemme, som han endnu engang slap en munter latter. Nok de var dvasianere, men selv de kunne more sig og hun var faktisk den som han helst ville more sig med.

[Deleted]

Ilaria kunne virkelig ikke gøre noget andet end at nyde at være sammen med Sonic, selvom det nu ikke var noget som hun havde været særlig god til at gøre klart. Han vidste det vel også godt et sted? Alle de hensyn som han havde taget til hende, var noget som faktisk måtte gøre hende glad. Den mand forstod sig virkelig på at komme snigende ind på en isdæmon og tage hendes hjerte, for det var faktisk det som han havde gjort med hende. Han havde set hende på det svageste og som en af de eneste, så havde han ikke hånet hende for det. Hun havde slet ikke noget problem med at skulle indtage en kvindelige rolle når hun var i hans selskab, for det var faktisk rart at kunne kaste de mange hæmninger væk og bare være.. den lille, søde og uskyldige som hun jo faktisk godt kunne ligne og bestemt ikke var på nogen måde, så var det jo også kun noget som måtte more hende mere end det som godt måtte være i det store og hele. Det blide smil hvilede trygt på hendes læber, som hun roligt betragtede ham. Hun var endt med at holde af ham og det var i sig selv en følelse som hun bestemt heller ikke kunne sige sig, at være vant til på nogen som helst måde når det endelig måtte komme til stykket, for det i sig selv, var kun noget som gjorde hende langt mere usikker på det og det var slet ikke noget som hun ville! Alt det med følelser var nyt, for ingen havde nogensinde formået at skulle røre hendes kolde og nærmest så døde hjerte, hvilket vel heller ikke var noget som sagde så lidt. Hun løj ikke når hun sagde, at hun havde slået mænd ihjel for at prøve, for de troede at de kunne få på den dumme, men den type kvinde var hun bestemt heller ikke! Hun trak morende på smilebåndet. ”Den mand som jeg selv elsker at hundse rundt med, gør jo også alt det som jeg siger,” påpegede hun stilfærdigt. Det var jo faktisk en tanke som måtte more hende, selvom.. hun var nok mere mild overfor ham end det som hun ellers ville have været, hvis hun ville hundse for alvor, det var slet ikke noget som man skule tage det mindste fejl af!
Vandet var virkelig skønt i Ilarias øjne og det var rart at komme ned til det kolde som hun måtte kende det. At det jo så var for koldt for ham, var noget som til dels måtte irritere hende for.. et sted så ønskede hun vel også at han skulle hoppe op i og sammen med hende? Hun vendte blikket mod ham, som hun havde strøget hans kind og efterladt et smukt mønster i skum på hans kind, hvilket måtte more hende. At han selv prikkede hende på næsen, fik hende til at rynke på den og med det næsten så morende smil. Man havde vel også kun det sjov som man selv gjorde godt med og det var jo heller ikke fordi at dvasianere var afstandsfolk til den slags! Tvært imod! Det drilske glimt måtte melde sig i hendes blik. ”Det klæder mig?” Hun endte med at sætte sig op, fylde en hel næve med skum, som hun tværede ud i hele hans ansigt, hvor hun ikke kunne lade være med at grine selv! ”Det der er jo halvvejs en julemand!” endte hun med den klare latter. Nok var hun altid seriøs og alvorlig, men hun kunne så sandelig også helt fint lægge det til side igen! Hun vendte blikket mod ham og med den næsten så uskyldige mine. Hun havde bestemt ikke gjort noget!

[ilosonic]

Hvorfor det var at Ilosonic var kommet ind på Ilaria på denne måde, vidste han ikke, men det gjorde ham bestemt intet. Han havde aldrig nogensinde været kommet så tæt på nogen før, for han var ikke typen der bandt sig til andre, for han var en enspænder, eller det havde han været, for nu var han kommet så tæt på hende, at han vel havde knyttet sig til hende? Han kunne jo faktisk ikke undvære hende. Jo, hun kunne drive ham til vanvid, hun kunne irritere ham og trykke bevidst på de forkerte knapper, hun kunne hundse rundt med ham og tro at hun var grevinden og han var en sølle lille tjener, men han nød virkelig hendes selskab. Han var kommet hende så tæt, at det var lige før at han kunne mærke hendes hjertes rytme i hans hånd, for.. han var vel egentlig nået helt ind til hendes hjerte? Kommet under huden på hende, hvor han havde rørt det ellers så kolde og isnende hjerte, for ellers ville hun vel aldrig have været på denne måde overfor ham? Hun havde jo gjort det klart at hun ikke ønskede ham tæt, men det var præcis hvad der var endt med at ske. Han tvivlede på at hun nogensinde havde trukket den så langt som hun havde med ham, han kunne selvfølgelig tage fejl, men det var da i hvert fald hvad hun havde givet udtryk for. Et skævt smil gled over hans læber ved hendes ord. ”Du må bærer over med ham Ilaria, han kan nemlig ikke andet end at prøve på at stille dig tilfreds,” svarede han stilfærdigt og med en morende stemme, som de talte om ham selv i tredje person, hvilket faktisk måtte more ham, for nok var de modsætninger, men selv de kunne more sig sammen.
De mørke øjne betragtede hende ganske let. At hun ville have været utilfreds med at han ville have gået, forstod Sonic egentlig ikke helt, for han havde måske set hende helt blottet, men derfor kunne hun jo godt ønske at tage et bad alene. Ikke fordi at det gjorde ham noget, for det gjorde det bestemt ikke, han blev hellere end gerne og holdt hende med selskab, for han nød det jo trods alt. Latteren døde ganske let ud, som hun satte sig op, hvor han næsten måtte betragte hende med et undrende blik, for han kunne godt regne ud at der kom mere. Han kneb øjnene let sammen, selvom han ikke nåede at gøre så meget, inden han fik hele hendes hånd fyldt med skum op i ansigtet, hvor han af ren refleks træk sig tilbage, så han endte på røven. ”Ilaria!” brummede han med en morende stemme, som han pustede noget skum væk fra munden. Han tørrede ganske let ansigtet med sit ene ærme, inden han skulede drilsk mod hende. Han mindede om Julemanden? ”Jaså?” Hvis det skulle være på den, måde så kunne han fint lege med! Han satte hænderne i gulvet og kom roligt op på benene, hvor han gik hen til badekaret, inden han smilede drilsk til hende. Han gravede hele hånden ned i vandet og tvang både vand og skum op mod hendes ansigt, imens en munter latter forlod hans læber. Der var jo ingen der sagde at de ikke kunne more sig? Han endte med plaske vand op mod hendes ansigt, for ikke at give hende en chance for at komme igen, imens det drilske smil hvilede på hans læber.

[Deleted]

Sonic havde virkelig formået at skulle røre ved hendes hjerte som ingen anden havde formået at gøre det. Hun var en kold og hun var en utrolig kynisk kvinde. Det i sig selv, kunne man næsten sige, måtte være som en test et sted. Hun ville se hvor meget folk var villig til at gøre og gå igennem for hende, og der var ikke nogen som havde taget noget som helst fra hende endnu – End ikke hendes mødom var taget. En tanke som hun slet ikke ønskede at skulle dele med nogen, for det i sig selv, var direkte pinligt! Lidt forfængelig havde man jo lov til at være! Han stod mere eller mindre med hendes hjerte i hans næver og hun tøvede sjovt nok ikke med det. Hun stolede på ham på en anden måde, end det som hun til nu havde formået at skulle stole på nogen som helst, så selvfølgelig var det noget som måtte betyde ekstremt meget og selvfølgelig også spille ekstremt meget ind for hendes vedkommende. Hun rystede stille på hovedet. ”Så håber jeg at han ved, at han gør et fantastisk stykke arbejde,” fortsatte hun stilfærdigt. At det jo var ham som der var snak om, var noget som hun var klar over, selvom det vel heller ikke noget som rørte hende som sådan, for det var bare en ting og en tanke som man bare måtte lære sig at skulle acceptere i det store og hele, og det havde hun heller ikke noget problem med. Hun blev bare liggende i karet og dækket af det kolde vand og skumbadet. Hun nød af det. Det var virkelig luksus for hendes vedkommende, så det sagde spar to og hun nød virkelig af det! At se ham nærmest dækket af skum i hele ansigtet, at se ham trække sig så hurtigt tilbage, at han endte på røven, var noget som fik hende til at grine. Det at bare have det sjovt, var heller ikke noget som hun gjorde med alt og alle på denne måde. Slet ikke! Dette var en side af hende, som han alene havde set. Hun blev liggende i vandet og fulgte ham med blikket, selvom den tydelige uskyldige mine slet ikke var til at tage fejl af på nogen måde. Hun havde det virkelig bare.. sjovt! Sjovt som hun slet ikke kunne erindre at hun havde haft det med andre, for mange havde haft en irriterende vane til at skulle dømme hende allerede fra start af, så hun havde ikke haft muligheden for at skulle bevise noget som helst! At han tog vand og skum og tværede det ud i hele hendes hoved, fik hende til nærmest at falde helt under vand! ”Sonic!” endte hun med en morende stemme. Hun tørrede det væk med sine hænder, selvom hans plasken med vand, heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende! Tvært imod! ”Din lille..!” Hun slap en latter, som hun plaskede mod ham endnu en gang, som de var endt ud i en tydelig leg på alle måder. Det var faktisk umådelig rart, at hun kunne smide alle hæmninger på denne måde, for det var virkelig.. tiltrængt på en eller anden måde. En som faktisk kunne se hende som den hun var og ikke bare hendes race i sig selv. Skum og vand måtte nærmest flyve over det hele, sådan som de måtte plaske mod hinanden! Vandet var jo trods alt også koldt for hans del, selvom det ærlig talt slet ikke var en tanke som faldt hende ind lige for øjeblikket. Han kunne næsten lige så godt bare hoppe op i det med hende? Hun endte nærmest af refleks bare at tage omkring hans hænder og bare rive til, som hun ville trække ham med op i. Hun tænkte slet ikke på at vandet var iskoldt for ham!

[ilosonic]

Det var tydeligt at Ilosonic var kommet tæt ind på Ilaria, selvom det også var en tanke som måtte more ham, men mest af alt, var det noget som faktisk måtte glæde ham, for han havde nok ikke regnet med det, men han var glad for at han var kommet hende tæt, for hun var virkelig en fantastisk kvinde når man lærte hende at kende. Hun var unik, hun var speciel, hun var helt sin egen, hvilket var noget som virkelig måtte glæde ham. Han havde faktisk håbet på at han kunne komme i berøring med hendes hjerte, nå ind til hende, som ingen andre havde gjort det, for han havde allerede fra start af set at hun var helt anderledes, at hun skilte sig ud fra flokken, hvilket også var noget som havde fanget hans interesse og selvfølgelig havde han haft lyst til at lære hende bedre at kende, hvilket han også kunne prale af at have. Et sted vel også imponerende, når en type som ham faktisk havde formået at komme hende så tæt? Han kunne ikke undvære hende, og måske han havde hendes hjerte i hans hænder, men han ville også beskytte det til hver en tid, for han ønskede ikke at skade hende på noget tidspunkt. Han nød at være hende nær, selvom han vidste at han også skulle passe på, for hun var ikke typen der åbnede sig op for andre, så meget vidste han, så der var vel også en risiko ved det? På den anden side, så var han måske kommet hendes isnende hjerte så tæt, men hun var også kommet hans flammende hjerte utrolig tæt, så hun havde været i berøring med det, hvilket var noget som næsten var en skræmmende følelse, eftersom han aldrig havde lukket nogen tæt. Han smilede ved hans ord. ”I så fald ved han det nu,” svarede han i en dæmpet og næsten varm tone, selvom det ikke var en varm tone som procianerne måtte bruge, nej hans var mere.. varm som ilden. Han var en ilddæmon, og derfor var kulde og vand ham en svaghed, han var bare så heldig at han også havde andre dæmonracer i sig, for ellers ville han nok ikke være meget for at være badekaret så tæt. Men nu hvor hun lå deri, så kunne han ikke lade vær med at nyde det. At det ligefrem var endt ud i end plaskeleg, var noget som måtte more ham noget så gevaldigt, for det var virkelig lang tid siden at han havde moret sig på denne måde. Den muntre latter fandt ingen ende, for det kunne den slet ikke, ikke når hun fik ham til at more sig på denne måde. At hun greb omkring hans arme, var dog ikke noget som han havde regnet med, for han stod allerede foroverbøjet ved karet, så han havde ikke ligefrem den bedste balance, når hun hev i ham. Han endte med at falde forover og ned i det kolde vand, hvor han kom til at ligge over hende. Hele hovedet var kommet under vandet, selvom det dog hurtigt kom op igen, da det var hundekoldt! Det gjorde dog også automatisk at han skruede op for sin kropstemperatur, for ellers ville han da dø af kulde! Den muntre latter var ikke nær så høj som den havde været før, selvom det nu stadig morede ham. Han strøg ganske let en hånd igennem de halvlange, mørke lokker, inden han vendte blikket mod hende igen. ”Det der.. Var så unfair!” endte han med en morende stemme, som han alligevel ikke kunne lade vær med at more sig.

[Deleted]

Sonic var virkelig kommet skræmmende tæt på Ilaria, selvom det nu slet ikke var noget som hun havde det mindste imod. Hun nød når hun var i nærheden af ham, for han.. tænkte på hende og på hendes velbefindende, hvilket bestemt heller ikke var noget som nogen havde gjort overfor hende i det hele taget. Selvfølgelig var det også noget som i den grad måtte spille ind for hendes vedkommende. Hun betragtede ham med en rolig mine, hvor selv ikke smilet kunne skjules, om det jo så var noget som man ville det eller ikke,, så var det jo bare sådan at det nu måtte være. Hun sendte ham et glad smil. Han gjorde hende faktisk glad og han gjorde i den grad også, at hun følte sig umådelig godt tilpas sammen med ham. ”Godt,” sagde hun stilfærdigt. Hun ville jo også rose ham når han gjorde noget godt, selvom hun ikke nødvendigvis var den bedste til det, så forsøgte hun da om ikke andet, selvom det bestemt heller ikke kunne sige sig, at være det nemmeste som hun havde gjort til nu, om det jo så var noget godt eller skidt, var jo noget som hun ville finde ud af med tiden. Hun stod jo midt i to valg; At blive eller at gå, selvom hun slet ikke var fristet til at skulle gå nogen steder! At han var ved hende, selvom hun lå blottet i vandet, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod. Hun havde jo trods alt ikke noget som han ikke havde set før, selvom det var de færreste som i det hele taget var kommet hende så tæt på, som det han havde gjort lige for øjeblikket, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun betragtede ham med en rolig og sigende mine, hvor hun selv måtte stivne let, da han fik overbalance og røg direkte ned i det iskolde vand. En latter brød hendes læber, selvom hun blev liggende fuldkommen stille og bare.. ventede på at han kom op igen, selvom det skete ekstremt hurtigt. Hun blev liggende, hvor hun lod hovedet søge let på sned. At han skruede op for temperaturen, havde hun nu heller ikke noget imod. Så længe at vandet forblev køligt, så kunne hun også godt holde det ud, hvilket var det som hun satte lidt hen af en førsteprioritet lige for øjeblikket. ”Skal vi gøre en ende på det og sige, at jeg vandt? Jeg fik dig gjort mest våd..” sagde hun med en morende mine. Det var hende selv noget så tydeligt, at han til dels ikke havde haft noget imod det. Hun hævede hånden let, hvor hun fjernede det skum som han nu måtte have i ansigtet. Køn var han nu, det måtte hun jo ærligt erkende, selvom det var en ting af mange, som hun aldrig nogensinde havde fortalt ham og det var bestemt heller ikke noget som hun ville komme til i det store og hele. ”Sådan,” sagde hun stilfærdigt, som hun igen lod hånden falde ned under vandet, efter at hun havde strøget over hans kind og pande. De isblå øjne lod hun stille og roligt falde til hans ansigt igen og med den samme uskyldige mine, som havde hun været en engel, selvom det dog langt fra var tilfældet! Det var da noget af det sidste, som man ville være i stand til at skulle kalde hende! ”Jeg må dog sige det.. det var et flot fald.” Hun blinkede til ham, hvor hun selv endnu en gang måtte slippe et let grin.

[ilosonic]

Hvad der helt præcis var sket mellem dem, vidste Ilosonic ærligtalt ikke, men han måtte indrømme at han ikke havde det fjerneste imod det, for han fortrød ikke det mindste som han havde været igennem med hende og det var alligevel en del for tiden. Hvorfor hun helt præcis havde valgt at følge efter ham, var ikke noget som han decideret kunne huske, for når han tænkte tilbage, så huskede han kun at hun havde haft en masse imod ham, hun havde fundet ham højrøvet og arrogant, og alligevel så havde hun taget med ham? Noget måtte jo have fanget hendes interesse? Ellers ville hun da aldrig nogensinde havde taget med ham! Han fortrød det dog ikke på noget tidspunkt, for ellers havde han jo aldrig kommet så tæt på hende og det havde virkelig været ærgerligt, for det var noget som han virkelig måtte nyde! Men igen, hvad der helt nøjagtigt var sket, hvad der var skyld i at de var kommet så tæt, at de faktisk havde stået og kysset og nu befandt sig på badeværelset, hvor hun havde fået ham revet med ned i det iskolde vand. Hans kropstemperatur, ville nok smitte lidt af på vandet, men han havde jo også gjort det koldt for hendes skyld, hvilket ikke ligefrem var til hans fordel. Til tider var det virkelig frustrerende at de måtte være så store modsætninger, for han kunne jo slet ikke være hende tæt uden at de var nød til at tage fuldstændig hensyn til hinanden. Han var nød til at skrue ned for sin kropstemperatur, som hun vel måtte.. skrue op for sin? I hvert fald bare så hun ikke var så kold. Men i en situation som denne, med vandet, så ville de jo aldrig kunne blive enige, for han ville nyde et dampende hedt bad, hvor hun ville nyde det iskolde. Han rystede smilende på hovedet til hendes ord, hvor han blot lod hende stryge skummet væk fra hans ansigt. Han slap en munter latter til hendes ord. ”Det er da klart jeg ikke kan gøre dig våd, når du allerede var i vandet!” svarede han stilfærdigt. Men han kendte hende jo trods alt, ”men fair nok.. du vinder.” Hun ville jo alligevel have sin vilje, desuden ved sådan en lille ting, så havde han ikke noget imod at give hende den, for hvis hun ønskede at være vinderen, så havde han virkelig ikke selv behov for at være det. Han lagde sig roligt til rette, selvom det at han havde tøj på gjorde det ubehageligt i sig selv, for det var helt gennemblødt. Hans underarme hvilede mod karets bund, hvor han roligt førte sig tættere på hende. ”Virkelig?” Han sprøjtede ganske let vand i hovedet på hende, som svar til hendes ord, hvor han fnes for sig selv, da han vendte sig om for at sætte sig op, hvor han trak den hvide og gennemblødte bluse over hovedet, så hans overkrop endte helt blottet, hvor han hang blusen på karets kant, inden han lagde sig tilbage igen, endnu engang med underarmene hvilende i karets bund. ”Du ville bare have mig i hva’?” spurgte han morende, som han blinkede drilsk til hende. Ikke fordi det som sådan gjorde ham noget, for han havde jo faktisk godt set hende helt blottet før og grim var hun bestemt ikke! Tværtimod, så var hun virkelig smuk! Men begyndte han at sige det, så ville hun jo nok gøre ham det hoved kortere.

[Deleted]

Uanset hvad pokker der var sket, så var det bestemt ikke noget som man kunne sige sig, at Ilaria havde det mindste imod. Han gav hende muligheden for at åbne op i hendes eget tempo, hvilket hun i den grad også måtte være noget så frygtelig glad for i den anden ende, for hun havde brug for det. Hun havde brug for en som hun kunne vise den form for tillid, en som hun kunne betro sig til, og det var jo det som hun faktisk gjorde når hun var sammen med Sonic. Det var en tanke som glædet hende, for endelig havde hun den fornemmelse af, at hun havde fundet sin plads i livet. Hun følte skræmmende meget, at det faktisk måtte være her, at hun hørte til, om det jo så var noget som man skulle tage som noget godt eller ikke, så havde hun ikke rigtigt noget som helst, at skulle sige til det, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille mod ham, som han jo var endt med at falde i vandet, selvom det nu ikke var noget som gjorde hende det mindste. Et sted ønskede hun vel også at vise ham, at det var ham ganske så ufarligt at skulle komme tæt på hende? Hun havde bestemt ikke noget imod det, for det var faktisk bare en behagelig tanke, at han passet på hende, at han viste hensyn og gjorde alt det for hende som han gjorde, selvom langt det meste var ordre set fra hendes side af, så var det slet ikke noget som man skulle tage så tungt igen. Det var bare den som hun var, og et sted så var det faktisk også en eller anden mærkværdig form for test til at se om han i det hele taget ville være i stand til at skulle tackle hende. Når hun var tæt på ham normalt, så måtte hun jo sænke sin kulde og det kunne hun blot gøre ved at skrue op for varmen, selvom det ikke var behageligt, så gjorde hun det alligevel. Det var vel også det som man kunne kalde for noget gensidig respekt? Det var da om ikke andet, så sådan at hun selv måtte se på det og det var i den grad også noget som han fortjente. Hun trak uskyldigt på smilebåndet. ”Jeg vinder,” sagde hun med et let grin. Hun kunne jo ganske enkelt ikke lade være nu hvor hun stod der og så tæt på ham som det hun gjorde. Ikke fordi at hun havde noget som helst imod det, for hun nød faktisk bare det lille faktum at være tæt på ham som det hun var lige netop nu. Hun trak vejret dybt og lod blot blikket hvile på hans skikkelse. At han var fuldt påklædt rørte hende slet ikke. Hun havde jo også set ham næsten blottet, når han havde ligget der og holdt hendes syge skikkelse varm, så hun havde jo også meget at skulle takke ham for, om det jo så var noget som hun ville vedkendes eller ikke, så havde hun ikke det største valg i den situation. At han sprøjtede vand i hovedet på hende, fik hende til at knibe øjnene sammen og vende blikket lidt væk, til han satte sig op og fik blusen af. Det var nu heller ikke fordi at han havde noget som helst at skulle skjule på nogen måde. Hun trak stille vejret dybt og med blikket hvilende på hans skikkelse. ”Lige præcis.” Hun blinkede i gengæld og lagde sig roligt tilbage i vandet. Det var ved at nå en mere lunken temperatur, selvom det nu heller ikke gjorde hende noget. Hvis det var det som det krævede af hende, at skulle være tæt på ham lige nu, så kunne hun i den grad også godt bide lidt i det sure æble for hans skyld, nu hvor han havde gjort det så mange gange for hendes.

[ilosonic]

Det gjorde virkelig ikke Ilosonic det mindste at være kommet Ilaria så tæt, for det var noget som han faktisk kun nød godt af. Han havde aldrig rigtig haft nogen tæt på sig, for han var en enspænder, hvilket han havde været hele sit liv, han havde altid klaret sig selv, siden den dag han havde valgt at stikke af hjemmefra og nu var han så hjemme igen, selvom han måtte indrømme at han aldrig nogensinde havde følt sig mere hjemme, end det som han gjorde i øjeblikket. Hans fødested var måske her i Procias på denne herregård, men han følte sig egentlig kun rigtig hjemme fordi at hun var her. Hun var den som kendte ham bedst, hun var den som han kunne åbne sig op for, hun var hans eneste selskab, som han kunne nyde, ikke fordi at hun var den eneste dvasianer i landet foruden ham selv, nej det var fordi at hun var som hun var. Han følte ikke for at have nogen anden kvinde i huset, når han havde Ilaria, et sted kunne han jo egentlig føre hvilken som helst kvinde med hjem, men han ønskede kun Ilarias selskab, for hun var den eneste kvinde der nogensinde havde bevist så meget værd, som hun havde. Hun var noget for sig selv, hun var sin egen og det var noget som han også nød. Der var ingen tvivl om at han var blevet glad for hende, hvilket man vel også godt kunne mærke på ham? Han gjorde præcis hvad hun ønskede, når det da kun var disse små ting, som hun måtte bede ham om og hundse med, for ellers ville han godt nok aldrig lade hende hundse rundt med ham, for han var trods alt greven, hun var kun hans gæst, han kunne smide hende ud så let som ingenting, men på den anden side, så kunne han ikke finde på at smide hende ud, for han nød hendes selskab. Han nød at være sammen med hende. Og dette øjeblik var jo kun et bevis på at de godt kunne more sig med hinanden. At hun havde fået ham med ned i karet, var ikke noget som han som sådan havde noget imod, selvom han måtte indrømme at det ikke var en behagelig fornemmelse at bade med tøj på. Han smilede skævt til hendes ord. ”Du vil måske have en præmie?” spurgte han med en ironisk undertone, selvom det nu morede ham alligevel. Det var jo ikke ligefrem fordi man kunne finde en vinder? Hun havde gjort ham mest våd, men det var jo kun fordi han ikke kunne gøre hende våd, for hun lå jo allerede i badekaret med vand helt op til halsen. Han forblev tæt på hendes krop, hvor der kun var to nævers mellemrum imellem deres ansigter, hvor hans mørke øjne måtte se direkte ind i hendes smukke isblå. Alt ved dem var mere eller mindre fuldstændigt modsætningen til hinanden, og alligevel formåede de at holde sammen. Han kunne godt mærke at vandet var blevet lunere, hvilket også gjorde at han skruede ned for sin kropstemperatur igen, for han vidste at hun ikke brød sig om hans varme og han havde jo faktisk lavet dette bad til hende. Han slap en munter latter til hendes ord og rystede smilende på hovedet. ”Jamen, så lykkedes det dig også med perfektion,” endte han med en morende stemme, som han blinkede drilsk til hende. Hun havde ønsket at få ham i vandet? Nu lå han her jo så.

[Deleted]

Det var Ilaria en ganske enkelt forundrende tanke, at hun var kommet Sonic så tæt og ikke mindste at han var kommet hende så tæt, for det var der slet ikke nogen som havde klaret før, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Det gjorde hende dog ingenting. Hun nød faktisk den tanke, at der var en mand så tæt på hende, at hun kunne sige, at han var en del af hendes liv. Han havde skænket hende dette liv, og uanset hvor meget vrede hun havde skænket ham, de rappe kommentarer som hun fyrede af, og så det faktum at hun elskede at hundse rundt og koste rundt med ham, var noget som selv ikke var noget som mange andre ville finde sig i, selvom det sjoveste var, at han jo faktisk gjorde det! De isblå øjne hvilede på hans skikkelse. At de befandt sig i det samme badekar, at de blev siddende der sammen og så tætte på hinanden, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod, for.. hun nød følelsen og igen, så kunne hun mærke, at han tog hensyn til hende, netop ved at skulle sænke temperaturen endnu en gang. Han var god ved hende, om han jo så ville vedkendes den tanke eller ej, så var der simpelthen ikke noget som man kunne gøre ved det, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Selv fuldkommen dækket i skum og det hele, så var det heller ikke noget som rørte hende som sådan. Hun trak vejret dybt endnu en gang og uden at skulle tage blikket væk fra ham. Han havde bestemt heller ikke noget at skulle skjule for nogen som helst, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, ås var det jo bare en kendsgerning på alle måder overhovedet. At han spurgte ind til om hun ville have en præmie, så kunne hun da slet ikke lade være med at smile, for det var jo slet ikke noget som hun ville have det fjerneste imod overhovedet! ”Tja, nu hvor du tilbyder mig det, så… ja!” sagde hun muntert. Han gjorde hende jo altid i så godt humør, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Det i sig selv, viste jo også bare, hvor meget en betydning og hvor stor en indflydelse, at han jo faktisk måtte have på hendes skikkelse, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun havde aldrig nogensinde ladet sig påvirke af nogen anden mand i hendes liv, der var han den første og det var selv noget som måtte forvirre hende en anelse, så var det også noget som hun agtet at finde ud af diskret, så det ikke blev for tydeligt, at det faktisk et sted kunne gøre hende så usikker. Hun var slet ikke en usikker person! Og det var bestemt heller ikke det som hun skulle kendes som her omkring! Hun lagde sig næsten hoverende tilbage, hvor hun skød brystet en anelse frem, så hun kunne ligge helt perfekt op af kanten. ”Endnu en mission gjort til perfektion!” sagde hun tilfredst og med en tydelig så selvsikker mine som hun bare ikke kunne eller ville lægge det mindste skjul på når det endelig måtte komme til stykket. Hun kunne jo trods alt heller ikke være mere tilfreds med dette, end det som hun måtte være her i forvejen, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. De isblå øjne fulgte ham roligt. ”Det overrasker dig vel egentlig heller ikke.. Jeg kan jo sno dig om min lillefinger.” Hun blinkede drillende til ham. Hun kunne da ikke lade være!