I'm getting cracy!

[ilosonic]

Det var faktisk utroligt at en mand som Ilosonic havde formået at finde en kvinde, som han kunne slå sig til ro med, for han havde altid været utrolig flyvsk, han havde altid flirtet med enhver smuk kvinde han kom i nærheden af og han havde faktisk været sammen med utallige! Men at han så skulle falde for en gnaven, en egoistisk, en kold og nådesløs isdæmon, som klart var hans store modsætning i næsten alt.. ja, det var virkelig utroligt! Men når man så tænkte sig om igen, hvad var der så ikke at elske? Hun var hård, hun havde ben i næsen, hun kunne klare sig selv, fordi hun var dygtig indenfor kamp og var selvstændig, hun var et strategisk geni, eftersom det krævede sit at være spion, hun var smuk og kløgtig, og hun formåede at give ham lidt modstand i livet, så ja.. hun var klart hans drømmekvinde, så når man tænkte sig om, så var det faktisk ikke så utroligt at han var faldet for hende. Desuden så havde de fået den smukkeste lille datter, der klart havde arvet sin mors skønhed, selvom Ilaria nok ikke var helt enig. Desuden så håbede han faktisk på at deres lille Jacqueline ville vokse op og blive mere á la sin mor, en pige der kunne klare sig selv, som ville blive strategisk, nådesløs og som ville kunne klare sig selv, når hun gik ud for en dør, men med Sonic og Ilaria som forældre, så ville Jacqueline næsten ikke kunne blive andet, for han havde skam allerede store planer for deres lille datter! Han havde allerede tænkt sig at skulle træne med hende hver dag, både indenfor magi, men også indenfor våben, han ville træne hende hård og nådesløst, men alligevel være en god far, som hun altid kunne regne med, for han nægtede at svigte sin lille datter! Han slap en munter latter til Ilarias ord, hvor han rystede smilende på hovedet af hende. “Åh ja? Jamen, hvis du er så overbevist om at kunne klare mig, så vil udfordringen jo være snild for dig,” svarede han morende, som han løftede den ene hånd, lagde den under hendes hage for at vende hendes blik mod sig, så han kunne skænke hendes læber et dybt og lidenskabeligt kys. Han ville ikke have noget imod at træne lidt med Ilaria, for de havde jo sådan set kun hinanden, og han ville nødig have at nogen af dem skulle falde af på den! Blikket vendte han let mod deres lille datter, hvor han ikke kunne skjule smilet. Han vidste at Ilaria var træt efter deres tur under lagnerne – hvilket han også selv var – så det ville ikke gøre ham noget at få den lille pige i seng, så de selv kunne få lidt søvn, for det ville da kun gøre godt! Han fnes kort til hendes ord, hvor han skænkede Ilaria et kys mod kinden. “Du er så egoistisk,” mumlede han drillende, selvom han ikke kunne skjule smilet. “Og jeg kan lide det,” tilføjede han morende, som han roligt tog omkring deres lille pige, inden han løftede hende op i sin favn. Han fjernede roligt dynen, som han rejste sig op, hvor han vuggede den lille pige i sin varme favn, hvor han havde skruet lidt op for varmen, så tøsen forhåbentlig ville blive lidt døsig. Han skænkede Jacqueline et kys på panden. “Godnat min prinsesse,” hviskede han kærligt, som han roligt lagde hende ned i sin vugge, og puttede hende, kun for at skænke hende endnu et kys.

[Deleted]

Ilaria kunne til tider sidde og fundere over hvad det var, som havde gjort at hun havde valgt Sonic i udgangspunktet, men igen, så kunne det heller ikke være så underligt igen, for han var en mand som virkelig formåede at tæmme dyret i hende, og det var en ting som hun godt kunne lide. Han havde allerede fra første stund, vist at han var en som kastede sig igennem ild og vand for at beskytte hende, for ellers ville han heller ikke se ud som han gjorde i denne stund, selvom det slet ikke var noget som rørte hende som sådan. For hende, så var det bare en ting som hun næsten… ønskede skulle ske i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var i den anden ende. Et stille smil passerede let hendes læber, for det glædede hende virkelig, at de bare kunne.. slappe af og nyde det med hinanden, for bedre kunne det bestemt heller ikke blive, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Det skulle ikke blive mig det største problem, må jeg så sige dig..” endte hun ganske sigende, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende, for det var det jo heller ikke! Hun tog mere end glædeligt imod hans kys, som hun selv besvarede med selv den største glæde, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. Hun vendte blikket stille i retningen af deres lille pige. At få noget søvn ville hun bestemt heller ikke have det mindste imod efterhånden, for hun havde passet tøsen mere eller mindre hele dagen, og hun havde brug for en hvile nu, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket! Hun trak muntert på smilebåndet. ”Det er mig, elskede.. Ikke kom og fortæl mig, at du er overrasket,” endte hun ganske sigende, som hun roligt nikkede til hans ord. At han ville tage den lille pige, ville hun bestemt heller ikke have noget imod. Hun lod ham rejste sig op og tage den lille pige til sig, hvor hun roligt vendte blikket mod dem. Den lille pige havde aldrig haft noget imod at komme op til far, hvilket til tider virkelig måtte nage hende, men ikke noget som hun direkte kunne gøre noget ved af den grund, og det vidste hun udmærket godt, hvilket helt klart var noget af det som måtte irritere hende mest, for hun følte bare ikke at hun kunne gøre det godt nok, hvilket faktisk var en tanke som gjorde direkte ondt på hende! Hun sukkede dæmpet og bed sig svagt i læben, som hun vendte blikket mod dem. Smilet bredte sig igen på læben, for det at se Sonic så meget over deres elskede lille pige, var en tanke som kun måtte få hende til at smile, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Godnat Sonic..” endte hun sigende, som hun direkte måtte kvæle et gab, for det var utroligt hvor træt man faktisk kunne ende med at blive og endda på grund af ting så lidt som det her? Hun lagde sig om på siden, hvor hun alligevel hurtigt endte med at glide hen i en søvn næsten med det samme. Skænderier, børnepas og så den intimitet med Sonic, var noget som virkelig havde formået at køre hende fuldkommen udmattet, og det var noget som hun helt klart godt kunne mærke i denne stund!

//Out

[ilosonic]

Meget havde Ilosonic og Ilaria været igennem. Allerede under deres første møde, havde de indtaget Procias, hvor han havde sprunget ind foran hende, for at redde hende fra en af soldaternes klinger. Hun havde lappet ham sammen, hvor de sammen var taget hen til herregården for at smide Marius ud. Hun var blevet dødelig syg, hvor han havde gjort hende rask og endnu engang havde han reddet hendes liv. Og da Julien var kommet og havde kidnappet hende, så havde han ikke tøvet med at tage af sted til Dvasias, hvor han havde givet sit liv, for at Ilaria kunne komme hjem, hvilket havde resulteret i et vansiret blik. Sjovt som han havde ofret sig for hende siden starten, men det var vel også det som gjorde deres bånd til hinanden så stærkt? Han ønskede ikke nogen anden kvinde, for hun var virkelig fantastisk som hun var, uanset hvor mange mangler hun havde. Desuden så skulle de da nok opdrage deres lille pige til at elske sin mor! For andet tillod han da bestemt ikke! Han sendte hende et skævt og dog morende smil. “Vi får at se,” svarede han lettere udfordrende, som han blinkede let til hende. At hun besvarede hans kys, opfyldte ham med en varme og et behag, som var frygtelig rart! Det var kun hende, som han ønskede så tæt på sig, det var kun hende, som han ønskede at give sig fuldstændig hen til, og der var ingen, ikke engang hans egen mor, som skulle have lov til at tage hende fra ham! Han ville kæmpe med hele sit liv, for at beholde hende som sin hustru, ved sin side, resten af deres dage! Han fnes kort til hendes ord og rystede smilende på hovedet af hende. Han var skam ikke overrasket over at hun var egoistisk, for det havde hun jo nu engang altid været, men han elskede hende for det, desuden så havde hun jo stadig givet sig tid til at lytte til ham, denne gang, hvilket var noget som han var frygtelig glad for. “Nej.. det kommer ikke bag på mig, jeg kender dig jo for godt efterhånden,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende, inden han kom op at stå med Jacqueline i sin favn, som han fik puttet henne i vuggen. Han elskede sin lille pige, og han ville gøre alt for hende! Han glædede sig næsten til at hun ville blive ældre, så han kunne træne med hende, lære hende alt det i livet som var værd at vide. Han betragtede den lille pige, som stadig var en anelse livlig, hvilket fik ham til at smile. Han strøg hende let over håret, inden han gik hen til sengen igen. Han trak let op i dynen, for at krybe under den og lagde sig helt tæt ind til Ilaria. Han skænkede hendes kind et blidt kys, selvom.. hun sov allerede. Han fnes kort og trak på smilebåndet, hvor han strøg hende kærligt over håret og videre nedover kinden. “Godnat min uvurderlige skat,” hviskede han kærligt mod hendes øre, selvom han vidste at hun ikke ville høre ham. Han kyssede hende blidt mod den nøgne skulder, inden han lod armene søge omkring hende, så han holdt hende tæt ind til sig, inden han selv gav sig hen til den trængende søvn, for selv han var ved at være godt træt efterhånden! Han havde sloges med sin egen mor, hvilket havde kostet ham en kæmpe hovedpine, han havde skændes med Ilaria og derefter været hende intim, så det hele havde egentlig udmattet ham meget. Der gik ikke længe før han selv faldt hen i en dyb og tryg søvn.

//Out