I'm getting cracy!

[ilosonic]

Ilosonic forstod godt at Jacqueline frustrerede Ilaria, for tøsen havde åbenbart et problem med sin mor, hvilket faktisk gjorde ondt på ham, for han ville jo gerne have at de kunne enes, det var faktisk et krav han havde! Det var jo bare lidt svært at sige det til den lille pige, for hun forstod jo alligevel ikke en pind af det. Tøsen havde også isdæmonen i sig, så han forstod vitterligt ikke hvorfor tøsen ikke kunne lide sin mor! Måske det var fordi det lå så naturligt til isdæmoner at være indelukket? Så forstod han bare ikke hvorfor hun var så kærlig overfor ham, for hun havde jo også ilddæmonen i sig, og eftersom han kunne lukke op for en isdæmon, så kunne tøsen vel også? Det burde ikke være så svært! Han trak på smilebåndet til Ilarias ord, hvor smilet næsten kun blev langt mere selvsikkert. “Jeg har jo ret,” fortsatte han med samme selvsikkerhed, som han lagde sig tæt ind til hende, hvor han skænkede hendes kæbe et blidt kys. “Desuden, så ved jeg at du nyder det.. du skal jo heller ikke have en svans som mand,” påpegede han tydeligt sikkert i en hviskende tone mod hendes ene øre, som han bed hende drilsk i den bløde øreflip. Han kunne ikke holde et let og næsten koldt grin tilbage, selvom smilet ikke falmede på nogen måde, for det var da umuligt! Han var en utrolig selvsikker mand, hvilket han altid havde været, og han gad bestemt heller ikke lægge det mindste skjul på det! Desuden havde han jo ret, for han vidste at Jacqueline kunne lide ham, ligesom han vidste at Ilaria ikke ville dele ham med nogen andre, så det var vel klart at det steg ham til hovedet? Han kunne godt lide at være i centrum.
Man måtte erkende at Sonic og Ilaria var kommet utrolig langt sammen, specielt hvis man så på deres første møde, hvor hun havde sagt at hun direkte ville gøre ham et hoved kortere, hvis han bare kyssede hende, og nu tog hun mere end glædeligt imod dem, hvilket var en tanke som morede ham, skønt han også kun var glad for udfaldet. Hun havde holdt afstand til ham i lang tid, og nu hvor hun virkede direkte grådig efter at mærke ham, så forundrede det ham virkelig også! Skønt det på alle måder var på den positive måde! Han lagde sig blot ned, som hun lagde hænderne mod hans bryst, hvor han hjalp hende af med sine boxere, så han lå helt nøgen for hendes hænder, præcis som hun gjorde for hans. Han betragtede hende, som hun lagde sig ned ved siden af ham og tog fat omkring ham, som et tydeligt tegn til at han skulle lægge sig over hende, hvilket var noget som morede ham, skønt han roligt lagde sig om på siden og tæt ind til hendes skikkelse, imens han tog om dynen og trak den omkring dem, for at dække dem en anelse til. Han lod hånden stryge hende ganske begærligt over låret, som han klemte let omkring, som et tydeligt tegn til at han ønskede at mærke hende. På trods hans krop direkte hungrede efter hendes, så tog han sig god tid, for han ønskede at de begge skulle nyde det, og så ville han også være sikker på at hun ikke fortrød, skønt det vel var tydeligt hvad hun selv ønskede? Og det var det præcis samme som ham? Han lænede sig roligt mod hende og skænkede hendes læber et dybt og intenst kys, som han lagde sig en anelse mere ind over hende.

[Deleted]

Det frustrerede virkelig Ilaria at hun ikke kunne finde ud af det med lille Jacqueline, for et sted så.. ønskede hun det vel? Ikke fordi at det var noget som sagde så lidt, for hun var bestemt ikke dygtig til det med følelser – det var først da Sonic var dukket op i hendes liv, at det havde taget den form for vending. Tøsen ville ikke have noget med sin mor at gøre, som.. mor vel heller ikke var den som gik op i Jacqueline med hjerte, sind og sjæl? Selvom det slet ikke var meningen at fremstille sig selv, som direkte kold og kynisk, men det var jo bare sådan at det var, for det var jo ikke engang en løgn for hendes del. Hun himlede let med øjnene. Det var bestemt ikke fordi at hun ikke forstod at Sonic nød at være den eneste hane i hønsegården, men det havde i den grad også sine grænser, for hvad hun selv personligt måtte finde sig i, men hvad fanden skulle hun sige til det? Hun var frustreret, og når hun var frustreret, så blev hun vred. Hun vendte blikket direkte mod ham. At han morede sig, var bestemt ikke noget som hun tog sin del i, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, for hun ønskede bestemt ikke at gør det helt store ud af det, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. ”Du skal nok efterhånden være bange for at jeg ikke anser dig for at være en alt for selvsikker svans, Sonic..” bed hun ham af. For hun fandt det bestemt ikke underholdende, for det hele i det store og hele, var faktisk en tanke som gjorde ondt på hende!
Det var måske forbandet lang tid siden at Sonic direkte havde set den kolde, kyniske og direkte morderiske side af Ilaria, men af den grund, så lå den der i allerhøjeste grad også, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst og nu hvor han alligevel havde fået hende blotlagt, så kunne man jo lige så godt nyde det så længe, at det nu var hende menneskelig muligt, ofr tanken var i den grad også noget som gjorde hende noget så frygtelig glad, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun behøvede ingen former for ord for at kommunikere med ham og nu hvor hun havde fået ham blotlagt for hende og det hele, så kunne det kun blive det bedre i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han forstod hendes signaler, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, for det var noget som hun i den grad godt kunne stille sig, fuldkommen tilfreds med i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Et stille smil passerede hendes læber, som hun fik ham trukket over sig, hvor hun roligt lagde sig til rette i sengen og under ham. Blikket gled roligt mod hans. De var kommet langt.. utrolig langt, hvor hun selvfølgelig var glad for, at han kunne holde hende ud, for hun vidste, at det bestemt heller ikke kunne være lige nemt altid, for hun var krævende og hun var en som krævede opmærksomhed hele tiden! Hans kys gengældte og besvarede hun selv med den største glæde, hvor hun lod armene glide omkring ham, kun for at holde ham tæt ind mod sig, for han kunne slet ikke komme tæt nok denne gang!

[ilosonic]

At Ilaria på ingen måder delte morskaben med Ilosonic, gik først op for ham i det sekund hun udtalte sine ord i den vrissende tone, hvor hans smil endte med at falme drastisk. Han var en ufattelig selvsikker mand og der var ingen tvivl om at han nød at være i centrum, men det ændrede jo ikke på det faktum at han alligevel ønskede at mor og datter skulle kunne finde ud af at enes! Han vidste godt at han ikke kunne lægge al skyld over på Ilaria, for.. han vidste at hun havde forsøgt, så det måtte jo næsten være Jacqueline som det var galt med? Han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det, for.. kunne han i det hele taget stille noget op? Han kunne ikke vælge mellem dem, og hvorfor skulle han dog også det? De var hans familie, de var det eneste han havde og han ønskede bestemt ikke at miste nogen af dem. Hans mine endte først lettere forundret, inden han næsten selv endte med at sende hende en fast mine. “Åh jaså? Hvad er der galt? Bange for at mit ego skal blive større end dit?” spurgte han i en provokerende tone, som han sendte hende et drilsk blik, næsten som om han med vilje tirrede hende endnu mere. Det var ikke fordi han var ude på at starte et nyt skænderi med hende, men altså.. hvis han ikke engang kunne sige noget uden at hun skulle blive sur, så var han virkelig ligeglad! Han var ilddæmon, han kunne lege med ilden uden at brænde sig, så han lærte ikke af fejlen, for han fik ingen erfaring ud af det.
Det var ikke fordi der var behov for at udtale nogen ord i øjeblikket, for deres handlinger talte vel for dem? Sonic ville end ikke lægge skjul på hvor han ville hen, for det var vel ganske indlysende? Han ønskede at have hende helt tæt på sig, ellers ville han slet ikke begynde at afklæde hende, og hun havde ikke stoppet ham, hvilket han faktisk var yderst tilfreds med! At se hende ligge nøgen for ham, at mærke hende afklæde ham, var noget som han alt sammen nød, og ikke mindst nød han det faktum at det hele tilhørte ham! Og ingen anden! At hun ville have ham over sig, havde han intet imod, hvor han blot fulgte hende i hendes bevægelse, så han igen lå øverst og med hende nedenunder sig. Dynen havde han trukket over dem, for at holde dem en anelse skjult, hvor det mørke øje betragtede hende lettere intenst og med den varme glød. Hans blik strålede af den lyst og det begær som hun satte i ham, hvilket han bestemt ikke havde lyst til at lægge det mindste skjul på. Han lod hænderne stryge hende over lårene, som han valgte at sprede dem en anelse, hvor han tog plads imellem dem, inden han lagde sig ned over hende, med dynen der dækkede dem fra hans lænd og ned. Han skænkede hendes kæbe et blidt kys. “Ønsker du mig?” spurgte han i en hviskende og intens tone, hvor han slet ikke kunne lægge det mindste skjul på det begær hun opfyldte ham med. Armene der gled omkring ham, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han roligt begav sig til at skænke hendes hals en række lidenskabelige og pirrende kys. Han ønskede hende, og det var hele hende!

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Ilaria delte denne glæde med Sonic, for hun fandt i den grad hele situationen frygtelig akavet, det gjorde ondt, og det frustrerede hende i den grad, når hun ikke kunne se hvad det var hun gjorde forkert, for hun forsøgte virkelig at finde ud af det med sin lille datter, selvom det bare ikke så ud som om at tøsen var helt enig i det. At det måtte gå op for ham, at hun ikke deltog i frustrationerne, var noget som man selvfølgelig kunne se, ikke sandt? Hun vendte blikket direkte mod ham. Sonic kunne godt lide at være i centrum, det vidste hun, for det var også noget som hun havde set allerede den dag hun havde mødt ham! Hun himlede svagt med øjnene og uden at tage blikket fra ham, for hun var faktisk.. ked af det og ikke mindst frustreret! Hans ord var noget som kun gjorde hende endnu mere irriteret, for hun fandt det bestemt heller ikke retfærdigt! Hun sendte ham en direkte advarende mine. Han skulle virkelig lære at stoppe mens legen var god, for det var han på ingen måder god til! ”Pisser du mig af med vilje, Sonic Demoniqz?” spurgte hun med en direkte vred mine, for det var virkelig på kanten til at gå galt endnu en gang for hendes del, for hun var virkelig ved at blive vred, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun absolut intet gøre ved det!
For denne stund, så var der virkelig ikke brug for det talende ord, hvilket hun havde det fint med, for hun ønskede bestemt ikke at Jacqueline skulle vågne af deres støj, for det ville først for alvor gå galt i hendes øjne, for så vidste hun da slet ikke hvad hun kunne finde på – af ren og skær frustration, for hun var virkelig ked af, at det var sådan her det skulle gå for sig! Hun vendte blikket mod ham, som hun endelig havde fået ham afklædt. De mange gamle afvisninger, var slet ikke noget som hun tænkte over lige nu, for begæret lyste vel også langt ud af hende? Hun var i den grad ved at blive temmelig lysten af sig, også fordi at det var så længe siden, og det var ikke ham ene og alene som manglede at få den bekræftelse, for hun manglede den i den grad også selv! For ikke at glemme, at hun faktisk.. savnede at give ham den på denne her måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. At han tog pladsen mellem hendes ben, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod, for hun stoppet ham bestemt heller ikke på noget tidspunkt! Hun vendte blikket direkte mod ham. Som hun trykkede ham tæt på sig og han fortsatte kyssene over hendes hals, var noget som fik hende til at blotte halsen mere end glædeligt for ham og med et svagt suk som brød hendes læber, for hun kunne da slet ikke lade være med det! Hun nikkede stille. ”D-du.. du piner mig Sonic..” Hun bed tænderne let sammen, som hendes negle svagt borede sig ned i hans skuldre, for hun kunne slet ikke lade være. Han var så tæt på.. men i hendes øjne, så var han på ingen måder tæt nok på! Og det var hende virkelig en tanke som måtte frustrere hende mere end det som hun var i forvejen! Dette fik hende da om ikke andet til at glemme bare for en stund, at hun faktisk var sur på ham!

[ilosonic]

Det gik hurtigt op for Ilosonic at Ilaria ikke så morskaben i hans ord, selvom han slet ikke var ude på endnu et skænderi med hende! Af den grund, så irriterede det ham faktisk alligevel at hun ikke kom over det, for han havde jo sagt at han nok skulle hjælpe hende! Desuden så var det tydeligt at det ikke var Ilaria der var noget galt med, for det var mindst lige så meget den lille pige! Desuden så skulle han nok lære tøsen på den ene eller den anden måde, at hun skulle elske sin mor og værdsætte hende, for han ville bestemt også sætte krav til tøsen når hun først blev ældre! Han forstod dog bare ikke hvorfor de to ikke kunne sammen, for de var begge isdæmoner, de var begge af samme køn og ville kunne tale om ting han nok aldrig ville kunne forstå, og ikke mindst så var det jo Ilaria der havde født tøsen, så der burde jo være et specielt bånd imellem dem? Hvorfor skulle det så være så besværligt lige mellem de to? Det irriterede ham faktisk! Hendes ord fik ham til at trække en anelse på smilebåndet. “Det kunne aldrig falde mig ind, ma’am,” svarede han i en respektfuld tone, skønt de begge vidste at det ikke var tilfældet, for han kunne godt finde på at provokere hende med vilje. Han ønskede dog ikke endnu et skænderi, så han ville helst undgå det hvis han kunne! Han lænede sig frem og skænkede hendes kind et blidt kys, som han samtidig slog armene omkring hende, så hun kunne mærke at han var der for hende og ikke var ligeglad – for det var han ikke! Han førte læberne til hendes ene øre. “Du betyder alt for mig. Du er det mest værdifulde jeg har. Og jeg elsker dig.” hviskede han i en sandfærdig tone mod hendes øre, som han trykkede hende tæt ind til sig, imens han skænkede hendes skulder et let kys.
Der var ingen tvivl om hvor Sonic ville hen, for han havde slet ikke lagt det mindste skjul på det! Omvendt så kunne han se begæret i hendes blik, mærke hvor lysten hun blev efter ham, hvilket han nød, for hun havde jo afvist ham så længe nu efterhånden! Det var ikke fordi han havde sagt noget til det, for han vidste jo godt det var fordi hun frygtede for at blive gravid igen, men hun kunne altså heller ikke holde ham hen i en hel evighed! Han krævede hvad der var hans; og det var hende! Han krævede hendes bekræftelse og han manglede den virkelig utrolig meget efterhånden! Skænderiet, Jacqueline og alt andet lå langt væk for ham, hvor det eneste han kunne tænke på i øjeblikket var Ilaria, for hun fyldte virkelig så utrolig meget for ham, specielt i denne stund! At hun trykkede ham tættere på sig og med de ord, samt det at hun borede neglene ned i hans skuldre, var noget som fik ham til at smile ganske let, for han nød det virkelig! “Det er det jeg er bedst til,” hviskede han i en drillende tone mod hendes øre, som han bed hende pirrende i den bløde øreflip. Han ønskede at trække den lidt ud, nu hvor hun endelig gav ham lov til at komme hende så tæt! Han sukkede kælent mod hendes øre, hvor han trykkede sit underliv ned mod hendes – alt kun for at tirre og opstemme hende langt mere. Hans ene hånd fandt vejen ned mellem dem, hvor han startede en pirrende kælen for hendes nedre.

[Deleted]

Det frustrerede virkelig Ilaria, at hendes mange anstrengelser med henblik på deres lille pige, ikke virkede for det mindste, for hun fandt det bestemt heller ikke retfærdigt! Det var hende som havde ligget i ekstreme smerter, det var hende som havde haft ondt, det var hende som havde slæbet rundt på hende i 9 lange måneder og var hendes mor, men det så slet ikke ud til at have nogen betydning for Jacqueline, og et sted så følte Ilaria sig vel også som en fiasko, selvom det slet ikke var noget som hun ønskede sig? Hun fandt det på ingen måder retfærdigt, om det var noget som man ville det eller ikke, og det var noget som faktisk gjorde utrolig ondt på hende! At Sonic så troede at han var sjov, var noget som kun irriterede hende mere end det som godt måtte være, og at han så måtte tage hintet til sig nu, var noget som hun kun måtte være storslået tilfreds med! At han tiltalte hende med respekt, var slet ikke noget som hun havde noget imod, for det kunne hun faktisk godt lide. Hun himlede let med øjnene. ”Sig det med overbevisning, Sonic. Jeg kan ikke bruge det andet til noget som helst,” bed hun ham af, for hun fandt det bestemt ikke morsomt! Hun var og ville aldrig nogensinde blive en spøgefugl, om det var noget som han ville det eller ikke, så var det bare sådan her at hun var, og det måtte han jo så bare lære at leve med! At han lagde sig med armene om hende, var en tanke som hun godt kunne lide, hvor hun vendte blikket mod ham til hans hviskende ord, for det var noget som hun rigtig godt kunne lide. Hun vendte blikket mod ham og med det samme stille smil på læben. ”Og du formår alligevel at sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter,” sagde hun roligt og med en dæmpet og stilfærdig stemme.
Hvor de var på vej hen, var noget som efterhånden voldsomt var gået op for Ilaria, selvom det slet ikke var noget som hun sagde noget til, for det var noget som hun rigtig, rigtig godt kunne lide! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes hjerte, som aldrig nogensinde før. Selvom hun havde valgt at nægte Sonic at komme så tæt på hende, men frygten for svangerskab, var der og specielt efter sidst, for det havde bestemt heller ikke været en behagelig fornemmelse, for det havde virkelig, virkelig skræmt hende, mere end det som hun kunne sige til noget som helst af det, om det var noget som man ville det eller ikke! Hun vendte blikket sigende mod ham endnu en gang og tydeligt med begæret i hendes mine, for hun kunne da slet ikke lade være med at vise den side af sig, for det kunne hun virkelig ikke! Hun himlede let med øjnene. ”Kom nu ikke for godt i gang,” endte hun med en dæmpet stemme. At hans hånd fandt vejen ned til hendes nedre, var noget som virkelig satte de mange elektriske impulser kraftigt igennem hendes krop, hvor hun direkte endte med at sukke mod hans øre. Hun lod ham mere end glædeligt komme til, idet hun gjorde pladsen tydelig for ham, idet hendes negle kraftigt tog fat i hans skuldre, for at holde sig fast. At drille og tirre hende på den måde, var på ingen måder retfærdigt set i hendes øjne, for det var virkelig en intens fornemmelse at skulle sidde igen med, for det var virkelig en utrolig fornemmelse!

[ilosonic]

At Ilaria ikke var en spøgefugl vidste Ilosonic udmærket godt, men af den grund så morede det ham nu alligevel! Han elskede hende for den hun var, også selvom det var fordi hun var så kold og kynisk, men.. det fandt han faktisk ganske charmerende. Han kunne godt lide at se hende være nådesløs, specielt overfor andre, vise sig fra den iskolde side, som lå så naturligt til hende. Han trak på smilebåndet til hendes ord, for det morede ham faktisk! Han vidste godt at han kunne provokere hende med vilje, hvilket han nok også lidt havde gjort, men ærligt talt?! Hun måtte jo løsne lidt op! Han ønskede ikke at hun skulle skænke deres datter en tanke i øjeblikket, for hun lå jo alligevel og sov, han ønskede at være i hendes centrum i øjeblikket, og han krævede hendes opmærksomhed, for hun var bestemt ikke den eneste der kunne være opmærksomhedskrævende! “Mrs. Demoniqz.. jeg er ikke ude på at skændes med Dem,” svarede han sandfærdigt, skønt det skæve smil ikke falmede. Han rykkede hovedet tættere mod hendes. “Men jeg kræver din opmærksomhed..” hviskede han i en intens tone, hvor hans mørke øje glødede, for han kunne jo ikke komme udenom at han var ilddæmon. Han bed hende pirrende i den bløde underlæbe, uden at han tog blikket fra hende, hvor hans mørke øje bar et.. lokkende glimt. Han trak på smilebåndet til hendes følgende ord, hvilket han ikke skjulte på nogen måde. “Det er fordi jeg kender dig så godt,” svarede han med en næsten stolt stemme, som han trykkede hende tæt ind til sig, uden at slippe hende det mindste, for han nød at have hende tæt på sig!
Begæret var vidst tydeligt fra begges sider af? Sonic lagde i hvert fald ikke skjul på sin, og han kunne lige så meget fornemme det i Ilaria, hvilket kun glædede ham, for han ønskede ikke at hun skulle afvise ham igen, han savnede og manglede hendes bekræftelse, også nu hvor det virkelig var lang tid siden at han havde haft hende tæt på sig sidst, fordi hun havde nægtet ham at komme til, hun havde afvist ham og holdt afstand, hvilket et sted gjorde ondt, men han havde dog respekteret det, han havde jo også haft travlt med at passe den lille, for tøsen krævede virkelig megen opmærksomhed og til tider kunne det virkelig blive trættende! Specielt når hun gav sig til at græde om natten! Han trak på smilebåndet til hendes ord, skønt han ikke sagde noget til det, for han ville ikke ødelægge øjeblikket med dumme og tåbelige kommentarer! Han kælede for hendes nedre i et pirrende tempo, hvor han trykkede sig ned mod hende, da hun valgte at sukke i hans øre og bore neglene ned i hans skuldre, hvilket faktisk opstemte ham! “Jeg er vild med dig,” sukkede han nydende mod hendes øre, som han bed hende pirrende i den bløde øreflip, hvor han ikke rigtig kunne koncentrere sig om sin kælen, da alt i ham skreg efter hende, og han kunne mærke at det ikke ville blive til særlig meget forspil. Han trak roligt hånden til sig, og lagde begge hænder mod hendes lår, kun for at sprede hendes ben en anelse mere, så han kunne lægge sig imellem dem. Han kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede mod hans bryst, hvor det var en behagelig følelse at hun endelig gav ham lov til at komme hende tæt, for det havde han savnet!

[Deleted]

Ilaria havde aldrig været en spøgefugl. Hun var alt for dygtig til at tage tingene yderst alvorligt, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun var ikke god til at slappe af! Tankerne omkring deres kære datter, var noget som virkelig ramte hende, for det gjorde ondt, at hun ikke kunne gøre en skid ved tøsen uden at det gik galt, for hun var virkelig på kanten til at opgive! Hvis der var noget som Sonic i sandhed formåede, så var det i den grad at køre hende op i en spids, for det var noget som faktisk gjorde hende direkte vred og ikke mindst irriteret, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun himlede let med øjnene, selvom hun vidste at.. det var sandt. Et svagt smil passerede roligt hendes læber. ”Godt..” endte hun sigende, som hun vendte blikket mod ham igen. At han bed hende i læben, var slet ikke noget som hun sagde noget til, for hun elskede når han pirrede hende i denne stund, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun trak vejret dybt som hun lod blikket søge direkte til hans. Selv ønskede hun at være hans centrum, om ikke andet, så bare mens tøsen måtte ligge og sove, for hun havde brug for ham nu! ”Pas på med hvad du ønsker dig.. I aften har du den,” endte hun med en dæmpet stemme. Igen var hun faldt lidt til ro, og det føles virkelig godt! Hun lagde sig ind mod ham, også selvom han var.. varm at ligge ind til, men hun kunne lide det, så længe at han ikke blev for varm!
Begæret var noget så tydeligt i Ilaria, også fordi at Sonic i den grad formåede at tvinge det i hende, som aldrig nogensinde før, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst som aldrig nogensinde før, for han var bestemt ikke den eneste som måtte savne det her, for det var hun i den grad også! Som han måtte kæle for hendes nedre, var det noget som kraftigt satte de kraftige sug igennem hendes mave, for hun kunne tydeligt mærke det! Neglene holdt ham direkte tæt ved hende, hvor hun nægtet at slippe ham! De små suk og støn, var slet ikke noget som hun kunne skjule, hvor hun næsten følte hvordan det måtte krible helt nede i tæerne, for det føles virkelig, virkelig godt! Hans ord mod hendes øre, var noget som hun godt kunne høre, selvom hun slet ikke fandt muligheden for at besvare dem, for hun var jo lige så vild med ham! Hun skilte kun læberne, selvom det kun var støn som forlod hende, hvor hun trykkede benene tæt op mod hans krop, for det føles virkelig utroligt! At han trak hænderne til sig, var noget som gav hende muligheden for luft, hvor hun omgående slappet en anelse af. Hun sukkede dæmpet og spredte benene, så han kunne komme ordentlig til. Hun vendte blikket sigende mod ham og med den samme rolige mine som tidligere. ”M-mindre snak.. mere handling..” hviskede hun roligt. Hun lod hånden stryge mod hans kind, idet hun vendte hans blik direkte mod sig. Hun lænede sig roligt frem, kun for at plante et dybt og intenst kys mod hans dejlige, varme og bløde læber, for hun kunne bestemt ikke gøre andet end at nyde det!

[ilosonic]

Ilaria havde måske aldrig været en spøgefugl, hvilket Ilosonic til tider glemte, men han elskede hende jo for at være den som hun var, og han ville ikke ændre det mindste ved hende! Hun var den som holdt mørket i ham, hvilket han faktisk var hende taknemlig for, for han var bange for at han ville ende vanvittig ved at leve her alene. Han var glad for at hun var taget med ham dengang, og se hvor de var endt; de var blevet gift og havde fået en smuk lille livlig datter, så han kunne da ikke være mere end storslået tilfreds! Han trak let på smilebåndet til hendes ord. “Når jeg sætter mig for noget, skal jeg også nok opnå det, om det så er farligt eller ej, og i aften kræver jeg din opmærksomhed,” endte han bestemt og sandfærdigt. I øjeblikket skænkede han ikke Jacqueline en eneste tanke, nej, det var Ilaria der havde hans fulde opmærksomhed, hvilket han ikke ville lægge det mindste skjul på! Som hun kunne være krævende og ønske hans opmærksomhed, så kunne det altså også godt gå den anden vej, hvilket det gjorde i øjeblikket!
At være så tæt på Ilaria, var noget som Sonic nød, og han vidste at det også var gengældt, for ellers ville hun ikke give efter for ham så hurtigt og så villigt som hun havde. Han følte sig helt tiltrukket som havde hun været en sensuel dæmon, hvor hun virkelig forstod at tænde hans begær og lyst! At hun besvarede hans ord med støn, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, skønt han allerede vidste hendes svar, for han vidste at hun også var vild med ham, ellers havde hun aldrig lukket ham så tæt på sig i udgangspunktet og ellers ville hun aldrig lade ham komme så tæt på hende som han var i øjeblikket! Hendes negle der borede sig ned i hans skuldre, var noget som han nød, hvor han rullede let med dem, da et behag skyllede ind over ham. Han mærkede hvordan hun slap mere af, da han trak hånden til sig, hvor han trak på smilebåndet til hendes ord, skønt han ikke svarede hende med ord, men netop som hun ville have; med handling. Hans hænder strøg hende over lårene, hvor han blot lod hende sprede sine ben for ham. Han lagde sig tæt på hende, med en hånd på hver side af hende, hvor det mørke øje hvilede direkte intenst på hende. Hånden mod hans kind og det dybe og intense kys hun skænkede ham, var noget som han besvarede med største fornøjelse, inden han roligt lagde sig klar, kun for at lade deres kroppe forenes, hvor et suk brød hans læber, idet han påbegyndte akten og deres elskov…

… Som Sonic gjorde det sidste stød og nåede sit klimaks, brød et støn hans læber, hvor hans krop var blevet en del varmere, skønt det var aktens fortjeneste. Hans vejrtrækning var blevet hurtigere, hvor han følte at han havde løbet et helt maraton. Han lod tungen stryge over hans saltede læber, inden han skænkede hendes læber et blidt kys. Han stønnede hende blidt i øret, som han træk sig ud af hende, hvor han lagde sig slapt over hende. Han løftede hånden og strøg hende ganske blidt over kinden, hvor han skænkede hendes læber endnu et kys, for han kunne slet ikke få nok af hende! Han rullede roligt ned fra hende og om på ryggen, så han ikke generede hende med sin varme, hvor dynen også kun dækkede ham fra livet og ned. Han lagde den ene hånd i nakken og vendte blikket op mod loftet, hvor han sukkede yderst tilfredst. “Det var.. fantastisk..” hviskede han lettere stakåndet, som han endnu ikke havde fået pusten tilbage.

[Deleted]

Ilaria var på ingen måder en spøgefugl, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var bestemt ikke nogen løgn i det, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun sendte ham en ganske sigende mine. Når han så hende, så var det noget som alligevel gjorde hende rolig, at det hele ikke skulle gå op i arbejde og børn hele tiden. Selv hun havde meget nemt for at skulle skubbe deres lille pige ud af hovedet, for det var som om at hun slet ikke eksisterede for denne stund, så selvfølgelig, var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun smilede et sigende smil til hans ord. Det var som om at rollerne var byttet om, hvilket faktisk var en tanke som direkte morede hende, for det var virkelig underholdende! ”Jeg tror nu godt, jeg kan gå ind for at stille dig tilfreds med opmærksomheden min egen.. Du er ikke den eneste som vil have den,” påpegede hun sigende. Tanken om at det nu endelig var på tide, at de kunne nyde det med hinanden, var selvfølgelig noget som hun rigtig godt kunne lide, også fordi at det var noget som skete så frygtelig sjældent!
Det var bestemt heller ikke fordi at det var Sonic alene, som var tændt og opstemt, for han havde i den grad også formået at skænke hende den følelse, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende, og det var slet ikke noget som hun kunne se det mindste bort fra, for det var virkelig en utrolig fornemmelse at skulle sidde igen med! Hun ønskede jo lige så mærke ham tæt på! At han alligevel lagde sig godt til rette ved hende, hvor hun mere end glædeligt spredte benene for ham, så han kunne komme til, så det var slet ikke fordi at det gjorde hende noget! Armene gled roligt omkring hans nakke, som hun skænkede ham kysset, hvor det selvfølgelig kun glædede hende, at han fulgte hende i det hele, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Som han valgte at forene dem, var noget som for alvor tvang hendes hjerte til at hamre mod hendes bryst, idet at han startede deres dybe elskov…

… Da Sonic gjorde det sidste stød, så væltede varmen direkte igennem Ilaria! Selvom hun følte sig.. svimmel, også på grund af hans varme, for hun kunne virkelig ikke tåle den! Det gjorde hende sårbar og hun vidste det godt, men hun vidste samtidig også at han passede på hende, så der ikke skulle ske noget. Det dybe støn brød hendes læber, også selvom det kunne lyde som et halvvejs skrig, for hun kunne da slet ikke holde det igen, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun tog imod hans kys og hans kærtegn, idet han lagde sig ned ved siden af hende. Hun lukkede øjnene ganske let. Det var egentlig utrolig, at det var så længe siden de havde gjort det sidst, så det var noget som faktisk måtte komme helt bag på hende, bare at tænke på! Hun trak vejret dybt og nikkede sig enig til hans ord, for det havde virkelig været en fantastisk følelse at skulle sidde igen med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket mod ham, også selvom hun kunne høre, at deres lille pige var endt urolig. Men igen, så var det jo også umuligt for dem, at være helt stille! ”Det.. det var det,” medstemte hun direkte stakåndet.

[ilosonic]

Det som Ilosonic godt kunne lide ved Ilaria, var at hun ikke var som andre kvinder, hun var noget ganske særligt, hvilket han allerede fra starten af havde kunnet se, for hun havde virkelig taget ham med storm, selvom han faktisk ikke var sikker på hvornår hun havde taget hans hjerte, for det var vidst sket et sekund han havde været ufokuseret. Han var glad for at hun havde taget med ham, for ellers var de da aldrig endt her! Han havde passet hende, da hun havde været døden nær og han havde reddet hendes liv, hvilket han efterhånden havde gjort ret mange gange, men.. det var jo netop også det han nød; han vidste at hun kunne forsvare sig selv, men alligevel havde han bevist at han var mand nok til at beskytte hende. Normalt ville han have været ligeglad med en kvindes overlevelse eller ej, men da Julien havde kidnappet Ilaria, så var det som om hans verden var styrtet sammen, og han havde ikke tøvet et eneste sekund med at tage efter hende, skønt det havde kostet ham synet på det ene øje og til gengæld havde han fået et vansiret ansigt, selvom han var glad for at det ikke skræmte hende væk. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, som rollerne så ud til at være byttet om. Normalt var det hende der bad efter hans opmærksomhed, men han måtte erkende at det var lang tid siden at de virkelig havde givet sig tid til hinanden og derfor krævede han altså hendes opmærksomhed! “Godt,” endte han med et skævt smil, hvor han blinkede let til hende.
At Ilaria endelig gav Sonic lov til at komme hende tæt, var noget som faktisk glædede ham, for han havde faktisk savnet og ikke mindst manglet hendes bekræftelse, også fordi de havde så mange skænderier på det sidste, og han kunne jo heller ikke bekræfte hende, hvis hun ikke lod ham komme nær, selvom han udmærket godt vidste at der var andre måder at bekræfte hinanden på, men når de var så gode til at køre hinanden i stedet for at vise hinanden kærlighed, så var det faktisk ret svært. Et tydeligt tilfreds smil gled over hans læber, som han havde lagt sig ved hendes side, hvor han prøvede at holde sin varme på et minimum, men det var virkelig svært efter den tur! Han havde i hvert fald uden tvivl nydt det! Det havde været et rent.. paradis! Han strøg let en hånd igennem de fugtige mørke lokker, inden han roligt lagde sig om på siden og med blikket vendt mod hende. Tungen strøg endnu over hans læber, som føltes helt tørre af heden der havde lagt sig over værelset. Jacqueline skænkede han ikke en eneste tanke, han lagde end ikke mærke til at hun var blevet urolig, for i øjeblikket havde Ilaria virkelig hans fulde opmærksomhed. “Kom her.” Han lagde armene omkring hende, kun for at trykke hende helt tæt ind til sig, hvor han kyssede hende fra kinden og ned til hendes nøgne skulder, hvor han knugede hende ind til sig, som havde han været en desperat mand. Et let og tilfredst suk gled over hans læber. “Jeg elsker alt ved dig,” hviskede han sandfærdigt, som han skænkede hendes hage et blidt kys. Nu hvor han igen kunne slappe af, blev det også lettere for ham at slukke for sin varme, så den kun lå lidt over et normalt menneskes temperatur.

[Deleted]

At Sonic viste Ilaria, at han faktisk ønskede hendes opmærksomhed, var en tanke som hun specielt godt kunne lide, mest af alt, fordi at det plejede at være omvendt. Det plejede at være hende som gjorde det på denne her måde, men det var nu slet ikke noget som hun sagde noget til, for hun kunne ikke rigtigt gøre noget ved det uanset. Lige nu følte hun ikke den ekstreme frustration som hun plejede at brænde inde med, for den var som.. forduftet som dug for solen, og det var en tanke som gjorde hende direkte rolig igen. Et stille smil passerede roligt hendes læber, selv uden at hun så væk fra ham. Måske at mange ville beskrive ham som hæslig, kun fordi at han havde fået et vansiret øje, men det var slet ikke noget som havde nogen betydning for hende. Han var stadig den samme mand som det han altid havde været, og det var sådan at hun for altid ville ønske at det kunne være, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det ikke engang fordi at det var en løgn. Tiden hvor hun havde ligget syg, havde han taget sig af hende, og selv efter alt det med Julien, havde han gjort lige så. Hun var måske ikke meget for at indrømme det, men sammen med ham, så følte hun sig.. tryg, og hun følte sig utrolig kvindelig, og det var en tanke som hun efterhånden var ved at falde ganske godt til ro med, det var der bestemt ikke noget som hun kunne gøre noget ved. Den mand som han var, var en mand som hun frygtelig godt kunne lide, og det var selvfølgelig også noget som gjorde utrolig meget for hendes eget vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke. hun hævede hånden, kun for at stryge den over hans kind. Måske at han så hæslig ud, men han havde et varmt hjerte, og det var det som hun var utrolig betaget af. Selv deres lille pige, ville blive vant til at se sin far på den måde, og vide, at det var på grund af ham, at de havde den familie som de havde, for det var noget som betød forbandet meget for hendes eget vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket!
Det var første gang længe, at Ilaria havde ladet Sonic komme så tæt på sig, og det var bestemt heller ikke fordi at hun havde noget imod det. Tvært imod, så havde det overrasket hende, hvor meget hun havde savnet det, for det var en utrolig fornemmelse! Hun prøvede at falde til ro, også selvom det var svært når han var så varm at ligge ved siden af! Det var noget som gjorde, at hun næsten automatisk forsøgte at nedkøle sin egen krop, selvom det slet ikke var noget som hun tænkte over. At han åbnede sine arme for hende, havde hun intet imod, hvor hun mere end glædeligt lagde sig ind mod ham. Disse stunder forekom dem så frygtelig sjældent, så det var virkelig at gøre det så godt. Hans ord var noget som kun fik hende til at smile. ”Godt.. det er dig som skal leve med det resten af livet,” endte hun ganske sigende, som hun let lukkede øjnene. Jacqueline forblev dog ikke bare urolig, idet at hun selv begyndte at græde. Mor og far havde trods alt også larmet, igennem deres ’leg’ i lagnerne, så det havde jo også vækket hende! Ilaria himlede let med øjnene. Hun magtede virkelig ikke at tage sig af tøsen lige nu!

[ilosonic]

Det var skam gået op for Ilosonic at det var lang tid siden at han havde givet sig fuldstændig hen til Ilaria, specielt fordi han havde været så optaget af at tage sig af deres datter, for det var jo ikke noget som Ilaria havde været meget for, men nu hvor de lå i denne situation, så var sagen en hel anden! Han ønskede og direkte krævede hendes opmærksomhed, hvor han for en gangs skyld var ligeglad med deres lille datter. Tøsen sov og det havde hun også bare at blive ved med, for denne aften, denne nat ønskede han virkelig tilbringe sammen med Ilaria! Han havde været så optaget af at være far, at han havde glemt at være ægtemand overfor sin hustru, den mand som hun havde giftet sig med, selvom han kom frem i denne stund, hvor han ikke havde øje for andre end Ilaria. Den kvinde betød alt for ham, hvilket han vel også havde bevist flere gange ved at have reddet hendes liv? Utroligt at en kvinde og så lige én som Ilaria skulle påvirke ham på den måde, for han havde aldrig troet han var typen der ville binde sig. Og her lå han så, i sit eget hjem, med sin gudeskønne hustru ved sin side, hvor de tilmed havde en lille fantastisk datter liggende i sin vugge. Han havde en familie – noget som han havde ønsket sig i så utrolig mange år at han næsten havde glemt hvor inderligt han havde ønsket det.
At Ilaria havde ladet Sonic komme tæt på hende, var noget som han faktisk var utrolig glad for, for nu hvor de var færdige, så kunne han godt mærke, at han helt havde glemt hvilken fantastisk følelse det havde været! Han havde savnet at være hende tæt, selvom han faktisk var hende taknemlig for det. Hun var hans hustru, så det var vel lidt hendes pligt at skænke ham den bekræftelse? Ligesom han vidste at det også var gengældt, den eneste forskel var, at han ikke havde noget imod at give hende den, selvom han vidste at det var fordi hun ikke ønskede at blive gravid igen. Men måske de var heldige denne gang? Som han havde lagt armene omkring hende og hun selv villigt lagde sig ind til ham, så forsøgte han at dæmpe sin varme så meget han kunne, så hun ikke blev svimmel, hvor han skænkede hendes pande et blidt kys. “Mm.. det er jeg skam yderst tilfreds med min egen,” svarede han sandfærdigt. At det var Ilaria han skulle leve med resten af sine dage, var ham virkelig en fantastisk tanke! Hun var hans isdronning, én der formåede at holde ham i ørerne, og alligevel gav ham mulighed for at være en mand for hende. Han skænkede hendes læber et dybt kys, hvor han knugede hende tæt ind til sig, selvom det øjeblik kun varede ganske kort, da lyden af Jacquelines gråd opfangede hans ører. Han endte med at bryde kysset, hvor han bed tænderne ganske let sammen, idet han faktisk brummede tydeligt utilfredst. Hvorfor skulle den tøs også vågne nu?! Han måtte erkende at han faktisk for en gangs skyld slet ikke gad tage sig af sin datter, for.. hun ødelagde jo hans aften med Ilaria! Han prustede let, som han himlede med øjnene. “Hvorfor nu..?” Det var måske ikke noget som man ville høre fra hans side af normalt, men lige i aften var han ikke i humør til at passe børn! Han valgte dog at give efter til sidst, da tøsen ikke stoppede sin gråd, hvor han himlede opgivende med øjnene. Han skænkede Ilarias kind et ganske blidt kys, inden han slog dynen til side, for at komme hen til sengekanten, hvor han fik trukket sine underbukser på, inden han roligt rejste sig, kun for at gå hen til vuggen, hvor Jacqueline lå og græd. Han tog roligt den lille pige op i sine arme, hvor han vuggede hende ganske let, imens han tyssede på hende.

[Deleted]

Ilaria følte sig i den grad tilsidesat, kun på grund af deres lille pige, selvom hun vidste, at den lille frøken ikke kunne gøre for det, for hun kunne jo ikke gøre noget som helst selv. Alene af den grund, så var hun faktisk faldt umådelig meget til ro, ved tanken om at han faktisk gerne ville hende, og at det var hendes opmærksomhed som han krævede, for det var bestemt også en tanke som hun havde det utrolig godt med i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, og det var noget som kun gjorde hende.. direkte glad og ikke mindst storslået tilfreds! Hun vidste skam godt, at hun havde en utrolig stor betydning for ham, for han havde virkelig gjort så meget for hende. Den gang hun havde ligget skide syg, da han var hoppet ind foran en soldat som ellers ikke ville tøve med at slå hende ihjel, og da hun var endt kidnappet, og han var kommet efter hende, hvilket var noget som hun virkelig var glad for, hvor han selv bar det ar som et tydeligt tegn på alt det som han havde gjort for hende, og selvfølgelig var det også noget som havde en betydning for hende. Ikke at det rørte hende at han var så vansiret, for det var jo bare sådan at det måtte være. Hun elskede ham af den grund, for han var jo trods alt også den mand som hun havde valgt at gifte sig med. I det store og hele, var det også først nu, at det gik op for hende, hvor meget hun egentlig havde savnet ham.
Ilaria havde virkelig glemt hvilken fantastisk følelse dette kunne efterlade hende med! Det var utroligt, at dette var noget af det som hun faktisk i sinde, havde takket nej til! Det var slet ikke en tanke som hun kunne forstå for øjeblikket, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke! Hendes krop badede i sved, også selvom hun virkelig forsøgte med at holde sig kold, så var det bestemt heller ikke fordi at det altid var lige nemt! Hun sukkede dæmpet og lagde sig godt ind til ham, som hun tog imod hans kys og hans mange kærtegn, for det føles virkelig rart! ”Godt..” hviskede hun sigende, som hun endnu en gang lagde sig til rette i sengen ved siden af ham. At deres elskede lille pige, bare ikke faldt til ro igen, var noget som alligevel måtte irritere hende! Men igen, så forundrede det hende egentlig ikke, for de havde måske ikke været så gode igen til at holde mund, men det var vel heller ikke noget som man kunne klandre dem for, var det? At han valgte at rejse sig op, forundrede hende dog ikke, hvor hun bare blev liggende. Selv hun var så tæt på at opgive den lille pige, for hun vidste slet ikke hvad hun skulle stille op med hende! Tøsen ville ikke vide af hende, selvom det var en tanke som gjorde frygtelig, frygtelig ondt! ”Tag hende med herhen.:” bad Ilaria roligt. Jacqueline var alligevel blevet en smule mere rolig ved at far havde taget hende op, hvor hun rakte armene godt op mod ham og med en mindre hulken. Næsten som hun havde haft.. mareridt af en slags og faktisk var endt med at blive bange.

[ilosonic]

Ilosonic vidste udmærket godt at han ikke havde været for god til at give hende sin opmærksomhed, men deres lille pige krævede jo desværre hans opmærksomhed mindst lige så meget, og når Ilaria ikke ville tage sig af den lille, måtte han jo selv gøre det, det var vel også derfor han havde et bedre bånd til tøsen? Desuden så kunne den lille pige jo ikke gøre noget selv, hun var afhængig af alle andre og derfor var han nød til at tage sig af hende, eftersom hun ikke havde andre. Men derfor så ønskede han heller ikke at miste sin hustru, for Ilaria betød virkelig alt for ham! Desuden så havde han faktisk savnet at det kun var de to, at der ikke var noget barn til at ødelægge deres stund, til at kunne give sig fuldstændig hen til hende og blive bekræftet, og det havde virkelig efterladt ham med en fantastisk følelse! Han slap hende ikke det mindste, men nærmest knugede hende tæt ind til sig, som om han aldrig ville slippe hende igen, for nu hvor hun faktisk havde valgt at give efter for ham, så ville han heller ikke have at det skulle ændre sig! Det var virkelig lang tid siden at hun havde ladet ham komme ham tæt, for hun havde jo ikke ladet ham under hele graviditeten – sagde sig selv – og flere måneder efter, så det var lige før at der var.. gået et år? Det kunne ikke passe! Uanset, så var det ligegyldigt, for helt kold havde hun ikke været, og det var vel også et bevis på at hun elskede ham? At tøsen så skulle begynde at skrige og det nærmest blev revet tilbage til virkeligheden igen og alle hverdagens pligter, var noget som han pludselig følte sig helt.. træt af. Han magtede ikke at skulle passe den lille her i nat, selvom han desværre ikke havde noget valg, hvilket også var grunden til at han langt om længe fik sig kæmpet i tøjet og rejst sig. At se den lille pige græde, gjorde ham selv en anelse trist, for når alt kom til alt, så elskede han jo stadig sin lille prinsesse! Han kunne godt mærke at hun faldt en anelse til ro, selvom hun stadig lå og græd, hvor han fortsatte med at tysse på hende, imens han vuggede hende ganske blidt. Han vendte sig næsten forundret mod Ilaria, da hun bad ham om at tage pigen med sig hen i sengen. Et skævt smil gled over hans læber, for det beviste vel også at hun ikke var helt ligeglad med sin datter? Og det var jo præcis det han ønskede! – at hun var mor overfor den, at hun forsøgte. Som Jacqueline rakte armene op imod ham, så valgte han roligt at løfte hende, så hun lå ind til hans bryst og hals, nærmest så hun kunne slå de små arme omkring hans nakke, idet han roligt gik tilbage til sengen, hvor han satte sig ved sengekanten, kun for at lægge Jacqueline ned i sine arme igen. Han sendte den lille pige et varmt smil, som han løftede hånden, kun for at stryge hende ganske blidt over issen der var begyndt at få mere hår. Han holdt Jacqueline i den ene arm, så han kunne lægge den anden arm omkring Ilaria, for at trykke hende ind til sig, som et tydeligt tegn til at han ikke satte pigen i første række, men stadig tænkte på hende, for hun betød jo alt for ham! Det var hende han skulle leve resten af livet med og ikke hans lille datter!