I'm getting cracy!

[Deleted]

Ilaria var ikke den som var mest præget af følelser på ydresiden. Nej, for det hele hvilede virkelig i hendes indre og hun var ikke den bedste til at få det frem, uanset hvad hun gjorde, men det var vel noget som måtte komme med tiden? Hun vendte blikket ganske roligt mod ham. Hans ord varmede hende, for selv de havde rykket sig ekstremt meget i tidernes løb og specielt efter at de for alvor var kommet ind på hinanden, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun havde gjort plads til ham i hendes kolde hjerte, han havde smeltet det, han havde taget det fra hende og det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at tage det tilbage igen, for det havde hun slet ikke nogen grund til. Hun ønskede det ikke, for det var hans.. Han skulle vogte om det og passe på det, hvor hun slet ikke var i tvivl om at det var denne mand som hun ønskede at tilbringe livet med. Det var også derfor at hun virkelig ønskede at det hele skulle fungere, selvom det ikke altid lige kunne se sådan ud, men hun forsøgte sig med det om ikke andet! Hun vendte blikket stille op mod ham endnu en gang. ”Jeg tror snarer det var dig som smeltet det og tog det til dig, min kære.. Og ved du hvad? Jeg ønsker ikke at kræve det i retur.” Jovist var der stunder hvor hun virkelig var fristet til det, selvom det var tanker skabt i ren og skær vrede og frustration, for i virkeligheden, så var det slet ikke noget som hun kunne finde på, for hun ønskede da virkelig ikke at miste ham for noget som helst! Han prøvede virkelig med deres datter og om det var for hårdt eller hvad det var, var ikke noget som hun just kunne sige med sikkerhed, men det var vel bare at forsøge sig så godt som det nu var dem menneskelig muligt? Der var jo ikke just andet for end bare at forsøge, men så længe og hvis han ville støtte hende lidt mere i det, så var hun heller ikke bange for at forsøge med det og det at skabe et bånd til deres datter, for hun ønskede det jo et sted selv! Hun mente dog sine ord, for han havde virkelig ikke været den bedste til at se hende, men hun håbede selvfølgelig at det ville ændre sig.. bare lidt om ikke andet, for hun var ikke så kravestor igen. Hun ønskede bare at hendes mand var der for hende og støttede hende i det, for det var virkelig ikke nemt for hende at passe børn på denne her måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun rystede let og stille på hovedet, for det var jo ikke engang fordi at det var hende en løgn på nogen som helst måde overhovedet. ”Alle gør fejl.. er det ikke det du plejer at sige?” endte hun sigende og med den samme rolige mine som tidligere. Hun lod læberne møde hans i kysset, hvor hun slet ikke kunne lade være med det! Hånden i hendes nakke havde hun bestemt ikke noget imod, hvor hendes egne arme direkte søgte omkring ham og trykkede sig helt tæt ind mod ham, for hun følte slet ikke at hun kunne komme tæt nok på ham! Jacqueline lå og sov, så bedre end det, kunne det bestemt heller ikke blive. Lige nu var det bare de to og hun ville nyde det så længe som det nu var hende menneskelig muligt!

[ilosonic]

Meget havde de været igennem, mange ting havde de måttet klare sammen, de havde støttet hinanden, passet på hinanden og uanset hvad så blev de ved med at holde sammen. Han fortrød ikke at han havde taget til Dvasias og var kommet hjem med et vansiret øje, han fortrød ikke at han var kommet igennem tortur, men han var ked af alt det som Julien havde gjort mod hende, selvom han var glad for at de begge havde slippet med livet i behold. Han elskede hende, han ønskede ikke at der skulle ske noget med hende, hverken hende eller deres datter, for de begge betød alverdens for ham. Måske hans svage punkt, men.. de var hans familie, de betød alt for ham og han ville gøre alt for at holde dem sikker, derfor frustrerede det ham, når de ikke kunne finde ud af det, for han ønskede virkelig at de kunne være en familie, selvom han vidste at Ilaria forsøgte. Hun gjorde et godt forsøg, selvom det ikke så ud til at hjælpe, men.. der var kun gået et par dage siden deres store skænderi, og han havde lovet at han ville hjælpe hende, selvom han ikke ligefrem kunne sige at have haft tiden til det, for han havde skullet skaffe alle disse materialer hjem for at bygge værelset op igen. Han trak ganske let på smilebåndet til hendes ord. “Og jeg lover dig, at jeg vil vogte og passe på det,” forsikrede han hende, som han sendte hende et varmt smil. Hun betød virkelig alt for ham, og hvis nogen ville prøve at skade hende eller hans datter, så ville han gøre alt hvad der skulle til for at sørge for at de var i sikkerhed! Han var ligeglad med hvilken omgang tortur han skulle gå igennem, han var ligeglad med om han skulle gå igennem den værste omgang prygl eller tortur, for han ville virkelig sørge for at de ikke kom noget til! De var hans familie, og det var meningen at man skulle passe på den og være der for den! Selvom han nærmest var opdraget med det stik modsatte, for han var blevet efterladt af hans mor, hans far havde været skide ligeglad med ham og havde sikkert været glad for at slippe af med ham, for han havde bare været en klods om benet på den mand, selvom han havde fået taget sin hævn og slået manden ihjel. Blikket gled roligt mod hende til hendes ord. “Måske alle gør fejl.. men jeg ønsker ikke at mine skal skubbe dig væk fra mig, eller gøre dig ondt,” svarede han stilfærdigt, som han strøg hende ganske blidt over kinden. At mærke hende i kysset var noget som satte begæret i ham, for han havde savnet at mærke hende på denne måde! Også fordi det faktisk var sjældent at de havde disse stunder, deres hverdag bestod næsten kun af at skændes. Han lod armene glide omkring hendes krop, som hun valgte at trykke sig op mod ham, hvor han kun hjalp hende, skønt hun ikke kunne komme tættere på ham i øjeblikket. Jacqueline lå og sov, hvilket var noget som han havde tænkt sig at udnytte på det kraftigste! Han elskede sin datter, men han ønskede faktisk også noget kvalitetstid med sin hustru og nu hvor han havde hende for sig selv, kunne han pludselig mærke savnet og længslen efter hende. Han brød ganske let kysset for at fortsætte ned over hendes hals og over skulderen. Han ønskede hende virkelig!

[Deleted]

Man kunne ikke just sige at de havde været igennem lidt, for det var faktisk ekstremt meget som de havde haft at skulle slås med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Ilaria vendte blikket stille op mod ham og med den samme stilfærdige mine. Det gjorde ondt at han ikke kunne se hendes prøvelser og anstrengelser, for hun forsøgte virkelig og når det ikke gik som hun ville – eller som han ville for den sags skyld, så røg de endnu en gang op i massive og kæmpe skænderier og selv det var noget som hun virkelig var ved at være træt af, for det gjorde faktisk forbandet ondt. Hun kunne ikke lide at skændes med ham! De var en familie og hun kunne faktisk godt lide det koncept, for han havde vist hende, at det også var noget som hun burde opleve, at det også var noget som hun burde være en del af, og hun ønskede det jo faktisk også, men det var bare svært når hun ikke kunne fungere sammen med deres datter, for det var noget som faktisk gjorde ondt, selv for hende. Hun vendte blikket mod ham. At han ville vogte om hendes hjerte, var en tanke som gjorde hende rigtig glad. ”Godt..” endte hun med en ganske sigende mine, hvor smilet heller ikke var til at tage fejl af; Der var nemlig en lettelse at spore i det. Hun ønskede at de lærte at snakke uden at diskutere, men hun forsøgte da om ikke andet, selvom det ikke altid var lige nemt, men det var vel bare det at gøre et forsøg? Hun gjorde i hvert fald hvad hun kunne, hvilket et sted var at gå imod hendes natur, for hun var slet ikke typen som forsøgte sig med denne her slags. Hun fandt det normalt væmmeligt, noget som hun ikke skulle røre ved eller komme i nærheden af, men han havde virkelig vist hende anderledes, og det var virkelig godt! Lige nu lå deres elskede lille datter og sov, og hun ville i den grad nyde af roen så længe at det nu måtte være hende muligt. Gud nåde trøste den lille pige, hvis hun endte med at vågne, selvom hun nu heller ikke regnede med det. Hun havde trods alt nægtet at sove til middag hele eftermiddagen, så hun måtte være virkelig træt nu! Ilarias blik vendte hun roligt mod Sonic. Hun slappet endnu en gang af, og denne gang så.. havde de formået at ordne op i en konflikt uden at skændes direkte? Det var noget som et sted også måtte komme bag på hende, for det var slet ikke noget som hun direkte kunne sige sig at være vant til på nogen måde overhovedet. ”Jeg ved det jo godt, Sonic.. Det.. det har bare været hårdt.. Jeg prøver, men jeg.. ja, jeg føler bare ikke at du ser det..” Blikket gled stille op mod ham. Stod det til hende, så var deres datter aldrig kommet til verden, selvom hun nu heller ikke fortrød. Nu forsøgte hun da at skabe et bånd til den lille, selvom det ikke så ud som om at deres lille pige var helt enig med hende, men der var nu heller ikke noget som man direkte kunne gøre ved det, andet end at forsøge! At mærke ham så tæt på, var noget som hun virkelig måtte nyde forbandet godt af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Armene låste hun direkte omkring hans skikkelse som han brød kysset. Halsen blottede hun for hans mange kys, hvor det kun satte en sitren i hende. Det var så sjældent at de havde denne mulighed og nu hvor de igen var tætte, så kunne hun igen mærke hvilken længsel det måtte sætte i hende.

[ilosonic]

Det var slet ikke fordi at det var Ilosonics mening at gøre Ilaria ondt på den måde, for han elskede hende virkelig. Han ønskede at de skulle være en familie, at de alle kunne enes, selvom der bare var et eller andet mellem Jacqueline og Ilaria, hvilket gjorde ondt på ham, for han ville så gerne have at de alle kunne finde ud af det, så de alle kunne være en familie, var det så meget at forlange? Han vidste at det ikke kun var Ilaria, for den lille pige kunne da umuligt skrige sådan op og så falde fuldstændig til ro, når han kom, hvis det skulle være Ilarias skyld, så han vidste godt at det ikke kun var hendes, men derfor frustrerede det ham stadig at det skulle være sådan. Han sendte hende et skævt smil, hvor han tydeligt kunne se lettelsen i hendes egne øjne og i hendes eget smil, hvilket kun gjorde ham selv glad, for han ønskede ikke at de skulle skændes og ikke over deres eget barn! Han elskede dem begge, han ville gerne have at der skulle være plads til dem alle, selvom han vidste at han var alt for god til at tage pigens initiativ, men han kunne jo heller ikke andet, pigen kunne jo ikke forsvare sig selv! Og han nægtede ganske enkelt at svigte hende! Han ville gøre alt for ikke at blive som sine forældre! Han var dog kun glad for at hun var faldet til ro igen, for han ville jo også gerne være der for hende, også fordi han vidste at det var frygtelig lang tid siden at han havde været det sidst. Det var ikke lang tid siden at de sidst havde skændes, og det gjorde ondt på ham at det skulle være sådan, for de kunne næsten ikke gå igennem en eneste dag uden at skulle skændes. Han rynkede øjenbrynene ganske let til hendes ord, for det gjorde ondt at hun så sådan på det, selvom han jo godt kunne forstå hende. Han nikkede ganske svagt. “Det.. det ved jeg godt, Ilaria.. undskyld. Men jeg ved skam godt at du forsøger, jeg ved godt at du prøver, og jeg er ked af at jeg ikke roser dig for tit for dine forsøg,” endte han i en lettere sørgmodig tone, for det gjorde ondt på ham at han altid skulle såre hende, gøre hende ked af det og gøre hende ondt, for det var jo slet ikke noget som han ønskede! „Jeg elsker dig højere end noget andet,” svarede han sandfærdigt, som han trykkede hende tæt ind til sig. Det havde hun da i hvert fald fortjent at vide! Selvom hun vel allerede vidste det? Han var bare ikke for god til at vise hende det, hvilket han også godt vidste. At de endelig fik tiden til at give sig hen til hinanden, var noget som virkelig måtte glæde ham, for han måtte erkende at han virkelig havde savnet at mærke hende på denne måde! At hun blottede halsen for ham, gjorde kun det hele langt lettere for ham, hvor han fortsatte sine blide kys ned over hendes slanke hals, for at fortsætte ned over hendes skulder. Hans arme hvilede omkring hendes krop og trykkede hende op mod sig, imens han trykkede sig selv ned mod hende, for at mindste hver en eneste centimeter imellem dem. Han sukkede let, som han kørte sine kys op ad hendes skulder og hals igen, inden han trykkede sine læber imod hendes i et lettere krævende og dog lidenskabeligt kys.

[Deleted]

For Ilarias vedkommende, så var det næsten mere fristende for hende, at skulle give op for det hele, selvom det slet ikke var noget som ville hjælpe hende på nogen måde. Jacqueline kunne hun tilsyneladende ikke med, den lille tøs gjorde ikke andet end at skrige når hun kom i nærheden af hende, og selv for hendes vedkommende, så gjorde det faktisk ondt. Mere ondt gjorde det med det faktum, at han knapt nok så hendes anstrengelser, at hun virkelig forsøgte, for hun havde i den grad forsøgt og specielt i dag, netop fordi at hun ønskede at vise at hun altså godt kunne! Selvom det bestemt heller ikke havde set sådan ud i den anden ende. Nu var hun kommet mere til ro, så kunne hun også tænke mere rationelt end det som hun havde gjort længe, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun lyttede til hans ord, hvor hun selv blot rystede på hovedet. Selvom hun var en ren isdæmon, så var det faktisk ikke altid noget som var direkte nødsaget til at være en dum ting, for.. hun kunne godt se realistisk på tingene. ”Bare.. glem det Sonic.. Hvis du ikke kan se det, så må det jo næsten være mig, som ikke prøver godt nok..” endte hun dæmpet. Løgn var det jo trods alt heller ikke, også selvom den tanke var noget som gjorde hende langt mere frustreret, for tanken var noget som faktisk gjorde hende direkte vred et sted, selvom hun forsøgte ikke at vise det. Lige nu nød hun bare det faktum at deres lille datter måtte skrige på opmærksomheden fra sin kære far af, hvilket kun gjorde hende glad, for så var der også tid til hende, så var det bestemt heller ikke hende som skulle klage over det eller brokke sig for den sags skyld! Hans sidste ord var noget som direkte måtte lette hende, for det var også sådanne ting som hun havde brug for at høre.. for det var noget som faktisk skete forbandet sjældent! Hvis ikke så.. aldrig? Hun sendte ham et stille smil, for selv den tanke var noget som gjorde hende ganske rolig, også fordi at hun vidste at han virkelig måtte mene dem, hvilket kun gjorde det hele langt mere interessant for hendes eget vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Jeg elsker virkelig også dig,” endte hun med en dæmpet, dog ganske alvorlig stemme, for det var sådan at hun havde det. Tanken om at undvære ham, var en tanke som hun slet ikke kunne have med at gøre, for hun kunne virkelig ikke undvære ham! At mærke ham så tæt på, at mærke hans krop mod sin egen og hans læber mod hendes, var noget som kun gjorde det hele langt bedre, og noget som direkte gjorde hende rolig som hun aldrig havde været det før, for det føles virkelig, virkelig godt! Hun sukkede dæmpet i kysset, som hun lagde armene omkring hans nakke, kun for at få ham så tæt på sig, som det nu var hende menneskelig muligt, for hun kunne bestemt heller ikke gøre noget andet end at nyde tanken omkring det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Øjnene gled i, som hun endnu en gang valgte at give sig fuldkommen hen til ham, hvilket ikke var noget som der havde været tid til længe, og det var noget som hun virkelig nød af!

[ilosonic]

Måske at Jacqueline tog meget af Sonics tid, men det var ikke ensbetydende med at han ikke så det som Ilaria gjorde og forsøgte sig med! Denne aften havde han måske ikke lige set det, for han var kommet ind, da hun havde valgt at lægge Jacqueline fra sig på sofaen og stå i et helt andet hjørne, som gad hun ikke passe tøsen. Han vidste godt at tøsen kunne være en stor mundfuld, men han havde jo også lovet at hjælpe hende, hvilket han skam stadig havde tænkt sig at hjælpe hende med! Han ville gerne have at de kunne være en familie i stedet for at der hele tiden skulle være problemer, for det var noget som faktisk måtte frustrere ham. Han havde ikke andre end Ilaria og Jacqueline og det var nogle som han faktisk gerne ville holde fast i! Derfor ønskede han også at de kunne finde ud af det sammen alle tre, for de var trods alt en familie! Det forundrede ham dog ikke at det frustrerede Ilaria, at han ikke så hendes forsøg, når hun endelig prøvede, selvom han godt vidste at hun prøvede, for han vidste jo ligeledes at hun var isdæmon og havde svært ved at åbne sig op, det havde hun jo også haft med ham i starten. Han lod hovedet søge let på sned og sendte hende et indgående blik. “Hold nu op Ilaria! Jeg beder dig ikke om at prøve mere end det som du gør, for jeg ved skam godt at du forsøger! Desuden lovede jeg at jeg ville hjælpe dig, hvilket jeg skam også har tænkt mig at gøre!” endte han stilfærdigt, hvor han ikke tog blikket fra hende, men betragtede hende ganske alvorligt, for det var slet ikke noget som han lavede sjov med! Han havde skam også tænkt sig at holde sit løfte! Han strøg hende let nogle af hendes mørke lokker væk fra ansigtet, inden han strøg hende ganske blidt over kinden, uden at han tog blikket fra hende. Han var stolt af at have hende som sin hustru, som han var stolt af at have Jacqueline som sin datter, for tøsen var livlig og hendes munterhed smittede altid af på ham, desuden så havde hun også sagt sine første ord nogensinde denne aften, hvilket var noget som han var stolt af! At vide at Ilaria elskede ham, var noget som varmede hans hjerte at høre, for det var noget som han selv havde savnet at høre fra hende, eftersom det ikke var særlig tit at de sagde søde ord og andet til hinanden generelt, men det var vel fordi de var som de var? De kom fra Dvasias, den søde tone var ikke ligefrem noget som lå til landet, selvom han vidste at hans hjerte begærede hende mere end det nogensinde havde begæret nogen! Og det havde han virkelig ikke lyst til at lave det mindste om på! At komme hende så tæt, var noget som satte hans hjerte i gang med at slå for fulde hammer, for det var selv lang tid siden at de havde valgt at bekræfte hinanden på dette niveau, selvom han vidste at det var fordi hun ikke gad blive gravid igen, men.. hun kunne jo heller ikke nægte ham at komme hende tæt for evigt! Hendes arme i hans nakke og det at hun trykkede ham tættere på sig, fik ham til at sukke ganske let og tilfredst, for han nød at være hende tæt på denne måde! Han lod sin ene hånd stryge hende ned over kroppen, inden han lod den søge under hendes kjole, som han begyndte at trække op i, skønt han var usikker på hvorvidt hun selv havde tænkt sig at trække den, så han gjorde det langsomt, for at hun kunne nå at stoppe ham.

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Ilaria ikke ønskede at forsøge, for dette var hendes familie nu, og det var en som hun virkelig måtte være utrolig glad for, selvom hun vidste, at det var noget som hun var en direkte skade til at vise, men det var nu bare sådan at tingene nu endelig måtte være, hun kunne ikke gøre noget ved det, andet end at forsøge, selvom det var tydeligt at lille Jacqueline havde et langt bedre forhold til sin far, end det som hun havde til sin mor, og det var noget som faktisk også gjorde ondt. I og med, at hun var den isdæmon som hun var, så var det faktisk besværligt nok i forvejen, og hun kunne ikke gøre noget som helst ved det, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Hun vendte blikket direkte op mod Sonic. At han ikke altid lige kunne se hendes prøvelser og anstrengelser, var selvfølgelig en tanke som direkte gjorde ondt, og kun måtte frustrere hende yderligere, selvom der nu heller ikke var noget at gøre ved det, og så alligevel..? For hun ønskede bestemt heller ikke at miste ham på vejen, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed! Hun nikkede stille til hans ord. ”Jeg ved det jo godt, Sonic..” begyndte hun stille, som hun lod de isblå øjne søge direkte mod ham. Det frustrerede hende bare, at hun tilsyneladende ikke kunne klare tingene selv, for det at være forælder burde vel være noget som faldt en kvinde så naturligt til? Og det gjorde det bare ikke med hende! ”Jeg.. havde bare håbet at du ville se mine forsøg og anstrengelser lidt mere.. hun lå der jo bare for et enkelt minut.. og.. jeg havde brug for ro til hovedet. Jeg har hørt på hende skrige stort set hele dagen,” endte hun med en ganske dæmpet stemme, for det var klart at det måtte frustrere hende, for hun kunne ikke finde ud af det! Hans kærtegn var noget som hun havde savnet, også selvom det var så utrolig sjældent at de i det hele taget måtte sige de store ord til hinanden. Det lå vel bare ikke til dem at være så pladderromantiske? Ikke fordi at det gjorde hende noget, for det var da i den grad noget som hun for alvor ville køre træt i, og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! At lade ham komme tæt på, var noget som hun havde været ekstrem påpasselig med, men hun vidste godt, at hun ikke kunne nægte ham det for evigt! Hun måtte jo selv mangle det, mangle den bekræftelse af hendes krop som det måtte føre med sig, for det var noget som skete fuldkommen af sig selv med hans kærtegn, for hun havde intet imod at lade ham komme i kontakt med hende, lade ham røre eller noget lignende hen af det. Nu hvor hun alligevel valgte at give sig hen til ham, så kunne man vel lige så godt gøre det med stil? Som han begyndte at hæve let i hendes kjole, var noget som svagt fik hende til at smile, selvom hun dog ikke stoppet ham. Det var vel bare at nyde stunderne når Jacqueline sov, så de kunne få hinanden bare lidt for sig selv? Det var sådan at hun så på det om ikke andet, for det var jo ikke engang en løgn! Hendes hjerte slog godt og fast mod hendes bryst, næsten af spænding.

[ilosonic]

Ilosonic var godt klar over at Ilaria gjorde et forsøg, for han så det jo godt! Måske han ikke ligefrem havde set det denne gang, men det kunne hun snart heller ikke forlange, når han havde set Jacqueline ligge på sofaen helt alene og med Ilaria i den anden side af stuen! Han vidste godt at den lille pige havde et bedre forhold til ham end til sin mor, hvilket ligeledes gjorde ondt på ham, for han ville jo bare gerne have at de alle kunne komme ud af det sammen! Måske en lidt sukkersød tanke, men det var jo trods alt hans familie! Han havde ikke andre end sin familie og derfor forlangte han også at de alle kunne enes! Han lagde roligt en finger mod hendes læber, som tegn til at hun skulle tie. “Du behøver virkelig ikke at forklare dig Ilaria.. Jeg tror på dine ord,” svarede han sandfærdigt. Han havde måske ikke set hendes anstrengelser så meget igen, igennem det sidste stykke tid, men det var jo heller ikke særlig lang tid siden at han havde lovet at hjælpe hende med Jacqueline og det at være forælder. Han strøg hende ganske blidt over kinden. “Jeg lovede dig trods alt at jeg ville hjælpe,” tilføjede han roligt, som han blinkede let til hende. Hvis han kunne hjælpe hende til at det hele kunne fungere, så hun ligeledes kunne blive knyttet til den lille pige, så ville han da selvfølgelig gøre et godt forsøg på at få mor og datter knyttet! De havde jo allerede haft et bånd fra starten af, for hun havde jo trods alt født den lille pige! Det var dog ikke den lille pige han gad tænke på i øjeblikket, for hun sov, og nu kunne han endelig få Ilaria lidt for sig selv, uden at de skulle skændes, så selvfølgelig havde han tænkt sig at tage den chance! At hun ikke stoppede hans kærtegn af hendes krop, var noget som glædede ham, for han måtte erkende at han faktisk savnede at komme hende tæt, han havde jo trods alt sine lyster som enhver anden levende person! Han vidste dog godt at hun havde været påpasselig med at få ham tæt, men han måtte erkende at det også kun fik længslen i ham til at stige! At hun ikke stoppede ham fra at løfte op i kjolen, fik ham blot til at fortsætte, hvor han løftede sig en anelse fra hende, så han kunne trække den op over hendes mave og blotte hendes bryst, inden han brød kysset, kun for at trække den helt af hende, og smide den ned på gulvet. Hans blik faldt roligt til hendes, hvor hans mørke øjne bar et lettere tilfredst glimt. Hun var smuk, og hun var hans hustru! Han lagde sig roligt ned over hende igen, hvor de var lige afklædte, da han jo havde afklædt sig selv, da han var gået op i sengen for at lægge sig hos hende, skønt hun havde været sur på ham, men.. han havde hurtigt fået hende blødt op. Han skænkede hendes læber et flygtigt kys, inden han fortsatte ned over hendes nøgne hals og skulder og videre ned mod kravebenet, imens hans hænder tog vandringen over hendes krop. Han nød virkelig at være hende så tæt! Han følte sig næsten helt.. utålmodig, fordi det var så lang tid siden at han sidst havde fået lov til at nyde sådan en stund med hende!

[Deleted]

Ilaria var efterhånden ved at være godt træt af at forsøge, og ikke at komme nogen vegne med det. Jacqueline og hende, fik tilsyneladende ikke et godt forhold ud af det nogen af dem, og hun måtte virkelig sige sig træt af at forsøge efterhånden! Hun vendte blikket stille mod Sonic. At han var kommet hjem og skældt hende ud som det første, var en tanke som gjorde hende direkte vred, for det var bestemt heller ikke noget som hun fandt sig i! Hun kunne virkelig ikke se hvad hun gjorde forkert, men det var vel bare ikke til isdæmonens natur at opleve den form for omsorg, for det var tydeligt, at det slet ikke gik, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for det var virkelig noget som efterhånden måtte irritere hende meget. Sonic ønskede selvfølgelig at det hele skulle fungere, men det så bare ikke ud til at deres lille pige var enig i den sag, hvilket selvfølgelig var noget som faktisk gjorde hende ked af det et sted, selvom det var noget som hun skjulte bag sine mange facader, for hun havde jo heller ikke rigtigt noget andet valg. ”Er det ikke bare at indse at mig og Jacqueline aldrig får det bånd som du ønsker så brændende, at vi skal have?” spurgte hun med en ganske sigende mine. Måske at det var meget direkte, men det var faktisk ord som hun måtte mene. Hun var virkelig tæt på at opgive det hele, selvom det slet ikke var noget som hun havde lyst til, men det.. var der i det hele taget noget andet alternativ?
Sonic formåede virkelig at fjerne Ilarias fokus fra den frustration som hun brændt inde med. Et sted så frygtede hun vel, at hun ikke ville blive den hustru som han ønskede at han skulle være? Men selv de tanker, var slet ikke noget som hun tænkte over for øjeblikket, ofr det var der virkelig ikke nogen grund til i den anden ende! At mærke ham berøre hende på den måde, var virkelig noget som satte sig dybt i hendes sind og sjæl. Et sted, så var det vel også fordi at det var noget som skræmte hende? Hun frygtede for at blive gravid igen, og det var også den eneste grund til at hun havde holdt Sonic på afstand af sig, for hun nægtet at blive så sårbar igen! Ikke at hun sagde det til ham, selvom hun vidste at han nok allerede havde fundet ud af det for længst. Kjolen lod hun forlade kroppen, så hun mere eller mindre lå blottet for øjnene af ham. Han var desuden også den eneste som skulle have lov til at se hende på denne her måde! Et svagt smil bredte sig på hendes læber, hvor hun gengældte og besvarede hans flygtige kys, hvor hun bare blev liggende som han fortsatte over hendes hals og kraveben. En voldsom lyst som han formåede at sætte i hende, måtte buldre i det indre, sammen med hendes hjerte som direkte måtte hamre mod hendes bryst, for det var virkelig en utrolig fornemmelse i den anden ende, for hun kunne ikke gøre noget andet end at elske det! Et svagt suk brød hendes læber, som hun vendte blikket mod ham. Hun lod hånden gribe ham om kæben, idet hun førte ham til hende, så hun kunne give ham det kærlige, dog krævende og yderst intense kys. Det var virkelig at nyde det så længe at Jacqueline måtte sove, for det skulle bare mangle at tøsen vågnede midt i det hele!

[ilosonic]

Måske Ilaria ikke havde det bedste forhold til Jacqueline, men Ilosonic havde jo lovet hende at hjælpe med at blive en ’bedre’ mor, skønt han måtte erkende at han faktisk ikke havde lyst til at ændre på hende, for han elskede hende jo netop for at være den som hun var. Hun var ikke god til følelser, hun var ikke ligefrem kærligt eller omsorgsfuldt anlagt, men det betød faktisk ikke noget for ham, han kunne jo godt lide at hun var så kold, hård og nådesløs, hun havde ben i næsen, hun havde faktisk noget mellem ørerne, og det var noget som han virkelig elskede ved hende! Hun skilte sig ud fra mængden, og nok hun aldrig ville blive en født mor, men det var jo heller ikke rigtig fordi de havde valgt at blive forældre, for det var jo bare kommet efter deres enkelte tur sammen under lagnerne. Og det var ikke noget som han kunne fortryde. Måske de havde fået en datter, men hende elskede han virkelig også over alt på denne jord! Og hun havde tilmed sagt sine først ord til aften! Skønt det ikke var noget som Ilaria havde virket interesseret i. Han vendte blikket mod hende til hendes ord, hvor han kneb øjnene let sammen. Hendes ord var noget som faktisk gjorde ham.. vred. „Nej.. det kan jeg ikke indse, for det skal ikke ske!” svarede han fast og lettere bestemt. Han var ligeglad med hvor mange år det så end skulle tage, men han skulle skam nok sørge for at der kom et bånd mellem hende og Jacqueline! Tøsen måtte sgu erkende at det var Ilaria som var hendes mor!
Det var lang tid siden at de havde nydt disse stunder med hinanden, men Sonic vidste også godt, at det var fordi hun ikke ønskede at blive gravid igen, og at det så var grunden til at hun havde valgt at holde afstand til ham. Et sted gjorde det ondt at hun bevidst holdt afstand til ham, for han fik jo ikke lov til at bekræfte hende, eller blive bekræftet selv. Det havde vel bare været et uheld sidst, hvor hun var blevet gravid? Det behøvede jo ikke at ske igen. Desuden så måtte han erkende at hans krop længtes og hungrede efter at komme hendes egen tæt, at mærke af hendes kærtegn, mærke hendes kys og mærke den omsorg som hun kunne skænke ham. Blikket gled let mod hende, som hun endte næsten helt blottet under ham, da det kun var trusserne som holdt det sidste skjult for hans blik. Han lagde hænderne mod hendes lår, som han kærtegnede med faste hænder, imens han spredte hendes ben en anelse, så han kunne lægge sig mellem dem, hvor han fortsatte kyssene ned over hendes gudeskønne krop. Det som dog fangede hans opmærksomhed, var da hun valgte at gribe ham om kæben og trække hans hoved op til hendes eget, for at skænke ham et dybt, intenst og krævende kys, som han besvarede mere end villigt! Det morede ham dog, at hun pludselig blev så krævende, skønt han bestemt ikke var den som ville ligge og beklage sig over det! Han trykkede sin krop ned mod hendes, hvor han gjorde kysset langt mere længselsfuldt og næsten helt.. grådigt. Han ønskede at mærke hende, han ønskede at trække den videre med hende, og intet skulle stoppe ham i at tage det! Hænderne strøg roligt op ad hendes lår, inden de gled mod madrassen på hver side af hende, så han kunne holde sig en anelse over hende, uden at brød kysset det mindste.

[Deleted]

Uanset om det var noget som man ville, så var Ilaria ikke moderlig anlagt, hun var ikke præget af følelser som sådan. Hun var kold som is, var på ingen måder særlig omsorgsfuld, og hun var bestemt ikke den fødte mor – som hendes egne forældre heller ikke havde været det, men af den grund, så ønskede hun faktisk kun det bedste for hendes datter, selvom det var tydeligt, at den unge tøs ikke havde det på samme måde. Selvom det selvfølgelig var noget som gjorde ondt for hende at tænke på, så kunne hun virkelig ikke gøre noget ved det, og det var virkelig noget af det som i den grad også måtte frustrere hende som bare pokker! Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham. Hun var virkelig bare fristet til at opgive og lade ham om alt det som kom til det med forælder, for det var slet ikke noget som hun kunne finde ud af, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. At han ikke bare ville indse fakta, var noget som et sted også måtte irritere hende, selvom hun nu ikke sagde noget til det. Hun mente at de havde været nok oppe at skændes allerede, hvor hun bare nød det, når det endelig var så roligt og fredeligt, for det var sådan at hun virkelig ønskede at det skulle være i den anden ende. ”Hun gider mig jo ikke!” endte hun med en dæmpet, dog tydeligt.. frustreret mine, for det var noget som virkelig gjorde forbandet ondt for hende at tænke på!
Ilaria ønskede slet ikke at blive gravid, for det var en tanke som faktisk måtte gøre hende direkte.. skræmt ved tanken omkring det. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, også fordi at det var så længe siden at hun havde været tæt på ham. At holde ham på afstand, var noget som selv gjorde ondt på hende, men hun følte sig virkelig.. alt for sårbar når hun var gravid, for ikke at glemme, at hun følte sig som et nervevrag, hvilket bestemt heller ikke var en tanke som hun brød sig om, så ville hun bestemt hellere undvære det hele! Hun vendte blikket mod ham. I det store og hele, så var det kun ham som skulle have lov til at se hende på denne her måde, og lige denne gang, så var hun langt mere rolig og langt mere.. villig end det som hun havde været frem til nu, så var det bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Hun lod ham faktisk komme tæt på, hun lod ham pirre hende, også selvom hun virkelig ønskede at mærke ham, for det var jo selv en bekræftelse som hun ønskede at give ham, som det også var en som hun så desperat havde brug for at få igen! Kysset holdt hun krævende og intenst, for det var hende som ville have ham tæt på sig, og det var sådan her at hun ville have det! Hun vidste hvad hun ville have, og det var ham som var manden som skulle give hende det, og ikke nogen anden! At han placerede en hånd på hver sin side af hende, var noget som hun nød, hvor hendes greb omkring ham, kun låste ham mere ind mod hendes egen krop. Benene holdt hun faktisk en anelse spredt, også så hun kunne slå benene omkring ham. Hun kunne slet ikke få nok. Denne gang var det bestemt hende som skulle være den grådige!

[ilosonic]

Måske at Ilaria ikke var særlig god til det med følelser, men det havde jo af den grund lykkedes Ilosonic at komme tæt ind på hende, og det var slet ikke noget som han fortrød på nogen måde! Det var jo lidt alt det som han elskede ved hende, at hun var så uopnåelig, og alligevel havde han formået at fange hendes hjerte af is og smelte det med sin varme, for at gøre hende langt mere blød. Det havde på ingen måder været planlagt at de skulle blive forældre, for han selv havde jo aldrig været forældretypen, men sjovt nok, så formåede han alligevel at gøre et godt arbejde, for han kunne jo faktisk godt finde ud af det med Jacqueline og derfor kunne han ikke helt forstå, hvorfor Ilaria så ikke kunne, for tøsen var jo også isdæmon! Han kunne ikke forstå at det kunne være så svært, når han selv havde så let ved det – utroligt nok. Han vendte blikket mod hende til hendes dæmpede og dog frustrerede ord. Han lagde let hånden mod hendes kind, som han strøg ganske blidt, uden at han tog blikket fra hende. “Årh hold op.. tøsen er også isdæmon, så hun må lære det på et tidspunkt,” fastholdt han lettere stædigt, skønt hans stemme var mere lavmælt og rolig. Han sendte hende et let smil, inden han roligt lagde panden mod hendes. “Det hele skal nok gå,” hviskede han lettere opmuntrende, som han skænkede hendes læber et blidt kys.
Det var ikke fordi at Sonic ligefrem ønskede flere børn, for han måtte erkende at han havde nok i Jacqueline, faktisk så var tøsen jo et uheld, skønt han dog ikke fortrød det, for han elskede virkelig sin lille prinsesse! Han var selvfølgelig glad for at de havde fået hende, men så ønskede han bestemt heller ikke flere! Så selv der kunne han følge Ilaria, men af den grund så ønskede han stadig bekræftelsen, han ønskede også at bekræfte hende, bringe hende den nydelse og tilfredsstillelse, som ingen andre end han kunne skænke hende, for det forblev hans ret! Han var den eneste der måtte komme hende så tæt på, som hun var den eneste der måtte komme så tæt på ham, for han lukkede ikke op for andre! At hun havde krævet ham i et kys, var noget som morede ham, selvom han mere end glædeligt besvarede det, for han kunne da slet ikke andet! Han mærkede hvordan hun strammede grebet omkring ham, spredte benene en anelse, for at slå dem omkring hans liv, hvor hun pludselig virkede så.. grådig? Det var en tanke som han faktisk godt kunne lide, hvor han trak let på den ene mundvig, imens han blot lod hende trykke ham ned mod sig. Han nød at være hende så tæt, og det var slet ikke noget som han ønskede at lægge det mindste skjul på! At hun så, også selv var villig til at få ham tæt på, og direkte virkede grådig efter det, gjorde kun det hele langt bedre! Han valgte roligt at bryde kysset, og løftede sig en anelse fra hende, så hun også måtte løsne grebet omkring ham. Han vendte det mørke øje mod hende, hvor begæret stod tydeligt ud af ham. Han satte sig roligt op på knæ, stadig med hendes ben imellem sig, hvor han lod sine hænder glide over hendes nøgne sider, kun for at gribe fat omkring hendes trusser, som han langsomt begyndte at trække af hende, uden at han tog blikket fra hende. Han førte dem roligt op mod hendes knæ, hvor han selv rykkede en anelse bagud, så han kunne få dem trukket af hendes ankler, inden han roligt smed dem ned på gulvet.

[Deleted]

Lige når det kom til hendes egen datter, så var Ilaria ikke den som så mest lyst på tingene, for.. den tøs ville jo slet ikke have noget med hende at gøre! Det var tydeligvis far som var hendes klare favorit, så fred være med det, for det var slet ikke noget som hun ville blande sig i, så kunne han da få lov til at tage slæbet derfra, hvilket hun bestemt heller ikke ville have noget imod! Hun vendte blikket direkte mod ham ved hans ord, hvor hendes mine var langt mere fast. Tøsen var måske isdæmon, men allerede nu havde hun en voldsom tydelig attitude, og det var slet ikke en af den slags som Ilaria var videre begejstret for i den anden ende, for det var hun bestemt heller ikke! Hun fnøs ganske kortfattet, for det var virkelig noget som i den grad også måtte irritere hende, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med at skjule på nogen som helst måde overhovedet, for det var hende virkelig en frustration uden lige, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Isdæmon fungerer ikke med isdæmon.. Ikke et vidunder at hun hader mig..” mumlede hun tydeligt og med en ganske kortfattet og direkte.. irritabel tone. Et sted så gjorde det jo ondt selv for hende at skulle tænke på, men hvad pokker skulle hun da kunne gøre ved det?
Tanken om at blive gravid, var slet ikke noget som forstyrrede Ilaria for denne stund, for det kunne den virkelig ikke. Hun elskede tanken om at have ham tæt på, også fordi at det var ved at være så forbandet lang tid siden sidst, for hun havde nægtet ham det efter hun var blevet gravid. Jacqueline havde ganske rigtigt været et uheld, men af den grund, så ønskede hun jo stadig at gøre Sonic glad og bare forsøge at gøre ham glad, for det var et af hendes alt for mange mål, for et sted så satte hun måske målene højt, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for det kunne hun virkelig ikke! Benene havde hun slået omkring hans ryg, hvor hun direkte trykkede sig helt tæt ind mod ham, for hun kunne slet ikke noget andet, om det var noget som man ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hun manglede og savnede virkelig den form for bekræftelse, så det at han ville give hende den, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod i den anden ende. Tvært imod! At han trak sig fri af hende og faktisk tog det sidste tøj af hende, var heller ikke noget som hun sagde noget til, hvor hun heller ikke kunne lade være med at trække bare lidt på smilebåndet bare til tanken omkring det, for hun kunne virkelig.. godt lide det. Et svagt suk var også noget af det eneste som brød hendes læber, som hun blev liggende i det rene ingenting under ham. Han var skam også den eneste som fik lov til at se hende på denne her måde, for andet, var bestemt heller ikke noget som hun fandt sig i eller tillod skulle ske, for hun var ham faktisk loyal og trofast! Ligesom løfterne tilsagde det hele! Hun endte varsomt med at sætte sig op, kun for at lægge hånden mod hans bryst, også for at skubbe ham ned i sengen. Det hele skulle helst foregå så stille som muligt, for hun ville virkelig blive rasende, hvis Jacqueline endte med at vågne af deres støj og larm! Hun lod hånden vandre langs det sidste som skjulte ham for hende, idet hun selv begyndte at trække ned i det. Selv hun var lige så begærlig og lysten som han var, og nu kunne hun bestemt heller ikke holde det tilbage mere!

[ilosonic]

Måske at Ilaria ikke kom godt ud af det med Jacqueline, men det var hendes datter og omvendt tøsens mor, så de kom til at leve med hinanden resten af deres liv! Indtil ungen ville flyve fra reden, men derfor var det stadig mange år de havde sammen, og derfor krævede Ilosonic bestemt også at de kom overens med hinanden! Han havde lovet at hjælpe Ilaria og det havde han bestemt også tænkt sig! Så når både mor og far var over den lille pige, så kunne det vel heller ikke gå så galt? Det håbede han i hvert fald ikke. At hun fnøs irriteret til hans ord, fik ham til at trække let på smilebåndet, skønt det kun bredte sig endnu mere, da hun udtalte sine ord. Han sendte hende en morende mine, hvor han blinkede let til hende. “Jamen så har hun jo allerede arvet en masse fra sin mor, kan jeg høre,” svarede han morende, hvor han ikke kunne holde et let grin tilbage. Hvordan det havde lykkedes Ilaria at åbne op for ham, eller hvordan det i det hele taget havde lykkedes ham at komme så tæt ind på hende, var ham stadig et kæmpe mysterium! Han var dog kun glad for at de var nået så langt, for det fortrød han virkelig ikke på nogen måde! “I har allerede én ting til fælles: I finder mig som den bedste,” svarede han lettere selvsikkert, hvor smilet heller ikke var til at tage fejl af. Han kunne dog ikke holde en mindre latter inde, for det morede ham virkelig!
Det var lang tid siden at de havde givet hinanden den helt store bekræftelse og tilfredsstillelse, skønt Sonic faktisk havde accepteret hendes afvisning og det at hun havde holdt sig på afstand, for han vidste jo godt at hun ikke gad blive gravid igen, men det var ærligt talt ikke noget som han tænkte over i denne stund, for hun havde vækket hans indre lyst, hans indre begær og han ønskede bestemt ikke at det skulle stoppes! Ikke nu hvor hun faktisk selv virkede så villig til at få ham tæt. Hun virkede faktisk direkte grådig efter at mærke ham, hvilket var en tanke som han godt kunne lide! Han trak det sidste stykke stof af hendes ben i et langsomt tempo, også for at vise at det ikke var noget som bare skulle overstås hurtigt, men noget som han faktisk ønskede at nyde, for nu hvor hun endelig indvilligede i at få ham tæt på, så ville han i den grad også nyde det! Han kastede let trusserne ned på gulvet, hvor han trak på smilebåndet, som et suk brød hendes læber. Han lod hænderne stryge langsomt og begærligt over hendes lår, som han klemte en anelse om. Skønt han virkede tålmodig, så kunne han alligevel ikke vente til den bedste del af akten! I det indre følte han sig virkelig utålmodig efter at mærke hende tæt! Blikket faldt til hendes, da hun valgte at sætte sig op, hvor han næsten var bange for at han havde gjort noget forkert. At hun lagde hænderne mod hans bryst, for at få ham til at lægge sig ned, så gjorde han det også uden den mindste modstand, hvor han vendte blikket op mod hende. Han trak på smilebåndet, som hun lod hænderne vandre nedover hans krop, for at fjerne hans boxershorts. Han tog ikke blikket fra hende, hvor lysten og begæret stod ud af hans mørke øje. Han lod let en hånd falde om hendes ryg, for at stryge hende kærligt over den nøgne hud, mens hun afklædte ham fra det sidste klæde.

[Deleted]

Ilaria var virkelig bare en voldsomt frustreret kvinde. Ikke fordi at det var noget som sagde så lidt, for et var hun vel altid? Et sted? At Sonic så havde formået at komme hende så tæt, var virkelig noget som gjorde hende glad, for han havde skænket hende en grund til at fortsætte med at kæmpe med det, og specielt med deres datter, også fordi at hun vidste, at det var et kriterium som han satte hende og den lille pige; At de skulle komme overens med hinanden, så selvfølgelig forsøgte hun da stadig, for hun var i den anden ende, også for stædig til at give op! Hun vendte blikket mod ham. Hvad pokker var det nu som han begyndte at le af? Det var slet ikke fordi at der var noget sjovt? Hans ord var dog noget som omgående måtte fange hendes interesse. Endnu en gang var det hans selvtillid som km frem, og den var virkelig for stor til tider. Et smil bredte sig på hendes læber, også selvom hun virkelig var ved at være utrolig frustreret over den tanke! Tøsen skreg jo så snart at det var mor som tog fat om hende, og de vidste jo allerede at der var en isdæmon i tøsen, så det var jo ikke fordi at mor var direkte kold at holde fast omkring, som far var varm, for det var vel heller ikke noget som rørte hende som sådan, gjorde det? ”Jeg tror du er blevet en kende for selvsikker.. Den magt du har fået dig, er tydeligvis ved at stige dig til hovedet, min egen,” påpegede hun med en næsten morende stemme, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn set i hendes øjne!
Frygten for at blive gravid, var slet ikke noget som hun tænkte over i denne stund, for der var så mange andre ting som spillede ind for Ilarias vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Det var ene og alene Sonic som hun havde i tankerne for denne stund, og selvfølgelig var det også noget som gjorde meget. Han havde vækket lysterne for hende, og selvom de ikke havde brug for at gøre brug af det talende ord, så var det tydeligt at kroppen talte for dem, for hun stoppede ham bestemt heller ikke i at få hende afklædt, for hun.. ønskede vel at det hele skulle ske? Hun var slet ikke i tvivl om at hun ville have det i denne stund, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Så længe Jacqueline kunne ligge og sove, så var hun også tilfreds, for hun tillod bestemt heller ikke at tøsen ville ødelægge og komme dem i vejen for i aften, for gud nåde trøste den lille pige, hvis hun gjorde det! Med hånden, gjorde hun det tydeligt, at han skulle lægge sig ned, så hun selv kunne få ham afklædt. Selv hun forbeholdt sig, at dette var hendes eneret at se ham på denne måde, for hun var bestemt ikke den type som ville dele ham med nogen som helst! Hans boxere fik hun roligt skubbet af ham, hvor hun lod dem falde til gulvet, idet hun selv lagde sig ned ved siden af ham, mere eller mindre kun for at tage omkring ham, som et tydeligt tegn til at hun ville have ham over sig, for det var der hun ville have ham og det skulle være nu! Hun var en kvinde som vidste hvad hun ville have, og det var manden som var ved hendes side, som skulle give hende det, for andet tillod hun ikke!