I'm getting cracy!

[ilosonic]

At pigen efterlignede Ilosonic, da han gjorde efter hende, var noget som fik ham til at grine ganske let, for det morede ham virkelig! Den lille pige gjorde ham faktisk altid i godt humør. Selvfølgelig kunne han også godt blive træt af hende, hvis hun en dag eller specielt om natten blev besværlig, begyndte at græde og skrige, uden at gide at stoppe, for det frustrerede ham, når han ikke vidste hvad der var galt. Men når pigen var rolig og livlig som nu, så morede han sig altid! Han kunne ikke andet end at smile og blive i godt humør, når han så tøsen smile tilbage til ham. At han så skulle høre hende sige sine første ord, det var virkelig stort! At pigen blev chokeret og skræmt over at han nærmest hastede op på værelset, var ikke noget som han direkte tænkte over, da han bare ville have at Ilaria skulle høre hende! Hun var trods alt mor til datteren og.. han ville gerne have at de var en familie. Han tænkte ikke rigtig over om hun sov eller da døren blev smækket op, eller noget som helst andet. At Ilaria stadig var sur var heller ikke noget som han lagde mærke til. Han vendte blikket mod sin lille pige, da han ville have at hun skulle sige det igen, selvom han lagde mærke til tøsens forskræmte ansigt, hvilket fik ham til at tænke på at han måske var gået lidt for hurtigt. Han strøg pigen let over hovedet, inden han vendte blikket mod Ilaria, som hun satte sig op, skønt smilet måtte falme med det samme til hendes vrede mine og hendes ord. Han blinkede let med øjnene, som hun valgte at gå. “Skat..? Ilaria?! He..!” Han nåede ikke at sige mere, før hun havde forladt rummet med pude og dyne, hvor han blot så efter hende. Hun kunne da ikke bare gå! Han sukkede let, inden han vendte blikket mod Jacqueline. “Nå.. så må mor høre det en anden gang prinsesse,” hviskede han roligt, som han sendte den lille pige, et beroligende smil, skønt det slet ikke var nær så muntert som det havde været nedenunder. Han strøg hende kærligt over hovedet, inden han hævede hende og skænkede hendes pande et blidt kys. “Vi må vidst hellere få dig i seng,” sagde han roligt, inden han fik møvet sig ud til sengekanten, hvor han roligt rejste sig. Han forlod rummet og lukkede døren bag sig, inden han gik ind på sit eget værelse, hvor han kunne se Ilaria ligge med ryggen til ham. Det var koldt i værelset, selvom han havde fået sat plastik for vinduet, det hjalp dog ikke så frygtelig meget mod kulden, nu hvor de var ved at komme ind i vintertiden. Han lukkede døren og gik roligt hen til vuggen, hvor han lagde Jacqueline fra sig og puttede hende godt under dynen. Han strøg hende over håret, inden han skænkede hende et blidt kys. “Sov godt prinsesse,” hviskede han kærligt, som han sendte tøsen et varmt smil, inden han roligt rettede sig op og vendte sig mod sengen. Han trak roligt tøjet af sig selv og smed det på gulvet, så han kun stod tilbage i sine mørke boxershorts, inden han roligt krøb ind under sin egen dyne. Han lå i et kort stykke tid og stirrede op i loftet, inden han lagde sig om på siden og helt tæt ind mod Ilarias ryg. Han strøg roligt håret væk fra hendes ansigt. “Undskyld Ilaria,” hviskede han roligt mod hendes øre, som han strøg hende blidt ned over siden.

[Deleted]

Ilaria var faktisk ked af det, selvom det ikke var en følelse som hun var den bedste til at få frem på nogen måde. Hun reagerede som regel med en form af vrede, også fordi at det var noget som lå langt mere naturligt til hende også med henblik på hvordan og hvornår man skulle reagere og hvornår man ikke skulle reagere. Hun ønskede ikke at snakke om deres datter lige nu. For det hele gik op i børn og det var noget som hun virkelig var vred at være træt af! Hvad så med hende?! At han havde valgt at rive hende ud af søvnen på grund af deres lille pige, var virkelig den sidste dræbe som fik bægeret til at flyde over og det var noget som direkte gjorde hende mere ked af det og derved også mere rasende! Hun sendte ham kun et direkte dræbende blik, idet at hun havde valgt at forlade værelset og bare gå ind på det ved siden af, for hun ønskede for pokker bare.. sin mand? Var det virkelig meget at forlange? Lidt anerkendelse for sine anstrengelser i stedet for skældud hele tiden? Hun synes bestemt heller ikke at det var retfærdigt! Jacqueline lå bare og stirrede op på Sonic. Det hele var måske gået en anelse for hurtigt, for ikke at glemme, at hun faktisk ikke rigtigt kunne lide når hendes mor skulle råbe og skrige sådan hele tiden, for det gjorde selv hende ked af det. Far gjorde det trods alt ikke hele tiden. Hun blev liggende på hans arm, idet at han bar hende ind i det mere kolde værelse, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende det mindste, for hun havde også den kulde i sig i form af en isdæmon. At far lagde hende i seng havde hun intet imod, hvor hun bare blev liggende i et lille stykke tid, idet hun faktisk selv lagde sig til at sove, for hun var ved at være godt træt.
Ilaria blev bare liggende som de var kommet ind på soveværelset, for.. hvad skulle hun da sige til det? At han mere eller mindre kun måtte se Jacqueline var bestemt heller ikke noget som hjalp på situationen. At Sonic så lagde den lille pige i seng, klædte sig af og lagde sig i sengen ved siden af hende, var nu heller ikke noget som hun tog sig af, som hun blot blev liggende og stirret ind i væggen. At han rykkede tættere på hende og strøg hende over håret og faktisk undskyldte, var en tanke som lettet hende, selvom hun ville vide helt præcist hvad det var han undskyldte for. Hun rykkede sig mere væk fra ham, tydeligt i en afvisning, for det hygge og putten var slet ikke noget som hun gad i aften, det var helt sikkert! ”Lad mig være..” vrissede hun af ham og med en tydeligt mere fast tone end det som hun normalt ville gøre det. Nok var simpelthen nok. Kunne hun ikke gøre det godt nok, så skulle hun da nok lade være med at prøve i det hele taget, men så skulle han bestemt heller ikke blive sur over det! Benene trak hun godt op under sig og med den samme mine. Ked af det var hun faktisk, selvom hun ikke var særlig god til at vise det, og det var noget som hun allerede nu var klar over, for det havde hun aldrig været! Dynen trak hun godt om sig, tydeligt som hun gjorde det langt mere besværligt for ham at skulle komme til, for der fandtes grænser for hvad hun fandt sig i!

[ilosonic]

Det var slet ikke fordi det havde været Ilosonics mening at gøre Ilaria vred, irriteret eller ked af det, for han gad slet ikke at skændes med hende! Han havde mødt sin egen mor, han havde gjort skade på hende, som hun havde gjort skade på ham, hvor han virkelig havde fået hovedpine! Han magtede ikke bøvl med Jacqueline og bestemt heller ikke med Ilaria, derfor ville han egentlig bare have tøsen i seng, få gjort det godt med Ilaria igen og så få noget søvn! Han havde faktisk savnet dem begge hele dagen, så selvfølgelig ville han gerne have at det var godt mellem dem, specielt også efter deres tidligere skænderi, hvor han havde smadret hele værelset. At få Jacqueline lagt i seng, var noget som lettede ham, for tøsen havde været i godt humør nedenunder, derfor tvivlede han på at tøsen ville blive besværlig og begynde at skrige, selvom.. det kom nok lidt an på om Ilaria begyndte at råbe og hidse sig op, selvom han helst ville undgå det! At Ilaria var sur på ham, kunne han sagtens regne ud, selvom det ikke ligefrem gjorde det bedre for ham, for det gjorde ondt, når han vidste at han havde gjort noget forkert, og det vidste han godt at han havde. At hun rykkede sig mere væk fra ham og vrissede af ham, fik ham til at sukke ganske let. Han gad ikke hidse sig selv op, også fordi han vidste at han havde været uretfærdig overfor hende. Han bed sig let i underlæben. Han var ikke god til at forklare sig, selvom han faktisk gerne ville gøre det godt igen. At hun trak dynen mere omkring sig, så det blev mere besværligt for ham at komme til, fik ham til at trække let på smilebåndet. Han endte alligevel med at rykke sig tættere på hende, hvor han lagde en hånd mod hendes skulder – over dynen. “Jeg ved godt at jeg har behandlet dig uretfærdigt.. jeg skulle ikke have skældt dig ud,” svarede han i en dæmpet og undskyldende tone, som han rynkede brynene ganske let. “Jeg ved godt du har knoklet med tøsen hele dagen og jeg ved, at du har forsøgt,” lagde han ganske roligt til, som han lagde en anelse pres mod hendes skulder, for at få hende vendt om på ryggen, så han kunne se hende. Han lod hovedet søge ganske let på sned, som han løftede sin hånd og strøg hende blidt over kinden. “Undskyld Ilaria.” Han så ikke væk fra hende, hvor minen forblev undskyldende. Han gad ikke skændes, han ville tværtimod bare gerne hygge sig sammen med hende, for han havde faktisk savnet hende hele dagen! Og hans møde med hans mor, havde kun gjort det mere klart for ham, hvor meget han faktisk måtte elske sin familie, hvilket bestemt inkluderede Ilaria, for hun var virkelig den eneste der kunne få ham til at åbne sådan op! Et let smil gled over hans læber, som han kom til at tænke tilbage på deres første møde, hvor hun nærmest havde ønsket ham død, og se hvor de var endt? Det morede ham faktisk. Han så roligt mod hende igen, som han skænkede hendes kind et blidt kys, inden han lagde sit hovedet tæt mod hendes. “Og jeg er ked af at jeg kom senere hjem, end hvad jeg havde lovet,” afsluttede han roligt, hvor han blev liggende tæt på hende, med den ene arm omkring hende, uden at han så væk fra hende. Hvorfor kunne de ikke bare have en normal dag, eller aften, uden at skulle skændes eller være i dårligt humør? Man skulle næsten tro at det var umuligt for dem!

[Deleted]

Ilaria ønskede ikke at skændes med Sonic, men når han ikke kunne gøre andet end at skælde hende ud uanset hvad hun gjorde, så var det en tanke som virkelig gjorde hende ked af det. Hun ønskede ikke at stå som svag hvis det var noget som man ellers kunne blive fri for i den anden ende, så hun gemte det bag den vrede facade, for det var jo trods alt også sådan at hun altid havde gjort det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun bed sig let i læben, som hun havde fået gemt sig godt under dynen, så han havde mere besvær med at komme til hende, hvilket hun faktisk havde det helt fint med! Hans ord hjalp da lidt på det, selvom det ikke ændrede på det faktum at han kun var kommet stormende ind til hende på grund af deres forbandede lille skrigeunge! Ville han ikke se til hende ellers?! Det var noget som faktisk gjorde hende direkte ked af det! Hun fnøs bare kort af ham og uden at se det mindste væk fra ham på nogen som helst måde overhovedet! Trykket som han lagde mod hendes skulder, var ikke rigtigt noget som hun stod imod, for.. han undskyldte jo for hende. At han strøg hendes kind, var noget som fik hende til at lukke øjnene, for det føles faktisk rart. Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun havde virkelig knoklet med tøsen udelukkende for at gøre ham stolt og glad, men.. han havde valgt at skælde hende ud – ligesom han altid gjorde når han havde fundet hende med tøsen skrigende i sine arme. Uanset hvad hun gjorde, så kunne hun bare ikke gøre noget rigtigt, og det var noget som faktisk gjord hende ked af det! Hun vendte blikket direkte mod ham denne gang, som han lagde armen omkring hende. Hun havde valgt ikke at afbryde ham i hans tale, selvom hun ikke havde hørt alt det som hun ville ønske at høre, for hun kunne virkelig ikke se at hun havde gjort noget som helst forkert. Hun havde gjort hvad hun havde lovet og faktisk passet på deres lille pige hele dagen! Det var jo heller ikke fordi at tøsen havde taget skade af det! ”Kan jeg overhovedet gøre noget som helst rigtigt i dine øjne, Sonic? Uanset hvad jeg har gjort, så har jeg fået din vrede at føle.. Jeg har haft hende hele dagen, jeg har prøvet, jeg har forsøgt, jeg har knoklet med hende!” endte hun tydeligt frustreret. Det kunne godt være at Jacqueline var så lille at hun ikke kunne gøre noget som helst selv, men tanken om at hun selv havde behov som ikke blev opfyldt, som hun gang på gang var direkte tvunget til at sætte på stand by, var noget som faktisk gjorde ondt, for hun havde altså også brug for ham. Hun vendte blikket direkte mod ham. Koldt måske, men det var noget som lå så naturligt til hende, i og med at hun var det væsen som hun var, men hvad andet var der at gøre ved det? Hun rystede på hovedet. ”Ja, ja.. det.. det er fint..” mumlede hun let for sig selv, som hun roligt lagde sig let til rette endnu en gang. Kysset mod hendes kind var slet ikke noget som hun havde noget imod på nogen måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket væk fra ham. Hun var faktisk ked af det, og dette var hendes mulighed og måde hvorpå at hjun faktisk var i stand til at vise ham det.

[ilosonic]

At Ilaria var ked af det, var ikke ligefrem noget som Ilosonic var sikker på, da han kun havde set hende blive vred, men.. ja, det skulle et sted ikke undre ham, hvis hun var, for måske hun var isdæmon, men hendes hjerte var ikke lavet af is, hvilket han havde set flere gange. At hun gik med til at vende sig om på ryggen, glædede ham, for det viste at hun ikke afviste ham helt og at hun ikke var direkte sur på ham, og så kunne det være at de slap for flere skænderier, for dem ønskede han virkelig ikke flere af! Han betragtede hende ganske let og rynkede brynene. Han ønskede ikke at de skulle skændes, desuden så ønskede han heller ikke at gøre hende ked af det, for det gjorde kun mere ondt på ham selv. At hun lukkede øjnene, som han strøg hende over kinden, fik ham til at trække ganske let på smilebåndet. Han havde savnet hende! Måske han elskede sin datter, men hvis det ikke var for Ilaria, så havde han jo aldrig fået hende, og det ville have været en skam! Han elskede sin familie og det var takket være Ilaria at det hele var sket, så selvfølgelig elskede han hende højst, selvom han vidste at han var langt mere efter pigen, end det som han var sammen med Ilaria, og han vidste at det gik Ilaria på, men han havde jo ikke rigtig noget valg, nogen skulle se efter deres lille pige, og når hun ikke gad, så blev han jo nød til det, det var vel også derfor at han i udgangspunktet var mere knyttet til tøsen, end det som Ilaria var? Han rynkede brynene til hendes ord, hvor han rettede sig en anelse op, så han kunne se ned på hende. “Selvfølgelig kan du gøre noget rigtigt! Jeg går da ikke rundt og tror at du er direkte uduelig!” svarede han med en tydelig forfærdet tone, for hvordan kunne hun i det hele taget tro det?! “Okay, ja.. jeg ved godt at jeg er meget over pigen, og jeg ved godt at det måske ser ud til at jeg glemmer dig, men det er altså ikke tilfældet!” svarede han stilfærdigt. Det måtte hun da slet ikke tro! Han gned let sine øjnene – i en næsten frustreret bevægelse, inden han vendte blikket mod hende. “Desuden, så er det ikke særlig behageligt at komme hjem og se dig stå i det ene hjørne og blot har lagt pigen fra sig på sofaen, det giver ikke ligefrem et godt indtryk!” Han rystede let på hovedet, som han prøvede at beherske sig, for han gad virkelig ikke at skændes! Han sukkede ganske let, som han trak svagt på skuldrene. “Pigen kan ikke klare sig selv, jeg nægter at svigte hende, så når du ikke gider, at se efter hende er jeg nød til det. Hun kan ikke klare sig selv, for det er hun for lille til, ergo kræver hun megen opmærksomhed og tid,” svarede han stilfærdigt og i en rolig tone. Han gad virkelig ikke diskutere det! Han kunne jo ikke bare skille sig af med tøsen og give sig fuldstændig hen til Ilaria, det nægtede han simpelthen! Han ville bestemt ikke blive som sine forældre! Han lod tungen stryge ganske tænkende over sine læber, hvor han kort så rundt, inden han så mod hende igen. “Jeg ved godt at jeg ikke har været der særlig meget for dig, men.. hvad vil du have mig til at gøre? Jeg kan ikke bare skille mig af med tøsen og lade som om vi aldrig har fået hende! Det nægter jeg!” Hans mine var endt langt mere frustreret, for han vidste virkelig ikke hvad hun krævede af ham! Uanset hvad han gjorde, så var det jo forkert!

[Deleted]

Ilaria var faktisk virkelig ked af det, selvom hun slet ikke var i stand til at vise det på en måde med tårer og gråd, for det var sjældent at det faktisk skete. Hun var en isdæmon, hun var et koldt væsen, selvom han alligevel havde formået at sætte en varme i hende, hvilket var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. At lægge sig på ryggen i stedet for, var ikke noget som hun havde noget imod, for hun ønskede jo heller ikke at skubbe ham længere væk fra sig. Hun blev liggende og med blikket hvilende på ham. Det hele gik op i deres datter og.. ja, selvfølgelig var hun glad for at han elskede tøsen, for det var slet ikke det! Men når hun følte sig direkte overset, så var det bestemt heller ikke særlig hyggeligt mere, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. At se ham reagere på den måde, var ikke noget som hun tog sig af, for hun blev bare liggende. Hun sendte ham en ganske kortfattet mine. Hun ville ikke skændes mere hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i det store og hele, men sådan var det jo trods alt bare. Hun fnøs ganske stilfærdigt. Hun rystede let på hovedet. Det var slet ikke fordi at det skulle fremstilles på den måde, for hun var på ingen måder trukket fra tøsen og hen til hjørnet, for det var slet ikke meningen! At han direkte påstod overfor hende at hun ikke gad, var noget som gjorde ondt, for hun forsøgte faktisk! Hun fik bare skældud hver eneste gang hun gjorde noget som helst, så selvfølgelig var det noget som gjorde forbandet ondt, også for hendes vedkommende, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hun knyttede næven let. ”Du har ret Sonic.. Jeg gider ikke.. Hver gang jeg prøver, så får jeg skældud og tro mig, det er heller ikke behageligt! Specielt ikke når jeg har knoklet med hende hele dagen!” Det var egentlig ikke fordi at hun var vred eller noget lignende, men hun var bare.. frustreret, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skulle miste ham fuldkommen eller at han skulle skille sig af med tøsen, for det kunne hun slet ikke kræve af ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Jeg kunne da aldrig nogensinde drømme om at bede dig om at skille dig af med tøsen Sonic! Jeg… jeg har også bare brug for dig.. så det ikke alt sammen går op i børn og… hvor godt jeg gør arbejdet som en mor, for.. jeg prøver.. men det virker ikke.. Jeg fungerer ikke med børn..” Frustrationen var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af, for det gjorde faktisk ondt, for hun kunne tydeligt ikke finde ud af det, og nu havde hun prøvet hele dagen og tøsen kunne bare ikke lide hende! Og den tanke var faktisk noget som gjorde ondt på hende, for hun ønskede det jo. Men den kerne som var mellem Jacqueline og Sonic var tilsyneladende en af slagsen som hun bare ikke kunne komme igennem og selv den tanke var faktisk noget som gjorde ondt!

[ilosonic]

At Ilaria var ked af det, var noget som blev mere og mere tydeligt for Ilosonic. Han vidste godt at hun ikke var typen der bare gav sig til at tude over tingene, for hun var langt mere hård end det, hun var trods alt en isdæmon, og det havde han bestemt heller ikke noget imod, for han elskede hende for den hun var, og han ønskede ikke at lave om på hende, men derfor ville han nu alligevel ønske at hun kom bedre ud af det med tøsen. Han vidste ikke om det var Ilaria eller om det derimod var Jacqueline som det var galt med, han ønskede bare at det hele skulle fungere, så de kunne være en familie, men de havde slet ikke haft så mange skænderier før de havde fået Jacqueline, hvilket var en tanke der gjorde ondt, for var det virkelig et så stort krav? At ønske at de var en familie? De havde jo ikke ligefrem nogen andre, de eneste han havde, var netop Jacqueline og Ilaria, derfor så ønskede han også at de skulle være en familie, og det fandt han bestemt ikke som noget stort krav! Han himlede lettere opgivende til hendes ord, for det kom jo ikke nogen vegne ved at blive ved med at kaste med mudder! Han gad ikke engang skændes med hende! Han havde fået nok af det! Han tog sig let til hovedet, som han kunne mærke det dunke i hovedet efter den smerte som hans egen mor endda havde skænket ham. Han sukkede ganske let. “Nej, det … det forstår jeg godt,” endte han stilfærdigt, som han vendte blikket mod hende igen. Han vidste godt at hun forsøgte, og han vidste også godt at han var meget efter hende, men.. han kunne bare ikke have tanken om at noget ondt skulle ske hans datter, selvom han tvivlede på at Ilaria ville gøre pigen ondt, men hun havde jo allerede fra starten af givet udtryk for at hun ikke gad tøsen og havde endda sagt at hun hadede hende, hvilket gjorde ondt. Og når hun blev ved med at ’skifte mening’, så var det ikke til at finde ud af hvad hun egentlig mente, og det var virkelig frustrerende! Det var ikke ligefrem fordi man kunne prale af at de var en lykkelig familie, men af den grund, så elskede han stadig dem begge! Og han kunne virkelig ikke være nogen af dem foruden! Han rynkede let brynene til hendes følgende ord, hvor han tydeligt kunne høre frustrationen i hendes tone. “Hey, hey, hey! Kom her..” endte han roligt, som han greb fat i hende og trak hende ind til sig, hvor han slog begge arme omkring hendes skikkelse. Han løftede roligt den ene hånd, som han strøg over hendes hår, inden han skænkede hendes pande et blidt kys. “Jeg ved godt at du forsøger Ilaria og det skal du bestemt også have kredit for! Jeg er glad for at du så efter pigen, jeg er glad for at du forsøger, og jeg ved at det er lige så meget min skyld fordi jeg kom senere hjem end beregnet,” endte han beroligende mod hendes ene øre, som han roligt løftede hendes dyne, så han kunne trække den over sig selv, og dermed også kunne få hende tættere på sig, hvor han trykkede hende tæt ind til sig. “Jeg elsker dig Ilaria.. og jeg ønsker ikke at overse dig eller glemme dig på vejen! Jeg kan ikke undvære dig!” Han skænkede hendes kind et blidt kys, kun for at stryge hende ganske blidt over ryggen. “Du er mit et og alt..”

[Deleted]

Ilaria var ked af det og hun kunne ikke finde ud af at vise det, og til tider så kunne selv den tanke være hende frustrerende, for Sonic havde gang på gang vist hende at det var okay, men hun kunne bare ikke! Hun vendte blikket direkte op mod ham. Hun ønskede jo ligesom ham at det skulle fungere dem alle 3 imellem, for hun ønskede ikke at stå på sidelinjen længere, for hun var virkelig træt af det! Hun vendte blikket stille op mod ham endnu en gang og med den samme stille mine. At han tog sig til hovedet og det hele som havde han hovedpine, var slet ikke en tanke som sådan faldt hende ind, for han havde ikke direkte givet udtryk for at have det skidt eller noget lignende, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun trak vejret dybt og uden at skulle tage blikket fra ham på nogen måde. At han forstod hende glædede hende dog, selvom hun var nødt til at se det hele i praksis før hun kunne tro på dem, for.. det kunne jo være en måde hvorpå at han kunne undgå at de skulle til at diskutere for i aften? Selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. Hun havde det ikke særlig godt. Hendes datter fungerede ikke sammen med hende, også selvom hun ikke havde den fjerneste anelse om det var hende der gjorde noget forkert eller hvad det var, så selvfølgelig var det noget som gjorde forbandet ondt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. At hendes frustrationer fik ham til at reagere, var noget som kun fik hende til at putte sig godt ind mod hans krop. Hun havde faktisk manglet at kunne lægge sig ved siden af ham og vide, at det faktisk var hendes plads! Hun bed sig tydeligt i læben og vendte blikket mod ham. Hans strøg mod hendes hår og det at han kyssede hendes pande, var noget som et sted også måtte lette hende, for.. hun havde brug for de bekræftelser. Hun nikkede stille til hans ord. ”Jeg.. forsøgte i hvert fald..” sagde hun stille. Det var jo ikke engang fordi at det var løgn. Tårerne havde meldt sig i hendes øjne, selvom de ikke faldt. Det var slet ikke noget som hun kunne sige det mindste til på nogen som helst måde overhovedet. Hun trak vejret dybt. ”Du ser mig ikke.. Det er kun vores lille pige.. og.. det gør ondt.. Jeg føler at jeg prøver og prøver, og du ser mig bare ikke!” Det var ikke engang fordi at hun hævede stemmen, for det ønskede hun slet ikke, for hun vidste at hun ikke fik noget som helst ud af det alligevel. Hun lagde sig godt og tæt ind mod ham endnu en gang. Næsten som hun direkte bad til at han skulle holde om hende, for det var slet ikke noget som hun ville skjule for ham. Hun vendte blikket stille op mod ham. ”Jeg ønsker heller ikke at miste dig. Jeg.. jeg elsker dig virkelig..” Et sted vel et råb om hjælp. Hun vidste ikke hvad hun gjorde forkert, for hun forsøgte faktisk med deres lille pige og hun forsøgte ikke at give hende den samme opvækst som den hun selv havde haft med ligegyldige forældre, for hun ønskede det ikke, også fordi at det jo faktisk var hendes egen lille datter. Det rungede let i hendes stemme. Et sted en meget.. svag hulken? Hun ønskede ikke at stå som svag, for hun var stærk! Ikke bare for ham, men også for deres datter!

[ilosonic]

Blikket vendte Ilosonic roligt mod Ilaria, som hun gav efter og endte med at putte sig ind til ham, hvilket var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han kun sørgede for at holde hende helt tæt ind til sin brede og muskuløse krop. Han elskede hende virkelig og han ønskede ikke at skulle skændes med hende, hver gang der kom lidt modstand. Han vidste godt at hun ikke var den fødte mor, og ærligt talt så havde han heller ikke troet at han havde været nogen født far, for han havde aldrig været den kærlige type, selvom det var blevet lavet om, da han havde fået Ilaria og senere Jacqueline. Han klarede det overraskende godt som far, selvom han ikke engang vidste hvad han gjorde rigtig, siden han kunne få den lille pige til at falde til ro, og ærligt talt så vidste han heller ikke hvad Ilaria gjorde forkert, hvis det i det hele taget var hende, for tøsen havde jo både fars og mors evner, så han kunne ikke forstå problemet. Han vidste ikke hvad der skulle forhindre dem i at blive en familie, men det var virkelig havde han ønskede, og derfor ønskede han også at Jacqueline og Ilaria skulle finde ud af det med hinanden, så de kunne blive en ordentlig familie, for han ønskede at være der for dem begge, selvom han vidste at han var alt for god til at sætte Jacqueline foran Ilaria, og det ønskede han ikke at gøre hver gang, for han vidste at Ilaria også havde brug for ham, som han havde lovet hende at han ville være der for hende, da de blev gift. Han strøg hende blidt over håret. “Det ved jeg godt skat,” hviskede han stille, som han fortsatte sine beroligende strøg over hendes hår. Han ønskede ikke at hun skulle være frustreret eller ked af det, han ville bare gerne ønske at de kunne finde ud af det sammen. Og han vidste godt at det også krævede at han selv gjorde et forsøg og var den mand, som han havde lovet hende, at han ville være overfor hende. Han ønskede ikke at miste hende for noget som helst i verdenen! Han elskede hende højere end noget andet! Hendes ord gjorde ondt, for han vidste at hun gerne ville have at han var der for hende, og han vidste at han var alt for god til at overse hende – og det gjorde frygtelig ondt. “Undskyld Ilaria,” hviskede han dæmpet mod hendes øre. Han trak hende kun tættere ind til sig, som hun selv lagde sig ind mod ham, hvor han puttede dem begge under dynen. Han trak svagt på smilebåndet til hendes ord, for det måtte virkelig varme ham! Han havde savnet at høre de ord fra hende! Det var virkelig en bekræftelse i sig selv! Han kunne godt høre at hendes stemme var blevet mere grådfyldt, hvilket også kun gjorde det tydeligt for ham, at hun var ked af det, og det gjorde faktisk ondt. Han strøg hende blidt over kinden. “Det er jeg glad for at du siger,” hviskede han kærligt, som han strøg hånden fra hendes kind, til hendes hage, hvor han løftede hendes blik, så han kunne trykke sine læber mod hendes i et næsten krævende og dog lidenskabeligt kys. Han trykkede sin krop mod hendes, som han fik hende skubbet ned i sengen, så han selv kunne tage plads over hende, hvor han lod armene forblive omkring hende, så han kunne holde hende tæt. Han ønskede virkelig ikke at miste hende for noget som helst!

[Deleted]

Selv Ilaria var virkelig bange for at hun ville ende med at give efter, kaste håndklædet i ringen og bare vælge at søge væk fra det hele, for selv det var noget som hun faktisk var fristet til, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Det lå slet ikke til hende at passe børn på denne her måde, selvom hun virkelig forsøgte med det. Jacqueline brød sig bare ikke om sin mor, selvom den tanke ene og alene, faktisk var noget som måtte gøre direkte ondt, for det var slet ikke noget som hun kunne sige det mindste til. Det gjorde ondt at se Sonic komme så godt overens med tøsen og hun bare ikke kunne. Ungen begyndte jo at skrige så snart at hun tog imod hende og hun havde jo ikke engang gjort noget som helst for det! Det skulle ikke undre hende at tøsen ville blive en fars pige, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til, for det var vel bare sådan at det endelig skulle være når det måtte komme til stykket, selvom hun ikke direkte kunne sige noget som helst overhovedet. Hun trak vejret dybt og blev liggende tæt ind mod ham. Han undskyldte og han forstod, men hun manglede så stadig at se det i praksis. Lige nu var Jacqueline stille, hvilket også gjorde at det var langt nemmere for Ilaria at holde sig i ro. Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang. At høre ham sige de store ord til hende, kalde hende for ’skat’ og andre ting som man kun kaldte den som man holdt kærest i livet, var noget som hun virkelig nød af, for det var i sig selv heller ikke ofte at det skete. Hånden lagde hun stille mod hans bryst, som hun vendte blikket stille ned mod hans bryst i stedet for. Hun havde fået langt mere af sine frustrationer ud, hvilket selvfølgelig var noget som lettet hende, selvom hun på ingen måder kunne få det hele ud når den lille pige lå og sov. De havde jo set hvad der var sket sidst og det havde kostet dem værelset og det kunne med lethed have kostet hende livet! Og det var heller ikke noget som hun ønskede nogen gentagelse af! ”Det.. det er okay..” sagde hun stille, som hun vendte blikket mod ham som han havde lagt hånden under hendes hage. Kysset gengældte hun mere end glædeligt og uden at skulle tænke over det, da det bare faldt hende ind som en ganske naturlig ting. Hun trykkede sig helt tæt ind mod ham, som hun roligt lod ham føre vejen, så hun endte nederst og under ham, hvilket hun skam heller ikke havde det mindste imod, specielt ikke når det var ham. I hendes øjne så var det en bekræftelse som hun ikke havde følt længe og det var noget som hun direkte kunne sige sig, at hun hungrede efter, for tanken var virkelig helt utrolig, også set i hendes øjne! Den ene hånd lukkede sig omkring hans hår i nakken, hvor den anden sneg sig omkring hans liv, blot for at være sikker på at han ikke trak sig væk fra hende, for det ønskede hun ikke. Hun ønskede trods alt heller ikke at han skulle forsvinde ud af hendes liv, for hun kunne virkelig ikke undvære ham for noget som helst!

[ilosonic]

Ilosonic ønskede at de skulle finde ud af det, for han ønskede at de skulle være en familie og det var vel egentlig ikke særlig meget at forlange.. var det? Det mente han i hvert fald ikke selv! Han elskede Ilaria højere end noget andet, og han var virkelig utrolig glad for at hun havde skænket ham Jacqueline, for den tøs elskede han virkelig også! Hun var hans lille prinsesse, og han ville virkelig gøre alt for at hun fik en god opdragelse! At hun havde det godt, hvilket vel heller ikke var noget at sige til? Specielt ikke med den barndom som han selv havde haft! Men derfor havde han også lovet Ilaria at han ville være der for hende og støtte hende, hvilket var løfter som han skam havde tænkt sig at holde! Han elskede hende, og det var trods alt hende, som han skulle leve resten af sit liv med! Det var han i hvert fald selv overbevist om! Han ønskede ikke at miste hende, han ønskede ikke at undvære hende, for det kunne han slet ikke! Han kunne ikke leve uden hende! Han vendte let blikket mod sit bryst, da hun lagde hånden derpå, inden han så tilbage mod hende, hvor et let smil banede sig vej over hans rosenrøde læber. Han elskede hende og det gjorde ondt på ham, når han gjorde hende ked af det, når han sårede hende eller lignende! Han løftede hånden og fjernede nogle af hendes mørke lokker, som han sendte hende et kærligt smil. Han ønskede ikke at hun skulle være så frustreret, for han ville jo gerne finde ud af det hele! At hun besvarede hans kys og trykkede sig tættere mod ham, var noget som glædede ham, for det viste også kun at hun ønskede at have ham tæt på sig, som han også ønskede at hende tæt, for han havde faktisk savnet at mærke hende. Når han tænkte over det, så var det jo faktisk sjældent at de gav sig hen til hinanden, hvilket var noget som gjorde ondt. At hun lukkede sin ene hånd i hans nakkehår og den anden der gled omkring hans liv, for at holde ham tæt, var noget som morede ham, selvom han ikke gjorde det mindste for at trække sig væk, for hvorfor skulle han dog det? Han elskede at være hende tæt og det ville han faktisk også gerne vise hende! Han brød ganske let kysset, hvor et morende smil gled over hans læber, som han roligt vendte det mørke øje mod hende, han bar stadig stoffet omkring det andet, da han trods alt havde været ude, og i de mange måneder hvor han kun havde kunnet se på det ene øje, så lagde han ikke længere mærke til om han bar stoffet eller ej, for uanset hvad kunne han jo ikke se. “Tænk engang.. under første møde sagde du at du ville gøre mig et hoved kortere, hvis jeg kyssede dig.. og se os nu … nu kan du pludselig slet ikke holde fingrene fra mig,” svarede han morende, hvor han blinkede drilsk til hende. Han skænkede hendes læber et flygtigt kys. “Men jeg kan nu godt lide udfaldet.. jeg fik trods alt den smukkeste hustru af alle,” lagde han roligt til, uden at smilet falmede det mindste, hvor han roligt strøg en hånd igennem hendes hår, kun for at trykke hende tæt ind til sig, hvor han lagde sin pande imod hendes.

[Deleted]

Ilaria var lykkelig sammen med Sonic, så selvfølgelig ønskede hun at finde ud af det hele, selvom det virkelig ikke var nemt. Hun havde ikke den største tålmodighed og det vidste han godt. Hvis det stod til hende, så voksede deres datter hurtigt op, så hun kunne klare sig selv, og så kunne de tage det hele derfra, for det var noget som hun faktisk ønskede sig, så hun kunne få ham for sig selv igen. Hun vendte sig stille mod ham. Han var der for hende – det var han lige nu om ikke andet, så var det jo bare at nyde stunderne så meget som det nu var dem muligt. Hun hørte ham forbandet sjældent sige de store ord til hende og det at han bekræftede hende på denne her måde, var heller ikke noget som hun var vant til, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit når hun endelig tænkte over det. Hun trak vejret dybt. Hun kunne slappe af med Sonic, for.. selv hun havde forandret sig meget igennem det her forhold, for hun prøvede at åbne op, hun snakket om tingene uden at gøre andet ellers. At han var kommet hende så tæt på, var en tanke som faktisk glædet hende, for hun ønskede at have ham tæt på sig. Ikke fordi at det vel var noget som kunne komme bag på nogen som sådan, også fordi at det faktisk var noget som skete så sjældent, hvilket i hendes øjne lige så var en skam. Hun var ked af det, hun havde brug for at vide at det hun gjorde eller.. bare hentydet til, var noget hen af det rette, for alt det andet var slet ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst, hvilket var noget som hun var klar over i det store og hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Kysset holdt hun fast med ham, for hun ønskede på ingen måder at slippe ham! Og nu hvor deres lille prinsesse måtte ligge i sin vugge og sove godt og trygt, så kunne de vel godt glemme hende for en kort stund? Og bare tænke lidt på hinanden, for det var virkelig også noget som hun havde brug for! Kysset brød hun ganske let, som han valgte at bryde det, hvor hun bare blev liggende og endnu med armene godt hvilende omkring ham, for hun ønskede på ingen måder at skulle give slip på ham, ikke nu hvor hun endelig havde fået ham tæt på sig! Hans ord var noget som fik hende til at smile. Et sted så ville hun jo ønske at det var ord som han ville give hende noget oftere i stedet for alt det andet her, for det ville bare gøre det hele så mange gange nemmere for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Det er bare noget du siger..” Selvfølgelig var hun glad for at han valgte at fremstille hende som den smukkeste af alle, for ikke at glemme at det endnu var den form for komplimenter som hun ikke var helt god til, men det var vel bare at forsøge så godt som det nu var hende muligt? Hun var langt mere afslappet nu end det som hun havde været tidligere. Hånden gled stille mod hans kind og roligt over hans pande, idet hun ganske varsomt fjernede klædet for hans vansirede øje og ganske forsigtigt lagde det ved siden af sig selv i stedet for. ”Og jeg er heldig at have den skønneste ægtemand.. Når han bare slår øjet en smule op..” Hun lagde begge armene roligt omkring hans nakke igen, idet hun roligt hævede sig og skænkede hans læber et flygtigt kys.

[ilosonic]

Ilosonic kunne tydeligt mærke at Ilaria var ved at falde til ro igen, hvilket også var noget som glædede ham, for det gjorde ondt når hun var ked af det, for så vidste han at han havde gjort noget forkert, eller gjort hende ondt, og det.. var virkelig det sidste som han ville! Han elskede hende højere end noget andet, hun var den kvinde han ønskede at tilbringe resten af sit liv med, derfor ønskede han heller ikke at miste hende på grund af at de havde fået et barn! Det burde være en glædelig nyhed! At de sammen havde skabt noget, i deres kærlighed til hinanden, og det fortrød han bestemt ikke! Han kunne tydeligt se at tøsen ville arve sin mors skønhed, og han kunne også tydeligt se at hun bar ilden i sig, for hun var fyrig og livlig, hvilket var noget som glædede ham at se. Men nu hvor den lille pige måtte sove, hvilket han kunne høre på stilheden, så ville han ikke have noget imod at give sig hundred procent hen til Ilaria, for det ville han virkelig elske! Desuden så var det vel også lidt på tide at han valgte at give sig hen til hende? Han vidste at hun havde brug for bekræftelsen, for det havde han jo også selv. At mærke hende holde så godt fast på ham, var noget som virkelig måtte glæde ham, for det beviste da kun at hun ønskede ham, hvilket han ikke havde det mindste imod, for det var i den grad også gengældt! Blikket gled ganske roligt mod hende til hendes ord, hvor et skævt smil gled over hans læber. Han rystede let på hovedet, hvor han lod sin ene finger stryge hende langs kæbepartiet. “Nej.. jeg mener det. Jeg ønsker mig ikke nogen anden kvinde end dig, du er den eneste jeg har brug for,” svarede han stilfærdigt, uden at han tog blikket fra hende. De havde været ude på en lang rejse sammen og utroligt nok havde de aldrig givet slip, selvom han heller ikke havde noget imod det, for det glædede ham kun! Han var lykkelig sammen med hende, selvom de også havde deres mange nedture og modstand havde de også en del af, men.. de gav aldrig slip på hinanden, de var altid sammen. Han kunne tydeligt mærke hvor afslappet hun var blevet, hvilket var noget som han var glad for, for det var rart at de kunne slappe af i stedet for at skændes konstant. Han lod hende blot fjerne klædet fra hans øje, hvor han lod hovedet søge ganske let på sned. Han tog roligt omkring klædet og smed det ned på gulvet, et sted som et tegn på at han ikke havde noget imod at vise sig som han så ud, for det.. havde hun jo lært ham at acceptere. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord. “Hold da op! Måske jeg er blind på det ene øje, men jeg ser dig da stadig hundred procent med det andet!” forsikrede han hende, selvom han bar en drillende undertone. Han besvarede hendes flygtige kys, hvor et tilfredst smil gled over hans læber. “Jeg kan desuden umuligt glemme, hvor godt dine læber smager!” svarede han morende, som han trykkede sine læber imod hendes i et lidenskabeligt og intenst kys. Han elskede hende virkelig! Og at mærke hende på denne måde, var noget som opfyldte hans krop med behag og varme!

[Deleted]

Ilaria var sjældent den som valgte at udtrykke sorg, men når hun blev ked af det, så blev hun virkelig ked af det, og det var bestemt heller ikke fordi at man kunne sige sig at den tanke var behagelig altid, for det var den på ingen måde. Hun kunne slet ikke lide at være ked af det! Men nu hvor Sonic alligevel havde valgt at gøre det lidt godt igen, så var hun heller ikke den som skulle klage. Hun ønskede virkelig at have ham tæt på sig, hun ønskede virkelig at mærke ham der og at han var der sammen med hende og for hende, for andet kunne hun bestemt heller ikke bede om, det var helt sikkert. Det var ikke fordi at hun ønskede at give slip på ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for, for hvem ville da give slip på manden i deres liv? Måske at det slet ikke var her hun havde regnet med at stå med ham efter deres første møde, men med det som de havde haft at slås med, og de følelser som han havde formået at sætte i hende samtidig, så kunne hun bestemt heller ikke fortsætte med at vende ryggen til det på nogen måde. Hun smilede ganske let. Han bekræftede hende, han gav sig hen til hende og det var også noget af det som hun virkelig havde brug for, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet! ”Det varmer om mit kolde hjerte, Sonic..” Det var ikke engang fordi at det var løgn, for det var trods alt bare en sandhed set i hendes øjne. Hun elskede virkelig manden og hun kunne slet ikke undvære ham for noget som helst i sit liv! Bare tanken om det, var noget som hun måtte finde som direkte dræbende, om det var noget som man ville det eller ikke! Hun ønskede slet ikke at slippe ham og nu hvor deres kære lille prinsesse måtte ligge i den behageligste søvn, så kunne de vel også give sig tiden til hinanden? Hun ville bestemt heller ikke have noget imod det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Tungen strøg let over hendes læber, som hun lod hovedet søge let på sned. For hende så havde han virkelig ikke behov for at skjule øjet, for det generede hende ikke! I hendes øjne, så var det faktisk tegn på hans følelser for hende, for han havde fået det på grund af hende. Hun smilede et tydeligt drillende smil til ham. ”Tja.. nogle gange skulle man tro at man skulle finde et par briller til dig..” Ordene ganske rigtigt sagt drillende, men hentydningen for hendes vedkommende var faktisk rigtig nok. Han så for det meste kun deres lille pige og ikke hende, selvom det nu var noget som hun havde den glimrende forståelse for, for det var slet ikke noget som hun ønskede at blande sig i, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Hun himlede let med øjnene til hans ord, idet at hun mere end glædeligt lod læberne møde hans endnu en gang, blot for at trykke ham tættere på sig. At han så direkte forfærdelig ud med det øje var slet ikke noget som generede hende! Hvis der var noget som han havde lært hende, så var det lige det faktum, at det ydre ikke betød alt. Han var jo en fantastisk mand i det indre, og det var det som hun direkte klamrede sig til, for hun ønskede ikke at miste ham for noget som helst!

[ilosonic]

At Ilaria ikke udviste sorg som sådan, havde Ilosonic ikke noget som helst imod. Hun var som hun var, og ærligt talt? Så ville han ikke lave det mindste om på hende! Han elskede hende for den hun var, og det var selvom hun var hans nemesis, det var selvom hun var hans modsætning, det var selvom hun måske var støbt af is, for han havde jo formået at smelte sig ind til hendes hjerte og komme i berøring af det, hvilket han ikke havde det mindste imod. De havde været på en lang rejse sammen, og det var en rejse som han ikke fortrød på nogen måde, og man måtte indrømme at de havde rykket sig utrolig langt begge to, for se hvor de havde stået dengang? Og så se på hvor langt de var noget sammen, for de var endt gift og havde fået et barn, selvom hun både havde truet ham og sagt at hun aldrig blev den som skød en unge ud, et sted var det ganske ironisk, men det gjorde ham nu intet. Han trak ganske let på smilebåndet til hendes ord. “Narh.. så koldt er dit hjerte ikke. Du fik trods alt plads til en ilddæmon,” svarede han stilfærdigt, uden at han tog blikket fra hende, for løgn var det jo ikke. Som han havde nået ind til hende, så havde hun også nået ind til ham, og han fortrød ikke at det var hende som lå ved hans side den dag i dag, for han ønskede ikke nogen anden kvinde. Ingen anden kvinde kunne holde på ham, på den måde som Ilaria kunne. Hun var jo faktisk den eneste som havde formået at tæmme ham og holde styr på ham, for førhen havde han været ganske ustyrlig, han havde været vild, ligeglad og rapkæftet, han havde gået de fleste på nerverne og pludselig var han blevet en alvorlig mand med kone og barn, han havde aldrig troet at det blev ham, men.. det var det så alligevel blevet. Han rystede smilende på hovedet til hendes ord. Han vidste godt at han ikke var den bedste til at se hende og hendes behov på det sidste, men tøsen havde virkelig taget meget af hans opmærksomhed! Det var hans egen skyld, det vidste han godt, så han ville bestemt ikke begynde at kaste skylden rundt! “Jeg lyder jo som en idiot,” endte han lettere eftertænksomt, selvom han ikke holdt masken længe, før et morende smil gled over hans læber. Et sted så mente han lidt sine ord, for.. han opførte sig til tider som et kæmpe fjols overfor hende og han vidste det godt, men.. han prøvede bare at være en god far, men et sted så prøvede han vel alt for meget? Kun fordi han ikke gad at gå i sine forældres fodspor? Et let suk brød hans læber, som hun valgte at besvare hans kys og trykke ham tættere på, hvor han smilede ganske let i kysset, inden han lukkede øjnene ganske blidt i, kun for at lade armene glide omkring hende igen, så han kunne trykke hende tæt ind til sig. Han gjorde kysset langt mere dybt og intenst, hvor han trykkede sin krop ned mod hende, selvom han ikke rigtig kunne komme tættere på hende i øjeblikket. Han lod den ene hånd stryge hende op ad ryggen, hvor hånden lagde sig i hendes nakke, så han kunne holde hendes hoved tæt mod hans eget, så kysset ikke ville blive brudt, for.. han ønskede at mærke hende!