You and me together in the night?

[scorpius]

Det var ikke fordi Scorpius ønskede at ødelægge stemningen og med den sygdom som han havde, så var det ikke altid at han var lige hurtig til at opfatte hvordan tingene hang sammen, og han havde egentlig bare ønsket at lette stemningen lidt, selvom det var tydeligt at han kun havde gjort det værre. Han trak dog blot på skuldrene da hun kaldte ham for håbløs, for det var hun på ingen måde den første der fortalte ham, selvom ordene gjorde ondt af den grund, for han vidste godt at han måske ikke var særlig vis og begavet, han kunne faktisk ikke rigtig læse, da han aldrig havde kunnet finde roen til at sætte sig ned og læse i en bog, så selv hans forældre havde fundet ham håbløs, som han vidste at hans onkel – hendes far – også gjorde, specielt fordi han havde svigtet familien nogle gange, så det forundrede ham ikke, hvis hele familien fandt ham håbløs, for han var ikke det sorte får i familien for ingenting, men han kunne ikke rigtig gøre noget ved det, af den grund var det ikke spor sjovt at være udstødt fra familien, for han blev ikke just vist frem med stolthed, han blev nærmere gemt af vejen og normalt så var det Sanira der så ham for den han var, derfor gjorde det også ekstra ondt, når det så var hende der kaldte ham alle de ting. Han fnøs blot kort af hende, som hun sagde at han havde noget mellem ørerne, hvor han bed tænderne så hårdt sammen, at hans kæber blev langt mere synlige, som han kom af hende. Hun behøvede i hvert fald ikke at kalde ham dum, ubehaget eller noget lignende! Hendes ord havde dog alligevel formået at få et ubehageligt stik frem i brystet på ham, hvor han tilmed kunne mærke tårerne presse sig på, selvom han forsøgte at holde det tilbage, hvor han også vendte blikket væk fra hende, som hun kom op på benene. Det gjorde ondt, når familien så sådan på ham, men det var han næsten vant til, det sårede ham dog dybt, når det var Sanira der kaldte ham alle de ting, for når hun blev sur på ham, så følte han sig helt.. alene og ensom, så havde han ikke rigtig nogen andre og den tanke gjorde ondt. Han havde set sin bedste ven blive slået ihjel for øjnene af ham for flere år siden, hvor han ikke rigtig havde haft andre venner siden da. Han svarede hende ikke, da han næsten var bange for at hans stemme så ville knække sammen og han var ikke just meget for at vise at han var såret, da han alligevel havde visse træk fra familien som alle andre havde, nemlig sin stolthed. Han kom roligt op på benene, selvom han gjorde det langsomt, hvor han roligt børstede skidtet af sig fra gulvet, inden han bandt det hvide håndklæde langt mere fast omkring hans liv, da det havde løsnet sig en del og havde været ved at falde af. Måske han var sensuel dæmon og i princippet kunne få hende forført til at blive, men det havde han ikke engang lyst til, eftersom han ikke ønskede at bruge sine kræfter imod hende, specielt ikke hende! Han stod halvt med ryggen til hende, hvor han løftede den ene hånd som han gned mod det ene øje, for at få vandet ud af det, inden selve tåren faldt, hvor han forsøgte at skjule sin snøften, selvom han var usikker på om hun hørte det, men det kunne vel også være ligegyldigt? Hun ville gå alligevel!

[Deleted]

Det var egentlig ikke engang Saniras mening at gøre Scorpius ked af det, men det var noget som skete alligevel, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun vidste godt, at han kunne være lidt sløv i optrækket når det kom til det at finde sammenhænge i det hele, men det var der nu heller ikke noget at gøre ved i den anden ende. Hun sendte ham en direkte fast mine, også selvom hun kunne se og fornemme på ham, at det alligevel var ord som stak dybt. Hun havde hørt mange kalde ham det, hvilket vel også var grunden til at hun valgte at kalde ham det, for hun vidste, at det var ord som faktisk gjorde ondt på ham, hvilket også var en grund til at hun gjorde som hun gjorde. Hun så til som han valgte at trække sig. Denne gang havde han selv formået at ødelægge det, selvom hun vidste at han ikke kunne gøre for det, så var det noget som virkelig måtte være hende fuldkommen lige meget! Hun fnøs ganske kortfattet som hun endte med at rejse sig, som hun vendte blikket direkte mod ham. Selv fandt hun det bedst at skulle markere sig selv når nok var nok, og det var helt klart tegn som han bare gjorde klogt i at forstå sig på, ellers ville det helt klart ende med at gå helt galt! ”Håbløs..” mumlede hun tvært, som hun rettede let i hendes lette beklædning, for det var bestemt heller ikke fordi at hun havde meget at skjule sig i, sådan som han havde været i gang med at rive det hele af hende og endda mod hendes vilje! Det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod ham, hvor hun kneb øjnene let sammen. Så måtte han jo lære det på den hårde måde! Han havde så mange måder at gøre det godt igen på, men den der.. det blev slet ikke noget som kom på tale for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hænderne vandrede direkte igennem hendes hår, som hun vendte sig direkte mod ham endnu en gang. Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at forlade ham og bare tage hjem, ikke nu hvor de faktisk havde muligheden for at være lidt sammen, men selv for hende, så var der helt klare grænser for hvad hun måtte finde sig i, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, men det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Lær det når jeg siger nej, Scorpius..” endte hun ganske kortfattet, som hun skuttede sig let. Tanken gjorde hende faktisk ked af det, for hun vidste jo godt, at han ikke gjorde det med vilje, men hun kunne for pokker heller ikke fortsætte med at tage hensyn til ham! At han stod og.. græd var noget som hun nærmest kunne fornemme på ham, også fordi at hun efterhånden kendte ham temmelig godt, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun bed tænderne tydeligt sammen, og vendte blikket væk fra ham igen, da hun igen valgte at forlade badeværelset og igen valgte at sætte sig i sengen inde på soveværelset. Hun… ønskede jo ikke at gå.