You and me together in the night?

[Deleted]

Sanira følte på ingen måder at hun bare var en del i mængden, selvom det vel bare var noget som hun brugte som en undskyldning, netop for at få muligheden til at smide ham fra sig? Hun ønskede ikke at han kom for tæt på, også fordi at hun faktisk var bange for hendes fars reaktion på dette, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun ikke gøre noget som helst ved det uanset hvad. Hun holdt forbandet meget af Scorpius, hun kendte ham, hun forstod sig på hans måder at reagere på og hans handlingsmønster og hun accepterede ham også som han var, for.. det var hende virkelig ikke et stort problem på nogen måde. Blikket gled mod hans skikkelse endnu en gang. Den mand forstod sig virkelig på kunsten at forkæle en kvinde og det var selvfølgelig noget som hun selv elskede ved ham. Han gav hende alt det som hun pegede på og hun nød det! At spille kostbar, var noget som var hende ganske normalt, for det var sådan som hun var helt automatisk, at Scorpius så havde så nemt ved at få hende blødt op, var noget som et sted kunne gøre hende usikker, for det burde slet ikke være tilfældet, om det var noget som man ville det eller ikke. At gå og holde ham i hånden var ikke en decideret dårlig ting i hendes øjne om ikke andet, men hun havde jo så heller ikke nogen anelse om hvordan hendes kære far ville se på det, hvis han vidste at de gik rundt hernede. Så længe at den mand ikke vidste hvad der var mellem dem, så var hun i den grad også glad og tilfreds. ”Ikke frist mig mere end jeg allerede er i forvejen, Scorpius..” endte hun med en direkte morende stemme, for det kunne hurtigt vise sig at blive dumt. Hun var en selvisk og egocentrisk kvinde, hun elskede at placere sig selv i centrum, hvilket han vel også havde fundet ud af efterhånden? Selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan, for han lod hende jo trods alt gøre det, hvilket også var noget som gjorde at det var langt mere underholdende at være sammen med ham, end at vandre i byen alene, tvinge alle til at danse med hende, selvom rigtig mange gjorde det ganske frivilligt, men.. det var langt mere specielt når hun gjorde det med Scorpius. Hun vendte blikket direkte mod ham. Hvad han havde af planer, var hende ganske ukendt, selvom det var noget som hun i den grad agtet at finde ud af hvis det var hende muligt! Hun stirrede ham i blikket. ”Jeg tror ikke på dig..” Masken kunne hun dog ikke holde særlig længe, for sammen med denne mand, så kunne hun virkelig bare smide alle hæmningerne fra sig og bare.. være sig selv, hvilket hun i den grad måtte nyde som intet andet overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. At han faktisk valgte at benytte sig af sine sensuelle evner mod hende som han slikkede hende på hendes kind, var noget som virkelig måtte sætte en voldsom sitren i hendes krop. Hun lukkede øjnene ganske let, for dette var bestemt ikke lige ventet! ”Du.. gjorde det der med vilje..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang og med det samme glimt i øjet. Det var ikke ligefrem ventet set fra hendes side! Hun fulgte ham ned af kanalen, hvor hun tydeligt kunne høre mågerne over sig, ikke fordi at det gjorde hende noget, for hun kunne faktisk godt lide det.

[scorpius]

„Sanira var på mange måder en ganske speciel kvinde, selvom mange nok ville se hende som grådig, egocentrisk og selvcentreret, hun var forfængelig og arrogant, som resten af hendes familie, men hun havde mange andre værdier gemt bag de mange facader. Hun spillede kostbar, hvilket ikke var svært at se, og at mange havde så svært ved at få den facade pillet ned fra hende, forstod Scorpius ikke, men det var også fordi han selv havde så let ved det. Han kendte hende utrolig godt, som det også var gengældt. Han var ikke sammen med hende, bare for spændingens skyld og få et hurtigt knald. Han var sammen med hende, fordi hun lod ham være ham, fordi hun acceptere ham for den mand han var, hun så bort fra hans fejltagelser og lukkede ham ind, hvilket var noget som han var hende taknemlig for. Det var nok også derfor han altid fulgte hende som en lille hundehvalp, hvilket vel egentlig også var det som folk kendte ham som; hans kusines lille stikirenddreng? Han var dog ligeglad, for der lå større følelser bag hans gerninger og handlinger, for han nød skam oprigtigt at behandle hende som kun en sand gentleman kunne, han nød at forkæle hende, at bringe hende gaver, at være der for hende og at hjælpe hende, uanset hvor egoistiske hendes ønsker så end kunne være, så gjorde han det hjertens gerne for hende. Mange ville tro at hun udnyttede ham, hvilket hun jo nok også gjorde, men han var ligeglad, for han ville gerne gøre det for hende, selv den mindste ting. Han trak på smilebåndet til hendes ord. “Hvorfor ikke? Det er din dag i dag.. vi gør alt det som du vil, så det skal du selvfølgelig udnytte,” svarede han stilfærdigt, som han vendte blikket mod hende og sendte hende et varmt smil. Måske det altid handlede om hende, når de var sammen, men han vidste at hun nød at være i centrum, derfor havde han intet imod at gøre det for at glæde hende, det gav desuden også kun bonus i den anden ende. Han slap en munter latter, som hun måtte stirre ham i blikket og ikke troede på ham. “Slap af.. vil du? Jeg vil sørge for at det bliver den bedste aften i dit liv!” svarede han stilfærdigt, som han trykkede omkring hendes hånd, imens han smilede skævt. Han ønskede at tilfredsstille hende på alle måder, give hende hvad hun ville have uanset hvad det var, og han var ligeglad med hvad de lavede, så længe det bare var hende og ham! Som tungen løb over hendes kind, hvor han brugte sine sensuelle kræfter mod hende, så kunne han tydeligt mærke, hvordan det måtte sitre i hende, hvilket også måtte more ham. Han trak let hovedet til sig, hvor de mørkebrune, lettere glødende øjne, hvilede på hende med selv det sensuelle skær. Hendes ord fik ham til at trække på smilebåndet. “Hvad? Jeg skulle jo fjerne det,” svarede han lettere uskyldigt, som vidste han ikke hvad hun talte om, selvom hans kække smil, afslørede ham at han gjorde. Han trak hende roligt med hen til en bænk, med udsigt over kanalen og det flotte glitrende vand, hvor han roligt lod hende sætte sig, inden han selv tog plads ved hendes side. Han tog en bid af sin is, som han slikkede sig om læberne, inden han vendte blikket mod hende. “Hvad vil du her efter?” spurgte han roligt, som han slikkede sin is i sig.

[Deleted]

Sanira var på ingen måder den type som lukkede folk tæt på, og det var der umådelig mange gode grunde til, for hun nægtet ganske enkelt at være noget som folk kunne gøre brug af, hvis det var noget som hun kunne undgå. Hun var en kvinde som levede efter ekstremt mange forventninger og det i sig selv, kunne være mere skræmmende end det som godt måtte være i den anden ende, men hun havde virkelig ikke et andet valg, om det var noget som man ville det eller ikke. Arrogant og egocentrisk var hun bestemt, og det var heller ikke noget som hun havde nogen intentioner om at lave om bare sådan, for.. hvorfor skulle hun dog gøre det? Det var jo heller ikke noget som hun selv fik det mindste ud af i det store og hele, så meget vidste hun da om ikke andet. Hun vendte blikket direkte mod Scorpius. Han havde så nemt med at skulle lade hendes facade falde, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn, for.. det var jo bare faktum, om det var noget som man ville det eller ikke. At acceptere sien familiemedlemmer som de var, var noget som hun næsten gjorde automatisk, vel også fordi at Scorpius var anderledes end resten? At det var en som ham som hun måtte se mere op til end det som hun ellers ville have gjort det blandt alle mulige andre når det endelig skulle komme til stykket? Hun ønskede på ingen måder at skubbe ham fra sig, for hun accepterede ham som han var, og det at han behandlede hende på den måde som han gjorde, var noget som gjorde det hele til noget ganske særligt, også set i hendes øjne, for hun nød i den grad hans behandling af hende. Han behandlede hende virkelig som en prinsesse, og det var noget som hun kun nød af! Hun smilede tydeligt tilfredst ved hans ord. ”Og ved du hvad? Det er noget som jeg kan lide..” påpegede hun med en tydelig tilfreds stemme, for det var ikke engang fordi at det var en løgn. Hun ønskede slet ikke at lyve for ham, for han gjorde automatisk at hun følte det så godt. Hun var virkelig godt tilpas omkring ham. At han trykkede omkring hendes hånd, var noget som hun rigtig godt kunne lide, for det viste hende samtidig at han også var der for hende og det føles virkelig godt. Hun nikkede stilfærdigt, selvom hun var en anelse skeptisk. ”Den bedste dag i mit liv? Der skal meget til for at slå den sidste..” Hun blinkede let til ham og med det samme muntre smil på læben, for det var ikke engang fordi at det var en løgn, for hun elskede virkelig at tilbringe tiden med ham – når det endelig måtte ske selvfølgelig, for det skete ikke så ofte igen. Måden som han valgte at fjerne isen fra hendes kind på, var noget som kun satte en utrolig og voldsom sitren i hende, for det var virkelig utroligt! Hun vendte blikket mod ham og selv med det sensuelle glimt i hans øje, som var noget som tydeligt påvirkede hende selv. Hun rystede smilende på hovedet, som hun let slog ham mod brystet. ”Så meget med vilje!” endte hun med et let grin. Hun morede sig jo kun sammen med ham, så var det jo heller ikke helt fordi at det var helt forbudt, var det? Hun satte sig roligt på bænken ved siden af ham. Det ene ben gled ganske roligt over det andet, som hun spiste af sin is. ”Hmm.. Du giver mig jo så mange ting at vælge imellem så… hvad siger du til en.. nej.. jeg ved det faktisk ikke..” Hun himlede let med øjnene og vendte blikket mod ham. ”Kom med nogen af dine fantastiske forslag!” opfordrede hun.

[scorpius]

Tiden med Sanira var noget som Scorpius ønskede at udnytte og nyde, for andet kunne virkelig ikke falde ham ind! Det var sjældent at disse tider forekom, derfor ville han bestemt også have noget ud af det! Også grunden til at han var så god mod hende, for han ville gerne gøre dagen god, vel et sted også for at lade hende vide, hvad hun gik glip af, når hun ikke var sammen med ham? At han gav hende noget, ingen andre kunne? Han kendte hende virkelig godt, den viden var der ingen der kunne tage fra ham, og der var ingen der kunne gøre det lige så godt! Det var han i hvert fald overbevist om og det glædede ham virkelig kun! Han var ikke sammen med hende, fordi han vidste hun ville tilfredsstille hans lyster, han var sammen med hende, fordi han nød hendes selskab, desuden var det jo heller ikke altid at hun tilfredsstillede hans lyster, for hvorfor skulle hun dog det? Det var ikke det som han ønskede at basere deres tider sammen på, for når han var sammen med hende, så var det virkelig kun for at nyde tiden med hende, også fordi hun kendte ham så godt som hun gjorde! Han trak på smilebåndet til hendes ord. “Det tænkte jeg nok min prinsesse, det er også derfor du skal udnytte det!” endte han med et skævt smil, som han fortsat holdt hende i hånden, hvor han lod sin tommel stryge hende ganske blidt over håndryggen, som han sendte hende muntert smil. Han havde i hvert fald tænkt sig at udnytte tiden! Han ville behandle hende som en prinsesse hele dagen og natten med, selvom.. det gjorde han altid, for han var altid så god mod hende, gav hende altid hvad hun ville have uden at stille spørgsmål, for han gjorde det hellere end gerne! Han slap en let latter til hendes ord. “Nårh ja.. den bedste dag i dit liv, var også med mig, så.. det går nok,” svarede han drillende, som han slap et muntert grin. Han morede sig virkelig altid i hendes selskab! Derfor nød han virkelig også tiden med hende, specielt fordi han kunne være sig selv! At slikke isen af hendes kind, og bruge de sensuelle evner, for at vække de indre lyster, var noget som han naturligvis måtte gøre med vilje, selvom han spillede uskyldig i sin handling, for uskyldig var nok det sidste som han var! At hun slog ham på brystet, var noget som fik ham til at slippe en munter latter. “Hey! Jeg kunne da aldrig finde på at bruge mine evner på dig!” svarede han uskyldigt, selvom det på alle måder var en løgn! Han brugte dem dog ikke for at snyde hende eller gøre hende ondt, når han endelig brugte dem imod hende, så var det for at bringe hende en nydelse hun ikke kunne få andre steder. Blikket gled roligt ud over kanalen. Det var et dejligt varmt vejr, vandet glitrede så smukt og han sad der sammen med hende, så.. alt var virkelig perfekt! Han tog endnu en bid af sin is, inden han roligt vendte blikket mod hende. “Om jeg siger til hvad?” spurgte han nysgerrigt, selvom hun endte med at sige at hun ikke vidste hvad hun ville. Han lod hovedet søge let på sned, som hun opfordrede ham til at komme med forslag. Han trak svagt på skuldrene. “Tja.. det kommer vel an på om du vil have massage først og så i byen, eller også i byen først og så have massage bagefter,” svarede han roligt, som han vendte blikket mod hende igen og sendte hende et varmt smil.

[Deleted]

Hvis der var noget som Sanira allerede vidste, så var det at Scorpius var sammen med hende, fordi at han havde lyst og ikke noget som han gjorde, bare for at få sit, for det var ikke noget som de gjorde så ofte igen. Hun nød at være sammen med ham, hun nød det at blive forkælet på denne her måde, også fordi at han var så skide dygtig til det, så var det bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. lige nu var det ikke lysterne hun tænkte på, selvom hun udmærket godt kunne se det i hans blik, men igen.. Han var jo en sensuel dæmon så det var ikke noget som forundrede nogen som helst i det store og hele, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det var en løgn som sådan, for det var det virkelig ikke. At han direkte valgte at trække den så langt og kaldte hende for sin prinsesse, var i den grad en tanke som hun rigtig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun smilede med et tydeligt tilfredst smil. ”Mhmm.. Måske at jeg skulle tilbringe tiden noget mere sammen med dig. Jeg kan godt lide at blive behandlet.. og kaldt for prinsesse..” Hun rettede let i ryggen og med det samme stille smil på læben. At holde ham i hånden var nu heller ikke noget som hun havde noget imod, for det behøvede nødvendigvis ikke at betyde noget som helst, gjorde det? Hun vendte blikket sigende mod ham og med det samme stille smil på læben, for løgn var det jo trods alt heller ikke, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være. Hans ord fik hende til at smile, hvor en lille rødmen alligevel måtte snige sig til i hendes kinder. Hun nød altid tiderne sammen med ham og det var altid dage som hun ville nyde af! Det var virkelig hvad man kunne kalde for de bedste dage i hendes liv, for det gjorde i den grad op for de dage, hvor hendes kære far var efter hende, for det forekom jo trods alt også til tider. ”Jamen jeg mener det, når jeg siger at jeg nyder det..” endte hun ganske stilfærdigt og med den samme kortfattede og stilfærdige mine. Lige for Scorpius så hun ikke nogen grund til at lyve, for ikke at glemme, at hun allerede vidste, at det var noget som han ville gennemskue som det rene ingenting! Han kendte hende jo trods alt så godt, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn. Hans ord var noget som direkte tvang hende ud i en klar latter, hvor hun vendte blikket mod ham. ”Jeg tror det var årets joke!” endte hun morende. Det var ikke fordi at hun som sådan havde noget imod det, for det var der ingen grund til, var der? Hun sendte ham et stort smil, for han gjorde hende trods alt også godt tilpas, men uskyldig var han dog ikke af den grund, det var helt sikkert! Lige hvad hun skulle vælge som det første, var noget som hun faktisk måtte sige sig at være ganske usikker på i den anden ende, det var helt sikkert. ”Mhmm.. Jeg har det! Jeg tager en omgang massage nu… Så i byen.. Så er jeg træt og øm når vi er færdige der, så kan du give mig en omgang massage mere? Det er da perfekt!” endte hun selvsikkert. Det ville jo trods alt også give dem.. muligheden for lidt nærvær og det nød hun jo trods alt altid.

[scorpius]

At være sammen med Sanira, var noget som Scorpius virkelig altid nød oprigtigt. Der var ingen bagtanker, der var ingen intentioner, eller.. de intentioner som han endelig havde, var ganske uskyldige, det var noget som at give hende den bedste dag nogensinde, eller forkæle hende, være god mod hende, som han altid var, og han prøvede altid at overgå sig selv, når det kom til hende, så hun ikke mistede interessen for ham, for det ønskede han virkelig ikke! Han nød virkelig sin tid med hende, også fordi han følte sig normal omkring hende, hun reagerede jo ikke på hans sensuelle udstråling som så mange andre gjorde, han kunne være sig selv uden at hun skulle glo direkte forgabt i ham, som folk plejede og derfor elskede han virkelig at hun var mentaldæmon! Han vidste godt at hun ikke kunne stå imod, hvis han først lagde mere i sine kærtegn og udstråling, men når han holdt det på et minimum, netop når han ikke gjorde noget, så var hun ikke påvirket af ham. Det var så ikke kun fordi hun kunne se forbi hans sensuelle dæmon, men fordi hun generelt kunne se forbi hans mange fejl, for måske hans udseende var perfekt, men det kunne man vel ikke prale af resten med? Han led af ADHD, men selv det så hun forbi, for hun lod ham være sig selv, hvilket han godt kunne lide. Han trak på smilebåndet til hendes ord, for han ville virkelig elske at tilbringe mere tid med hende! Han vidste at hun ikke var meget for at de skulle ses tit, netop på grund af hendes far, hvilket gjorde ondt, men han accepterede det, for det var vel det man gjorde for sine kære? De som betød noget for én? “Hm.. jeg behandler dig jo altid som en prinsesse,” svarede han stilfærdigt, som han blinkede let til hende, uden at smilet falmede det mindste. Løgn var det jo faktisk ikke. Jovist, han kunne sagtens være en gentleman og det var også det som han var oftest overfor enhver kvinde, for han var trods alt opdraget til at være ordentlig! Skønt han dog havde haft sine små.. uheldige øjeblikke. Han kunne godt blive ret rebelsk og oprørsk, men han var en god mand, han ønskede ikke at skade folk, ikke hvis han kunne undgå det. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han lagde mærke til hendes lette rødmen, hvilket kun fik ham til at trække på smilebåndet, selvom han ikke kommenterede det, for han vidste at det kunne ødelægge øjeblikket. Smilet forblev skævt på hans læber, som han trykkede ganske let omkring hendes hånd. “Jeg er kun glad for at du nyder tiden.. som jeg også nyder den, når jeg er med dig,” endte han stilfærdigt, hvor han sendte hende et varmt smil, for løgn var det bestemt ikke! At hun brød ud i en latter, fik ham til at himle let med øjnene. “Ja, ja!” endte han morende, som han rystede smilende på hovedet. Han var ingen engel, det vidste han godt, men man havde vel også kun det sjov man selv lavede? Og han morede sig virkelig altid sammen med hende! Han vendte roligt blikket ud mod kanalen, hvor vandet måtte glitre så smukt, selvom det var et syn der blegnede ved siden af Sanira, for hun var klart det som var mest værd at kigge på! Hendes ord, fik ham til at skyde brynene i vejret. “Det lyder til meget anstrengende arbejde for mig,” endte han morende, hvor han tog en bid af sin is, inden han sendte hende et stort og muntert smil, kun for at nikke istemmende. “Men okay! Alt for dig,” svarede han i en munter tone.

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt at Scorpius havde mange fejl og mangler, men selv ikke hun var fejlfri, selvom hun gjorde sit netop for at skjule det, for det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at gå åbent ud med på denne her måde, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for. Hun kunne dog ikke komme udenom, at hun virkelig nød stunderne sammen med ham, for det var noget som kun måtte bringe hende det største og tydelige behag som aldrig nogensinde før. Selvom han til tider kunne virke lidt for overgearet, så sagde hun stadig intet til det, for det var noget som direkte måtte more hende at se, for.. det gjorde ham lidt mere charmerende end alle andre. Han gjorde faktisk sit for at holde hendes interesse ved lige, og uanset om det var en god eller en dårlig ting, så virkede det jo faktisk. Hun var bare nødt til at passe lidt mere på, også med henblik på hendes far, for den mand ville helt klart slå dem begge ihjel, hvis han vidste hvad der foregik mellem dem, og det var bestemt heller ikke noget som hun var ude på, på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. Hun sendte ham et storslået tilfredst smil og uden at se det mindste væk fra ham, for hvorfor skulle hun da? Hun smilede let. ”Hey.. Jeg er jo Peulas prinsesse.. Det ved du da.” Hun blinkede let til ham og med den samme tilfredse mine, selvom hun vidste at det ikke var helt rigtigt, men hun fik da lov til at blive behandlet som en af den grund! Og hun kunne bestemt heller ikke gøre noget andet end virkelig at nyde det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! I det store og hele, så kunne hun jo heller ikke komme udenom, at hun virkelig nød at tilbringe tiden med ham, selvom.. de var jo nødt til at være forsigtige, ellers gik det jo først galt for alvor, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hun betragtede ham med en ganske sigende mine. At han lige så måtte nyde tiderne sammen med hende, var selvfølgelig noget som gjorde hende glad at vide, for det var noget som selv måtte gøre det hele langt bedre også for hendes vedkommende, så det var bestemt heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende. ”Det er jeg glad for at høre..” Ja, det var ikke altid at hun var så kold og modbydelig som så mange andre fremstillede hende som, men det var nu bare sådan at det var. Hun havde vel også påtaget sig lidt af et rygte efterhånden? At han faktisk gik med til hendes forslag, var noget som direkte fik hende til at smile tilfredst. Hun vendte blikket mod ham. ”Hvem ved..? Hvis du er sød ved mig og gør det rigtigt, så kan det være, at du også får en omgang i aften.” Hun blinkede let til ham. Hun kunne faktisk godt være sød ved ham, for.. hun ønskede jo faktisk heller ikke at skubbe ham helt fra sig, selvom det var hvad hun kunne vise til tider, og hun vidste det jo trods alt også godt, selvom det ikke altid var lige positivt. Hun lod hovedet søge let på sned, idet hun roligt vendte blikket mod kanalen igen. Hun elskede at være her, specielt hvis hun havde Scorpius med. Hun tog endnu en bid af isen. Det føles virkelig.. perfekt. Alle de planer og med ham, så blev det ikke bedre!

[scorpius]

Måske at Sanira til tider kunne virke til at være ret modbydelig og kold, men Scorpius holdt stadig af hende for at være den som hun var. Han vidste at det hele bare var en dum facade som hun satte op, og selvom hun satte den op, selvom hun virkede afvisende og afvigende til at starte med, så brød han jo altid igennem isen og kom ind til hende, så de igen kunne slappe af sammen, præcis som de gjorde i øjeblikket. Hun havde måske sine fejl, men dem så han igennem, faktisk så han dem slet ikke, hvilket måske godt kunne få ham til at virke ret naiv og godtroende, men han.. holdt virkelig af hende! Hun betød utrolig meget for ham, specielt fordi hun var den eneste han følte sig normal omkring, også fordi hun ikke var påvirket af hans sensuelle udstråling som så mange andre var, desuden selvom han led af ADHD, så så hun forbi det, hun så ham for den han var og accepterede ham også for det, derfor gjorde han naturligvis også det samme ved hende. Hun var jo faktisk den eneste der nogensinde rigtig havde troet på ham og været der for ham, selvom hans mor godt nok også havde reddet ham ud af suppedasen flere gange. Han trak på smilebåndet til hendes ord og nikkede ganske medgivende. “Du er Peulas prinsesse, men mest af alt, og ikke mindst vigtigst af alt.. så er du min prinsesse,” endte han lettere selvsikkert, som han lod sin arm søge omkring hendes nakke og skuldre, for at trykke hende tæt ind til sig, imens han skænkede siden af hendes hoved et blidt kys, kun for at vende blikket ud mod kanalen og tage en bid af sin is igen. Han nød når de endelig kunne være for dem selv, uden at skulle tænke på alle andre, skønt.. de var ude i offentligheden, så det var de nød til, men han måtte indrømme at han så frem til det tidspunkt hvor han havde hende helt for sig selv og virkelig kunne give sig hen til hende, uden at skulle frygte for at nogen så dem! Han hadede at de skulle være så forsigtige, også fordi han bare ønskede at kunne give sig hen til hende. “Godt,” hviskede han roligt mod hendes ene øre, som han sendte hende et skævt smil. Han var glad for at hun nød hans selskab, ligesom han også nød hendes, desuden så var han glad for at hun ikke blev træt af ham, men faktisk nød at være sammen med ham, for han holdt virkelig meget af hende! Hendes forslag var noget som han godt kunne lide, også fordi han fik en masse kvalitetstid og alenetid sammen med hende, hvilket han bestemt ikke ville sige nej til! Han slap et let grin til hendes ord. Han ville måske få en omgang massage? “Det vil jeg bestemt ikke sige nej til!” svarede han stilfærdigt, som han blinkede let til hende, hvor han trykkede hende let ind til sig, “desuden burde du vide, at jeg altid er sød og god mod dig.” Det drilske smil gled over hans læber, selvom han dog mente sine ord, for han kunne virkelig ikke finde på at være andet end god og sød mod hende! Han spiste roligt sin is færdig, som han valgte at rejse sig ganske let. “Nå, men jeg er klar til at føre prinsessen hen til hendes værelse og give hende en fantastisk aften,” endte han lettere selvsikkert, som han valgte at løfte hende op i sine arme, hvor det morende smil forblev på hans læber. Hans mørkebrune, lettere glødende øjne faldt til hendes, hvor han ikke kunne skjule det sensuelle skær. Han skænkede hendes kind et blidt kys, inden han roligt valgte at gå langs kanalen og op mod byen igen, med hende i sine arme.

[Deleted]

Facaderne var noget som i sandhed måtte betyde meget for Sanira, også fordi at hun havde de forældre som hun havde, og det var dem som hun også var lidt nødsaget til at skulle tage hensyn til i det store og hele. Hun vendte blikket ganske stille mod ham endnu en gang. Selvom han var… anderledes end resten af familien, fordi at han var så flyvsk, ikke kunne sidde i ro eller noget som helst, udelukkende fordi at han led af ADHD, så var det ikke noget som rørte hende. Det gjorde ham anderledes, hvilket var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide, og det var bestemt heller ikke noget som hun skjulte for ham på nogen måde. For hun nød virkelig disse stunder med ham! Hun så ham måske for manden som han var, men han så trods alt også hende som den kvinde hun var, så det var selvfølgelig også noget som gjorde utrolig meget for hendes eget vedkommende. Hun smilede ganske let til hans ord, også fordi at det faktisk var noget som gjorde hende glad. I det store og hele, så kunne hun blot se frem til at de søgte ind forbi fire murer hvor de for alvor kunne give sig hen til hinanden, også fordi at det var noget som fik facaderne ned for alvor. Han kendte hende jo trods alt og sikkert også bedre end det som så mange andre ville gøre det. ”Det er en tanke som jeg meget hurtigt kan blive vant til, Scorpius.. Pas på,” endte hun sigende og med det samme morende smil på læben, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn. Alt han gjorde ved hende, var noget som glædede hende, for han havde aldrig gjort noget for at få hende til at føle sig anderledes, hvilket var noget som hun meget godt kunne lide! Hun tog en bid af isen, hvor hun alligevel valgte at spise den op, hvor hun roligt vendte sig mod ham endnu en gang. At han havde lagt armen omkring hende, at han havde skænket hende adskillige kys og kærtegn, var noget som hun virkelig nød af, selvom hun vidste at hun burde være ekstrem påpasselig med noget lignende hen af dette, men det var trods alt bare sådan i den anden ende. Hun smilede let tilfredst, som hun fik spist isen helt op og satte sig helt op af ham. Måske at han kunne blive noget af en mundfuld, men af den grund, så nød hun faktisk tanken om at være sammen med ham. Hun var aldrig nogensinde kørt træt i ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Godt.. Det er ved at være længe siden at vi har tilbragt tiderne sammen..” Hun vidste allerede at hun havde noget af en betydning for ham, men hun nød det så til gengæld også når hun endelig fik muligheden til at se det fra hans side af, for han kæmpet meget for det, og det var noget som hun godt kunne lide. Hun nåede ikke rigtigt at sige mere, idet han havde fået hende hævet op i armene. Hun slap et let grin. Det alene var ikke noget som skete særlig ofte, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. Hun tog imod hendes kys til kinden, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile ganske let. ”Du lyder til at være mere ivrig i aften, end det du plejer at være.. Er du så trængende?” Hun blinkede let til ham, idet hun gjorde et tydeligt tegn til at hun gerne ville ned. Folk skulle jo nødigt se dem alt for tætte, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for. For det var virkelig ikke godt hvis folk begyndte at snakke!

[scorpius]

Sanira havde mange facader og barrierer som hun holdt op, specielt overfor fremmede og ikke mindst for familien, for hun satte dem jo selv op over for Scorpius, selvom han altid formåede at kæmpe sig igennem dem. Han var vel også den som kendte hende bedst? Som vidste hvordan man skulle tackle hende? For ham var det jo faktisk ikke så svært igen, for måske hun altid var så hård og kynisk og afvisende over for ham til at starte med, men han fik hende jo altid til at bløde op, præcis som han gjorde denne dag. Han ville dog lade hende nyde hele dagen og natten med, for det var hende som var i centrum; som altid. Hans lettere glødende mørkebrune øjne, der kun indikerede at han var ild- og sensuel dæmon, hvilede på hendes skikkelse, hvor et skævt smil gled over hans læber. Hans øjne fik et kækt skær i sig, hvor han trykkede hende tæt ind til sig. “Passe på?” gentog han sigende, uden at han tog blikket fra hende på nogen måde, “jeg er skam ikke bange for at du bliver vant til at være min prinsesse.. det er lige før jeg bare venter på at det går op for dig at du er.” Et kækt smil gled over hans lettere fyldige læber, hvor det ikke falmede det mindste, for det var da umuligt! Hun gjorde ham altid i et godt humør! Han nød at være hende tæt, for hun bragte ham altid sådan et stort behag, en behagelig varme, tændte en indre gnist, som ingen andre formåede det. Han holdt utrolig meget af hende, og han ønskede hende kun det bedste, derfor ønskede han også at give hende det, hvilket han bestemt også havde tænkt sig denne aften! Han nikkede ganske stilfærdigt til hendes ord. Det var virkelig lang tid siden at de sidst havde været sammen! Det var faktisk sjældent at de var sammen på denne måde, han havde jo sit behov og hun nægtede at være meget sammen med ham, fordi hun frygtede hendes fars mistænksomhed, hvilket han sådan set godt forstod, men han var bare træt af at han ikke kunne være sammen med hende som han ønskede det, han var træt af at de hele tiden skulle gemme sig, bare for at være sammen. At hun grinede som han fik hende løftet op i sine arme, sendte han hende blot et skævt smil. Hendes ord fik ham dog til at himle let med øjnene. “Hold da op! Jeg er ikke trængende efter fysisk nærvær.. jeg er trængende efter dit selskab,” svarede han sandfærdigt. At hun gjorde tegn til at han skulle sætte hende ned, fik dog hans smil til at falme, selvom han intet sagde og blot satte hende pænt fra sig på jorden foran ham. Endnu engang kunne han ikke vise sig fra sin optimale side og det irriterede ham virkelig! Han kunne jo knap nok lægge en finger på hende, uden at hun fejede ham af banen! Han stak roligt hænderne i lommerne, uden at han så væk fra hende. “Det er som sagt, lang tid siden at vi sidst har snakket sammen,” endte han stilfærdigt, inden han roligt begyndte at gå væk fra bænken igen. Han glædede sig næsten bare til at få hende for sig selv, i stedet for at skulle gemme sig. Han gik roligt tilbage langs kanalen igen, og ind mod byen, hvor de før havde gået, som han satte kursen mod det sted de plejede at komme, der hvor de fleste unge kom, og hvor man også kunne få et værelse, hvis man ønskede overnatning.

[Deleted]

Sanira var klar over hendes mange facader, men det var bestemt heller ikke fordi at hun havde noget andet valg! Hvis hendes far fandt ud af hvad hun faktisk lavede sammen med Scorpius, så ville himlen da først for alvor falde ned, og det ønsket hun ikke! Hun ønskede ikke at blive et offer for den mands vrede! Scorpius var manden som kendte hende bedst, han kunne læse hende som ingenting! Han var den eneste foruden hendes mor som direkte kunne sige om hun var vred eller ked af det, glad eller lykkelig eller noget helt andet, og det var også samtidig noget som gjorde det nemmere for hende at finde ud af tingene når det endelig skulle komme til stykket, for det føles.. faktisk umådelig rart. Hans ord fik hende dog kun til at smile bredt, for det var en tanke som hun faktisk umådelig godt kunne lide! ”Ved du hvad Scorpius? Jeg er bange for at det bliver en tanke som jeg kun vil blive alt, alt for vant til.. Og jeg kan lide det..” Hun grinede ganske let, også selvom det var ord som hun faktisk måtte mene, for det var ikke engang fordi at det var løgn på nogen måde overhovedet! Hun vendte blikket sigende mod ham, også selvom hun knapt nok nåede at reagere inden han havde fået hende hævet i hans arme. Hun elskede at hvile i hans arme og favn, hvilket han vidste, men det var ikke noget som hun kunne vise ude på offentlig gade! Folk ville begynde at snakke, og så ville hendes far få mistanke og det ønskede hun bestemt ikke! Den mand ville se det alt for hurtigt, for han kunne jo bare søge ind i hendes hoved og.. finde det hele frem, alt omkring hende og Scorpius og det ville hun bestemt heller ikke have! ”Jeg er faktisk ligeglad med hvad folk siger om dig, kæreste.. men jeg kan lide dig. Jeg har også savnet dit selskab,” erkendte hun stilfærdigt, som hun blev sat ned på jorden igen, også selvom hun kunne se, at det ikke var en tanke som gjorde ham tilfreds på nogen måde. Han skulle skam nok få lov til at gøre det anderledes så snart at de kom ind på et værelse, hvor hun var sikker på at det kun var dem som kunne følge med! Hun vendte blikket mod ham og med det samme stille smil. Selv ude var hun nødt til at holde bare en smule fast i de alt for mange facader, for folk skulle bestemt heller ikke tro at hun var i færd med at blive blød, for det var hun bestemt heller ikke! Det var nok at Scorpius kunne give hende den fornemmelse, men det var så heller ikke andre som skulle have lov til det! Hendes mine forblev en anelse fast, selvom der var noget… mildt ved hendes øjne, et sted også for at skænke ham en form for ro. ”I så fald, så er det jo kun en god ting, at vi har hinanden lidt i dag, aften og nat..? Ikke sandt?” sagde hun stilfærdigt. Et sted så var det vel også en mulighed hvorpå at hun kunne få lov til at forsøge at gøre ham en anelse rolig igen. Hun fulgte ham blot op mod byen igen og de unges typiske sted. En massage og en god tur i byen ville faktisk gøre godt! Specielt fordi at det var sammen med ham, hvilket kun gjorde det hele langt mere.. interessant og hygsomt for hendes vedkommende, for hun elskede at have ham med i byen!

[scorpius]

Der var nok ikke mange der så andet end en kold, arrogant og forfængelig tøs i Sanira på grund af hendes mange facader, men det var alt sammen noget som Scorpius så igennem, for han så forbi alle hendes mange facader, da han vidst at det var noget som hun kun satte op for at beskytte sig selv, men sammen med ham kunne hun få lov til at være sig selv, ligesom han vidste at det var gengældt, hvilket var det som han nød allermest ved hende; at hun så ham for den han var, i stedet for at dømme ham som så mange andre fra familien gjorde. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Hun var hans prinsesse, hvilket hun altid ville være, og altid havde været, hvilket han bestemt heller ikke ønskede at lave om på! Han vidste godt at de skulle være forsigtige, specielt når hendes far var overhovedet for familien, men.. han kunne ikke holde fingrene fra hende, hvilket han et sted heller ikke ønskede. “Selvfølgelig kan du det, hvem kan ikke lide at være min prinsesse, når jeg giver hende alt?” spurgte han morende, som han blinkede let til hende. Måske det kunne lyde som om han havde flere prinsesser, men den eneste som han kaldte ved den titel var hans egen kusine, Sanira, skønt hun var den sidste han skulle kalde det for, netop fordi de var beslægtede og i familie og tilmed boede under samme tag. Han vidste ikke hvordan Giovanni ville reagere, hvis han fandt ud af det omkring dem, men han var sikker på at det ikke ville være et kønt syn! Hendes følgende ord fik ham til at trække let på smilebåndet. Hun fik det næsten til at lyde som om folk gik rundt og talte grimt om ham. “Hvad folk siger om mig? Hvad siger de da?” spurgte han roligt, som han lod hovedet søge ganske let på sned, selvom smilet ikke falmede det mindste. Det glædede ham selvfølgelig at hun havde savnet hans selskab, som han havde hendes, for det var virkelig lang tid siden at de havde været sammen efterhånden. “De er måske enige i at jeg er flot, uimodståelig og charmerende?” spurgte han drillende, som han ikke kunne lade vær med at grine ganske let. Han var dog ligeglad med hvad folk tænkte og talte om omkring ham, for det eneste som betød noget var Saniras mening om ham og så længe hun kunne lide ham for den han var, så ønskede han ikke at forandre sig. At sætte hende ned og fra sig, var nok ikke det som han havde mest lyst til, men han vidste jo godt at de var nød til at være forsigtige, skønt han bare glædede sig til at han havde hende for sig selv! Han nikkede medgivende til hendes ord. “Korrekt,” medgav han med et skævt smil, som han fortsatte væk fra Kanalen og tilbage mod byen. Han mængede sig blot ind blandt folkene, selvom han hele tiden sørgede for at Sanira var med ham, inden han stoppede op udenfor en bar. Det var en bar som var ganske populær blandt unge og her de for det meste altid festede. Han valgte roligt at åbne døren, som han holdt for Sanira, inden han lukkede den bag dem. De stod i en entré, hvor man kunne lægge sit overtøj hvis man ville eller bestille et værelse. Han gik roligt hen til skranken, hvor en mand sad inde bag. “Et værelse tak,” bad han roligt, inden han betalte for det og vendte sig om mod Sanira.

[Deleted]

Sanira var nødt til at fastholde de mange facader når hun endelig var ude. I det store og hele, så var det heller ikke særlig svært, udelukkende fordi at hun var den type dæmon som hun var; Hård som sten og alligevel så manipulerende som intet andet, for hun spilede i den grad på alle kort, og hvis hun kunne, så blev det som regel også på flere heste på en gang. At være hans prinsesse, var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide, også fordi at hun vidste at han kaldte hende det som den eneste, hvilket hun var storslået tilfreds med! At han gik til så mange andre, var også det som gjorde det nemmere for hende at skulle holde facaderne. ”Nemlig.. du gør mig til den mest forkælede tøs i hele Peula.” Hendes stemme var morende, også selvom hun vidste det. Giovanni ville flippe uden lige, ikke bare på ham, men i den grad også på hende, hvis han vidste hvad de havde gang i, hvilket også var grundene til at hun holdt sig på afstand fra ham når de endelig var hjemme, for manden skulle under ingen omstændigheder finde ud af det! Lige nu var det dog ikke hendes kære far, som hun ønskede at skænke en tanke, men.. Scorpius. Det var jo ham som hun var sammen med, det var ham som hun kunne se, og det var ham som hun kunne lide. Hun så måske på ham på en lidt anden måde end så mange andre, men hun vidste skam også godt, at den direkte flyvske personlighed, slet ikke var noget som han kunne gøre for, for han havde jo den sygdom! At han spurgte ind til hvad folk mente omkring ham, var noget som fangede hendes interesse og opmærksomhed. ”Det kan vel være lige meget? De ser bare ikke det samme, som det jeg gør..” endte hun ganske stilfærdigt – med andre ord, så var det slet ikke noget som hun ønskede at snakke om, for tanken gjorde hende faktisk sur. Hun kunne dog slet ikke lade være med at grine. ”You wish..” endte hun med en direkte morende stemme, for løgn var det jo ikke, for det var slet ikke det som hun hørte folk sige omkring ham! Hun valgte ganske roligt at følge ham mod baren og igennem byen, hvor hun holdt sig ganske tæt ved ham, så de ikke endte med at blive væk for hinanden. Her var faktisk ganske mange mennesker, hvilket var noget som et sted irriterede hende, så var det ikke noget som hun sagde det mindste til på nogen som helst måde. Hun vendte blikket sigende mod ham som han holdt døren åben for hende, hvilket hun faktisk havde det ganske fint med. ”Jamen dog.. hvilken gentleman..” endte hun ganske sigende, som hun hævede let det ene bryn som han gik hen og fik klargjort et værelse for dem. Bevidst så holdt hun sig lidt i baggrunden – ligesom hun altid gjorde, netop også fordi at de ikke skulle have nogen mistanke til hvad der måtte foregå mellem dem, for det var bestemt heller ikke noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende. Hun glædede sig faktisk.. Det var om ikke andet, så en mulighed, hvorpå at de kunne få lov til at tilbringe den tid og mulighed for at være sammen for en gangs skyld, og det var noget som hun virkelig måtte se frem til!

[scorpius]

Sanira var og blev Scorpius’ prinsesse, hvilket hun altid havde været og altid ville være. Hun var klart hans favorittøs, og desuden også den eneste han kom tilbage til, for han så sjældent de tøser han var sammen med igen, eftersom han kun brugte dem for at få stillet sine lyster, for han var jo desværre en sensuel dæmon og han havde brug for nærværet af en anden. Hvis han kunne, så ville han hellere end gerne kun holde sig til Sanira, for hun var den eneste som han nød at være sammen med på den intime måde, den eneste hvor det faktisk føltes rigtigt, skønt det burde føltes så forkert, fordi hun var hans kusine, men han havde jo altid haft et godt øje til hende og det ville han nok have resten af sit lange liv. Han kunne desværre bare ikke kun holde sig til hende, for de sås ikke nok til at han kunne få stillet sit behov, der gik mange gange lang tid før han ville se hende igen efter et møde, som sidst, for det var lang tid siden at han havde været sammen med hende, og derfor ønskede han også at give hende en god aften og nat! Han trak på smilebåndet til hendes ord. “Ja.. og jeg ved at du kan lide det!” endte han tydeligt selvsikkert, som smilet ikke falmede det mindste, for det var virkelig umuligt, når han var sammen med hende! Han havde savnet hendes selskab, for nu hvor han endelig var sammen med hende igen, så genvandt han de samme dejlige følelser, som hun formåede at plante i ham. Han nød det at han kunne være sig selv omkring hende, for hun dømte ham ikke, hun hånede ham ikke, hun holdt faktisk af ham for den han var, og det var rart at kunne smide hæmningerne ved bare få personer. Han lod hovedet søge let undrende på sned, som hun nægtede at fortælle ham hvad andre sagde om ham, og hendes ord, gjorde det kun tydeligt at det ikke var noget godt. Han kneb øjnene en anelse sammen. “Sanira hvad siger folk om mig?” spurgte han denne gang lettere kortfattet, hvor hans blik blev alvorligt, som tegn til at han krævede svar. At vide at folk talte dårligt om ham, var ikke ligefrem noget som gav ham en god følelse eller fornemmelse og endnu engang følte han sig som det sorte får, som den outsider han altid havde været – og det var ikke engang fordi han var det med stolthed. Den eneste der faktisk fik ham til at føle sig normal, var Sanira, foruden når hun begyndte indirekte på hvad folk sagde om ham, for så kunne han godt regne ud at det ikke var noget godt! Og den tanke gjorde faktisk ondt. Han sendte hende et svagt smil, som hun kaldte ham for en gentleman. “Du kender mig jo,” svarede han morende, som han roligt gik ind bagefter hende. Manden bag disken stillede ikke nogen spørgsmål, men tog blot imod pengene og gav derefter nøglen til Scorpius, inden han gjorde et hovedkast mod trappen der førte ovenpå og op til værelserne. Han kiggede skiftevis fra nøglen og til dørene de passerede, for at finde det rigtige værelse, inden han valgte at stoppe op, da de kom til det. “Her er det,” svarede han roligt, som han fik låst døren op og åbnede den for hende, så hun igen kunne gå først ind. “Efter dig,” svarede han med et skævt smil, hvor han lukkede dørene bag dem. Det var ikke det største værelse, men der var alt det nødvendige, en kommode, en forholdsvis stor seng og et lille badeværelse. Han smed roligt tingene på sengen, inden han vendte sig mod hende.

[Deleted]

Sanira kunne rigtig godt lide den måde som Scorpius så på hende på. Det var noget som fik hende til at føle sig speciel, hvilket gjorde at hun igen følte sig som i centrum, og det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide! Hun kunne sagtens være lidt krævende af sig, selvom Scorpius altid vendt tilbage til hende, hvilket også appellerede til den fornemmelse, selvom hun stadig gjorde ret i at holde ham en anelse på afstand! Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang og med den samme rolige og ikke mindst tilfredse mine. Hvis der var nogen som formåede at give hende den følelse, så var det da helt klart ham! Han vidste godt hvad hun kunne lide, og hvordan han skulle give hende det, hvilket var noget som hun helt klart godt kunne lide! Hun vendte blikket mod ham og med den tilfredse mine endnu en gang. Hun kunne da slet ikke andet, for han behandlede hende virkelig som havde hun været Peulas prinsesse, og det var noget som hun rigtig godt kunne lide! ”Du leger med ilden, kære Scorpius,” advarede hun med en signede mine, selvom det bestemt heller ikke behøvede at være noget negativt, for det var slet ikke i det henseende, at hun havde fortalt ham det. At han fortsatte med at spørge ind til hvad folk sagde om ham, så var det også tydeligt for hende, at han ikke slap det, før han havde fået svar. Hun himlede let med øjnene og rystede så på hovedet. ”Det er lige meget, Scorpius. Pointen er bare, at de ikke kan se hvad jeg ser. Måske de vælger at se på dig som.. ja, jeg ved ikke lige hvad ord jeg skal bruge, men.. flyvsk dækker det nok meget godt,” fortalte hun ganske roligt og med en ganske stilfærdig mine, for løgn var det slet ikke på nogen måde. Hun lod hovedet søge let på sned. Helt præcist hvad de sagde, kunne virkelig være underordnet, for hun ønskede jo heller ikke at se ham ked af det. Med hende, så kunne han føle sig bare.. lidt normal, for hun selv kunne med lethed være frygtelig flyvsk og hun vidste det jo udmærket godt, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Da Scorpius tog imod nøglen, så fulgte hun bare med op mod værelserne. Så længe at folk ikke begyndte at stille spørgsmål, for når de gjorde det, så vidste hun i den grad også godt, at hendes far vidste besked, og det var slet ikke noget som han måtte! Hun trak vejret dybt, som hun sendte ham et smil. Han var en gentleman og en meget god mand ellers. Alligevel noget som skilte sig en anelse fra resten af familien, selvom det slet ikke gjorde hende det mindste. De spredte sig over et meget vidt spekter, og var igennem stort set det hele! Hun gik roligt ind på værelset, som han havde fået døren op, hvor hun vendte sig mod ham med en ganske rolig mine. Ikke særlig stort, men når det kom til ham, så var hun faktisk ikke så kravestor igen. Hun sendte ham med et næsten morende smil på læben. ”Og hvad er så dine første planer for i aften? Hvad natten står på, ved vi jo allerede,” endte hun med en dæmpet, som hun lod hovedet søge let på sned, næsten som var hun noget utrolig kostbart – noget som han måtte tage omkring og passe på, for det var noget som hun rigtig godt kunne lide.