You and me together in the night?

[scorpius]

Dagen var endnu ung, og der var stadig et godt stykke tid til før natten ville lægge sig over landet. Med andre ord havde Scorpius en hel dag til at forkæle Sanira i! Og aftenen med. Han havde trukket hende med sig ned på markedspladsen, den kæmpe plads der udgjorde centrum af Peula. Han vidste at Rådhuset også lå her på pladsen, og det var også derfor at han havde trukket hende med sig ned i den anden ende, så der alligevel var et par kilometer hen til hendes fars arbejdsplads, og dermed ville de nok ikke støde ind i Giovanni. Ikke fordi at manden havde behov for at tro noget om dem, for de havde mange gange været på shopping eller i byen sammen, hvilket både hans egne forældre og Saniras forældre vidste. Af den grund vidste han godt at Giovanni ikke var meget for at han var sammen med Sanira, netop fordi han havde været ude i det miljø som han havde. Han havde været tæt på at blive sendt på gaden hele to gange, og han ønskede ikke at svigte sin familie endnu engang! Så faldt der ikke kun brænde ned fra Giovanni, men også hans egen mor, der ville flå ham levende! Desuden var han skam ikke ude på at få Sanira ud i det dårlige miljø han selv havde været i, tværtimod ville han faktisk bare nyde tiden sammen med hende! Han holdt hende stadig i hånden, som han havde trukket hende med hen til de mange boder. Han endte med at gå om bag hende, hvor han lagde hænderne mod hendes skuldre. “Så! Sig hvad du vil have og jeg giver dig det!” opfordrede han hende næsten med en ivrig stemme, for han kunne ikke komme udenom at han selv nød at bruge penge. Måske det ikke ligefrem var specielt mandigt at være på shoppingtur, men han nød nyt tøj, nye smykker, som han både havde halskæde, ringe og øreringe – selvfølgelig mandesmykker. De mørkebrune, glødende øjne gled over de mange boder, hvor han ikke tog sig af de mange folk – specielt tøser – der skænkede ham et blik, for han kunne jo ikke slukke for sin sensuelle udstråling, desuden lagde han heller ikke mærke til de mænd der havde fået øje på Sanira, for det eneste han havde i hovedet i øjeblikket, var at nyde tiden med Sanira og forkæle hende som han havde lovet hende at han ville gøre. Hans blik faldt på den ene bod med en masse nipsting, hvor han roligt greb omkring hendes hånd, blot for at trække hende med sig. “Kom, kom, kom!” endte han i en ivrig tone, som han trak hende med sig hen til boden. De mørkebrune øjne faldt på kropsolien. Han vendte blikket mod hende. “Hvad siger du til en god omgang massage i aften?” Han betragtede hende med et sensuelt og intenst blik, selvom han ikke selv direkte lagde mærke til sin sensuelle udstråling, for den bed jo aldrig på Sanira som den gjorde på så mange andre. Han ville virkelig se frem til at nyde aftenen med hende! Selvom han gik ud fra at hun ville i byen og feste før de slog sig til ro, men han var ligeglad, han gik derhen hvor hun ville hen, om det så var til verdenens ende så ville han følge efter hende. Han betragtede hende blot afventende, for han vidste jo faktisk slet ikke hvad hun havde af planer.

Tag: Sanira!

[Deleted]

Dagen stod mere eller mindre stadig på hæl da Sanira måtte komme sammen med Scorpius til byen. Selvom det var længe siden at hun havde set livet om dagen, for hun var mere ude om natten og om aftenen, hvor der virkelig var gang i bylivet og nattelivet, for det var klart også noget af det som hun nød mest af! Hvad hun dog var mest bange for, var at de ville støde ind i Giovanni på vejen, for hun ønskede virkelig ikke at hendes egen far skulle have lov til at ødelægge det hele! For ikke at glemme, at hun var kendt med straffen hvis man vanærede familiens navn, så det hende og Scorpius havde gang i, var bestemt heller ikke noget som skulle frem på nogen måde, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i det store og hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, for den tanke var noget som hun faktisk kun måtte foragte! Hun vendte blikket stille mod Scorpius og med det store og tilfredse smil på læben. Hun havde ham om lillefingeren for hele dagen og det var noget som hun i den grad også måtte nyde godt af! Han forstod hende, han vidste hvad hun ønskede sig, han kendte til hendes behov for noget nyt mere eller mindre konstant, så selvfølgelig var det noget som gjorde det hele så meget bedre, også for hendes vedkommende. Hænderne mod hendes skulder, da de var endt ved det store marked, var noget som fangede hendes nysgerrighed, hvor hun endte med at slippe en klar latter. ”Du kender mine ønsker og hvad jeg ønsker mig, Scorpius.. Køb alt til mig!” endte hun med en tydeligt drillende stemme. Selvsagt kunne han ikke købe hende hele verden, men han kendte hende, han vidste at hun satte pris på enkelte, dog meget værdifulde smykker, nyt tøj, at blive puslet og nusset omkring, for det var det som han havde gjort og det var også det som havde fanget hende, selvom hun vidste at det var vigtigt at hun passet på. At han virkede næsten mere ivrig end det som hun var, var noget som virkelig morede hende, hvor hun tog omkring hans hånd, idet at han bare valgte at trække hende med sig hen mod en bod ikke langt fra dem. ”Rolig Scorpius!” endte hun morende. Hun vidste jo godt at ham med hans sygdom kunne blive ivrig, meget selvcentreret, selvom det nu var noget som hun alt sammen så forbi. Hånden førte roligt en lok af det lange hår om bag hendes øre, da hendes opsatte hår nærmest var faldet halvvejs ned igen, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde det mindste til på nogen måde. Hun sendte ham et muntert smil. Lidt afslapning inden de for alvor festede den af, ville hun bestemt heller ikke have noget imod. ”Det lyder virkelig.. rart, kære,” sagde hun roligt. Hun mente det dog. Hun vendte blikket ganske kort omkring, inden hun så på ham igen. Enhver som kendte til deres familie, vidste at de var beslægtet, så hun måtte jo passe umådelig godt på, selvom det ikke altid var lige nemt. ”Bare du er klar til en omgang fest i aften.. Jeg har hørt at der trykkes godt af i byen når mørket falder på,” Hun blinkede let til ham og med den samme muntre mine. Hun havde selv planer og det var noget som hun nok skulle vise ham når tiden var inde for det.

[scorpius]

De havde hele dagen sammen, og der skulle Scorpius nok få taget godt fat om Sanira og forkæle hende, som hun havde ønsket, for hun nød at blive forkælet og han nød at forkæle hende, så det passede jo faktisk helt perfekt! Han ønskede at gøre hende glad, at vise at han også kunne passe på hende og være der for hende, for det.. var han vel egentlig altid? Han havde aldrig svigtet hende når hun havde haft behov for at snakke om ting, når hun havde ønsket selskab eller noget andet, han havde altid stået der, men det var vel også fordi at han havde et så godt øje til hende? Til tider kunne han virke som en lille nyforelsket hundehvalp når han var sammen med hende, men det var også mest af alt fordi hun gjorde ham i så godt et humør, hun fik ham til at slappe af og der skulle faktisk utrolig meget til, da han led af ADHD. Men Sanira havde aldrig taget sig af hans sygdom, derimod havde hun altid accepteret det, og det var noget som han virkelig var hende taknemlig for, så han ønskede et sted at gøre gengæld, når hun var så god mod ham, selvom han også vidste at hun kunne være noget af en bitch overfor ham, hun kunne være strid, hun kunne være direkte ondskabsfuld, men.. han så altid igennem fingre med det, han tilgav hende altid for det, og faktisk sagde han aldrig noget til det, for hvad skulle han dog sige? Han vidste jo at det blot var en facade som hun satte op. Han trak på smilebåndet til hendes ord. Skulle han køb alt? Han slap en munter latter. “Jamen så må jeg vidst hellere finde din far og spørge hvad hele landet koster,” svarede han drillende, som han blinkede drilsk til hende. Han havde dog ikke tænkt sig at søge eller finde Giovanni på nogen måde, for den mand ville han helst undgå! Måske det var hans onkel som han talte om, men han vidste at hans onkel ikke brød sig om ham, som han vidste at han ville kunne slutte alt det sjove med det samme, ved at forbyde dem at tage ud, så.. hvorfor ikke bare undgå ham? Og han var ret sikker på at Sanira var enig med ham. Han lagde ikke rigtig mærke til at han blot trak hende med sig, da han blev helt ivrig af at se de mange boder. Desuden så ville han gerne forkæle hende, så han ville gerne købe alt, skønt det dog var umuligt, for så mange penge havde han heller ikke på sig lige denne aften. Han vendte blikket mod hende og sendte hende et skævt og drilsk smil. “Selvfølgelig er jeg klar på i aften! Jeg havde skam ikke tænkt mig at rive dig med i byen, uden at der indgår ordet ’fest’ iblandt,” endte han morende. Han kendte hende jo, han vidste at hun nød af at feste, så selvfølgelig skulle de i byen, han selv var jo også noget af en festabe, så det gjorde ham virkelig ikke noget! Så længe han også fik lidt alene tid med hende, så var han helt tilfreds! Han blinkede drilsk til hende, inden han lod blikket glide rundt, hvor hans blik faldt på noget andet. Han så roligt mod Sanira igen, hvor han rakte hende en lille pengepose. “Her.. køb lige massageolien, skal lige hente noget,” endte han roligt. “Men giv mindst muligt for den!” tilføjede han i en hviskende og dog drillende tone, inden han blot løb væk fra hende og ind i mængden. Han skulle hente noget og så var han straks tilbage! At efterlade hende kunne han da heller ikke finde på! Og eftersom hun var mentaldæmon, så skulle hun nok kunne få massageolien til en billig pris, hvis hun da ikke var så strid og fik den gratis, det ville jo ikke være første gang! Men det morede ham nu kun.

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt, at hun var alt for god til at være direkte ond, hård og direkte grotesk mod Scorpius, men hun var nødt til at holde facaderne når hun vidste, at der var mulighed for at hendes far kunne dukke op og det var slet ikke noget som hun ønskede sig. At han havde ADHD var slet ikke noget som hun tog sig af, for det var jo bare sådan at tingene måtte være, for der var vel heller ikke nogen grund til at gøre noget direkte ekstraordinært ud af det? Hun vendte blikket mod ham. Han forstod sig virkelig på kunsten at forkæle hende og det var altid forbandet rart, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om og det var noget som hun virkelig måtte nyde noget så frygtelig godt af! Ja, et sted så var det vel et spørgsmål om magtmisbrug? Hun udnyttede lidt den magt som hun havde, også fordi at hun var datter af den mand som hun var, og med de forventninger, så var det ikke altid fordi at hun følte at hun havde noget andet valg, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun endte direkte med at slippe en latter. ”Jaså..? Har du ikke penge til at forkæle mig så meget? Det er jo næsten.. skuffende, Scorpius,” endte hun med en ganske stilfærdig mine, som hun vendte blikket væk fra ham som var hun næsten endt utilfreds, selvom minen slet ikke var til at tage fejl af, for hun morede sig altid når hun var sammen med ham og i aften hvor det kun var de to, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Han bragte hende altid et behag og det var noget som han faktisk.. var den eneste som gjorde. Hun havde vel desværre et lidt for godt øje til sin egen fætter? Selvom det nu heller ikke havde ført til noget direkte alvorligt og seriøst og som det heller aldrig ville komme til. At Scorpius jo så var mere ivrig på markedet end det som hun selv måtte være, var hende en direkte morende tanke, for det var virkelig for sjovt! Hun endte med en direkte latter, idet at hun bare lod ham gøre det, for det var virkelig som at slippe en unge løs i en slikbutik. Det var direkte underholdende og på alle måder endda, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun nikkede tilfredst til ham. ”Det må jeg sige.. Det lyder som jeg er aftenens midtpunkt?” Selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde hende det mindste, for det var en tanke som direkte gjorde hende glad og ikke mindst ganske tilfreds, for hun nød når det var hende som stod i centrum! At han havde fået øje på noget andet og hun skulle stå for massageolien, var nu heller ikke noget som overraskede hende. Han skulle altid have så mange bolde i luften på en gang! Selvom det nu heller ikke gjorde hende det mindste, for et sted så fandt hun det nu ganske charmerende. ”Udmærket.. Jeg skal se hvad jeg kan gøre..” Hun blinkede let til ham, som han forsvandt, idet at hun bare vendte sig tilbage mod sælgeren af massageolien. Hun skaffede sig en direkte øjenkontakt allerede med det samme. Misbrug af magten måske, men det var jo kun til deres egen fordel! ”Må jeg godt få den..? Uden at hoste op med så meget som en eneste guldmønt?” Hun kneb øjnene let sammen, manipulerede med mandens tanker, kun for at høre lige det ord som hun gerne ville høre; Ja.

[scorpius]

Det var virkelig rart at komme lidt væk hjemmefra, hvor Scorpius virkelig ønskede at nyde dagen og natten sammen med Sanira, for det var virkelig det eneste han havde i hovedet i øjeblikket! Han havde ikke set hende i flere dage, så han savnede efterhånden hendes selskab utrolig meget! Derfor ville han ikke have noget imod at komme lidt ud sammen med hende, kun de to og det var hele dagen og natten hvor han ville forkæle hende. Hun var i hans midtpunkt, som hun altid var, når de var sammen var hun altid hans centrum, den eneste han tænkte med, hvor han til tider kunne glemme alt og alle, gå forbi folk uden at skænke dem en tanke, selvom det heller ikke altid var så smart at blive uopmærksom, for det kunne jo hurtigt gå galt! Specielt hvis man løb ind i de forkerte. Han fnes kort, da hun slap sin latter, selvom han endte lettere forundret, da hun næsten blev.. utilfreds, og eftersom hun vendte blikket væk og han ikke kunne se den morende mine, så var han i tvivl om han havde gjort noget forkert eller ej. Han lagde hænderne mod hendes skuldre, næsten for at fange hendes opmærksomhed, hvor blikket faldt mod hendes smukke ansigt. “Du er altid så krævende,” sukkede han lettere opgivende. Han kunne ikke give hende hele verden, men kunne han, ja så havde han da for længst gjort det! Han så sig let omkring, inden blikket igen faldt på hende. “Desuden.. Peula ligger sådan set allerede for dine fødder, det er trods alt din far der ejer det,” endte han stilfærdigt, som han sendte hende et skævt smil. Han lod let sine arme søge omkring hendes mave, hvor han trykkede hende ind til sig. “Men jeg skal skam nok forkæle dig, så du ikke kan finde noget at brokke dig over!” hviskede han lettere bestemt mod hendes ene øre, inden han roligt slap hende igen, for folk måtte jo helst ikke vide besked omkring dem, derfor måtte han heller ikke gøre det oplagt, selvom det virkelig var svært at holde fingrene fra hende! Han trak på smilebåndet til hendes ord og nikkede ganske let og dog bestemt. “Når vi to er sammen, er du da altid mit midtpunkt,” endte han sandfærdigt, for løgn var det jo ikke engang, han satte hende altid i første række, som han altid satte hende foran ham selv, og kun fokuserede på hende, uden at tankerne flød nogen andre steder hen, for måske han kunne være flyvsk, men når han var sammen med Sanira, så var han skam god til at fokusere på kun en enkelt ting; nemlig hende. “Godt!” endte han muntert. Det var jo heller ikke fordi han ville fremstille hende som kunne hun ikke finde ud af noget, for det kunne hun skam! Selv hun var god til forretninger. Han smuttede roligt ind i mængden, hvor han søgte hen til en anden bod. Han fik det han ville have til en ganske lav pris, da han skam også selv havde sine små tricks! Han endte med at søge tilbage til boden ved Sanira, hvor smilet bredte sig på hans læber. “Lad mig gætte.. du fik den gratis?” spurgte han morende, som han roligt gik om bag hende, inden han løftede diamanthalskæden frem, ikke direkte overdrevet, men en ganske enkelt kæde, selv lavet med små diamanter og med en smaragd for enden. “Se her,” endte han næsten lettere kækt, som han holdt den op foran hendes ansigt, så hun kunne se den. Når han sagde at han ville forkæle hende, ja så mente han det bestemt også!

[Deleted]

Det var ved at være alt for længe siden, siden at Sanira havde set sit snit til at være sammen med Scorpius igen. Men for hendes vedkommende, så var det virkelig alt at hendes far ikke kendte det mindste til det. Hvis han fik mistanker til at noget foregik som det ikke burde, så vidste hun allerede at han ville gennemrode hendes hoved og hun ville i den grad heller ikke være i stand til at holde ham ude, så meget vidste hun da! Og det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig om overhovedet! Hun himlede let med øjnene. Det var dog ikke fordi at hun var direkte utilfreds, men lidt seriøst spil fra galleriet måske? Ikke fordi at det var noget som kunne forundre nogen i det hele taget kunne det? Hun var ved at være ekstremt dygtig til det, så det var noget som hun selv måtte være ekstremt glad for i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun rystede smilende på hovedet og vendte blikket mod ham. ”Måske for mine fødder, men min far ejer det,” påpegede hun sigende. Det var jo trods alt ikke helt det samme set i hendes øjne om ikke andet! Lige nu var det ikke hendes far som hun ville tænke på, men at nyde tiden med Scorpius, at lege lidt rundt med ham, lade ham komme tæt på, kun for at skubbe ham lidt væk.. mest af alt også for at holde gnisten ved lige vel? Hun havde trods alt allerede fundet ud af, at det at skulle lade ham komme tæt på sig, var noget som hun havde set havde effekt, for han holdt jo faktisk fast i hende.. han kom til hende gang på gang og det var selvfølgelig noget som et sted glædet hende og forarget hende på samme tid! For hun vidste jo godt, at hun ikke burde være så tæt på ham på denne her måde! Massageolien fik hun uden at skulle betale så meget som en eneste krone for det, idet at hun bare havde set Scorpius rende videre til de andre boder. Ja lige hvad han havde fået øje på, havde hun ingen anelse om. At han måtte komme rendende tilbage til hende og endda med en flot diamantkæde i armene, var noget som tydeligt måtte fange hendes interesse. ”Selvfølgelig.. Tror du da, at jeg vil betale for den?” spurgte hun med en morende stemme, for det var ikke engang noget som hun havde lyst til at skulle lyve om overfor ham. Kæden som han holdt op overfor hende, var noget som hurtigt måtte fange hendes interesse, for hun elskede virkelig smykker! ”Jamen… Scorpius..!” Selv ikke hun vidste hvordan hun skulle reagere på dette, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Det var jo lige hende! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. ”Kommer du for at fortælle mig, at du køber mig.. mig dyre smykker?” spurgte hun næsten forundret. Hun elskede virkelig når han skulle forkæle hende, for hun fik så sandelig også en første klasses forkælelse når han endelig var i gang! Og det var slet ikke noget som hun skjulte for ham. ”Det er virkelig smukt..” endte hun næsten målløst. Og det var virkelig sjældent at det skete i det hele taget, så meget var hun jo trods alt klar over! Hun vendte blikket mod ham igen – det var bestemt heller ikke ofte at det skete i udgangspunktet!

[scorpius]

Måske Sanira var god til spil fra galleriet, men hun kunne skam ikke snyde Scorpius, for han kendte hende alt for godt til at hun kunne spille overfor ham, for han vidste hvornår hun holdt sine facader oppe og hvornår hun ikke gjorde, det var jo det gode ved at kende hende så godt som han gjorde. Men jo.. hun havde en alt for god evne til at give ham skyldfølelse så let som ingenting og en utrolig stor skyldfølelse! Han var bange for at træde forkert ved hende og få hende til at skubbe ham væk, for han ønskede virkelig bare at gøre alt rigtigt! Og hun gjorde det bestemt ikke let, når hun spillede sur eller utilfreds, for han ville virkelig gerne gøre det så godt som muligt! Og helst gøre det bedst! Så når hun blev utilfreds over at han ikke kunne give hende hele verden, hvilket måske var en utrolig og umulig ting at give hende, så fik han alligevel en form for skyldfølelse, for han ønskede ikke at svigte hende eller gøre hende utilfreds, selvom hun vidste lige såvel som han at han ikke kunne give hende hele verden. Han trak på smilebåndet til hendes ord. “Årh hold da op! Du kan sno enhver mand omkring din lillefinger,” endte han drillende, selvom han vidste at det nok var lidt anderledes med Giovanni, for den mand føjede virkelig ikke nogen som helst! Det havde han i hvert fald aldrig oplevet. Den mand skræmte ham virkelig! Men det var også fordi at han var i sådan et dårligt spotlys i Giovannis øjne. Han havde skuffet familien alt for mange gange og han vidste det udmærket godt. Han ønskede dog ikke at tænke på familien i øjeblikket, men det at nyde tiden med Sanira for det lå klart i hans første række – altid! Han slap en munter latter til hendes ord og rystede smilende på hovedet. “Jeg elsker når du får din vilje,” endte han morende, som han blinkede drilsk til hende. Og ikke mindst elskede han at give hende sin vilje, for han elskede at tilfredsstille hende i selv de helt små ting! Desuden morede det ham at hun var så krævende at hun ikke engang gad at betale for en lille massageolie, så hun brugte sine evner, men det gjorde ham bestemt intet! Hendes reaktion var dog det hele værd! For det var virkelig noget som glædede ham! Det viste at han godt kunne gøre lidt rigtigt, og det gjorde ham glad! Han skænkede hendes kind et ganske blidt kys. “Jeg vil give dig hvad som helst,” hviskede han kærligt mod hendes øre, for løgn var det jo ikke engang, sandt var det og det ville han faktisk gerne bevise for hende. Han samlede roligt hendes hår over den ene skulder, inden han begyndte at give hende halskæden på. “Tja.. jeg kender jo din smag ret godt efterhånden, men.. det glæder mig at du kan lide den. Desuden.. så står den til dine øjne, og passer til dit element,” endte han i en varm tone, som han sendte hende et muntert smil. Han tog roligt posen med massageolien. “Lad mig bære den.” En gentleman kunne han skam være, specielt overfor Sanira, for hende ville han gøre alt for! Han tog roligt omkring hendes hånd med sin frie, hvor han gjorde et nik til at de skulle fortsætte. “Nu hvor det er så varmt, skal vi så ikke tage en is? Gå ned til Kanalen og nyde vejret?” foreslog han roligt. Kanalen var en form for ’havn’, der gik igennem hele Valvor Pairó. Byen lå jo midt inde i landet, men kanalen gjorde at skibe ude fra kunne komme ind i byen og sælge deres fisk her.

[Deleted]

Måske at Sanira kunne få alt det som hun pegede på, hvis hun anstrengte sig nok, men Scorpius kendte hende desværre alt for godt efterhånden, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende noget som sådan, for det var jo egentlig bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun havde selv valgt at lukke manden tæt på sig, hvilket faktisk heller ikke var noget som hun fortrød på nogen måde. Jovist var det skide farligt med henblik på hendes far, for den mand måtte bare ikke få noget som helst at vide! Hun smilede let for sig selv. At skænke hende hele verdenen ville blive en umulighed – selv for hendes kære fætter, hvilket var noget som hun havde det ganske fortrindeligt med når det endelig skulle komme til stykket, selv hun vidste hvor grænserne måtte gå! Sådan nogenlunde om ikke andet. Hun himlede let med øjnene og vendte blikket mod ham og med den samme mine som tidligere. ”Alle mænd..?” gentog hun morende, for helt rigtigt var det ikke! Han kendte hende jo, så meget vidste hun da om ikke andet, selvom hun nok kunne, hvis hun anstrengte sig godt nok, selvom det nu heller ikke var noget som hun havde noget direkte behov for, for hun kunne godt lide når han var sig selv omkring hende. Sanira ville bestemt heller ikke betale for noget så simpelt som en massageolie, selvom hun vidste, at det virkelig var en kæmpe luksusvare, for det var det jo trods alt, så meget vidste hun. At han havde valgt at skænke hende et flot, flot smykke, var dog noget som hurtigt måtte tage hendes opmærksomhed væk fra olien. Han vidste og kendte hende godt nok til at vide helt præcist hvilke smykker som hun kunne lide. Sofistikerede og flotte, dog meget enkle, det var dem som hun faktisk bedst kunne lide og det var noget som han stod og var i færd med at give hende, selvom det bestemt heller ikke var første gang at det skete! At han gav hende den på, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod, hvor hun holdt håret for ham, så den kunne komme godt på plads. Hun vendte blikket mod smykket som han hviskede mod hendes øre. ”Mhmm.. Det ved jeg godt.. Og du er også den eneste som gør det rigtigt..” Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, ofr det var jo ikke engang en løgn. Han havde skænket hende så meget efterhånden, at man skulle tro at det måtte være løgn, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til. Hun nød virkelig den opmærksomhed som han havde skænket hende på denne her måde, for det var kun ham som fik lov til at gøre det. Alle andre fyre holdt ikke hendes interesse, men.. det var sjovt nok noget som hendes kære fætter formåede, selvom hun samtidig også var meget dygtig til at afvise ham i det store og hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun var nødt til at holde det her på et minimum! Hun havde intet andet valg! ”Du kender min smag i smykker, kære Scorpius.. Det er jo faktisk dig, som har foræret og skænket mig de fleste jeg har liggende hjemme,” påpegede hun stilfærdigt. Det var faktisk noget som hun var glad for, for.. han forstod hende jo faktisk som en af de meget få! Hånden lod hun roligt glide i hans, hvor hun roligt sammenflettede deres fingre. Blikket gled roligt mod ham, hvor hun ikke kunne lade være med at grine. ”En is på havnen, massage senere og i byen i aften.. Jamen kæreste.. Det lyder jo næsten som en date.” Hun blinkede let til ham, idet hun begyndte at gå i retningen af hans nik. Hun sagde da ikke nej til en is.

[scorpius]

Denne dag var noget som Scorpius virkelig bare gerne ville nyde sammen med Sanira, for det var noget som han virkelig måtte sige sig at han havde savnet! Det var lang tid siden at de havde haft tiden til at nyde hinandens selskab, også fordi han vidste hvor påpasselig hun var, til tider afviste hun ham helt, hvilket gjorde ondt, selvom han bare gjorde som hun sagde, for han ville jo heller ikke gå hende på nerverne, men når hun så afviste ham, ja så var han nød til at finde næring et andet sted og så var det at han søgte til andre tøser, som han udnyttede en enkelt gang, for så aldrig at se dem igen, for han var nød til at få dækket sine behov, ellers kunne han faktisk gå hen og dø, det var jo det samme med at hun ikke ville få mad, til sidst ville hun dø af sult. Han vendte roligt blikket mod hende og sendte hende et morende og skævt smil. “Jeg tvivler på at nogen mand kan stå for din charme,” svarede han roligt, hvor han hævede det ene øjenbryn, “du har trods alt fanget din egen fætter.” Han sendte hende et lettere påpegende blik, selvom han blinkede drilsk til hende. Han havde altid haft et godt øje til hende, utroligt nok. Hun var hans kusine, og han burde slet ikke have disse følelser for hende, men andet kunne han virkelig ikke, han nød at være sammen med hende og hun var den eneste som han faktisk var loyal overfor. Han kendte hende bedst, som det også var gengældt, hvilket han også var storslået tilfreds med! Han trak på smilebåndet, som han fik halskæden på hende. Han havde givet hende mange smykker, men han vidste jo også at hun nød smykker, hun gik altid med så mange forskellige, selvom han vidste at hun ikke kunne gå med dem alle sammen, og hun havde vel allerede et smykke til hver lejlighed? Men man kunne vel aldrig få nok af dem, kunne man? Han kunne i hvert fald ikke, for han elskede smykker! Alt det skinnende og dog uden at det mistede manddommen, for han gik bestemt ikke med kvindesmykker! “Godt,” endte han storslået tilfreds, så længe han kunne bevæge sig rigtigt ved hende så var han glad! For det var det eneste han ønskede! Han kunne dog ikke lade vær med at slippe en munter latter til hendes følgende ord. Han trak svagt og næsten forlegent på skuldrene. “Det lyder næsten som om at jeg forkæler dig for meget,” svarede han roligt, hvor han næsten fik det til at lyde som var det en dårlig ting, for.. det var vel ikke dårligt at han kendte hendes smag og havde forkælet hende så mange gange? Hun kunne jo lide det som han gav hende, så hvorfor skulle han dog stoppe? Han vendte blikket lettere overrasket mod deres hænder, da hun direkte valgte at sammenflette deres fingre. Hun var altid så påpasselig når de var ude, også fordi at der var andre som kunne genkende dem. Der var vel intet galt at holde i hånd med sin kusine? Selv familie kunne komme tæt ind på hinanden, og de boede trods alt under samme tag, hvilket alle vidste, så det var jo ikke fordi folk havde behov for at tro at dette betød noget. Han sagde dog intet til det, for det glædede ham at hun gerne ville vise det, netop fordi han selv ønskede det. Han vendte blikket mod hende til hendes ord. “Date, hyggestund, kvalitetstid, kald det hvad du vil. Det eneste som betyder noget, er at det hele handler om dig og mig,” endte han stilfærdigt, hvor han førte hendes håndryg op til sine læber, som han skænkede et ganske blidt og varmt kys, som en gentleman, imens han blinkede let til hende, inden han fortsatte videre sammen med hende. Han gik roligt hen til den nærmeste isbod, hvor han vendte blikket mod hende. “Hvad vil du have med? Vanilje, jordbær, chokolade?” spurgte han roligt, hvor han kun nævnte de mest almindelige.

[Deleted]

Et sted så vidste Sanira udmærket godt, at hun kunne få helt præcist det som hun havde lyst til når det kom til en mand, men.. der var bare ikke nogen som direkte faldt hende i smag foruden en; Hendes egen fætter. Scorpius var en mand lige efter hendes hoved, men problemet var jo at han var hendes fætter og hendes far ville næppe se godt på det, så det var jo egentlig at holde det så skjult som det nu var hende menneskelig muligt. Det ville først blive et kæmpe og massivt problem hvis han fandt ud af, at der var noget som helst mellem dem, for så ville helvede da først melde sig på jorden og det nægtede hun ganske enkelt! At det at hun afviste ham, var noget som tvang ham til at gå til andre, var noget som hun allerede vidste, selvom det at han gik til andre, var noget som hjalp hende til at virke overbevisende når hun endelig gjorde det. Ja, det var vel en ond cirkel? Som hun ikke rigtigt kunne gøre noget ved, men det var jo bare sådan at det nu endelig måtte være på denne her måde, det var helt sikkert. ”Ja, hvad kan jeg sige? Jeg er bare fantastisk dygtig,” sagde hun med en direkte morende stemme, hvor hun ikke kunne holde det blide grin væk, for det var virkelig sjovt! Det eneste som hun bare ikke lod ham vide, var jo selvfølgelig det faktum at han faktisk også fangede hende. Fangede hende på en måde, som hun ikke kunne beskrive. At få smykker og ting af Scorpius – den knægt som kendte hende bedre end nogen anden, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod, for hun elskede virkelig den tanke, følelse og fornemmelse som det efterlod hende med, for det var virkelig bare rart! Hun smilede let og vendte blikket mod ham. Hun havde til enhver lejlighed efterhånden, men man kunne virkelig ikke have for mange! Noget af det som hun også godt kunne lide med ham, var at han selv gik rundt med nogle. Det gjorde ham unik samtidig med at han stadig forblev helt mandig, hvilket var noget som hun rigtig godt kunne lide! Hun rystede let på hovedet. ”Forkæler mig for meget..? Kan du overhovedet forkæle mig for meget..?” Hun hævede sigende det ene bryn og med den samme rolige mine i ansigtet, for det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun havde nogen intentioner om at skjule for ham, for hun elskede virkelig når han gjorde det! Han var så sandelig også den eneste som fik lov til det og som gjorde det og det var sådan som hun agtet at forholde det! Hun havde jo et.. lidt for godt et øje til sin kære fætter, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke.
At det at hun flettede deres fingre sammen, var noget som forundrede ham så meget, var noget som næsten måtte more hende. Måske at mange genkendte dem på gaden, men at holde hånd i hånd med sin fætter, behøvede ikke nødvendigvis at være helt forkert, var det? Hun gjorde det da også med sine brødre når hun endelig så dem, med sin far når han endelig havde lidt tid til sin egen datter og det hele, så det var jo ikke noget nyt? Desuden så.. ønskede hun ikke ligefrem at afvise ham i dag, ikke når han var så sød ved hende og faktisk lod det hele køre på hendes kompromis, så var det sådan at hun ville have det. ”Chokolade!” svarede hun morende. Det var en kvalitetstid mellem de to og bedre kunne det bestemt heller ikke blive for hendes vedkommende. Hånden strøg hun ganske let over smykket ved halsen. Hun var rigtig glad for det – som hun også var rigtig glad for ham.

[scorpius]

Scorpius elskede virkelig alt ved sin kusine! Hun var perfekt på sin helt egen måde! De var godt nok ikke et par, men.. der var vel ikke nogen tvivl om at der måtte ligge visse følelser bag? Han havde altid haft et godt øje til hende, hun havde altid været så smuk, og eftersom han havde været sensuel dæmon, så havde hans indre dæmon altid begæret hende, til at starte med havde det nok kun været hendes udseende der havde fanget ham, som han havde fundet attraktivt, men jo ældre han var blevet, jo mere han var kommet til at vide omkring følelser, desto mere var det ligeledes hendes personlighed som havde fanget ham og som han havde fundet attraktivt. Og jo ældre han var blevet, desto mere vild var han blevet med hende. Han var vel et sted blind i sine følelser for hende? Så ikke hendes fejl, var ligeglad med når hun faktisk gjorde ting med vilje og bevidst for at såre ham og skubbe ham væk, for han kom jo altid tilbage til hende som en trofast lille hundehvalp, selvom det dog også var fordi at han kendte hende bedre end det, han havde jo set hendes mere bløde og varme side, selvom man ikke skulle tro at den var der. “Du er den bedste,” endte han medgivende, hvor han faktisk havde komplimenteret hende mere end hvad hun selv havde gjort. Måske hun havde sagt det i sjov, men han mente faktisk sine ord. Han vidste selvfølgelig godt at hun ikke kunne manipulere med alle og enhver, men derfor var hun stadig fantastisk, hun var stadig den bedste, specielt fordi hun var den som kendte ham bedst og som faktisk også forstod sig på ham – ved næsten alt, for det med at han søgte til andre, forstod hun jo ikke, men det var virkelig underordnet! Han vendte blikket mod hende og sendte hende et muntert smil. “Det håber jeg så sandelig ikke, for i mine øjne, kan jeg ikke forkæle dig nok!” endte han morende, skønt han selv mente de ord! Han vidste at hun var meget krævende og havde sin egen bestemte smag ved selv de mindste ting, så selvfølgelig ville han gerne gøre alt for at ramme rigtigt hver gang, og så nød han virkelig at gøre hende så glad, se hende reagere ved at blive mundlam, ligesom da han var kommet med halssmykket til hende. At holde i hånd med hende, havde han bestemt intet imod, tværtimod så nød han det virkelig! Det var rart at kunne gøre det selv her i offentligheden, vise folk at de stod hinanden nært, for det gjorde hun i den grad! Han grinte let til hendes valg og nikkede ellers. Han henvendte sig til manden i boden. “Jeg vil gerne bede om en chokoladeis og en med vanilje,” endte han i en venlig tone, inden han vendte blikket mod Sanira. Hans egen yndlingsis var faktisk også chokolade, men.. lidt forskelligt var vel altid godt? Han kunne vel altid smage ved hende? Han klemte blidt omkring hendes hånd, inden han slap den, hvor han lod posen med massageolien i glide omkring hans håndled, for at han kunne betale manden og tage imod isene. Som han fik dem i hænderne, vendte han sig roligt med Sanira, hvor han sendte hende et skævt smil. Han gjorde et let nik mod retningen der førte hen til kanalen, inden han begyndte at gå. Han tog en lille bid af hendes is, inden han rakte hende den, hvor han smilede uskyldigt og dog drillende til hende.

[Deleted]

Sanira var direkte nødt til at passe på med hvad hun valgte at udstråle, selvom hun virkelig var betaget af sin egen fætter, selvom hun vidste, at det var noget som slet ikke burde være til, så kunne hun virkelig ikke gøre noget ved det, selvom det nu kun var noget som gjorde det hele betydeligt værre for hende selv, men det var vel bare at tage tingene som de nu måtte komme? Hun vendte blikket stilfærdigt mod ham. Jovist gjorde hun ting med vilje for at såre ham, for det var hun virkelig nødt til, for hendes far måtte ikke få noget som helst at vide omkring dette! Men også fordi at hun selv vidste at det var så forkert som intet andet, og derfor ikke måtte blive til noget seriøst! Et par gange hist og her gjorde selvfølgelig ikke noget, for ikke at glemme, at det var noget som hun selv rigtig godt kunne lide, men så heller ikke mere end det! Hans kompliment var noget som hun stillede sig storslået tilfreds med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! ”Mhmm.. Det er lige præcis det jeg er,” sagde hun med en storslået tilfreds mine. Hun elskede når han gav hende ret! Og hun vidste at hun var selvglad, egoistisk og selvcentreret, men det var bare sådan at hun var som den person som hun var! Hun stod sin fætter forbandet nært, selvom hun vidste, at hun stadig måtte passe på, men at vise det offentligt for en gangs skyld, var vel heller ikke noget som kunne skade? At holde hånd i hånd med sin fætter var vel heller ikke så forkert igen? Om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan! Hun slap en klar latter til hans ord. Han kunne ikke forkæle hende nok? Det kunne hun blot give ham fuldkommen ret i, for hun elskede virkelig når han puslede og nussede om hende, også selvom hun kunne være så afvisende som intet andet, men det var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være. ”Så sandt.. så glæder jeg mig til at se hvordan du vil gøre det videre mod aftenen,” sagde hun morende og med det samme tydelige tilfredse smil på læben, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn. Chokolade var en luksusvare, så selvfølgelig var det den is som hun ville have, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte i det store og hele. At han fik sin vaniljeis var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, men at han tog en bid af hendes, var noget som kun fik hende til at skule drillende til ham. Hun ente selv med at tage en mindre bid af den, idet hun let prikkede ham i siden med et let grin. ”Ingen stjæler min is!” endte hun med et grin, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med! Ikke nu hvor hun havde ham så tæt på sig! Og nu hvor de kunne more sig for en gangs skyld, så skulle det så sandelig også være med det hele!

[scorpius]

Det var virkelig rart at være sammen med Sanira igen, for det var noget som Scorpius nu tydeligt kunne mærke at han faktisk havde savnet. Han tænke ikke så meget over det, når hun ikke var der, for.. han vidste at de ikke kunne gå op og ned ad hinanden som havde de været et kærestepar, uanset hvor meget han så end elskede hendes selskab, for han vidste at det var umuligt. Derfor så nød han virkelig også af de stunder, når de endelig kom, såsom denne dag, for det var en dag og ikke mindst aften og nat som han ønskede at nyde sammen med hende! Han havde virkelig savnet hende! Han slap et let og dog muntert grin til hendes ord. Hun var måske egoistisk, selvglad og selvcentreret, men det var jo alt sammen noget som han nød ved hende. Han elskede sådan set alt ved hende, for hun kunne holde ham ud at være den som han var, og dermed kunne han også godt holde hende ud for at være den som hun var. Hun var den som kendte ham bedst og han vidste at det også gik den anden vej, for måske han altid havde haft et godt øje til hende, men hun var virkelig også den person i hans liv som havde den største betydning for ham, og det var slet ikke noget som han ønskede at lægge det mindste skjul på! For hun havde virkelig fortjent at vide det! “Nemlig,” endte han morende, som han trykkede let omkring hendes hånd. Han vidste at hun nød at få ret, og han nød at give hende ret, så.. alle var vel glade? Han vidste desuden også hvordan man skulle tackle hende, hvordan man skulle bevæge sig rigtigt ind på hende. Hun havde måske prøvet at virke afvisende, spille kostbar og han vidste ikke alt hvad, men når alt kom til alt, så havde hun faktisk aldrig sagt nej til ham, så han vidste at han måtte gøre noget rigtigt og bevæge sig helt nøjagtigt ind på hende. Han trak på smilebåndet til hendes ord. Han så allerede frem til aftenen og natten med, for han havde intet imod at gå i byen med hende, feste natten lang og forhåbentlig gå til køjs sammen, for han ville elske at være der til at holde om hende! “Jeg vil naturligvis give dig den bedste aften i dit liv, og det gemmer jeg skam til engang i nat,” endte han lettere hemmelighedsfuld, som han sendte hende et kækt smil, imens hans mørkebrune øjne hvilede glødende, intenst og ikke mindst sensuelt på hende – en sensuel udstråling han desværre ikke kunne skjule eller slukke for, men hun havde aldrig direkte været påvirket af den, når han ikke brugte sine sensuelle kræfter mod hende direkte – hvilket han sådan set aldrig gjorde, og derfor følte han sig faktisk normal når han omgik hende. At hun skulede til ham, da han tog en bid af hendes is, sendte han hende blot et uskyldigt blik, selvom han ikke kunne holde en klar latter tilbage. Han vred sig kort, da hun prikkede ham i siden, hvor han sendte hende et muntert smil. “Årh.. jamen undskyld min egen,” endte han morende, som han lænede sig mod hende og skænkede hendes kind et blidt kys, så hun fik is på kinden dannet i det mønster hans læber udformede sig i. Han trak let hovedet til sig og slap en munter latter, inden han tog en bid af sin egen is, kun for at føre dem ned mod kanalen.

[Deleted]

Sanira elskede virkelig at tilbringe tiden sammen med Scorpius, selvom hun selv var nødsaget til at holde det hele på et minimum, specielt når det måtte komme til hendes far, for hun kunne og måtte ikke omgås knægten som havde de været et kærestepar, for det var slet ikke noget som de måtte få det mindste ud af i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hendes ry og rygte når det måtte komme til hendes far skulle være fuldkommen pletfrit og til nu så havde det jo trods alt også virket, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo egentlig bare at begrænse deres omgang så meget som det var dem muligt, for de var jo trods alt også i familie, og det var noget som man nu bare måtte acceptere det på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket gled stille op mod ham. Han var noget særligt også i hendes øjne, selvom hun ikke kunne gøre alvor af det, så længe at hendes far var omkring hende, for det var virkelig for farligt, om det var noget som hun ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende. Han vidste hvordan en tøs skulle forkæles og selv det var selvfølgelig en tanke som hun rigtig godt kunne lide. Hun var slet ikke i tvivl om at han ville give hende hele verden, hvis det var det som skulle gå hen og blive nødvendigt, så meget som han gik op i at skulle vise hende at han holdt af hende, hvilket vel også var noget af det som hun gik ekstra meget op i at udnytte? Kun fordi at hun var i stand til det. Han sagde altid de rigtige ting, og selvfølgelig var det noget som kun gjorde hende ganske så tilfreds i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Det må jeg sige, Scorpius.. Du ved lige hvordan en kvinde skal forkæles.. Jeg kan så rigtig godt lide, at jeg får lov til at.. udnytte det lidt..” Hun blinkede let med øjnene, hvor hu n selv ikke kunne lade være med at smile, for det var virkelig noget af det bedste af det hele, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han holdt hemmeligheder, var noget som direkte gjorde hende nysgerrig, for.. hvad havde han nu fundet på? Selvfølgelig var det noget som for alvor måtte gøre hende direkte nysgerrig, og hun hadet at være nysgerrig, for hun skulle altid vente med at finde ud af tingene! Hun vendte sig mod ham og med det samme stilfærdige smil på læben, som hun roligt stillede sig helt tæt – bryst mod bryst og stirrede ham roligt i blikket. ”Holder du hemmeligheder for mig.. Min egen..?” spurgte hun morende og med det samme stille smil på læben, for det var ikke engang fordi at det var løgn på nogen som helst måde overhovedet, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. Han vidste hvordan det skulle gøres og et sted så kunne det nogen gange også direkte irritere hende! At han havde valgt at tage en bid af hendes is, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for det morede hende virkelig som intet andet overhovedet! Hun grinede let, som han undskyldte. ”Meget bedre!” sagde hun tilfredst som hun selv tog en bid, idet han skænkede hende et kys. At hans aftryk måtte være malet i is på hendes kind, fik hende bare til at smile mere og vendte sig mod ham. ”Jeg tror du glemte noget.. lige der..!” Hun prikkede sig selv på kinden og med en tydelig uskyldig mine som tidligere, for hun skjulte det dog ikke. Selv fulgte hun ham blot ned mod kanalen. Bare hun kunne være lidt alene med ham, så var hun tilfreds.

[scorpius]

Måske Sanira udnyttede Scorpius’ godhed mod hende, men han var sådan set ligeglad, han vidste at hun nød alt det som han sagde og gjorde mod hende, så hvorfor skulle han stoppe? Ved at hun ’udnyttede’ det, så fortalte hun jo også bare hvad hun helst ville have, sørge for at han gav hende det, og det ville han da slet ikke sige nej til, så.. man kunne vel ikke rigtig kalde det for udnyttelse? Han ville give hende hvad som helst, hele verden, hvis han bare kunne! Han holdt af hende, virkelig meget, og han ville jo gerne vise at hun havde denne særlige betydning for ham, og at hun ikke bare var en tøs i mængden, for det var slet ikke tilfældet! Desuden så vidste han at hun nød hans selskab, for det kunne hun da slet ikke skjule for ham, når de endelig var sammen, ellers ville hun ikke være så rolig overfor ham, for han kunne jo tydeligt se oprigtigheden i hende, som han også kunne mærke den. Hun spillede måske altid kostbar til at starte med, men han fik hende jo altid blødt op, præcis som han havde fået gjort i dette øjeblik. Han vidste til gengæld godt at de skulle være påpasselige, hvilket han også selv mindede sig om, specielt nu hvor de måtte være i byen, ude i det offentlige, selvom der vel intet dårligt var i at holde hende i hånden? Det gik han i hvert fald ikke ud fra, desuden så havde hun jo selv taget omkring hans hånd. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han ikke kunne lade vær med at slippe en kort men munter latter. “Udnytte det lidt?” gentog han morende, da han slet ikke så på det, på samme måde, men det gjorde ham intet, han sendte hende blot et skævt og varmt smil. “Du må skam udnytte det så meget du vil.. det har jeg nemlig tænkt mig!” svarede han stilfærdigt, som han trykkede ganske blidt omkring hendes hånd. Han elskede virkelig tiden sammen med hende! Han kunne slet ikke beskrive hvor meget han havde savnet hende, for det var virkelig lang tid siden at de sidst havde været sammen på denne måde! Men denne dag, denne aften og denne nat, var alt sammen noget som skulle handle om hende! Og da han vidste at hun elskede at være i centrum, så skulle han nok sørge for at hun var hele dagens og nattens højdepunkt! Desuden skulle det ikke undre ham, at hun selv sørgede for det, hvilket var en tanke der kun måtte more ham. Han endte med at stoppe op, da hun vendte sig mod ham, hvor han lod hovedet søge ganske let på sned, som de endte helt tæt – bryst mod bryst. At hun kaldte ham for sin egen, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet. “Nej da! Det kunne bestemt ikke falde mig ind, min kære! Det skal du slet ikke bekymre dig om!” endte han i en uskyldig tone, selvom det vel var nok til at gøre hende mere nysgerrig? Han gad da slet ikke afsløre det hele! Det tog de efterhånden! Han himlede let – dog muntert – med øjnene til hendes ord, fordi han undskyldte. Han endte dog med at stoppe op, da hun pegede mod sin kind og med de ord, hvor et muntert smil gled over hans læber. “Det er jeg ked af, unge frøken, nu skal jeg fjerne det for Dem,” svarede han i en høflig og dog drillende tone, som han lod hovedet søge mod hendes, inden han lod tungen glide langsomt og pirrende over hendes kind, hvor han bevidst brugte sine sensuelle kræfter mod hende, kun for at fjerne isen fra hendes kind, inden han skænkede hendes kind et blidt kys. “Så god som ny,” hviskede han drilsk mod hendes øre, inden han trykkede let omkring hendes hånd, kun for at tage hende med ned til kanalen, hvor det glitrende vand måtte skinne som funklende diamanter. Han begyndte roligt at gå langs kanalen, hvor man kunne høre de skrigende måger omkring dem.